Detailhandlen efter krisen

Transkript

1 2005M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 Detailhandlen efter krisen AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG CHEFKONSULENT METTE FEIFER, CAND.SCIENT.POL RESUME Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Efter dette voldsomme dyk har detailomsætningen kun oplevet mindre udsving igennem 2009 og Selvom detailhandlen samlet set har oplevet en alvorlig krise, er der store forskelle imellem de enkelte brancher. Eksempelvis har discountforretningerne øget deres samlede omsætning markant de senere år, mens de almindelige supermarkeder og købmandsforretninger har oplevet tilbagegang Nogle brancher inden for detailhandlen, eksempelvis dyrehandlere, fiskeforretninger og forhandlere af sports- og campingudstyr, klarer sig pænt trods krisen. Derimod er omsætningen faldet meget for eksempelvis farve- og tapethandlere, tobakshandlere og boghandlere. Selvom den voldsomme nedgang i detailhandlens omsætning i 2008 er vendt, er der mange udfordringer for ny vækst i branchen. Den høje moms og andre afgifter svækker detailhandlens konkurrenceevne, og de danske forbrugere er stadig meget tilbageholdende med at forbruge. Figur 1 Omsætningen inden for detailhandlen, Detailhandelsomsætningen oplevede et voldsomt dyk på 9,2 pct. igennem 2008, men har kun oplevet mindre udsving igennem 2009 og Kilde: Danmarks Statistik DETA21. Det sæsonkorrigerede mængdeindeks, =2005 Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #19

2 Cypern Rumænien Tyrkiet Bulgarien Polen Luxenbourg Norge Slovenien Estland Finland Slovakiet Tjekkiet Sverige Storbritannien Litauen Grækenland Letland Østrig Belgien Schweiz Ungarn Kroatien EU-27 EU-15 Frankrig Italien Holland Malta Portugal Spanien Irland Danmark Tyskland DETAILHANDLEN EFTER KRISEN DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #19 OKTOBER 2010 Detailomsætningen har oplevet et kraftigt dyk Detailhandlen oplevede et voldsomt dyk i omsætningen i løbet af Fra detailomsætningen nåede sit højeste i februar 2008 til udgangen af samme år, var der sket et fald på 9,2 pct. Efter en kraftig nedgang i løbet af 2008 har omsætningen inden for detailhandlen dog kun oplevet mindre udsving igennem 2009 og I forhold til de andre EU-lande og EU-gennemsnittet er detailhandlen i Danmark ramt hårdt. Mens den danske detailhandelsomsætning nogenlunde ligger på samme niveau som i 2005, har de fleste andre europæiske lande trods krisen oplevet stigninger i forhold til 2005-niveauet og enkelte lande har oplevet meget markant fremgang. En del af forklaringen på den store danske tilbagegang kan være, at danskerne er meget prisfølsomme og derfor har skruet ekstra ned for forbruget i en krisetid. En anden del af forklaringen kan være, at danskerne flytter en del af deres detailomsætning til udlandet gennem en stigende grænsehandel. Figur 2 Omsætningen i alle EU-lande Detailhandlen i Danmark ligger på niveau med 2005, og er dermed noget lavere end i de fleste andre EUlande og EU-gennemsnittet Kilde: Kilde: Eurostat, Retail Trade Total Turnover, teiis200. Opgjort efter indeks =2005-gennemsnittet, og beregnet som gennemsnittet af perioden september 2009 til juni Faste priser. Krisens vindere og tabere Der er især sket et dyk i omsætningen af beklædning mv. og andre forbrugsvarer, som er de varer, der er mest konjunkturfølsomme. DANSK ERHVERV 2

3 2005M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 DETAILHANDLEN EFTER KRISEN DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #19 OKTOBER 2010 Samlet set afspejler omsætningen fordelt på brancher, at danskernes forbrugsmønstre er blevet påvirket af krisen, så især forbruget af udvalgsvarer er faldet, men danskerne har også skåret ned på forbruget af dagligvarer i. Figur 2 Omsætningen fordelt på varegrupper Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer Omsætningen af beklædning mv. og andre forbrugsvarer er faldet mest, men også omsætningen af fødevarer og andre dagligvarer er faldet som følge af krisen Kilde: Danmarks Statistik DETA21. sæsonkorrigeret mængdeindeks, 2005= Nedgangen i omsætningen dækker tillige over væsentlige forskelle mellem brancherne. Nogle er kommet styrkede ud af krisen, mens andre har oplevet store omsætningstilbagegange. Eksempelvis er discountforretningernes omsætning steget markant som følge af krisen, mens andre supermarkeder og købmandsforretningerne har oplevet en større tilbagegang. Figur 4 Omsætningen i dagligvarehandlen % 9% 5% 0% -5% -10% -15% -6% -11% købmænd og døgnkiosker supermarkeder discount Kilde: Danmarks Statistik DETA11. Detailomsætningsindeks En række andre erhverv, blandt andre dyrehandlere, fiskeforretninger, forhandlere af lystbåde og lystbådsudstyr samt forhandlere af sports- og campingudstyr, har noget højere omsætning i dag end før krisen. Discountbutikkerne har vundet frem, mens købmænd, døgnkiosker og supermarkeder har oplevet en nedgang i omsætningen DANSK ERHVERV 3

4 Omvendt er farve- og tapethandlere, tobaksforretninger, boghandlere, frugt- og grøntforretninger, isenkræmmere og flere andre brancher hårdt ramt. Det skyldes dels konjunkturmæssige forhold som at danskerne eksempelvis bygger mindre om under krisen dels et forhold som brancheglidning, hvor omsætningen fra nogle typer af specialforretninger i stigende grad rykker ind i supermarkederne eller over på internettet. Figur 5 Omsætning i detailhandelsbrancher, indeks =2005 Dyrehandel Fiskeforretninger Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Discountforretninger Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Detailhandel med computere, ydre enheder og Lædervareforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Optikere Fotoforretninger Apoteker Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer, Anden detailhandel fra ikke-specialiserede Detailhandel med spil og legetøj Detailhandlen i alt Detailhandel med musik- og videooptagelser Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger Købmænd og døgnkiosker Anden detailhandel med fødevarer i Detailhandel med ure, smykker og guld- og Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Supermarkeder Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og Tøjforretninger Møbelforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Cykel- og knallertforretninger Radio- og tv-forretninger Boligtekstilforretninger Slagter- og viktualieforretninger Detailhandel med drikkevarer Blomsterforretninger, Planteforhandlere og Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. Detailhandel med andre varer i.a.n. Skotøjsforretninger Detailhandel fra postordreforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, Frugt- og grøntforretninger Detailhandel med bøger Tobaksforretninger Farve- og tapetforretninger Mens detailhandlen samlet set har oplevet en nedgang i omsætning i forhold til niveauet før krisen, er der store forskelle mellem forskellige brancher Kilde: Danmarks Statistik DETA11. Detailomsætningsindeks 2005=. Oversigt for DANSK ERHVERV 4

5 Krisen påvirker beskæftigelsen og antallet af forretninger Den samlede beskæftigelse inden for detailhandlen er ikke overraskende faldet som følge af krisen. Fra 4. kvartal 2008 (hvor beskæftigelsen toppede) til 1. kvartal 2010 (hvor beskæftigelsen nåede sit bundniveau) har branchen mistet godt ansatte, svarende til en nedgang på 3,6 pct. Til sammenligning er den samlede beskæftigelse i samme periode faldet med godt svarende til et fald på 7 pct. Beskæftigelsen i detailhandlen er med andre ord mindre påvirket af krisen end mange andre erhverv. Beskæftigelsen er faldet markant inden for detailhandlen som følge af krisen Figur 6 Udviklingen i beskæftigelsen inden for detailbranchen Detailhandel (venstre akse) Samlet beskæftigelse (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik, ATR1KV. Ligesom beskæftigelsen inden for detailhandlen er blevet ramt af krisen, er antallet af forretninger reduceret. Fra 2007 til 2008 faldt antallet af detailhandelsvirksomheder med godt 500, hvilket svarer til et fald på 1,5 pct. Til sammenligning steg det samlede antal virksomheder i samme periode fra til , svarende til en forøgelse på 3,3 pct. En nyere opgørelse fra Post Danmark anslår, at antallet af detailhandelsbutikker er faldet med knap 7 pct. i løbet af 2008 til 2009 ii. Fra 2007 til 2008 er antallet af arbejdssteder inden for detailhandlen faldet med 1,5 pct., og fra 2008 til 2009 med knap 7 pct. Mens antallet af butikker i Danmark er faldet som følge af krisen, så er antallet af danske butikker i udlandet steget gennem de sidste år. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 7 Danske butikker i udlandet (est.) Kilde: Kæder i dansk detailhandel, Stockmann Gruppen 2010 og Dansk Erhverv Udfordringer for ny vækst i detailhandlen Den danske detailhandel kan så småt se en ende på den økonomiske krise, som har ramt branchen som helhed siden Men der er fortsat store udfordringer foran branchen de kommende år på vejen til ny vækst: 1) Høje omkostninger og afgifter svækker den danske detailhandels konkurrenceevne: De danske forbrugerpriser er blandt Europas højeste, før man renser priserne for den høje danske moms samt høje skatter, afgifter og lønninger. Det høje danske omkostningsniveau smitter altså af i et generelt højt prisniveau, der hvert år koster et tocifret milliardbeløb i tabt omsætning, som i stedet havner i grænsehandlen. Det er med til at svække den danske detailhandel. Der er udsigt til en større grænsehandel i de kommende år, bl.a. på grund af den nye afgift på mættet fedt, som forventes at indbringe et statsligt provenu på 1,5 mia. kr. og dermed fordyre danske fødevarer med samme beløb. 2) Danske særregler og overregulering: Den danske detailhandel er underlagt en meget omfattende regulering lige fra regler om arbejdsmiljø og fødevarekontrol og forbrugerklager til regler om prismarkedsføring og håndhævelse af aldersgrænser. Nogle af reglerne er nødvendige af hensyn til medarbejdere, miljø og forbrugere, men andre regler kan være udtryk for overregulering og særregulering, som gør det mere besværligt og dyrt at drive detailhandel i Danmark. Det påvirker således den danske detailhandels produktivitet, når danske politikere eksempelvis laver særregler om det kemiske indhold i forbrugerprodukter, eller når der bliver indført ikke færre end 228 nye regler på fødevareområdet i ) Forbrugerne er stadig tilbageholdende: Selvom danskerne har fået flere penge mellem hænderne de seneste år som følge af skattelettelser, SP-penge og lave renter, så mangler der stadig for alvor at komme gang i privatforbruget. Antallet af danske butikker i udlandet har været nogenlunde konstant trods krisen DANSK ERHVERV 6

7 Danskerne sparer i høj grad op i stedet for at forbruge, og den såkaldte forbrugsrate er faldet, så danskerne bruger en mindre del af deres indkomster på forbrug end tidligere. Indtil der for alvor kommer gang i privatforbruget igen, vil detailhandlen som helhed få vanskeligt ved at få gang i væksten. 4) Modsatrettede forventninger til detailhandlens rolle: I modsætning til mange andre dele af erhvervslivet, så har detailhandlen en direkte kontakt til forbrugerne. Det giver en særlig bevågenhed i offentligheden, hvor der bliver stillet mange og ofte modsatrettede krav til detailhandlens rolle og ansvar. Eksempelvis bliver det forventet, at detailhandlen skal sælge billige varer til forbrugerne men samtidig forventes det, at detailhandlen udviser ansvar for klimaet, miljøet, forbrugernes sundhed og fedme, unge forbrugeres køb af alkohol og tobak og meget andet. De forskellige forventninger er ofte modsatrettede, og dermed bliver detailhandlen underlagt et krydspres i forhold til offentlighedens forventninger. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Detailhandlen efter krisen er 19. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Der er blevet anvendt datamateriale fra Danmarks Statistik, Eurostat, Post Danmark samt Stockmann Gruppen. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne surveyundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Chefkonsulent Mette Feifer på mfe@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), Underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol. (redaktør), Analysechef Geert Laier Christensen, Chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc, Journalist. i Udvalgsvarer vedbliver med at eksistere ved forbrug, fx tøj, elektronik, bøger, sko og lign. Dagligvarer ophører med at eksistere ved forbrug, fx fødevarer, rengøringsartikler, tandpasta og lign. ii Det bemærkes, at Post Danmarks kategori for detailhandel er betydeligt bredere end den som anvendes af Danmarks Statistik, og at resultaterne ikke er direkte sammenlignelige med Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 8