HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014

Transkript

1 HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen oah@midtjysk-aqua.dk 22. januar 2014 Landzonetilladelse til etablering af 10 stk. dobbelte damme m.v. på matr. nr. 5k og 5l, Boest By, Nr. Snede, beliggende ved Halle Søvej 5, 8766 Nørre Snede Ikast-Brande Kommune har behandlet din ansøgning om etablering af 10 stk. dobbelte damme m.v. på matr.nr. 5k og 5l, Boest By, Nr. Snede beliggende ved Halle Søvej 5, 8766 Nørre Snede, se kortbilag A, B og C. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande Tlf.: Fax: mopet@ikast-brande.dk Etablering af det ansøgte projekt i landzone kræver en landzonetilladelse, i henhold til Planloven 1. Dammene ønskes placeret på et areal, hvor der i forvejen er damme. Det bemærkes, at hele projektområdet, se kortbilag A, i forvejen anvendes til dambrugsdrift og har været det i en årrække. Ikast-Brande Kommune meddeler hermed landzonetilladelse til det ansøgte, i henhold til Planlovens 35, stk. 1. Sagsbehandler: Morten G. Petersen Direkte telefon: Sags ID: 2013/21044 Landzonetilladelsen må først udnyttes efter klagefristens udløb og en eventuel klage har opsættende virkning på udnyttelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jævnfør Planlovens 60, stk. 4. Se desuden efterfølgende klagevejledning. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år efter, at den er meddelt, jævnfør Planlovens 56. Landzonetilladelsen fritager generelt ikke for at indhente eventuelle dispensationer, tilladelser, godkendelser eller andet efter anden lovgivning eksempelvis efter bestemmelserne i Museumsloven 2 om fund af fortidsminder i forbindelse med jordarbejde. Bemærk at det ansøgte projekt blandt andet kræver en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven 3 og 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning (med senere ændringer). 2 Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2006 af museumsloven (med senere ændringer). 3 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse (med senere ændringer).

2 en dispensation for en søbeskyttelseslinje i henhold til Naturbeskyttelseslovens 4 regler. Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er søgt om og givet en byggetilladelse i henhold til Byggeloven 5. Betingelser: Landzonetilladelsen betinges af, at følgende vilkår overholdes: 1. Når dambruget ophører med at være i drift, skal dammene, betonelementer samt øvrige tekniske anlæg m.v. fjernes, og arealet skal herefter reetableres. Dette skal gøres for ejers regning. Ovenstående vilkår af varig interesse tinglyses på ejendommen for ejers regning, jævnfør Planlovens 55. Projektet: Der er ikke ændringer på de 10 dobbelte damme, udover at de bliver lavet i betonelementer. Det ønskes at beholde 7 stk. af de eksisterende jorddamme til sortering, strygning samt mindre produktion. Bliver de ikke brugt i en periode vil vandet fra de øverste damme blive ledt til bundfældning direkte. De 2 stk. leveredamme bliver til 1 leveredam, bundfældning og slambundfældning flyttes til gammel bagkanal, laguner bliver lidt mindre, men vil stadig være store nok til den mængde vand, der er på dambruget. Der etableres 6 stk. avlsbassiner ved klækkehus på 2x10 meter, samt en kumme ved gl. klækkehus til fordeling af vand til nye damme. Dammene placeres under terræn eller i samme højde, som der er nu og placeres i de eksisterende gamle jorddamme. Se de vedlagte kortbilag. Begrundelse: Ikast-Brande Kommunes afgørelse om landzonetilladelse begrundes med følgende vurderinger: Nabobeboelser De nærmeste omkringliggende naboer, (Halle Søvej 3, 8766 Nørre Snede - mod nordvest, Halle Søvej 7, 8766 Nørre Snede mod syd, Halle Søvej 9, 8766 Nørre Snede mod sydøst og Halle Søvej 11, 8766 Nørre Snede mod sydøst), ligger alle indenfor ca. 130 meter fra projektområdet, hvor de nye damme m.v. ønskes bygget oveni de eksisterende damme. Ikast- Brande Kommune vurderer, at da dammene ønskes bygget oveni de eksisterende damme, vil projektområdet hverken visuelt eller brugsmæssigt ændre karakter. Det bemærkes endvidere, at dammene i overvejende grad er afskærmet af eksisterende beplantning. Dammene og projetområ- 4 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 af lov om naturbeskyttelse (med senere ændringer). 5 Lovbekendtgørelse nr af 14. oktober 2010 af byggeloven (med senere ændringer).

3 det i sig selv vil således ikke umiddelbart være synlig for de nærmeste naboer. Efter Planlovens 35, stk. 4 og 5 kan en landzonetilladelse først meddeles, når der er forløbet to uger efter, at kommunen skriftligt har orienteret naboerne til den omhandlede ejendom om det ansøgte med mindre det ansøgte efter kommunens skøn er af underordnet betydning for naboerne. Naboer defineres i denne sammenhæng som ejere og brugere af de ejendomme, hvis ejendomsskel grænser til den ejendom, hvor der søges om landzonetilladelse. Derudover gælder de almindelige partshøringsregler i henhold til Forvaltningsloven 6. Ikast-Brande Kommune skønner på baggrund af det oplyste og ovenstående, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne samt, at ikke andre end ansøger/ejer har partsstatus i sagen. Natur Dammene ønskes bygget oveni de eksisterende damme og projektområdet er på et areal, hvor der i mange år har været et dambrug. Arealet hvor dammene ønskes etableret og projektområdet i sig selv er således ikke en naturtype, som er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Nærmeste registrerede 3-beskyttede naturarealer er henholdsvis en mose mod nord og en sø (Halle Sø) mod øst, som ligger i umiddelbar nærhed af projektområdet. Dambruget (projektområdet) ligger i Natura 2000-områderne (internationale naturbeskyttelsesområder) med habitatområdenummer H49 - Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov samt fuglebeskyttelsesområdenummer F34 Skovområde syd for Silkeborg. Konsekvensvurdering: Ansøger ønsker projektet etableret i Natura 2000 området, Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov ligger habitatområde nr. 49, og fuglebeskyttelsesområde nr. 34. Bilag IV arter: Medlemslandene i EU skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV. Odderen og Damflagermus findes på direktivets bilag IV [Skovognatur 2007]. 6 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012 af forvaltningsloven (med senere ændringer).

4 Beskrivelse af tilstanden for bilag IV arter: Odder: Odder vurderes at være nyindvandret før 2007 og at den har en stabil bestand i området. Det vurderes ikke, at forstyrrelse og trafikdrab har en væsentlig negativ effekt på bestanden. [Natur 2000 basisanalyse]. Odderen lever i tilknytning til både stillestående og rindende vand, saltog ferskvand. Uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulmuligheder i form af vegetation, er oplagte levesteder. For at odderen yngler, skal der i dens territorium være skjul eller fristeder i form af rørskov, krat eller anden bevoksning. Der skal også være ringe menneskelig aktivitet, det vil sige et minimum af færdsel, lystfiskeri og jagt. Findes der tilstrækkelige skjul, er odderen mere tolerant overfor menneskelige forstyrrelser. [Skovognatur dyr og planter 2007]. Damflagermus: Damflagermus er ikke eftersøgt i området, og der foreligger derfor ikke oplysninger om forekomsten. [Natur 2000 basisanalyse]. Habitatområde: I habitat område 49, Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov, skal de følgende naturtyper og arter være i en naturgunstig tilstand: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

5 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Fuglebeskyttelsesområdet: Fuglebeskyttelsesområde F34 rummer levested og ynglelokaliteter for syv fuglearter knyttet til skovhabitater (hvepsevåge, sortspætte, natravn og stor hornugle), heder og overdrev (hedelærke og rødrygget tornskade) samt vandløb (isfugl). I fuglebeskyttelsesområde nr. 34. skal de følgende fugle være i en naturgunstig tilstand: SPA 34 Skovområde syd for Silkeborg: Hvepsevåge Ynglende F3 Stor hornugle Ynglende F1 Natravn Ynglende F1 Isfugl Ynglende F1 Sortspætte Ynglende F1 Hedelærke Ynglende F1 Rødrygget tornskade Ynglende F3 F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade.

6 Gennemgang af de udpegede fuglearter: Hedelærken: Levested: Hedelærken er i Danmark på sin nordligste udbredelse og derfor påvirkelig af klimatiske forandringer hvor køligere og fugtigere somre vil påvirke arten negativt [Natur 2000 basisanalyse]. Hedelærken foretrækker åbne, sandede områder, hvor der er forekomst af både lav vegetation og steder med bar jord, men hvor der også findes spredte træer og buske, hvor fuglene har deres sangposter. Fuglene er således at finde på heder og klitheder, men også hvor der er ryddede områder i nåleskove [Skovognatur, spurvefugle 2007]. Føde: Hedelærken lever hovedsageligt af insekter. Naturpleje for hedelærken: Man kan hjælpe arten ved at sikre, at der er større sammenhængende områder af hede, klitheder og tør åben fyrreskov [Skovognatur, spurvefugle 2007]. Observeret: Hedelærken er observeret ca. 800 meter ssv for ansøgning om plantelagunen. Hvepsevågen: Levested: Hvepsevågen fouragerer dog i mere lysåbne landskaber så som enge og moser, og er således afhængig af, at sådanne findes i nærheden af ynglestedet [dofbasen 2007]. Yngler næsten udelukkende i gammel løvskov. Optræder meget skjult i yngletiden hvor den sjældent kommer ud af skoven [Dybbro og Tofte 2004]. Føde: Hvepsevågen lever ikke overraskende mest af hvepse. Det er dog mest hvepselarver den æder. Trusler: Artens skjulte levevis og den korte opholds tid i Danmark hvert år har muligvis betydet, at den ikke har været så udsat for forfølgelse [dofbasen 2007]. Observeret: Hvepsevågen er observeret to steder i nærheden hvor plantelagunen ønskes. De to steder er henholdsvis ca. 1200m mod vest, hvorfra plantelagunen ønskes, og ca meter mod SV ved Stigsholm sø [Natur 2000 basisanalyse]. Isfugl: Levested: Isfuglen yngler ved søer og vandløb som er omkranset af krat eller skov. Reden placeres i enden af en ca. 1 meter lang tunnel, som udgraves i

7 skrænter i nærheden af dens fiskepladser [dofbasen 2007]. Bestanden af isfugle er lille, men stabil. Isfuglen har sandsynligvis klaret sig godt i perioden med milde vintre i 1990 erne [Natur 2000 basisanalyse]. Føde: Fisk Trusler: Den er en sky art, som ikke tåler meget forstyrrelse hvor den yngler [Dybbro og Tofte 2004]. Observeret: Isfuglen er observeret to steder i nærheden af hvor plantelagunen ønskes. De to steder er henholdsvis ca. 1200m mod vest, hvorfra plantelagunen ønskes, og ca meter mod SV ved Stigsholm sø [Natur 2000 basisanalyse]. Sortspætte: Levested: Sortspætten er en standfugl og findes kun fåtallig i Danmark. Den yngler i både nåleskov, ældre bøgeskov og blandskov. Sortspætten har spredt sig fra Østdanmark og er i en generel fremgang i Østjylland [Natur 2000 basisanalyse]. Føde: Lever hovedsagligt af myrer, især herkulesmyren, men sandsynlig også den røde skovmyre Trusler: Den er afhængig af egnede redehulstræer. Observeret: Sortspætten er observeret ved Stigsholm sø, ca. 1 km sydøst fra den ansøgte plantelagune [dofbasen 2007]. Rødrygget tornskade: Levested: Rødrygget tornskade lever i skovlysninger og i åbne områder med enkeltstående buske og træer, hvorfra den kan holde udkig efter byttedyr [dofbasen 2007].Observationerne af den rødrygget tornskade tyder på at arten er i fremgang. Fremgangen kan sandsynligvis tilskrives en øget opvækst af buske i områder med indlandsklitter. Den rødryggede tornskade fortrækker biotoper som er lysåbne og med spredt buskvegetation [Natur 2000 basisanalyse]. Føde: Føden består af insekter, gnavere og småfugle, som den opdager fra en udkigspost i toppen af buske og træer. Trusler: Manglen på ugødskede og usprøjtede enge og overdrev samt klimatiske ændringer i det 20. århundred [dofbasen 2007].

8 Observeret: Observeret ca. 3,5 km nnv for den ønskede plantelagune [Natur 2000 basisanalyse]. Stor Hornugle: Levested: I Danmark foretrækker arten at yngle på skrænter i grusgrave eller i større skove med begrænset menneskelig aktivitet. Den findes kun i Jylland, hvor der er registreret ynglepar i alle jyske amter. Arten er en udpræget standfugl, men kan dog strejfe, op til ca. hundrede kilometer. Tyske udsætninger af stor hornugle fra opdræt har resulteret i, at arten der ellers uddøde i Danmark i slutningen af 1800-tallet, nu er genindvandret. Ynglebestanden udgør ca. 30 par, alle i Jylland [Skovognatur hornugler 2007]. Føde: Stor hornugle er meget tilpasningsdygtig og tager hvad der er tilgængeligt. De mest almindelige fødeemner er pindsvin, ringdue, hættemåge, råge, brun rotte og mosegrise [dofbasen 2007]. Trusler: Forstyrrelser inden for en afstand af 200 m fra reden i perioden 1. februar 1. juli. Stor hornugle er optaget i den danske Rødliste fra 1997 som sjælden, men under genindvandring [dofbasen 2007]. Observeret: Observeret to steder ca. 8,5 km øst for ansøgning om plantelagunen [Natur 2000 basisanalyse]. Natravn: Levested: Natravnen er i tilbagegang, det skyldes mangel på hedeområder, der er den foretrukne ynglebiotop. I stedet har arten fundet nye biotoper, specielt fyrreskov på sandet bund. Området skal være relativt åbent, men gerne med større træer, da dette betyder mange nataktive insekter, som udgør natravnens føde. Det danske udbredelsesområde er Nord- og Vestjylland, med kerneområder i Thy, ved Skagen og syd for Ringkøbing Fjord [ Føde: Føden består udelukkende af forskellige nataktive insekter, som fanges i flugten. Natravnen jager ved hjælp af synet og har omkring det korte næb små stive børster, som hjælper til at lede insekterne ind i det enorme gab. [ Bestandsudvikling: I takt med at hederne er forsvundet, har natravnen formået at tilpasse sig til åbne nåletræsbevoksninger, og den danske bestand, som i dag anslås til par, menes at være rimelig stabil. Tilbagegangen på europæisk plan tilskrives udover tilplantning og tilgroning et øget pesticidforbrug og dermed effektiv udryddelse af natravnens fødekilder. [

9 Observeret: Det nærmeste sted hvor den er observeret, er i Nr. Snede, by. Bæklampret: Bevaringsstatus: gunstig eller vurderet gunstig Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. Levedygtige bestande inden for både den atlantiske og kontinentale region af Danmark. Antal individer stabilt eller stigende. 2. Stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i hovedparten af de større vandløbssystemer i Nord- og Vestjylland. 3. Egnede gyde- og opvækstområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten til stede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. 2. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. 3. Levested: En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende. Vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. Det vurderes, at projektet til etablering af produktionsdamme i beton ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus for bæklampretten i habitatområde H49 Sepstrup Sande, Velling Skov og Palsgård Skov. Det ønskede projekt er en del af et kommende projekt til ny miljøgodkendelse af dambruget. Samlet vurdering Det er vurderet, at projektet ikke giver en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper fra habitatudpegningen. Der er ligeledes vurderet, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af fuglene fra fuglebeskyttelsesområdet, ligesom bilag VI arterne heller ikke vil blive påvirket væsentlig. Andre udpegninger Ikast-Brande Kommune konstaterer, at det ansøgte projekt ligger indenfor en søbeskyttelseslinje og en skovbyggelinje. Der vil blive meddelt en særskilt dispensation for søbeskyttelseslinjen. Forbuddet mod placering af bebyggelse, campingvogne og lignede inden for skovbyggelinjen gælder ikke, når der er meddelt tilladelse til dette efter Planlovens 35, stk. 1. Endvidere ligger det ansøgte projekt indenfor værdifulde landskaber, uforstyrrede

10 landskaber og geologiske bevaringsværdier. Projektområdet ligger udenfor øvrige bygge- og beskyttelseslinjer samt fredninger og områder der i Kommuneplanen i Ikast-Brande er udpeget som kommuneplanrammer, beskyttede sten- og jorddiger, kulturhistoriske bevaringsværdier, kirkeomgivelser og værdifulde kulturmiljøer. Ikast-Brande Kommune vurderer, at projektet samlet set ikke vil forringe værdien af ovennævnte udpegninger, da der ikke er tale om et nyanlæg eller en væsentlig udvidelse i forhold til det eksisterende areal. Det vurderes, at der ikke vil være en påvirkning af landskabet. Oplevelsen af landskabet fra søsiden vil ikke blive ændret. Offentliggørelse: Afgørelsen om landzonetilladelse er truffet onsdag den 22. januar 2014 og bliver offentliggjort på torsdag den 23. januar 2014 Klagevejledning: Der kan efter kapitel 14 i Planloven klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen det vil sige senest torsdag den 20. februar 2014 ved kommunens kontortids ophør kl Følgende kan klage: Ansøger, miljøministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter Lov om nationalparker 7. Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, er også klageberettede, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og hvis den repræsenterer mindst 100 medlemmer. Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ikast-Brande Kommune, Bygge- og Miljøafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande, så vidt muligt elektronisk pr. til teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk. Klagen vil her fra blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed. Ansøger vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. En klage har opsættende virkning på tilladelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Tilladelsen må således ikke udnyttes før klagefristens udløb. 7 Lovbekendtgørelse nr. 946 af 3. juli 2013 af lov om nationalparker (med senere ændringer).

11 For at få behandlet en klage hos Natur- og Miljøklagenævnet skal klager indbetale et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. (2012-niveau beløbet indeksreguleres den 1. januar hvert år). Klager modtager en opkrævning fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Ikast-Brande Kommune. Betales gebyret ikke på den anviste måde og indenfor den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: Gebyret tilbagebetales, hvis: 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves 2) Klageren får helt eller delvist medhold i klagen 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis klager har indledt forhandlinger med ansøger og/eller kommunen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Naturog Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret for eksempel hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Ifølge 62 i Planloven kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Med venlig hilsen Morten Gjerning Petersen Biolog

12 Vedlagt: Kortbilag A Kortbilag B Kortbilag C - Projektområde - Eksisterende forhold - Plan Hallesø Dambrug Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening dnikast-brande-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund lbt@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, lokal miljøkoordinator lp@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Kano og Kajak Forbund, Idrættens Hus dkf@kano-kajak.dk Dansk Ornitologisk Forening natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, DOF Ikast-Brande ikast-brande@dof.dk Energinet.dk ledningsinfo@energinet.dk Friluftsrådet Midtvestjylland midtvestjylland@friluftsraadet.dk Museum Midtjylland herningmuseum@herningmuseum.dk Naturstyrelsen nst@nst.dk

13

14 Kortbilag B - Eksisterende forhold

15 Kortbilag C - Plan Hallesø Dambrug