Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle
|
|
- Pernille Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle? Anders P. Tøttrup DOF SV 15. Marts 2013
2 Aristoteles (ca. 300 fkr): Fuglene forvandler sig Carl von Linné (1700-tallet): Fuglene overvintrer på bunden af søer
3 Hans Christian Cornelius Mortensen Første forsøg med ringmærkning fandt sted med stære i 1899
4 Rubinstrube (kolibri på 5 gram) flyver km nonstop Fuglekonge (9 gram) kan flyve 444 km på ét døgn Stenpikkeren kan flyve km nonstop og km årligt Islandsk Ryle flyver km nonstop Havternen flyver km årligt og > 1 million km igennem livet
5 Trækfuglene går tilbage Habitat ødelæggelser Barrierer Overudnyttelse Klimaændringer Sanderson et al Heldbjerg & Fox 2008
6 Langdistance trækfugle er 8-10 måneder af året væk fra yngleområdet Vores uværende viden baseret på : Vi ved fortsat meget lidt om: hvordan trækfugle finder vej hvornår og hvordan trækket forløber hvordan træksystemet er udviklet Ringmærkning Stabile isotoper Genetisk (markører) Træk Yngle Træk Vinter Den teknologiske udvikling giver nu mulighed for detaljeret viden om trækruter og rasteområder!
7 Yngletid 3 måneder Rød-rygget Tornskade Lanius colluria Træk 2 måneder Træktid 2 måneder Vinter 5 måneder
8 Yngletid 1 måned Træk 2 måneder Træktid 2 måneder Vinter 7 måneder Gøg Cuculus canorus
9 Teknologi i bevægelse Tracking individuals year-round Bridge et al. 2011, BioScience
10 10 Fiskeørn 22 g
11 Fiskeørn 11
12 Hvad er fugletræk? Regulære sæsonbestemte bevægelser fra yngleområder til vinterområder og retur Hvorfor trækker fuglene? Udnyttelse af årstidsvariationen Lavere konkurrence og prædation
13 Wikelski et al Satellit sendere: > 5 g Fugl min. 100 g
14 Hvad er en lyslogger? Vejer 0.5g -> fugle på 13g Registrerer lysintensitet én gang per minut Dagslængde (breddegrad) Midnat/middag (længdegrad) Lysloggeren skal tilbagetages Stor unøjagtighed
15 50,00 45,00 Breddegrad 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0, Længdegrad
16
17 Projekt Rødrygget Tornskade Arten er i tilbagegang i NV Europa Langdistance-trækfugl Lille viden om vinterområde og trækveje Fx kun 4 sub-sahara genfund fra DK
18 Korner-Nievergelt et al Ringing and Migration
19 Formål Beskrive artens trækstrategi fx trækhastighed og trækrute Øge viden om vinterområdet Trækbevægelser i Afrika Øget viden -> bedre beskyttelse
20 Projekt Rødrygget Tornskade >100 ynglepar af Rødrygget Tornskade i Gribskov Samarbejdsprojekt med Lunds Universitet
21 Fangst af tornskader i Gribskov
22
23 Påsætning af lysloggere
24
25
26
27 11. Maj 2010
28 Feltarbejde 2009 I alt 78 individer påsat lysloggere 42 (Gribskov), 36 (Skåne og Øland) 13 retur (17%) heraf 9 med data Feltarbejde 2010 I alt 35 individer påsat lysloggere 20 (Gribskov), 15 (Skåne) 7 retur (20%) heraf 5 med data
29 Departure: 14 August 9 days, 2300 km
30 Departure: 14 August Arrival: 23 August 9 days, 2300 km 15 days
31 9 days, 2300 km 15 days 7 days, 3700 km Departure: 7 September 53 days Arrival: 14 September
32 9 days, 2300 km 15 days 7 days, 3700 km 53 days 11 days, 3700 km Departure: 8 November 129 days Arrival: 20 November
33 9 days, 2300 km 15 days 7 days, 3700 km 53 days 11 days, 3700 km Arrival: 19 April 129 days Departure: 29 March 20 days, 3000 km 8 days
34 Arrival: 26 May 9 days, 2300 km 15 days 7 days, 3700 km 53 days 11 days, 3700 km Departure: 27 April 129 days 20 days, 3000 km 8 days 32 days, 8700 km 75 days
35 Ny viden fra lysloggerne Ensartet løkketræk Smal front forår bredere front efterår I alt 22,000 km (løkketræk ekstra 1,000 km) En tredje stationær periode i Sahel Kun et kort stop om foråret Total staging time (no. of days) Travel time (no. of days) Total duration (no. of days) Tøttrup et al. 2012, Proc Roy Soc B Autumn Spring Autumn Spring Autumn Spring
36 Ny viden fra lysloggerne Hurtigere træk mellem rasteområderne om efteråret Men samlet trækperiode hurtigere om foråret Hastigheder på 550 km/day indikerer at fuglene også trækker om dagen Hurtigt træk tværs over Afrika Tøttrup et al. 2012, Proc Roy Soc B
37 Spring Autumn Female Male Female Male Mean migration speed (km/day) by season and sex
38 Arrival to Breeding Area Departure day - Non-breeding arae Spring Arrival in breeding Areas Trækfænologi: Først afrejse tidligst retur næste forår Departure from breeding Areas Først afrejse fra vinterområdet tidligst ankomst til yngleområdet Departure from Non-breeding Area Først ankomne til vinterområdet rejser først Arrival day - Non-breeding area
39 I 2011 ankom de sidste Afrikatrækkerne meget sent fx Nattergal, Kærsanger og Rødrygget Tronskade
40 Red-backed Shrike Lanius colluria Thrush Nightingale Luscinia luscinia
41 First arrival at Ottenby, Sweden Red-backed Shrike Lanius colluria Thrush Nightingale Luscinia luscinia
42 0,010 0,005 0,000 Thrush Nigthingale Red-backed Shrike May comparison Species Wintering region ΔFirst ΔMedian Lesser Whitethroat Northern Africa -1 1 Whitethroat Northern Africa -1 1 Icterine Warbler Central Africa -1-4 Spotted Flycatcher Southern Africa -3 2 Barred Warbler South-eastern Africa Red-backed Shrike South-eastern Africa Thrush Nightingale South-eastern Africa -16-7
43 Number of days Number of days Breeding departure Non-breeding arrival Non-breeding departure North-east Africa arrival North-east Africa departure Breeding arrival
44 Number of Horn of Africa stop-over days Red-backed Shrike Thrush Nightingale
45 Red-backed Shrike Lanius colluria Thrush Nightingale Luscinia luscinia Tøttrup et al. (2012) Science
46 Red-backed Shrike Lanius colluria Thrush Nightingale Luscinia luscinia Tøttrup et al. (2012) Science
47 Red-backed Shrike Lanius colluria Thrush Nightingale Luscinia luscinia Tøttrup et al. (2012) Science
48 Horn of Africa NDVI
49 Effekt på ynglesucces? o Seneste ynglestart sinden 1993 (Holland); o 7 dage senere i 2011 ift (Danmark) o Ynglesucces og populationsstørrelse normal i 2011 (Sweden, Holland, Denmark)
50 DR P1 Natursyn 29/8 2009: Fugl med rygsæk Natursyn 29. aug :07 De rødryggede tornskader forlader os hvert efterår for at rejse sydpå. Men nøjagtig hvor tager de hen? En ny metode skal gøre os klogere - nemlig en lille rygsæk monteret på fuglens ryg. Følg med Anders Tøttrup på fuglejagt i Grib skov.
51
52 Tak til: Per Ekberg Pedersen Caretakergruppen i Gribskov Troels L. Petersen Kasper Thorup og Mikkel Willemoes Kristensen Zoologisk Museum Thomas Alerstam Lund Universitet Raymond Klaassen, Roine Strandberg og Carsten Rahbek
53 Tak for jeres op mærksomhed
Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere
Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland
Læs mereTræk og overvintring for hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark
Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Dansk Ornitologisk Forening 24. november 2014 Træk og overvintring for hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark Henning Heldbjerg og Iben Hove Sørensen Projekt Fokuseret
Læs mereStrandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher
Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler
Læs mereVildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?
Læs mereHavterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts
Havterne Sterna paradisaea Terna Arctic tern H avternen yngler cirkumpolart i arktiske egne samt nogle steder i temperede egne. Den yngler i kolonier i kystnære egne samt ved søer og elve i fjeldegne og
Læs mereJuli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening
Extracts about ringing at Gedser Bird Observatory description and En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereHome range og habitatanvendelse for danske hedehøge i ynglesæsonen
Home range og habitatanvendelse for danske hedehøge i ynglesæsonen Monitering af danske hedehøge ved hjælp af GPS-loggere Af Iben Hove Sørensen, Michael B. Clausen & Henning Heldbjerg Projekt Fokuseret
Læs mereSkal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?
Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Anders P. Tøttrup @anderstottrup Naturmødet 2017 Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University
Læs mereRingmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til Resultater og analyser
Ringmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til 2017 - Resultater og analyser Ringing at Gedser Bird Observatory and Ringing Station in the years from En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo
Læs mereAlmindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse
Almindelig kjove Stercorarius parasiticus Kjógvi Arctic skua Almindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse på den nordlige halvkugle, overvejende i kystnære områder i bl.a. Grønland, Island, Færøerne,
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Nattergal. Status
Videnskabeligt navn: Luscinia luscinia (L) Nattergal Status Nattergalen er en almindelig ynglefugl i den østlige del af Danmark, hvorimod den kun yngler meget spredt i Vestjylland. Der går næsten en grænse
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereRingmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til Resultater og analyser
Ringmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til 2017 - Resultater og analyser Ringing at Gedser Bird Observatory and Ringing Station in the years from En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereHvorfor ringmærkes fugle?
Hvorfor ringmærkes fugle? Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Ringmærkning udføres i videnskabeligt øjemed Hvorfor ringmærker vi fugle? En let metalring med et løbenummer
Læs mereFUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Læs mereRingmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2018 Resultater
Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2018 Resultater Ringing at Keldsnor Fuglestation during the year 2018 Results En rapport fra Keldsnor Fuglestation A report from Keldsnor Fuglestation af Alejandro
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereFuglestationerne og ringmærkningen
Fuglestationerne og ringmærkningen JØRGEN RABØL (With a summary in English: Danish bird observatories and their ringing of migrants) Dette er et personligt og ind imellem polemisk indlæg. Det er ikke en
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereNogle resultater af ringmærkningen af Hvid Stork i Danmark
Nogle resultater af ringmærkningen af Hvid Stork i Danmark 1901-98 HANS SKOV Siden den første Stork i Danmark og i verden blev ringmærket i 1901 af H. Chr. C. Mortensen fra Viborg, er der frem til og med
Læs merePAKKEREJSE-ANKENÆVNET
PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2014/0193 afsagt den 21. maj 2015 ****************************** KLAGER KHS (12 personer) SALGSBUREAU ARRANGØR Hekla Travel A/S Hekla Travel A/S REJSEMÅL
Læs mereFuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBlåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand
Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 1. februar 2016 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 4 SEPTEMBER - DECEMBER 2015 Tekst: Henrik Knudsen og John Frikke Så kom
Læs mereCenter for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm
Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af
Læs mereProjekt Hedehøg 2010
Projekt Hedehøg 2010 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Jens Peter Bjerrum, hedehøgevært ved Brøns, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i reden som blev
Læs merePatterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi
Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereFRA TRUET TIL SUCCES TIL PROBLEM
INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITET BIODIVERSITETSSYMPOSIET 1.-2. FEBRUAR 2017 FRA TRUET TIL SUCCES TIL PROBLEM NYE VEJE TIL FORVALTNING AF STIGENDE BESTANDE AF GÆS Jesper Madsen & Anthony D. Fox
Læs mereBLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk
BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og
Læs mereFugle i naturen. 05.06.16 11.06.16 I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye
Fugle i naturen 05.06.16 11.06.16 I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye Mærk vingesuset fra nogle af naturens mest fascinerende skabninger, få en flyvende start
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereFuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren
Læs mereAktuelt. Trækfuglene og klimaændringerne
Aktuelt Trækfuglene og klimaændringerne Der findes trækfugle på alle Jordens kontinenter. De bevæger sig over enorme afstande på relativt kort tid og kan herved udnytte resurser, som kun er tilgængelige
Læs mereAktuelt. Europæisk tranekonference i Tyskland
Aktuelt Rastende Traner i Rügen-Bock-regionen i Nordøsttyskland, en af de største rastepladser i Nordeuropa. Foto: Günter Nowald. Europæisk tranekonference i Tyskland Den 7. europæiske tranekonference
Læs mereHedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mereFuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning
Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk
Læs mereKriterier for ringduers yngletid og forårstræktid
Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereCenter for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns
Arrangør Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid 15. 16. april 2013 Sted Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Universitet Ole Maaløes Vej 5 2200 København
Læs mereFødeanalyse baseret på gylp fra hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark
Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Dansk Ornitologisk Forening 24. november 2014 Fødeanalyse baseret på gylp fra hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark Henning Heldbjerg og Iben Hove Sørensen Projekt
Læs mereRovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016.
Rovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016. Deltagere: Mogens Høg Andersen, Søren Andersen, Niels Peter Andreasen, Johannes Bang, Flemming H. Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2007
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereEfterårets rovfugletræk
Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder
Læs mereStrategi for fuglestationer i Danmark
Strategi for fuglestationer i Danmark 2019-24 Et notat fra Dansk Ornitologisk Forenings Fuglestationsudvalg Version: September 2018 1. Indledning Dansk Ornitologisk Forenings tre A-fuglestationer, Skagen,
Læs mere6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ
6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i
Læs mereSjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gøg. Status og udbredelse
Gøg Videnskabeligt navn (Cuculus canorus) Status og udbredelse Gøgen er i Danmark en almindelig yngletrækfugl, og er udbredt over hele landet. Gøgen er udbredt i hele Europa til det nordlige Skandinavien,
Læs mereNy metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen
Linda Christensen lch@transport.dtu.dk Undersøgelse af udlandsrejser med overnatning Hvorfor? Indenlandske rejser med overnatning er fravalgt Med de senere års TU haves rimelig god viden om indenlandske
Læs mereTræktælling ved Gedser Odde i efterårene fra 2003 til Resultater og analyser
Træktælling ved Gedser Odde i efterårene fra 2003 til 2017 - Migration counts at Gedser Odde in the autumns from 2003 to 2017 - Results En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version x November
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereHavvandsstigningernes betydning for habitatnatur og biodiversitet eksempel fra Limfjorden
Havvandsstigningernes betydning for habitatnatur og biodiversitet eksempel fra Limfjorden TORBEN EBBENSGAARD, COWI 1 Analysens afgrænsning og metodik Limfjorden, næringsbelastning Dataanalyse af Limfjordens
Læs mereEventyr på Færøerne Sommeren 2016
Team Island en del af A/S info@ Eventyr på Færøerne Sommeren 2016 Fra Kastrup eller Billund eller lufthavn Rejse nr. F-100 På denne tur er der god tid til at opleve Færøerne bedste steder, i roligt tempo.
Læs mereRingmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu
Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu CARSTEN RAHBEK, KASPER THORUP OG JESPER JOHANNES MADSEN Sjaggeren, der hopper rundt i haven og spiser af vinterens udbud af rådne æbler, er ankommet fra Norge
Læs mereForskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse
Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse Henning Heldbjerg & Iben Hove Sørensen Hedehøgen er en sjælden ynglefugl i Danmark med blot 20-25 ynglepar,
Læs mereHættemågen er den talrigeste og mest udbredte
Hættemåge Larus ridibundus lack-headed Gull Hættemågen er den talrigeste og mest udbredte mågeart i Danmark, som kendes af de fleste pga. yngledragtens brunsorte hoved. Hættemågerne ses næsten overalt,
Læs mereStorkjove lever det meste af sit liv til havs.
Storkjove Stercorarius skua Skúgvur Great skua Storkjove lever det meste af sit liv til havs. Den yngler på øer og kyststrækninger, ofte nær fuglefjelde. Yngleudbredelsen er begrænset til den nordøstlige
Læs mereDet nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening
Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Læs mereIndhold. Atlas III nyhedsbrev september Havørn kan registreres hele året i atlasbasen. Foto: Torben Andersen
1 Indhold Det er stadig for tidligt at gå i atlasdvale!... 2 Det er nu atter tid til at bearbejde de 18 arter i kvadraterne!... 3 Andet møde i atlas-redaktionsgruppen... 4 Kort nyt... 5 Frister for indtastning
Læs mereFast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier)
Antal aktive reder Pinngortitaleriffik Outi Tervo AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk Nuuk den 10. oktober 2013 Biologisk rådgivning om ederfugl, oktober 2013 Efter aftale med Afdeling
Læs mereRotternes liv i de danske kloakker
Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret
Læs mereSmør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017
Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereLunde yngler på begge sider af Nordatlanten
Lunde Fratercula arctica Lundi Puffin Lunde yngler på begge sider af Nordatlanten inklusive Grønland. I Europa yngler lunde på Island, Færøerne, De Britiske Øer, Nordvestfrankrig, Norge inklusiv Svalbard
Læs mereAktuelt. Nordisk Fuglestationskonference 1999
Aktuelt Foto: Michael B. Grell. Nordisk Fuglestationskonference 1999 Nordisk Fuglestationskonference afholdtes for første gang i Danmark i dagene 19-21. marts 1999 på Aalbæk Gl. Kro syd for Skagen med
Læs mereFokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen
Fokus på levesteder Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Inspiration fra Andes EU direktiverne NOVANA og rapportering Natura 2000 Habitatdirektivets bilag 4 og 3 Afsluttende bemærkninger
Læs mereNYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN
NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,
Læs mereBlåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand
Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. november 2017 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 10 JULI SEPTEMBER 2017 Sensommeren og det tidlige efterår står rigtig
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereDenne lille havfugl på knap 15 cm yngler
Lille stormsvale Hydrobates pelagicus Drunnhvíti European storm petrel Denne lille havfugl på knap 15 cm yngler kun i Europa, hvor dens kolonier findes ved klippekyster på øer i det nordøstatlantiske område.
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereSildemågen yngler overvejende i kystnære
Sildemåge Larus fuscus Likka Lesser black-backed gull Sildemågen yngler overvejende i kystnære områder fra Grønland i vest til Taimyr i øst. I Europa yngler sildemågen langs Nord- og Vesteuropas kyster
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereObservationer i Naturparken 2014
SKET I 2014 Sammendrag af nyheder og arrangementer i 2014. Støtteforeningen for Tystrup-Bavelse Naturpark Observationer i Naturparken 2014 Send os oplysninger du vil have med i Observationer på data@naturpark-tystrupbavelse.dk
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereGåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering
UNIVERSITET Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering James H. Williams, Ph.d. studerende Jesper Madsen, Professor, D.Sc. Aarhus Universitet 1 Mandag, 29-09-2014 Bestandsstørrelse Voksende
Læs mereIndhold. Atlas III nyhedsbrev juni Rørsanger. Foto: Ulrik Bruun
1 Indhold Fra 43 til 36 arter... 2 Det er stadig tid til de sene TimeTælleTure... 3 En beretning fra atlaslejren i Thy... 4 Kort nyt... 5 Opgrader arter i kvadraterne og vær med i konkurrencen om flotte
Læs mereVK#Galla#04/05# #2018#ankomster#
VK#Galla#04/05# #2018#ankomster# Tidspunkt# Par#og#Klasse# # 15.00.00# Karen&Holm&Jørgensen&(3.A)&&&Sara&Krarup&Møller&(3.E)&# 15.00.40# Christina&Skøtt&Juul&(3.E)&&&Trine&Nyborg&(3.E)&# 15.01.20# Julie&Munk&Vestergaard&(3.E)&&&Julie&Lund&Fisker&(3.E)&#
Læs mereKøbenhavns Lufthavn: Flere rejser til Danmark
KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S - København Københavns Lufthavn: Flere rejser til Danmark I maj rejste flere end 2,5 mio. mennesker til Danmark via Københavns Lufthavn, hvilket var 10,8 procent flere end samme
Læs mereBlisgås Anser albifrons
Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2016
Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereReferat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus
Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus Start kl.10.00 Johs. Bang bød velkommen og alle 21 deltagere præsenterede sig. Deltagerliste er vedlagt referatet.
Læs mereTræktælling og ringmærkning ved Gedser Fuglestation. Indsamlede data og deres anvendelse
Træktælling og ringmærkning ved Gedser Fuglestation Indsamlede data og deres anvendelse Version 2.1 Af Bo Kayser Oktober 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TRÆKTÆLLING... 4 2.1 Indsamlede data, deres lagring
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereFænologiske og ynglebiologiske undersøgelser af Stær Sturnus vulgaris i Sydvestjylland, med bemærkninger om trækket
Population trends in Baltic migrants 75 Fænologiske og ynglebiologiske undersøgelser af Stær Sturnus vulgaris i Sydvestjylland, med bemærkninger om trækket PEDER V. THELLESEN (With a summary in English:
Læs mereI 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.
Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket
Læs mere