9. årgang nr 1 februar magasin for byggeri, anlæg og industri 2 GRØNT CAMPUS 2 MOBIL TIL KVALITETSSIKRING 2 RENOVERING FOR ALLE

Transkript

1 9. årgang nr 1 februar 2011 magasin for byggeri, anlæg og industri 2 GRØNT CAMPUS 2 MOBIL TIL KVALITETSSIKRING 2 RENOVERING FOR ALLE 1

2 Der er desværre andre end dig, der har det nødvendige værktøj Når du og dine medarbejdere har fyraften, starter arbejdsdagen for en anden kategori af håndværkere, nemlig indbrudstyvene, som ikke mindst er på jagt efter materialer, maskiner og værktøj. Du kan ikke forsikre dig mod tyveri men vi kan forsikre dig mod tab I Byggeriets forsikringsservice laver vi ikke andet end at forsikre håndværkere og virksomheder med tilknytning til byggebranchen. Derfor kender vi om nogen vilkårene og ved, hvilke forsikringer en håndværksvirksomhed har brug for. Men vi ved også, hvad den kan undvære. Byggeriets forsikringsservice giver dig unikke fordele: Dækker ved tyveri af dit værktøj fra dine eller medarbejdernes biler Dækker ved tyveri af dit værktøj fra aflåste kassetrailere Dækker ved tyveri af materialer under åben himmel Byggeriets forsikringsservice Andre selskaber Derfor er vi heller ikke bange for at give dig garanti for, at du altid er dækket bedst muligt, når du er forsikret hos os. Fx når det gælder indbrud og tyveri. Tæl til tyve og ring og aftal et møde med en af vore forsikringsrådgivere. Fordi vi kender din hverdag Nørre Voldgade København K Postadresse: Postboks København K Tlf.: fax:

3 LEDER 5 Forskere som del af en vækststrategi Direktør Michael H. Nielsen KORT OG GODT 7 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen BRANCHEN I FOKUS 13 Træ, træ og atter træ Alt hvad der kan laves i træ, er lavet i træ på den nye multihal ved Roskilde Handelsskole 14 Danmarksmesterskab i uddannelser var en success Talentudvikling var på dagsordenen, da DM i Skills blev afholdt i Odense sidst i janaur 16 Go' bygherre i Cph Go Brd. A & B Andersen blev mødt af en række utraditionelle sikkerhedsregler og en engageret bygherre, da de skulle opføre den nye lavbpristerminal i Københavns Lufthavn Cph Go 17 Grønt campus med specielle løsninger De mere end studerende på det nye Via University College i Skejby kan nyde godt rummelighed og et grønt tema 20 Økonomisk og bæredygtig interimsaflukning Faste vægge i stedet for blafrende plastik gør byggeriets midlertidige aflukning mere energivenlig, tyverisikret og holder bygningen tør 9. årgang nr 1 februar 2011 magasin for byggeri, anlæg og industri 2 GRØNT CAMPUS 2 MOBIL TIL KAVLITETSSIKRING 2 RENOVERING FOR ALLE FEBRUAR 2011 FAGLIGT 23 I Århus bruger man mobilen til kvalitetssikring Mobiltelefoner sparer en masse hurtigt skrivebordsarbejde 24 Nu kan dyre og besværlige papirfakturaer flyde smertefrit EG Byg & Installation har sat "strøm" på Jakobsen & Blindkildes fakturaer 26 Nye arbejdsmiljøkrav har konsekvenser for bygherrer - og for entreprenørerne 27 Renoveringsarbejde til alle Hvis byggebranchen skal kunne samle det guld op der ligger ude på villavejene, kræver det en ny måde at sælge renoveringsprojekter til boligejerne 28 Slår bæredygtige investeringer igennem på ejendomsværdien? 29 Varme med god samvittighed En ny CO2-beregner kan hjælpe kommunerne med at fastlægge en konkret strategi for deres CO2-udledning 30 CE-mærkning af mursten og muremørtel SERVICESTOF 33 Paragraffer 37 Produktnyheder 39 Kalender INDKØBSNYT 40 Nyt fra indkøbspartnerne 3INDHOLD Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Martin K.I. Christensen (redaktør), Mie Tascher Andersen, Anja Binderup, Henriette Døssing, Mogens Hjelm, Morten Refsgaard Sørensen, Maj-Brit Dam Jensen. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , jkh@danskbyggeri.dk Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Elektronisk ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto: DM Skills, fotograf Carsten Snejbjerg

4 Hjem med gode energier ProduktVælger Bliv nemt, hurtigt og overskueligt ledt frem til den perfekte løsning, med vores nye ProduktVælger. Råd & Vejledning Her kan du få teknisk rådgivning, ordreforløb og lovkrav, og en række praktiske svar på spørgsmål. Værktøjskasse Her finder du alt fra snittegninger, ordreblok og vejledninger, der letter dig i tilbudsgivning og hverdag. SQUAWS.DK EnergiBeregner Prøv EnergiBeregneren hvor du taster mål ind og får de vejledende energimæssige egenskaber. Online service Her finder du online reklamation og Teknisk Support, der også kan hjælpe på telefon i arbejdstiden. Alt om energi Læs alt om energi, byggeri og vinduer under Energi. Vi kommer også gerne og rådgiver på byggepladsen. Før du bestiller vinduer, næste gang, så åbn lige din nye værktøjskasse Når du vælger Rationels vinduer til et projekt, sikrer vi dig grundig information, råd, vejledning og opbakning. Før, under og efter din ordre. Både fra Rationels VinduesSpecialister, der servicerer dig i tømmerhandlen og fører ordren igennem for dig. Men også via vores nye funktionelle hjemmeside. Her kan du i ro og mag læse om produkterne og benytte vores interaktive redskaber. Bl.a. leder Produkt- Vælgeren dig hurtigt til rette løsning og snittegninger, eller du kan gå direkte fra et referencebyggeri til det valgte produkt med InspirationsVælgeren. Vi håber, du får meget glæde af rationel.dk rationel.dk

5 MICHAEL H. NIELSEN, direktør, Dansk Byggeri, foto RICKY JOHN MOLLOY leder Forskere som del af en vækststrategi. En ny undersøgelse fra EU-kommissionen viser, at Danmark er i front med innovation. Danmark scorer topkarakterer, når det drejer sig om at lave videnskabelige artikler og patentansøgninger. Til gengæld taber vi lidt luft, når det handler om at få omsat viden til praktisk brug og eksport for virksomhederne. En af forklaringerne er, at vi fortsat bygger vores forskningssucces på fagfællebedømmelse og optagelse af artikler i internationale forskningstidsskrifter. Gamle akademiske vaner og traditioner dominerer og giver gode internationale bedømmelser, som det vi netop har set. Men vi har meget langt igen i forhold til at bygge bro mellem forskning og praktisk anvendelse i virksomhederne. Der mangler ganske enkelt en kultur, hvor forskning er knyttet til goodwill, prestige og belønning i forhold til at skabe resultater og ny viden, der kan anvendes i praksis. Hvorfor belønner vi ikke direkte de forskere, der kommunikerer deres resultater til virksomheder i erhvervslivet, så forskning i langt højere grad indgår i innovative forretningsprocesser eller fører til nye produkter? Vi ved, hvad vi taler om i byggebranchen, hvor det i høj grad halter, når det gælder innovation og udvikling. Vi skal blive bedre til at skabe sammenhæng mellem forskning og udvikling, og den gængse undskyldning med, at byggeriets produkter er unika er desværre kun en del af forklaringen. " Et godt middel til at fremme vækst og innovation er så afgjort at bringe virksomheder og forskere tættere sammen." - Michael H. Nielsen Et godt middel til at fremme vækst og innovation er så afgjort at bringe virksomheder og forskere tættere sammen. Og det kræver, at de dygtige danske forskere ændrer deres selvforståelse en smule og påtager sig en ny rolle som en slags videnbrookere, der kan bringe forskning og udvikling i spil i virksomhederne og omsætte forskning til nye forretningsmuligheder. Og selvfølgelig skal dygtige forskere belønnes for dette fokus. Det bliver de ikke i tilstrækkelig grad i dag, hvilket der skal laves om på. Vi skal have et belønningssystem der også giver goodwill for at bringe forskningsresultater og viden i spil i virksomhederne. Udfordringen er at få de gode ideer omsat til produkter eller processer, der kan patenteres eller beskyttes og give en konkurrencefordel for den enkelte virksomhed. Og det sker først når forsker og virksomhed står skulder ved skulder. I dag er det for rigtig mange små og mellemstore virksomheder et problem, at de ikke har viden, netværk og platforme til at kunne gennemføre et struktureret udviklings- eller innovationsforløb. De mangler værktøjer og samarbejdspartnere og derfor er det en god vækststrategi, at få ført de dygtige danske forskere - som scorer topkarakterer videnskabeligt og i forhold til idéudvikling - sammen med driftige fabrikanter og entreprenører, så vi ikke bare kan bryste os af innovationsevne, men også viser evne for at omsætte forskning til nye produkter og masser af nye danske arbejdspladser

6 Erhverv Medarbejdertelefoni Mobilløsning med medlemsrabat 0 kr. i oprettelse 5 timers tale og 5 MB data Ingen opkaldsafgift Fri sms Nokia 6700 classic Mobildeal 199 i 12 mdr. Mobildeal 199 Taletid Sms/mms Surf Pris pr. md. 5 timer Fri sms/2 kr. 5 MB 199,- 1,- * Bestil eller hør mere på Velkommen til større frihed Tid er meget andet end penge. For eksempel frihed til at tage en pause, når der er brug for det. Eller være sammen med familien. Så der er ingen grund til at spilde tiden. Med Nokia 6700 classic er du 100 % mobil og kan udnytte rejsetid og ventetid til at klare opgaver og opkald. Du skal heller ikke bruge tid på at bekymre dig om regningen, for med Mobildeal får du faste, lave priser på både taletid og mobilsurf. Og mobiltelefonen den kan du få for 1 kr.* Og som medlem af Dansk Byggeri får du op til 17,5% medlemsrabat på hele regningen. Medlemsrabat Spar op til 17,5 % * Telefontilbuddet gælder til og med 27. februar 2011 ved samtidig oprettelse af Mobildeal 199 med 12 mdr. kontrakt. Oprettelsen koster 0 kr. indtil 27. februar Alle priser er oplyst i DKK og er ekskl. moms. Tilbuddene er gældende til virksomheder med CVR-nummer. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer

7 KORT OG GODT Myndighederne skal op i gear for at få RUT-registret til at virke Der er over udenlandske byggevirksomheder i Danmark - men kun 140 er registreret i RUT. Den 1. januar trådte de længe ventede stramninger af RUT i kraft, og der er høje forventninger til effekten. Men det kræver, at myndighederne kommer op i gear Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. Det er lovpligtigt for udenlandske virksomheder at registrere sig i det såkaldte RUT-register (Registeret for Udenlandske Tjenesteydere). Sådan har det været siden maj Men kun få gør det. Arbejdstilsynet har ansvar for at føre tilsyn med de udenlandske virksomheders anmeldelse til RUT. Efter Arbejdstilsynet overtog ansvaret den 1. juni, besøger tilsynet alle de virksomheder, som er anmeldt i systemet. Det er foreløbigt blevet til 140 besøg hos byggevirksomheder. Dansk Byggeris beregninger viser, at der er over udenlandske byggevirksomheder i Danmark. Så der er desværre lang vej endnu, inden RUT-registret fungerer efter hensigten. Nu skal der handles De stramninger, der trådte i kraft den 1. januar betyder, at hvervgiver fremover har pligt til at sikre, at hyrede udenlandske virksomheder er korrekt registrerede i RUT. Desuden har enkeltmandsvirksomheder nu også pligt til at registrere sig i RUT, og både den udenlandske virksomhed og hvervgiveren kan nu straffes med bøde, hvis de ikke efterlever loven. - Vi er glade for stramningerne, og glæder os til at se effekten af dem. Men vi skal ikke forvente, at stramningerne i sig selv vil gøre den store forskel. Der skal også handles. Så kun hvis Arbejdstilsynet følger op med øget kontrol, vil vi kunne skabe den nødvendige oprustning i forhold til de ulovlige udenlandske virksomheder, siger Chefkonsulent Søren Lange Nielsen kræver handling nu chefkonsulent Søren Lange Nielsen, Dansk Byggeri, og understreger, at der skal være de nødvendige resurser hos Arbejdstilsynet til at føre stramningerne ud i livet. Søren Lange anbefaler desuden, at Arbejdstilsynet gerne i samarbejde med SKAT gør en øget opsøgende indsats ude på de små villaveje, hvor problemet med ulovlig udenlandsk arbejdskraft efter Dansk Byggeris opfattelse er størst. - Udenlandske virksomheder, der ønsker at snyde, har haft frit spil i Danmark. Derfor er det vigtigt, at RUT fungerer. Og vi kan ikke sidde på hænderne og vente på, at virksomhederne selv lader sig registrere. Det har vi gjort siden 2008, og det er ikke nok, slutter Søren Lange Nielsen. 2 Mønstrede mure i København En ny bog af Peter Olsen sætter fokus på de mange mønstrede murede mure i København, Frederiksberg og Gentofte Af MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Interesserer man sig for murværk er Mønstrede København en spændende bog. Og interesserede man sig ikke i forvejen, vil de mange fotos og den forklarende tekst, der fortæller både mønstrets og stedets historie, kunne være med til at vække interessen for murværk. Og når man ser nøjere efter, er København fuld af mønstre. Og så har Peter Olsen endda valgt bygninger der "kun" er stribede fra på forhånd. Den ældste bygning er Østre Landsret, der oprindeligt var bygget som opera og siden fungerede som rigsdag, og blandt de nyeste er boligbyggeriet i det nye kvarter i Sluseholmen. Peter Olesen har øje for detaljen og den store sammenhæng, og det er med til at gøre Mønstrede København til en læseværdig og interessant bog. 2 Skærpede stilladsregler har været gældende siden årsskiftet Nye regler indebærer, at der skal være fuld sikring af ansatte i de åbne stilladsfelter under opstilling og nedtagning af stilladser. Efter pres fra Dansk Byggeri indføres nu en tre-årig overgangsperiode Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Fuld sikring af åbne stilladsfelter under opstilling og nedtagning af stilladser er en kompliceret problemstilling, og derfor har Dansk Byggeri og 3F forhandlet en tre-årig overgangsperiode med Arbejdstilsynet i forbindelse med den nye byggepladsbekendtgørelse, der træder i kraft 1. januar Vi er meget tilfredse med, ode vil der være en trinvis overgang til de nye regler ifølge handleplanen. Indledningsvist vil Arbejdstilsynet vejlede om reglerne og derefter give påbud efter handleplanen. De nye regler indebærer også, at den nuværende 2-meter-grænse for hvornår, der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger afskaffes, og der kan ikke længere gøres brug af tagreglerne ved montage af dækelementer. I at det er lykkedes os at nå frem til denne aftale. Det er kompliceret, og det er vigtigt, at branchen får mulighed for at tilpasse sig reglerne. Overgangsperioden vil give virksomhederne mulighed for at tilpasse deres materiel samt instruktion af de ansatte, siger Ann Mills Karlslund, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Byggeri. I den tre-årige overgangsperistedet skal man bruge de almindelige regler om arbejde i højden. - Ændringerne i reglerne om montage af dækelementer vil være en udfordring for virksomhederne, som Dansk Byggeri i regi af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg er i fuld gang med at finde en løsning på. Det forventes, at der kommer en branchevejledning i løbet af 2011, siger Ann Mills Karlslund. 2 7

8 KORT OG GODT Bygge- og anlægsvirksomheder kan ikke få den nødvendige finansiering En analyse fra Danmarks Statistik bekræfter Dansk Byggeris tidligere udmeldinger om, at bygge- og anlægsvirksomheder har fået sværere ved at låne penge Af HENRIETTE DØSSING, foto RICKY JOHN MOLLOY. Lige siden finanskrisen indtraf, har Dansk Byggeri gennem en række analyser påvist, at det har været betydeligt mere vanskeligt end tidligere for virksomhederne i bygge- og anlægserhvervet at opnå den fornødne lånefinansiering til at drive virksomheden. Lige så længe har banker og Finansrådet udtalt, at der ikke er sket ændringer i bankernes kredit- og vurderingspolitik. Nu foreligger der imidlertid en analyse fra Danmarks Statistik. I analysen sammenlignes "Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering" i henholdsvis 2007 og 2010, og analysen bekræfter og understøtter Dansk Byggeris analyser, fortæller projektchef Jørn Jensen fra Dansk Byggeri. Stigende efterspørgsel - Andelen af virksomheder, der søgte finansiering er blandt bygge- og anlægsvirksomheder i perioden fra 2007 til 2010 steget med 17 %. Det gælder finansiering bredt; som låne-finansiering, egenkapitalfinansiering og anden form for finansiering. Men når man så ser på, om virksomhederne generelt opnåede den søgte finansiering, så harmonerer det ikke med udmeldingerne fra bankerne og Finansrådet, siger Jørn Jensen og fortsætter: - Andelen af virksomheder, der fuldt ud nåede den søgte finansiering var i 2010 faldet til 69 % i forhold til hele 92 % i Dertil kommer, at 23 % af virksomhederne i 2010 oplevede at få blankt nej, hvor dette tal i 2007 var så lavt som 4 %. Analysen viser også, at hele 40 % flere virksomheder i bygge- og anlægserhvervet søgte lånefinansiering altså eksempelvis finansiering i bank eller realkredit i 2010, end i Den tilsvarende andel for alle virksomheder udgør 26 %. - Det interessante er ligeledes, at når man ser på virksomheder, der søgte flere kilder, så er der markante stigninger blandt virksomhederne i bygge- og anlægserhvervet. Når man ikke kan få finansiering et sted, så må man jo prøve andre steder, siger Jørn Jensen. Lånesøgende virksomheder inden for bygge- og anlægserhvervet, der søgte lån fra to kilder steg fra 20 % til 33 % mens den tilsvarende andel for alle virksomheder alene steg fra 22 % til 28 % Og helt det samme billede gør sig gældende, når man ser på virksomheder, der søgte finansiering hos tre eller flere kilder. Brug for initiativer - Analysen bekræfter således desværre vores egne analyser. Det er blevet meget vanskeligt for virksomhederne i bygge- og anlægserhvervet at opnå finansiering efter finanskrisen, konkluderer Jørn Jensen. Analysen understøtter, at der er behov for de initiativer, som Dansk Projektchef Jørn Jensen, Dansk Byggeri, fremhæver at finanseringsproblemet er stigende Byggeri har iværksat for at forbedre virksomhedernes likviditet og adgang til lånefinansiering. Det gælder blandt andet forslaget om erhvervsobligationer og øget fokus på det offentlige som god betaler med kåringen af Thisted Kommune som landets bedste offentlige betaler. - Nu ser vi frem til, at der straks i det nye år nedsættes et udvalg, der skal se på mulighederne for, at også små og mellemstore virksomheder kan udstede erhvervsobligationer. 2 Praktikpladser og arbejdsmiljø forenes På Københavns Tekniske Skole i Herlev kunne virksomheder fra Dansk Byggeri Hovedstaden se nye tekniske hjælpemidler, der øger arbejdsmiljøet og samtidig møde en lærling, der mangler praktikplads Tømrerlærling Mikkel Johansen skriver under på en praktikpladskontrakt Af MAJ-BRIT DAM JENSEN, mdj@danskbyggeri.dk, foto ANNE MAGRETHE ANTILLA. De nye tekniske hjælpemidler var trækplastret, da Dansk Byggeri Hovedstaden holdt orienteringsmøde på Københavnsk Tekniske Skole (KTS) i Herlev. Fra Dansk Byggeris side er man opmærksom på, at bygge- og anlægsbranchen må fokusere mere på arbejdsmiljø for at være en attraktiv arbejdsplads for de unge fremover. - I byggebranchen er der fuld forståelse for, at de unge, der søger læreplads, vil undgå nedslidning. Det kræver derfor, at både de unge, men også de virksomheder, der ansætter de unge, skal kende de hjælpemidler, der er på markedet, sagde Per Engsø Larsen, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, i sin velkomsttale. Både de fremmødte virksomheder og skolens lærlinge kunne se og prøve alt fra løfteredskaber til gipsplader, vinduer, radiatorer, over lettere traller og stilladser samt visning af en ny tralleløfter. PensionDanmark var også til stede og præsenterede deres sundhedsordning, mens Gigtforeningen tilbød balancetest. Networking mellem lærlinge og mestre En ting er at sikre et godt arbejdsmiljø for sine nuværende medarbejdere, men noget andet er også at tænke fremad på dem, der skal løfte erhvervet fremover. På KTS i Herlev står mange grundforløbsstuderende uden lærerplads, når de har bestået grundforløbseksamen i februar. Derfor var Dansk Byggeri Hovedstadens sigte med arrangementet da også, at de unge fra Herlev fik mulighed for at møde virksomheder. Det skyldes blandet andet den partnerskabsaftale, der er indgået mellem Herlev Kommune, KTS, UU-vejledningen og Dansk Byggeri Hovedstaden. Og trods generthed blandt de unge lærlinge blev der networket i stor stil. Desværre var fremmødet af virksomheder begrænset, og der var derfor kamp om at tale først med mestrene og lægge det bedste ord ind. Et par blev matchet, og en del af mødet var et lille event, hvor den praktikpladssøgende Mikkel Johansen fra KTS kunne underskrive en praktikpladskontrakt med tømrer- og snedkermester Morten Liisberg fra Herlev. - Det er ikke fordi jeg svømmer i opgaver. Men det er mit sociale ansvar som virksomhed at give de unge, der brænder for faget, en læreplads, fortalte Morten Liisberg. Hos lærlingen var glæden stor, fordi han nu havde fået en praktikplads, men samtidig føltes det underligt for ham at være glad, når resten af holdet fortsat stod uden praktikplads. 2 8

9 70 år og still going strong På trods af en bypass hvert 10. år løber tømrersvend Kjeld Rosenkrans fra mange af de yngre svende, selvom han fejrede 70 års fødselsdag den 7. januar 2011 ikke til at være noget problem, hvis man spørger Kjelds søn, Jan Rosenkrans, der arbejder i samme sjak som faderen: - Han løber stadig fra mange af de unge svende, for han har jo en enorm erfaring. Den store erfaring er også i høj kurs hos arbejdsgiveren: - Kjeld forstår virkelig at sætte sig i respekt over for rådgiverne. Hvis jeg for eksempel ikke selv kan overbevise en ingeniør om, at han er på gale vej, henviser jeg ham bare til Kjeld, og så løser problemet sig, siger Lars Printz. Efterløn var ikke sagen Tilbage i 2003 var Kjeld på efterløn i tre måneder, men han kom hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet igen: - Det var ikke noget for mig. Jeg manglede kammeratskabet og udfordringerne, forklarer han. Det er ellers ikke fordi Kjeld Rosenkrans ligger på den lade side, når han ikke er på arbejde. Hver aften går der to og en halv time med at fodre de 300 præmiehøns, som han og fruen med jævne mellemrum tager med til udstillinger i Herning. De 74 bistader, der årligt giver kg honning, skal også passes, og derudover er Kjeld aktiv i Barnevelderklubben. - Lillemor mener også, at jeg snart skal til at holde fri om fredagen, men det er nok lige så meget fordi, hun forestiller sig, at jeg skal til at gøre rent derhjemme, siger Kjeld, og afviser, at der er konkrete planer om at nedtrappe arbejdet Tekst og foto JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN, jhm@danskbyggeri.dk. - Han skal bare have en bypass hvert 10. år, så kører det, lyder det spøgefuldt fra tømrermester Lars Printz, da vi sidder til kaffe og lagkage i skurvognen. Kjeld trækker beskedent på smilebåndene og tilføjer, at han også får et dagligt helbredstjek: - Hver morgen tager jeg turen op til taget ad en bagtrappe eller et stillads med en spand værktøj i hver hånd, og hvis jeg ikke mærker noget usædvanligt, arbejder jeg videre. Løber fra de unge Kjeld Rosenkrans fejrede sin 70 års fødselsdag på taget af en etageejendom på Østerbro i København. Selvom han også kan fejre 50 års jubilæum som tømrer i løbet af 2011, har han absolut ingen planer om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Til gengæld har han gjort det klart for sine kollegaer, at når han ikke længere kan tjene sin egen løn hjem, skal de sige til. Det lader dog Netværk styrker innovation og udvikling i byggebranchen Byggebranchens nye innovationsnetværk, InnoBYG, har siden opstarten været med til at sætte fokus på nødvendigheden af, at byggebranchen lærer at tænke nyt Af HENRIETTE DØSSING, hed@danskbyggeri.dk. Med 70 interessetilkendegivelser fra virksomheder, universiteter og videninstitutioner i ryggen, fik byggebranchen tidligere i år et nyt innovationsnetværk bestående af flere af byggeriets brancheorganisationer, videninstitutioner samt universiteter. Og efter et halvt år er netværket næsten fordoblet og der er sat flere projekter i gang. Men hvad skal byggebranchen egentlig med et netværk og hvordan skal virksomhederne bruge InnoBYG? Hos styregruppeformand Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, er der ikke meget tvivl om, hvorfor InnoBYG har sin eksistensberettigelse: - Man kan sige meget både godt og skidt - om den danske byggebranche. Men én ting, vi ganske enkelt skal blive bedre til i mange af vores virksomheder, er innovation og udvikling og det gælder både de små og de store virksomheder, understreger Michael H. Nielsen. Stor mundfuld men nødvendigt At det kan være en uoverskuelig stor mundfuld for en lille virksomhed at skulle fokusere på udvikling og innovation, når man - i hvert fald som livet i branchen er lige nu - mest har fokus på overlevelse, er Michael H. Nielsen godt klar over, men han mener alligevel, at det er nødvendigt. - Vi kan ikke blive ved med at gøre, som vi altid har gjort, så bliver vi overhalet både inden- og udenom af de andre spillere både fra ind- og udland siger han og fortsætter: - Tallene taler deres tydelige sprog. Udviklingen og innovationen er ikke høj nok i branchen, og vi skal til at komme på ret spor, hvis vi ikke vil køres helt af banen. Et netværk som InnoBYG er et sted at starte og et sted at fortsætte. Det er et sted at hente inspiration, komme i gang med innovation og udvikling og et sted at møde andre fra branchen, som også vil deltage i udviklingen. Vi har kastet bolden op så det er bare med at gribe den, siger styregruppeformanden

10 KORT OG GODT Byggeriet set med egne og en bankmands øjne Den årlige lokalforeningskonference gav et billede af byggeriets aktuelle situation konjunkturerne og byggeriets generelle udfordringer lige nu. Men de fremmødte fik også et billede af byggeriet fra bankmanden, Anders Dams synsvinkel Anders Dam, adm. dir., Jyske bank Tekst og foto INGER PETERSEN THALUND, Og det sidste var et forfriskende pust. Adm. direktør i Jyske Bank Anders Dam, havde lagt vejen forbi Odense Kongrescenter den 13. januar og gav de ca. 100 fremmødte formænd fra lokalforeningerne et rids over den økonomiske udvikling siden Anders Dam startede som ung økonom i 1982 i Håndværksrådet. - Dengang var renten godt på vej mod de 20 procent, energikrisen var på sit højeste, og ingen skulle have bygget nyt eller renoveret deres hus. Og de få, der gjorde det, valgte små vinduer for at spare på varmen. I dag er renten nede på 1,5 procent, vores vinduer er store, og vi kan ikke få lys nok ind i huset, forklarede Anders Dam. Men hvorfor er der ikke mere gang i byggeriet, når renten nu er så lav, spurgte Anders Dam undrende ud i salen. Han gav selv svaret: - Det er fordi, vi er blevet skræmt af den finanskrise, som alle elsker at tale om. Men faktum er, at vi aldrig har været rigere. Vi har stadig godt 100 mia. kr. i overskud på betalingsbalancen, og den gennemsnitlige dansker har aldrig haft så mange penge, som vi har nu. Men vi skal sætte gang i forbruget, det skal italesættes til gavn for jer og byggeriet. Anders Dam tegnede med bred pensel et billede af udviklingen i økonomien og medgav, at økonomer har svært ved at forudsige, hvor hurtigt økonomien kører op og ned. Han var dog helt klar i tegningen af, hvad der skal gøres, for at bringe os på fode igen: Der skal skaffes flere i beskæftigelse. Og det skal blandt andet ske ved at fjerne efterlønnen, sætte dagpengeperioden ned på ét år, sætte pensionsalderen op til 67 år, arbejde en time mere om ugen og reformere førtidspensionen og SU en nu. Attraktiv for banken hvordan? Lars Storr-Hansen spurgte blandt andet, hvad der skal til for at bankerne og særligt Jyske Bank vil låne penge til en byggevirksomhed? - I skal have velbeskrevne og velafdækkede projekter. Og I skal kende jeres samarbejdspartnere rigtig godt, for de skal også kunne betale. Lad være med at bygge til lager, men byg til ordrer, og tilpas de beskæftigede til opgaverne, lød svaret. Bankmanden medgav, at det var svært lige nu at låne penge Debatlysten var stor blandt de deltagende lokalforeningsformænd Hans Ulrik Jensen, næstformand, Ragnar P. Halldórsson, formand og Lars storr-hansen, adm. dir., Dansk Byggeri til nybyggeriet, for der står alt for mange lokaler ledige. Men Anders Dam mente, at man sagtens kan leve godt af at udføre vedligeholdelses- og reparationsarbejde for en tid. Og han gav forsamlingen endnu en opmuntring med på vejen ud: - Jeg kan se på jer, at I skal nok klare jer. Og husk: Når I går herfra i dag, så er I endnu klogere, end da I kom". Således opmuntret sluttede Lokalforeningskonferencen, der havde budt på indlæg fra blandt andre adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen, der gav en vurdering af markedssituationen og byggeerhvervets aktuelle udfordringer. Bud på fire temaer Om eftermiddagen blev der afholdt fire workshopper om udbud og tilbudsgivning, om udenlandsk arbejdskraft og konkurrencesituationen, om uddannelse af fremtidens arbejdskraft samt om et velfungerende arbejdsmiljø. I alle workshopper var der ivrig diskussionslyst og efterfølgende gruppedrøftelser om gode idéer til Dansk Byggeris erhvervspolitiske indsats på baggrund af gruppearbejderne. Det kom der mange gode input til, som nu er samlet sammen og vil blive anvendt i Dansk Byggeris fremtidige udvikling af de fire erhvervspolitiske temaer. 2 Social ansvarlighed og offentlige byggerier Global Danish Architecture #5 30 New Projects der præsenterer den nyeste arkitektur indenfor temaet offentlige institutioner og boliger i de nordiske lande Af MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Fokus i seneste bog i serien Global Danish Architecture er på god arkitektur og social ansvarlighed inden for nyt skole-, børnehave-, uddannelsesinstitutionsbyggeri, i boliger for handicappede og ældre samt i almene boliger. Mange steder er der nytænkt og smukke byggerier er på vej. De 14 projekter fra 14 af de førende danske tegnestuer er præsenteret flot med billeder og projektbeskrivelser, hvilket gør bogen spændende at se og læse i. Global Danish Architecture #5 30 New Projects, er den femte i serien, som behandler nutidige bygninger og designtendenser fra en række danske arkitektfrmaer. Målet er at udbrede kendskabet til dansk arkitektur på globalt plan. Bogen er skrevet på engelsk for en bred målgruppe og distribueres til hele verden

11 Byggeriet og de nye danskere Det er almindeligt at få en praktikplads i byggeriet via personlige netværk. Det gør det ekstra svært for indvandrere at få fodfæste, selvom byggeriet har hårdt brug for dem Lukkede netværk - Unge med anden etnisk baggrund er interesserede i bygge- og anlægsuddannelserne, og når nu byggeriet vil komme til at mangle arbejdskraft i fremtiden, så gælder det om at få fat på de unge, som gerne vil ind i branchen. Desværre bliver de få praktikpladser besat af Hans og Ole og kun sjældent af Hassan og Ali, fortæller en af bogens forfattere Karin Parbst, og udpeger nogle massive barrierer, som skal forceres, hvis unge indvandrere skal få arbejde i branchen - Det er ganske enkelt umuligt for mange ivrigt søgende unge indvandrere at komme igennem til virksomhederne, hvor der er tradition for at rekruttere lærlinge via lukkede netværk. Det må betyde, at vi skal have mere spot på skolernes rolle, da de har ansvar for at sikre en fornuftig matchning mellem egnede elever og virksomheder. Nuanceret billede af branchen I bogen Perler i Byggebranchen gennemgår forfatterne hverdagssituationer, som viser, hvordan lærlinge og virksomheder takler hinanden: Hvad er en rummelig arbejdsplads? Hvad betyder det, at der kommer nye grupper af mennesker ind i branchen? Hvad skal virksomheder og lærlinge være opmærksomme på? Hvordan fastholder virksomheden lærlingen? Hvilke konflikter kan opstå, og hvordan takles de? - Vi ønsker at tegne et nuancerende billede af branchen. Nogle virksomheder arbejder bevidst med mangfoldighed og fastholdelse af lærlinge, andre er på vej. Nogle lærlinge er ansvarlige og dygtige, andre dur ikke og forsvinder ud af branchen igen. Vi håber på, at bogen kan bruges til inspiration for alle i byggeriet og til fremme af større mangfoldighed i branchen, slutter Karin Parbst. 2 Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk. Alt for mange unge med anden etnisk baggrund falder fra på bygge- og anlægsuddannelserne. Men hvad er årsagen, hvad kan man gøre ved det, og hvorfor lykkes det alligevel for nogle få at få sig en uddannelse? Dansk Byggeri har over en fireårig periode fulgt unge på byggeog anlægsuddannelserne på Københavns Tekniske Skole med det formål at forstå de mønstre for rekruttering af lærlinge, som gør det så svært for nye danskere at få fodfæste i byggebranchen. Kamal og Jamila Mohammadi var til præsentation af bogen, som de begge optræder i. Kamal blev udlært hos Juul Nielsen i 2010, hvor han stadig arbejder Hvad der kom ud af det kan læses i bogen "Perler i byggebranchen", som Karin Parbst for Dansk Byggeri og Janne Rützou, Rützou Psykolog og Rådgivning, står bag. Per Engsø Larsen, Jönsson A/S, og socialminister Bennedike Kjær hvor bogen blev præsenteret Mange lærlinge deltog også ved præsentationen Thomas Damm, Øens Murerfirma og Karin Parbst, en af bogens forfattere Myndighederne bøjer sig for krav fra Dansk Byggeri Dansk Byggeri glæder sig over, at Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og Miljøminister Karen Ellemann nu sætter fokus PCB-problematikken ved at sætte sig i spidsen for at formulere en national PCB-handlingsplan Af HENRIETTE DØSSING, hed@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. - Det er glædeligt at høre, at regeringen i den handlingsplan vil realisere en del af de løsningsforslag, som vi i Dansk Byggeri tidligere er kommet med for at løse problemet ved kilden. Vi har i flere år foreslået, at der skal foretages en kortlægning og en effektiv og arbejdsmiljømæssig korrekt fjernelse af PCB ved kilden, for derved at forhindre, at PCB spredes i miljøet, siger Mette Møller Nielsen, miljøog arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri. I et samråd med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg torsdag formiddag fortalte Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, at der arbejdes på et forslag til en national handlingsplan. - Vi er meget tilfredse med, at myndighederne nu er begyndt at lytte til os. Vi har længe peget på tiltag, som kan være med til at sikre, at PCBholdigt byggeaffald bliver behandlet sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt korrekt ved kilden, og en national handlingsplan er første skridt på vejen, siger Mette Møller Nielsen. Ærgerlig udeladelse Hun er til gengæld ærgerlig over, at det ikke i første omgang ser ud til, at Dansk Byggeris forslag om tilføjelser til nedrivningstilladelserne, som skal sikre, at en bygning undersøges for PCB og andre miljøskadelige stoffer inden nedrivningen går i gang, bliver realiseret. Der findes allerede i dag en aftale om selektiv nedbrydning, som en række virksomheder har forpligtet sig til at overholde. Dermed er man som bygherre sikker på, at den pågældende virksomhed behandler byggeaffaldet korrekt. - Vi ser meget gerne, at det gøres lovpligtigt at bruge firmaer, der er omfattet af aftalen om selektiv nedbrydning, når der er fundet miljøfarlige stoffer i de pågældende bygninger. Om det kan lade sig gøre i praksis, når der også skal tages hensyn til reglerne om fri konkurrence, må myndighederne jo se på, slutter Mette Møller Nielsen. 2 Arbejdsmiljøchef Mette Møller Nelsen ser både positive og negative takter i regeringens udspil 11

12 Medlemsrabat hos Statoil - nye forhøjede rabatsatser Statoil leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder og vi leverer faktisk i dag mere end 20% af Danmarks olieforbrug. Vi erkender vores ansvar og derfor arbejder vi også målrettet for at beskytte miljøet, øge sikkerheden og samtidig være den bedste leverandør af energi produkter til din virksomhed. Som medlem af Dansk Byggeri får du rabat hos Statoil - ikke kun på benzin og diesel på servicestationerne, men også på fyringsolie, smøreolie, kemiprodukter, elektricitet samt på vores mange serviceydelser. Se de nye forhøjede rabatsatser på eller ring på for at udnytte dine medlemsfordele - det betaler sig!

13 Træ, træ og atter træ Det syn der møder en, når man kører forbi Roskilde Handelsskoles nye bygning, er ikke noget, man normalt ser hver dag. I den næsten færdiggjorte multihal er alt, hvad der kan laves i træ, lavet i træ. tekst og foto MIE TASCHNER ANDERSEN, mta@danskbyggeri.dk. Roskilde Handelsskoles nye multihal ligner ikke en almindelig skolebygning. Det er den heller ikke. Bygningen er næsten udelukkende bygget i træ. Arkitekten sagde, at hvis vi var i tvivl, skulle vi bruge træ. De steder, hvor det ikke kan lade sig gøre, må vi ty til noget andet, forklarer pladschef Claus Rydahl fra Bent Nygaard Sørensen A/S. Efter et enkelt øjekast er man ikke i tvivl om, hvilket byggemateriale, der bruges. Hallen er omgivet af høje, rustikke træsøjler, der går op til udhænget. Facaderne er også beklædt med træ. Claus Rydahl fortæller, at der kommer mange reaktioner fra nysgerrige forbipasserende på vejen: Både handelsskolen og folk på gaden er meget positive over hallen. Dog har handelsskolens vicevært beklaget sig lidt over den øgede mængde af vedligeholdelse, men det var mest for sjov. Speciel opgave Da Claus Rydahl første gang hørte, at arkitekten Poul Erik Clausen puslede med ideen om at bygge en hal i træ, blev han interesseret: - Det er spændende at være med på en opgave som denne her. Opgaven er speciel, og man føler sig heldig at få lov til at være med. Tømrerne får nok ikke sådan en opgave igen. Der er brugt fyrretræ til væggene, dækket er lavet af limtræ, og så er der brugt grantræ til listerne og alt det udvendige. Dog er der enkelte stålsøjler samt toiletterne i letbeton og gipskonstruktion inde i væggen, men ellers er det træ hele vejen igennem den kvadratmeter store bygning i to etager. Indvendigt bliver træet behandlet med ubehandlet lak, og udvendigt får hele bygningen mørk træbeskyttelse. Afdækning og løft Inden byggeriet gik i gang, skulle der tages endnu mere højde for vind og vejr, end ved et byggeri med andre byggematerialer. Byggeriet har krævet mere afdækning end normalt, da tagdækket ikke tåler vand. Men selvom afdækningen har været mere krævende, har byggeriet ikke taget længere tid. - Det er gået rigtig godt, siger Claus Rydahl, men fortæller dog, at byggeriet har givet nogle udfordringer til arbejdsmiljøet. De store træelementer blev leveret samlet og skulle derefter sættes op på væggen: Derfor har vi været ekstra opmærksomme på løft. Heldigvis fik vi lavet en ordning med logistikken, så de store plader kom og lå i den rækkefølge, som de skulle sættes op i. Det har gjort arbejdet meget lettere og hurtigere. Der er ikke præcise tal på, hvor meget træ, der er brugt til at bygge multihallen: Meget! Det er det eneste jeg kan sige, afslutter Claus Rydahl

14 Danmarksmesterskab i erhvervs Folkeskoleeleverne dystede i en stafet, hvor de prøvede flere forskellige fag. Samtidig konkurerede repræsentanter for ungdomsuddannelserne under de første danske. 187 elever og lærlinge fra 36 fag deltog - heraf var de 17 fra bygge- og anlægsbranchen og der var omkring besøgende i de tre dage, konkurrencen blev afviklet sidst i januar. - Vi ser DM i erhvervsuddannelserne som et skridt på vejen mod at sikre, at Danmark også i fremtiden har den stærke faglige arbejdskraft, der skal styrke væksten og vores evne til at klare os i den globale konkurrence, understreger Jesper Juul Sørensen, der ud over at være uddannelseschef i Dansk Byggeri også er formand for Skillsdenmark. Med DM i Skills vil erhvervsuddannelserne vise de unge, hvor mange muligheder der er inden for erhvervsuddannelserne. Derfor er der også særlige konkurrencer i praktiske opgaver for 9. klasser fra Region Syddanmark. 36 hold var udtaget til at deltage i folkeskolernes helt eget lille mesterskab, hvor de fik mulighed for at afprøve, hvordan det er at være murer, maler, bager og så videre. - Langt over halvdelen af de besøgende har været folkeskoleelever, og det har været 14

15 uddannelser var en succes Talentudvikling var på dagsordenen, da de danske erhvervsuddannelser holdt et fælles Danmarksmesterskab i erhvervsuddannelser DM i Skills Tekst og fotos: MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, fotos CARSTEN SNEBJERG og SØREN MEYER mesterskaber i håndværk. Vinderne skal videre til verdensmesterskaberne i London til oktober et helt afgørende succeskriterium. Folkeskoleelever og uu-vejledere har fået en inspirerende oplevelse og har set, hvor mange muligheder erhvervsuddannelserne rummer og det er vigtigt for den fremtidige rekruttering til branchen, understreger Jesper Juul Sørensen. Vindere fra Dansk Byggeri Følgende medlemsvirksomheder havde danmarksmestre: 2 Anlægsstruktør Patrick Vanggaard Andersen, J.A. Entreprise ApS, Otterup 2 Bygningssnedker Mads Groth, Sydfyns Byggefirma ApS, Svendborg 2 Bygningsstruktør Poul Nolsøe Kjølbro Linklett, Enkon A/S, Hadsten 2 Gulvlægger Zlatan Kurtovic, Hammelsvang A/S, Hasselager 2 Tømrer Mikkel Faigh Razt, Tømrer- og Snedkermester Morten Liisberg ApS, Herlev

16 CPH Go blev afleveret til tiden og blev taget i brug den 31. oktober Der blev registreret to arbejdsulykker under byggeriet, hvoraf den ene dog skyldtes et epileptisk anfald Go bygherre i CPH Go Brdr. A & B Andersen blev mødt af en række utraditionelle sikkerhedsregler og en engageret bygherre, da de skulle opføre den nye lavpristerminal i Københavns Lufthavn CPH Go af JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN, jhm@danskbyggeri.dk, foto: DRAGØR LUFTFOTO. I Københavns Lufthavn gælder der samme regler for arbejdsmiljø som i resten af landet, men kun så længe man opererer på "landside" altså den del af lufthavnen, der er tilgængelig for alle. Lige så snart man kommer på "airside" den del af lufthavnen, der kun er tilgængelig for passagerer og lufthavnens personale gælder der mange flere regler, for her kan små detaljer få store konsekvenser. iphone for bedre arbejdsmiljø Det var Brdr. A & B Andersen, der stod for at opføre det 120 millioner kroner dyre byggeri. Her fortæller divisionsdirektør Henrik Bendsen, at Københavns Lufthavne var en engageret bygherre: - Der blev ført kraftigere tilsyn og påtalt flere ting end normalt, og jeg oplevede blandt andet, at der var stor fokus på rengøring og oprydning. Conny Ransborg, arbejdsmiljøchef i Københavns Lufthavne, har en forklaring på, hvorfor Brdr. A & B Andersen har oplevet et kraftigere tilsyn end normalt: - Alle faste medarbejdere i lufthavnen har en iphone, så de kan tage billeder, hvis de ser noget, der ikke er i orden for eksempel i forhold til arbejdsmiljø. Billederne bliver vist på ugentlige møder, og vores erfaring er, at det fungerer meget bedre at vise billeder af en farlig situation end at gengive den med ord. Alt og alle skal igennem Security Kontrol er i det hele taget et centralt tema for det daglige arbejde i lufthavnen. - Københavns Lufthavne er et meget reguleret sted, og det stillede store krav til vores strukturering af arbejdet. Vi måtte for eksempel gøre meget ud af leveranceplanerne, så Security kunne være klar til at kontrollere et læs materialer, når det ankom, fortæller Henrik Bendsen. Uanset hvad eller hvem, der skal ind på "airside", er proceduren nemlig den samme, som når almindelige passagerer skal igennem sikkerhedstjekket i lufthavnen. Derfor er der ingen, der kommer ind uden ID og adgangskort, og hvis der ankommer et læs beton, bliver aflæsningen overvåget af en sikkerhedsvagt, der kontrollerer, at der ikke er andet end beton i læsset. - I starten kostede det os meget tid, at alting er så reguleret, og at vi skulle sørge for adgangskort til alle. Men det gjorde os også meget strukturerede, og den ekstra kontrol blev hurtigt rutine for folk, siger Henrik Bendsen. Pint til at tænke Den gennemarbejdede struktur var også en vigtig forudsætning for, at Brdr. A & B Andersen kunne aflevere projektet til tiden, på trods af at Kong Vinter drillede i seks uger. - Vi skulle bygge kvadratmeter på 10 måneder, så vi var pint til at tænke os om, fortæller Henrik Bendsen. Derfor blev samarbejde på tværs af de mange forskellige fag et vigtigt omdrejningspunkt igennem hele forløbet. For at fremme samarbejdet blev der etableret fællesarealer, hvor repræsentanter fra de forskellige fag mødte hinanden helt naturligt. - Vi lavede fra starten et fælleskontor for alle leverandørerne, så det blev nemmere at koordinere ting med hinanden. Derudover havde vi én fælles kantine for alle timelønnede såvel som alle os andre. Det gavner samarbejdet at sjakkene mødes over frokost, i stedet for at de sidder i hver deres skurvogn, siger Henrik Bendsen. 2 DET ER BYGHERRES PLIGT, AT: 2 medvirke til, at arbejdet på byggepladsen kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt 2 afgrænse sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne og koordinere sikkerhedsarbejdet i både projekterings- og byggefasen 2 anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis bygge- eller anlægsarbejdet forventes at vare mere end 30 arbejdsdage og har mindst 20 ansatte beskæftiget samtidigt - eller hvis arbejdsmængden overstiger 500 manddage 2 have ansvaret for at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS), hvis der er mere end én arbejdsgiver og over 10 ansatte samtidigt på byggepladsen, eller hvis der er tale om særligt farligt arbejde. PSS en skal bl.a. indeholde en organisationsplan, byggepladstegning og en tidsplan 2 udpege en eller flere arbejdsmiljøkoordinatorer på byggepladsen, hvis der er mere end én arbejdsgiver til stede på samme tid. Arbejdsmiljøkoordinatoren skal koordinere sikkerhed og sundhed under projektering og udførelsen 16

17 Glas og stål i forening præger den kantede undervisningsbygning. Facaderne bliver senere beklædt med plantekasser med efeu, der skal give huset et grønt look Grønt campus med specielle løsninger De mere end studerende på det nye Via University College i Skejby ved Århus kan nyde godt af nye arkitektoniske linjer, der satser på rummelighed og et grønt tema, som går igen i hele bygningen af JAKOB SCHULTZ, jakobschultz@pc.dk, foto ULRIK SAMSØE FIGEN. Kommende sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere og mange andre inden for sundhedsfagene kan til juni rykke ind i det nye campus, som fra første blyantstreg har skilt sig ud fra andre skoler. Et stort atrium med et specielt Foiltec-tag på 25 meter i diameter, danner hjertet i huset, og skaber en enorm lyskilde ind i bygningen. Det gør også de særlige panoptiske rum, der virker som spalter med lysindfald, i de fire fløje rundt om atriet. - Det er et spændende byggeri at være med til. Det er et specielt hus og det har været en god oplevelse at være med til at bygge, siger Steen A. Kristensen, der er projektchef på byggeriet for E. Pihl & Søn A.S., der sammen med schmidt, hammer og lassen architects og de rådgivende ingeniører Moe & Brødsgaard har løftet opgaven i Århus. Grøn facade Udvendigt på det kvadratmeter store hus vil en mur af efeu brede sig som et bælte, der rækker hele vejen rundt om bygningen løbende meter plantekasser bliver hængt op 1.20 meter ud fra facaden og skaber et grønt bælte imellem hver etage. Efeuen er en meter høj, når kasserne bliver monteret. Også udenomsarealerne, hvor der blandt andet er parkeringspladser, bliver tæt beplantet med træer og buske for at skabe et grønt udtryk. Fortsætter side 18 17

18 Steen A. Kristensen, projektchef på byggeriet for E. Pihl & Søn A.S, har oplevet byggeprojektet som en spændende proces Der er tænkt på gennemsigtighed hos arkitekterne. Hele bygningen er konstrueret, så det virker som om man nærmest kan se alt i bygningen, uanset, hvor man befinder sig Tagkonstruktionen er et Foiltec-tag. Et plastmateriale med et hulrum fyldt med luft, der kan reguleres, så mønstret i overfladen forskyder sig og fungerer som solafskærmning alt afhængig af, hvor meget lys, der rammer overfladen Fortsat fra side 17 - Arkitekterne har formået at skabe noget, der ikke minder så meget om et traditionel undervisningsbyggeri. Selve atriet er exceptionelt og har været meget spændende at bygge. Alle etager skyder ud herfra, med nye områder, hvor der er studiepladser beregnet til, at eleverne kan sidde og læse i grupper, siger Steen A. Kristensen og forklarer, at man har overholdt tidsplanen selvom vinteren kom i vejen. Fremtidsynet byggeri Hos E. Phil & Søn A/S er det altid spændende at være med til et byggeri, som er anderledes. Steen A. Kristensen peger på byggeriet som meget fremtidssikkert og nyskabende, hvilket gør opgaven ekstra udfordrende: - Det specielle Foiltec-tag benytter man ikke så mange steder endnu, men det vil man nok se mere til fremover. Det er bygget op som en lukket "plasticpose", hvor der hele tiden bliver pumpet luft ind i mellemrummet. Man kan pumpe mere luft ind eller suge luft ud og dermed flytte mønstret i to af lagene i taget, så det fungerer som solafskærmning. Et meget spændende produkt. Steen A. Kristensen fremhæver afslutningsvis det gode samarbejde parterne imellem på byggeriet. - Vi har haft totalentreprisen og har selvfølgelig fundet løsninger i samråd med arkitekter og ingeniører, som ligger indenfor den økonomiske grænse. Alt i alt har det været et spændende byggeri, fordi arkitekterne har gjort et meget godt arbejde med at lave det anderledes. Det giver jo nogle større udfordringer til os, så det bliver et mere interessant byggeri, at være med til

19 Det store atrium er et åbent torv og bliver husets hjerte, hvor elever kan mødes og studere, eller i forbindelse med større møder, hvor alle deltager

20 Økonomisk og bæredygtig interimsaflukning Faste vægge i stedet for blafrende plastik gør byggeriets midlertidige aflukning mere energivenlig, tyverisikret og holder bygningen tør og så sparer det både penge og tid i reparationer tekst og foto MAJ-BRIT DAM JENSEN, mdj@danskbyggeri.dk. IKEA i Høje Taastrup skal udvides, og det betyder, at masser af betonarbejde skal afskærmes for vind og vand. Byggevirksomheden HME står for flere entrepriser på byggeriet, og herfra foreslog man Altiflex modulerne til midlertidig aflukning af det kvadratmeter store byggeri. - Vi foreslog bygherre at vælge modulerne til interimsaflukning frem for den traditionelle løsning med lægterammer og plastik, fortæller Niels Henrik Jensen, byggeleder i HME, og fortsætter: - Bygherren kunne hurtigt se, at der kunne være nogle fordele på den lange bane ved at anvende modulerne, fordi det giver energibesparelser i opvarmning, mindre omkostning til reparationer af plastik og bedre arbejdsmiljø for håndværkerne, der går indenfor. Altiflex er moduler, der består af et vindue og en fleksibel ramme, som er teleskopisk. Det betyder, at de kan tilpasses mange forskellige åbninger. Den mindste løsning er 50 cm og den største 325 cm. I alt kan modulerne bygges sammen til en aflukning på kvadratmeter, og de kan således lukke alt fra vinduer og døre til hele vægge og råhuse. Da modulerne er lavet af aluminium, er de lette at håndtere, og vinduesdelen er både lyd- og varmeisolerende samt brudsikret. Det betyder, at de i høj grad sparer energi og forsegler byggeriet 99,9 % mod vind og vejr. Derfor er risikoen for svamp og fugt minimal, og byggeriet tørrer hurtigere, hvilket medfører, at resten af byggeprocessen afkortes. Gør arbejdet nemmere Altiflex modulerne kan enten købes eller lejes. Hvis de lejes, monterer Altiflex modulerne, flytter dem og demonterer dem efter behov. Når modulerne er demonteret, kan de genanvendes et andet sted. Det er leje-løsningen, der er anvendt på IKEA-udvidelsen. - Det er vigtigt, at den midlertidige aflukning er tæt, især med den kolde vinter, ellers vil betonen ikke hærde, og det koster tid. Derfor er det også en klar fordel, at Altiflex flytter modulerne efterhånden som byggeriet skrider frem, forklarer Niels Henrik Jensen, og fortsætter: - Jeg synes også, at det er en stor fordel, at man er fri for reparationer, når vinden blæser det er utroligt holdbart og så er det smart, at man blot kan fjerne et vindue eller tre, når man skal have noget ind eller ud af bygningen. Med den gammeldags løsning ville man ødelægge plastikken og sætte nyt op efterfølgende. På den lange bane vil der være en klar fortjeneste som følge af sparede materialer og tid til reparationer, men også som følge af store mængde energi der spares på opvarmning. Foruden funktioner som vægge og vinduer, kan modulerne også anvendes som sikkerhedsrækværk. 2 ALTIFLEX MODULER 2 Altiflex er en dansk opfindelse, som er patenteret i Danmark og en række lande verden over. 2 Modulerne består af et vindue og en fleksibel ramme. Rammerne er lavet i aluminium, der giver lav vægt, stivhed, styrke og formbarhed. Vinduesdelen består af en 10 mm lyd- og varmeisolerende plade, der også er slagfast, lavet af brudsikkert polycarbonat i 4 lag. Pladen har en lav U-værdi, en isoleringsevne, på 2,8, hvilket isoleringsmæssigt svarer til visse termoruder. 20