Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder.

Transkript

1 Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 1. Grundlag. Efterfølgende VVM- analyse er udarbejdet for selskabet Liseleje havn A.M.B.A. som er oprettet med henblik på at anlægge en lystbådehavn på Nordsjællands kyst ud for Liseleje, nærmere bestemt umiddelbart øst for den gamle bølgebryder. Selskabet viderefører det, gennem flere år af en frivillig lokal arbejdsgruppe, udførte planlægningsarbejde for etablering af en lystbådehavn ud for Liseleje By. Havneplanen er som en idèskitse medtaget i den af Frederiksværk kommune i 2005 udarbejdede Masterplan for Liseleje Havneplanen er en videreførelse af det havneprojekt, der i 2006, af arbejdsgruppen, er ansøgt principiel godkendt hos Kystdirektoratet. Som svar på direktoratets høringsprocedure har Skov- og Naturstyrelsen i brev 12. Nov. 2006, landsplanområdet j.nr. SNS , anbefalet at Kystdirektoratet giver ansøgeren principiel tilladelse til at arbejde videre med projektet og dermed lade udføre en række undersøgelser og konsekvensvurderinger i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder. Styrelsen har i samme skrivelse nærmere angivet hvilke områder der ønskes vurderet. Denne konklusion blev understøttet af høringssvar fra det daværende Frederiksborg Amt og Hovedstadens Udviklingsråd. 2. Organisation. Klient: Liseleje havn A.M.B.A. Liseleje (LH) Undersøgelsen er fortaget af rådgivende ingeniørfirma. (HC) med Aalborg Universitet. Department of Civil Engineering (AaU) til vurdering af de marinmorfologiske forhold og Orbicon A/S. Roskilde (OB)

2 Liseleje havn A. M. B. A. Side 2 af 7 til vurdering af projektets betydning for Natura 2000 området. De 2 vurderinger indgår som selvstændige bilagsrapporter i denne hovedvurdering. 3. Projekt 3.1 Den nuværende kyst Den nuværende kyst består vest for Liseleje by af en markant skrænt med en relativ smal forstrand. Ud for byen viger skrænten og afløses af et klitområde, der strækker sig mod øst til Tisvildeleje og som går flere km. ind i land. I begyndelsen af forrige århundrede blev der anlagt en ca. 75 m lang bølgebryder (Den Gl. Bølgebryder) ca. 120 m udenfor den daværende klint. Bølgebryderen blev anlagt primært for at give læpladser til den daværende relative store hjemmehørende fiskerflåde, der hidtil havde opereret fra den åbne strand. Bølgebryderen har gennem tiderne opsamlet sand fra den østgående materialetransport og er i dag landfast uden mulighed for ankerplads i læ bag konstruktionen. Materialeopsamlingen har samtidig bevirket, at der i dag er opbygget et stort klitområde- nu fredet - foran Liseleje by. Umiddelbart øst for bølgebryderen er hovedadgangsvejen ( Lisehøjvej) fra Liseleje by. Vejen er udlagt til kørende trafik til en større P-plads placeret ca. 50 m indenfor klitskrænten øst for Lisehøjvej. Vejen fortsætter i dag fra P-pladsen som asfalt belagt kørevej gennem klitten til forstranden. Specielt for at give nem adgang for handicappede samt redningskøretøjer i forbindelse med den offentlige badestrand. Fra P-pladsen, der strækker sig ca m mod øst, fører flere gangstier til stranden, der på denne strækning er udlagt til offentlig badestrand. Stranden øst for Den Gl. Bølgebryder er på grund af dennes fremspring på kysten udsat for en væsentlig læsideerosion, der har nødvendiggjort løbende strandfodring og i 2004 anlæg af 2 mindre bølgebrydere placeret ca. 175 m og 350 m øst for Den Gl. Bølgebryder De nye bølgebrydere giver en tilfredsstillende sikring af kysten på den strækning hvor de dækker, hvorimod der, specielt under storme med højvande, foregår angreb på strandplanet og i klitskrænten i området mellem Den Gl. Bølgebryder og den første af de nye bølgebrydere. 3.2 Havneprojekt Havneprojektet er vist på efterfølgende figur 1.

3 Liseleje havn A. M. B. A. Side 3 af 7 Projektet består af et enkelt bassin på ca. 170 x 150 m. Bassinet beskyttes mod Nordvest og Nord af en kraftig ca. 225 m lang stenkastningsmole, der udgår fra østenden af Den Gl. Bølgebryder og strækker sig ud på ca. 2,5m s vand. Molen føres m forbi bassinets Østmole, der er en mindre stenkastningsmole placeret vinkelret på kysten, der hvor Lisehøjvejen når frem til stranden. Denne planløsning medfører, at der kan anlægges en ca. 25m bred østvendt indsejling i læ af Nordmolen. Den her anførte størrelse og udformning af havneplanen er fastlagt som principielt grundlag for det videre arbejde med sagen. I detailprojektfasen vil der kunne fremkomme mindre ændringer af moleform mm. for at opnå de mest ideelle besejlingsmuligheder kombineret med størst mulig bølgemodstand. Disse ændringer er imidlertid af en sådan størrelsesorden, at de ikke vil gribe ind i de konklusioner som fremgår af denne undersøgelse. Havnebassinet udføres med en kombination af flydebroer og faste broer langs stenmolerne for ca. 200 / 250 lystfartøjer og joller. Bassinet afgrænses mod syd og vest af en blød indfatning beliggende omkring den nuværende kystlinie. Der opnås herved nødvendigt landareal foran den fredede klitformation til etablering af en servicebygning og nødvendig forbindelsesvej fra Lisehøjvej til havnens vestside samt strandområdet vest herfor. Vejforbindelsen vil primært være et fodgængerområde ( Promenade), men skal kunne fungerer som adgangsvej for service og redningskøretøjer. Vest for havnen vil der fortsat tilgå sandmaterialer og der etableres en række lægivende hegn til opsamling af disse materialer. I Nordmolen planlægges indbygget et SSG bølgeenergianlæg, der udover at give naturvenlig / CO2 besparende el-energi samtidig vil kunne tilføre frisk vand til havnebassinets inderste del. SSG-anlægget består af en række, i molens yderside, fast indbyggede opsamlingstrug, der leder bølgeopskyllet frem til en række turbiner for el-produktion. Fra turbinerne føres vandet videre til bassinet bag molen, hvor evt. stillestående vand fornyes. I forbindelse med havnens planlægning er der truffet aftaler om, at dele af den meget store P-plads øst for Lisehøjvej kan anvendes til bådopstilling i vinterhalvåret. Den offentlige strand vil blive sammenført med havnen og det er planlagt, at der langs ydersiden af havnens Østmole, vil blive anlagt en udbygning af den nuværende strand med badebroer og faciliteter for handicappede.

4 Liseleje havn A. M. B. A. Side 4 af 7 Figur 1 4. Opgaveorganisation Havnecon Consulting har været koordinator i udførelsen af undersøgelsen. Med baggrund i AaU s mangeårige erfaring i kystmorfologi suppleret med oplysninger og data fra området indsamlet af LH og HC udarbejdede AaU delrapporten: Sedimentationsforhold ved anlæggelse af lystbådehavn i Liseleje. OB udarbejdede, på grundlag af deres kendskab til krav og bestemmelser for forvaltning af naturen i det aktuelle område, den biolgiske del af opgaven og udførte henholdsvis efter en ekskursion til området, henholdsvis på grundlag af konklusionen i AaU s delrapport Liseleje Lystbådehavn vurdering af havneprojektets betydning for Natura 2000 området. De to delrapporter udgør herefter grundlaget for den i afsnit 5 anførte samlede konklusion på undersøgelsen.

5 Liseleje havn A. M. B. A. Side 5 af 7 5. Konklusion 5.1 Marinmorfologi Liseleje ligger på den erosionsmæssigt mest udsatte del af Sjællands Nordkyst imellem Hundested og Gilleleje. De dominerende vestlige vinde på stedet frembringer en netto sedimenttransport langs kysten i nordøstlig retning. Geologisk består kysten ud for og vest for Liseleje af relativt modstandsdygtige glaciale aflejringer, hvorimod kysten fra ca m øst for Liseleje til Tisvildeleje mod øst består af mindre modstandsdygtige postglaciale havaflejringer ( hævet havbund). Området her er opbygget af sand -, grus - og rallag, der danner et marint forland opbygget til en højde af 2 til 2,5 m over daglig vande på grund af Nordsjællands generelle hævning efter den sidste istid. Den oprindelige havbund er i dag overlejret af sandklitter opstået ved vindtransport af materiale fra den af havet eroderede kystklint og strandbred. Dette klitlandskab med dets forekomst af varierende klittyper, med tilhørende fauna og flora, er et specielt og generelt truet landskab i Europa, Danmark og på Sjælland. Nettomaterialetransporten mod øst er ved Liseleje ca m3/ år stigende til ca m3/år ved Tisvildeleje. Hvilket vil sige at strandarealet af det ovenfor anførte marine forland i dag afgiver i størrelsesordenen m3 materiale pr. år, hvilket kan observeres ved at kysten indenfor de nærmeste kilometre øst for Liseleje, gennem de seneste 100 år, er rykket tilbage med en gennemsnitlig hastighed på 0,5 m pr. år. 5.2 Indflydelse af fremtidig havneanlæg. Den planlagte havn tænkes anlagt som en østlig forsættelse af den eksisterende bølgebryder, idet havnens ydermole drejes ud på en vanddybde af ca. 2,5 m mod den i dag eksisterende vanddybde foran bølgebryderen på 1,0m. Dette anlæg vil gribe ind i den nuværende materialetransport således, at der opsamles materiale langs vestsiden af havnen og senere, når dette område er tilstrækkeligt opfyldt, sedimenterer materiale ved havnens NØ- hjørne omkring indsejlingen til denne. Dette vil erfaringsmæssigt medføre, at det nuværende materialeunderskud, på de første 1-2 km af kysten øst for Liseleje, vil blive forøget, dels i startperioden, hvor aflejring mest forgår vest for havnen, dels senere, fordi materialet vil blive aflejret ved havneindsejlingen eller blive videreført på en revle udenfor kysten i stedet for at tilgå denne.

6 Liseleje havn A. M. B. A. Side 6 af 7 Den her omtalte sedimentation vil i den stabile fase medføre at havneindsejlingen skal oprenses hvert år. Under forudsætning af at der ikke foretages afværgeforanstaltninger, vil det med en konservativt antagelse, beregningsmæssigt kunne vises, at der må forventes en forøget årlig tilbagerykning af kysten på ca. 0,1 m jævnt fordelt indenfor området. Etableres der derimod, i forbindelse med havnens anlæg, en form for bypass af materialer, enten ved et fast røranlæg, eller ved at der ved hjælp af entreprenør flyttes sand fra vestsiden af havnen til stranden øst for denne, samtidig med, at evt. oprenset sand fra indsejlingen tilføres samme strandområde, anses den ovenfor anførte erosion for at kunne begrænses til et minimum. Ved en evt. overkompensering i forbindelse med strandfodringen, vil man endog også kunne bidrage til en opbremsning af den allerede igangværende kysttilbagerykning på stranden øst for havnen og reelt forbedre forholdende på den nuværende offentlige badestrand på dette sted samt om muligt nedsætte den nuværende naturlige erosion på større eller mindre dele af strækningen. I forbindelse med havnens anlæg er det planlagt, at der indbygges et overskylsbaseret bølgeenergianlæg ( Type SSG) i ydermolen. Det fastslås at et sådant anlæg ikke vil indvirke på materialebevægelserne i området. 5.3 Havneanlæggets evt. indvirkning på naturforholdene Umiddelbart øst for det planlagte havneområde ligger Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev, der er udpeget med det formål at beskytte bestemte naturtyper samt arter af dyr og planter, som er af betydning i EU. Udpegningsgrundlaget for Tisvilde Hegn og Melby Overdrev omfatter 2 arter af dyr og 15 forskellige naturtyper, hvoraf særligt en række forskellige klittyper er relevante at vurdere i forhold til havneprojektet. Den i afsnit 2.2 anførte forøgelse af indrykningen på 0,1m/år over en strækning på 1-2 km øst for den planlagte havn vil umiddelbart være af en størrelsesorden, som, selv under hensyn til at den naturlige tilbagerykning uden havneanlæg er på 0,5 m/år, ikke vil være i harmoni med det af Danmarks Miljøundersøgelser opstillede kriterium for Gunstig Bevarelsesstatus for klittyperne. De i samme afsnit forslåede og anbefalede afværgesystemer med løbende strandfodring til området øst for havnen anses imidlertid at kunne kompensere eller endog overkompensere for den anførte mer-erosion, hvorfor det, under forudsætning af, at de her anførte tiltag iværksættes, må påregne at anlæggets mer-påvirkning af kysten øst for havneanlægget vil være så minimal, at kriteriet for Gunstig Bevarelsesstatus vil blive overholdt.

7 Liseleje havn A. M. B. A. Side 7 af Andre naturgener. Adgangsvejen til badeområdet er anlagt som handicapvej og udført i en sådan standard, at den kan fungere som adgangsvej til havnen samtidig med dens funktion som handicapvej til den offentlige badestrand. Der anlægges derfor ingen ny vej med påvirkning af naturen i forbindelse med anlæg af havnen. Af andre hensynskrævende naturbeskyttelsesinteresser i området skal fremhæves et strandoverdrev omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser ( 3) umiddelbart nord for Liseleje By. Aktiviteter, der kan påvirke dette areal bør ikke finde sted under anlægsarbejderne. 5.5 Samlet vurdering af det forlagte havneanlægs evt. konflikter med naturbeskyttelsesinteresser. Det vurderes, at såfremt de afværgeforanstaltninger, der nævnes i rapporten, gennemføres, kan projektet realiseres uden betydelige konflikter med de naturbeskyttelsesinteresser, der ligger til grund for udpegningen af det internationale naturbeskyttelsesområde. På vegne af Jørgen Bülow Beck