Fig. 1. Værløse. Ydre, set fra Nordøst. VÆRLØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Værløse. Ydre, set fra Nordøst. VÆRLØSE KIRKE SMØRUM HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Værløse. Ydre, set fra Nordøst. VÆRLØSE KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, der indtil o hørte til Sokkelunds Herred, blev 1698 annekteret til Farum Kirke (Ølstykke Hrd. Frederiksborg A.), men Sognet har været selvstændigt fra Største Delen af Sognebyen med Hovedgaarden laa i 1300 rne under Roskildebispens Borg Hjortholm 1, og Biskoppen besad Patronatsretten, som han 1341 overdrog til et Præbende i Roskilde Domkirke 2, formodentlig Værløse Præbende, som ved den»ny Universitetsfundats«1571 blev henlagt til en teologisk Professors Underhold 3. Kirken forblev under Universitetet, indtil den overgik til Selveje 1. Oktober Kirken ligger sydligt i Byen, paa en ret høj Banke i det kuperede Terræn, og fra Bygningen er der smukt Udsyn, navnlig mod Syd og Vest. Kirkegaarden, der i 1800 rnes sidste Del blev udvidet mod Sydvest, er omgivet af senmiddelalderlige, hvidtede Munkestens Hegnsmure paa høj Kampestenssyld. Hovedportalen (Fig. 3) i Øst, med rundbuet Køreport og fladbuet Sidelaage, begge falsede, blev ombygget 1912 af moderne Munkesten. Bevaret er derimod en lille, fladrundbuet, falset Laage helt mod Vest i Nordmuren; den er endnu hængt med Nonnetagsten og har paa den ene Side udvendig en lille Cirkelblænding; en tilsvarende ses paa Østmurens indvendige Side, tæt Syd for Hovedindgangen.

2 VÆRLØSE KIRKE 633 Fig. 2. Værløse. Plan. 1:300. Maalt af Charles Christensen Bygningen bestaar af romansk Apsis, Kor og Skib, sengotisk Taarn i Vest samt Vaabenhus i Syd fra 1600 rne. Orienteringen er solret. Den romanske Bygning er overvejende af kløvet Kamp, raat tildannet som smaa Kvadre, hyppigt dog af Form som Flager, af stærkt varierende Længde og alle lagt i jævne Skifter. I Apsis, Kor og Skib er der iblandet en Del Faksekalk-Kvadre, de to første Steder ordnet i Bælter, det sidste Sted kun sporadisk; det samme Materiale er anvendt i Bygningens Østhjørner, mens dens Vesthjørner og Enkeltheder er af Kridtkvadre. Bygningens tre oprindelige Taggavle er velbevarede, hovedsagelig murede af Kampestensflager. Apsis har i Øst haft et Rundvindue, der nu kun spores i det Ydre som en omsat Plet, men som i det Indre staar som Blænding; Korets Vinduer er helt forsvundet. Hver af Skibets Langmure, hvis romanske Højde er o. 4,55 m (Syd), har sikkert haft tre Vinduer, men kun det vestligste i Syd er bevaret i oprindelig Form; Midtvinduerne er udvidet (sml. ndf.), det nordre dog kun i Lysningen; alle tre Vinduer er tilmuret med Munkesten i Munkeskifte. Af de oprindelige Døre er den søndre stærkt udvidet; Norddøren markeres udvendig af enkelte Karmkvadre, der i hvert Tilfælde i Øst er noget forhuggede, og Dørbredden 1,35 m tyder da ogsaa paa en Udvidelse. I det Indre staar den runde Triumfbue tykt overpudset, og dens hulkantede Kragbaand er muligvis kun trukne i Puds. Apsis har oprindelig Ilalvkuppelhvælv (Oversiden utilgængelig). Kor og Skib har haft flade Trælofter, hvis Bjælker laa oven paa Murkronen, hvortil Vægpudsen naar op. I Korets Taggavl, o. 80 cm over Langmurenes Overkant, er der tværs gennem den 90 cm svære Mur et foroven rundet, forneden fladt Hul, og Aftryk i Mørtelen viser, at der her har ligget et Stykke Tømmer, sikkert udkraget mod Øst over Apsis, som Konsol for en Konge i det oprindelige Kegletag.

3 SMØRUM HERRED Fig. 3. Værløse. Kirkegaardsportal, nu ombygget (S. 632). Ændringer og Tilføjelser. I senromansk eller unggotisk Tid blev Skibets Midtvinduer udvidet; Lysningsfalsene muredes af Kridtsten paa Højkant, og samtidig ændredes Lysningernes Form fra Rundbue til stejl Spidsbue. Sydvinduets Bue- og Karmsmige blev afmej slet, men saaledes at Stikkets runde Forløb bibeholdtes. Ændringerne er ældre end eller samtidig med Langvæggenes Kalkmalerier (sml. S. 636). Formentlig i 1400 rnes første Del (sml. Kalkmalerier) falder en Byggeperiode, i hvilken Koret blev overhvælvet og Taarnet opført. Korets Krydshvælv, der har simple Halvstens Ribber, er indbygget i Væggene, og Kappernes svagt spidsbuede Forløb mod disse markeres af Rundstave; ingen Overribber, men Topkvadrat. Taarnet er over en ikke fremspringende, men vistnok noget ommuret Syld af Kampesten (deraf nogle fra Skibets Vestgavl) opført af Munkesten i Munkeskifte. Taarnrummet aabner sig mod Skibet med en spidsbuet Arkade, som har Kragbaand med Rundstav under Hulkant, hvis Platte er bindig med Bueslagets Underside. I de tre andre Vægge er der meget dybe, brede og spidsbuede Spareblændinger, den nordre af Hensyn til Trappen forskudt mod Vest; hver af de to andre Blændinger omslutter spidsbuede, i Lysningerne omdannede Vinduer. Taarnrummets Hvælv, der er af samme Type som Ko-

4 VÆRLØSE KIRKE 635 rets, men langt rigere udformet, har kun Skjoldbue i Øst, til de andre Sider markeres de spidse Vægfelter af Rundstave. De Kvartsten brede Ribber løber ned paa Kridtstenskonsoller (Fig. 4), som bæres af Halvstens Hjørnefremspring. Konsollerne, der i Nørd forestiller skæggede Mandshoveder og i Syd Kvindehoveder, er navnlig for de to vestres Vedkommende udmærket skaaret. I Ribbekrydset findes et Topkvadrat af Kridt med cylindrisk Nedhæng, paa hvis Underside der i Relief er skaaret en seksoddet Stjerne. Trappehuset i Nord har en ufalset, fladbuet Underdør i spidsbuet Spejl. Umiddelbart her-] over er der et Savskifte, et almindeligt Skifte og et Skifte muret af runde Formsten med Halvstens Mellemrum; Muren V. H.1931 afsluttes med Bloktandgesims. Trap-. 1 ^ i p fig. 4. Værløse. Ribbekonsol (S. 635). pen har rund Spindel, overvejende af Kridt, og Loft af udkragede Binderstik. En fladbuet Overdør fører ind til Mellemstokværket, som i Vest har et fladbuet Vindue, nu i ydre Murflugt delt af en svær Murpille; til Skibets Loft er der en uregelmæssigt brudt Aabning. Klokkestokværket har til hver Side to spidsbuede, falsede Glamhuller flankeret af Cirkelblændinger. Af Taggavlene har den østre syv stavværksdelte Høj blændinger, den midterste med rundbuet, de andre med spidsbuet Afslutning; Stavværket i Midtblændingen er afsluttet med Trappestik og i de øvrige med Spærstik, kronet af Rude. Vestgavlen har en tilsvarende, men simplere Dekoration, Højblændingerne er falsede, uden Midtstav, de midterste dog muligvis noget ændret foroven i ny Tid. Begge Gavle har syv ret stærkt ommurede Kamtakker med Savskifter. Skibets Krydshvælv er yngre end Korhvælvet og Taarnet og vel fra 1400 rnes sidste Del. De er af grovere Udformning, med stærkt puklede Kapper; de dobbeltfalsede Piller har to omkringløbende, forneden skraakantede Kragbaand, Ribberne er Halvstens og de spidse Gjord- og Skjoldbuer Helstens; helstensbrede Overribber med Trinsten. Vaabenhuset, sikkert fra 1600 rne, er hovedsagelig af Munkesten i Krydsskifte, Vestmuren med Undtagelse af Hjørnet dog af raa Kamp. Gesimser, Gavl, Østvindue og Dør er nye.

5 636 SMØRUM HERRED 1861 (Synsforretning) havde Koret to og Skibet tre fladbuede Vinduer i spidsbuet Spejl, vistnok fra henholdsvis 1854 og 1807 (Rgsk.). Paa samme Tid stod Murværket i de romanske Afsnit og Vaabenhuset rødmalet, Tagværkerne var hængt med Vingetegl, Taarnets dog med Bly, og Korets og Skibets Østgavle havde henholdsvis 11 og 17 teglhængte Kamtakker. Kirken staar nu med afrensede Mure, Kor og Skib har store Rundvinduer af Kridt og Kamp og ligesom Apsis Konsolgesimser af Kridt. De nye Tagværker over Apsis og Kor er tækket med Bly, over Skib og Vaabenhus med Vingetegl, mens Taarnet har Skifertag. KALKMALERIER I Kirken afdækkedes 1911 senere atter overhvidtede romanske Kalkmalerier fra o. 1200, sikkert tilhørende Hjørlundegruppen, i Apsidehvælvingen og paa Korets Østvæg; over Hvælvene paa Skibets Langvægge er der endnu Rester af Malerier fra Samtidig afdækkedes gotiske Kalkmalerirester paa Korhvælvet. Malerierne fra o var malet paa glat Puds med Enkeltheder (Glorier) modelleret i Stuk; i Apsishvælvingen saas Kristus i Mandorla, tronende paa et Højsæde, omgivet af Evangelisttegnene og ved hver Side to staaende Figurer, i Nord Maria og yderst en Figur, der i venstre Haand holdt en Stav med Knop ved den øvre Ende, rimeligvis en Ærkeengel. De to søndre Figurer har sandsynligvis forestillet Johannes og en Ærkeengel. Apsisbuen var indrammet af en smal Mæanderbort. Paa Apsisvæggen sporedes Rester vistnok af en Tæppedekoration. Paa Korets Østvæg, Nord for Apsiden, saas Omrids af en Figur, over Hvælvet var derimod alt forsvundet. Malerierne fra paa Skibets Langvægge, over Hvælvene, er malet paa Hvidtekalk og har aldrig været overhvidtede; paa Sydsiden er dog kun svage Spor efterladt, men der synes at have været samme Inddeling som paa Nordsiden, hvor der er Arkader med Personer grupperet om det oprindelige Vindue. Øst for dette er Arkaden ved Hjælp af en malet Halvsøjle sat i organisk Forbindelse med Vinduet. Af Dekorationerne vel fra o paa Korhvælvet blev kun enkelte Rester fremdraget og atter overhvidtet. Skjoldbuerne var markeret med smalle Tovstave i rustrød, graablaa og hvid Farve, og paa Siderne løb tynde, blaagraa Baand; fra Issepunktet groede vistnok spinkle Træer, af hvilke en enkelt Stamme med Midtknop fremdroges.

6 VÆRLØSE KIRKE 637 Fig. 5. Værløse. Fylding fra Altertavle (S. 637). Alterbordet er moderne, glat Panel. INVENTAR Alterklæde med Kappe, hvorpaa var broderet en forslidt Guldgaas og Dr. Wandalls 4 Vaaben, nævnt 1732 (Inventarium). Altertavlen er et Maleri, Bebudelsen, en Kopi af Adam Mliller, i udskaaret Barokramme fra 1916 efter Tegning af Arkitekt Martin Borch; den har afløst en ny-gotisk Ramme. Altertavle (Fig. 5). Af en Altertavle fra er bevaret en Fylding, 33,5 x 104 cm, sikkert Postamentfeltet, en dygtigt skaaret, barokt maniereret Fremstilling af Nadveren. Indsat i en moderne Egetræsramme og ophængt paa Skibets Sydvæg. Altersølv. Kalk (Fig. 6), sammensat af Dele fra forskellige Tider. Ældst er Knoppen, med flade, foldeværksagtige Hulstave, vistnok fra 1400 rne og svarende til Havdrup (Tune Hrd.); Fod og Skaft er fra o Den lave, sekstungede Fod har over profileret Fodplade en høj Standkant med Siksakbaand og Treblade, der foroven begrænses af en Hulstav og forneden af en skraveret Rundstav; paa en af Tungerne er fastloddet en lille, støbt Krucifiksgruppe; det sekskantede Skaft har graverede Firblade og Stjerner. Bægeret er nyere. Disken, stemplet med Københavns Byvaaben 1712, har opadbøjet Kant og lille Cirkelkors; Mestermærke for Bendix Aagesen Lund 1706 (Olrik 57). Oblat eske 1672, oval, med graverede Versaler i Bladkrans paa Laaget:»Gud til Ære Menigheden til Tieniste foræret til Verløse Kirke Ao. 1672«; paa Siden, i en lignende Bladkrans:»Catrine Marine Raun«samt:»Gudsfryct med Nøjsomhed glæder mig i ald Fortred«. Vinkande fra 1862, stemplet: Hertz. Vinkande af Tin, skænket af Professor Steenbuck 5, nævnt 1732 (Inventarium).

7 638 SMØRUM HERRED Sygekalk fra 1669 med sekstunget Fod og rund Knop, der paa Over- og Undersiden har seks Tunger; under Bunden graveret:»anno 1669 patrono templi Mathia Fossio 6 «(»da M. F. var Kirkens tilsynsførende«). Samtidig Disk. Tilhørende Vinflaske, stemplet med Københavns Byvaaben 1694 og Mestermærke for Hans Nielsen Wolgast 1703 (Olrik 197). Et mindre Sølvbæger, foræret af Margrethe Carstens Datter, nævnes i Synsforretningen Alterstagerne er sikkert nyere, men gotisk profilerede, svarende til Roskilde Ny Vor Frue (S. 84). Krucifiks af Bronze, efter Jerichaus Model, anskaffet (Rgsk.). *Figur af Malm, Limogesarbejde fra o. 1200, forestillende Apostelen Johannes, stammer fra en Alterkrucifiksgruppe eller et Bogbind. Den 15 cm høje Figur har Bog i venstre Haand og støtter den højre under Kinden; Kjortelen er lyseblaat, Kappen mørkeblaat leret; under Halsen og mellem Fødderne, der hviler paa et Fodstykke, ses et rundt Naglehul; den fandtes 1913 ved Gravning paa Kirkegaarden. I Nationalmuseet. * Salveæske (Fig. 7) til Olie, middelalderlig, af Malm; trepasf ormet, med Rundstave i Buesammenstødene, indvendig delt i tre cylindriske Rum, af hvilke det forreste staar i Forbindelse med de to bageste ved et Hul nær Bunden; paa Laagets indvendige Side er over hvert af de tre Rum indridset et Bogstav: S, I og C, der angiver den Art Olie, Rummet har indeholdt: oleum sanctum (til Daab), oleum infirmorum (til Syge) og chrisma (til Indvielse af Personer og Genstande); Laaget, af hvilket et Stykke er bortbrudt, har foroven en Øsken til en Ring eller Kæde, som sikkert har baaret en Stift, der har tjent som Lukke. Fundet ved Pløjning; siden 1831 i Nationalmuseet. Messehagel fra 1689, af mørkerødt Fløjl med Krucifiks, nævnt anskaffedes en ny af rødt Fløjl med Guldgalloner (Inventarium). Font, romansk, af Granit, af een Sten, Roskildetype. Kummen, Tvm. 76 cm, har Midtafløb, der fortsættes som en smal Rende ned ad Foden, som delvis er skjult i Gulvet 7. Daabsfad af Kobber fra 1857, med Figurudsmykning, udført af Vieth efter Tegning af Frølich nævnes et stort Tinfad og et mindre af Messing, bekostet 1692 af Dr. Wandall (Inventarium). Prædikestol i Barok fra o , sikkert københavnsk Arbejde. De fire Fags Storfelter indeholder Statuetter af de fire Evangelister med deres Tegn, staaende paa Konsoller med Diademhoveder og omgivet af barokke Arkader, hvis Pilastre er opløst i Bruskslyng, og som har store Englehoveder i Buevinklerne (Fig. 8 og 9). Paa Hjørnerne staar Dyde-Hermer, Tro, Haab, Kærlighed (med flammende Hjerte) (Fig. 9), Retfærdighed og Klogskab; deres varierende Skafter prydes af Bruskslyng, Masker, Diademhoveder og Drueklaser. Det svagt karnissvungne Postament smykkes af Bladslyng og Maske-

8 VÆRLØSE KIRKE 639 Fig. 7. *Salveæske, nu i Nationalmuseet (S. 638). Elswing 1946

9 640 SMØRUM HERRED ornamentik i ganske lavt Relief og har Løvehoveder paa Fremspringene; Frisens Krumknægte har Englehoveder. Underbygningen, paa ottekantet Fodstolpe, Opgangspanelet og Rygskjoldet er nyere. Himmelen, der er samtidig med Stolen, er sekssidet, med bruskede Nedhæng og Topstykker, der omfatter Englehoveder eller glatte, ovale Felter; Undersiden deles af paalagte Lister, og under det sekssidede Midtfelt svæver en Helligaandsdue. Stolen rensedes for brogede Farver og restaureredes; nu mørkbejdset. Stolestader fra 1916, med moderne Renaissancegavle. Pulpitur opbyggedes næsten af nyt 1749 af Snedker Jens Christensen, da det sank i den ene Ende under Jubelfesten 9 (Rgsk.). Pengeblok af Eg, jernbeslaaet og med to Hængelaase, nævnt Salmenummertavler. Af disse er to fra o og har udsavet Topstykke, de øvrige er moderne Kopier. Taarnur, med Aarstallet 1882 paa Skiven; 1820 stod et nyt Ur færdigt til Opsætning hos en Urmager i Lilleverløse, da Kirken havde manglet et Ur siden 1795 (Synsprotokol). Klokker. 1) 1593, støbt af Borchart Quellichmeier. Versaler mellem Lilliefriser:»Verbum Domini manet in æternum. Borchardt Gillegeter me fecit Anno Niels Ibsen oc Esbern Hansen i Koldekuld Kierckewerge oc Her [L]auridtz Nielsen Sogneprest til Werløse Kierche«Tvm. 104 cm. En Del af Mundingen er afslaaet. 2) 1615, støbt af Hartvig Quellichmeier. Versaler mellem Baand og Lilliefrise:»Verbum Domini manet in æternum. Hartwig Qvellichmeier gos mich anno Domini 1615«. Tvm. 94 cm. GRAVMINDER Epitafier nævnes to sortmalede Trætavler med forgyldt Indskrift og to Blikplader med sort Indskrift, der alle hang i Koret (Synsforretning). Gravsten. 1) O Dorothea Pedersdatter Bircherod, død 1682; lagt af Hr. Torben Lauritsøn Winding, som døde Aaret efter. Ølandsk Kalksten, 153 X 99 cm, med fordybede Versaler i oval Laurbærkrans. Paa Korets Sydvæg. 2) O Ædele Margrethe Spend, gift med Sognepræst Jens Pedersøn Bircherod, død i Barselseng 15. Aug. 1685, 17 Aar gl. Ølandsk Kalksten, 131 x 95 cm, med fordybede Versaler, Navnene med store Skønskriftsbogstaver, i oval Bladkrans; i Hjørnerne Tulipan og Solsikke. Paa Korets Nordvæg. 3) Sognepræst Peder Jensøn Bircherod og Hustru Kirsten Andersdaatter Stillinge,»forenede i en behagelig Død«og begravet samme Dag, 29. (iflg. Kirkebogen 26.) April Stenen er lagt 1688 af deres Sønner

10 VÆRLØSE KIRKE 641 Fig. 8. Værløse. Prædikestolsdetail Fig. 9. Værløse. Prædikestolsdetail (S. 638). (S. 638). Jens og Erich Pedersøn Bircherod. Ølandsk Kalksten, 155x90 cm, med fordybede Versaler. Paa Korets Sydvæg. 4) O Jørgen Hansen Lesbierg, kgl. Skovrider i Københavns Amt, død 23. April 1709, 49 Aar gl., og Hustru Bodild Casparsdatter Lintener, død 12. April 1718, 58 Aar gl., samt to Sønner og en Datter. Gotlandsk Kalksten, 215 x 125 cm, med fordybede Versaler; under Indskriften et Relief af en Hjort, der forfølges af en Hund; i Hjørnerne Englehoveder. Paa Kirkegaarden. 5) O Magister C. D. Friedenreich, dette Sogns Præst, født 28. Aug. 1728, død 14. April Sandsten, 100x62 cm, med fordybet Kursiv. I Vaabenhusets Gulv. 6) O Johan Peter Nordenberg, Forvalter paa Københavns Amt, født 14. Jan. 1728, død 11. Nov Randprofileret, ølandsk Kalksten, 157 x97 cm, med fordybede Versaler og i Hjørnerne indristede Cirkler. Rejst op ad Korets Nordvæg. 7) O »Tvende elskede Sønner«, Carl Balthasar Lund, født 30. Juni 41

11 642 SMØRUM HERRED 1773, død 11. Juni 1787, og Niels Andreas Lund, Borger og Urtekræmmer i København, født 2. Aug. 1771, død 20. Juli 1800, samt deres Forældre, Skovrider Christen Olsen Lund, død 3. Nov. 1801, 65 Aar gl., og Hustru Mette Birgitte født Horn, død 24. April 1829, 88 Aar gl. Randprofileret, ølandsk Kalksten, 187 x 122 cm, med fordybet, helt udslidt Kursiv. Foran Vaabenhusdøren. 8) O Hr. Bundo Løndahl, Sognedegn i 22 Aar, født 10. Okt. 1745, død 1. Juni 1806 i sin Alders 61. Aar. Sandsten, 162x72 cm, med udslidt Kursiv; i Hjørnerne cementfyldte Huller, hvori der har siddet Marmorrosetter. I Vaabenhusets Gulv. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , (RA). Synsprotokoller , (LA). Synsforretning 1861 (NM). Museumsindberetninger af S. A. Claudi-Hansen (Kalkmalerier), J. Løffler og M. Mackeprang Revideret af E. Moltke og C. G. Schultz P. Nørlund og E. Lind: Danmarks romanske Kalkmalerier Katalog Nr S. R. D. VII, 59, sml. Københavns Lens Jordebog 1611 (RA). 2 Repertorium H. F. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie III, Professor theol. Hans Wandall, død 1710, eller hans Søn Professor Joh. Fr. Wandall, død Professor Christen Steenbuck, død 1665, eller hans Søn Professor theol. Hans Steenbuck, død Professor Matthias Foss, senere Biskop i Aalborg. 7 Mackeprang: Døbefonte S F. Hendriksen: Lorenz Frølich S Den oldenborgske Kongeslægts 300 Aars Jub læum Fig. 10. Værløse 1780.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Kirken, som har Navn efter den allerede i 1200 rne stiftede S. Jørgensgaard, var oprindelig indviet til

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Syv. Ydre, set fra Sydost. SYV KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Syv. Ydre, set fra Sydost. SYV KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Syv. Ydre, set fra Sydost. M. M. 1902 SYV KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der er Anneks til Gadstrup, blev 1253 af Biskoppen annekteret til Syv Præbende i Roskilde Domkirke 1 og forblev herunder ogsaa

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

Einar V. Jensen Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED

Einar V. Jensen Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED Einar V. Jensen 1935 Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED Kirken, Anneks til Havdrup (sml. ndf.), var ved Klemmebrevet 1555 bestemt til at nedlægges 1, men blev saa indtil 1816 Anneks

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

Fig. 1. Hersted-Øster. Ydre, set fra Sydøst. HERSTED-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Hersted-Øster. Ydre, set fra Sydøst. HERSTED-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Hersted-Øster. Ydre, set fra Sydøst. HERSTED-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kongen 1. Den overgik til Selveje 1. Oktober 1934. Efter et Sagn var Kirkens første Klokker

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Fig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. E. M. 1941 GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er nu Anneks til Herslev i Sømme Herred, men var i Christian 3.s Tid annekteret til Svogerslev 1. Indkomsterne af

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

HAGESTED KIRKE TUSE HERRED

HAGESTED KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. HJ fot. 1980. - Exterior seen from the south-east. HAGESTED KIRKE TUSE HERRED I kong Valdemars jordebog (senest 1231) er Hagested nævnt både som kongelev og som kongens private

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere