Løg kan dyrkes efter retningslinjerne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løg kan dyrkes efter retningslinjerne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P."

Transkript

1 IPM Dyrkningsvejledning Løg Produktionsmål Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt ha (DFFE, 2015), hvoraf er 170 ha økologiske (Plantedirektoratet, 2015), hvilket svarer til 12 pct. Udover almindelige gule og røde løg bliver der dyrket ca. 50 ha hvidløg, skalotteløg, hvide løg og små zittauerløg. Desuden er der en produktion af stikløg. 2/3 af produktionen afsættes på hjemmemarkedet, resten eksporteres. Løg dyrkes helt overvejende til frisk konsum, og der er stort set ingen produktion til industri længere. Konsumløg afsættes primært gennem private pakkerier eller diverse salgsorganisationer. Til frisk konsum er løgenes udseende og holdbarhed væsentlige kvalitetsegenskaber. Nettoudbyttet for konventionelt dyrkede løg kan variere meget, men ligger normalt mellem 40 og 60 tons pr. ha. Produktion af økologiske løg foregår primært ud fra planteløg, da såløg giver for lavt et udbytte pga. sygdomsangreb. Udbyttet i økologiske planteløg ligger på tons pr. ha. Løg kan dyrkes efter retningslinjerne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P. Ved produktion til frisk konsum og med afsætning til de store detailkæder samt ved eksport er der i dag krav om, at produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret. Etablering Dyrkningsmetode Løg kan etableres på tre måder: Såløg Udgør omkring 85 pct. af det dyrkede areal med løg. Metoden giver relativ billig etablering, men kræver større indsats ved bekæmpelse af ukrudt og løgskimmel. Såløg lykkes bedst på varme jorder og i sydlige kystnære egne. Såløg er velegnede til langtidslagring til maj/juni. Etableringsomkostninger, som inkluderer frø og såning, ligger på kr. pr. ha Stikløg En ret sikker metode, hvis de indkøbte stikløg er af god kvalitet. Stikløg kan dyrkes i hele landet. Dyrkes primært til tidlig brug, at løgene ikke er velegnede til langtidslagring. Kan kun holde indtil nytår. Etableringsomkostninger, som inkluderer stikløg og lægning, ligger på kr. pr. ha. Planteløg Frøene sås i drivhus i jordpotter eller speedlingbakker med 5-7 frø i hver. Løgplanterne udplantes i april. Planteløg er dyre at etablere, men de egner sig godt til de lidt kodere områder af landet, og de er væsentlig lettere at holde rene end såløg. Samtidig giver de et ret sikkert udbytte. Planteløg kan på lige for med såløg klare langtidslagring til maj/juni. Etableringsomkostningerne, som inkluderer

2 småplanter og plantning, ligger på kr. pr. ha. Etablering af planteløg er kun rentabel ved opnåelse af en højere salgspris, der til en vis grad kan opnås ved økologisk dyrkede løg og ved produktion af rødløg. Udplantning af planteløg med 15-rækker fuldautomatisk plantemaskine. Foto: Peder Krogsgård. Bundtløg Anvendes til salg med top. Der bruges overvintrende løg samt såløg og stikløg etableret om foråret. Dyrkningen er som andre løg, men det er vigtigt med en god svampebekæmpelse for at toppen er pæn. Etablering sker over en længere periode for at sikre, at man har løg af rette størrelse og med frisk top i så lang en sæson som muligt. Udsæd Såning sker næsten udelukkende som præcisionssåning til blivende bestand. Der anvendes pilleret frø, hvor der er tilsat bejdsemidler til pillemassen, eller nøgent frø, som kan være bejdset eller coatet. Det er muligt at anvende primede (forspirede) frø, hvorved fremspiringen går hurtigere og er mere ensartet. Der har i praksis været forskellig erfaring med brug af primede løgfrø, men ved dyrkning på koldere lokaliteter er det med til at give en hurtigere og mere ensartet fremspiring. Stikløg anvendes til tidlig høst i form af bundtløg eller tidligere tørrede løg, der sælges i løbet af efteråret. Til tidlig høst af bundtløg anvendes stikløg i størrelse 2, som er de største og dermed de tidligste, men de har tendens til stokløbning og deling. Det betyder dog ikke så meget til tidlig brug. Til høst som tørrede løg anvendes stikløg i størrelse 3 eller 4. Sortsvalg Ved dyrkning af løg anvendes stort set kun hybridsorter. Valg af sorter må ske efter anvendelsesformål. Der er sortsforskelle med hensyn til modtagelighed overfor Fusarium. Med i vurderingen af sorternes egenskaber er deres tolerance overfor løgskimmel, fx Hystand F1 og Hylander F1, hvoraf der er begrænsede mængder frø. Der er flere nye skimmelresistente sorter på

3 vej. De løgskimmelresistente sorter er dyrere, hvilket betyder, at de p.t. ikke er relevante i konventionel produktion. Sortsforskelle med hensyn til modtagelig overfor løgskimmel: Til venstre den resistente sort Hystand. Foto: Peder Krogsgård. Der er jævnligt afprøvning og sammenligning af løgsorter i Danmark. Resultaterne kan fås ved GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter. Sædskifte Som forebyggelse mod stængelnematoder og sygdomme som hvidråd og Fusarium tilrådes et sædskifte på 5-6 år mellem løgafgrøder som fx løg, porrer og purløg. Stængelnematoder kan også angribe selleri, ærter og jordbær, hvilket der skal tages hensyn til i sædskiftet. Sukkerroer og korsblomstrede afgrøder er dårlige forfrugter til løg. Løg placeres bedst et sted i sædskiftet, hvor der ikke er meget kvælstof til rådighed, da de på grund af lille roddybde ikke kan udnytte kvælstof, som ligger dybere end ca. 30 centimeter nede. Løg kan med fordel dyrkes efter fx to år med korn uden udlæg, hvor det er muligt at foretage en effektiv mekanisk eller kemisk bekæmpelse af kvik og andet rodukrudt. Vær opmærksom på, at en række minimidler (sulfonyurea) kan give skader, hvis de er brugt om foråret året før etableringen af løg. Jordbund og klima Løg kan dyrkes på de fleste jordtyper, men letmuldet sandjord og sandblandet lerjord foretrækkes. Sværere lerjorder er mindre egnede på grund af risiko for skorpedannelse efter såning og kan i regnfulde år være vanskeligt at færdes på under optagningen. Da løg kræver en hurtig og tidlig udvikling i foråret, må kolde og lavtliggende arealer undgås. Det er vigtigt med gode læforhold, dels for at hindre sandflugt, dels for at fremme væksten. Optimale jordbundstal for dyrkning af løg Reaktionstal (Rt) 6,0 7,5 Fosfortal (Pt) 4,0 6,0 Kaliumtal (Kt) 10,0 12,0 Magnesiumtal (Mgt) 6,0 8,0

4 Jordbehandling Da løg kræver en god afvanding, anvendes ofte en dyb jordløsning med grubber eller vibratorharve om efteråret forud for etablering. Nedmuldning af halm i efteråret vil ofte hjælpe med til at give et varmt og godt såbed med en god struktur i det efterfølgende forår. Ved nedmuldning af halm er det vigtigt, at halmen er snittet og blandet godt ind i jorden. Om foråret kan man stenfræse hele arealet eller i bede, jævnfør afsnittet om såning. Stenstrengsnedlægningsfræser. Foto: Peder Krogsgård. Såning Der er i de senere år stillet stigende krav om store løg, så plantetallet er generelt blevet reduceret. Ønskes en produktion af passende antal store løg, må plantebestanden i såløg ikke være over planter pr. meter række afhængig af rækkeafstanden. Ved for tynd plantebestand øges tendensen til tykhalsede løg, og afgroningen forsinkes. Udsædsmængden bestemmes ud fra det ønskede plantetal pr. meter række, rækkeafstand og markspireevne. Er spireevnen 90 pct. og rækkeafstanden 50 cm, skal til ønsket plantebestand på 35 planter pr. m række bruges ca frø eller piller pr. ha. Ved lavere spireevne og dårligere etableringsbetingelser tillægges op til 10 pct. ekstra. Det er vigtigt, at løgene bliver sået, så snart jorden er tjenlig, for at de kan nå at udvikle flest muligt blade inden udgangen af juni, hvor løgdannelsen begynder. Der sås normalt i 2-3 cm s dybde. Nogle anvender dobbeltrækker med 5 cm afstand og 50 cm rækkeafstand, men de fleste avlere er gået over til dyrkning af løg i 4-5 enkeltrækker med cm afstand i bede på ca. 1,5 m. Den seneste udvikling går i retning af at øge bedbredden til 1,8 2,0 m med 5-8 enkeltrækker i bedet. Enkelte avlere har op til 3,20 m brede bede. Hvis man ønsker at rense, bør der være 40 cm afstand mellem rækkerne for at give plads til, at radrenser kan køre igennem. En tættere rækkeafstand, specielt i økologiske løg, øger risikoen for angreb af løgskimmel. Det er vigtigt, at frøene bliver lagt med den rette afstand for at ramme den ønskede plantebestand. For at optimere ukrudtsbekæmpelsen og mindske risikoen for skader fra jordmidlerne, er det også vigtigt, at frøene placeres i nøjagtig samme dybde, så de spirer frem samme dag. Placering af frø i den rette dybde kan bedst opnås ved såning i enkeltrækker.

5 Såning af løg. Foto: Peder Krogsgård. Plantning Stikløg kan lægges tidligt muligt i foråret, når jorden kan bære. Ved meget tidlig lægning øges risikoen for, at en kuldeperiode kan inducere stokløbning. Det tidligste hold bør derfor dækkes med fiberdug. Løggene lægges i en 2-4 cm dyb fure, hvor spidsen af stikløget gerne må kunne ses i jordoverfladen. Runde eller ovale sorter kan maskinlægges med et godt resultat. Helt tidligere løg til bundtning kan med fordel lægges med hånd for dermed at undgå de golfkølleformede løg. Plantebestanden i stikløg vil til normal brug være ca. 20 planter pr. løbende meter og 50 cm rækkeafstand. Udlægsmængden afhænger af løgstørrelse og plantebestand. Ved 50 cm rækkeafstand anvendes de mængder, der er angivet i den nedenstående tabel: Størrelse Diameter i mm Antal løg pr. kg Antal løg Kg løg pr. ha Pr. kg Pr. meter række (+/- 25 kg) Drivning Normalt vil man kun drive de tidligste stikløg med fiberdug for at fremme tidligheden. Det er vigtigt at måle temperaturen løbende under dugen/dugene, enten med et gammeldags termometer eller en temperaturlogger. Den mest retvisende temperatur måles under en hvid trådkurv eller lignende. Dækmaterialet skal tages af, inden temperaturen under ligger på 25 grader i flere timer ad gangen, eller når løgbladene begynder at bukke ned, hvorved der opstår kvalitetsskader på planterne. Der findes maskiner til udlægning og aftagning af fiberdugen. Gødskning Kvælstofnormen for løg er kg pr. ha afhængig af jordtype og vandingsmulighed. Den aktuelle mængde tilpasses jordens gødningstilstand og plantetallet. Kvælstofmængden bør deles for

6 at undgå spiringsskader. Maksimalt 50 kg kvælstof udbringes før såning. Resten af kvælstoffet udbringes efter fuld fremspiring, normalt sidste halvdel af maj. På meget let jor deles kvælstoffet af tre gange med sidste gang i første halvdel af juni. For stor kvælstofmængde sænker løgenes afgroning. For at optimere kvælstoftilførslen kan man udtage jordprøver til Nmin analyse, en metode som er speciel relevant, hvor der er anvendt husdyrgødning. Ellers kan man selv bestemme jordens nitratindhold med en hurtigtester, fx RQeasy. Det bedste resultat med denne metode opnås, hvis det er den samme person, som laver analyserne hver gang. Der tilføres 40 kg fosfor pr. ha. Da rigelig forsyning med fosfor er vigtig i begyndelsen af vækstsæsonen, er det almindelig praksis at placere en startgødning, fx 175 kg monoammoniumfosfat ( ) pr. ha, 2 cm ved siden af og 3 cm under frøet. Det anbefales at tilføre 180 kg kalium pr. ha ved Kt. på Magnesiummangel kan optræde på sandjord, eller hvor der er gødet med store kaliummængder i forhold til magnesium. I sådanne tilfælde vil der være nødvendigt at tilføre magnesium. Ved et velafbalanceret kalium/magnesium forhold kan magnesiumbehovet dækkes ved brug af NPK-gødning med magnesium. Mikronæringsstofmangel forekommer normalt ikke i løg, men da reaktionstallet ønskes højt, kan der opstå problemer på særlige jordtyper. Manganmangel kan afhjælpes ved udsprøjtning af mangansulfat. Løg bør tilføres kg svovl pr. ha. Hvis kalium gives som Patentkali 5, tilføres også den nødvendige mængde svovl. Et RQ-easy hurtigtestsæt til analyse for jordens nitratindhold. Analysen foregår umiddelbart efter prøvetagningen. Det er vigtigt, at løgene ikke får for meget kvælstof, idet det påvirker sygdomsudviklingen og afmodningen og dermed kvaliteten. Fotos: Lars Møller. Vanding Da løg har et overfladisk rodsystem med en roddybde på cm på sandjord og cm på lerjord, er det oftest nødvendigt at vande flere gange i sæsonen. Der vandes, når pct. af det plantetilgængelige vand er brugt svarende til et underskud på mm på JB 4. Der vandes ved

7 laveste underskud, når vejret er tørt og varmt med en daglig fordampning på over 4 mm. Løg bør holdes velforsynet med vand indtil et par uger før høst. Vand om natten for at forebygge angreb af løgskimmel. Der bør føres vandingsregnskab for at sikre optimal vanding uden overvanding og tab af næringsstoffer. Alternativt eller som supplement kan man anvende jordfugtighedsmålere til beslutningsstøtte. Hertil findes forskellige typer, fx tensiometre eller elektroniske følere af typen TDC og ECH 2 O, der med stor nøjagtighed måler procent vandvolumen. Udstyret findes både som håndholdte sensorer eller med dataloggere og sender. Du kan læse mere om vandingsregnskab i dyrkningsvejledningen Vanding vejledning. Det er også muligt at føre et elektronisk vandingsregnskab, DLBR Vandregnskab Online, hvilket kræver abonnement. Plantebeskyttelse Det er en god idé at have en fast rutine omkring monitering af markerne. Giv ansvaret til én person, som ugentlig gennemgår markerne for at kontrollere for ukrudt, svampe og skadedyr. For at få en korrekt vurdering, er det nødvendigt at undersøge en større del af marken. Gå fx i w-form og undersøg med jævne mellemrum nogle planter. Det er vigtigt, at spejderen kender de vigtigste skadegørere i kulturen. Til hjælp kan man bruge en lup med 10 x forstørrelse. Lige så vigtigt er det at følge op på eventuelle behandlinger for at vurdere, om en eventuel sprøjtning har virket efter hensigten. Til hjælp kan man anlægge et sprøjtevindue, hvor der lukkes for sprøjten i en plet i marken (fx 10 m x en sektionsbredde). Dette gælder dog ikke ved behandling mod løgskimmel, her må man ikke efterlade en ubehandlet parcel! Markér stedet med en flexstok. Gør notater i sprøjtejournalen, så man kan evaluere indsatsen evt. sammen med sin rådgiver inden næste vækstsæson. Valg af middel/midler: Vær opmærksom på behandlingsfristen, risikoen for pesticidrester og risikoen for udvikling af resistens. Skift imellem midler med forskellig virkemekanisme. Ukrudt En god forudsætning for en vellykket ukrudtsbekæmpelse er, at man kender sit ukrudt. Ukrudtsmidlerne har forskellige virkemekanismer og bekæmper forskellige arter. Derfor er det vigtigt at træffe sine valg ud fra de ukrudtsarter, der er aktuelle i de enkelte marker. De fleste ukrudtsarter har forskelligt udseende i de forskellige vækststadier, så det er vigtigt at kunne genkende arterne i de tidlige stadier, for det er hér, de er nemmest at bekæmpe. På dansk er der to gode værktøjer: Planteværn Onlines ukrudtsnøgle og Planteværns liste over ukrudtsarter danske og latinske navne. Der er flere mobile apps til rådighed, hvormed man kan få hjælp til at genkende sit ukrudt på forskellige udviklingstrin, fx den engelsksprogede WeedID fra BASF eller Jordbruksverkets appar.

8 Det er også vigtigt, at rodukrudt som kvik og tidsler er bekæmpet i den forudgående afgrøde. Gode råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen Bekæmpelse af kvik og rodukrudt (abonnement på LandbrugsInfo). Løg har en dårlig konkurrenceevne overfor ukrudt. Derfor bør løgmarken holdes helt ukrudtsfri. En målrettet bekæmpelse af vanskelige ukrudtsarter som kvik, enårig rapgræs og vortemælk er meget vigtigt. For at mindske meget specifikke og ensidige ukrudtsproblemer bør kombination af sædskifteafgrøder med stor og mindre konkurrenceevne overfor ukrudtet praktiseres. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i løg er meget ressourcekrævende og er p.t. ikke rentabel i en konventionel produktion af løg, fordi afgrøden har et stort bekæmpelsesbehov, og fordi meget af bekæmpelsen må baseres på håndlugning. Såløg Ukrudtsbekæmpelse i såløg kræver en effektiv behandlingsstrategi, der sigter med at holde ukrudtet nede samtidig med, at løgene ikke tager skade af de anvendte midler. En behandlingsstrategi med nedsatte doseringer kan være med splitbehandlinger. Generelt anbefales det, at enhver form for kemisk ukrudtsbekæmpelse stoppes i slutningen af juni for ikke at svække løgenes udvikling. For en strategi med nedsatte doseringer skal lykkes, er det vigtigt, at behandlingerne udføres rettidigt. Det vil sige, at man er mere afhængig af optimale vejrbetingelser for midlernes virkning i forhold til ukrudtets størrelse. Stikløg Behandlingsstrategien med nedsatte doseringer i stikløg er stort set den samme som i såløg. Kombineret båndsprøjtning og radrensning Monteres der båndsprøjteudstyr på såmaskinen og eller radrenseren kan der ved rækkeafstande på cm gennemføres en kombineret båndsprøjtning og radrensning. Den udbragte mængde af ukrudtsmidlerne kan dermed reduceres væsentligt. På jorder, der er udsatte for sandflugt, vil metoden ikke bidrage væsentligt til nedsat pesticidforbrug, da radrensningen ikke er aktuel før flere af svidningsbehandlingerne er gennemført. Godkendte ukrudtsmidler Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i hhv. så- og stikløg. Sygdomme Løg angribes af en række svampesygdomme, hvor løgskimmel, løggråskimmel og løgbladgråskimmel er de mest almindelige og alvorlige. Løgskimmel Løgskimmel angriber bladene i juni/juli og er speciel alvorlig i fugtigt vejr. Angreb resulterer i for tidlig nedvisning af planterne, hvorved udbyttet reduceres væsentligt. Angreb kan forebygges ved at: Øge plante- og rækkeafstand (minimum cm) Dyrke løg på åbne arealer Holde afstand mellem såløg og stikløg

9 Holde afstand fra sidste års løgmarker for at undgå tidligt angreb fra spildløg, alternativt fjerne alle spildløg i den gamle løgmark Undgå at sprede løgaffald fra lager og pakkeri i de nye løgmarker eller i nærheden Forebyggende sprøjtninger med godkendte svampemidler. Der findes klimamodeller, som kan varsle for risikoen for angreb af løgskimmel, men modellerne er ikke implementeret i Danmark. Til gengæld giver det store areal med økologiske løg mulighed for hurtigt at opdage tidlige angreb, en information der hurtigt bliver videregivet til andre løgavlere via en SMS-kæde. Løgskimmelangreb. Foto: Peder Krogsgård. Løggråskimmel Løggråskimmel kan give store tab under lagringen. Angreb sker i marken, men ses først efter nogle ugers lagring, hvor angrebne løg tørrer ind eller rådner, hvis løget også angribes af sekundære bakterier. Bejdsning af frøet er vigtigt, da der er en sammenhæng mellem udsædssmitte og lagerangreb. Forebyggelse kan ske ved: Anvendelse af sund udsæd Forebyggende sprøjtninger med godkendte svampemidler Rettidig og skånsom høst Grundig tørring af løgene Kølig og tør opbevaring Løgbladgråskimmel Løgbladgråskimmel, der viser sig som små hvide prikker på bladene, kan bevirke, at væksten går i stå, og løgene gror af for tidligt. Løghvidråd Løghvidråd er en jordbåren svamp, der kan give råd i rødder og løg. Symptomerne er et hvidt mycelium på løgene med små sorter hvileknolde (knappenålshoved store). Forebyggelse kan ske ved Brug af kontrollerede, sunde stikløg 6-årigt sædskifte Er en mark først inficeret, kan smitstoffet ligge i mere end 20 år i jorden.

10 Fusarium Fusarium optræder især i fugtige perioder i de steder i marken, hvor jorden er kompakt og dræningsforholdene er dårlige. Svampens hvilesporer kan ligge i jorden i mange år og kan angribe løgene, når betingelserne er til stede. Spredning kan ske med vand. I stikløg kan smitten også være bragt ind i marken med udsædsmaterialet. For meget uomsat organisk materiale øger risikoen for angreb af Fusarium. Fusarium i løg: Der er svampemycelium på rodkagen og løget er blødt. Foto: Stig F. Nielsen. Ved gennemskæring ses blødråd inde i løget. Foto: Stig F. Nielsen. Godkendte svampemidler Følgende svampemidler er godkendt til brug i løg. Skadedyr Der er kun få skadedyr, som angriber løg. Ved angreb af trips og i sjældne tilfælde knoporme, kan det være nødvendigt at behandle med insektmidler. Trips Trips kan både være et problem i etableringsfasen og midt på sommeren. Nogle steder anvendes blå limplader til fangst af trips for at få et fingerpeg om, at det nu er tid for en nærmere kontrol af kulturen, men metoden er ikke afprøvet og implementeret i Danmark. Vanding af løgene kan reducere bestanden af trips. Stængelnematoder Stængelnematoderne optræder normalt i marken som pletter med dårlig vækst. I de unge angrebne planter ses en fortykkelse af løg og rodhals, mens bladene bliver buede, så de mindre om bukkehorn. På ældre planter bliver selve løgene bløde og løgskællene melede. I værste tilfælde kan ødelæggelserne fortsætte på lageret. Et godt sædskifte forebygger problemet, men man skal være opmærksom på, at andre afgrøder kan være med til at vedligeholde eller opformere bestanden (se under Sædskifte).

11 Løgfluer Løgfluen kan være et problem, hvis der ikke anvendes coatede frø tilsat bejdsemidler mod skadedyr. Løgfluen lægger sine æg bed løgenes rodhals. Larverne trænger ind i planten og kan helt ødelægger denne. Æglægningen starter sidst i maj og fortsætter til in i juli. Forebyggelse kan ske ved: Placering af marken på åbne arealer At holde god afstand til sidste års løgmark Undgå at påføre mekaniske skader på løgplanterne ved fx radrensning Destruere inficerede planterester Løgflueangreb. Det er vigtigt at anvende frø, som er bejdset mod skadedyr. Foto: Peder Krogsgård. Knoporme Knoporme, der er ageruglens larver, kan under specielle forhold, fx i ukrudtsfyldte løgmarker, give skader i løg ved at gnave store gruber. Flyvning og æglægning sker i juni-juli. Sikker bekæmpelse af knoporme kan kun ske på baggrund af registrering af flyveperioden ved hjælp af feromonfælder og efterfølgende varsling. Tilmelding til varsling kan ske til GartneriRådgivningen A/S, tlf eller mail sfn@seges.dk. De små knoporme er meget følsomme over for vand og kulde, og bekæmpelse kan derfor ske ved hyppige vandinger med 5-10 mm eller ved sprøjtning med godkendt middel. Godkendte insektmidler Følgende insektmidler er godkendt til brug i løg. Sprøjteteknik Det er en stor udfordring at sprøjte løg, idet det er meget vanskeligt at få afsat sprøjtevæsken på de runde, lodretstående blade. En sprøjtedemonstration viste, at brug af luftassistance og lufttilsætning gav en bedre fordeling på både bladenes for- og bagside i forhold tilkørselsretningen, men at der tilsyneladende ikke var en øget afsætning. Tilsætning af et sprede-/klæbemiddel synes at øge afsætningen. Man kan selv få et indtryk af spredebillede og dækning ved at placere vandfølsomt papir ind forskellige steder på planterne. Læs mere i FarmTest Sprøjteteknik i løg.

12 Spirehæmning Løg, som skal opbevares til efter januar det følgende år, kan spirehæmmes med et spirehæmningsmiddel. Der findes p.t. ikke alternative behandlinger til anvendelsen, men spiringstendensen på lageret kan reduceres ved kombination af forskellige dyrkningstekniske tiltag, som sortsvalg, dyrkning af såløg ved lav kvælstofforsyning, vandmangel i afsluttende vækstfase (2 uger før høst) og tidlig høst ved pct. topfald. Forsøg har dog vist, at udbyttet kan blive reduceret med op til 20 pct. Følgende spirehæmningsmidler er godkendt til brug i løg. Høst Der frilægges normalt, når ca pct. af løgener er væltede. Senere høst (op til pct. væltede løg) er mulig, hvis løgene sælges tidligt. Ved høst løftes et bed ad gangen og lægges i revler til vejring på jorden. Efter vejring i dage køres løgene hjem. Løgene opsamles i regel med specielle maskiner, der minder om kartoffeloptagere. Det forøger risikoen for angreb af løggråskimmel at lade løgene blive siddende for længe i jorden. Det er vigtig at undgå såring af løgene. De senere år er enkelte begyndt at aftoppe løgene i marken og køre dem direkte hjem til tørring. Skalkvaliten forbedres, men udbyttet reduceres lidt. Optagning af løg. Fotos: Peder Krogsgård. Opbevaring Løgenes indlagres løst i op til 2,5 meters højde eller i storkasser. Straks efter indlagring skal løgene tørres. Overfladetørring skal ske inden for nogle få dage og bør finde sted med en luftmængde på mindst 300 m 3, gerne 400 m 3 yderluft pr. ton pr. time. Varmekilden skal være i stand til at varme denne luftmængde op med mindst 10 grader, så tørreluften ved ca. 27 grader. Når løgene er overfladetørrede, fortsættes med halstørringen, som kan ske med en noget svagere varme og

13 luftmængde. Tørringen afsluttes med en nedkøling /150 m 3 /ton/time. For at undgå kondensdannelse er det vigtigt, at løgene køles langsomt ned, hvilket bedst sker ved at sænke temperaturen med 0,5 grader pr. døgn. Dette kræver et computerstyret anlæg. En helt ny type anlæg, Vacc-Tec, som er baseret på varmepumpeteknologi, gør det muligt at tørre løg ved et markant lavere energiforbrug samtidig med, at løgene kan tørres ved en højere temperatur, fx 32 grader. Den høje temperatur betyder, at der bliver færre problemer med svampesygdomme, der kan udvikle sig på lageret. Et Vacctec-anlæg set udefra. Foto: Stig F. Nielsen. Når løgene er færdigtørrede og lagerfaste, bør de opbevares ved lav temperatur og lav luftfugtighed max pct. relativ luftfugtighed for at sikre kvaliteten til salg. Længste opbevaring opnås ved køleopbevaring ved 0 grader. Kort vejledning i betjening af løganlæg er udgivet som del af projektet Kvalitetsstyring af løg til frisk konsum og forarbejdning under det Vertikale Netværk. Vejledningen fås ved henvendelse til GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter. Som forebyggelse mod spredning af diverse svampesygdomme og bakterier på lager er det nødvendigt med en grundig rengøring og desinfektion af storkasser, lagerrum, maskiner, lokaler og lignende, der bruges til håndtering og opbevaring af løg, inden den nye sæson. Undgå at sprede løgaffald fra pakkeri og lager på marker, hvor de skal være løg de kommende år eller i nabomarker til næste års løgmarker. Afsætning Løg afpudses og størrelsessorteres efterhånden som de afsættes. Til dette formål fås maskiner og sortererbånd. For at lette afpudsning er det en fordel at give de løgmængder, der skal sorteres, en gennemluftning umiddelbart før håndtering. Løgene sorteres i fire størrelser: Små: mm i diameter (er ikke en normal salgsvare) Middel: mm i diameter Store: mm i diameter Overstørrelse > 80 mm i diameter til industri

14 Der sorteres efterhånden også mange løg i størrelsen mm, som er blevet en eftertragtet handelsvare. Kameraer i optisk sorterer, som både kan finde løg med ydre og indre fejl, sortere efter størrelser, farve og vægt. Foto: Stig F. Nielsen. Båndet i den optiske sorterer, hvor de enkelte løg vippes af ved netop det sted, hvor de hører til afhængig af, hvordan indstillingen af anlægget er justeret. Kan sortere ud i mere end 10 forskellige kvaliteter. Foto: Stig F. Nielsen. Det er en god ide at udtage referenceprøve af hvert eneste solgt batch-nummer og lægge den på køl til opbevaring indtil pågældende batch er solgt og omsat i detailhandlen. I tilfælde af reklamation giver det mulighed for at gå tilbage og finde prøven fra det pågældende batchnummer og krydstjekke reklamationen. Det giver desuden mulighed for løbende kontrol og opfølgning på løgenes holdbarhed. Tidlige løg med top (bundtløg) sælges i mindre størrelser. På Fødevarestyrelsens hjemmeside, kan man under Mærkning og Handelsnormer læse om handelsnormer for frugt og grønt. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter.

Etablering Dyrkningsmetode

Etablering Dyrkningsmetode Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen

Læs mere

Etablering Jordbundsforhold og klima Sædskifte Sorter

Etablering Jordbundsforhold og klima Sædskifte Sorter Side 1 af 5 Porre Porre dyrkes p.t. kun til frisk konsum. Det gennemsnitlige høstudbytte ligger på 100-150.000 stk. porre pr. ha. Specielt i perioden august-oktober kan man regne med høje hektarudbytter,

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Ved afsætning til de store detailkæder samt ved en eventuel eksport er der i dag krav om, at produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret.

Ved afsætning til de store detailkæder samt ved en eventuel eksport er der i dag krav om, at produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret. IPM dyrkningsvejledning Porrer Produktionsmål Porre dyrkes p.t. kun til frisk konsum. Det gennemsnitlige udbytte ligger på 100-150.000 stk. porrer pr. ha. Specielt i perioden august-oktober kan man regne

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. Gulerødder

IPM dyrkningsvejledning. Gulerødder IPM dyrkningsvejledning Gulerødder Produktionsmål Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum og afsættes primært over salgsorganisationer. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller

Læs mere

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland,

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. Bladselleri

IPM dyrkningsvejledning. Bladselleri IPM dyrkningsvejledning Bladselleri Produktionsmål Bladselleri tilhører skærmplantefamilien og er nært beslægtet med knoldselleri, men danner ikke nogen egentlig knold. Planten danner lange, stærkt fortykkede,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg

Etablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg Side 1 af 6 Kinakål Kinakål er en gammel kulturplante fra Sydøstasien, hvor den stadig har meget stor betydning. Dyrkningen af kinakål er relativ ny i Danmark. De første kinakål blev dyrket i slutningen

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Rødkål. Markplan/sædskifte. Etablering

Rødkål. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Rødkål Rødkål har traditionelt næsten udelukkende været dyrket til industri som råvare til syltet rødkål. I de sidste 10-20 år er der kommet gang i produktion af rødkål til direkte konsum.

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Sortsvalg Jordbehandling

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Sortsvalg Jordbehandling Side 1 af 5 Hvidkål Hvidkål dyrkes såvel til konsum som til industri. Til konsum produceres sommerkål (juni-august), efterårskål og vinterkål. Konsumkål afsættes primært over diverse salgsforeninger til

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Gulerod efterår/vinter

Gulerod efterår/vinter Side 1 af 7 Gulerod efterår/vinter Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum, hvor de især afsættes over salgs- og avlerselskaber. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller råvaren

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der

Læs mere

Sorter af gule spiseløg

Sorter af gule spiseløg Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring.

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Ved afsætning til de store detailkæder samt ved en eventuel eksport er der i dag krav om, at produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret.

Ved afsætning til de store detailkæder samt ved en eventuel eksport er der i dag krav om, at produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret. IPM dyrkningsvejledning Blomkål Produktionsmål Produktion af blomkål afsættes på konsummarkedet. Der har for en del år siden været en ikke ubetydelig produktion til industri. Blomkål sælges i kasser à

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Vinterhvede, reduceret jordbearbejdning

Vinterhvede, reduceret jordbearbejdning Sædskifte Sortsvalg Såsæd Stubbearbejdning Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Overvej rug og triticale som alternativ på sandjord. Undgå at dyrke hvede efter majs. Vær opmærksom ved forfrugt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Dyrk bælgsæd og blandsæd Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Der har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet

Der har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Nu er der kun bygerne og ingen høst Der er ikke meget høst i denne tid, til både

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale Side 1 af 7 Jordbær Jordbær dyrkes overvejende til frisk konsum. Der dyrkes kun få hektar til industriel brug ud af et samlet areal på 1.061 ha (DFFE, 2009), heraf 64 ha økologiske (Plantedirektoratet,

Læs mere

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1 MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater 9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Side 1 af 12 Onsdag var årets største høstdag! I går var vist årets største høstdag

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere