CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET. Lokalplan nr FORSLAG

Transkript

1 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Lokalplan nr FORSLAG Blandet Byområde ved Bassin 7, IrmaPedersens Gade, Aarhus Ø. Indeholder tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013

2 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås ved Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Lokalplanen kan ses ved Borgerservice på Rådhuset og Hovedbiblioteket Aarhus Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen i samarbejde med: Plusform Arkitekter A/S Museumsgade 24 B 8000 Aarhus C Vedtagelsesdatoer Forslag til Lokalplan nr er godkendt af Aarhus Byråd den Forslaget er offentlig fremlagt fra den til den

3 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR Blandet Byområde ved Bassin 7, Irma Pedersens Gade, Aarhus Ø. INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslag til lokalplanen Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 53 TIL KOMMUNEPLAN Bilag HØJDEGRÆNSE VIGNETTER... Bilag LOKALPLANKORT... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 1000

4 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område i Aarhus Ø, på Pier 4 i Nordhavnen. Lokalplanområdet er beliggende ved Bernhard Jensens Boulevard på Ø4 og ved Nicoline Kochs Plads. Området har tidligere været anvendt til containerterminal for Aarhus Havn. Området består af Ø4, Nicoline Kochs Plads og det kommende havnebad i havnebassin 7. Ø4 afgrænses mod nord og vest af kanaler og mod syd og øst af henholdsvis havnebassin 7 og bugten. På Ø3 nord for den afgrænsende kanal er der planlagt en boligbebyggelse, der er omfattet af Lokalplan nr Mod vest er opført 4 punkthuse med ungdomsboliger, der er omfattet af Lokalplan nr Mod bugten løber bugtpromenaden, der afsluttes med fyrtårnet på molen. Nicoline Kochs Plads er mod vest afgrænset af Dagmar Petersens Gade, og mod øst af Bernhardt Jensens Boulevard og Bassin 7. Lokalplanområdet var ved planens udarbejdelse beliggende i byzone og ubebygget. Terrænet er fladt og beliggende i ca. kote 2. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1000

5 3 Planens baggrund Omdannelsen og udviklingen af den tidligere containerterminal til byformål har baggrund i en langsigtet planlægning for Aarhus Havn. I 1990erne skete der en større udbygning af Østhavnen og samtidig en udflytning af erhvervshavneaktiviteterne hertil. Her med var de bynære havnearealer blevet frigjort til byudvikling. I 1999 blev der udskrevet en international idékonkurrence om den langsigtede omdannelse af de bynære havnearealer. Visionen og intentionerne fra vinderforslaget i idékonkurrencen ligger fortsat til grund for hoveddisponeringen af Aarhus Ø. Rygraden i planen udgøres af den ca. en km lange Bernhardt Jensens Boulevard fra Nørreport i syd til den nye Jette Tikjøbs Plads i nord. Boulevarden er det trafikale bindeled, hvorfra alle områder i Aarhus Ø kan nås til fods, på cykel, i bil eller med kollektiv trafik. Samtidig spiller boulevarden en afgørende rolle både som identitetsskabende element i den overordnede bymæssige skala og som visuel forbindelse mellem Domkirkens spir og bugten. Langs boulevarden bliver der etableret tre bydelspladser hver med sit formål og karaktertræk. Den sydligste plads skal være ved Nørreport og udgør den trafikale indgang til Aarhus Ø. Den nordligste plads er etableret og hedder Jette Tikjøbs Plads. Den markerer afslutningen af boulevarden og bydelen mod bugten. Den midterste plads er Nicoline Kochs Plads og den ligger som centrum i bydelen imellem Lystbådehavnen og Bassin 7. Her bliver den et vigtigt bymæssigt og visuelt samlingspunkt. Hele den nordlige del af Aarhus Ø er på langs og tværs gennemskåret af kanaler. Kanalerne skaber fire øer, og kanalstrukturen gør blandt andet, at alle de nye bebyggelser får visuel kontakt med vandet. Samtidig giver strukturen muligheder for at give de enkelte øer og delområder individuel identitet og karakter. Siden idékonkurrencen, er der udarbejdet en række planlægningsdokumenter, der fastlægger grundlaget for udviklingen af området. De centrale dokumenter er: Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra 2003, Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer fra 2005 samt Dispositionsplan for de nordlige områder og Delområdeplan 1-4 for de nordlige områder, de er begge fra Dertil er kommet en række lokalplaner for de enkelte og konkrete projekter. Gentænk Bassin 7 processen I 2013 indledte Aarhus Kommune udviklingen af området, der orienterer sig mod Bassin 7 og det kommende havnebad. Bassin 7 rummer et særligt potentiale som Aarhus Kommune har ønsket at udnytte. Den centrale placering og markante orientering mod havnebassinet med det kommende havnebad kan rumme bylivsaktiviteter, der kan blive et samlingspunkt i Aarhus Ø. Med overskriften Gentænk blev der sat fokus på den fysiske og funktionelle udvikling af Bassin 7 samt på den økonomiske og organisatoriske tilrettelæggelse af Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1000

6 4 udviklingsprojektet. Med Gentænk blev der åbnet mulighed for, at den eksisterende plan for området kunne fraviges. Gentænk-processen blev udmøntet i et udbud. I efteråret 2013 blev et konsortium bestående af BIG, GEHL Architects, Kilden og Mortensen, CASA og MOE valgt til at udarbejde udviklingsplanen. I et samarbejde mellem konsortiet og Aarhus Kommune har der været afholdt en række workshops, hvor analyser og fælles drøftelser har resulteret i Udviklingsplanen. I processen har der været involveret en række relevante interessenter. Udarbejdelsen af denne lokalplan er sket på grundlag af Aarhus Byråds beslutning om at gennemføre udviklingsplanen og et salg af byggeretter øremærket til bylivsaktiviteter og til boligformål, til Anpartsselskabet Kilden og Mortensen. Planens hovedtræk Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af udviklingsplanen. Der er dog foretaget nogle justeringer. Havnebadet er blevet reduceret og tårnet i kanalen mod nord er flyttet væk fra kanalen. Det betyder at illustrationerne fra Udviklingsplanen, der er gengivet her i lokalplanen ikke er helt i overensstemmelse med Illustrationsplanen og Lokalplankortet. Illustration fra udviklingsplanen, der viser bylivsfunktionerne på den nye Nicoline Kochs Plads og langs kajkanten. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1000

7 5 Udviklingsplanens grundlæggende ambition er, at skabe optimale betingelser for bylivet. Bylivsaktiviteterne, som især havnebadet men også cafeer, restauranter og lignede offentlige funktioner er samlet og placeret langs den første del af kajkanten mod Bernhardt Jensens Boulevard. Længere ude langs kajen bliver der gradvist færre offentlige funktioner, men mulighed for mere stille ophold og aktivitet. Med henblik på at binde forløbet med bylivs funktioner langs kajkanten bedst muligt sammen med miljøet ved lystbådehavnen, er der placeret en plads ved de eksisterende ungdomsboliger. En plads der bliver indrettet til idræts- og opholdsaktiviteter. Således er Nicoline Kochs Plads blevet spejlvendt med det byggefelt, der tidligere var placeret her. I placering og udformning af de forskellige aktiviteter er der taget hensyn til de klimatiske betingelser, så der altid vil være steder med læ og gode solforhold. Lokalplanen gør det muligt, at opføre omkring m 2 etageareal på Ø4. Byggemuligheden er fordelt på fire karréer og ét punkthus / tårn til fortrinsvis boliger og til bylivsfunktioner langs kajkanten. I byggefeltet længst mod vest (byggefelt 4) er der en særlig mulighed for at øge etagearealet med m2. Dette er kun muligt hvis de ekstra etagearealer skal anvendes til erhverv som for eksempel et konference hotel. Karréens ydre afgræsning skal følges. Det betyder at de ekstra etagearealer skal placeres indvendigt i karréen. Antallet af etager varierer fra 1 til 21. Lokalplanen fastlægger byggefelter til bebyggelse og erhverv samt arealer til færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer, udendørs ophold, cykelparkering og stiforbindelser. Lokalplanen indeholder ikke byggeretsgivende bestemmelser for byggemuligheden ved Nikoline Kochs Plads, der omfatter m 2 etageareal. Bebyggelse og opholdsarealer Havnebad, restauranter, cafeer og teater. Havnebadet får en meget central placering i promenade forløbet langs havnebassinet. I et integreret forløb flyder havnebad, vinterbadeklub, promenade, restaurationer, og kulturtilbud sammen. Ved at koncentrere bylivsaktiviteterne på denne måde vil der kunne skabes et flow af mennesker, der selvforstærkende understøtter bylivet. Koncentrationen vil i sig selv udgøre en vigtig omstændighed i at skabe det økonomisk bæredygtige fundament. Det danske klima tilsiger desuden, at der arbejdes med løsninger, der ikke kun fungerer i juli og august. Restauranter og cafeer er derfor placeret optimalt i for- Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1000

8 6 hold til vind og sollys for at sikre, at man også opnår et område, der er værd at besøge og opholde sig i på de mindre attraktive tidspunkter af året. Som en destination ved Bassin 7 er der placeret et teater. Udformningen af området tager desuden udgangspunkt i det eksisterende byliv på Ø4. Der er nogle etablerede kulturer på stedet, som Strandbaren, de lokale fritidsfiskere og Øhaverne, der fortsat kan være en del af stedet. Gadeforløb, mindre pladser og skala På Ø4 bliver der ikke som hidtil på Nordhavnen etableret store kvarterspladser. På baggrund af bylivserfaringer og analyser bliver der i stedet flere små pladser. Der kan fyldes med mennesker og den rette stemning. Illustration fra udviklingsplanen, der viser en Sammenligning af byrum på Ø4 og byrum i Aarhus. I udviklingsplanen er der arbejdet med at anvende og genfortolke en række genkendelige Aarhus-typologier så som karréen, byhuset og tårnet/højhuset. Derfor arbejdes der med en skala, hvor bygningerne aftager i højde mod det nye havnebad og restaurationerne. Når man går langs promenaden, vil skalaen derfor opleves betydeligt mindre, i en menneskelig skala. Den lille skala bliver suppleret med højere bygningsdele på de arealer, hvor der ikke påregnes meget byliv. På den måde får bebyggelsen et omfang, som i en tæt bydel og samtidigt en meget lille bygningsskala på vigtige steder langs med havnefronten. I en karré arbejdes der til og med på, at der kan skabes en hel karré med byhuse som kendes fra Frederiksbjerg og Ø-gaderne. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1000

9 7 Som en ny mulighed bliver der introduceret en helt ny mikro skala på Aarhus Ø. Med inspiration fra både kolonihaver og badehusene langs Vesterhavet er der placeret Urbane badehuse. Badehusene vil have forskellige udformninger, men vil indgå som et inspirerende og nyskabende bylivstiltag. Nogle af husene vil kunne have tilknyttet små nyttehaver, eller småbådspladser, så de samtidigt kan tjene som kolonihaver. Badehusene kan desuden få en stemnings- og identitetsskabende funktion på Aarhus Ø og bidrage til at sikre en mangfoldighed af brugere og skalaer i området. Karrebebyggelser Byggefelter til boliger er placeret så de understøtter bylivet og er udformet i tråd med overvejelser omkring fodgængerforbindelser, øvrig trafikal adgang samt opholdszoner. I forløbet langs kajkanten og havnebadet vil der opstå en meget offentlig zone. Det er derfor vigtigt at skabe helt private zoner til områdets beboere. Byggefelterne er derfor udformet som karréer, hvor der vil være helt private zoner i midten af karrébebyggelserne. Her vil der være et lukket gårdmiljø til leg og ophold i trygge rammer. Karréen har yderligere den fordel at den skærmer for vind og støj. Karréerne er udformet så bygningshøjden er lav og giver bedst mulige solforhold i gaderne Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1000

10 8 Veje og stier Området skal have vejadgang fra Irma Pedersens Gade, der via en bro over kanalen har forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard. Irma Pedersens Gade giver adgang såvel til funktioner på overfladen som parkeringsarealer i kælder. Trafikken på Ø4, er disponeret så cyklende, gående og kørende alle er prioriteret. Gaderne skal have snoede forløb, med en indretning der tydeligt prioriterer bløde trafikanter over biltrafikken. Det er gadeforløb som dels opfylder et trafikalt formål, men som i lige så høj grad gør det muligt, at skabe mindre områder, hvor beboerne og lokale erhvervsdrivende kan mødes og indtage gaderne. Eksempel på indretning af gaderum Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1000

11 9 Eksempel på indretning af gaderum Parkering kan placeres i en kombination af underjordisk parkering og parkering i plint i en eller to etager. Adgang til parkering sker på Ø4 s nordlige side. Parkering i plint skal være skjult bagved parterre lejligheder, servicefunktioner, mindre erhvervslejemål, aktivitetshuse eller andre bygningsmæssige tiltag, så der ikke efterlades tomme facader mod gaden og byrummet. Af hensyn til bylivet skal der også være bilparkering i gaderne til handicap- og korttidsparkering. Parkeringspladser der skal placeres i overensstemmelse med hensigten om at skabe bedst mulige betingelser for bylivet. Det betyder, at der ikke eller kun i meget begrænset omfang, kan være parkeringspladser på sydsiden af byggefelterne. Ligeledes betyder det, at der kun kan være et begrænset antal parkeringspladser i gaderne, i alt ca. 70 bilparkeringspladser på Ø4 (delområde I og II). Gaderummene skal indrettes med kantzoner som det er vist på nedenstående figurer. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1000

12 10 Gadefacader hvor der skal indrettes zoner til ophold Overgangszoner ved boliger 0,75 3,0 m i dybden. Det kan være forhaver eller blot skift i belægning Overgangszoner til kommercielt med større dybde afhængigt af brug og solorientering. Lokalplanen sikrer at alle adgangsdøre er orienteret mod det offentlige rum for at styrke bylivet Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1000

13

14 11 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål, at skabe rammerne for et nyt byområde med et mangfoldigt byliv. Det skal være et blandet byområde med bolig, erhverv og offentlige funktioner. Boligbebyggelserne skal være karréer der danner en bymæssig tæthed mod de tilstødende gader. Karréerne skal være med et varieret arkitektonisk udtryk og forskellige antal etager. Der skal indrettes områder, hvor der kan være byliv. I den forbindelse er det muligt, at etablere et havnebad og andre bylivsaktiviteter. Arealer til færdsel og parkering skal være indrettet sådan, at beboer- og bylivsaktiviteter kan udfolde sig. Bilparkering skal i hovedsagen være i bygningskonstruktionen. 2. Område og opdeling Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet og omfatter, jf. matrikelkortet på næste side, matr.nr dh, Aarhus Bygrunde, del af matr.nr. 2148a, Aarhus Bygrunde, del af matr.nr dl, Aarhus Bygrunde og del af matr.nr. 2212, Aarhus Bygrunde, samt alle parceller, der efter den 8. oktober 2014 udstykkes i området. Se fodnote 0F1. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Århus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

15 12 3. Anvendelse Delområde I Stk. 1. Delområdet er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål som etageboligbebyggelse med tilhørende færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer. Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan være publikumsorienterede erhverv, f.eks. butikker, caféer og restauranter, hotel, kontorerhverv, mindre værksteder, service, undervisning og offentlige funktioner. Se fodnote1f2. 2 Beboerne må fra deres bolig drive sådan virksomhed, som almindeligvis kan udøves i boligområder - f.eks. frisør-, læge-, tegnestue-, revisions- samt klubvirksomhed. En forudsætning er dog, at virksomheden ikke vil give ulemper for de omboende ved væsentlig øget parkering, trafik eller på anden måde er til gene. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

16 13 Stk. 2. Stk. 3. Mindst 95 % af boligerne i området skal være helårsboliger, og maksimalt 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Se fodnote2f3. I stueetagerne er der en særlig mulighed for at etablere aktivitetshuse se fodnote3f4. Her kan der være en lang række aktiviteter og funktioner med en offentlig appel, det kan være, erhverv, galleri, værksted, butik og lignende. Endvidere er det muligt at benytte aktivitetshuse til ophold som badehus eller andre lignende aktiviteter, dog ikke som bolig. Der er tillige en mulighed for at indrette et beboerhus i stueetagen. Her kan beboere i området afholde fælles aktiviteter. Se fodnote 4. Delområde II Stk. 4. Delområdet er udlagt til offentlige formål og erhvervsformål med færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer. Her kan være publikumsorienterede erhverv, caféer, restauranter, teater, aktivitetshusehuse 4 (som beskrevet i 3 Stk. 3.) samt offentlige funktioner. Fælles for Delområde I og II Stk. 5. Inden for delområderne kan der maksimalt etableres m 2 bruttoetageareal til detailhandelsbutikker for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. Den enkelte butik må højst have et bruttoetageareal på 400 m 2. Delområde IIa Stk. 6. Delområdet er udlagt til havnebad og vandareal. Havnebadet omfatter de mindre bygninger der understøtter anvendelsen til badeanlægget og den rekreative anvendelse. Delområde III Stk. 7. Delområdet omfatter Nicoline Kochs Plads og er udlagt til offentlige formål, som plads- og opholdsarealer samt brandvej. Der kan indenfor delområdet opføres mindre bygninger, som servicebygninger toiletter, pavilloner og overdækning, der har relation til brugen af pladsen. Jf. også 7 stk. Delområde IV 3 4 Inden meddelelse om ibrugtagningstilladelse til byggeri indeholdende boliger, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse, skal der foreligge en tinglyst deklaration med Aarhus Kommune som påtaleberettiget, der angiver placeringen af samtlige boliger inden for det pågældende område eller en etape heraf, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse. Nærmere bestemmelser om brug mv. for henholdsvis aktivitetshuse og beboerhuse er fastlagt i deklarationer. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

17 14 Stk. 8. Delområdet er udlagt til vandareal og kanal. Det er muligt at etablere broer i delområdet. Delområde V Stk. 9. Delområdet er udlagt til blandet bolig og erhverv i form af etagehusbebyggelse med dertil hørende fællesfaciliteter. Lokalplanen indeholder ikke byggeretsgivende bestemmelser for delområdet. Detaljerede bestemmelser for delområdet fastlægges i en ny lokalplan. Delområde VI Stk. 10. Delområdet er udlagt til vej og færdselsareal. 4. Udstykning Der kan ske udstykning af de enkelte delområder, af byggefelter, således som disse er afgrænset på lokalplankort 1, efter sokkelgrundprincippet eller i overensstemmelse med en af Aarhus kommune godkendt udstykningsplan. 5. Trafikforhold Delområde I, II og IIa Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Lokalplanens delområde I, II og IIa skal have vejadgang fra vej E F (Irma Pedersens Gade) i princippet som vist på lokalplankort 1. Vej E F (Irma Pedersens Gade) tilsluttes Bernhard Jensens Boulevard i punkt E. På lokalplankortene er vist de arealer, der er udlagt til: Vej A B...36 m bred Vej C D...32 m bred Vej E F - G...12 m bred Bassin 7 promenade a b... 4 m bred Bugtpromenade c d... min. 7 m bred Bro a og f... min. 3,6 m bred Færdsels-, parkering-, bylivs- og opholdsareal i varierende bredde. Arealet til færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer skal i princippet indrettes som det er vist på illustrationsplanen samt på illustrationerne på side 9 og 10. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

18 15 Der skal i arealet udlagt til færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer, hvor disse støder op til byggefelter med beboelse i stueetagen, anlægges en privat kantzone, på min. 0,75 m, Se 9 Stk. 3 og 4. Stk. 4. Lokalplanområdets færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer skal etableres i kote 2,5, bortset fra Bassin 7 promenade, a b og Bugtpromenade, c d. Bassin 7 promenaden a - b skal etableres i den eksisterende kote ca. 1,9. Bugtpromenaden skal ligeledes gøres færdig med udgangspunkt i den kote som de allerede anlagte dele er i. Alle færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer skal, hvor der er forskelle i terrænniveau, udformes med ramper og/eller elevator, så der skabes tilgængelighed for alle. Se illustrationerne på side 9 og 10. Stk. 5. Stk. 6. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje, i princippet som vist på Lokalplankort 1. Ved brandveje skal porte og gennemkørsler i bygninger have en fri højde på mindst 3,4 m. Bilparkering kan etableres indenfor lokalplankortets byggefelter (der er byggefelter til både bygninger og parkering). Bilparkering skal overvejende etableres i parkeringskælder under terræn eller i konstruktionen. Her skal der være minimum 1 plads pr. 200 m 2 etageareal til boligformål og 1 plads pr. 100 m 2 etageareal til erhvervsformål. Parkering i konstruktionen ovenpå (kote 2,5) terræn skal anlægges med en afstand på 4-6 m til karrébyggefelters ydre afgrænsning. Gæsteparkering til bebyggelse i delområde I skal etableres i kælder eller konstruktion. Stk. 7. Der skal tillige på terræn i delområderne I og II indrettes pladser til korttidsparkering, handicapparkering og lignende. Disse parkeringspladser skal placeres i princippet som det er vist på illustrationerne samt i den tilhørende tekst på side 9 og 10. På sydsiden af byggefelterne, som det er markeret på lokalplan kortet kan der ikke etableres bilparkeringspladser. Stk. 8. Stk. 9 Der skal inden for delområde I etableres areal til cykelparkeringspladser, svarende til 2 pladser pr. bolig indenfor de respektive byggefelter. De på terræn anlagte cykelparkeringspladser skal være tæt på de respektive hovedindgange. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

19 16 Ved detailhandel og anden anvendelse end bolig i delområde I skal der til kunder minimum være 1 cykelparkerings plads pr. 100 m 2 butik-, erhverv- eller øvrigt areal. Disse skal være på terræn og tæt ved det pågældende sted og/eller indgange. Stk. 9. Stk. 10. Stk. 11. Stk. 12. Stk. 13. Til bylivsaktiviteter inklusive havnebadet skal der i delområde I og II indrettes 250 cykelparkeringspladser. Hovedparten af disse skal være placeret tæt ved havnebadet og i øvrigt tæt på bylivsaktiviteterne. I princippet som det er vist på illustrationerne på side 9 og 10. Kørende adgang til parkering under terræn og i konstruktion skal samles i et punkt pr. byggefelt og skal placeres indenfor byggefeltets afgrænsning, som det er vist på Lokalplankort 1. Gående og cyklende adgang til parkering under terræn og i konstruktionen skal kunne ske fra offentligt tilgængelige arealer inden for byggefeltets afgrænsning. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer jf. gældende vejregler. Der skal på få og centralt placerede steder inden for delområde I og IIb etableres af- og pålæsningspladser for områdets varelevering samt renovation. Der skal desuden sikres vendemulighed for vare og servicekørsel. Se 5 fodnote4f Delområde III Stk. 14. Delområdet skal have gående og cyklende adgang fra Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade. Der er inden for delområdet udlagt brand- og redningsvej til ungdomsboliger placeret inden for afgrænsningen af lokalplan nr. 895, som vist på lokalplankort 1. Stk. 15. Den private fællesvej Kristine Nielsens Gade, der er markeret som Eksisterende vej der nedlægges på lokalplankort 1, jf. matr.nr do på matrikelkortet på side 13, nedlægges i henhold til vejlovgivningen. Delområde IV Stk. 16. Der udlægges areal til kanaler som vist på lokalplankort 1. Delområde V 5 Der skal jf. vejlovgivningen fremsendes et projekt for de nævnte veje, rampe til parkeringskælder og stier til godkendelse hos Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet. Før vejprojektet er approberet kan der ikke udstedes byggetilladelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

20 17 Stk. 17. Delområdet skal have gående og cyklende adgang fra vej C D. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Se fodnote 5F6. 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Delområde I Stk. 1. Ny bebyggelse skal placeres i overensstemmelse med byggefelterne på Lokalplankort 1. Bebyggelsen skal udformes som karrébebyggelser, der er placeret helt ud til den ydre afgrænsning af byggefeltet. Stk. 2. I delområdet kan der for hvert enkelt byggefelt opføres følgende etage arealer: Byggefelt 1 (samt 7 Stk. 3) m 2 Byggefelt 2a m 2 Byggefelt 2b m 2 Byggefelt m 2 Byggefelt 4 (samt 7 Stk. 4) m 2 Her til er der en særskilt mulighed for yderligere m 2 til erhvervs anvendelse i byggefelt 4 jf. 7 Stk. 4. Herudover kan der opføres altaner, balkoner, tagterrasser og luftsluser. Stk. 3. Særskilt for byggefelt 1 gælder, at der udover de maksimum arealer, der er angivet ovenfor i 7, Stk. 2 kan opføres følgende: Aktivitetshuse i stueetagen med et samlet etageareal på m 2. Hvert enkelt aktivitetshus enhed må ikke have et grundareal, der overstiger 25 m 2. Dog kan enkelte aktivitetshuse opføres med et grundareal på op til 40 m 2. Der kan etableres et fælleshus med et grundareal på op til 150 m 2. Herudover kan der være indskudte dæk svarende til 75 % af grundarealet i aktivitets- og fælleshuse. 6 Hvis byggeri bliver opført som lavenergibyggeri i henhold til Bygningsreglementet, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1 om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

21 18 I nordfacadens stueetage kan der ved boliganvendelse være indskudte dæk på maksimalt 75 % af grundarealet (det svarer til 273 m 2 yderligere etageareal). Stk. 4. Stk. 5. Særskilt for byggefelt 4 gælder, at det maksimale etageareal kan omfatte yderligere m 2 til erhvervsanvendelse. Lokalplankort 1 og vignetter bagerst i hæftet viser de maksimale bygningshøjder og nogle steder minimale højder angivet i koter. Se fodnote6f7. Bygninger skal imellem de forskellige højdeangivelser have en udformning så der opstår en jævn fordeling af højdeforskelle og etagespringene. Ud over den maksimale højde kan der opføres tagterrasser, teknikbygninger og lignende. Jf. 7 stk. 14. Bebyggelse bortset fra kælder skal etableres på terræn i kote 2,5. (alle koter er i forhold til DVR90 (Dansk Vertikal Reference)) Stk. 6. Bygningernes stueetage skal minimum have en etagehøjde på 4,5 m. Stk. 7. Hvor der er boliger i stueetagen skal der indrettes en kantzone som en forhave, terrasse eller lignende med en udstrækning på minimum 0,75 m målt fra facaden. Dette gælder dog ikke boliger med facade til kanal. Gulvkoten skal være i kote 2,5 så gulvet rammer samme kote som det omgivende terræn. Stk. 8. Stk. 9. Hovedadgangsdøre til trappeopgange eller direkte til stueetager skal placeres i bygningers facade mod gaden. Der kan etableres kælder, herunder parkerings kælder, indenfor byggefelt til bygninger og kælder, som det er angivet på Lokalplankort 1. Herudover er det muligt at etablere parkering i en plint, en bygningskonstruktion ovenpå terræn. Plinten skal placeres indenfor byggefelt til bygning og indvendigt i karréens gård. Plinten skal minimum have en afstand på 4-6 m til karrébyggefelternes ydre afgrænsning. 7 Det volumen vignetten angiver er udformet så det er muligt at opføre den bygningstype, der antageligvis fylder mest - terrasserede bygninger. Ved andre bygningstyper hvor alle eller dele af tagfladerne er skrå, kan bygningen ikke fylde hele volumenet ud. Det vil give en større frihed i udformningen. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

22 19 Plinten kan have op til to etager med maksimum højde for overkant i kote 8,6. Etableres plint i en etage er maksimum højde for overkant kote 5,55. Særskilt for byggefelt 4 gælder at der ved en erhvervsetage i plinten kan være en maksimal højde i kote 15,5. Plint eller kælderkonstruktion skal udformes så der kan indrettes opholdsareal ovenpå i hele gårdrummet. Det betyder at der skal være et jorddække på minimum 0,5 m. Hvor der bliver plantet træer skal jorddækket have en tykkelse på minimum 1 m og en udstrækning på minimum 15 m² heraf kan dele anlægges som rodvenligt bærelag under befæstelse. Stk. 10. Stk. 11. Alle bygningers gadefacade skal rumme boliger, erhverv eller bylivsaktivitet. Parkeringsanlæggene må ikke have facade til gaderne. Dog kan der være ind- og udkørsel til parkeringsanlæggene som angivet i 5. Bygningsdybden over plinten må for boliger maksimalt være 12,5 m og for erhverv 16 m målt fra byggefeltets yderkant. For byggefelt 4 gælder særskilt, at der kan være erhverv i hele plintens udstrækning. Bygningsdele udenpå en eventuel plint skal have en bygningsdybde på minimum 4-6 m, med en anvendelse til bolig-, erhvervs- eller aktivitetshus (ikke parkering og lignende). Stk. 12. Stk. 13. Stk. 14. Hvor der etableres erhverv i etager under boliger, og hvis erhvervsbebyggelsen udføres med en større bygningsdybde end de overliggende boliger jf. 8 stk. 10, skal der etableres opholdsarealer på taget over erhvervsbebyggelsen. Der kan etableres porte, gennemgange mm. Ud over maksimal bygningshøjde kan der etableres tekniske installationer, trappe-/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ventilationshætter og lignende afkast. Ovennævnte tekniske installationer mv. på tage må højst have et areal svarende til 10 % af den enkelte bygnings tagflade og må maksimalt opføres 1,5 m over den maksimale bygningshøjde, trappe- og elevatortårne, der giver adgang til opholdsarealer på tage, kan dog opføres 3,5 m over den maksimale bygningshøjde. Derudover skal tekniske installationer mv. på tage, bortset fra trappe-/elevatortårne, placeres mindst 1 m fra bygningernes facadelinjer. Ud over ovennævnte tekniske installationer kan der på tagfladerne etableres ovenlys og energiproducerende anlæg i form af solceller og Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

23 20 solfangere eller lignende med en maksimal højde på 1,5 m over den enkelte tagflade og skal placeres mindst 1 m fra tagkant. I det tilfælde at solceller og solfangere ligger fladt og går i et med tagfladens hældning kan de rykkes ud til 0,5 m fra tagkant af bygning. Stk. 15. Altaner og karnapper kan opføres på gade og gårdfacade. Mod gaden og kanalerne kan det være uden for byggefelterne. På gadefacaden skal minimum frihøjde over underliggende terræn færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer være minimum 4,0 m. Karnapper må have en maksimal udstrækning fra facaden på 1,0 m og en maksimal længde på 3,0 m. Altaner må have en maksimal udstrækning fra facaden på 2,0 m og kan være gennemgående, se dog stk. 16. Stk. 16. Der må ikke etableres altangange Delområde II Stk. 17. I delområdet kan der maksimalt opføres m 2 bruttoetageareal til bylivsaktiviteter. Herudover kan der opføres servicebygninger til havnebadet (vandaktivitetsområde). Stk. 18. Der kan placeres bygninger som det er angivet på Lokalplankort 1 og i princippet som det er vist på illustrationsplanen. Bygningerne på de respektive placeringer må have følgende maksimale etageareal: Teaterbygning, med restaurant og aktivitetshuse m 2 Caféer, restauranter mv m 2 Fritliggende aktivitetshuse 400 m 2 Herudover kan der være indskudte dæk svarende til 75 % af grundarealet i aktivitetshuse, der er bygget sammen med teaterbygningen. Hver enkelt café, restaurant mv. kan maksimalt have et etageareal på 400 m 2. Hvert enkelt aktivitetshus kan maksimalt have et etageareal på 25 m 2. Der må maksimalt være 8 fritliggende aktivitetshuse, der er bygget sammen. Imellem hver enkel sammenbygget enhed skal der være et kik imellem. Servicebygninger til havnebad kan placeres i tilknytning til havnebadet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

24 21 Stk. 19. Maksimale højder angivet i højde over terræn. Teater bygning med restaurant og aktivitetshuse Caféer, restauranter mv. Fritliggende aktivitetshuse Servicebygning til havnebad 10 m 8 m 5 m 5 m (Maksimal terrænkote er 2,5 i forhold til DVR90 (Dansk Vertikal Reference)) Stk. 20. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tage etableres tekniske installationer, ovenlys og energiproducerende anlæg (solceller, solvarme). Der kan tillige indrettes tagterrasser og lignende opholdsarealer på tage. Tekniske installationer mv. på tage må maksimalt opføres 1,5 m over den maksimale bygningshøjde. Trappe- og elevatortårne, der giver adgang til opholdsarealer på tage, kan dog opføres 3,5 m over den maksimale bygningshøjde. Solceller og solfangere skal være integreret i bygningens arkitektur så de eksempelvis følger tagfladens hældning. Delområde IIa Stk. 21. Havnebad skal placeres indenfor delområdet. Konstruktionen kan maksimalt få en højde over kote 0,0 på 8,0 m. Delområde III Stk. 22. Det samlede omfang af de i 3 Stk. 5 nævnte mindre bygninger må ikke overstige 300 m 2 etageareal. Den enkelte bygning må opføres med et maksimalt etageareal på 100 m 2. Delområde V Stk. 23. I delområdet kan der maksimalt opføres m 2. Detaljerede bestemmelser for delområdet fastlægges i en ny lokalplan. Fælles for alle delområder. Stk. 24. Bebyggelse inden for byggefelterne, bortset fra kælder, skal af hensyn til højvandsbeskyttelse etableres på terræn i kote 2,5 fastlagt i forhold til DVR90 Dansk Vertikal Reference. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

25 22 Stk. 25. Stk. 26. Terrænreguleringer ved skel internt i lokalplanområdet og ved lokalplanområdets ydre afgrænsning skal ske på en sådan måde, at det fremtidige terræn hænger naturligt sammen også over skel. Der kan i meget begrænset omfang i færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer, opføres nedgange til kælder, udluftning og lignende elementer, der er nødvendige for funktionen af kælderen. Dette er kun muligt, hvor det er umuligt at integrere elementerne i byggefelter eller bygninger. Disse skal indgå i og harmonere med den øvrige indretning og udformning af arealerne. 8. Bebyggelsens udseende Delområde I og II Stk. 1. Stk. 2. Bebyggelsen skal udformes så der opnås en samlet arkitektonisk helhed i facadeudtryk og proportioner indenfor det enkelte byggefelt. Bygningers facader skal fremstå i farvenuancer og materialer der danner et harmonisk og sammenhængende facadeforløb i det enkelte byggefelt. Bygningers facader i stueetage kan have et andet arkitektonisk udtryk end de øvrige etager. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Facader i stueetage skal udformes med vinduer ved publikumsorienterede funktioner. Anlæg til indvinding af solenergi skal fremstå som et eller flere rektangler eller kvadrater på den enkelte facade og tagflade. Solenergianlæg skal indgå som en integreret del af bygningens arkitektur. Til energiproducerende anlæg, solceller og solfanger, må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Skiltning på bygninger må alene ske på de dele af bebyggelsen der må anvendes til erhvervsformål, og udelukkende på lodrette flader. Skiltning skal være begrænset til firmanavn og/eller logo og højst have en udstrækning på 2 m 2. Udformning, skrifttype og farve skal være tilpasset bygningens arkitektur. Stk. 7. Almindelige udendørs radio- og tv-antenner herunder parabolantenner må kun anbringes på bygningers tage, og højst rage 1,00 m. op over disses højeste punkt. Dog kan mobilsendemaster have en større højde. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

26 23 Delområde V Stk. 8. Detaljerede bestemmelser for delområdet fastlægges i en ny lokalplan. 9. Opholdsarealer Stk. 1. I delområde I skal der etableres opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligbebyggelsens etageareal, og 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. Opholdsarealerne må ikke være belastet af støj som fastlagt i 10. Udendørs opholdsarealer skal placeres i karréernes gårdrum. Altaner og tagterrasser kan også indgå som udendørs opholdsarealer. Jf. 10 Stk. 8 og 9. Stk. 2. Opholdsarealer i karréernes gårdrum jf. 7 Stk. 9, skal have en karakter med græs, stauder, buske og træer. Arealerne skal ud over almindeligt ophold også kunne rumme forskellige udendørs fysiske aktiviteter. Idet opholdsarealerne er ovenpå plint eller kælderkonstruktion, skal der være et jorddække på minimum 0,5 m. Hvor der bliver plantet træer skal jorddækket have en tykkelse på minimum 1 m og en udstrækning på minimum 15 m² heraf kan dele anlægges som rodvenligt bærelag under befæstelse. Opholdsarealer skal have et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. På bygningernes facader kan etableres altaner og karnapper. I gårdrummene kan der desuden opføres nedgange til kælder, ramper, udluftning og lignende elementer, der er nødvendige for funktionen af kælderen. For byggefelt 4 gælder (jf. 7 Stk. 4, 9 og 11), at der ved en etage til erhverv i gårdrummet yderligere kan etableres ovenlys, nedgange og lignende der er knyttet til erhvervsanvendelsen. Stk. 3. Gaderne i delområde I og II (færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer) skal indrettes med belægninger, inventar og beplantning til ophold. Der skal være parkering til både cykler og biler samt mulighed for at indrette faciliteter til affaldsindsamling og øvrige fællesanlæg til boligog erhvervsbebyggelserne. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

27 24 Arealerne skal i princippet indrettes som beskrevet og vist på side 7 9 samt på illustrationsplanen. Der skal punktvis indgå grønne beplantede elementer i færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealerne. Hvor de grønne elementer er ovenpå kælderkonstruktion, skal der være et jorddække på minimum 0,5 m. Hvor der bliver plantet træer skal jorddækket have en tykkelse på minimum 1 m og en udstrækning på minimum 15 m² heraf kan dele anlægges som rodvenligt bærelag under befæstelse. Stk. 4. Kantzoner langs facader (jf. 5 stk. 3 samt 7, stk. 17 og 18), skal fungere som afstands og opholdszoner. Kantzonerne kan indrettes som haver og terrasser til den enkelte bolig eller bylivsaktivitet, eller som fælles arealer for større bygningsafsnit. Arealerne ved boliger skal have en tydelig privat eller halvprivat karakter. Stk. 5. Stk. 6. Havnebadet i Delområde IIa skal have en indretning med vandbassiner, badeanlæg og områder til ophold, som det er vist på illustrationsplanen. Delområde III bliver Nikoline Kochs Plads. Det skal være en plads til fysiske aktiviteter, det kan være boldspil, aktiviteter på hjul (rulleskøjter, skateboard og lignende), parkour samt indretning til ophold. Pladsens indretning skal respektere, at der er en brandvej til boligerne på grunden mod nord. Stk. 7. I delområde IV kan der langs kajkanten etableres anlæg til sidde- og opholdspladser samt til fortøjning af småbåde mv. Der kan etableres broanlæg udover havnebadet. 10. Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1. Stk. 2. Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj ved opførelse af nyt byggeri til boligformål med facade til Bernhard Jensens Boulevard og Irma Pedersens Gade ikke overstiger 33 db L den målt med lukkede vinduer og døre og med åbne udeluftventiler. Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj, i sove- og opholdsrum i lejligheder med ensidig facade til Bernhard Jensens Boulevard og Irma Pedersen Gade ikke overstiger 46 db L den med åbent vindue. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

28 25 Stk. 3. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører udendørs opholdsarealer og facader der vender væk fra Bernhard Jensens Boulevard og Irma Pedersen Gade ikke overstiger 58 db på døgnbasis. Letbanestøj og vibrationer Stk. 4. Stk. 5. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbanestøj påfører boliger, ikke overstiger 64 db L den på døgnbasis. Det skal sikres, at vibrationer som letbanetog påfører boliger, ikke overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Virksomhedsstøj Stk. 6. Stk. 7. Virksomheder, der etablerer sig i området, må ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 7F8 og. 8F9 Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: mandag - fredag kl lørdage kl mandag - fredag kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl db(a) 33 db(a) 28 db(a) Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Stk. 8. Udendørs opholdsarealer, som de er defineret i 9 stk. 1, skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 8 og 9. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører disse udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: 8 9 Støjniveauet er beskrevet i lokalplanens redegørelse. Det påhviler bygherren at dokumentere, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes, forudsat havnevirksomhederne overholder gældende miljøgodkendelser. Kommunen påser i forbindelse med byggesagsbehandlingen, at det fornødne dokumentationsmateriale foreligger. Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens sluttidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

29 26 mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl Alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 50 db(a) 45 db(a) 40 (55) db(a) Stk. 9 Udendørs opholdsarealer, der er placeret i direkte tilknytning til boligen, og som er forbeholdt den enkelte boligs beboere (altaner, tagterrasser m.v.), indrettes og evt. afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. Se fodnote 10. Lavfrekvent støj fra hurtigfærger Stk. 10. Boliger skal støjisoleres i forhold til lavfrekvent støj fra hurtigfærger. Se fodnote 7 og 8. Det skal sikres, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) 11. Luftforurening Stk. 1 Stk. 2 For delområde 1 gælder at luftindtag til ventilation ikke må placeres højere end kote 56. For delområde 2b gælder at luftindtag til ventilation ikke må placeres højere end kote Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før: Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6 og fodnote 6. Den i 5 nævnte vejadgang er anlagt. De i 5 nævnte parkeringspladser er anlagt, således at der er etableret det til den enkelte bebyggelse krævede p-pladser. De i 9 nævnte opholdsarealer er anlagt, således at der er etableret det til den enkelte bebyggelse krævede arealer. 10 Vurderingen af, om de vejledende grænseværdier er overholdt, skal ske ved beregning til yderkanten af det udendørs opholdsareal (altanen / tagterrassen) i 1,5 m højde over gulvet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

30 27 At det ved beregning er eftervist, at de i 10 nævnte støj er overholdt, både i forhold til bebyggelse og de udendørs opholdsarealer. 12. Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet Ophævelse af ældre lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplaner for de områder, som er omfattet af nærværende lokalplan: Lokalplan nr. 953, vedtaget af Byrådet den 26. marts Bestemmelser om grundejerforening findes i en deklaration, der er udarbejdet for lokalplanområdet i forbindelse med grundsalget. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

31 28 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Kommuneplanen fastlægger i kommuneplantillæg nr. 58 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer nogle overordnede rammer for udviklingen af en ny bydel på havnen. Disse er genvedtaget i forbindelse med Kommuneplan Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort, og lokalplanområdet er som vist, beliggende i rammeområde BL, der er udpeget som byomdannelsesområde til blandet bolig- og erhvervsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

32 29 Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens anvendelsesbestemmelser, som udlægger lokalplanområdet til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Lokalplanen afviger dog fra den forudgående planlægning på nogle punkter. Afvigelserne handler især om placering af høje bygninger, byggefelter og pladser. Derfor er der udarbejdet et tillæg nr. 53 til kommuneplanen. Og der har været gennemført en høring om ændring af kommuneplanen forud for lokalplanlægningen af Bassin 7. For området gælder, at omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan. Indtil de nye anvendelser bliver fastlagt i lokalplaner, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte. Kommuneplanen muliggør kun bebyggelse i op til 12 meters højde og et volumen/arealforhold på 3 m³/m² af rammeområdets totale landareal. Tillægget udskiller et nyt rammeområde BL til blandet bolig- og erhvervsformål, hvor det er muligt at opføre bebyggelse med en maksimal bygningshøjde i kote 74 (maksimalt 21 etager). Bebyggelsens omfang må ikke overstige m² etageareal. Lokalplanens specifikke bestemmelser fastlægger, at der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Der er tale om en afvigelse fra kommuneplanens generelle rammebestemmelser, idet der for boligarealer i Midtbyen generelt skal udlægges opholdsarealer svarende til 40 % af bebyggelsens boligetageareal. Afvigelsen begrundes med det nye byområdes tætte bebyggelsesstruktur og forholdsvis store andel af offentlige rum i form af pladser og torve, promenader, kanaler og bassiner, rekreative områder i tilknytning til småskibshavnene og beliggenheden direkte ud mod Aarhus Bugt. Hertil kommer, at hele bydelen planlægges stort set uden overfladeparkering. Kommuneplantillægget er gengivet bagerst i hæftet. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensanalyse. Tillægget er med Kommuneplan 2009 fortsat gyldigt. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

33 30 Disse vurderinger indgår i den miljørapport, som er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten medtager derfor også konsekvensanalysen i forhold til Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og i nærværende lokalplan er indarbejdet et ikke-teknisk resumé af miljørapporten under afsnittet Miljøvurdering. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanlægningen for De Bynære Havnearealer er der gennemført følgende planlægning: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer fra 2001 og Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra I 2006 vedtog Byrådet Dispositionsplan for de nordlige områder. Her fastlægges et princip om, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. I området opereres der således med bebyggelse i 4-9 etager og omkring hovedadgangsvejen, den langsgående midterakse, Bernhardt Jensens Boulevard, desuden punktvis 10 etager. Omkring bydelspladsen ved bassin 7 peges der på mulighed for opførelse af enkelte høje punkthuse i op til 19 etager og 60 meters højde. Efterfølgende er der udarbejdet Udviklingsplan, Bassin 7, som denne lokalplan er udarbejdet på grundlag af. Den hidtidige planlægning for området fremgår som beskrevet af Dispositionsplanen for de nordlige områder fra Den har været grundlag for Aarhus Kommunes udbud og salg af arealer til bebyggelserne i området. Der er samtidig udarbejdet lokalplaner for de forskellige bebyggelser i overensstemmelse med Dispositionsplanen. I Dispositionsplanen er bebyggelsen udformet med en nedtrapning i højden mod vandsiden. Dette princip er suppleret med enkelte høje huse inde i området. Udviklingsplanen prioriterer i stedet en større variation i højden og at høj bebyggelse skal skærme mod støj fra containerhavnen. Den højeste bygning er således placeret nærmest vandsiden. Fordelingen af byggefelter og pladser mellem bygningerne er anderledes end i dispositionsplanen. Hensynet til at skabe flere og mindre pladser, har vejet tungere end at skabe få store pladser. Endvidere er det meningen, at skabe en bebyggelse med en mindre bygningsskala - med en række snoede gadeforløb, som er kendt fra den eksisterende midtby. Disse hensyn betyder, at de tidligere planlagte kvartersplads og plads ved bugtpromenaden er forsvundet. Udsigten fra den kommende Havneplads, mellem Dokk1 og Navitas, bliver som følge af det flankeret af den østligste bygning ved Bassin 7. Nicoline Kochs Plads, der har været planlagt imellem Bassin 7 og Lystbådehavnen, får en anden udformning. Tidligere var det meningen at skabe en stor plads omgivet af høje bygninger. Udviklingsplanen vender i stedet situationen. Lige ved ungdomsboligerne bliver der en mindre og mere intim plads. En plads, der direkte forbinder Lystbådehavnens miljø med forløbet ved Bassin 7. På den Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

34 31 tidligere store plads er byggemuligheden i stedet placeret. Da der er mere areal, kan den samme byggemulighed blive opført med en mindre højde. Overordnede vej- og stiforhold Trafikplan for Århus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlaget for den overordnede trafikplan for området. Nørrebrogade/Nørreport vil fremover være hovedadgangen til Aarhus Ø. Der er etableret en sekundær adgang til området via en forlængelse af Hjortholms Vej med forbindelse til Skovvejen. Det overordnede trafikale mål for Midtbyen er at skabe god trafikal tilgængelighed og et sikkert trafikmiljø. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. Området skal have vejadgang fra Irma Pedersens Gade, der via en bro over kanalen har forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard. Irma Pedersens Gade giver adgang såvel til funktioner på overflade som parkeringsarealer i kælder. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

35 32 Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget arkivalsk kontrol af ovennævnte område, med det formål at lokaliserer eventuelle spor efter menneskelige aktiviteter, der er omfattet af Museumslovens 27, dvs.: Strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng hvori disse spor er anbragt (jævnfør Museumslovens 27 stk. 1). Oprindelig havbund menes at befinde sig omkring kote -9 meter, men kan variere. Foretages der i forbindelse med byggeri gravearbejder til et niveau omkring oprindelig havbund, kan der være anlæg i form af skibsvrag der er omfattet af Museumsloven. Moesgård Museum bør da i god tid inddrages i planlægningen. Ved anlægsarbejder hvor oprindelig bund ikke berøres vurderes det, at der ikke er anlæg omfattet af Museumsloven. Skulle der mod forventning dukke et enestående arkæologisk materiale op i forbindelse med anlægsarbejder over oprindelig havbund, skal Moesgård Museum underrettes, og museet vil foretage de nødvendige undersøgelser. Udgifterne til en evt. udgravning dækkes af Kulturarvsstyrelsen (Museumsloven 27, stk. 5:2). Aarhus Kommuneatlas I lokalplanområdet er der ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdige i Aarhus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. I følge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel med en markant bymæssig tæthed. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse som karrébebyggelser med den højeste del på 21 etager med bygningshøjder i op til kote 74. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

36 33 Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel fremkalde en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. På efterfølgende sider vises visualiseringer af ny bebyggelse inden for lokalplanens område. Visualiseringerne illustrerer nærværende lokalplans påvirkning af kystlandskabet. På visualiseringerne er projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP, ungdomsboligerne og Havnehusene også vist. Disse projekter er omfattet af Lokalplanerne nr.: 815, 816, 858, 859, 895 og 933. Visualisering 1 fra den nye Havneplads imellem Dokk1 og Navitas. Fra Havnepladsen kan man se bebyggelsen til højre og øst for Navitas. Ifølge den overordnede planlægning er der en byggemulighed på Pier 2 øst for Navitas. Udsigten fra havnepladsen igennem indsejlingen til havnen mod Aarhusbugten og Mols, vil blive flankeret af den høje del af bebyggelsen som lokalplanen indeholder. Den øvrige del af bebyggelsen vil i skala blive som en del af det nye byområde. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

37 34 Visualisering 2 er fra Mellemarmen hvor Aarhus Flydedok tidligere var. Bebyggelsen opleves i skala som en del af det nye byområde med en markant afslutning mod vandet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

38 35 Visualisering 3 er fra Dagmar Petersens Gade ved ungdomsboligerne. Fra Dagmar Petersens Gade er der forbindelse til promenaden ved havnebassinet. Der er samtidig et kig mod havnebassinet og resten af havneområdet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

39 36 Visualisering 4 er fra Bugtpromenaden med Isbjerget og Havneholmen i forgrunden. Lokalplanens bebyggelse bliver en markant afslutning af promenadeforløbet. Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens område vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra trafikken på Bernhardt Jensens Boulevard og sekundært fra Irma Pedersens Gade. På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er der på bebyggelsens facader mod Bernhard Jensens Boulevard, beregnet støjniveauer på op til Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

40 37 L den 65,0 db. Mod Irma Pedersens Gade er de største trafikstøjniveauer beregnet til henholdsvis L den 62,4 db og L den 59,8 db på nordfacaderne af henholdsvis inderste og næstinderste bygning på Ø4 Da beregningerne viser, at det udendørs støjniveau på dele af facaderne overskrider kommuneplanens støjgrænser, er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at det indendørs støjniveau ved boligformål i soveog opholdsrum (hvor den krævede luftudskiftning er sikret mekanisk) orienteret ensidigt mod Bernhardt Jensens Boulevard, Irma Pedersens Gade - med et vindue/altandør åben 0,35 m 2 højst må være L den 46 db. Dette svarer til det støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer når facadeniveauet er 58 db. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. Udendørs opholdsarealer placeres i lukkede gårdrum. Beregninger af støjniveauet på de udendørs opholdsarealer på terræn viser at støjgrænsen på L den 58 db umiddeblart er overholdt. Støj fra letbane Lokalplanområdet vil, som følge af sin placering tæt på en planlagt letbane, på et tidspunkt blive belastet af støj og vibrationer, når banen sættes i drift. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige L den 64 db på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsomt erhverv og offentlige formål, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige L den 69 db på døgnbasis. Derudover gælder bygningsreglementets krav vedrørende det indendørs støjniveau. Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor efter Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet, der senest vil ophøre i Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med 2 Cat-Link-færger og de nye KatExpress I af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet ved drift med Cat-Link færgen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

41 38 Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Støjberegningerne af Kat Express færgen er foretaget i forbindelse med færgens miljøgodkendelse i august 2012 og fremgår af bilag 2 til godkendelsen KatExpress 1 vurdering af lavfrekvent støj. Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, L DEN og L AFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når en ude/inde korrektion, der er målt i de to byggerier bliver benyttet. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjniveau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Det blev dog forventet, at de nye boliger i Isbjerget og Lighthouse ville blive opført med en bedre lydisolation end den af Miljøstyrelsen opgivne. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebekendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning, med hurtigfærgebekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion. Krav LpA,LF Beregnet LpA,LF efter bekendtgørelsen Beregnet LpA,LF målt korrektion Isbjerget 25 db(a) 27,5 db(a) 20,3 db(a) LightHouse 25 db(a) 28,1 db(a) 18,4 db(a) med Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Denne lokalplan skal sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/inde korrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Grænseværdien er fastsat på grundlag af: Bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Lokalplanen sikrer derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

42 39 Virksomhedsstøj fra Aarhus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i nærområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Øvrige virksomheder på Aarhus Havn Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Oliehavnen og Mellemarmen og er beliggende 700 m fra lokalplanområdet, og Østhavnen er 1200 m fra området. Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af virksomhederne nærmest byen har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Containerterminalen Der er en VVM-vurdering og miljøgodkendelse for containerterminalen (APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en undersøgelse af virksomhedens støj. Grontmijs undersøgelse beregner støjniveauet i en række beregningspunkter, der er vurderet at repræsentere de mest belastede boliger, der er nærmest terminalen. Der er anvendt to punkter, et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4. Undersøgelsen viser, at der i containerterminalen forekommer to principielt forskellige driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal dagligdrift, imellem kl uden skibe ved kaj, hvor der bliver modtaget og håndteret containere på land. Dels en maksimal drift, der kan forekomme døgnet rundt, hvor 2-3 skibe bliver losset og lastet samtidig med fuld tog-, kran- og terminalaktivitet. Containerterminalen forventer, at de skal håndtere en væsentlig forøget godsmængde frem til Derfor er begge driftstilstande undersøgt i en fremtidig situation med håndtering af en væsentligt forøget godsmængde. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

43 40 I den normale daglige drift er støjbelastningerne på Pier 4 ikke over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dog vil der i en mulig fremtidig situation med håndtering af mere gods være en minimal overskridelse på op til 0,2 db over den vejledende grænseværdi om natten. Ved den maksimale drift er der en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. På Pier 4 længst mod sydøst, er der om natten lejlighedsvis en støjbelastning på op til ca. 4,3 db(a) over den vejledende grænseværdi på 40dB(A). Lokalplanområdet er beliggende tæt på beregningspunktet. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er støjpåvirkningen fra containerterminalen på lokalplanområdet beregnet. Det fremgår, at det på flere facadestykker kan konstateres, at støjbelastningen fra APM terminals overskrider den vejledende grænseværdi på 40 db(a) i natperioden. Der er her i blandt lejligheder på bagsiden, hvilket skyldes refleksioner fra de bagvedliggende bygninger. På de udendørs opholdsarealer er støjniveauer fra APM betydeligt under grænseværdien, bortset fra områder mod bugtpromenaden samt de den yderste del af kaj området mod Bassin7. Den beregnede natsituation for APM Terminals er en maksimal driftstilstand, som vil kunne forekomme, men som pt. kun yderst sjældent forekommer. Der kan ikke forventes en støjdæmpning ved APM Terminals inden for en overskuelig årrække, og med de aktuelle bygningshøjder er en skærmning af virksomhedsstøjen ikke realistisk. Reduktion af støjpåvirkning ved bebyggelse inden for lokalplanområdet I forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4 blev støjen fra de dengang to containerterminaler også undersøgt. Dengang var der også tale om en overskridelse af støjpåvirkningen på boligbebyggelserne om natten. Denne lokalplan indeholder derfor de samme bestemmelser som de foregående i området. - At lokalplanen fastlægger, at de udendørs opholdsarealer, der bliver stillet krav om, skal placeres så de ikke er støjbelastede over grænseværdien. I denne lokalplan kan det gøres ved at arealerne placeres så de er skærmet af bebyggelsen, mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. - At der ved facadeudførelsen opnås en støjisolering, der sikrer et tilstrækkeligt lavt støjniveau i boliger og ved lignende støjfølsomme anvendelser. De udendørs opholdsarealer til bebyggelsen skal overholde de vejledende grænseværdier i Vejledning 5/1984, Ekstern Støj fra Virksomheder. Støjisolering af de nye bebyggelser er fastlagt med udgangspunkt i Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen er fastlagt til en anvendelse til blandede byfunktioner. Vejledningen fastlægger vejle- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

44 41 dende grænseværdier, som erstatter de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kommuneplan Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens slut tidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6. mandag fredag kl lørdag kl mandag fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl db 33 db 28 db Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Risikovirksomheder Der er ikke registreret risikovirksomheder inden for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet. Forureningsforhold - Jord Center for Miljø og Energi, Virksomheder og Jord har pr. 15.oktober 2014 oplysninger om, at Region Midtjylland den 20. april 2006 har kortlagt matr.nr. 2148a, 2148dh, 2148dl, 2212, 2148do og 2148ek, Århus Bygrunde på vidensniveau 1 jf. lov om forurenet jord. Matriklerne er kortlagt, fordi områderne tidligere er opfyldt med fyldjord fra bygge- og anlægsarbejder. Der foreligger endvidere oplysninger om, at der på en del af matr. nr. 2148a, 2148dh, 2148ek og 2148do Århus Bygrunde er gennemført forureningsundersøgelser. Her er påvist forurening med oliekomponenter, tjærestoffer og metaller. Områdeklassificering Lokalplanområdet er desuden beliggende inden for et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er let forurenet, fordi det ligger i en del af byzonen, som gennem længere tid er blevet påvirket med skorstensrøg fra industri, kakkelovne samt bilos. Områdeklassificering er et begreb, som er indført på landsplan i alle byzoner pr. 1. januar Bygge- og anlægsarbejde, følsom arealanvendelse Før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde på de kortlagte matrikler, skal Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri samt Virksomheder og Jord kontaktes. Der må ikke ændres arealanvendelse til bolig, legeplads, børneinstitution, friareal eller lignende forureningsfølsom anvendelse på de kortlagte arealer, før Aarhus Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

45 42 Kommune, Center for Miljø og Energi har meddelt tilladelse jf. lov om forurenet jord, 8. Jf. 72 b i lov om forurenet jord skal det ved følsom arealanvendelse sikres, at det øverste 50 cm s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser. Før der fjernes jord fra matriklerne skal jordflytning, jf. lov om forurenet jord, 50, anmeldes til Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi. Omplacering og genanvendelse af forurenet jord inden for ejendommen skal godkendes af Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi jf. lov om Miljøbeskyttelse, 19. Region Midtjylland orienteres herom i relation til ændret kortlægningsstatus. Grundvand og vandindvinding Lokalplanområdet er beliggende udenfor et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er ingen nuværende og forventes ingen fremtidige drikkevandsinteresser i området. Miljøvurdering I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten: Virksomhedsstøj Luftforurening Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Konsekvensvurdering og visualisering Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos andre berørte myndigheder. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

46 43 Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr og tillæg nr. 53 til Kommuneplan Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Både fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnens Pier 4 er gennemført, og fordi omdannelsen af området er i fuld gang, der er gennemført byggemodning og opført nybyggeri i store dele af området. Alternativet indeholder derfor en udbygning af området indenfor de nuværende kommuneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m. Virksomhedsstøj Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 700 m til oliehavnen og den nærmeste kaj i containerhavnen er i en afstand på 1200 m. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på Pier 4. Lokalplan 1000 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Luftforurening Lokalplanområdet vil være påvirket af lugt fra to foderstofvirksomheder over den vejledende lugtgrænse i koter over m. Det betyder, at luftindtag skal placeres i koter, hvor lugtkravene overholdes. Området vil endvidere være påvirket af luftforurening fra skibstrafik. Nærmeste kilde er udstødning fra Molslinjens færger. En gennemført luftkvalitetsundersøgelse viser, at luftkvalitetskravene ikke overskrides/overskrides marginalt. Færgerne vil flytte væk fra lokalplanområdet i 2019 Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i Støjberegningerne af rederiets hurtigfærger viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er langt under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

47 44 bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Trafikstøj Der er blevet udført en undersøgelse af trafikstøjpåvirkningen på byggeriet, som lokalplanen giver mulighed for. Undersøgelsen viser, at støjniveauet på bebyggelsens facader nærmest Bernhard Jensens Boulevard vil overskride grænseværdierne for facadeniveauet. På de facader, hvor støjgrænsen er overskredet, skal der i facadedimensioneringen tages hensyn hertil. Støjniveauet på de udendørs opholdsarealer overholder grænseværdien bortset fra et mindre område mod Bernhard Jensens Boulevard. Det betyder at dette område ikke kan indgå i beregningen af udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen. Der er ikke foretaget vibrationsberegninger/målinger i forhold til lokalplanens byggemulighed. I stedet forudsættes det, at byggeriet projekteres under hensyntagen til, at det vil blive påvirket af vibrationer fra kørsel på letbanen og således at gældende grænseværdier kan overholdes. Generelt vurderes støjforholdene dog at blive forbedrede i området i forhold til i dag, idet omdannelsen af havnearealerne og flytningen af en del af trafikken herunder den tunge trafik vil reducere støjbelastningen. Konsekvensvurdering og visualisering Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i den kystnære del af byzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Set fra kystområdet er det vurderet, at det planlagte byggeri, sammen med de øvrige nye bebyggelser, vil fremstå som en sammenhængende helhed. Det nye bykvarter får sit selvstændige udtryk i et samspil med bugten og den eksisterende by. Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommersolhverv. Ved jævndøgn er promenaden mod Bassin 7 fuldt eksponeret for solen gennem hele dagen. Der vil forekomme slagskygge i gårdrummende, som dog på grund af de varierede højdeprofiler på bygningerne, flytter sig hurtigt henover dagen. Ved sommersolhverv er gaderummene fuldt eksponerede for solen fra morgenstunden med en lille slagskygge på teaterets bagside. Skyggen flytter sig hurtigt gennem gårdrummende og promenaden er fuldt eksponeret for solens stråler dagen igennem. Ved vintersolhverv står solen lavt på himlen, men den sparsomme sol der er, vil have rig mulighed for at oplyse gaderne orienteret mod sydvest i den lyse del af dagen og promenaden er fuldt eksponeret for solens stråler dagen igennem Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

48 45 Vindforholdene er simuleret ud fra de mest dominerende vindretninger i området, nordvest, sydvest og sydøst. Generelt bliver vinden i alle opholdområderne reduceret. På promenaden vil der være et behageligt udeklima, hvor det altid vil være muligt, at finde læ ved bylivsaktiviteterne. Der kan forekomme vind i gaderne mellem nogle få byggefelter, men samtidig vil der også være god mulighed for at finde læ Karréernes gårdrum ligger altid i læ. Ved kanalen mellem Ø3 og Ø4 og ved Nicoline Kochs Plads vil vinden fra en nordvestlig og sydøstlig retning kunne accelereres, grundet den fri passage. Kollektiv trafik Busser Området busbetjenes ved planens udarbejdelse af busruter 33 der har stop flere steder i Aarhus Ø. Letbane og jernbane Aarhus Byråd har besluttet at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollektive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Grenåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km nyt spor mellem Århus City og Lisbjerg. Letbanen har et forløb - fra Aarhus H frem til Nørreport - i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen ad Nørreport/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes og der planlægges på sigt en gren med forløb i Bernhardt Jensens Boulevard på i Aarhus Ø. På den første etape af letbanen planlægges der etableret standsningssteder ved Dokk1, Skolegyde/Skolebakken og Nørreport. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Samsøgades Skoledistrikt. Der gøres opmærksom på at skolevæsenets planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande. Institutionsforhold Børn og Unge har i dag ikke institutioner placeret på eller i nærheden af De bynære havnearealer, som dækkes af lokalområde/skoledistrikt Samsøgade. Tilladelse fra andre myndigheder Delområde IV Forud for anlæg af havnebad og tilhørende faciliteter, skal Trafikstyrelsen modtage en ansøgning om havneudvidelse. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

49 46 Trafikstyrelsen kan heraf foretage en VVM-screening som viser, om der er behov for udarbejdelsen af en miljømæssig vurdering af anlæg og foranstaltninger på søterritoriet - en såkaldt VVM-redegørelse. Er en VVM-redegørelse ikke nødvendig, kan projektet udføres uden Trafikstyrelsens tilladelse. Kræver udvidelsen en VVM-redegørelse skal Trafikstyrelsen give tilladelse til det samlede projekt. I Trafikstyrelsens sagsbehandling vurderes en lang række forhold bl.a. om projektets indvirkning på kysten og på miljø- og naturmæssige forhold herunder indvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder). Ved en screening tages der desuden stilling til, om projektet er af en sådan art eller omfang, så der skal foretages en miljømæssig vurdering af anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM-redegørelse). Trafikstyrelsens "Ansøgningsskema om havneudvidelse" skal benyttes og det samlede ansøgningsmateriale skal sendes til Trafikstyrelsen, info@trafikstyrelsen.dk. Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: NRGI Dusager Aarhus N Vandforsyning sker fra:.. Aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V Varmeforsyning kan ske fra:.. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Kloakforsyning sker ved:.. Aarhus Vand A/S Bautavej 8210 Aarhus V Spildevand og regnvand Området er omfattet af Aarhus Kommunes spildevandsplan, deloplande P098 og P099. Området er spildevandskloakeret. Spildevandet afledes til Marselisborg Renseanlæg. Dette indebærer, at Aarhus Vand har etableret spildevandsledninger i Dagmar Pedersens gade og i Bernhardt Jensens Boulevard men Aarhus Vand har ingen forsyningspligt på øen og byggefelterne der. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

50 47 Spildevand fra øen kan tilsluttes i Bernhardt Jensens Boulevard. Spildevandssystemet på øen er et fælles privat spildevandsanlæg såfremt der er flere matrikler. Der skal dannes et spildevandslav for matriklerne på øen. Denne skal godkendes af miljømyndigheden. Bygherre skal selv forestå etablering af spildevandsledning frem til den planlagte havneboulevard, herunder passage af kanal mellem havneboulevarden og øen, hvor byggeriet etableres. Der skal etableres én pumpestation der løfter spildevandet til Aarhus Vands spildevandsbrønd i Bernhardt Jensens Boulevard. Brønden, hvortil tilslutning skal ske, er placeret ved broen over til øen. Bebyggelsen mellem Dagmar Pedersens Gade og Bernhardt Jensen Boulevard skal tilsluttes i Dagmar Pedersens Gade til eksisterende stik. Bygherre afholder alle udgifter til spildevandsanlægget frem til tilslutningspunktet. Aarhus Vand, Bautavej 1, 8210 Arrhus V anviser som ledningsejer tilslutningspunkterne og oplyser de tekniske krav der vil være gældende for tilslutning til ledningsanlægget. Håndtering af regnvand skal ske i henhold tillæg nr. 4 af 29. oktober 2007 til Spildevandsplanen Dette indebærer, at bygherre selv forstår håndtering af regnvand og søger udledningstilladelse ved miljømyndigheden. Hvor drift og vedligeholdelse af regnvandsanlægget sker på privat fælles basis (mere end én ejer), skal der oprettes et spildevandslav til sikring af den fremtidige drift og vedligeholdelse. Vedtægter for spildevandslavet skal jf. bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. tinglyses på de berørte ejendomme med Aarhus Kommune som påtaleberettiget. Der skal indhentes tilslutningstilladelse for spildevandstilslutning ved Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri. Der skal indhentes udledningstilladelse for overfladevand ved Aarhus Kommune, Center for Miljø & Energi, Vandmiljø og Landbrug Bebyggelse af området Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Aarhus Kommune. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

51 48 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggeeller anlægsarbejde. Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Hvis det er af væsentlig betydning for at få planen ført ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter Lov om Planlægning, 47. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 974

52 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 for Århus kommune I forbindelse med udviklingen af De Bynære Havnearealer har Byrådet truffet beslutning om at udvikle, udbyde og sælge byggeretter, der er beliggende på området ved Bassin 7. Lokalplan 1000, der gør det muligt at gennemføre projektet, er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og forudsætter følgende reguleringer: Der er nødvendigt at udskille et nyt rammeområde BL med tilknyttede rammebestemmelser, så det aktuelle byggeri bliver muligt. I rammeområdet bliver der mulighed for et byggeri i varierende højder, med en maksimal bygningshøjde i kote 74 (21 etager) og et maksimalt etageareal på m 2. Tillige fastlægger tillægget, at der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Afsnit om havneanvendelse udgår af rammebestemmelserne. Af administrative grunde er det nødvendigt at udskille yderligere et rammeområde BL. Rammeområdet har samme bestemmelser som BL. Som følge af udskillelsen af det nye rammeområde BL med en byggemulighed på m² reduceres bruttoetagearealet for rammeområde BL med samme antal m² etageareal. Afgrænsningen af de nye rammeområder fremgår af rammekortet neden for. Rammebestemmelserne for område BL, BL samt BL er indsat neden for.

53 2 Rammekort til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013.

54 3 Rammeområde og anvendelse BL 11. Blandet byområde Virksomhedsklasse 1-2 Bebyggelsens omfang Bygninger skal opføres med varierede bygningshøjder med maksimal bygningshøjde i kote 74 m og maksimalt 21 etager bolig. Ud over de angivne maksimale bygningshøjder/ etageantal kan der etableres tagterrasser, udendørs opholdsarealer samt tekniske installationer mv. på tage. Bebyggelsens omfang må ikke overstige m 2 etageareal. Øvrige rammebestemmelser Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Bilparkering skal overvejende ske i underjordisk parkeringsanlæg. Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Noter BL 11. Blandet byområde Virksomhedsklasse 1-2 Det samlede bruttoetageareal indenfor området må ikke sammen med BL overstige m². Området er udpeget som byomdannelsesområde. Omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan for området. Dispositionsplanen skal fastlægge hoveddisponeringen af arealet herunder blandt andet fordelingen af bebyg-

55 4 gelsestyper og anvendelser samt en plan for en etapevis udbygning. I forbindelsen med dispositionsplanlægningen skal omfanget og placeringen af de nødvendige landfaciliteter i tilknytning til den eksisterende og en eventuel ny lystbådehavn afklares. Endelig skal der sikres areal til en fremtidig kollektiv trafikbetjening. Den endelige afgrænsning af arealer, der etapevis overføres til byformål, sker i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Indtil der forligger godkendte lokalplaner for de nye anvendelser, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte efter de hidtil gældende bestemmelser som i den vestlige del af området er fastlagt til: Lystbådehavneformål og sådanne værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, restaurations- og klubvirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har naturlig tilknytning til

56 BL 11. Blandet byområde Virksomhedsklasse 1-2 en lystbådehavn (Virksomhedsklasse 1-5). Generelt gælder, at en omdannelse skal respektere miljøet og funktionerne omkring den gamle Lystbådehavn. Den øvrige del af området er fastlagt til havneformål, herunder containerhavn og sådanne industri-, værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, kontor- og kantinevirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har en naturlig tilknytning til en stykgods-, ro-roog færgehavn. Maksimalbygningshøjde er 12 m. Det samlede rumfang af bygninger må ikke overstige 3 m³ pr. m² af rammeområdets totale landareal. Kraner og losseanlæg er undtaget højdebestemmelserne. Det samlede bruttoetageareal indenfor området må ikke sammen med BL overstige m². Området er udpeget som byomdannelsesområde. Omdannelsen og For området gælder tillige bestemmelser i retningslinjen Udvidelse af Århus Havn og tilhørende VVMredegørelse. Til belysning af ny bebyggelses indvirkning på det omgivende bymiljø, herunder ud-

57 6 udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan for området. Dispositionsplanen skal fastlægge hoveddisponeringen af arealet herunder blandt andet fordelingen af bebyggelsestyper og anvendelser samt en plan for en etapevis udbygning. I forbindelsen med dispositionsplanlægningen skal omfanget og placeringen af de nødvendige landfaciliteter i tilknytning til den eksisterende og en eventuel ny lystbådehavn afklares. Endelig skal der sikres areal til en fremtidig kollektiv trafikbetjening. Den endelige afgrænsning af arealer, der etapevis overføres til byformål, sker i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Indtil der forligger godkendte lokalplaner for de nye anvendelser, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte efter de hidtil gældende bestemmelser som i den vestlige del af området er fastlagt til: Lystbåsigtsmæssige konsekvenser, kan der stilles krav om visualiseringer bl.a. via kommunens VVP-3Dbymodel.

58 7 dehavneformål og sådanne værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, restaurations- og klubvirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har naturlig tilknytning til en lystbådehavn (Virksomhedsklasse 1-5). Generelt gælder, at en omdannelse skal respektere miljøet og funktionerne omkring den gamle Lystbådehavn. Den øvrige del af området er fastlagt til havneformål, herunder containerhavn og sådanne industri-, værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, kontor- og kantinevirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har en naturlig tilknytning til en stykgods-, ro-roog færgehavn. Maksimalbygningshøjde er 12 m. Det samlede rumfang af bygninger må ikke overstige 3 m³ pr. m² af rammeområdets totale landareal. Kraner og losseanlæg er undtaget højdebestemmelserne.

59 8 Højdegrænsevignetter Byggefelt 1 Byggefelt 2a

60 9 Byggefelt 2b Byggefelt 3 Byggefelt 4

61 Lø ia Signaturforklaring ar te M G re te ne ch s Lokalplangrænse G ad e Th it J Delområde numre/betegnelse B/5 Byggefelt betegnelse/maksimal etageantal en en d na ad G m ro tp en s rs Pe ag m V D B a Vejbetegnelse e Stiforbindelsespunkter C Facadebyggelinje ive j Grænse for udkragede bygningsdele og altaner. D Fis ker Vej- og parkeringsareal. Irm Ko s ch a K B a 4/14 Ca lin Pe Ka de nal rs en s Ga de fé ko i N ds a Pl IV Ga de l ar Stiadgang ns a an te Ky Vejadgang se E III e e s Sko vve jen Delområdegrænse II Thomsens Gade er,r es ta ur an te rm.m. 3/10 f I 2b/18 F G Ka na l Brand- og redningsvej. e 2a/5 Færdsels- parkerings- bylivs- og opholdsareal. VI th or Hj Areal langs bygning der skal friholdes for parkering d ar ev II 1/20 Bo Ak tiv se Byggefelt for P-kælder. c ul Byggefelt - nummer/maksimalt etageantal. ns 3/5 ej sv m ol Vandarealer og vandaktivitetsområder. IIa Te at er en ite tj ts hu se Be rn ha rd Vej der nedlægges. b IV Hv ee ns d ga de 0 A Lokalplan nr. Lokalplankort 100m 1 Mål: 1:2000 Dato: Tegnet af: sp/plusform Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen