Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Transkript

1 Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året er I København er et skib ved at blive gjort klar til en lang rejse HVORDAN TROR I, MAN FÅR SÅDAN ET SKIB TIL AT SEJLE? HVILKEN BESÆTNING, TROR I, ER OMBORD? Vi er alle mødt op på kajen. Skibet skal døbes. Det får navnet Fredensborg. Kaptajn, styrmand og rederiets direktør(lærerne) holder taler. De ønsker at hyre besætning. Alle ansøgere skal udfylde et ansøgningsskema, hvorpå man skal skrive navn alder, fædrene erhverv, kvalifikationer, og hvad man ønsker at blive hyret som. HVAD TROR I, MAN HED PÅ DEN TID? HVILKE ERHVERV, TROR I, VAR ALMINDELIGE DENGANG? Side 1/7

2 Ansøgningerne skrives og afleveres, og der indledes ansættelsessamtaler, hvor alle får at vide, hvad de er blevet hyret som. Så skal vi bemande skibet. HVORDAN TROR I, MAN GIK KLÆDT OMBORD PÅ ET SKIB I 1767? Alle laver deres figur i pap i rigtig størrelsesforhold (så de passer til skibet.) Vi skal lave en liste over, hvad vi skal have med hver især i vores køjesæk. HVAD TROR I, MAN HAR BRUG FOR AF PERSONLIGE EJENDELE PÅ SÅDAN EN REJSE? Vi laver en pakkeliste. Vi skal laste skibet og gøre det klar til afrejse. Vi skal have forråd med til 3 måneder. HVILKEN SLAGS MAD TROR I, MAN SKAL HAVE MED, NÅR MAN SKAL VÆRE LÆNGE TIL SØS? HVAD TROR I, VI ELLERS FÅR BRUG FOR AF ANDRE TING. (FX EKSTRA TOVVÆRK, SEJLDUG ETC.) Vi skal beregne mængderne på de forskellige madvarer ud fra, hvor meget en dagsration pr. mand pr. dag er. Vi laver tønder og kasser med maden i af pap og papir og sætter dem i skibets lastrum. Side 2/7

3 Der er også indkommet besked om nogle handelsvarer, som vi skal have med. De laves også og sættes på skibet. Vi er ved at være klar til afrejse og skal skrive et afskedsbrev til vores pårørende. HVAD TROR I MAN SKRIVER I SÅDAN ET BREV? HVAD TROR I ÅRSAGERNE KAN VÆRE TIL, AT MAN VIL TIL SØS? Vi skriver afskedsbrev. Vi letter anker og sejler ud igennem Øresund. (Dette foregår ved en slags drømme/fantasirejse. Brug fx Edward Griegs Peer Gynt som underlægningsmusik og guid via en fortælling skibet af sted, mens alle med lukkede øjne fantaserer sig med) Vi får positionen på vores rejsemål at vide. HVORDAN TROR I, VI FINDER UD AF, HVOR DET ER? Vi arbejder med længde og breddegrader og bestemmer vores mål, som viser sig at være Guldkysten. Vi skal lægge vores kurs HVORDAN TROR I MAN FINDER VEJ PÅ HAVET? HVORDAN TROR I, MAN FINDER UD AF HVOR LANGT MAN ER NÅET? HVILKEN VEJ TROR I, DET ER BEDST AT SEJLE? Side 3/7

4 Vi arbejder med kompaslæsning og navigation (Hvordan virker et kompas? Hvad er en log og hvordan virker den? Hvad er en Jakobsstav og en sekstant? Osv.) Vi lægger vores kurs og beregner hvor lang tid rejsen vil vare. Vi mangler fersk vand og må lægge til land ved Afrikas vestkyst. HVORDAN TROR I LANDSKABET SER UD? HVAD TROR I DER GROR? HVILKE DYR TROR I, DER LEVER? HVORDAN TROR I, MENNESKERNE LEVER DER? Vi laver et lille udsnit af Afrikas kyst med vegetation, dyr og menneskeboliger. HVAD TROR I, DER SKER, DA VI KOMMER I LAND? Oplevelsen kan dramatiseres, beskrives eller laves som hørespil. Måske bliver vi inviteret med til en fest i en landsby. Vi lærer at danse trommedans og synge og hører afrikanske eventyr. Vi skal gøre nærmere studier om Afrika. Børn vælger om de vil arbejde med dyreliv, planteliv, geografi eller menneskene deres boliger og kultur. Vi skriver bøger, laver plancher etc. om emnet og fremlægger dem for hinanden. Side 4/7

5 Vi sejler det sidste stykke vej ned til Gyldkysten. Vi ankommer til Fort Christiansborg. HVAD TROR I, VI SKAL HER? Vi forklarer, hvad der skal ske. Vi tager en grundig snak om slavehandlen i 1700 tallet. Vi studerer det virkelige Fredensborgs forhold. Vi undersøger spørgsmål såsom: HVORDAN SÅ FORT CHRISTIANNSBORG UD? HVORDAN KOM SLAVERNE DERTIL? HVOR MANGE SLAVER HAVDE DE OMBORD PÅ FREDENSBORG? UNDER HVILKE FORHOLD LEVEDE DE? HVORDAN FOREGIK OVERFARTEN? Vi læser indimellem den første del af Alex Haileys Rødder. Vi skifter handelsvarerne, vi har ombord, ud med slaver, som vi laver og placerer i skibets lastrum. Inden vi sejler fra Guldkysten, skriver vi et brev hjem om vores oplevelser ved Fort Christiansborg. HVILKE FØLELSER SATTE DET I GANG, DA VI OPDAGEDE HVILKEN FRAGT VI SKULLE HAVE MED VIDERE? HVAD KUNNE MAN ELLERS SKRIVE OM REJSEN HERTIL? Side 5/7

6 Vi skriver brevet. Vi afrejser fra Guldkysten med kurs mod De Vestindiske Øer. Undervejs på turen over Atlanten øver vi os i at binde knob, skrive sømandssange, opfinde rottefælder, lære sømandsudtryk, lære om strømforhold og vind osv. Måske kommer der forskellige overraskelser undervejs (Det kunne være mytteri, slaveoprør, - vi er på gal kurs, - vi er løbet tør for eller noget andet) Vi skriver og fortæller om begivenhederne. Vi ankommer til Skt. Croix HVORDAN TROR I, LANDSKABET SER UD? HVORDAN TROR I, EN PLANTAGE SER UD? HVAD TROR I, MAN DYRKER PÅ MARKERNE? HVORDAN TROR I. PLANTAGEEJEREN BOR, OG HVORDAN BOR SLAVERNE? Vi maler akvareller af landskabet og livet på St. Croix. Billederne bliver sammensat tre og tre, og børnene vælger en billedserie og skriver digte over dem. Vi skal vende næsen hjemad, men vi skal have lastet skibet med de varer, vi skal have i bytte for slaverne. HVAD TROR I, DET ER FOR NOGLE VARER, VI SKAL HAVE MED TIL EUROPA? HVAD TROR I, MAN KAN DYRKE HER, SOM MAN IKKE KAN FÅ DERHJEMME? Side 6/7

7 Vi laster skibet med de nye handelsvarer og gør klar til hjemrejsen. Da vi sejler ind i Skagerrak, løber vi ind i et uvejr. Skibet driver mod Norges kyst og går på grund ved nogle rev. Skibet ender sit liv her, men alle folk reddes i land og kommer hjem i god behold. HVAD TROR I, MAN KAN GØRE FOR AT REDDE SIG I LAND FRA ET FORLIST SKIB? HVAD TROR I, FOLK INDE PÅ LAND KAN GØRE, NÅR ET SKIB FORLISER TÆT VED KYSTEN? Vi laver tegneserier over forliset og hvad der sker under redningen af folk og skibets gods. (Efter ide af Peter Jensen) Side 7/7