Pro. Nielsens 4. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Henning Kraggerud, violin. Torsdag 27. marts kl

Transkript

1 13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 27. marts kl Nielsens 4. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Henning Kraggerud, violin Pro

2 Program DR Koncerthuset 2013/ /09 2 Torsdag 27. marts kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Henning Kraggerud, violin Koncertmester: Håkan Rudner Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 30/3 kl (DAB) Alban Berg ( ) 3 stykker for orkester op. 6 ( ) Præludium Runddans March Varighed: ca. 19 Sergej Prokofjev ( ) Violinkoncert nr. 1, D-dur, op. 19 (1917) I. Andantino II. Scherzo: Vivacissimo III. Moderato Andante Varighed: ca. 22 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om aftenens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Pause ca Carl Nielsen ( ) Symfoni nr. 4, Det uudslukkelige ( ) I. Allegro II. Poco allegretto III. Poco adagio quasi andante IV. Allegro Varighed: ca. 36 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Karen Skriver Zarganis Lydproducer: John Frandsen Musikteknik:Peter Bo Nielsen Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2013/14 3 I 1. verdenskrig brød den gamle verden sammen. Undergangsstemninger og kaos præger meget musik fra den tid, men der er også eksempler på fremsynethed. Begge sider kan man opleve ved aftenens koncert, der består af nyskabende mesterværker fra 1. verdenskrig. Alban Berg: Tre orkesterstykker, op. 6 Af Jens Cornelius De Tre orkesterstykker blev tilegnet min lærer og ven Arnold Schönberg i umådelig taknemmelighed og kærlighed. Alban Bergs Tre orkesterstykker har en klinisk titel, og de tre satser ser også ganske nøgterne ud på papiret: Præludium, Runddans og March. Men indholdet! Et virtuost og totalt nyskabende orkesterværk, hvor Berg med et mylder af detaljer skaber et ekstremt nuanceret tonesprog. Præludium begynder mystisk og buldrende med en ildevarslende brug af slagtøjet, og ud af det tågede drømmesyn træder efterhånden et tema, som vokser til skræmmende størrelse. På under fem minutter udfolder Berg en omfattende, symfonisk sats, inden musikken dør ud i det sorte mulm, den kom fra. Runddans er den underdrevne titel på andensatsens sammenfiltning af langsom wienervals og lystig bondedans. Overflade og undergrund, borgerskab og proletariat, støder sammen i et absolut uromantisk møde. De nostalgiske elementer er ikke gemytlige, men af den slags, der gemmer sig som skeletter i skabe. March er den kaotiske afslutning på værket. Soldaterne marcherer ikke af sted i pyntelige rækker, men bliver som kanonføde sendt direkte i flammehavet. Det er frygtindgydende profetisk fremtidsmusik, hvor Berg endda benytter sig af kendetegnet for Mahlers tragiske 6. Symfoni, en kæmpemæssig træhammer, hvis effekt i orkestret er som et mordvåbens. Bergs Tre orkesterstykker er noget af det mest skræmmende, klassiske musik, der findes. Et studie af begrebet angst, udtrykt i et uhyre udspekuleret materiale. En march, en vals og en bondedans krænget ud, så underbevidstheden kommer i centrum. Velkommen til Freuds Wien, hvor intet længere er, som det engang var.

4 Værker DR Koncerthuset 2013/14 4 Sergej Prokofjev: Violinkoncert nr. 1 Der er fire hovedårer i min musik, sagde Prokofjev. Det moderne og det klassiske, det motoriske og det lyriske. Det lyriske var der ikke mange, der bemærkede, da Prokofjev dukkede op i begyndelsen af 1900-tallet. Han var en enfant terrible, og hans fine lærer Rimskij-Korsakov tog sig til hovedet over de provokationer, talentet blev brugt til. Min lyriske side blev først bemærket sent, skrev Prokofjev i sine ufuldendte erindringer. I lang tid fik jeg ingen anerkendelse for det, og derfor udviklede den side sig langsomt. Violinkoncert nr. 1 fra 1917 er et af de første klare eksempler på den lyriske side, og det var et værk, han var meget stolt af. Prokofjev skrev 1. sats, da han var dybt forelsket i forfatterinden Nina Mescherskaya. Det første tema kalder han drømmende, mens det næste, som kommer efter ca. tre minutter, er fortællende. Det fortællende afsnit skal spilles, som om solisten prøver at overbevise nogen om noget, sagde Prokofjev. Ved violinkoncertens uropførelse i Paris blev publikum faktisk skuffede de havde nemlig ikke forventet, at musikken ville være så smuk! Musikken insisterer og ender helt oppe i det 'motoriske' felt, der var blevet Prokofjevs særkende. En kulmination efterlader violinisten alene, hvorefter det skønne indledningstema vender sitrende tilbage, denne gang spillet af fløjten med violinen som ledsager. Andensatsen, der skal spilles så hurtigt som muligt, er med sin hektiske galskab ganske kort. Fræk og morsom leger den med hysteriet. Et grotesk maskespil af den slags, der lå meget dybt i Prokofjevs personlighed, og som gerne dukkede op på upassende tidspunkter. Der er en besindig flovhed over den måde, 3. sats sætter ind på. Et tikkende akkompagnement lyder som et gammelt stueur, der maner til ro. Den lyriske stemning fra 1. sats vender tilbage, og violinen forsvinder efterhånden ud af hovedrollen og fortaber sig i sine drømme. Det afrundes meget smukt i samspil med fløjten. Så lyrisk og personligt som kun Prokofjev kunne skrive det. Carl Nielsen: Symfoni nr. 4, Det uudslukkelige 4. Symfoni, Det uudslukkelige, er skrevet under 1. verdenskrig. De voldsomme udbrud i musikken gør det rimeligt at kalde

5 Værker DR Koncerthuset 2013/14 5 Det uudslukkelige er optaget i den danske Kulturkanon og er den af Carl Nielsens seks symfonier, som opføres oftest i udlandet. den en krigssymfoni. Andre opfatter musikken som et billede på Carl Nielsens private krise en dramatisk separation, der fandt sted samtidig med krigen. Ingen af de to forklaringer nævnte Carl Nielsen selv nogensinde med et ord. Han så den kampfulde musik fra vindernaturens vinkel: som et udtryk for den evige vilje til liv, der mobiliserer sig, når det gælder. I et tidligt udkast formulerede han sine tanker sådan: Jeg har en idé til et nyt arbejde, som skal udtrykke det, vi forstår ved livstrang eller livsytringer, altså: Alt hvad der rører sig, hvad der vil liv. Ingen bestemt idé om noget 'storslået' eller noget 'fint og sart' eller varmt eller koldt, men bare liv og bevægelse, dog forskelligt, meget forskelligt, men i en sammenhæng, og ligesom bestandigt rindende, i én stor sats i én strøm. Jeg må have et ord eller en kort titel, der siger dette; det er nok. Jeg kan ikke rigtig forklare, hvad jeg vil, men det jeg vil, er godt. Carl Nielsen havde bygget sine tre første symfonier traditionelt op i enkeltsatser, men i den nye symfoni skulle der altså være et sammenhængende forløb uden satspauser. Det passer fint til idéen om livskraften som en uafbrudt strøm gennem menneskets tilværelse. Da symfonien var færdig, kunne Carl Nielsen omsider formulere det ord, han ledte efter: Musik er liv, som dette uudslukkeligt. Den uudslukkelige strøm af liv udtrykker Carl Nielsen voldsomt og overvældende. 1. sats indledes med et Big Bang, der slynger alle partikler ud i rummet uden nogen tydelig forestilling om, hvad det vil samle sig til. Et langsomt, faldende tema i træblæserne virker som en lise, men udvikler sig overraskende til et mastodontisk motto for hele symfonien. Næste afsnit er en stærk kontrast en pastoral dans, der dufter af rokoko og næste afdeling kommer med endnu et brud: et intenst strygerafsnit, der virker som en monolog af fortvivlelse. Det fører til symfoniens klimaks: en voldelig duel mellem to paukespillere. Paukeduellen bliver en musikalsk nævekamp med dundrende klange, der lyder som et ekko af krigens granateksplosioner og kanonskud. Virkningen er kaotisk og chokerende, men det sejrende tema fra første sats får overtaget. Symfonien ender i en apoteose, der er noget af den mest ekstatiske musik, Carl Nielsen nogensinde skrev.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2013/14 6 Dirigent Thomas Dausgaard Thomas Dausgaard er en af Skandinaviens førende dirigenter. Det viste han gennem sine syv år som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret, hvor han skabte international opmærksomhed med sin både dynamiske og analytiske stil. Ved sin afsked i 2011 blev Thomas Dausgaard udnævnt til orkestrets æresdirigent. Dansk dirigent, født 1963 i København Siden 1997 chefdirigent for Det svenske Kammerorkester Fra 2004 til 2011 chefdirigent for DR SymfoniOrkestret Derudover har han siden 1997 været chefdirigent for Det svenske Kammerorkester. Med det har han skabt et af Europas bedste kammerorkestre, der er kendt for at give nogle af tidens mest interessante opførelser af ikke mindst wienerklassisk musik. Mange af verdens førende orkestre har bud efter Thomas Dausgaard som gæstedirigent. I Nordamerika dirigerer han bl.a. symfoniorkestrene i Cleveland, Houston og Toronto - og i efteråret 2013 blev han udnævnt til 1. gæstedirigent ved Seattle Symfonikerne. Dausgaard dirigerer også meget ofte i England og har siden 2001 jævnligt optrådt ved promenadekoncerterne i Royal Albert Hall. Senest dirigerede han BBC s Symfoniorkester i musik af blandt andre Rued Langgaard og Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Thomas Dausgaards store diskografi er nået op over 50 cd er og dvd er. Med DR SymfoniOrkestret har han lavet referenceindspilninger af Langgaards 16 symfonier, Sfærernes musik og operaen Antikrist samt nye værker af Per Nørgård. Sammen med Det svenske Kammerorkester høster han stor ros for sine nyskabende fortolkninger af Beethoven, Tjajkovskij, Wagner, Schumann og Brahms og for tiden især Schubert, der bliver genfødt i en serie med mottoet Opening Doors. Et motto, der kunne være overskriften for hele Dausgaards indsats i musikkens tjeneste.

7 Solist DR Koncerthuset 2013/14 7 Solist Henning Kraggerud Violinisten Henning Kraggerud er en af Norges kendteste klassiske musikere. Ikke kun som violinist, for han spiller også bratsch, er arrangør, komponist og festivalleder. Og han holder af at overskride musikgenrernes traditionelle grænser. Henning Kraggerud debuterede i 1992 og fik hurtigt luft under vingerne. I 1998 optrådte han for første gang i Carnegie Hall, og han fik fornemme kammermusikalske venner som pianisten Martha Argerich, violinisten Joshua Bell og sin egen landsmand Leif Ove Andsnes. Norsk violinist, født 1973 i Oslo International karriere som solist og kammermusiker Er også arrangør, komponist og festivalleder DR SymfoniOrkestret mødte første gang Henning Kraggerud i London, da de sammen med Thomas Dausgaard spillede Tjajkovskijs Violinkoncert ved The Proms i Som ekstranummer spillede Henning Kraggerud sin egen fantasi over temaer af den norske violinlegende Ole Bull! De seneste år har Henning Kraggerud spillet en del i Nordamerika, bl.a. med Los Angeles Filharmonikerne, men han involverer sig også kraftigt i sit hjemlands musikliv. I 2011 blev han udpeget som ny leder af Risør Kammermusikfestival, og i 2012 blev han kunstnerisk leder af Tromsø Kammerorkester. Henning Kraggerud arbejder også som underviser på Barratt Due-konservatoriet i Oslo, hvor han selv blev uddannet. Henning Kraggerud har indspillet flere fremragende cd er. På hans seneste hører man Kraggeruds egne arrangementer af Griegs violinsonater, omskabt til violinkoncerter. Han har i det hele taget en original måde at gå ind i musikken på, hvad man også hører på en cd fra 2012, hvor han improviserer norsk folkemusik sammen med jazzpianisten Bugge Wesseltoft.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden