Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur"

Transkript

1 Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr Rapport for projekt avlsarbejde i dansk akvakultur

2 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr X Titel: Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur Undertitel: Forfattere: Institutioner: Udgiver: Finansiel støtte: Projekt: Sammenfatning: Emneord: Kristian Meier 1, Elise Norberg 1, Anders Christian Sørensen 1, Niels Henrik Henriksen 2, Brian Thomsen 2 1 Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, 2 Dansk Akvakultur Akvakultur Forum Fødevareministeriet og EU Journal nr k 0193 Der er etableret et netværk for vidensbaseret avlsarbejde i dansk akvakultur. Netværket udgøres af Dansk Akvakultur, MBG Aarhus Universitet samt to virksomheder; AquaSearch ova Aps og Musholm A/S. AquaSearch ova Aps producerer og eksporterer æg til akvakulturbrug i en række lande, og Musholm A/S er en havbrugsvirksomhed, der opdrætter og eksporterer ørreder og rogn. I forhold til de deltagende virksomheders forskellige behov har der været følgende leverancer i avlsprojektet: 1) Typeavlsplaner for havbrugsvirksomheder, 2) Etablering af basepopulation for Musholm A/S, 3) Optimering af avlsplaner for AquaSearch ova Aps og 4) Opbygning af database. Akvakultur, avl, netværk, basepopulation, typeavlsplaner, database Forsidefoto: Foto fra Musholm A/S, Kristian Meier ISBN: Internetversion: 2

3 INDHOLD 1. BAGGRUND OG FORMÅL ORGANISERING SAMMENFATNING ETABLERING AF AVLSNETVÆRK TYPEAVLSPLANER FOR HAVBRUGSVIRKSOMHEDER Indirekte selektion for vækst i ferskvand Direkte selektion for vækst i havet Havregistreringer Sammenligning af typeavlsplaner ETABLERING AF BASEPOPULATION FOR MUSHOLM A/S VETERINÆRE ASPEKTER I FORBINDELSE MED DIREKTE SELEKTION I HAVET OPTIMERING AF AVLSPLANER FOR AQUASEARCH OVA APS Beregning af arvbarhed og familieavlsværdier for saltvandsegenskab Parringsdesign Optimering af XX hanner Optimering af avlsplaner og kobling af saltvandsegenskaber OPBYGNING AF DATABASE I AVLSNETVÆRKET VIDENSOPBYGNING OG VIDENSDELING I AVLSNETVÆRKET REFERENCE LISTE BILAG 1: VEDTÆGTER FOR NETVÆRKET DANSK FISKEAVL

4 1. BAGGRUND OG FORMÅL Værdien af den danske akvakulturproduktion udgjorde i 2012 ca. 1,2 mia. kr. Den samlede produktion var på ca tons, hvoraf % blev eksporteret, hvilket medvirkede til en eksportindtægt på i størrelsesordenen ca. 1 mia. kr. 1 Der findes ca. 20 avlsdambrug i Danmark, og deres æg er i høj kurs over hele kloden. Det skyldes, at danske æg giver fisk af høj kvalitet, og at avlsbrugene er registreret fri for en række fiskesygdomme stk kr Tabel 1: Produktion af øjenæg (kilde: Danmarks Statistik) Der har siden 2004 været en betydelig vækst i produktionen af øjenæg, og i 2012 udgjorde den samlede værdi ca. 25 mio. kr. Det danske avlsarbejde på fisk har lange traditioner med afsæt i traditionel familieavl og masseselektion. Det nuværende avlsarbejde bygger på godt håndværk og mange års erfaring. Avlsbrugerne udvælger næste generation af fisk ved at se på størrelse, form, farve eller andre egenskaber, som kan ses med det blotte øje eller måles. Men det sikrer ikke altid maksimal avlsfremgang. Derfor rummer forskningsbaseret avlsarbejde på fisk et stort og uudnyttet potentiale. Danmark har en stærk og solid platform for forskningsbaseret avl indenfor bl.a. kvæg og svin, og det er oplagt at udnytte disse kompetencer inden for avl på fisk. En sådan udvikling vil give Danmark større kritisk masse inden for avl, og det vil styrke dansk akvakulturs internationale konkurrencevene. Forskningsbaseret avlsarbejde udnytter den nyeste viden på området. Udviklingen inden for andre og mere modne brancher - fx svin og fjerkræ - er præget af en meget høj grad af centralisering, hvor avlsarbejdet varetages af ganske få aktører. Det danske avlsarbejde på fisk er derimod kendetegnet ved at være fragmenteret med mange mindre avlsbrug, og der er kun et meget begrænset samarbejde mellem forskningsinstitutioner og avlsbrug. Der pågår et intensivt avlsarbejde på fisk i en række af de lande, vi konkurrerer med, og der er derfor behov for et initiativ, der kan styrke det danske avlsarbejde med henblik på sikre branchens internationale konkurrenceevne. 1 Regnskabsstatistik for akvakultur 2012, Danmarks Statistik 4

5 Effekten vil være synlig i en betydelig avlsfremgang indenfor brugernes avlsmål. Avlsprogrammer i Frankrig og Norge viser, at fx tilvækst kan forbedres med % pr. generation. Effekter er også forventelige for andre egenskaber, herunder foderforbrug, sygdomsresistens og miljøpåvirkning. Avlsarbejde på fisk adskiller sig fra andre dyrearter på to væsentlige områder. Hvor kvæg og svin får relativt få afkom, er fisk kendetegnet ved et meget stort antal afkom. Det giver langt større mulighed for stærk selektion og dermed et større avlspotentiale. Omvendt er fisk kendetegnet ved et langt generationsinterval (3 år), og det betyder, at der går længere tid, før fremgangene slår igennem. Sammenfattende kan det konkluderes, at avlsarbejde kræver langsigtede investeringer, at der vil være store positive og vedvarende effekter, men at disse først slår igennem relativt sent. Projektets overordnede formål er at etablere en platform for optimering af avlsfremgang inden for akvakultur. Det indebærer fem konkrete opgaver: 1. Opbygge en organisatorisk ramme for forskningsbaseret avlsarbejde. 2. Opstart af en samlet database for avlsbrug og rutiner til indsamling af data. 3. Opstille statistiske modeller til estimering af genetiske parametre og avlsværdivurdering. 4. Designe typeavlsplaner, som avlsbrugene kan tage som udgangspunkt. 5. Tilbyde brugerspecifik avlsrådgivning til avlsbrugene. 2. ORGANISERING Projektet er gennemført i perioden oktober 2011 til februar 2014 med et budget på ca. 2,2 mio. kr., hvortil der er ydet et tilskud på ca. 1,7 mio. kr. Dansk Akvakultur har gennemført projektet i samarbejde med Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG), Aarhus Universitet, Musholm A/S, AquaSearch ova Aps, AquaPri A/S og Snaptun Fisk Export A/S. MBG Aarhus Universitet er ansvarlig for projektets faglige indhold i forhold til avlsarbejde, og Dansk Akvakultur er ansvarlig for projektadministration samt etablering og drift af netværket. 3. SAMMENFATNING Etableringen af et avlsnetværk i dansk akvakultur er gennemført. Netværket udgøres per maj måned 2014 af Dansk Akvakultur, Aarhus Universitet samt to virksomheder; AquaSearch ova Aps og Musholm A/S. 5

6 AquaSearch ova Aps leverer æg til produktion og ejer en række dambrug med hver deres ørredstamme. Musholm A/S er en havbrugsvirksomhed, der leverer havprodukter i form af ørred filletter samt rogn. Firmaet råder over en række dambrug til produktion af havbrugsørreder. Begge virksomheder deltager i netværket for at styrke deres avlsarbejde. Behovene er af forskellig karakter. AquaSearch ova Aps har en række avlslinier, hvor de ønsker at optimere de nuværende avlsplaner, mens Musholm A/S ønsker at etablere en ny havbrugsstamme og implementere en avlsplan. I forhold til de deltagende virksomheders forskellige behov har der været følgende leverancer i avlsprojektet: a) Typeavlsplaner for havbrugsvirksomheder b) Etablering af basepopulation for Musholm A/S c) Optimering af avlsplaner for AquaSearch ova Aps d) Opbygning af database i avlsnetværket e) Vidensopbygning i avlsnetværket 4. ETABLERING AF AVLSNETVÆRK Der er betydelige stordriftsfordele i vidensbaseret avlsarbejde. Det skyldes bl.a., at der er behov for specialister inden for fx statistik og genetik, at investeringerne er langsigtede og risikofyldte, at det er meget kapitalkrævende, at der kan opnås lavere priser ved indkøb af udstyr (fx PIT-mærker) og ydelser (fx DNA analyser), og at det kræver betydelige og løbende investeringer i forskning og udvikling. Derfor er avlsarbejdet inden for andre primærproduktioner, herunder fx svin, fjerkræ, kvæg og laks kendetegnet ved at være særdeles koncentreret på internationalt plan. Stordrift kan opnås via fx horisontal integration, hvor eksempelvis mindre avlsbrug fusionerer eller via samarbejde mellem et antal virksomheder. Samarbejdet kan indebære, at der etableres en egentlig selskabsretlig ramme i form af fx et fælles selskab, eller virksomhederne kan indgå i et konsortium uden en selskabsretlig ramme, men hvor rettigheder og forpligtelser fastsættes kontraktuelt. Avlsarbejde kan endvidere organiseres ud fra to fundamentalt forskellige strategiske tilgange. Der kan således anvendes en central model, hvor avlsmålene fastsættes og alt avlsarbejde udføres centralt eller en decentral model, hvor avlsmål fastsættes individuelt i forhold til det enkelte avlsbrugs ønsker og ambitioner. En indledende forundersøgelse foretaget af Dansk Akvakultur har vist, at den decentrale model passer bedst til danske forhold, og at den skal implementeres i form af et netværk for avlsarbejde, hvor netværket tjener som konsortium. 6

7 Netværkets primære formål er at fremme og styrke avlsarbejdet i dansk akvakultur med henblik på at forbedre sektorens internationale konkurrenceevne Netværket skal kunne samle de aktører, der har interesse i forskningsbaseret avlsarbejde på fisk. Netværket har et naturligt fokus på avl af regnbueørreder til opdræt i dambrug eller havbrug, men er i øvrigt åben overfor at inddrage andre arter fx sandart eller skaldyr. Dansk Akvakultur AU Foulum Interessenter Avlsbrug Netværket er tilgængeligt for fire typer af deltagere: Brancheforeningen Dansk Akvakultur er netværkets sponsor og skal bidrage til, at netværket hænger sammen. Dansk Akvakulturs primære opgave er derfor at varetage rammerne omkring netværket dvs. administration, koordinering, møder m.m. Dansk Akvakultur er også ansvarlig for markedsføringen af netværket over for medlemmer og andre interesserenter. MBG Aarhus Universitet er netværkets vidensleverandør og deres centrale opgaver er estimering af genetiske parametre, udvikling af værktøjer, design af avlsplaner, avlsværdivurdering og avlsplansopfølgning m.m. MBG Aarhus Universitet bidrager også med praktiske og mere rutineprægede opgaver, herunder fx dataregistrering, dataopbevaring og avlsværdivurdering. MBG Aarhus Universitet har som led i projektet ansat Ph.d. Kristian Meier, der skal varetage den vigtige funktion som avlskonsulent. Avlsbrug kan være egentlige avlsdambrug, men det kan også være individuelle opdrætsvirksomheder, der gennemfører, eller ønsker at gennemføre, praktisk avlsarbejde. 7

8 Interessenter omfatter virksomheder, der har en indirekte interesse i at deltage i netværket. Det kan fx være foderfirmaer, eksportører, forædlingsvirksomheder eller udstyrsleverandører. Disse virksomheder deltager ikke i det egentlige avlsarbejde, men gennem deltagelse får de adgang til den viden og de resultater, der opnås. Netværket vil arrangere temadage om emner, som medlemmerne finder særligt relevante, og der vil også være mulighed for, at netværket kan udnytte den kritiske masse til at indgå aftaler med eksterne leverandører eller til indkøb af relevant udstyr. Endelig kan netværket tage initiativ til at iværksætte eller deltage i relevante forsknings- og udviklingsprojekter Netværket ledes af en mindre styregruppe, der har mandat til at træffe beslutninger på vegne af netværket. Styregruppen forholder sig ikke til de enkelte avlsprogrammer men træffer alene beslutninger, der vedrører hele netværket. Netværket er delvist egenfinansieret via kontingenter. Netværket er oprettet under navnet Dansk Fiskeavl, og vedtægter fremgår af bilag TYPEAVLSPLANER FOR HAVBRUGSVIRKSOMHEDER Siden opstart af netværket har der været et ønske om at foretage avlsarbejde på havbrugsvirksomhederne. I den forbindelse er tre forskellige typeavlsplaner blevet evalueret ved brug af stokastisk simulering til at vurdere avlsfremgangen og indavlsstigningen i forhold til registreringsindsatsen. Der er en række forskellige avlsplaner, der benyttes i dag. Disse inkluderer traditionel familieavl, hvor familier holdes adskilt, indtil de når en størrelse hvor de kan PIT-mærkes. Denne metode kræver mange faciliteter til at holde familier adskilt og er derfor sjældent en mulighed for de individuelle dambrug, hvor der allerede er etableret en produktion. En alternativ løsning er fænotypisk selektion, hvor man blander flere familier sammen og benytter DNA teknologi til at genetablere slægtskabet blandt de selekterede fisk. Denne løsning har en udgift forbundet med DNA analyserne, men er mulig i forhold til de faciliteter, der er til rådighed på dambrugene. I forhold til sidstnævnte metode har vi udarbejdet tre typeavlsplaner, der tager udgangspunkt i denne metode Indirekte selektion for vækst i ferskvand Ved indirekte selektion foretages der udelukkende avlsarbejde i ferskvand, og avlsfremgangen er baseret på den positive korrelation, der er mellem egenskaben, man selekterer for i ferskvand, og egenskaben af interesse i saltvand. Denne metode er ikke lige så effektiv sammenlignet med andre metoder, da korrelationer mellem egenskaberne ikke er 1, hvorved avlsfremgangen mindskes. Fordelen ved metoden er, at man har avlsarbejdet samlet et sted, og der er ingen risiko for overførsel af sygdomme. 8

9 5.2. Direkte selektion for vækst i havet Ved direkte selektion udvælges de bedste fisk i havet og benyttes til det videre avlsarbejde i ferskvand. Fordelen ved denne metode er, at man kan udvælge og benytte fisk med den ønskede egenskab (og ikke søskende eller fisk med en anden egenskab som beskrevet i 5.1) Ulempen ved metoden er, at der er en risiko for overførsel af sygdomme fra havet til ferskvand. Det er derfor nødvendigt med en dispensation samt desinfektion for at kunne sende øjenæg videre, når moderfisk fra havet er blevet brugt til strygning Havregistreringer Ved havregistreringer testes et antal familier i havet, og DNA teknologi benyttes efterfølgende til at genfinde søskende af disse fisk i ferskvand, som så benyttes i det videre avlsarbejde. Denne metode er meget sammenlignelig med traditionelt familie selektion. Dog undgår man kareffekter og behov for mange faciliteter, da DNA teknologien muliggør sammenblanding af familier. Dvs. at man kan benytte søskende til fisk med den ønskede egenskab. Man undgår derved risiko for overførsel af sygdomme fra havbrug til ferskvandsbrug. Ulempen ved metoden er, at der skal fortages mange genotypninger, både i saltvand for at få fornuftige familie avlsværdier, samt i ferskvand for at genfinde individer fra de bedste familier. Hertil kommer, at genotypningspriserne sætter en begrænsning på antallet af fisk der kan testes i havet. Dette kan medføre, at metoden ikke er rentabel afhængigt af egenskaben. I forhold til typeavlsplaner for havbrugsvirksomheder er der derfor ikke arbejdet videre på denne typeavlsplan Sammenligning af typeavlsplaner For at kunne vurdere direkte og indirekte selektion med hinanden er det nødvendigt at foretage stokastiske simuleringer for at vurdere den potentielle avlsfremgang samt indavlsstigning. Der er foretaget simuleringer for de to typeavlsplaner for egenskaben vækst (udtrykt i havet). Der er benyttet genetiske parametre fra Kause et al. (2005). Der anvendes optimal bidrags selektion og minimum coancestry mating til at bestemme, hvilke fisk der parres med hvem for at minimere indavlen og optimere avlsfremgangen mest muligt. Derved opnås en langsigtet, bæredygtig avlsplan. I forhold til typeavlsplanerne, der er betegnet direkte og indirekte selektion, udvælges de bedste fisk i henholdsvis saltvand (for vækst i havet) eller ferskvand (vækst i ferskvand som er positivt korreleret med vækst i saltvand). Der udvælges 200 hunner og 100 XX hanner i hvert scenarie, som derved afspejler 300 genotypninger. For begge scenarier er avlsfremgangen og indavlsstigningen for vækst i havet blevet vurderet over 10 generationer (30 år) med 50 replikater. Ved at sammenligne disse resultater for de to scenarier ses det, at der opnås større avlsfremgang ved direkte selektion sammenlignet med indirekte selektion baseret på det samme antal genotypninger. I forhold til typeavlsplanen betegnet havregistreringer er denne metode en mellemting mellem de to andre metoder, hvorfor avlsfremgangen formodentligt vil være en mellemting mellem de to samtidigt med, at der skal foretages flere genotypninger. Dog vil man få estimeret familie avlsværdier i modsætning til de to andre scenarier, som udelukkende er baseret på fænotyper. 9

10 Det er blevet besluttet at arbejde videre med direkte selektion. Baseret på stokastiske simuleringer og kvantitativ genetisk teori er det forventet, at direkte selektion er mest effektiv. Ligeledes er det forventet, at naturlig selektion vil have en positiv effekt på avlsarbejdet, idet regnbueørrederne vil bliver mere robuste med tiden baseret på, at der avles på fisk, der har været udsat for dette saltvandsmiljø. I henhold til de veterinære aspekter er det muligt at tage fisk ind fra havet, der er dog visse begrænsninger. Det er muligt at tage fisk ind på Asnæs fiskeopdræt, da dette anlæg har et kategori III saltvandsanlæg samt et ferskvands karantæneanlæg. Der skal søges tilladelse om videre transport af øjenæg (fra fisk taget ind fra havet), der er blevet desinficeret. Æggene kan ikke transporteres til IPN og BKD fri yngeldambrug, medmindre der er ønske om, at denne status frafalder, idet IPN og BKD sidder inde i ægget, hvorved desinficering ikke har en effekt (se afsnit 7.). Baseret på mulighederne for at bruge Asnæs fiskeopdræt udarbejdes der en avlsplan for direkte selektion. 6. ETABLERING AF BASEPOPULATION FOR MUSHOLM A/S I forhold til at starte avlsarbejde på Musholm, har der været ønske om at etablere en ny basepopulation for at sikre, at der er genetisk variation til at selektere på. Der er en række havbrugsstammer til rådighed i Danmark, og i forhold til at etablere en ny basepopulation har det været vurderet, hvorvidt de enkelte stammer skal sammenlignes genetisk, hvorvidt man skulle krydse de forskellige stammer samt, hvilke veterinære aspekter der gør sig gældende i forbindelse med udveksling af fisk. Da det har været muligt at modtage fisk fra andre havbrugsfirmaer, er det blevet besluttet at krydse disse fisk med Musholms egne fisk for at sikre mest muligt genetisk variation. Dette har også medført, at betydningen af at teste stammerne vil være overflødigt, da man ophæver eventuel indavl ved at krydse forskellige stammer. I forhold til de veterinære aspekter har det været muligt at tage fisk ind fra de forskellige stammer på Asnæs fiskeopdræt, som har et karantæneanlæg. Efterfølgende er der givet dispensation til at desinficere øjenæg fra den etablerede basepopulation og sende disse til dambrug godkendt af fødevare- og veterinærstyrelsen (se afsnit 7). Status på dette projekt er, at basepopulationen er blevet etableret med 280 familier (se billede 1). Øjenæggene fra disse familier er blevet desinficeret og transporteret til et dambrug i Jylland, hvor avlsarbejdet påbegyndes i forbindelse med fase II af avlsprojektet. Da generationstiden for regnbueørreder er 3 år, gentages arbejdet med basepopulationen de efterfølgende to år. Hunnerne er PIT-mærket og genbruges, mens der tages nye hanner ind hvert år. 10

11 Billede 1: Befrugtede æg fra hver familie holdes adskilt i klækkebakker indtil øjenæg stadiet hvor befugtnings succes af de enkelte familier kan vurderes. Herefter kan de familier med god befrugtningssucces blandes sammen og selektionen kan påbegyndes Foto: Kristian Meier 7. VETERINÆRE ASPEKTER I FORBINDELSE MED DIREKTE SELEKTION I HAVET I forhold til at foretage direkte selektion i havet er der en række veterinære forhold, der skal tages i betragtning. Der er for laksefisk i Danmark fem sygdomme (ISA, IHN, VHS, BKD og IPN), som direkte indgår i de gældende dyresundhedsregler. Myndighed på området er fødevarestyrelsen (FVST). Alle danske opdrætsanlæg er for hver af de nævnte sygdomme kategoriseret i fem kategorier, hvor kategori I angiver, at anlægget er fri for den pågældende sygdom, mens kategori V angiver, at anlægget er inficeret af den pågældende sygdom. Transport af organismer mellem kategorier kan foretages som angivet nedenfor: Kategori Må sende akvatiske organismer til: Må modtage akvatiske organismer fra: I Kategori I, II, III; IV og V Kategori I II Kategori III og V Kategori I III Kategori III og V Kategori I, II og III IV Kategori V Kategori I V Kategori V Kategori I, II, III, IV og V For andre sygdomme er der ikke en officiel kategorisering, men der bør tages højde for disse, så de ikke spredes til anlæg, der er fri for disse. Alle overnævnte sygdomme kan overføres vertikalt fra moderfisk til yngel via æg. Der findes dog videnskabelig dokumentation på, at risikoen for overførsel af VHS fra moderfisk til yngel via de befrugtede æg kan elimineres, såfremt æggene på det rette tidspunkt desinficeres med dertil godkendt desinfektionsmiddel. 11

12 I forhold til de dambrug, som Musholm A/S råder over, er deres kategori for de fem sygdomme angivet. Herudover kan der være andre sygdomme, som kan have relevans for udvekslingen af fisk. Hvis der er specielle forhold for disse på de enkelte dambrug, så er det ligeledes angivet i skemaet: Dambrug Akuakultur Type Sygdomme 1 nr. ISA IHN VHS BKD IPN Asnæs Fiskeopdræt Grow out I I III V V Værum Mølle Dambrug Grow out I I I V V Refsgård Dambrug Grow out I I I V V 1 Sygdomme, som ligger under fødevarestyrelsens ansvar, og som danske anlæg kategoriseres for I forhold til at etablere en basepopulation er en løsningsmodel, at bruge Asnæs Fiskeopdræt, som har et saltvandsanlæg samt et ferskvandsanlæg som fungerer som karantæne anlæg. Grundet at der er en kategori III for VHS i havmiljøet, er det muligt at etablere basepopulationen her, hvor fiskene tages ind fra havet og holdes i saltvandsanlægget indtil kønsmodning. Fiskene tages direkte fra saltvand og afstryges. De befrugtede æg overføres til ferskvandsanlægget. Videre transport forudsætter dispensation fra FVST samt desinficering og omhandler udelukkende øjenæg. Denne løsningsmodel er diskuteret med og godkendt af FVST. Transport af øjenæg, efter dispensation samt desinfektion, er muligt til følgende yngeldambrug: - Refsgård Dambrug - Værum Mølle Dambrug Refsgård-, og Værum Mølle Dambrug har faciliteter til at håndtere yngel og kan derfor også modtage øjenæg. Så vidt der søges tilladelse til at overflytte æg til andre dambrug, der er officielt registreret BKD og IPN fri, gives der afkald på denne veterinære status, da desinfektion af æggene ikke kan fjerne risikoen for overførsel af disse sygdomme (kan ikke fjerne sygdommene da smitstofferne findes inde i selv fiskefostrene). FVST skal informeres om følgende ved alle flytninger af øjenæg fra Asnæs: Antal æg Dato for desinfektion og overførsel af æg (mulighed for kontrolbesøg) Yngeldambrug, der modtager æg. FVST giver dispensation til hvert enkelt modtagerdambrug. Der må ikke overføres æg, inden dispensationerne foreligger. 12

13 8. OPTIMERING AF AVLSPLANER FOR AQUASEARCH OVA APS Inden opstart af avlsnetværket har AquaSearch Ova været involveret i avlsarbejde med forskellige avlslinier. I forhold til deres nuværende avlsarbejde, som involverer indirekte fænotypisk selektion, har behovet været at optimere forskellige aspekter af avlsplanen, som er angivet nedenfor Beregning af arvbarhed og familieavlsværdier for saltvandsegenskab I forhold til at bestemme hvorvidt en saltvandsegenskab var genetisk betonet testede Aquasearch OVA 51 familier i saltvand, hvor 2088 individer blev PIT-mærket og fik foretaget registreringer for egenskaben af interesse. Ud fra dette data er arvbarheden for egenskaben, samt avlsværdier for de enkelte familier, blevet estimeret. Beregningerne viste stor variation for egenskaben mellem familierne, og der blev estimeret en høj arvbarhed på den underliggende genetiske skala. Baseret på disse resultater blev avlsværdierne brugt til at bruge de bedste familier til videre avl, og ligeledes indgår egenskaben i de optimerede avlsplaner Parringsdesign For at vurdere forskellige parringsdesign er der foretaget stokastiske simuleringer. Simuleringerne benytter genetiske parametre fra Kause et al. (2005). Med udgangspunkt i vækst i ferskvand er avlsfremgangen og indavlsstigningen over 10 generationer (50 replikater) vurderet for forskellige parringsratioer, hvis der er 50 eller 100 XX hanner til rådighed. Dvs. at der er 50 (1:1 og 2:2), 100 (1:2), 150 (1:3) og 200 (1:4) hunner til rådighed ved 50 hanner. Uanset parringsdesignet produceres der stk. yngel. Dvs. at hvor der benyttes flere hunner, leverer hver af disse færre afkom. Der er benyttet fænotypisk selektion med enten tilfældig parring eller minimum coancestry mating. Ud fra overnævnte simuleringer vurderes det at, indavlen reduceres uafhængigt af parringsmetode ved at øge antal hanner (50->100). Ligeledes, men dog i mindre grad, reduceres indavlsstigningen, hvis parringsrationen øges. Ved et 2 faktorielt parringsdesign øges selektionsintensiteten, da der bruges færre hunner. Der er også en stigning i indavlen, men ved tilfældig parring er betydningen dog mindre sammenlignet med et 1:1 design. Fordelen ved at benytte et 2:2 design er desuden, at betydningen af at en god fisk kan være parret med en dårlig fisk reduceres, da hver fisk får mere end én chance. Dette parringsdesign er efterfølgende blevet implementeret i avlsplanerne Optimering af XX hanner XX hanner kan etableres ved at tage en portion æg fra alle familier eller ved at benytte separate familier. Valg af metode afhænger af selektions- og parringsmetode. Ved brug af stokastiske simuleringer er brugen af samme eller separate familier blevet sammenlignet for fænotypisk selektion og tilfældig parring samt optimal bidrags selektion og minimum coancestry mating. Ligesom tidligere benyttes genetiske parametre fra 13

14 Kause et al. (2005) med udgangspunkt i vækst i ferskvand og avlsfremgangen og indavlsstigningen vurderes (10 generationer og 50 replikater). I forhold til fænotypisk selektion og tilfældig parring undgås parring af helsøskende ved at benytte separate familier, men dette er en kortsigtet løsning. Ved at benytte optimal bidragsselektion er der ingen fordel i at benytte separate familier, medmindre der benyttes lige mange for hvert køn. Derfor anbefales det at udtage æg til XX hanner fra de samme familier, som benyttes til hun produktion Optimering af avlsplaner og kobling af saltvandsegenskaber Baseret på overstående simuleringer er avlsplanerne for AquaSearch ova Aps blevet optimeret, og der er udarbejdet avlsplaner for de forskellige linjer. Disse avlsplaner er efterfølgende ved at blive optimeret i forhold til de enkelte dambrug. I forhold til at estimere arvbarheden for overnævnte saltvandsegenskab så er der opsat en registreringsrutine for denne egenskab som indgår i avlsarbejdet. 9. OPBYGNING AF DATABASE I AVLSNETVÆRKET I forbindelse med avlsarbejdet etableres der en fælles database. Data samles fra de forskellige dambrug, og der kan foretages udtræk af information til forskellige programmer for at bestemme parringer, estimere genetiske parametre og beregne avlsværdier (figur 1 illustrerer princippet i databasen). Databasen varetages af Aarhus Universitet, men de enkelte firmaer har rettighederne over deres data. Registreringer fra de enkelte dambrug føres ind i databasen. Hvis der er flere registreringer fra det samme individ skal disse føres sammen i databasen. Dette gøres muligt ved at PIT-mærke udvalgte individer (PIT = passive integrated transmitter) (billede 2), hvorved de kan genfindes senere, og der kan foretages yderligere registreringer. Ligeledes skal information fra søskende, testet i andre miljøer, kobles til individer i databasen via. DNA-rekonstrueret slægtskabsinformation (se billede 3). Endeligt benyttes slægtskabsinformation til at estimere avlsværdier og bestemme parringslister. 14

15 Data Musholm Havbrug Data AquaSearch Dambrug 1 Dambrug 2 Dambrug 3 Etc. Registreringer Database Slægtskab Softwareprogram 1 Genetiske parametre Softwareprogram 2 Parringsliste Softwareprogram 3 Avlsværdier Vævsprøver Genotypningsfirma Figur 1. Design af database Figuren viser strukturen i den fælles database. Registreringer fra dambrug føres ind i databasen, og ved hjælp af vævsprøver benyttes et genotypningsfirma til at identificere slægtskab mellem de udvalgte fisk, som ligeledes føres ind i databasen og sammenholdes med registreringerne (Vha. PIT-ID). Ud fra disse informationer kan der foretages udtræk til forskellige programmer, som kan beregne genetiske parametre, parringslister og avlsværdier, som vil indgå i det videre avlsarbejde. Billede 2: PIT-mærkning af avlsfisk. Vha. kanylen indsættes et PIT-mærke som er en passiv transmitter i ryggen på fisken. Når fisken scannes med en PIT-scanner kan PIT-mærkets ID-aflæses og fungerer derved som individ ID. Foto: Kristian Meier 15

16 Billede 3: Udtag af vævsprøve fra fedtfinne til DNA analyse Foto: Kristian Meier 10. VIDENSOPBYGNING OG VIDENSDELING I AVLSNETVÆRKET En styrke ved et avlsnetværk er at der opbygges ressourcer i form af viden, som vil være tilgængelig for andre medlemmer af netværket. I forhold til den nuværende struktur med to virksomheder er der opbygget en række ressourcer, som vil være tilgængelige for fremtidige medlemmer. Ligeledes er den opbyggede viden blevet brugt mellem de to virksomheder. Eksempelvis er brug af XX Hanner og hunner fra samme familier, også blevet benyttet i implementeringen af basepopulationen for Musholm A/S (billede 1). Ligeledes er den indhentede viden om genotypning og PIT-mærke teknologi, som skal benyttes i avlsplanerne for begge virksomheder. Da forholdende på de fleste danske dambrug sætter en naturlig begrænsning i form af traditionelt familie avl, vil information om disse teknologier også være gavnlige for fremtidige medlemmer af netværket, som ønsker at udvikle en avlsplan. 11. REFERENCE LISTE Kause A, Ritola O, Paananen T, Wahlroos H, Mantysaari EA (2005) Genetic trends in growth, sexual maturity and skeletal deformations, and rate of inbreeding in a breeding programme for rainbow trout (Oncorhynchus mykiss). Aquaculture, 247,

17 BILAG 1: VEDTÆGTER FOR NETVÆRKET DANSK FISKEAVL 17

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren inden for akvakultursektoren 2012 Fremme af bæredygtighed og værditilvækst inden for akvakultursektoren gennem erhvervsrettet rådgivning Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-5 Rapport for projekt

Læs mere

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 Delprojekt: Afsætningsfremme Dansk Akvakultur 2012-2014 (ASC) Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 ASC, akvakultur, fisk, afsætning, eksport. 1 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

Avlsarbejde på regnbueørred i Danmark

Avlsarbejde på regnbueørred i Danmark Figur xxxx. Alfred Jokumsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Peer Berg Danmarks JordbrugsForskning Ivar Lund Dansk Ørredavl Avlsarbejde på regnbueørred i Danmark Regnbueørreder

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering

Læs mere

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Transport af levende fisk nationalt og internationalt. - Med fokus på transport af udvalgte arter af fisk mellem de nordiske lande.

Transport af levende fisk nationalt og internationalt. - Med fokus på transport af udvalgte arter af fisk mellem de nordiske lande. Transport af levende fisk nationalt og internationalt - Med fokus på transport af udvalgte arter af fisk mellem de nordiske lande. Cecilie Nielsen Sektion for Akvakultur, Vejle Fødevarestyrelsen Ministeriet

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010 Fødevarestyrelsen Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet Den 19. april 2010 Baggrund Udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, som startede i 2008, har været det største i dansk historie og

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977 Vaccination af fisk af P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN 3 VACCINATION AF FISK af Dr. med. veto P. E. Vestergaard Jørgensen Statens veterinære Serumlaboratorium

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede

Læs mere

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER COWI, Danmarks Tekniske Universitet, Frederikshavn Boligforening, Henning Larsen, Himmerland Boligforening, NCC, Saint Gobain, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBi VIDENDELING OG SAMARBEJDE PÅ

Læs mere

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund

Læs mere

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Avlsprogram for regnbueørred i Danmark

Avlsprogram for regnbueørred i Danmark Avlsprogram for regnbueørred i Danmark af Alfred Jokumsen 1 Ivar Lund 2 Mark Henryon 3 Peer Berg 3 Torben Nielsen 4 Simon B. Madsen 4 Torben Filt Jensen 5 Peter Faber 5 1) Afdeling for Havøkologi og Akvakultur,

Læs mere

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015 Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

Sagsnr.: 1304316. Vedr. høring over Kommissionens forslag til forordning om veterinærlægemidler og om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004.

Sagsnr.: 1304316. Vedr. høring over Kommissionens forslag til forordning om veterinærlægemidler og om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København e-post: jurmed@sum.dk, arp@fvst.dk og mehul@fvst.dk Silkeborg den 10. oktober 2014 Sagsnr.: 1304316. Vedr. høring over Kommissionens

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Transport af fisk, dyreetiske og zoosanitære regler m.v.

Transport af fisk, dyreetiske og zoosanitære regler m.v. Transport af fisk, dyreetiske og zoosanitære regler m.v. Dyrlæge Morten Fruergaard - Andreasen Akvakultur, Vejle Fødevarestyrelsen Silkeborg d.28. januar 2016 Program Dyreetiske regler Transportmiddel

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 4 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Aquaculture Account Statistics 2007 København 2008 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 FOI 1 Signatur- - Nul eller mindre

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Dagsorden Brancheudvalgsmøde for Dambrug

Dagsorden Brancheudvalgsmøde for Dambrug Dagsorden Brancheudvalgsmøde for Dambrug Dato: Torsdag den 15. august 2013 kl. 15 Sted: Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, Vejle. Tilstede: Karl Iver Dahl-Madsen, Peter Holm, Jørgen Jøker Trachel,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Aarhus Universitet. Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november PwC

Aarhus Universitet. Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november PwC Aarhus Universitet Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november 2010 PwC Arbejdsudvalget for bygningsdrift vurderer om den eksisterende decentrale organisering

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

PILOT CERTIFICERING PILOT CERTIFICERING AF DAMBRUG OG HAVBRUG (AQUACULTURE STE- WARDSHIP COUNCIL - ASC)

PILOT CERTIFICERING PILOT CERTIFICERING AF DAMBRUG OG HAVBRUG (AQUACULTURE STE- WARDSHIP COUNCIL - ASC) PILOT CERTIFICERING PILOT CERTIFICERING AF DAMBRUG OG HAVBRUG (AQUACULTURE STE- WARDSHIP COUNCIL - ASC) Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014 4 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Markedsorientering i Dambrugsbranchen. En utopi eller realitet om føje år?

Markedsorientering i Dambrugsbranchen. En utopi eller realitet om føje år? Markedsorientering i Dambrugsbranchen En utopi eller realitet om føje år? Disponering Hvorfor så svag reaktion på rapporten Den markedsmæssige situation her og nu Hvor er branchen på vej hen Hvorfor ingen

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne

Læs mere

NOTAT. Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur

NOTAT. Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Faggruppe for Miljø- og Naturressourceøkonomi Rasmus Nielsen og Vibe Busk Larsen 4. februar 215. NOTAT Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk

Læs mere

Bekendtgørelse om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr 1)

Bekendtgørelse om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr 1) BEK nr 16 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere