Beregning af personskatten

Transkript

1

2 Beregning af personskatten Vejledning Juridisk håndbog Personskatteloven 2015 A Indkomstopgørelsen A.1 Skattepligtig indkomst Den skattepligtige indkomst opgøres som udgangspunkt efter SL 4-6. SL's indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er bruttoindkomsten med fradrag af de udgifter, der i årets løb er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, som skal beskattes. SL 4-6 er i det væsentlige udtryk for dansk skatterets hovedregler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger af SL 4 og 6, at den skattepligtige indkomst er differencen mellem på den ene side de skattepligtige bruttoindtægter, jf. SL 4, og på den anden side de fradragsberettigede bruttoudgifter, jf. SL 6. Den skattepligtige indkomst er altså en nettoindkomst. SL 4 opstiller den almindelige hovedregel for, hvad der henregnes til bruttoindkomsten. Alle indtægter såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser eller en uventet erhvervelse f.eks. en gevinst eller gave. Bestemmelsen er ikke en udtømmende opremsning af, hvilke arter af indkomsterhvervelser der kan henføres til bruttoindkomsten. Skattepligten omfatter som udgangspunkt alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi. Som en undtagelse fra 4 opregnes i 5 en række indtægter, der ikke er skattepligtige, selv om dette måtte følge af 4. Herudover indeholder den øvrige skattelovgivning samt praksis undtagelser til 4. A.2 Personlig indkomst De indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. PSL 2. Aktieindkomst og CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst, jf. PSL 4a og 4b. De udgifter, der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan tillige fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst eller kapitalindkomsten, når dette udtrykkeligt er bestemt. Den personlige indkomst omfatter al skattepligtig indkomst, der ikke skal medregnes i kapitalindkomsten, jf. PSL 3, stk. 1. Personlig indkomst vil først og fremmest omfatte: a. b. c. d. lønindkomst, honorarer o.lign., indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, private og sociale pensionsindtægter, løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er almindeligt indkomstskattepligtige efter PBL, e. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, efterløn m.v., f. kontanthjælp,

3 g. underholdsbidrag og andre løbende ydelser, h. uddannelsesstøtte o.lign., i. genvundne afskrivninger, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, dog undtaget indkomst fra virksomheder omfattet af PSL 4, stk. 1, nr. 10 og 12 samt j. fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill m.v. Anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapitalindkomst, aktieindkomst eller CFC-indkomst, er ligeledes personlig indkomst. Selvstændig virksomhed Indtægt ved selvstændig virksomhed er personlig indkomst. Det er uden betydning, om der foreligger aktiv eller passiv erhvervsvirksomhed. Dog henføres indkomst ved visse passive virksomheder, f.eks. anparter, mindre udlejningsvirksomheder m.v. og udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, som omhandlet i PSL 4, stk. 1, nr. 10 og 12, til kapitalindkomst. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende benytter sig af adgangen til at vælge virksomhedsordningen, jf. VSL afsnit I, eller kapitalafkastordningen, jf. VSL afsnit II, er det kun den del af overskuddet, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige selv, der er personlig indkomst. En del af overskuddet i virksomheden betragtes som kapitalafkast, der beregnes efter særlige regler og medregnes til kapitalindkomsten i det omfang, det overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret. Den del af overskuddet, der ikke overføres til den erhvervsdrivende, men opspares i virksomheden, beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 25 pct., jf. VSL 10, stk. 2, eller foreløbig konjunkturudligningsskat på 25 pct., jf. VSL 22b, stk. 2. Først når det opsparede overskud senere udtages af virksomheden, beskattes det med tillæg af den tilhørende virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat som personlig indkomst. Ved skatteberegningen fradrages den foreløbige virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat i slutskatten. Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan fradrages visse nærmere afgrænsede udgifter, jf. PSL 3, stk. 2, nr Sædvanligvis vil det for selvstændige erhvervsdrivende være tale om udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, f.eks. lønudgifter, vareindkøb og skattemæssige afskrivninger (efter såvel AL som SL). Fradragsretten omfatter i det hele taget alle driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter SL 6 a, jf. dog PSL 3, stk. 2, nr. 1. A.2.1 Fradrag i personlig indkomst I PSL 3, stk. 2, findes en udtømmende opremsning af, hvilke udgifter der kan fratrækkes i den personlige indkomst. Det drejer sig først og fremmest om erhvervsdrivendes driftsomkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder skattemæssige afskrivninger efter AL og SL. Dog med de undtagelser der er nævnt i PSL 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7, 8, 16 og 17, samt LL 9 G og 13. Endvidere kan befordringsudgifter, der fradrages efter LL 9 B, AM-bidrag og obligatoriske sociale bidrag i samme omfang som nævnt i LL 8 M, fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Herudover kan bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som det er nævnt i PBL 18 og 52 trækkes fra i den personlige indkomst, jf. dog PSL 4a, stk. 3. Dette gælder, uanset om der er tale om lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende, herunder de der anvender virksomhedsskatteloven. Endelig kan tilbagebetalingspligtig skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens 8 O fradrages. Om det nærmere konkrete indhold af de udgifter, der kan fradrages i den personlige indkomst, henvises til DJV, afsnit C.A.4. A.2.2 Arbejdsmarkedsbidrag

4 Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) fragår henholdsvis bortses ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL 8 M og 7 L. Indtægter, der ikke udtrykkeligt er nævnt i AMBL, er ikke omfattet af AM-bidragspligten. Om de konkrete indkomstarter, hvoraf der skal betales AMbidrag, henvises til vejledningen "Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag" for lønmodtagere. AM-bidrag Personer, der er fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet, skal betale skat i form af AMbidrag i samme omfang, som de skal betale skat af indkomsten. Det er en betingelse, at Danmark kan beskatte den pågældende indkomst. Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal betale AM-bidrag. AM-bidraget er reguleret i AMBL. AM-bidraget beregnes som 8% af det grundlag, der er anført nedenfor. Bidraget fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Løn- og honorarmodtagere Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde. Personligt arbejde kan udføres i såvel ansættelsesforhold (lønmodtagere) som udenfor ansættelsesforhold (honorarmodtagere mv.) Det afgørende for om et vederlag skal indgå i bidragsgrundlaget er, at det er ydet under forudsætning af, at der foreligger en modydelse. Vederlag fra beskæftigelse i udlandet skal også medregnes i bidragsgrundlaget, hvis Danmark kan beskatte indkomsten. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke beregnede bidrag, som den indeholdelsespligtige har beregnet og indeholdt ved udbetaling af løn, honorar m.v. vedrørende personer, der er bidragspligtige som lønmodtagere, jf. AMBL 2, stk. 1 og 2, samt LL 7 L, stk. 1. Der skal ikke betales AM-bidrag af vederlag, omfattet af 5 i lov om beskatning af søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift, og vederlag som nævnt i AMBL 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, i det omfang, sådanne vederlag ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. jf. AMBL 3. Bidragspligt for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed Personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, skal betale AM-bidrag. AM-bidraget er fradragsberettiget i den skattepligtige personlige indkomst efter LL 8 M, jf. PSL 3, stk. 2, nr. 7. Bidragspligten omfatter personer, der er skattepligtige her til landet og som driver selvstændig virksomhed, jf. AMBL 4 og 5. I TfS 1994, 402, har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at udlejning af et enkelt sommerhus ikke medfører fast driftssted. En person, der boede i USA og udlejede et sommerhus i Danmark, skulle derfor ikke betale AM-bidrag af lejeindtægten. Om opgørelsen af bidragsgrundlaget vedrørende de selvstændige erhvervsdrivende, se DJV afsnit C.C.8. Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. Kun den skattepligtige del af indkomst efter LL 7 U og 7 O pålægges AM-bidrag. Kun beløb, der indgår ved opgørelsen af skattepligtige indkomst, skal således indgå i AM-bidragsgrundlaget, jf. eksemplerne A-01, A-02 og A-03. Eksempel A-01. Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. efter LL 7 U. Eksempel A-02. Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. efter LL 7 U. En del heraf indbetalt på arbejdsgiveradministreret pensionsordning med bortseelsesret, jf. skattereform fra Eksempel A-03. Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. efter LL 7 U. En del heraf givet som tingsgave. A.3 Kapitalindkomst

5 Kapitalindkomsten omfatter en række specielt opregnede indtægter og udgifter, jf. PSL 4. PSL 4 er en udtømmende opremsning af, hvilke indtægter og udgifter, der skal henføres til kapitalindkomst, der således omfatter det samlede nettobeløb af de i 4 opregnede indkomster og fradrag. Kapitalindkomst omfatter bl.a. renteindtægter og renteudgifter, skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter KGL, samt visse udlodninger fra investeringsinstitutter, herunder udlodninger fra investeringsselskaber, jf. DJV, afsnit C.B. Der henvises til DJV, afsnit C.A.2.2.2, for en nærmere beskrivelse af kapitalindkomst. Selvstændig erhvervsvirksomhed i anpartsform samt udlejningsvirksomhed Efter PSL 4, stk. 1, nr. 10 og 12, er indkomst fra visse former for selvstændig erhvervsvirksomhed kapitalindkomst. Beskatningen som kapitalindkomst er et element blandt en række særregler, der gælder for beskatningen af sådan virksomhed. Dette regelsæt betegnes anpartsreglerne, og dets anvendelsesområde omtales nærmere i DJV, afsnit C.C.3. Kapitalafkast i virksomhedsordningen Kapitalafkastet i virksomhedsordningen, jf. VSL 7, stk. 1, beregnes som kapitalafkastgrundlaget ganget med afkastsatsen efter VSL 9. Kapitalafkastgrundlaget er værdien ved (som hovedregel) indkomstårets begyndelse af virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb, der er afsat efter VSL 4 og 10, stk. 1, indestående på mellemregningskontoen og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse, jf. VSL 8 stk. 1. Kapitalafkastsatsen opgøres en gang årligt, jf. VSL 9, og udgør 1 pct. for indkomståret 2012, jf. SKAT-meddelelse af 2. juli 2012 (SKM SKAT). Bliver det beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud (efter fradrag af beløb, der overføres til beskatning hos en eventuel medarbejdende ægtefælle), jf. VSL 7, stk. 1, og 12. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, som regnskabsperioden omfatter, jf. VSL 7, stk. 2. Det er kun den del af det beregnede kapitalafkast, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår, der beskattes som kapitalindkomst. Kapitalafkast i kapitalafkastordningen Kapitalafkastet i kapitalafkastordningen, jf. VSL 22 a, stk. 2, beregnes som kapitalafkastgrundlaget ganget med afkastsatsen efter VSL 9. Kapitalafkastgrundlaget er værdien ved (som hovedregel) indkomstårets begyndelse af den skattepligtiges erhvervsmæssige aktiver. Derimod indgår gæld som hovedregel ikke ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Der gøres dog en undtagelse for så vidt angår varekreditorer m.v. Aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter anpartsreglerne indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget. Tilsvarende gælder kontante beløb, fordringer, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), aktier eller andre finansielle aktiver, bortset fra andele i foreninger omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Igangværende arbejde for fremmed regning indgår alene med nettoværdien. Værdien af igangværende arbejde for fremmed regning, varelagre og fordringer, erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår alene i det omfang, denne værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Kapitalafkastet kan ikke overstige den største talmæssige værdi af følgende beløb: 1. positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. PSL 3, eller 2. negativ nettokapitalindkomst, jf. PSL 4. Ved opgørelsen af kapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter kapitalafkastordningen og negativ kapitalindkomst, der er omfattet af anpartsreglerne. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Er den periode, hvori den skattepligtige driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast, svarende til det antal hele måneder, som regnskabsperioden omfatter, jf. VSL 22a, stk. 2.

6 Særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter Skattepligtige personer, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, kan vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter, hvis betingelserne, der er nævnt i VSL 22c, stk. 2, er opfyldt. Der henvises til DJV, afsnit C.C.5.4. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Kapitalindtægt, der medregnes til personlig indkomst I visse tilfælde skal indtægter og udgifter, der normalt beskattes som kapitalindkomst, medregnes i den personlige indkomst, jf. PSL 4 stk. 3-5 samt LVA afsnit A.D.1., A.D , A.D.2.5. og A.D.2.9, samt LVS afsnit S.F.1.2. A.3.1 Fradrag i kapitalindkomst Kapitalindkomsten omfatter såvel positive som negative poster og fremtræder således som et nettobeløb. Ud over negative kapitalindkomstposter, f.eks. renteudgifter, kan der efter PSL 4, stk. 2, fratrækkes omkostninger, der er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde kapitalindkomsten. Visse udgifter, f.eks. depotgebyrer og boksleje, kan dog ikke fratrækkes, jf. LL 17 C. Se LVA, afsnit A.E. Indtægter og udgifter indgår i kapitalindkomsten, selv om der er tale om erhvervsmæssige indtægter og udgifter. Det betyder, at f.eks. erhvervsmæssige renteudgifter indgår i kapitalindkomsten, medmindre den skattepligtige har valgt at anvende virksomhedsordningen. A.4 Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag fratrækkes i den skattepligtige indkomst inden skatteberegningen. Lønmodtagere m.fl. kan som udgangspunkt fradrage deres udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde. SL 6a giver hjemmel til at fratrække omkostninger, der er forbundet med den indkomstskabende aktivitet. SL 6a forskelsbehandler ikke mellem lønmodtagere og de selvstændigt erhvervsdrivende, og de grundlæggende betingelser for fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivende gælder derfor også for lønmodtagere. Men i praksis er lønmodtageres fradragsret begrænset efter særlige regler i bl.a. LL. Lønmodtagere kan som udgangspunkt med lovhjemmel i LL 9, stk. 1, kun fradrage udgifter med den del, der sammenlagt overstiger kr. Beløbet reguleres efter PSL 20. Bundgrænsen gælder dog ikke for udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdssted (LL 9 C og D), kontingenter til A-kasse, efterlønsordning, fagforeninger eller fleksydelse (PBL 49, 49A og LL 13), underholdsydelser til tidligere ægtefæller og børnebidrag, gavebeløb til almenvelgørende og almennyttige foreninger m.v. og indskud på etableringskonto. Kontingenter til A-kasse kan dog højst fradrages med kr. jf. lov nr. 725 af 25 juni 2010 (genopretningspakken). Visse særlige lønmodtagergrupper kan i stedet vælge at fratrække et standardfradrag, f.eks. børnedagplejere og fiskere. Om praksis m.v. henvises til LVA, afsnit A.F. Befordringsfradrag Udgifter til befordring kan fratrækkes efter reglerne i LL 9 C, stk. 1-9, dvs. befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradraget kan kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 kilometer, beregnes fradraget for indkomståret 2013 med 2,13 kr. pr. km, jf. bekendtgørelse nr af 20. november For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, dvs. 1,07 kr. pr. km for indkomståret Der gælder særlige regler for skattepligtige med bopæl i udkantskommuner m.v., jf. LL 9 C, stk. 3. Ekstra befordringsfradrag Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger kr., kan for 2013 fratrække yderligere 33 pct. af befordringsfradraget, dog højst kr. For skattepligtige med en indkomst, der overstiger kr. reduceres procentsatsen og maksimumsbeløbet på kr. for 2013 med henholdsvis 0,66 procentpoint og 2,0 pct. pr. hele kr., som indkomsten overstiger kr., dvs. reguleringen sker først, når indkomsten overstiger kr. Det ekstra befordringsfradrag beregnes automatisk af SKAT på grundlag af indkomster og

7 befordringsfradrag. Det ekstra befordringsfradrag bortfalder helt med en indkomst på kr. eller større. Indkomsten for skattepligtige med en indkomst under og over kr. opgøres efter AMBL 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ydelser, der udbetales i henhold til 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter 45 i lov om sygedagpenge. Eksempel A-04: Opgørelse af ekstra befordringsfradrag ved en indkomstændring på kr. Beskæftigelsesfradrag Lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende, jf. LL 9 J, KSL 5 B, stk. 2, og LL 8 M, stk. 2, har ret til et beskæftigelsesfradrag. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, dvs. som et fradrag i den skattepligtige indkomst og beregnes automatisk af SKAT på grundlag af indkomster. Hvis det opgjorte fradrag er negativt, sættes fradraget til 0 kr. For indkomståret 2013 udgør fradraget 6,95 pct. af beregningsgrundlaget, dog maksimalt kr. Det maksimale fradragsbeløb reguleres efter PSL 20. Personkredsen, der kan få fradraget, er lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende, der er omfattet af bidragspligten i 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. dog 3, samt 4 og 5 i AMBL. Grundlaget for beregning af fradraget er bidragsgrundlaget som nævnt i 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. dog 3, samt 4 og 5 i AMBL, med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af PBL 18. For selvstændigt erhvervsdrivende udgør beregningsgrundlaget de indkomstarter, der er nævnt AMBL 4 og 5, bortset fra bidrag og præmier til pensionsordninger m.v., jf. PBL 18. AM-bidrag fragår ikke i beregningsgrundlaget. Det bemærkes, at der med skattereformen fra 2012 er sket en afskaffelse af fradragsret mv. for indbetalinger til kapitalpension, og at der således ikke er fradragsret/bortseelsesret for de afløsende bidrag og præmier til aldersopsparing og aldersforsikring mv., hvilket betyder, at der i forhold til beskæftigelsesfradraget kun skal ske den en reduktion af beregningsgrundlaget, jf. ovenfor, med de eventuelle bidrag og præmier, der som følge af overgangsordninger fortsat vil være fradragsret/bortseelsesret for. Beskæftigelsesfradraget er ikke et fradrag for udgifter forbundet med erhvervelsen af selve indkomsten, men alene betinget af, at den skattepligtige er erhvervsaktiv med en indkomst, hvoraf der er beregnet AM-bidrag. Det betyder, at den del af beskæftigelsesfradraget, som er beregnet af bidragspligtig udenlandsk indkomst, ikke reducerer den udenlandske indkomst eksempelvis i de tilfælde, hvor der skal beregnes lempelse ved beskatning af udenlandske indkomster her i landet. Rejsefradrag: Lønmodtagere kan i 2013 fratrække udgifter i forbindelse med rejser dog højest kr. årligt. Beløbsgrænsen reguleres efter PSL 20 (LL 9 A, stk. 7). Loftet gælder både for fradrag med standardsatserne og med faktiske udgifter. Loftet berører ikke arbejdsgiverens muligheder for at udbetale skattefri godtgørelse eller at betale lønmodtagerens udgifter efter regning eller at give den pågældende fri kost og logi. A.5 Aktieindkomst Begrebet aktieindkomst omfatter udtømmende det samlede beløb af de i PSL 4a, nævnte former for aktieudbytte, samt fortjeneste og tab efter ABL Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst, jf. PSL 4a, stk. 4. I visse særlige tilfælde beskattes aktieudbytte som personlig indkomst eller kapitalindkomst, jf. PSL 4 a, stk. 2, samt LVS afsnit S.F.1.2 og S.F

8 A.6 Ægtefællers indkomstopgørelse Hver ægtefælle skal opgøre den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst, kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten efter de samme regler, som gælder for enlige, medmindre der i lovgivningen er gjort specielle undtagelser. Ægtefællernes indkomst opgøres således hver for sig. A.6.1 Samlevende ægtefæller Hvor der i PSL er fastsat særlige regler for samlevende ægtefæller, gælder reglerne i KSL 4. Hvorvidt ægtefællerne i relation til skatteberegningen er omfattet af de særlige regler, som ifølge PSL og KSL gælder for ægtefæller, beror på indholdet af den enkelte bestemmelse, jf. TfS 1996, 592, om den subsidiære hæftelse for skattekrav mellem ægtefæller, der blev skilt og derefter påny giftede sig. Om ægtefællerne kan anses for at være samlevende i skattemæssig henseende, afgøres efter KSL 4, stk Disse bestemmelser afgrænser spørgsmålet i negativ forstand, idet de beskriver, hvornår samlivet i skattemæssig henseende anses for at være ophævet. Ved faktisk samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted, jf. KSL 4, stk. 4. Eventuelle særlige regler for samlevende ægtefæller vil således også gælde i dette indkomstår. Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen, jf. KSL 4, stk. 3. Dette indebærer, at ægtefællerne ikke har været samlevende i skattemæssig forstand i hele indkomståret, hvorfor ægtefællerne bliver beskattet som enlige i dette indkomstår med tilbagevirkende kraft fra indkomstårets begyndelse. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt, jf. KSL 4, stk. 5. Bortfalder fuld skattepligt efter KSL 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald, jf. KSL 4, stk. 6. Det er således en betingelse for, at ægtefællerne kan anses for samlevende i skattemæssig forstand, at begge er fuldt skattepligtige her til landet efter KSL 1. I øvrigt anses samlivet kun at være ophævet i skattemæssig forstand, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse. En midlertidig adskillelse anses således ikke som samlivsophævelse i skattemæssig forstand. Samlivets status i skattemæssig henseende kan sammenfattes i nedenstående skema. Separation eller skilsmisse Samlivet ophævet uden separation eller skilsmisse Ægtefællernes genoptagelse af samlivet efter separation eller samlivsophævelse Bortfald af den ene ægtefælles skattepligt som følge af fraflytning til udlandet Samlivet anses skattemæssigt for ophævet På tidspunktet for separationen eller skilsmissen, jf. KSL 4, stk. 3 Ved udgangen af det indkomstår i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted, KSL 4, stk. 4 På tidspunktet for skattepligtens bortfald, jf. KSL 4, stk. 6 Samlivet anses skattemæssigt for genoptaget På tidspunktet for samlivets genoptagelse, jf. KSL 4, stk. 5

9 Bortfald af begge ægtefællers skattepligt ved samtidig fraflytning til udlandet På tidspunktet for skattepligtens bortfald, jf. KSL 4, stk. 6 A.6.2 Samlivets betydning for skatteberegningen Ægtefællerne skal være samlevende ved indkomstårets udløb, for at der kan foretages: Modregning af negativ nettokapitalindkomst i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst ved opgørelsen af bundskattegrundlaget, jf. PSL 6, stk. 3. Overførsel af negativ nettokapitalindkomst til modregning i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst inden topskatten beregnes efter PSL 7, stk. 5. Forhøjelsen af den ene ægtefælles grundbeløb for positiv nettokapitalindkomst i det tilfælde, at den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst er lavere end grundbeløbet på kr., jf. PSL 7, stk. 1 og 5. Overførsel af forskelsbeløb (uudnyttet bundfradrag vedrørende udligningsskatten, højst kr.), jf. PSL 7 a, stk. 6. Overførsel af uudnyttet progressionsbundbeløb vedrørende aktieindkomst på kr., jf. PSL 8 a, stk. 4. Modregning af negativ aktieindkomst i den anden ægtefælles positive aktieindkomst, jf. PSL 8 a, stk. 6. Overførsel af uudnyttet personfradrag, jf. PSL 10, stk. 3. Overførsel af underskud, jf. PSL 13, stk. 2 og stk. 4. Ved opgørelsen af ægtefællernes samlede indkomstbeløb i EVSL 10. VSL 10, stk. 4, og 22b, stk. 6, om ægtefællernes overtagelse af henholdsvis virksomhedens konto for opsparet overskud og konto for konjunkturudligning. Overførsel af uudnyttet nedslag for negativ nettokapitalindkomst og uudnyttet kompensationsbeløb efter PSL 11, stk. 4, og 26. Desuden skal ægtefællerne efter PSL have været samlevende i hele indkomståret, og dette skal udgøre en periode af et helt år, for at der kan foretages: Samlet beregning af topskat efter PSL 7. Opnår den ene af ægtefællerne frivillig akkord, tvangsakkord eller gældssanering, skal uudnyttede fradragsberettigede underskud hos denne ægtefælle fra det pågældende og tidligere indkomstår nedsættes. Underskudsbegrænsningen sker, jf. PSL 13 a, stk. 1, før fradrag efter PSL 13, stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., i den anden ægtefælles personlige indkomst. Hvis den ægtefælle, der ejer en virksomhed, opnår frivillig akkord, tvangsakkord eller gældssanering og ikke selv kan foretage den fulde underskudsbegrænsning, skal det overskydende beløb overføres til den ægtefælle, som driver virksomheden. Det er dog kun den del af sidstnævnte ægtefælles underskud, som hidrører fra driften af erhvervsvirksomheden, der kan nedsættes med det overførte beløb, jf. PSL 13a, stk. 2. B Beregning af personlige indkomstskatter - PSL 5-8c og ejendomsværdiskat B.1 Indledning Den personlige indkomstskat til staten udgør summen af arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, topskat, udligningsskat, sundhedsbidrag, skat af aktieindkomst og skat af CFC-indkomst, jf. PSL 5. Aktieindkomst og CFC-indkomst indgår ikke i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. PSL 4 a og 4 b. Sundhedsbidraget, der beregnes som 6 % af den skattepligtige indkomst, jf. PSL 8, erstattede fra og med indkomståret 2007 delvis den samtidig afskaffede amtskommunale indkomstskat. Sundhedsbidraget skal ikke betales af skattepligtige med bopæl på Christiansø.

10 Samtidig med indførelsen af sundhedsbidraget blev der for begrænset skattepligtige indført en ny statsskat, jf. PSL 8 c, i form af en skat svarende til kommunal indkomstskat, og som delvis erstattede den hidtidige gennemsnitlige kommunale skat for begrænset skattepligtige. Skat svarende til kommunal indkomstskat beregnes tilsvarende af den skattepligtige indkomst og svares med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. For 2013 er procenten som for på 24 %. Sundhedsbidraget aftrappes med 1 procentpoint fra og med indkomståret 2012, mens bundskatteprocenten tilsvarende øges med 1 procentpoint, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009 "Forårspakke 2.0". Fra og med indkomståret 2019 er sundhedsbidraget aftrappet helt. Som følge af at sundhedsbidraget ikke beregnes af samme grundlag som bundskatten, er der indført en kompensationsordning (PSL 11) for personer med negativ nettokapitalindkomst (dog højst af kr.). For nærmere beskrivelse af kompensationsordningen henvises til afsnit H.5. I det følgende belyses de skatteberegningsregler, der er omhandlet i PSL 5-8 c og EVSL. Om de særlige regler for skat af aktieindkomst og skat af CFC-indkomst, henvises endvidere til afsnit H.3. Om underskuddets betydning for skatteberegningen henvises tillige til afsnit C. Skatterne beregnes i kr. og øre. Forårspakke 2.0 har betydning for skatteberegningerne for indkomståret 2010 og de efterfølgende indkomstår. Herudover er der indført et nyt skatteloft for beskatning af positiv nettokapitalindkomst, jf. PSL 19, stk. 2. Ifølge en lang række bestemmelser i skattelovgivningen reguleres beløbsgrænser mv. efter personskattelovens 20. Ifølge PSL 20, stk. 1, anvendes ved regulering af beløb efter denne bestemmelse et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Ifølge PSL 20, stk. 2, forhøjes eller nedsættes beløbene ved regulering efter stk. 1 med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Ifølge PSL 20, stk. 3, udgør reguleringstallet imidlertid 100,0 for indkomstårene Beløbsgrænserne er derfor uændrede for indkomstårene Bundfradraget ved beregning af topskat blev forhøjet ved 2012-skattereformen, jf. lov nr. 921 af 18. september For indkomståret 2013 udgør bundfradraget kr. og stiger herefter gradvist frem til og med indkomståret Ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 blev personskatteloven og en række andre skattelove ændret, således at grundbeløbene nu er angivet i 2010-niveau. B.1.2 Klageadgang Skattepligtige kan klage over beregningen af skatterne til vedkommende skatteankenævn, jf. SFL 5, stk. 1 nr. 2. Klagereglerne er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning afsnit A.A.10. B.2 Beregning af indkomstskatter B.2.1 Ugifte personer Bundskat Bundskattegrundlaget udgør den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.