NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015"

Transkript

1 NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015 NOTAT NR Ændring af aminosyreprofil i normsæt til smågrise og slagtesvin giver mulighed for lidt lavere proteinindhold og foderpris. Der er desuden indført en 4 % højere norm for protein og aminosyrer til specialgrise (fx UK), hvor tillæg afhænger af kødprocent. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIELS MORTEN SLOTH, PER TYBIRK, LISBETH JØRGENSEN & NIELS KJELDSEN UDGIVET: 22. APRIL 2015 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise, slagtesvin Ernæring Sammendrag Normændringer smågrise Nye forsøg i ind- og udland tyder på, at nogle af normerne for de sekundære aminosyrer i procent af lysin kan sænkes med minimal konsekvens for produktivitet, hvorved det vil være muligt enten at sænke proteinniveauet og dermed risikoen for diarré ved et givent lysinniveau eller at hæve lysinniveauet og produktiviteten ved et givent råproteinniveau. 1

2 Aminosyreprofilen til smågrise i normsæt og skåne-anbefalingerne justeres med følgende ændringer: Aminosyre Fra Til St. ford. aminosyre I procent af lysin Leucin Fenylalanin Fenylalanin + tyrosin Derudover fastholdes normen for lysin med tilhørende ny aminosyreprofil til de nuværende vægtintervaller. Normændringer slagtesvin Aminosyreprofilen til slagtesvin justeres med baggrund i en nyligt afsluttet afprøvning samt en vurdering af behovet for fenylalanin og summen af fenylalanin + tyrosin ud fra profilen i proteinaflejring i kroppen og vækstrespons i smågriseforsøg. Samtidigt indføres en norm til besætninger, hvor øget kødprocent har ekstra værdi, fx leverandører til UK- og Antoniusgrise-ordningerne, som tager hensyn til den større konsekvens for disse leverandører af grise med lav kødprocent, herefter benævnt samlet under UK -leverancer. Disse specialgrise udgør ca. 15 % af den samlede produktion. Nuværende norm, kg Ny norm, kg Ny norm for UK, kg G ford./fesv % af lysin G ford./fesv % af lysin G ford./fesv % af lysin Råprotein Lysin 7, , ,0 100 Methionin 2,4 31 2,3 30 2,4 30 Met + cystin 4,5 58 4,5 58 4,6 58 Isoleucin 4,5 58 4,3 56 4,5 56 Fenylalanin 4,7 61 4,2 54 4,3 54 Fen + tyrosin 8, , ,0 100 Valin 5,4 70 5,2 67 5,4 67 Den nye standardnorm forventes at give en gevinst på ca. 1 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit primært forårsaget af besparelse på methionin, men også i nogle tilfælde en besparelse, fordi proteinindholdet kan sænkes helt til minimumsnormen på 120 gram ford. råprotein. Anvendelse af UK-norm vil give højere foderpris, lidt højere kødprocent, lidt lavere foderforbrug og enten lidt højere gennemsnitlig slagtevægt eller flere producerede svin. For standardsvin er økonomien heri stort set neutral, mens der ved produktion af specialgrise med fokus på kødprocent, fx UK-svin vil være en gevinst på ca. 1 kr. pr svin eller 3-6 kr. pr. stiplads pr. år ved landsgennemsnitlig kødprocent. Anvendelse af UK-norm er især relevant ved specialgrise med en gennemsnitlig kødprocent under 60, da man her får størst effekt i form af flere grise, som bevarer tillægget. 2

3 Da højere proteintildeling øger ammoniakfordampningen, anbefales det at bruge standardnormen til standardsvin. Se det nye normsæt på VSP s hjemmeside. Baggrund Hensigten med normsættet er at tilstræbe den bedste bundlinje for svineproducenterne. Derfor gennemgås prismæssige prognoser for den kommende fodringssæson (her: 2015 til 2016) og beregninger af dækningsbidrag minimum en gang årligt ved anvendelse af sammenvejede forsøgsresultater. Prissættet, som ses i appendiks 1, er leveret af Produktionsøkonomi & Data, Videncenter for Svineproduktion. Siden sidste justering af normerne for aminosyrer til smågrise i april 2012 er der afsluttet mindst 8 dosisrespons-forsøg til afklaring af behov for aminosyrerne tryptofan, isoleucin, leucin, fenylalanin, valin og tyrosin i forhold til lysin på basis af standardiserede ileale fordøjeligheder (forkortes SIF på dansk og SID på engelsk). Resultaterne fra disse forsøg giver grund til at overveje en justering af den danske normprofil. Udgangspunktet for den anvendte aminosyreprofil for aminosyrerne efter treonin til både smågrise og slagtesvin var oprindeligt i store træk aminosyreprofilen fra somælk, bestemt ved Statens Husdyrbrugsforsøg. Kravene til disse aminosyrer i forhold til lysin var typisk højere end de behov, der efterfølgende er blevet forsøgsmæssigt bestemt. Gradvist er den danske aminosyrenormprofil blevet justeret i takt med nye forsøgsresultater siden 1996, hvor der er fastsat normer for isoleucin, leucin, histidin, fenylalanin og valin, mens normerne for fenylalanin og tyrosin stadigvæk stammer fra somælksprofilen. Siden sidste justering af normerne for aminosyrer til slagtesvin i april 2013 er der afsluttet endnu en afprøvning af råprotein- og aminosyreniveau i foder til slagtesvin (resultater under publicering), der er sket ændringer i afregningsmodellerne for slagtesvin med højere vægtgrænser og fra maj 2015 desuden med større fradrag ved lave kødprocenter hos Danish Crown (DC). DC har også sænket UKtillægget fra 40 til 30 øre pr. kg med virkning fra 31. marts UK- og andre specialgrise forventes at udgøre ca. 15 % af den samlede produktion. Da hensigten med normsættet for slagtesvin er at tilstræbe den bedste bundlinje for slagtesvineproducenterne, gennemgås forudsætninger og beregninger af dækningsbidrag, inkl. gødningsværdi, minimum en gang årligt ved anvendelse af sammenvejede forsøgsresultater og de forventede prisforhold for foder, gødning og svinekød for den kommende fodringssæson. 3

4 Materiale og metode Der er gennemført foderblandingsoptimeringer ved forskellige kombinationer af råvarekrav ved niveauer af råprotein og lysin med tilhørende aminosyreprofiler. Kravet til de øvrige aminosyrer afhænger af den aminosyrenormprofil (i forhold til lysin), der findes i den seneste udgave af Normer for Næringsstoffer på VSPs hjemmeside. Den hidtidige aminosyrenormprofil til smågrise og slagtesvin i Danmark ses i tabel 1 sammen med tilsvarende aminosyreprofiler fra INRA (fransk forskningsinstitut), Ajinomoto Eurolysine (fransk/japansk baseret producent og sælger af aminosyrer) og National Research Council (NRC, USA). Tabel 1. Aminosyreprofiler fra forskellige sæt anbefalinger. Dyregruppe Smgr. Slsv. Smgr. Smgr. Slsv. Slsv. og smgr. DK, 2012 DK, 2013 INRA Ajinomoto Eurolysine Ajinomoto Eurolysine NRC, 2012 I forhold til lysin SIF methionin 32 % 31 % 30 % 30 % 29 % SIF met+cyst 54 % 58 % 60 % 60 % 60 % % SIF treonin 61 % 66 % 65 % 65 % 68 % % SIF tryptofan 20 % 20 % 22 % 22 % 20 % 18 % SIF isoleucin 53 % 58 % 52 % 53 % 53 % % SIF leucin 102 % 102 % 101 % 100 % 100 % % SIF histidin 32 % 36 % 31 % 32 % 32 % % SIF fenylalan 57 % 61 % 54 % 55 % % SIF fenyl+tyr 111 % 116 % 95 % 95 % 95 % SIF valin 67 % 70 % 70 % 70 % 66 % % SIF tyrosin 40 % Det ses i tabel 1, at danske aminosyrenormer adskiller sig specielt fra de øvrige normsæt på summen af fenylalanin og tyrosin i forhold til lysin. Fordelen ved at reducere kravet til aminosyrer i forhold til lysin for de aminosyrer, der ikke er tilladt at tilsætte foderet som fri aminosyre (isoleucin, leucin, histidin, fenylalanin, cystin og tyrosin) er, at der kan opnås lavere råproteinniveau med normale fodermidler samtidig med, at niveauet af de første 4-5 aminosyrer - og dermed produktiviteten - fastholdes. Med lavere råproteinniveau opnås både lavere kvælstofudledning og ikke mindst lavere diarré-risiko hos specielt smågrise. Hos slagtesvin viser tre danske afprøvninger, at højere råproteinniveau giver en selvstændig positiv effekt på kødprocent udover, hvad der umiddelbart kan forklares med aminosyreniveau. Ulempen ved at reducere kravet til de aminosyrer, hvor forsøgsgrundlaget stadig er sparsomt er, at man løber en lille risiko for en produktivitetsforringelse, men oftest skal der forholdsvist meget større underforsyning til af disse aminosyrer for at resultere i produktivitetsforringelser i forhold til nedgang i lysinniveau. Med andre ord: hældningen på lysins dosisresponskurve er stejlere end responskurverne 4

5 for de øvrige aminosyrer, hvorved fx 10 % underforsyning af lysin giver væsentlig større produktivitetsforringelse end 10 % underforsyning af de øvrige aminosyrer. Et stort dansk forsøg med ca grise fordelt på 80 gentagelser (meddelelse under publicering), der ligger bag ændringen af lysinnormen til smågrise i 2012, viste, at smågrisene først nåede maksimal produktionsværdi ved ca. 11,8 gram SIF lysin pr. FEsv, men normen blev i 2012 sat til 10,5 på grund af økonomi og overvejelser om diarré-risiko. Slagtesvin Der er gennemført 42 sæt foderblandingsoptimeringer til slagtesvin med prissættet, der udgør prisprognosen for den kommende fodringssæson Hvert sæt foderblandingsoptimeringer er gennemført under 10 forskellige aminosyrekrav og otte forskellige råproteinkrav. De gennemførte foderblandingsoptimeringer finder laveste pris for bl.a. de kombinationer af SIF råprotein- og aminosyreniveau pr. foderenhed, som er vist i appendiks 2, 3 og 4. Med baggrund i forsøgsresultaterne fra afprøvning nr. 839 og 1161 [16], [17] er der opstillet matematiske funktioner for sammenhængen mellem aminosyre- og råproteinniveau til daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Ved hjælp af disse funktioner kan der beregnes forventede produktionsresultater, og disse værdier er vist i appendiks 2, 3 og 4. De blanke felter i tabellerne skyldes, at der ifølge den danske normprofil for aminosyrer ikke kan opnås et lavt proteinniveau på fx 120 gram SIF råprotein samtidigt med et aminosyrekrav svarende til 8,3 gram SIF lysin pr. FEsv. Ud fra vurdering af flere afprøvninger forventes der en forringet foderudnyttelse på ca. 0,02 og en reduceret daglig tilvækst på ca. 20 gram, men stort set uændret kødprocent ved brug af 6 % rapsprodukter og 6 % solsikkeskrå som delvis erstatning for sojaskråfoder som proteinkilde, hvilket er indregnet i optimeringerne. I appendiks 4 ses den forventede gennemsnitlige kødprocent som følge af det valgte råprotein- og aminosyreniveau. Bag disse gennemsnit gemmer sig altid en variation af opnået kødprocent for de enkelte grise. Erfaringen fra mange afprøvninger er, at denne variation er normalfordelt med en standardafvigelse på ca. 2,4 kødprocentenheder, det vil sige, at man kan forvente, at 95 ud af 100 leverede grise med en gennemsnitlig kødprocent på 60, vil have en kødprocent mellem (60 2 * 2,4 =) 55,2 og ( * 2,4 =) 64,8. Hvis disse grise leveres under UK-ordningen, vil den andel af grisene, der har en kødprocent under 58 miste UK-tillægget. Hvis grisene fx leveres under den almindelige afregningsmodel (afregningsmasken, gældende fra 1. maj 2015) til DC stiger fradraget med faldende kødprocent, idet fradraget er 10 øre pr. procent i intervallet % kød, 15 øre pr. procent i intervallet % kød og 25 øre pr. procent under 57 % kød. Jo lavere den gennemsnitlige kødprocent for en gruppe leverede grise er, jo større andel af grisene vil være ramt af de stigende fradrag, hvor UK-grise rammes dobbelt - dels af det stigende generelle fradrag og dels af, at en stigende del af grisene mister UK-tillægget, når kødprocenten falder. 5

6 Når produktionsresultaterne er beregnet, kan en forventet udledning af kvælstof og fosfor ab dyr beregnes. Værdien pr. kg kvælstof i gylle er pt. ca. kr. 7,60. Værdien af fosfor i gylle er i disse beregninger sat til kr. 0. Herefter kan forventede dækningsbidrag (DB) pr. gris og pr. stiplads pr. år beregnes. Værdien af daglig tilvækst kommer kun til udtryk i DB pr. stiplads pr. år i form af omsætningshastighed. Resultater og diskussion Smågrise Da risikoen for diarré og dermed antibiotikaforbruget i smågriseproduktionen er et meget centralt emne, kan det være en anledning til at vurdere, om den danske aminosyreprofil kan rettes endnu tættere på de nedennævnte forsøgsresultater, hvor aminosyrernes forhold til lysin er angivet på basis af standardiseret ilealt fordøjelige niveauer. Det er vist i flere afprøvninger, at øget proteinkoncentration i foderet giver øget diarré-risiko. Tryptofan På Aarhus Universitet, Foulum (AU Foulum), er der gennemført forsøg med 7-14 kg sogrise [1]. Der var 16 gentagelser med en gris pr. gentagelse. Afhængigt af den valgte statistiske model blev der fundet højeste foderoptagelse og tilvækst ved henholdsvis 18 og 20 % af lysin og bedste foderudnyttelse ved henholdsvis 15 og 16 % af lysin. Forfatterne konkluderer, at behovet for grisene i dette forsøg var 20 % tryptofan i forhold til lysin. Dette giver ikke anledning til at ændre den danske norm, der er på 20 % af lysin. Isoleucin På AU Foulum er der gennemført forsøg med 8-19 kg sogrise [2]. Der var 16 gentagelser, seks niveauer og en gris pr. niveau pr. gentagelse. Afhængigt af den valgte statistiske model blev der fundet højeste foderoptagelse og tilvækst fra 51 til 53 % af lysin og bedste foderudnyttelse ved 48 % af lysin. Forfatterne konkluderer, at behovet for grisene i dette forsøg var 52 % i forhold til lysin. Dette giver ikke anledning til at ændre den danske norm, der er på 53 % af lysin. Leucin På AU Foulum er der gennemført forsøg med 8-12 kg sogrise [3]. Der var 16 gentagelser med en gris pr. gentagelse. Forsøget blev gennemført ved et niveau på 118 fordøjeligt råprotein og et lysinniveau på ca. 9,6 gram fordøjeligt pr. FEsv. Afhængigt af den valgte statistiske model blev der fundet højeste foderoptagelse fra 92 til 106 % af lysin og tilvækst fra 84 til 94 % af lysin og bedste foderudnyttelse ved 80 % af lysin. Forfatterne konkluderer, at behovet for grisene i dette forsøg var 93 % i forhold til lysin. 6

7 I Tyskland er der gennemført forsøg med ca kg so- og galtgrise [4]. Der var 12 gentagelser med en gris pr. gentagelse. Forsøget er omregnet til det danske fodervurderingssystem. Forsøget blev gennemført ved et meget lavt råproteinniveau på 105 gram fordøjeligt pr. FEsv og et meget lavt lysinniveau på ca. 7,8 gram fordøjeligt pr. FEsv. Forsøg gennemført under meget lave lysinniveauer vil tvinge grisene til en høj lysinudnyttelse, og vil derfor give et for højt estimat for behovet af den undersøgte aminosyre, som det er omtalt i meddelelse nr. 881 [5]. Afhængigt af den valgte statistiske model blev der fundet højeste foderoptagelse og tilvækst fra 104 til 109 % af lysin og bedste foderudnyttelse ved 100 % af lysin (omregnet til det danske fodervurderingssystem). I Frankrig er der i gennemført to forsøg med kg so- og galtgrise [6]. Der var pr. forsøg 14 gentagelser med en gris pr. gentagelse. Forsøget er omregnet til det danske fodervurderingssystem. Forsøgene blev gennemført ved et råproteinniveau på 118 gram fordøjeligt og et lysinniveau på 9,0 gram fordøjeligt pr. FEsv. Med den valgte statistiske model (kurvelineær plateau) blev der fundet højeste foderoptagelse og tilvækst ved 100 % af lysin og bedste foderudnyttelse ved 95 % af lysin (omregnet til det danske fodervurderingssystem). Forfatterne konkluderer, at behovet for grisene i dette forsøg var 100 % i forhold til lysin (omregnet til det danske fodervurderingssystem). Dette giver samlet set anledning til at ændre den danske norm fra 102 til 100 % af lysin. Da leucin i de fleste tilfælde er den mest begrænsende aminosyrer af de aminosyrer, som ikke kan tilsættes som frie aminosyrer, giver dette mulighed for at sænke indholdet af råprotein med ca. 2 % ved samme lysinniveau, hvis der suppleres med frit valin og tryptofan. Histidin I Frankrig er der i gennemført et forsøg med kg so- og galtgrise [6]. Der var pr. forsøg 14 gentagelser, seks niveauer og en gris pr. pr. gentagelse. Forsøget er omregnet til det danske fodervurderingssystem. Forsøgene blev gennemført ved et råproteinniveau på 126 g fordøjeligt og et lysinniveau på 9,6 gram fordøjeligt pr. FEsv. Med den valgte statistiske model (kurvelineær-plateau) blev der fundet højeste foderoptagelse ved 33 % af lysin, højeste tilvækst ved 32 % af lysin og bedste foderudnyttelse ved 29 % af lysin (omregnet til det danske fodervurderingssystem). Forfatterne konkluderer, at behovet for grisene i dette forsøg var 32 % i forhold til lysin (omregnet til det danske fodervurderingssystem). Dette giver ikke anledning til at ændre den danske norm, der er på 32 % af lysin. Fenylalanin og tyrosin Den danske norm for disse to aminosyrer stammer for både smågrise og slagtesvin muligvis fra sammensætningen af somælk, selv om kravene dog er marginalt forskellige. Indholdet af disse to aminosyrer er større i somælk end i kroppen. Behovet angives som dels et behov for fenylalanin, dels som et behov for en sum af fenylalanin + tyrosin. Det skyldes, at der kan dannes tyrosin ud fra fenylalanin, men ikke omvendt. Sammensætning i mælk og aflejret protein i kroppen ses i tabel 2. 7

8 Tabel 2. Indhold af fenylalanin og tyrosin (i pct. af lysin) i somælk og grises krop. Somælk Grise i vækst, kroppens indhold Soens krop Norm DK Kilde SH, 712. medd. [7] SH, 712. medd. [7] ARC1981 [8] NRC 2012 Slagtesvin[9] Mahan& shields*[10] SH 701. medd.[11] NRC 2012 [9] Smågrise Fenylalanin Fen. + tyrosin *Review gennemsnit af 9 forsøg inkl. eget forsøg Gloaguen et al. [12] har undersøgt behovet for fenylalanin og tyrosin til smågrise fra 10 til 20 kg i 3 delforsøg, som er vist i tabel 3-5. Forsøgsopsætningen, der er med lysin som begrænsende og med andre aminosyrer ca. 5 % højere end idealprofil, ser meget fornuftig ud grisene gik i forsøg ved 6 uger, dvs. 2 uger efter fravænning. Der var dog kun 14 gentagelser á én gris pr. gruppe. Tabel 3. Behov for fenylalanin, når der er rigeligt tyrosin. Tyrosin, % af lysin (= tilstræbt overskud) Fenylalanin, % af lysin 33 (34)* 39 (38)* 46 (45)* 52 (52)* 58 (55)* 65 (64)* Fen + tyr, % af Lysin Daglig tilvækst 225a 283a 421b 416b 416b 411b Kg tilvækst/kg foder 0,47a 0,53b 0,60c 0,60c 0,62c 0,60c Gentagelser *Analyseret i parentes. A,b,c,d) Forskellligt bogstav er statistisk sikkert forskellige på 5% niveau Tabel 4. Behov for tyrosin, når der er lige netop er nok fenylalanin (53-54 % af lysin). Fenylalanin, % af lysin Tyrosin, % af lysin 21 (21)* 27 (27)* 33 (30)* 39 (36)* 45 (41)* 52 (48)* Fen + tyr, % af Lysin Daglig tilvækst 390a 436b 453bc 474c 474c 450bc Kg tilvækst / foder 0,57 0,59 0,58 0,58 0,59 0,57 Gentagelser *Analyseret i parentes. a,b,c,d) Forskelligt bogstav er statistisk sikkert forskellige på 5 % niveau. 8

9 Tabel 5. Fastlæggelse af ideelt forhold mellem fenylalanin og tyrosin, når summen er 71 % henholdsvis 86 % af behovet for fenylalanin + tyrosin. Fen. + tyr., % af behov* 71 % af behov = 67 % af lysin 86 % af behov = 81 % af lysin Fenylalanin, % af lysin Tyrosin, % af lysin Fen. % af Fen. + tyrosin Daglig tilvækst 174a 331bc 303b 321b 421d 370cd Kg tilvækst / foder 0,36a 0,49bc 0,48b 0,52cd 0,56d 0,52c Gentagelser *Når behovet for summen er estimeret til 94 % af lysin. a,b,c,d) Forskelligt bogstav er statistisk sikkert forskellige på 5 % niveau. Af tabel 3-5 og statistiske analyser med fit til forskellige kurver konkluderer forfatteren, at behovet for fenylalanin er 54 % af lysin, og at der ved dette fenylalanin-niveau skal være minimum 40 % tyrosin af lysin. Ved ideel balance er behovet derfor ca. 94 % fenylalanin + tyrosin. Dette svarer i øvrigt ret præcist til indholdet i kroppen i tabel 2. Forsøget med substitution mellem de to aminosyrer, når summen er under behovet viser, at det er mest effektivt at tildele summen i det forhold, som det indlejres, dvs. hvor fenylalanin udgør 57 % af fenylalanin+ tyrosin. Ved udgangspunkt i samme sum af de to aminosyrer ved ideel balance mellem dem er det betydeligt værre at gå ned i fenylalanin og op i tyrosin end omvendt. Konklusionen af dette er, at det er vigtigt at overholde fenylalaninkravet og at fenylalaninoverskud kun delvist kan kompensere for tyrosinunderskud, fordi omdannelsen fra fenylalanin til tyrosin ikke er 100 % effektiv. Det betyder med andre ord, at summen skal øges, hvis tyrosin kommer under 40 % af lysin. Forfatteren har ikke beskrevet dette med tal men for at illustrere princippet, har vi i tabel 6 givet bud på ligeværdige kombinationer af fenylalanin + tyrosin, hvor det antages, at der ved marginal mangel på tyrosin skal 2 gram fenylalanin til at erstatte 1 gram tyrosin. Denne substitution er dog ikke forsøgsmæssigt fastlagt og er derfor et skøn. Tabel 6. Bud på kombinationer af fenylalanin + tyrosin (i pct. af lysin), som giver samme produktivitet. Fenylalanin Tyrosin Sum I praksis vil de fleste fodermiddelkombinationer til smågrise give et forhold mellem fenylalanin og tyrosin, hvor fenylalanin udgør ca. 58 % af summen hvilket jo er meget tæt på det optimale forhold. I tabel 7 er vist vores tabelværdier for indhold af de to aminosyrer. 9

10 Tabel 7. Indhold af fenylalanin og tyrosin i vigtige fodermidler. Fodermiddel Fenylalanin + tyrosin, % af Fenylalanin, % af Fen+tyrosin råprotein Hvede 7,1 61 Vårbyg 7,9 59 Sojaskrå 8,7 57 Rapskage 7,0 57 Solsikkeskrå 7,0 64 Fiskemel 6,9 55 Kartoffelprotein 12,1 52 Vallepulver 5,8 52 I praksis er det med korn som basis, og de fodermidler vi har til rådighed, sjældent, at forholdet mellem fenylalanin og summen vil komme udenfor intervallet %, dvs. eksempelvis ved et krav om, at fenylalanin + tyrosin skal udgøre 100 % af lysin, så vil fenylalanin altid mindst være 55 % af lysin og tyrosin vil mindst være 38 % af lysin. Hvis alt foder blev sammensat ud fra fodermidlerne i tabel 7 ville det være tilstrækkeligt med et krav om, at fenylalanin + tyrosin skal udgøre min. 100 % af lysin. Det vurderes dog mere hensigtsmæssigt med en mere præcis normspecifikation som en af mulighederne i tabel 8. Tabel 8. To mulige normsæt. Normsæt 1 2 Fenylalanin Tyrosin 40 - Fenylalanin+ tyrosin Det konkluderes, at den danske norm for fenylalanin kan sættes til 54 og summen af fenylalanin + tyrosin sættes 100 % af lysin. Det vurderes desuden, at der skal gælde samme norm for slagtesvin, da ovenstående grundlag for aminosyreprofilen også er bedste bud for slagtesvin. Det vurderes således rimeligt at fastlægge profilen for slagtesvin ud fra profilen i proteinaflejring i kroppen og vækstrespons i smågriseforsøg, når der faktisk ikke findes relevante forsøg med fenylalanin og tyrosin til slagtesvin. Valin På AU Foulum er der i gennemført forsøg med 7-14 kg sogrise [13]. Der var 16 gentagelser, seks niveauer og en gris pr. niveau pr. gentagelse. Afhængigt af den valgte statistiske model blev der fundet højeste foderoptagelse og tilvækst fra 67 til 71 % af lysin og bedste foderudnyttelse fra 67 til 70 %. Forfatterne konkluderer, at behovet for grisene i dette forsøg var 70 % i forhold til lysin. I Kansas, USA, er der i gennemført forsøg med 7-18 kg sogrise [14]. Der var 7 gentagelser, seks niveauer og syv grise pr. niveau pr. gentagelse. Med den valgte statistiske model 10

11 ( broken line ) blev der fundet højeste foderoptagelse og tilvækst ved 65 % af lysin og bedste foderudnyttelse ved 65 % af lysin. Forfatterne konkluderer, at behovet for grisene i dette forsøg var 65 % i forhold til lysin. Forfatteren har gennemregnet sit forsøg med de franske tabelværdier for standardiseret ilealt fordøjeligt aminosyre pr. fodermiddel og konstaterede, at beregnet med de franske tabelværdier ville hans forsøg vise, at 68 % valin i forhold til lysin ville give bedste produktionsresultater. Et andet eksempel på forskellige fordøjelighedskoefficienter kunne være, at der i det danske fodervurderingssystem regnes med faldende proteinfordøjelighed med faldende proteinkoncentration i korn, fordi andelen af det endogene tab i forhold til mængden af protein herved øges relativt, se evt. VSP-rapport nr. 30. På grund af ovennævnte bør udenlandske forsøg genberegnes i det danske fodervurderingssystem, før deres resultater omsættes til danske normer. På Forsøgsstation Grønhøj blev der i gennemført en afprøvning med kg so- og galtgrise [5]. Der var 59 gentagelser, fem niveauer + en kontrolgruppe af, at lysinniveau var marginalt begrænsende som planlagt. Der indgik grise pr. niveau pr. gentagelse. Der blev gennemført 18 analyser af foderprøver pr. niveau fordelt på fire forskellige laboratorier, hvilket ikke tilnærmelsesvist er tilfældet i nogen af de øvrige ovennævnte aminosyreforsøg. Typisk foretages analyser af 1-3 prøver pr. niveau og kun på ét laboratorium. Det er vist meddelelse nr. 881 fra denne afprøvning, at valg af laboratorium kan ændre konklusionen fire procentenheder SIF valin:lysin (fra 66 til 70)! Derfor giver de to nyeste forsøg ikke anledning til at ændre den danske valinnorm på 67 % af lysin, baseret på sidstnævnte afprøvning fra Lysinniveau og tilhørende aminosyreprofil Normen for lysin med tilhørende ny aminosyreprofil fastholdes uændret til de nuværende vægtintervaller. Det sker med baggrund i følgende: Optimeringer med prognosepriser for næste fodringssæson viser, at det optimale niveau for lysin og tilhørende aminosyreprofil findes ved ca. 11,1-11,3 gram SIF lysin pr. FEsv alt efter, hvilken råvaresammensætning, der ønskes. Der kunne forventes et forøget dækningsbidrag pr. gris på 50 til 130 øre i forhold til nuværende norm på 10,5 gram SIF lysin pr. FEsv, hvis yderligere omkostninger og problemer med diarré kan undgås, hvilket er tvivlsomt. Da øget niveau af lysin med den nuværende aminosyreprofil vil medføre forøget diarré-risiko på grund af øget råproteinniveau, er det af Normudvalget vurderet, at lysinnormen ikke skal hæves, hvilket svarer til vurderingen ved seneste revision af lysin- og aminosyreniveauet i 2012, hvor kompromiset mellem økonomi og diarré-risiko gav det nuværende lysinniveau. 11

12 Slagtesvin Et eksempel på resultatet af beregningerne angivet i materiale og metoder (dækningsbidrag pr. stiplads, kr. pr. år) ses for leverandører til den ny afregningsmodel hos DC (gældende fra 1. maj 2015) i appendiks 5 og 7 samt for leverandører til UK-afregningsmodellen i appendiks 6 og 8 (de to afregningsmodeller er benævnt forkortet DCny uden UK og DCny med UK i tabellerne). Det ses, at der ikke er stor forskel på beløbene. Ved beslutning om normsætning har Normudvalget også lagt vægt på dækningsbidrag pr. gris, hvor værdien af daglig tilvækst ikke er medregnet med den foreliggende metode. I tabel 9 ses resultatet af de foretagne følsomhedsanalyser: Her er det undersøgt, hvilken effekt, en prisændring på en enkelt faktor ad gangen i forhold til prognosepriserne har for det optimale aminosyre- og råproteinniveau. Prognosepriserne ses i appendiks 1. Tabel 9. Følsomhedsanalyse: Effekt af visse prisændringer i forhold til prognosen på optimalt aminosyreproteinniveau Prissæt Prognose 2015/16 Kornpris 30 kr. op Kornpris 30 kr. ned Sojapris 30 kr. op Sojapris 30 kr. ned Aminosyrer 20 % dyrere Sl.sv.-notering 1 kr. op Afregningsmodel Optimalt aminosyre- og råproteinniveau (SIF lysin / SIF råprotein pr. FEsv): DCny uden UK DB pr. gris 7,7 / 120 8,0 / 128 7,4 / 118 7,5 / 118 7,9 / 134 7,7 / 120 7,7 / 120 DB pr. stiplads 8,0 / 126 8,1 / 130 7,7 / 122 7,7 / 120 8,1 / 134 8,0 / 126 8,0 / 126 DCny med UK DB pr. gris 8,0 / 126 8,1 / 134 7,7 / 122 7,7 / 120 8,0 / 134 7,9 / 134 8,0 / 126 DB pr. stiplads 8,2 / 128 8,2 / 134 8,1 / 128 8,0 / 126 8,2 / 134 8,1 / 134 8,2 / 128 Beregnet ved nuværende aminosyreprofil (fra april 2013) med sojaskråfoder som eneste proteinfodermiddel. I en ny endnu ikke publiceret afprøvning [17] blev der ved 122 gram standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) råprotein pr. FEsv fundet positiv effekt af blot at tilsætte ekstra frit lysin, methionin og treonin uden at hæve niveauet af de øvrige aminosyrer tilsvarende. I tabel 10 ses næringsstofniveau pr. FEsv, beregnet ud fra analyser af foderet. 12

13 Tabel 10. Næringsstofniveau pr. FEsv og produktionsresultater, afprøvning nr [17] Gruppe Hidtidig norm SIF råprotein % af g/fesv SIF lysin lysin 7,7 7,5 8,1 7,7 8,8 SIF methionin 31 % 2,4 2,3 2,3 2,3 2,4 SIF met+cyst 58 % 4,5 4,8 4,9 4,6 4,8 SIF treonin 66 % 5,1 5,0 5,1 5,0 5,3 SIF tryptofan 20 % 1,54 1,83 1,88 1,59 1,59 SIF isoleucin 58 % 4,5 5,3 5,4 4,5 4,5 SIF leucin 102 % 7,9 9,6 9,8 8,3 8,3 SIF histidin 36 % 2,8 3,4 3,5 3,0 3,0 SIF fenylalan 61 % 4,7 6,5 6,6 5,6 5,6 SIF fenyl+tyr 116 % 8,9 11,1 11,2 9,5 9,5 SIF valin 70 % 5,4 6,1 6,2 5,4 5,4 Produktionsresultater, ca kg 1 ) Foderoptagelse, FEsv pr. gris pr. dag 2,11 2,12 2,18 2,20 Daglig tilvækst, gram Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst 2,40 2,33 2,35 2,31 Produktionsresultater, ca kg 2 ) Foderoptagelse, FEsv pr. gris pr. dag 2,81 2,80 2,82 2,82 Daglig tilvækst, gram Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst 2,75 2,72 2,72 2,70 Kødprocent 60,3 60,5 59,8 60,0 1 ) Der var statistisk sikker effekt af både proteinniveau og niveau af tilsat fri aminosyre på daglig tilvækst og foderudnyttelse. 2 ) Der var statistisk sikker effekt af både proteinniveau og niveau af tilsat fri aminosyre på daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Det antages ud fra resultaterne, der er vist i tabel 10, at der i gruppe 4 som minimum er nok af de øvrige aminosyrer til at dække et lysinniveau svarende til 8,0 gram - og muligvis helt op til 8,3 gram - SIF lysin pr. FEsv. Se fx resultaterne i perioden indtil ca. 60 kg for gruppe 4 i forhold til gruppe 3, hvor daglig tilvækst er 33 gram højere og foderudnyttelsen er 0,04 FEsv/kg tilvækst bedre blot ved udelukkende at tilsætte 30 % ekstra lysin, methionin og treonin, hvor tryptofan, isoleucin og valin i begge grupper ligger på norm. Der mangler 0,1 gram treonin i forhold til norm i gruppe 3, hvilket ifølge resultaterne i meddelelse nr. 659 kan betyde ca. 10 gram daglig tilvækst og ca. 0,02 FEsv pr. kg tilvækst. Hvis dette fradrages førnævnte forskelle, skal der ifølge meddelelse nr. 659 ca. 0,4 til 0,5 gram SIF lysin pr. FEsv til at give 23 gram daglig tilvækst og 0,02 FEsv pr. kg tilvækst i perioden fra 30 til ca. 60 kg. Derfor vil det være rimeligt at antage, at der har været opbakning fra de øvrige aminosyrer i gruppe 4, afprøvning nr [17], til mindst 8,1 til 8,2 gram SIF lysin pr. kg tilvækst. Afprøvningen blev gennemført ud fra en hypotese om, at de tilsatte frie aminosyrer ikke er 100 % effektive (tilgængelige for grisens tyndtarm) og det kan muligvis være en medvirkende forklaring til ovennævnte resultat. Men indtil videre regnes de som 100 % effektive i fodertabel og normsæt. 13

14 I tabel 11 er vist den danske aminosyreprofil til smågrise og slagtesvin sammen med den franske aminosyreprofil til slagtesvin. Derudover er der vist de målte niveauer fra afprøvning nr. 1161, gruppe 4 [17], omregnet til gram SIF aminosyre og procent af lysin ved henholdsvis det målte lysinniveau på 8,8 gram samt 8,0 og 8,3 gram SIF lysin. I kolonnen yderst til højre er der angivet et forslag til ny norm-profil for aminosyrer til slagtesvin, der er baseret på den nuværende profil med sænkede niveauer for methionin, isoleucin og valin ud fra de opnåede resultater i afprøvning nr. 1161, sat i forhold til 8,0 gram SIF lysin pr. FEsv, som er et ret forsigtigt bud på, hvilket lysinniveau, de øvrige essentielle aminosyrer kan bakke op. Når man omregner de opnåede aminosyreniveauer fra afprøvning nr [17] i forhold til 8,0 gram SIF lysin pr. FEsv fås en aminosyreprofil, der med hensyn til isoleucin og valin er en mellemting mellem den nuværende danske aminosyreprofil og den franske aminosyreprofil. Det er markeret med blå baggrundsfarve, hvor der er taget udgangspunkt. Med den franske aminosyreprofil menes den profil, som det franske nationale landbrugsforskningsinstitut, INRA, vedligeholder ved forskningsindsats i samarbejde med aminosyreproducenten Ajinomoto EuroLysine (AEL). Deres aminosyreprofil er i store træk i overensstemmelse med den danske, dog hviler deres profil for isoleucin, leucin, histidin, fenylalanin og tyrosin i højere grad på nyere forsøg, især med smågrise, hvor den danske profil for disse aminosyrer har bibeholdt lidt mere sikkerhedsmargin, hvor forsøgsgrundlaget til slagtesvin er mangelfuldt. Det skyldes forsigtighed begrundet i ovennævnte forsøgsmæssigt påviste produktivitetsnedgang ved lavproteinfoder (meddelelse nr. 467 [15]), hvorved den danske profil er med til at holde råproteinniveauet oppe. Forskellen mellem de to profiler ses i tabel 11. Tabel 11. Sammenligning af forskellige aminosyreprofiler til slagtesvin. VSPprofil VSPprofil Afp 1161 Profiler, hvis "reelt virksomt" SIF lysinniveau Foreslået 2013, 2013, Ajinomoto Eurolysine, gr. 4 var 8 eller 8,3 i [17] profil smgr. slsv. INRA, slsv Pr. FEsv Pr. FEsv Pr. FEsv SIF lysin % af lysin % af lysin % af lysin 8,8 % af lysin 8,0 % af lysin 8,3 % af lysin % af lysin SIF methionin 32 % 31 % 30 %(smgr.) 2,4 28 % 2,4 30 % 2,4 29 % 30 % SIF met+cyst 54 % 58 % 60 % 4,8 55 % 4,8 60 % 4,8 58 % 58 % SIF treonin 61 % 66 % 68 % 5,3 61 % 5,3 67 % 5,3 64 % 66 % SIF tryptofan 20 % 20 % 20 % 1,59 18,1 % 1,59 19,8 % 1,59 19,1 % 20 % SIF isoleucin 53 % 58 % 53 % 4,5 51 % 4,5 56 % 4,5 54 % 56 % SIF leucin 102 % 102 % 100 % 8,3 94 % 8,3 103 % 8,3 99 % 102 % SIF histidin 32 % 36 % 32 % 3,0 34 % 3,0 37 % 3,0 36 % 36 % SIF fenylalan 57 % 61 % 55 %(smgr.) 5,6 63 % 5,6 70 % 5,6 67 % 54 % *) SIF fenyl+tyr 111 % 116 % 95 % 9,5 108 % 9,5 119 % 9,5 115 % 100 % *) SIF valin 67 % 70 % 66 % 5,4 61 % 5,4 67 % 5,4 65 % 67 % *) Udgangspunkt i litteraturgennemgangen i afsnittet vedrørende smågrise [7, 8, 9, 10, 11 og 12] Når kravet til aminosyrerne, der ikke kan tilsættes i fri form, slækkes, bliver det muligt at opnå lidt højere niveau af de tilsætbare aminosyrer i forhold til råprotein og dermed i forhold til forbruget af 14

15 proteinfodermidler. Dermed er der en mulighed for et lidt billigere foder ved samme lysinniveau uden væsentlig risiko for nedsat produktivitet ifølge afprøvningen vist i tabel 10, gruppe 4 i forhold til gruppe 3. I praksis betyder sænkningen af normen for methionin med 0,1 g til 30 % af lysin også en besparelse, som ved aktuelle priser (ca kr. pr. hkg) er ca. 1 kr. pr slagtesvin, mens det afhænger af råvarevalget, om sænkningen af norm for valin og isoleucin får praktisk betydning. Det er endvidere som nævnt under smågrise vurderet, at fenylalanin og tyrosin bør have samme niveau i procent af lysin til slagtesvin som for smågrise, hvorved denne norm også kommer tæt på den franske. I praksis kan dette få lidt betydning, da nogle slagtesvineblandinger hidtil har kunnet komme i konflikt med kravet om, at fenylalanin og tyrosin skulle udgøre 116 % af lysin. Når dette krav sænkes til 100 % af lysin, vil kravet til andre aminosyrer og minimumskravet til st. ford. råprotein betyde, at foderet i praksis vil være mindst 10 % over normen for fenylalanin og tyrosin. Konklusion Smågrise Nye forsøg i ind- og udland tyder på, at nogle af normerne for de sekundære aminosyrer i procent af lysin kan sænkes med minimal konsekvens for produktivitet, hvorved det vil være muligt enten at sænke proteinniveauet og dermed diarré-risikoen ved et givent lysinniveau eller at hæve lysinniveauet og produktiviteten ved et givent råproteinniveau. Aminosyreprofilen til smågrise i normsæt og skåne-anbefalingerne justeres som vist i tabel 12. Tabel 12. Justering af aminosyreprofil i smågrisenormer. Aminosyre Fra Til St. ford. aminosyre I procent af lysin Leucin Fenylalanin Fenylalanin + tyrosin Derudover fastholdes normen for lysin med tilhørende ny aminosyreprofil til de nuværende vægtintervaller. Slagtesvin Aminosyreprofilen til slagtesvin justeres med baggrund i en nyligt afsluttet afprøvning samt en vurdering af behovet for fenylalanin og summen af fenylalanin + tyrosin ud fra profilen i proteinaflejring i kroppen og vækstrespons i smågriseforsøg. Samtidigt indføres en norm til besætninger, hvor øget kødprocent har ekstra værdi, fx leverandører til UK- og Antoniusgrise-ordningerne, som tager hensyn til den større konsekvens for disse leverandører af grise med lav kødprocent, herefter benævnt samlet 15

16 under UK -leverancer. Disse specialgrise udgør ca. 15 % af den samlede produktion. E nye normer er sammenlignet med de eksisterende i tabel 13. Tabel 13. Nye aminosyrenormer, sammenlignet med nuværende norm for enhedsblandinger. Nuværende norm, kg Ny norm, kg Ny norm for UK, kg % af lysin G ford./fesv % af lysin G ford./fesv % af lysin Råprotein Lysin 7, , ,0 100 Methionin 2,4 31 2,3 30 2,4 30 Met + cystin 4,5 58 4,5 58 4,6 58 Isoleucin 4,5 58 4,3 56 4,5 56 Fenylalanin 4,7 61 4,2 54 4,3 54 Fen + tyrosin 8, , ,0 100 Valin 5,4 70 5,2 67 5,4 67 Den nye standardnorm forventes at give en gevinst på ca. 1 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit primært forårsaget af besparelse på methionin, men også i nogle tilfælde en besparelse, fordi proteinindholdet kan sænkes helt til minimumsnormen på 120 gram. Anvendelse af UK-norm vil give højere foderpris, lidt højere kødprocent, lidt lavere foderforbrug og enten lidt højere gennemsnitlig slagtevægt eller flere producerede svin. For standardsvin er økonomien heri stort set neutral, mens der ved produktion af specialgrise med fokus på kødprocent, f.eks. UK-svin vil være en gevinst på ca. 1 kr. pr. svin eller 3-6 kr. pr. stiplads pr. år ved landsgennemsnitlig kødprocent. Anvendelse af UK-norm er især relevant ved specialgrise med en gennemsnitlig kødprocent under 60, da man her får størst effekt i form af flere grise, som bevarer tillægget. Da højere proteintildeling øger ammoniakfordampningen, anbefales det at bruge standardnormen til standardsvin. 16

17 Referencer [1] Nørgaard, J.V., T.F. Pedersen, E.A. Soumeh, K. Blaabjerg, N. Canibe, B.B. Jensen og H.D. Poulsen, Optimum standardized ileal digestible tryptophan to lysine ratio for pigs weighing 7 14 kg. Livestock Science (2015), [2] Soumeh, E.A., J. van Milgen, N.M. Sloth, E. Corrent, H.D. Poulsena, J.V. Nørgaard, The optimum ratio of standardized ileal digestible isoleucineto lysine for 8 15 kg pigs. Animal Feed Science and Technology 198 (2014) [3] Soumeh, E. A., J. van Milgen, N. M. Sloth, E. Corrent, H. D. Poulsen, and J. V. Nørgaard, The optimum ratio of standardized ileal digestible leucine to lysine for 8 to 12 kg female pigs. Journal of Animal Science, under publicering (manuscript ID: E R1) [4] Wessels, A, Effects of leucine on pigs physiology and interactions to other amino acids. Institute of Agricultural and Nutritional Sciences, Martin-Luther-University Halle-Wittenberg, Von-Danckelmann-Platz 2, D Halle (Saale). Personlig meddelelse [5] Sloth, N.M., Valinbehov til smågrise. Meddelelse nr. 881, Videncenter for Svineproduktion. [6] Gloaguen, M., N. Le Floc h, Y. Primot, E. Corrent, and J. van Milgen, Response of piglets to the standardized ileal digestible isoleucin, histidine and leucine supply in cereal-soybean meal-based diet. Animal (2013), 7:6, pp [7] S. Boisen, S. Bech-Andersen og V. Danielsen, Aminosyreindholdet i somælk i relation til officielt angivne behov og normer for aminosyrer i foder til smågrise. Meddelelse nr. 712, Statens Husdyrbrugsforsøg [8] Agricultural Research Council (ARC), The nutrient requirements of pigs. Commonwealth Agricultural Bureaux. Farham Royal, Slough, UK [9] NRC, Nutrient requirements of Swine. Committee on Nutrient Requirements of Swine, Board on Agriculcure and Natural Resources, National Research Council (USA). ISBN-13: [10] D.C. Mahan and R.G. Shields, Jr, Essential and Nonessential Amino Acid Composition of Pigs from Birth to 145 Kilograms of Body Weight, and Comparison to Other Studies. J. Anim. Sci : [11] H. Jørgensen, J.A. Fernández og S. Bech-Andersen, Aflejring og indhold af aminosyrer hos slagtesvin. Meddelelse nr. 701, Statens Husdyrbrugsforsøg [12] Gloaguen, M., N. Le Floc h, Y. Primot, E. Corrent, and J. van Milgen, Performance of piglets in response to the standardized ileal digestible phenylalanine and tyrosine supply in low-protein diets. Animal (2014), 8:9, pp [13] Soumeh, E. A., J. van Milgen, N. M. Sloth, E. Corrent, H. D. Poulsen, and J. V. Nørgaard, Requirement of standardized ileal digestible valine to lysine ratio for 8 to 14 kg pigs. Under publicering i ANIMAL (manuscript ID: R2) [14] J.E. Nemechek, M. D. Tokach, S.S. Dritz, R.D. Goodband and J. M. DeRouchey, Evaluation of standardized ileal digestible valine:lysine, total lysine:crude protein, and replacing fish meal, meat and bone meal, and poultry byproduct meal with crystalline amino acids on growth performance of nursery pigs from seven to twelve kilograms. J ANIM. SCI 2014, 92: [15] Pedersen, A.Ø., 2000, Reduceret proteinindhold i slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 467, Videncenter for Svineproduktion [16] Sloth, N.M. og P. Tybirk, Idealproteinniveau i foder til slagtesvin. Meddelelse nr. xxxx (under publicering), Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. [17] Sloth, N.M. og P. Tybirk, Effekten af aminosyrer og protein i foder til slagtesvin. Meddelelse nr. xxxx (under publicering), Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. 17

18 Deltagere Deltagere i Normudvalgsmødet den 20. marts 2014: Gitte Hansen, Gefion Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Peter Mark, LMO Jan Værum Nørgaard, Aarhus Universitet Lisbeth Jørgensen, VSP, Per Tybirk, VSP, Niels Morten Sloth, VSP, Niels J. Kjeldsen, VSP Afbud fra: Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Aktivitetsnr.: //LJ// 18

19 Appendiks Appendiks 1 Det anvendte prissæt ses i kolonnen yderst til højre: År Gns.prognose 3. og 4. kvartal 2015 og 1. og Kvartaler kvartal 2016 Afregningspriser DC notering, ekskl. efterbetaling 8,75 9,00 9,50 8,75 9,15 9,40 9,90 9,15 9,20 7 kg pris ,5 30 kg pris ,25 7 kg kg regulering 8,59 9,1 9,98 8,64 9,1 9,53 10,6 9,32 9,31 30 kg kg regulering 5,4 5,45 5,59 5,38 5,6 5,68 5,73 5,5 5,56 Konventionel- faktorpriser Prognose, fodringssæson Kr. pr. hkg: 1 kvt. 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. Sojaskråfoder, afskallet ,5 Foderhvede Foderbyg Priser på de øvrige fodermidler er sat i det forhold til prisen på sojaskråfoder, som er oplevet i 2014: Fodermiddel Kr. pr. hkg Byg 130 Hvede 135 Sojaskråfoder, afskallet 288 Rapsskråfoder 185 Rapskagefoder 190 Solsikkeskråfoder 176 Vegetabilsk fedt/planteolie 509 L-Lysin DL-Methionin L-Treonin L-Tryptofan L-Valin

20 Appendiks 2 Forventet foderudnyttelse (FEsv pr. kg tilvækst) ved forskellige kombinationer af aminosyre- og proteinniveauer med sojaskråfoder som eneste proteinfodermiddel. Standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv ,40 2,71 2,71 2,71 2,71 2,71 2,71 2,71 2,71 7,50 2,71 2,71 2,71 2,71 2,71 2,71 2,71 2,71 SIF lysin pr. FEsv *) 7,60 2,70 2,70 2,70 2,70 2,70 2,70 2,70 2,70 7,70 2,70 2,70 2,70 2,70 2,70 2,70 2,70 2,70 7,80 2,69 2,69 2,69 2,69 2,69 2,69 2,69 7,90 2,69 2,69 2,69 2,69 2,69 2,69 8,00 2,69 2,69 2,69 2,69 2,69 8,10 2,69 2,69 2,69 2,69 2,69 8,20 2,69 2,69 2,69 2,69 8,30 2,68 2,68 2,68 *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Minimum: 2,68 Appendiks 3 Forventet daglig tilvækst (gram) ved forskellige kombinationer af aminosyre- og proteinniveauer med sojaskråfoder som eneste proteinfodermiddel SIF råprotein pr. FEsv *) , , SIF lysin pr. FEsv *) 7, , , , , , , , *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Maksimum: 1028 Ved brug af seks procent af henholdsvis raps- og solsikkeprodukter suppleret med sojaskråfoder som proteinfodermidler forventes foderudnyttelsen at være 0,02 FEsv pr. kg tilvækst ringere og daglig tilvækst ca. 20 gram lavere. 20

21 Appendiks 4 Forventet kødprocent ved forskellige kombinationer af aminosyre- og proteinniveauer SIF råprotein pr. FEsv *) ,40 59,7 59,7 59,8 59,9 59,9 60,0 60,1 60,1 7,50 59,7 59,7 59,8 59,9 59,9 60,0 60,1 60,1 SIF lysin pr. FEsv *) 7,60 59,7 59,8 59,8 59,9 60,0 60,0 60,1 60,2 7,70 59,8 59,9 59,9 60,0 60,1 60,1 60,2 7,80 59,9 59,9 60,0 60,1 60,1 60,2 7,90 59,9 60,0 60,0 60,1 60,2 60,2 8,00 60,0 60,0 60,1 60,2 60,2 8,10 60,1 60,1 60,2 60,3 8,20 60,1 60,2 60,3 8,30 60,2 60,2 60,3 *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Maksimum: 60,3 Appendiks 5 DB/stipl./år, kr. for: DCny uden UK, sojaskrå, nuv. aminosyreprofil, gns. kødprocent: 60,2 % SIF råprotein pr. FEsv *) , , SIF lysin pr. FEsv *) 7, , , , , , , , *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Maksimum: 556 kr. pr. stiplads pr. år Celler, markeret med rød, er på min. 99,0% af maksimum DB pr. stiplads pr. år Afregningsmaske: 5.DCny_uden_UK, Parametersætnr.: 4, Bes.gns. kødpct.: 60,2 FEsv/kg tilv.: 2,7. Prisforudsætninger: Notering: 9,78, kr./kg N i gylle: 7,6. Fodermidler: Byg: 130, hvede: 135, majs: 180 (maks.: 0%), sojaskr.: 288, rapsskrå.: 185, rapskage.: 190, solsikkeskrå.: 176 (maks.: 0%), rapsskrå maks.: 0%, rapskage maks: 0% 21

22 Appendiks 6 DB/stipl./år, kr. for: DCny med UK, sojaskrå, nuv. aminosyreprofil, gns. kødprocent: 60,2 % Standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv , , SIF lysin pr. FEsv *) 7, , , , , , , , *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Maksimum: 676 kr. pr. stiplads pr. år Celler, markeret med rød, er på 99,0% af maksimum faktisk PV pr. stiplads pr. år Afregningsmaske: 6.DCny_med_UK, Parametersætnr.: 4, Bes.gns. kødpct.: 60,2 FEsv/kg tilv.: 2,7. Prisforudsætninger: Notering: 9,78, kr./kg N i gylle: 7,6. Fodermidler: Byg: 130, hvede: 135, majs: 180 (maks.: 0%), sojaskr.: 288, rapsskrå.: 185, rapskage.: 190, solsikkeskrå.: 176 (maks.: 0%), rapsskrå maks.: 0%, rapskage maks: 0% 22

23 APPENDIKS 7 DB/stipl./år, kr. for: DCny uden UK, raps,sol.,soja, nuv. aminosyreprofil, gns. kødprocent: 60,2 % Standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv , , SIF lysin pr. FEsv *) 7, , , , , , , , *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Maksimum: 562 kr. pr. stiplads pr. år Celler, markeret med rød, er på 99,0% af maksimum faktisk PV pr. stiplads pr. år Afregningsmaske: 5.DCny_uden_UK, Parametersætnr.: 4, Bes.gns. kødpct.: 60,2 FEsv/kg tilv.: 2,7. Prisforudsætninger: Notering: 9,78, kr./kg N i gylle: 7,6. Fodermidler: Byg: 130, hvede: 135, majs: 180 (maks.: 0%), sojaskr.: 288, rapsskrå.: 185, rapskage.: 190, solsikkeskrå.: 176 (maks.: 6%), rapsskrå maks.: 3%, rapskage maks: 3% 23

24 APPENDIKS 8 DB/stipl./år, kr. for: DCny med UK, raps,sol.,soja, nuv. a.s.-profil, gns. kødprocent: 60,2 % Standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv , , SIF lysin pr. FEsv *) 7, , , , , , , , *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Maksimum: 648 kr. pr. stiplads pr. år Celler, markeret med rød, er på 99,0% af maksimum faktisk PV pr. stiplads pr. år Afregningsmaske: 6.DCny_med_UK, Parametersætnr.: 4, Bes.gns. kødpct.: 60,2 FEsv/kg tilv.: 2,7. Prisforudsætninger: Notering: 9,78, kr./kg N i gylle: 7,6. Fodermidler: Byg: 130, hvede: 135, majs: 180 (maks.: 0%), sojaskr.: 288, rapsskrå.: 185, rapskage.: 190, solsikkeskrå.: 176 (maks.: 6%), rapsskrå maks.: 3%, rapskage maks: 3% Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 24

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

Ændringer i normer for næringsstoffer

Ændringer i normer for næringsstoffer Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1095 Omvendt fasefodring af smågrise med start på lavt proteinniveau og slut på højere proteinniveau gav færre diarrébehandlinger og bedst totaløkonomi. INSTITUTION:

Læs mere

ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG

ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG FORSKER VED AU FOULUM VSP FODRINGSSEMINAR præsen TATION ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG Der er stor variation mellem de forsøg der er lavet gennem tiden Daglig tilvækst ifht.

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner

Læs mere

Aktuelt nyt om foder

Aktuelt nyt om foder Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

FODERBLANDINGER SVIN

FODERBLANDINGER SVIN FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere