NR ÅRGANG DECEMBER Søværnet TEMA: AFRIKA. Læs også: Gennem nåleøjet til helikopter controller uddannelsen. HVIDBJØRNEN gjorde en forskel

Transkript

1 NR ÅRGANG DECEMBER 2009 Søværnet TEMA: AFRIKA Læs også: Gennem nåleøjet til helikopter controller uddannelsen HVIDBJØRNEN gjorde en forskel

2 TEMA: ANDET: AFRIKA Dansk militær støtte til Afrika Historisk skridt Søværnets udsendte i Bahrain Djiboutis flådechef besøgte SOK Danmark i spidsen for NATO-flådestyrke Klart skib Lærlingenes reservefar Mere ansvar til kursisterne på Søværnets Taktikkursus Flere kommer igennem frømandsuddannelsen VIBEN var forberedt på det værste Hverdags problemer sættes i perspektiv HVIDBJØRNEN gjorde en forskel Gennem nåleøjet Mandskabet skal kunne redde sig selv Kadetter bliver ambassadører for idræt Kommende sergenter lærer coaching Notitser Hvad blev der af dem? SØVÆRNET Udgiver: Søværnets Operative Kommando Sødalsparken Brabrand Ansvarshavende redaktør: Kommandørkaptajn Mikael Anker Jensen Bill Redaktør: Pernille Kroer Telefon ; pernillekroer@mil.dk Øvrig redaktion: Lisbeth Rinda Torp Artikler til bladet: Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte artikler. Redaktionen belutter, om indsendte artikler optages i bladet. Forsidefoto: Kaptajnløjtnant Daniel A. Christensen, om bord på USS NATIONAL, underviser i SAR som led i Africa Partnership Station langs den afrikanske vestkyst.

3 Tak for en stor indsats i 2009 Når vi om et par uger fejrer nytår, kan vi i søværnet se tilbage på et travlt og begivenhedsrigt Både hvad angår de nationale opgaver, og når det drejer sig om vores deltagelse i vigtige militære maritime operationer ude i verden. I alle henseender har søværnet gennem det forløbne år ydet et væsentligt bidrag til at skabe den maritime sikkerhed, der er en af forudsætningerne for en fredelig udvikling i verden, og som er nødvendig for, at havet frit kan benyttes som transportvej overalt på kloden. I starten af 2009 var det planen, at ABSALON skulle vende hjem, efter at Danmark i fem måneder havde stået i spidsen for den internationale koalitionsstyrke Task Force 150. Imidlertid blev ABSALONs indsættelse i koalitionsstyrken forlænget, så ABSALON efter kommandoskift den 13. januar fortsatte som menigt medlem af Task Force 150 og senere Task Force 151 frem til april. Under den danske ledelse og med ABSALON som flådeenhed blev mange kapringsforsøg stoppet, og et større antal pirater blev afvæbnet og tilbageholdt. I et videre perspektiv var den danske indsats, med Task Force 150 som platform, med til at sætte piratproblemet på den internationale dagsorden. Noget, som også blev positivt bemærket af den internationale civile Maritime Organisation, IMO. I december hædrede IMO således med et diplom alle de flådeenheder, herunder ABSALONs og THETIS besætninger, som indtil nu har deltaget i indsatsen mod pirateri ud for Afrikas Horn. En indsats, som vi vil fortsætte i 2010 under forudsætning af Folketingets godkendelse med kommandoen over NATOs stående fregatstyrke (SNMG1). Omtrent samtidig med, at Danmark overdrog kommandoen for Task Force 150 til Tyskland, overgik kommandoen for NATOs minerydningsgruppe 1 (SNMCMG1) til Danmark for et år frem. Under dansk ledelse, og med THETIS som kommandoskib, har SNMCMG1 i 2009 ryddet et betydeligt antal miner fra havbunden, blandt andet ud for Normandiet og i Østersøen ud for Baltikum. Dermed har SMCMG1 gjort havet mere sikkert at færdes i og på. Desuden har styrken deltaget i øvelsesvirksomhed, heriblandt med canadiske og amerikanske flådeenheder ud for Canadas og Nordamerikas kyster. De to besætninger, som har tørnet om opgaven på THETIS og den dansk-ledede kommandostab, har under hele deployeringen gjort en fantastisk indsats. Hele Forsvaret måtte i 2009 igennem flere sparerunder for at få økonomien i balance. Med vores prioritering af den operative opgavevaretagelse er det lykkedes at opretholde et professionelt beredskab overalt, hvor der var brug for vores indsats. Alle har bidraget til at bremse økonomien op, og det har gjort ondt flere steder, men i det store og hele har vores virksomhed fungeret. Da jeg som hovedregel ser positivt på tilværelsen, kan jeg da også konstatere, at sparerunderne flere steder har udløst kreativitet og har medvirket til, at vi har fundet nye og mere hensigtsmæssige måder at løse opgaverne på. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Manøvren ser på nuværende tidspunkt ud til at lykkes. Således peger alt på, at det er muligt at bringe Forsvarets samlede økonomi for den forløbne forligsperiode i en acceptabel balance. Nu er turen så kommet til at få fastlagt årsprogrammet og dermed økonomien for 2010 og i forlængelse af det få lavet planen for det nye forlig. Det er ikke nogen let opgave, idet Forsvaret for det første har udskudt en række betalinger fra 2009 til 2010 for at opnå den balance, jeg netop har omtalt, og for det andet har et internationalt engagement, der koster flere penge, end der er afsat til det. Der er for mig ingen tvivl om, at opgaver og økonomi kun kan bringes til at nå sammen, hvis der gennemføres reduktioner i strukturen, og det vil givet også ramme søværnet. I skrivende stund er der gang i en række overvejelser om dette, som undersøges og beregnes, men det er endnu for tidligt at sige noget mere konkret om det. Så snart der eventuelt foreligger konkrete og godkendte strukturændringer, vil jeg naturligvis informere om det. Lad os sammen glæde os over, at julen står for døren og dermed samvær med familie og venner. Lad os også lade tankerne stoppe op et øjeblik juleaften og tænke på de af vores kolleger, der passer vagten, mens vi andre nyder samværet med vores kære. Og måske i særlig grad sende en taknemmelig tanke til de af vores kolleger i hæren, der sætter livet på spil for Danmark i Afghanistan. Jeg er stolt over den indsat søværnets personel har ydet i 2009, og der er god grund til at bruge juleferien til at lade op på batterierne. For 2010 bliver også et år med travlhed, hårdt arbejde og et 500 års jubilæum. Tak for din indsats for søværnet i Jeg ønsker dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Nils Wang 3

4 TEMA: Afrika Dansk militær støtte til Afrika Danmark har i mange år været en af verdens førende bidragsydere af hjælp til Afrika. En særlig task force for Afrika under Forsvarskommandoen koordinerer den del af den danske bistand, der drejer sig om støtte til militær kapacitetsopbygning på verdens største kontinent. EASBRICOM EASBRICOM er den overordnede administrative og planlægningsmæssige organisation, der på vegne af kredsen af forsvarsministre i den østafrikanske region varetager opbygning af de østafrikanske stand by styrker. Dette omfatter en brigade af østafrikanske soldater, men også opbygning af en civil politikomponent, der i samarbejde med den militære komponent, skal være klar til at rykke ud, når der opstår konflikter. Der foregår i øjeblikket et studiearbejde, der ser på mulighederne for at opbygge en regional maritim kapacitet. Dette arbejde ledes af Norge men støttes af Danmark, som deltager med en rådgiver i dette arbejde. Afrikas øvrige regioner, der dækker nord, syd, vest og den centrale del af Afrika, har tilsvarende brigader. Målet for EASBRICOM er, at Østafrika skal have en basal operativ kapacitet i Det vil sige, at brigaden skal kunne træde ind som en fredsbevarende styrke i forbindelse med våbenhvile. Fra 2015 er det målet, at brigaden skal kunne indtræde som fredsbevarende og fredsskabende styrke i de mange væbnede konflikter, som Østafrika hærges af. I øjeblikket er der i regi af Den Afrikanske Union indsat en fredsbevarende styrke i Somalia, som kun lige kan holde fred i dele af hovedstaden Mogadishu. I mange områder af landet er der daglige kampe. 4 Danmark støtter Afrika både med humanitær bistand og med militær ekspertise. Alene i perioden afsatte Danmark 248 mio. kroner til Afrika for Fred. Det er et Danida-program, som støtter etableringen og udviklingen af en fælles afrikansk sikkerhedspolitik til forebyggelse af konflikter i Afrika og mæglingsbestræbelser i konflikter som for eksempel i Somalia og Darfur. Hidtil er støtten ydet gennem Udenrigsministeriet, hvorunder der har været udstationeret en dansk militær rådgiver i Afrika siden august Fra 1. januar 2010 ydes støtten i parløb med Forsvarsministeriet. En særlig task force under Forsvarskommandoen koordinerer den danske militære bistand til Afrika. Baggrunden er, at fred og stabilitet på det afrikanske kontinent er forudsætningen for, at de afrikanske lande kan udvikle sig til demokratiske stater. Det er desuden en betingelse for, at Afrika kan løse sine massive problemer med fattigdom, kriminalitet og væbnede konflikter. Herunder løse de problemer, der er knyttet til havet ud for Afrika. Derfor er den militære bistand en vigtig del af den samlede støtte til Afrika. Nordisk samarbejde Om dansk forsvars rolle i Afrika siger chefen for Task Force Africa, generalmajor Kurt Mosgaard: Vi må erkende, at Afrika har vanskelige vilkår for at skabe udvikling, fordi der er mange konflikter. Det hjælper ikke alene at støtte med for eksempel landbrugsprojekter. Hvis der er krig, tør folk ikke plante deres såsæd. Det betyder, at de ikke kan høste. Derfor er vi nødt til at gå ind og gøre noget for at skabe fred. Desuden har vi en interesse i, at vi kan sejle langs med Afrika uden risiko for at blive kidnappet, og at Afrika ikke udvikler sig til et sted, som giver grobund for terrorisme. Task Force Afrika blev etableret i februar Det er en lille organisation på tre personer, som har til opgave at målrette og koordinere dansk forsvars indsats i Afrika. Lige nu lægger Task Force Afrika særligt kræfter i mulig militær kapacitetsopbygning i Østafrika. Det sker i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande, der samarbejder i NACS, Nordic Advisory and Coordination Staff (Nordisk Rådgivnings- og Koordinerings Stab), med kontor i Nairobi. I det nordiske samarbejde er der i øjeblikket udstationeret to danske militære rådgivere i Nairobi. Det er oberst Henrik Vedel og oberstløjtnant Nicolai Stahlfelt Møller. NACS skal koordinere de nordiske landes bidrag til militær kapacitetsopbygning i de østafrikanske stater under EAS- BRICOM (The Eastern African Standby Brigade Coordination Mechanism). Og arbejdet er allerede i gang. Maritim støtte Helt konkret hjalp Danmark, da EASBRI- COM i november gennemførte sin første store militære øvelse med deltagelse af ca soldater. Danmark sørgede for, at militært udstyr blev fragtet ad søvejen frem og tilbage fra Kenya og Sudan til Djibouti, hvor øvelsen skulle foregå. Transporten foregik på søværnets chartrede ARK-skib TOR FUTU- RA under beskyttelse af maritime

5 TEKST: PERNILLE KROER, SOK FOTO: TASK FORCE AFRIKA Stor opmærksomhed: Afskibningen af det militære materiel med TOR FUTURA tiltrak sig store opmærksomhed fra de østafrikanske medier. I begivenheden deltog desuden blandt andre Kenyas forsvarsminister Mohammed Yussuf Haji, Kenyas flådechef general Juluis Mwathathe og Kenyas viceforsvarschef generalløjtnant Julius Karangi. Materiellet skulle bruges til EASBRICOMs første større militære øvelse. specialiater fra søværnets frømandskorps. Uden dette bidrag ville det ikke have været muligt for EASBRICOM at gennemføre øvelsen. Afskibningen fra Mombasa i Kenya foregik da også under stor afrikansk mediebevågenhed og med deltagelse af en forsvarsminister og en udenrigsminister fra Kenya og Comoros. Afrikanerne bestemmer Kurt Mosgaard fra Task Force Afrika understreger, at udfordringen for Danmark og de øvrige lande i det nordiske samarbejde er at lytte til afrikanernes behov og ønsker om støtte: Det er vigtigt, at vi ikke kommer og propper støtte ned i halsen på afrikanerne. Det er deres kontinent, og det er op til dem selv at gøre noget ved problemerne. Vi kan kun komme med forslag til, hvad man kan gøre. For eksempel ud for kysten, hvor afrikanerne har kæmpe problemer med blandt andet ulovligt fiskeri og dumpning af affald. Mens for eksempel pirateri og narkotikasmugling er stort problem for det internationale samfund. Her kunne støtte til opbygning af kystbevogtning være et skridt på vejen til at afhjælpe problemerne, siger Kurt Mosgaard. Han understreger samtidig, at det vil være en langvarig opgave. Mange år endnu Indtil videre er det kun Sydafrika, der har et egentligt søværn, og med en km lang kystlinje vil det vare mange år, inden alle afrikanske kyststater kan have etableret en effektiv kystbevogtning. På spørgsmålet om, hvornår Danmark kan stoppe sin udviklingsbistand til Afrika, svarer Kurt Mosgaard med eftertryk: Jeg gætter på, at der kommer til at gå mindst 50 år endnu. Sandsynligvis endnu længere tid! Afrika er meget langt bagud i udvikling i forhold til Europa, og der vil desværre være konflikter i Afrika i mange år frem i tiden. Verdens rige lande bruger rigtigt mange penge på udviklingsbistand til Afrika. Derfor er det vigtigt, at vi koordinerer indsatsen. Og derfor er det afgørende, at vi har folk i området. Vi kan ikke sidde i Danmark og kortlægge, hvad der sker i Afrika, slutter Kurt Mosgaard. 5

6 TEMA: Afrika Comorro-øerne: Studiegruppen på besøg på Comorro-øerne. Nummer to fra venstre er Daniel A. Christensen. I midten med turban og blå dragt er præsidenten for Comorro-øerne. Historisk skridt mod østafrikansk kystbevogtning I januar forventes de 14 østafrikanske forsvarsministre i EASBRICOM at tage stilling til en nordisk støttet rapport om, hvordan Østafrika kan komme den omfattende kriminalitet ud for kysten til livs. Et ja fra ministrene til rapportens anbefalinger vil være et historisk skridt på vejen mod, at de østafrikanske stater får opbygget egen kystbevogtning. 6

7 TEKST: PERNILLE KROER, SOK FOTO: DANIEL A. CHRISTENSEN, SOK Kender Afrika Den 37-årige kaptajnløjtnant Daniel A. Christensen har fået den røde afrikanske jord under uniformsstøvlerne. I 2009 har han været udsendt i alt i ni måneder. Først til Vestafrika og dernæst til Østafrika Man forstår ikke, hvad opgaven går ud på, før man har været hernede, siger Daniel A. Christensen. Og han ved, hvad han taler om. I ni måneder i 2009 har han været udsendt til Afrika. Først seks måneder om bord på transport- og landgangsfartøjet USS NATIONAL. Det amerikanske flådefartøj sejlede langs Afrikas vestkyst som et led i Africa Partnership Station. Formålet var at tilbyde de vestafrikanske stater hjælp til maritim kapacitetsopbygning. En opgave, hvor der var flere interesser i spil. Den vestafrikanske kyst er blandt andet hærget af ulovligt fiskeri og er transitsted for kokainsmugling fra Sydamerika til Europa. Desuden er der kæmpemæssige olieforekomster ud for blandt andet Nigerias kyst. Militær og humanitær hjælp Vi tilbød afrikanerne undervisning i for eksempel søredning, boarding og fiskeriinspektion. Undervisningen foregik om bord på skibet, hvor vi kunne undervise op til 80 elever ad gangen. Det var et kæmpe set-up, og afrikanerne strømmede til. Desuden lavede vi genopbygningsopgaver på land, hvor vi for eksempel reparerede en gavl på en skole, eller malede væggene på et børnehjem. Derudover havde vi lasten fuld af alt fra babybleer til blyanter, som var sponseret til Afrika af NGO er, fortæller Daniel A. Christensen. Under udsendelsen havde han ansvaret for at forberede besøgene ud for de vest- afrikanske stater. Den opgave gav ham et grundigt indblik i afrikansk kultur og mentalitet. I løbet af de seks måneder den danske kaptajnløjtnant var udsendt, besøgte skibet Senegal, Ghana, Nigeria, Gabon, Cameroun og Liberia, inden Daniel A. Christensen blev udsendt i yderligere tre måneder til Østafrika. Her indgik han i teamet på Nordic Advisory and Coordination Staff-kontoret i Nairobi, som er et nordisk rådgivningskontor, der er oprettet i tilknytning til EASBRICOM. Undervisning: Daniel A. Christensen underviste blandt andet i SAR, da han var udsendt som led i Africa Partnership Station langs Vestafrikas kyst. Det er det nordiske rådgivningskontor i Nairobi, med repræsentanter fra Danmark, Norge, Sverige og Finland, som har tilbudt at bidrage til at udarbejde rapporten for landene i EASBRICOM. Godkender de østafrikanske forsvarsministre rapporten, vil det være et historisk skridt i retning af, at de 14 medlemsstater i EASBRICOM selv kan bevogte kysten ud for Østafrika. Tæt samarbejde Rapporten er udarbejdet på basis af grundige undersøgelser af de østafrikanske landes egen kapacitet inden for kystbevogtning sammenholdt med den stadigt stigende kriminalitet ud for Østafrikas kyst. Rapporten anbefaler, at EASBRICOM i 2010 opretter en maritim afdeling, som skal se på, hvordan de østafrikanske stater i et tæt samarbejde kan udvikle en fremtidig kystbevogtning. Kaptajnløjtnant Daniel A. Christensen fra SOK har sammen med en norsk officer, Jan Dahl, fra det nordiske rådgivningskontor bidraget til at udarbejde rapporten. Daniel A. Christensen siger: Kystvagt frem for flåde Det drejer sig om, at afrikanerne ser sig selv som kystvagter. Konflikterne på land skyldes jo meget de kriminelle aktiviteter på havet. Derfor har afrikanerne brug for en kystvagt, snarere end en flåde, til at stoppe blandt andet våbensmugling eller ulovligt fiskeri. Det gælder om, at afrikanerne selv begynder at se mulighederne. For eksempel i fiskeriet, hvor den afledte mulighed kunne være at bygge fiskefabrikker på land, siger Daniel A. Christensen. Rapporten, der blev forelagt forsvarsministrene i EASBRICOM i starten af november, bygger på fire måneders forarbejde, hvor en dansk og norsk militær-maritime eksperter har besøgt Kenya, Etiopien, Sudan, Comora-øerne, Seychellerne og Djibouti for at indsamle data til rapporten. 7

8 TEMA: Afrika Søværnets udsendte i Bahrain Langt fra Afrika, i Bahrain, arbejder to danske søofficerer i hovedkvarteret for Coalition Maritime Forces. Det er den internationale koalitionsstyrke, som blandt andet opererer i Aden Bugten. Orlogskaptajn Per Moll Petersen skal være i Bahrain i syv en halv måned, mens orlogskaptajn Alex Jensen foreløbig er udstationeret i et halvt år. Deres nærmeste kollegaer i koalitionsstyrkens hovedkvarter kommer fra alle verdenshjørner. Fra USA, Canada, Tyrkiet, Singapore, Sydkorea, Japan, Pakistan, Australien, Tyskland, Holland, England, Frankrig, Spanien og Bahrain. Desuden samarbejder Per Moll Petersen og Alex Jensen med forbindelsesofficerer fra EU og NATO. Diplomati og pragmatisk sans I hovedkvarteret er Per Moll Petersen Assisting Chief of Staff Future Operations, der på dansk svarer til afdelingschef. Han arbejder med planlægningen af alle de operationer, som koalitionsstyrken udfører. Desuden har han ansvar for at udarbejde al operativ dokumentation, og han koordinerer operationer med andre aktører i området, for eksempel EU, NATO og USA. Han er medlem af ledergruppen i koalitionsstyrken og fungerer som bindeled mellem den amerikanske admiral og den resterende del af staben. Hvad er din største udfordring i Bahrain? Det er at forstå andres kulturelle baggrund og måde at arbejde på. Jeg får udviklet mine diplomatiske evner, fordi jeg hele tiden skal samarbejde på forskellig vis afhængigt af, hvilket land jeg samarbejder med. Det er min opgave at skaffe de nødvendige ressourcer i form af skibe og Kort: U.S. Central Intelligence Agency (CIA) NB: De to danske orlogskaptajner er under udsendelsen til Bahrain begge midlertidigt udnævnt til kommandørkaptajner fly til at gennemføre operationerne. Men når man arbejder i en koalition, er meget styret af nationernes vilje til at bidrage, og man har ikke som sådan hånd og halsret over de styrker, der er i området. Derfor går en stor del af min tid med at tale med nationernes repræsentanter for at få dem til at give mig nogen ressourcer, så vi kan løse de opgaver, vi har. Det er udfordrende, men samtidig giver det en meget bred kontaktflade til alle nationer hernede Hvad kan du som dansker bidrage med? Jeg tror, at den danske kultur er god for en multinational styrke. Vi er opdraget til at acceptere forskelligheder, men også til at nå resultater. Jeg tror, at vores pragmatiske indstilling til tingene gør, at vi evner at opnå de nødvendige kompromiser for at få tingene til at ske. Hvordan er det at arbejde og leve i et arabisk land? Der er ikke den store forskel fra derhjemme. Uden for basen er alle venlige og imødekommende. Jeg må sige, at hvad angår dansk omdømme i det arabiske område, har den danske presse ikke nødvendigvis helt ret. Vi er lige så velkomne her som alle andre steder. De lokale arabere synes godt nok, at Muhammedtegningerne var en dum ting, men det er mere ud fra en betragtning, at folk ikke forstår, hvad formål de tjente, hvilket vel en del af den danske befolkning vel heller ikke gjorde.. 8

9 TEKST: UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF SKRIFTLIGT INTERVIEW MED PER MOLL PETERSEN & ALEX JENSEN FOTO: PER MOLL PETERSEN & ALEX JENSEN Udsendte: Per Moll Petersen og Alex Jensen er for tiden udsendt til Combined Maritime Forces i Bahrain. Anti-terror og anti-pirateri Også for Alex Jensen er det en udfordring at samarbejde med kollegaer fra de mange forskellige lande, der er repræsenteret på basen i Bahrain. Dertil kommer de spændende opgaver i hovedkvarterets maritime efterretningstjeneste, hvor Alex Jensen fungerer som souschef. Hvad er din opgave i Bahrain? Jeg er souschef i koalitionens maritime efterretningstjeneste. Jeg varetager den daglige ledelse af afdelingens 24 medarbejdere fra hele verden. Der er løbende udskiftning blandt personellet, og sammensætningen af nationaliteter ændrer sig hele tiden. Alene dette er en udfordring. Men afdelingens opgaver er også spændende. Det er vores ansvar at give beslutningstagerne den bedst mulige viden om fjenden. Hernede er fjenden terrorister og pirater. Vi skal blandt andet søge efterretninger om fjendens mål, strategi, taktikker, kapaciteter, hensigter samt styrker og svagheder. Den største udfordring er at levere vurderinger, der holder. Det vil sige, at det, vi vurderer, vil ske, også kommer til Hvilket geografisk område dækker jeres efterretninger? Vi dækker et område på 2,4 millioner kvadratsømil omgivet af 14 lande. I princippet er det næsten hele Det Indiske Ocean og Aden Bugten, Den Arabiske Havbugt samt Rødehavet. Hvor kan du som dansker gøre en forskel i denne multinationale styrke? Danskerne hernede har høstet meget stor anerkendelse. Både for vores indsats her i staben, men i meget høj grad også for ABSALONs indsats. Jeg tror, at det først og fremmest skyldes vores uddannelse, engelskkundskaber og arbejdsmoral. Hvilke forhold skal I tage hensyn til, når I arbejder i et arabisk land? Når vi bevæger os uden for basen, er det mest under Ramadanen, at vi skal tænke lidt over, hvad vi gør. Når der er Ramadan, er det ikke tilladt at spise, drikke og ryge på offentlige steder. Man må end ikke tygge tyggegummi! Normalt kan vi også godt gå rundt i shorts og t-shirt, mens vi under Ramadanen skal gå i lange bukser og skjorte. Men det meste af tiden er vi jo på basen, og der mærker vi ikke så meget til, at vi er i et arabisk land. Hverdag i Bahrain Som udsendte til koalitionshovedkvarteret i Bahrain arbejder Per Moll Petersen og Alex Jensen alle ugens syv dage. I weekenderne, det vil sige fredag og lørdag, er arbejdstiden dog lidt kortere end på hverdage, hvor de to møder omkring klokken og går hjem mellem klokken og På basen arbejder mellem seks og syv tusinde udsendte, de fleste amerikanere. Møntfoden inden for hegnet er US dollars. På basen findes blandt andet butikker, fast food restauranter, frisør, et kæmpestort fitness center og en svømmehal med afkølet (!) vand. Fritiden går med at købe ind og tilberede aftensmaden på grillen hjemme ved det lejede hus, hvor de to danske orlogskaptajner bor under udsendelsen. Læs mere om Combined Maritime Forces: 9

10 TEMA: Afrika Djiboutis flådechef besøgte SOK Der blev pakket masser af danske erfaringer med retur i kufferten, da Djiboutis flådechef i oktober rejste hjem efter et besøg hos SOK. Besøget var led i en samarbejdsaftale mellem Djibouti og Danmark. Erfaringsudveksling: Djiboutis flådechef, Abdourahman Aden Cher, besøgte i oktober SOK. Djibouti er et lille land, der ligger lige nord for Afrikas Horn. Naboen mod syd er det krigshærgede land Somalia, og farvandet ud for Djiboutis kyst er Adenbugten. I øjeblikket kæmper landet både mod pirateri, ulovligt fiskeri, smugling og risiko for olieforurening. Til at overvåge kysten har Djibouti en flåde på 250 mand og 12 patruljeskibe. Derudover har Djibouti mange venskabslande, der hjælper med maritim kapacitetsopbygning. Målet er, at landet på sigt får etableret en egentlig kystbevogtning. Også Danmark yder støtte til Djibouti. I den anledning havde SOK inviteret Djiboutis flådechef, oberst Abdourahman Aden Cher, til Danmark i oktober. Om samarbejdet siger den djiboutiske flådechef: Samarbejdet består af erfaringsudveksling og selvfølgelig støtte til hinanden. Vi stiller infrastruktur og service til rådighed for Djibouti, mens vi selvfølgelig drager fordel af den erfaring, som det danske søværn har via dets historie, siger Abdourahman Aden Cher. Han fortæller, at Danmark ligesom Djibouti er et lille land, der har en betydningsfuld strategisk position i forhold til havene omkring landet. 10

11 TEKST: LISBETH RINDA TORP JOURNALISTPRAKTIKANT SOK FOTO: LISBETH RINDA TORP OG GERT JENSEN GAVE: Abdourahman Aden Cher havde et billede af en hytte og bålplads i Djibouti med til chef for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang. Abdourahman Aden Cher: Født den 21. oktober 1956 Gik ind i hæren i 1975 to år før Djibouti blev uafhængigt af Frankrig Er uddannet i Frankrig på École Militaire i Paris samt i USA Var i hæren i 23 år, inden han kom ind i søværnet. Her har han nu været i 10 år Han er oberst, da søværnet stadig har grader ligesom hærens. Disse forhold ligner dem, vi har i Djibouti. Derfor synes vi, at Danmark og Djibouti er det perfekte par inden for flådesamarbejde, siger Abdourahman Aden Cher. Det dansk-djiboutiske samarbejde blev etableret i forbindelse med ABSALONs udsendelse til Aden Bugten, hvor Danmark indgik en SOFA-aftale (Status Of Forces Agreement) med Djibouti. Derudover forpligtede Danmark sig til at hjælpe Djibouti med maritim kapacitetsopbygning. Rundtur i Danmark Den djiboutiske flådechefs besøg i Danmark blev brugt til at samle erfaringer, og derfor var den djiboutiske delegation på rundtur til SOKs underlagte myndigheder. Delegationen besøgte blandt andet operationsrummet i Århus, Kattegat Marinedistrikt og OPLOG Frederikshavn. Herfra sejlede delegationen med patruljeskibet DIANA til Korsør. Det var en stor fornøjelse for flådechefen at opleve et skib, som netop har den størrelse, som Djibouti har brug for, siger orlogskaptajn John Ærø Hansen, der havde sammensat programmet for besøget. Under besøget i Korsør fik den djiboutiske delegation forklaret, hvordan Danmark udfører fiskeriinspektion, og delegationen var på besøg om bord på miljøskibet GUN- NAR SEIDENFADEN. Derudover blev delegationen briefet om VTS (Vessel Traffic Service) både i Storebælt og Øresund, hvor Danmark og Sverige samarbejder om at overvåge farvandet. Det var en tur Danmark rundt med fokus på de kystvagtsrelaterede opgaver, som søværnet løser. Derudover skulle vi mødes for at finde ud af, hvor Djibouti har brug for støtte. Fra dansk side ønsker vi ikke at pådutte Djibouti noget, som landet ikke har brug for, siger John Ærø Hansen. Besøget resulterede i, at der Djibouti og Danmark imellem blev identificeret relevante indsatsområder. Djiboutis delegation var blandt andet meget interesserede i, hvordan Søværnet sammenholder AIS (informationer om skibe) med radarinformationer. Ikke mindst fordi, Djibouti har samme slags sensorer som Danmark, og landet er i øjeblikket i gang med at installere radar, der dækker hele landets kystlinje. Med striber på skulderen Den mørklødede flådechef mødte op i SOK i sin hvide uniform, og på skuldrene bar han den djiboutiske flådes distinktioner. Det er noget nyt, at flåden har sine egne distinktioner, da der tidligere ikke blev skelnet mellem hæren og søværnet i Djibouti. Den djiboutiske flådechef har været lidt i modvind, for i Afrika kender de ofte kun til hæren. Derfor har det været svært at få udskilt flåden som en selvstændig enhed, siger John Ærø Hansen. Han fortæller, at det er Danmark, som har doneret distinktionerne. Idet et andet land gik ind på den måde og viste interesse, betød det, at flere i Djiboutis militær og regering er blevet åbne over for at adskille flåden fra hæren. Distinktionerne har gjort det lettere at få nogle politiske beslutninger igennem. Nu er vi rent symbolsk blevet selvstændige fra hæren, og det er Danmark, der har gjort dette muligt, siger Djiboutis flådechef. Han fortæller, at de Djiboutiske distinktioner ligner meget de danske, men da præsidenten besluttede, at der også skulle være en afrikaner med til at designe dem, er de blevet lidt bredere end de danske. Vindmølller Djiboutis flådechef blev under besøget også meget interesseret og fascineret af den danske holdning til ren og vedvarende energi. Det er noget, som Djibouti i øjeblikket arbejder på at forbedre, og derfor fik flådechefen en brochure om vindmøller med hjem sammen med kufferten fuld af de mange erfaringer om kystbevogtning. Djibouti Fakta om Djibouti: Lille østafrikansk land, der ligger på Afrikas Horn med kyst ud til Adenbugten og med Somalia som nabo mod syd Landet blev en selvstændig republik i 1977 efter at havde været fransk koloni. Derfor er fransk også hovedsprog sammen med arabisk Der bor knap mennesker i landet, som er på størrelse med Jylland. 94 procent af befolkningen er muslimer. 11

12 TEMA: Afrika Danmark i spidsen for NATO-flådestyrke mod pirateri Under forudsætning af Folketingets godkendelse overtager Danmark den 25. januar og ét år frem kommandoen over den stående NATO styrke SNMG1. I givet fald bliver det første gang i NATOs historie, at denne flådestyrke af fregatter og destroyere kommer under dansk ledelse. Styrken skal blandt andet bekæmpe pirateri ved Afrikas Horn. NATOs flådestyrker og det danske bidrag til SNMG1 NATO har fire flådestyrker, som alle skal kunne indsættes i konfliktområder med kort varsel. Dels de to SNMGflådestyrker, der består af fregatter og destroyere, dels to minerydningsoperationsstyrker SNMCMG (Standing NATO Mine Counter Measures Groups). Danmark har i hele 2009 haft kommandoen for SNMCMG1. Danmark har tidligere haft officerer udsendt til kommandostaben for SNMG1. NATO har haft stående flådestyrker siden 1960 erne. Størrelsen på SNMG1 varierer og kan bestå af op til seks til otte flådefartøjer (fregatter og destroyere). Det danske bidrag til SNMG1 i 2010 vil under forudsætning af vedtagelse i Folketinget bestå af i alt højst 180 mand. Dels besætningerne på støtteskibene ABSALON og ESBERN SNARE, som vil blive indsat for op til et halvt år ad gangen. Dels kommandostaben på 12 mand. Dette bidrag vil blive støttet af et nationalt støtteelement fra søværnets operative logistiske struktur (OPLOG). Danmark vil have kommandoen over SNMG1 fra den 25. januar 2010 og frem til januar ABSALON vil afsejle Frederikshavn den 5. januar

13 TEKST OG FOTO: PERNILLE KROER, SOK Danmark har allerede givet tilsagn til NATO om at bidrage med et kommandoskib og en stab, der skal lede flådestyrken. Tilsagnet er dog ikke endeligt på plads, før Folketinget har godkendt, at Danmark, som et led i bidraget, deltager i Operation Ocean Shield, der er navnet på NATOs indsats mod pirateri, ud for Afrikas Horn. Folketinget træffer beslutning om det danske bidrag til Operation Ocean Shield den 17. december. Flere opgaver Kommandoskib bliver i givet fald på skift ABSALON og ESBERN SNARE, og chef for flådestyrken bliver den 47-årige flotilleadmiral Christian Rune. Han har tidligere været med som officer i kommandostaben tilbage i 1998, da styrken hed STANAVFORLANT. Siden i sommer har Christian Rune forberedt sig på opgaven sammen med sin stab af 12 danske officerer, befalingsmænd og menige. Desuden vil staben tælle seks udenlandske officerer. Den kommende styrkechef siger om opgaven: Vores opgave som kommando for SNMG1 vil være en anden, end da Danmark stod i spidsen for koalitionsstyrken Task Force 150. Foruden at bidrage til antipirateri, er SNMG1 også er del af NATO Response Force. Endvidere skal vi i perioder fungere som sejlende diplomati for NATO. Turnus SNMG1, der er en forkortelse for Standing NATO Maritime Group 1, skal operere i en turnus med den tilsvarende NATO flådestyrke SNMG2. Flådestyrkerne er på skift indsat i Operation Ocean Shield i cirka fire måneder ad gangen. Når flådestyrken ikke er indsat i Operation Ocean Shield, deltager styrken i øvelser eller udøver NATO-diplomati ved for eksempel at besøge lande, der ikke er medlemmer af NATO. Desuden kan styrken indsættes i NATO operationen Active Endeavour, der gennemføres i Middelhavet og blev etableret efter terrorangrebet i USA den 11. september Formålet med Operation Active Endeavour er at bidrage til den maritime sikkerhed i Middelhavet. Opgaverne, når vi ikke er indsat i Operation Ocean Shield, giver også rigtig god mening. Det er en forudsætning for, at NATO kan have en styrke i konstant højt beredskab, at styrken løbende vedligeholder sine kompetencer ved at deltage i øvelser. Desuden er det vigtigt for NATO, at vi besøger for eksempel ikke-nato lande for at vise vores tilstedeværelse og interesse, siger Christian Rune. Andre vilkår Vedtager Folketinget, at Danmark skal tage kommando over SNMG1 og deltage i Operation Ocean Shield, vil den danske del af kommandostaben være med om bord, når ABSALON efter planen sejler fra Frederikshavn den 5. januar med kurs mod Aden Bugten. Under et kort havneophold på Sicilien slutter fem af de udenlandske officerer sig til staben, inden Danmark den 25. januar i Muscat i Oman overtager kommandoen over SNMG1. Herefter indgår SNMG1 i Operation Ocean Shield til cirka medio marts, hvor SNMG2 igen overtager opgaven. Opgaven for SNMG1 vil på flere punkter være anderledes, end da Danmark bekæmpede pirater i Task Force 150 og 151: For det første er det da en fordel at komme som en alliance i stedet for en koalition. Som NATO-alliance kommer vi med et fælles mandat, og vi er vant til at arbejde sammen. En anden vigtig forskel er, at Danmark nu har indgået en udleveringsaftale med Kenya. Det betyder, at ABSALON og ES- BERN SNARE kan udlevere tilbageholdte formodede pirater til Kenya til efterfølgende retsforfølgelse, siger Christian Rune. NATO-styrken vil under Operation Ocean Shield koordinere indsatsen med de øvrige styrker i området. Det vil sige EU-styrken og Task Force 151, foruden de flådeskibe, som er udsendt af enkeltnationer, blandt andre Rusland, Kina, Saudi Arabien og Indien. Vi ønsker jo alle at gøre noget ved problemet. Så ved at koordinere indsatsen indbyrdes mellem flådeenhederne kan vi blandt andet dække et større område. Og det er nødvendigt. Vi har på det seneste set, at piraterne sejler længere og længere ud. I flere tilfælde har piraterne opereret mere end 800 sømil fra kysten, forklarer Christian Rune. Kommandostaben for SNMG1 vil være udsendt for et helt år, kun afbrudt af et par ugers sommerferie. Styrkechef: Flotilleadmiral Christian Rune, 47 år, er den kommende styrkechef for 13

14 Klart skib! 14

15 TEKST OG FOTO: LISBETH RINDA TORP JOURNALISTPRAKTIKANT SOK Den 5. januar sætter ABSALON endnu engang kursen mod Adenbugten denne gang for at blive indsat som kommandoskib for den stående NATO styrke SNMG1. Erfaringer fra den seneste udsendelse til Task Force 150 og 151 bliver brugt lige fra de første forberedelser. Der lyder høje klonk, og kranerne kører på højtryk for at løfte materiel ud og sætte nyt materiel ind på ABSALONS flexdæk, der efterhånden er ved at være godt fyldt op. Overalt arbejder besætning og medarbejdere fra OPLOG Frederikshavn på at gøre skibet klar til januar, hvor kursen endnu engang bliver sat mod Aden bugten. Til Aden Bugten: Anders Frederiksen og Heidi Hansen fra ABSALONs boardinghold var begge med, da skibet deltog i Task Force 150 og 151. Nu skal de af sted igen. ABSALON skal være kommandoskib for NATOs flådestyrke SNMG1, og vil under forudsætning af Folketingets beslutning - deltage i Operation Ocean Shield, der er NATOs indsats mod pirateri ved Afrikas Horn. Den største forandring i forberedelserne er, at vi sidste gang ikke vidste, hvad vi skulle ned og lave. Vi løste opgaverne, når de dukkede op, og fandt undervejs ud af, at vi manglede forskellige ting. Vi er blevet mere professionelle denne gang, og nu pakker vi alt det udstyr, som vi manglede på den første tur, siger 28-årige Rasmus Teglgaard, der er navigatør og dæksofficer på ABSALON. Han fortæller, at der for eksempel bliver bygget et specielt rum til tilbageholdte pirater, og at der endda bliver installeret et fryserum, som kan bruges i tilfælde af dødsfald om bord. Masser af øvelser Overkonstabel Anders Frederiksen på 30 år er en del af ABSALONs boardinghold. Også han var med på den første udsendelse til Aden bugten. Sammen med den øvrige besætning, og ikke mindst boardingholdet, har han hele efteråret gennemført øvelser for at få alle rutiner helt på plads. Lige nu er man godt træt i hovedet af at øve og øve. Vi har især øvet mange boardinger, men det er også, fordi der er mange nye om bord, som skal lære det hele fra bunden, siger Anders Frederiksen. Under sejladsen mod Adenbugten vil besætningen finpudse færdighederne og træne flere interne procedurer. Vi er blevet mere klar over, hvad vores opgaver egentlig går ud på. Derfor har vi kunnet målrette træningen. Men for skibets ledelse bliver det anderledes, fordi vi nu bliver kommandoskib for en NATO-styrke siger chef på ABSALON, kommandørkaptajn Dan Termansen. Mere ansvar Som chef for ABSALON vil Dan Termansen have ansvar for, at skibet leverer de data, som dagligt kan danne beslutningsgrundlag for NATO-staben. Desuden skal skibschefen være klar til at tage kommando, hvis der skulle ske noget med NATOstyrkens chef, flotilleadmiral Christian Rune. Mere erfaring: Sidst ABSALON var i Aden Bugten, løste besætningen opgaverne, som de kom. Rasmus Teglgaard, der er navigatør og dæksofficer på ABSALON, fortæller, at besætningen nu udnytter erfaringerne fra tidligere. Blandt andet i forbindelse med tjeklisterne for udstyr og bagage. Folketingsbeslutningen om ABSALONs deltagelse i piratjagten forventes at blive taget den 17. december. ABSALON er kommandoskib frem til juli Herefter overtager ESBERN SNARE rollen som kommandoskib. Skibene tørner med tre besætninger, der er udsendt i godt tre måneder ad gangen. 15

16 TEKST: LISBETH RINDA TORP JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK Lærlingenes reservefar For snart et år siden blev Bo Slot ansat som lærlingekoordinator i SOK. Siden har lærlingene haft en person, de kan gå til med spørgsmål om hele uddannelsen. Jeg tror det er rigtig godt for lærlingene, at de har et fast holdepunkt. De kan altid ringe til mig, siger Bo Slot, der er den første lærlingekoordinator i SOK. I januar blev han ansat for at samle trådene for automatikog elektroniklærlingene. Derudover hjælper han også en gang imellem lærlinge fra andre områder. Nu ved de unge altid, hvor de kan gå hen med spørgsmål og problemer med uddannelsen. Bo fortæller, at det tidligere var svært for lærlingene at få svar på spørgsmål om uddannelsen, fordi der ikke var én person, som kendte til hele deres studie. Lærlingenes uddannelse er delt op mellem flere forskellige skoler, praktiksteder og enheder, der har hver sin kontaktperson. Det betød, at lærlingene tidligere kunne ringe rundt til de forskellige uddannelsessteder og spørge uden at få et reelt svar. Der var simpelthen ikke nogen, der havde et overblik. Nu kan de bare ringe til Bo. Før skulle de tale med seks forskellige personer, og så gik gassen lidt af ballonen. Nu samler jeg trådene, så kan man godt sige, at jeg er blevet en slags reservefar for dem, siger Bo. Let at nå Søværnet lod sig inspirere fra hæren, hvor rollen som lærlingekoordinator har været afprøvet i nogle år med gode resultater. Allerede nu, et år efter Bo blev ansat i SOK, står det klart, at det også her er blevet en succes. Udstikkerne er meget svære at få fat i, fordi de også sidder med alle dem, der ikke er lærlinge. Bo kommer nogle gange lige forbi, for at høre hvordan det går, og han er bare lettere at få fat på, siger Casper Søger, der er elektronik-lærling. Han fortæller, at lærlingene er rigtig glade for at have Bo, fordi de altid kan ringe til ham. Han kan også svare på alle spørgsmål om uddannelsen og har ikke så meget fokus på andre ting, hvilket udstikkerne ofte har. 16 På besøg: Bo Slot tager ofte ud på skoler og praktiksteder for at tale med lærlingene og høre hvordan det går. Stillingen som lærlingekoordinator er kommet for at blive, siger Bo. Problemer frem i lyset Bos kollega Henrik Bomholt Nielsen, der er sagsbehandler i SOK med erhvervsuddannelserne som område, er også meget positiv over for den nye stilling. En del af de problemer, som lærlingene fortæller Bo om, var aldrig kommet til mig tidligere, fordi lærlingene vurderede, at det ikke var et problem for SOK, men mere et praktisk problem. I dag fungerer det bedre end for et år siden, og nu får vi løst mange af problemerne, siger han. Problemerne kunne for eksempel være forviklinger med lærlingenes skemaer eller problemer på praktikstederne. Andre opgaver Bo er uddannet minør, men derudover har han blandt andet tidigere været udstikker for SOK. Erfaringen fra sit job som udstikker kan han bruge i sin nye stilling, hvor hans 37 timer om ugen bliver brugt på at tale med mennesker. Bo har, udover arbejdet med at svare på spørgsmål, også været meget inde over rekrutteringen af nye lærlinge. Her er den store udfordring, at der faktisk allerede er fyldt op på næste års uddannelse for automatiklærlinge. Der er derfor mange håbefulde ansøgere, som skal vente med at begynde på uddannelsen til året efter. Det er et nyt luksusproblem. Vi kan jo ikke tilbyde dem ansættelse, inden de skal starte, så jeg prøver på at motivere dem til at holde dampen oppe, siger Bo. Han fortæller, at efter en lang snak, er der mange af aspiranterne, der går med til at vente.

17 TEKST OG FOTO: LISBETH RINDA TORP JOURNALISTPRAKTIKANT SOK Mere ansvar til kursisterne på Søværnets Taktikkursus Lange diasshow og tavleundervisning er byttet ud med cases, taktiske spil og mere tid i simulator. Søværnets Taktikkursus har ændret et af deres primære kurser Taktisk Officers Kursus. Nu skal hver kursist selv finde den bedste indlæringsmetode og bruge den. Bedre end klasseundervisning Det er en utrolig udfordrende form for undervisning, især fordi vi har meget medbestemmelse i udfaldet. Vi får rammerne, og så skal vi selv udfylde dem ved at bruge vores erfaringer. Vi rykker meget mere, end vi ville med klasseundervisning, siger Anders Bay Nissen på 30 år, der er en af efterårets TOK-kursister. Han fortæller, at undervisningen ligner mere den hverdag, som han og de andre kursister vil møde til januar, når kurset slutter, og de skal ud på enhederne. Undervisningen på TOK bliver afsluttet med et stort taktisk spil, der foregår i realtid. Det er der blevet tid til på grund af den nye undervisningsform. Det er første gang, at eleverne skal spille 48 timer i træk. Før i tiden gav vi dem kun et snapshot af, hvordan virkeligheden ser ud. Nu spiller vi i real tid, og på den måde lærer kursisterne for eksempel, at der også er ventetid engang imellem, siger Richard Kingo Andersen. Flytter brikker: Anders Bay Nissen (th) og Kenneth Buur Jensen er begejstrede for den nye undervisningsform på TOK. Nu er der blandt andet mere tid til taktiske gulvspil. Røde og blå brikker ligger spredt ud over gulvtæppet, der ikke har et helt almindeligt mønster. Gule, brune og blå farver præger tæppet, og til sammen danner de et kort over Mellemøsten. Der er gjort klar til en uges taktisk spil på Søværnets Taktikkursus i Frederikshavn (TAK). I Frederikshavn har kursisterne på efterårets Taktiske Officers Kursus (TOK) arbejdet på en helt ny måde. Hvor der før i tiden var meget tavleundervisning, er det nu i højere grad kursisterne, der står for egen indlæring. Det betyder, at der bruges mere tid på det praktiske som gulvspil og gruppeopgaver i skibssimulatoren. Det er ikke længere kun os, der står ved katedret og underviser eleverne. Vi kaster dem derimod ud på dybt vand, men så er vi selvfølgelig med til at guide dem ind på det rigtige spor. Vi giver dem for eksempel et bud på et slutprodukt, siger Richard Kingo Andersen, der er faggruppeleder og holdofficer på TAK. Han fortæller, at mange af kursisterne har sejlet lige så meget som lærerne, og derfor bliver deres erfaringer i større grad brugt. Kursisterne skal også bruge mere tid på at hjælpe hinanden. Bor på skolen Udover selve undervisningsformen er TOK også blevet et internatkursus. Det vil sige, at kursisterne nu bor på skolen, og at underviserne kan lægge undervisning og forvente lektielæsning mellem klokken 8.00 og Det virker motiverende, at vi er tjenestesat i den periode. Nu får vi alle godskrevet arbejdstid, og på den måde bliver der ro til at koncentrere sig om kurset, siger Anders Bay Nissen. Han fortæller, at det også er godt for familielivet. De nye arbejdstider betyder nemlig, at han hver uge har weekend på tre dage, hvor han kan besøge sin kone og sit barn i Middelfart. Indtil nu virker det som om, at den nye undervisningsstil har båret frugt. Vi har haft midtvejssamtaler, og det ser ud som om, at eleverne tager godt imod den, siger Richard Kingo Andersen. 17

18 Flere elever klarer frømandsuddannelsen Siden elevskolen i Søværnets Frømandskorps indførte en ny måde at undervise på, gør flere elever uddannelsen færdig. 27-årige Jens er én af dem. Det er hårdt rigtig hårdt. Sveden pibler frem på panden, og Jens kæmper sig frem med sin tunge rygsæk. 120 eren er en af frømandskorpsets mest krævende marcher. Jeg kan ikke mere, tænker han, og et øjeblik overvejer han at smide alt og 18

19 TEKST: LISBETH RINDA TORP JOURNALISTPRAKTIKANT SOK FOTO: FKP OG LISBETH RINDA TORP give op. Men så ved han også godt, at det vil være slut med frømandsdrømmen. Bimse, der er leder af elevskolen, ser Jens opgivende blik. Jeg bliver nødt til at have et billede af dig, for du går fra i dag, siger Bimse med et skævt smil på læben. Det viste sig heldigvis, at Bimse tog fejl, for da dagen var omme, hang Jens stadig på. Vi blev tvunget til at finde ud af, hvordan vi kunne producere flere frømænd, men beholde samme kvalitet på uddannelsen, siger Kim Østergaard. Han fortæller, at de ved hjælp af eksterne konsulenter fandt frem til, at en ny undervisningsmetode kunne være vejen frem for frømandskorpset. De valgte den anerkendende tilgang, der kort sagt går ud på, at arbejde med kommunikationen mellem elever og instruktører. I løbet af 2002 blev alle instruktørerne derfor sendt på kurser for at lære den nye måde at undervise på. Antallet af beståede elever er siden steget lidt hvert år fra tre til de ni, som er bestået i år. Fokus på tilgangen En ting, der virkelig betyder noget, er den måde instruktørerne taler på. De er meget opmærksomme på, hvilken effekt det, de siger, får, siger Kim Østergaard. Eleverne til psykolog En anden del af den anerkendende undervisning er, at skolen har hyret en psykolog, Det gav lige lidt gejst, og det gjorde, at jeg klarede dagen, selvom det var sådan en lille ting, siger 27-årige Jens om Bimses smil og kommentar. Jens blev færdiguddannet fra elevskolen i Søværnets Frømandskorps i oktober. Mangel på frømænd Bimse, der hedder Kenn Ole Nielsen, har været leder af elevskolen i to år. Han overtog jobbet efter Kim Østergaard. De to fik i 2001 til opgave at få flere elever gennem frømandsuddannelsen. Skolen oplevede nemlig, at for mange startede på uddannelsen og faldt fra undervejs. Samtidig var der brug for flere frømænd på grund af Danmarks engagement i flere internationale operationer. Alt i alt betød det, at der var mangel på frømænd. Anerkendende ledelse på frømandskorpsets elevskole Konteksten for anerkendende ledelse på elevskolen tager sit udgangspunkt i, at udvikle og bibringe den enkelte elev en stor personlig og social kompetence. For elevholdet gælder det, at opbygge og udvikle en samværs- og diskussionskultur (social konstruktion) hvor det handler om, at skabe intimitet i gruppen. Herigennem skabes en platform for, at den enkelte kan og vil fortælle sin personlige historie. Den enkelte skal føle, at de andre i gruppen har lyst til at lytte til ham. Dette er en forudsætning for, at man føler sig hørt, set og forstået og dermed anerkendt for den, man er. Anerkendelse betyder ikke enighed, men derimod en bestræbelse henimod forståelse - at kunne begribe, hvorfor det må være sådan for den anden. Det nye i undervisningen er, at instruktørerne har meget fokus på, hvad de siger til eleverne. Instruktørerne kan for eksempel være meget hårde på et tidspunkt for pludselig at vise en menneskelig side, som eleverne slet ikke havde regnet med. Instruktørerne skal altså sørge for, at eleverne får fornemmelsen af, at instruktørerne vil dem det godt, også selvom øvelsen er hård. Udover måden at tale på, kan den nye metode også ses i den måde, lærerne underviser på. Hvis en elev har problemer med at forstå, sørger instruktøren for at forklare det på andre måder, indtil eleven er med. der har timer sammen med eleverne. Her kan de tale ud om problemer på uddannelsen, og fortælle kammeraterne hvordan de har det. Det var super godt, at vi havde de timer. Der kunne jeg virkelig åbne mig op. Det har gjort, at jeg kunne få arbejdet til at hænge sammen med familielivet, siger den nyuddannede frømand Jens, der under uddannelsen pendlede fra Kongsøre hjem til kæresten i København hver weekend. Selvom Jens som elev i princippet ikke nødvendigvis skulle lægge mærke til den nye slags anerkendende tilgang, kan han alligevel genkende det fra mange situationer. Instruktørerne prøvede virkelig at få os til at forstå tingene, og hvis det ikke lykkedes første gang, så gik de ind fra en anden vinkel i stedet for at håne os, siger Jens. Han har også lagt mærke til, at instruktørerne ændrede væremåde i forskellige situationer. For eksempel fra at være meget alvorlige til pludselig at vise en lidt mere menneskelig side. Præcis som det skete, da Jens på 120 eren var ved at give op, og Bimse pludselig kom med en sjov kommentar. Kenn Ole Nielsen er forsat leder på frømandsskolen, og Kim Østergaard er i dag selvstændig ledelseskonsulent. Jens er ikke den nyuddannede frømands rigtige navn. Han ønsker at være anonym på grund af fremtidige arbejdsopgaver. EN SUCCES: Kenn Ole Nielsen (til venstre) og Kim Østergaard fik i 2001 til opgave at få flere elever gennem frømandsuddannelsen. Ved hjælp af anerkendende ledelse er det mål nu nået. 19

20 VIBEN var forberedt på det værste På den sidste dag i Northern Coast øvelsen i oktober fik VIBEN noget at se til. Enheden skulle sammen med to svenske korvetter eskortere en konvoj af forsyningsskibe sikkert i havn. Men inde i havnen lå pirater i gummibåde på lur. En tung, fugtig dis har lagt sig over bugten. Det drypper lidt fra himlen, men ellers er der helt stille. På en lang perlerække gliderde store skibe roligt gennem vandet. Pludselig lyder der motorstøj, og frem fra den grå tåge dukker et hav af sorte gummibåde op. Den ene efter den anden kommer de med fuld fart mod konvojen. De cirkler om de store forsyningsskibe, og piraterne i gummibådene smider gule røgbomber og skyder med maskingeværer mod skibene. VIBEN er ellers kun få hundrede meter fra målet, men slipper ikke uden denne sidste forhindring. Udraderes hurtigst muligt Vi skulle virkelig reagere hurtigt! Vi måtte finde ud af, om det bare var turister, som var ude at sejle i gummibåd, eller om der var tale om fjendtlige pirater. Da de smed gassen, blottede de deres hensigter, og vi kunne gå ind i selvforsvar. Derefter var det bare med at få dem udraderet hurtigst muligt, siger chefen for VIBEN, kaptajnløjtnant Michael Landmark. Han og resten af besætningen deltog i slutningen af oktober i den internationale øvelse Northern Coasts som var arrangeret af den tyske flåde. VIBEN og to svenske korvetter fik under øvelsen til opgave at eskortere en Søslag: Piraterne lå på lur, da VIBEN med konvojen af forsyningsskibe nåede havnen i Eckernförde. Kampen varede i flere timer, og til sidst lykkedes det VIBEN og to svenske korvetter at jage piraterne på flugt og få forsyningerne sikkert i land. 20