Kamilla Dyrving Nielsen studienr.: z april 2013 Kan man målsætte og evaluere elevernes handlekompetence? Læreruddannelsen Zahle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kamilla Dyrving Nielsen studienr.: z090356 12. april 2013 Kan man målsætte og evaluere elevernes handlekompetence? Læreruddannelsen Zahle"

Transkript

1 1

2 2

3 Indhold 1. Indledning Problemstilling og emnebegrundelse Problemformulering Afgrænsning Metodeafsnit Metodevalg Lærings- og fagsyn Mit læringssyn: Fagsyn: Teoriafsnit Mål Hvad er mål Fælles Mål, slutmål, trinmål, undervisningsmål og læringsmål: Kundskabsmål, færdighedsmål og holdningsmål Blooms taksonomier Mål-middel-didaktikken Evaluering Hvad er evaluering? Hverdagsevaluering og professionel evaluering i skolen To forskellige syn på evaluering Handlekompetencen som dannelsesideal Handlekompetencen: Hvordan kan handlekompetencen blive almendannende? Empiri Analyse, diskussion og handleforslag af/til empiri Før undervisningen - undervisningsplanen Under undervisningen - samtalen Efter undervisningen - spørgeskema Afsluttende afsnit Fremadrettet i andre forløb end udvikling af egne spil, hvad kan jeg så gøre? Konklusion Litteraturliste Bilag 1 Undervisningsplan 7x Bilag 2 Revurderet undervisningsplan 7x Bilag 3 Transskribering af samtale Bilag 4 - Målskive

4 1. Indledning 1.1 Problemstilling og emnebegrundelse Om jeg har blyant med?!!, Øh nej, vi har jo idræt. Der skal man altså ikke skrive noget ned. Vi skal jo bare spille bold. I min praktik på 4. årgang mødte jeg en dreng i 8. klasse, P, som svarede ovenstående på mit spørgsmål, da jeg bad ham skrive sine tanker ned omkring spilhjulet. EVArapporten fra 2004, SKUD-rapporten fra 2007, samt SPIF-rapporten fra 2012, kommer med lignende udtalelser, forståelser og billeder af idrætsundervisningen, som også P har. Vi mødte desuden, desværre, en praktiklærer, som var af den samme opfattelse; idræt er et fag hvor man laver noget, ikke nødvendigvis lærer noget. Da vi i forløbet gerne ville have mere læring ind, og ikke kun bevægelsesaktiviteter for bevægelsens skyld, blev vi mødt med stor modstand. Eleverne havde meget svært ved at reflektere over bevægelsernes formål, de små spil vi satte i gang og hvilken påvirkning forskellige elementer havde på spillet. Eleverne var ikke vant til denne form for undervisning, hvor vi undervejs gjorde stop, for at snakke om de elementer, der i den aktuelle situation var interessante. Eleverne var vant til, primært at spille bold, kun med det formål at få bevæget sig og vinde mod modtanderne. Jeg vil i mit kommende virke, som idrætslærer, have højere ambitioner med idrætsundervisningen. Jeg er af den opfattelse, at idræt er så meget mere, end blot at spille bold. Idræt kan være almendannende, idræt kan styrke elevernes motorik, således at livet uden for idrætslokalet bliver lettere, idræt kan arbejde med at skabe gode relationer, idræt kan og skal være med til at styrke elevernes almene udvikling; idrætsfaget besidder mange læringspotentialer, som også Piaster (2011) påpeger. Men ved kun at spille bold, som er den fremtrædende aktivitet i idrætstimerne, er det ikke sandsynligt, at eleverne opnår de mange kompetencer, gennem idrætsundervisningen, som jeg gerne vil have dem til at besidde. Men hvordan skal jeg få fagligheden i fokus i idrætsundervisningen? Hvordan skal jeg være med til at fremme deres læring og dannelse? Hvorfor har så mange idrætslærere stadig det fagsyn på idrætsfaget, som både vores praktiklærere og som de mange andre, som SPIF-rapporten pointerer? Kan jeg finde nyttig teori/modeller, der kan hjælpe mig i min planlægning af undervisningen, så jeg når mine faglige mål og ambitioner? I denne opgave vil jeg derfor, beskæftige mig i målsætning og evaluering i idrætsundervisningen, men med det særlige henblik på at styrke elevernes handlekompetence. Når fagligheden skal løftes, må målsætningen for undervisningen være det første, der løftes. I idræt er eleverne ikke vant til at kende til lærernes målsætning(von Seelen og Munk, 2012) og hvordan kan man så regne med, at de vil tage 4

5 undervisningen alvorligt? Hvordan kan man overhovedet evaluere, når målsætningen ofte ikke er kendt? Desværre og helt ærligt, har jeg ikke svarene på spørgsmålene, da jeg er som så mange andre idrætslærere; jeg mangler erfaring med målsætning og evaluering af undervisningen, hvor fagligheden er i fokus. Jeg mangler redskaber, retningslinjer og inspiration til hvordan min undervisning fremover kan blive, som jeg gerne vil have den. Jeg har så mange gode intentioner, men lige nu, føler jeg mig ikke helt i stand til at føre det ud i livet. Jeg mangler at blive en del af en evalueringskultur i idræt. Det leder mig frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan kan man arbejde med mål og evaluering i idrætsfaget med henblik på at udvikle elevernes handlekompetence? 1.3 Afgrænsning Jeg har i min opgave valgt at bruge empiri fra min 4. årspraktik, hvor vi underviste en 7. klasse. Vores undervisningsforløb var, at eleverne selv skulle være med til at udvikle et spil ud fra spilhjulet 1 s opbygning. Selvom jeg, i min indledning, har synliggjort et af problemerne med idrætsundervisningen, nemlig at boldspil er (for) meget i fokus, har jeg alligevel valgt at min empiri skal stamme fra et forløb i boldspil. Hvorfor? Først og fremmest fordi, det er det sidste undervisningsforløb, jeg har lavet, men også fordi, boldspil er en del af pensum og boldspil kan være med til, hvis man griber det an på den rigtige måde, at styrke elevernes handlekompetence. Jeg vil derfor finde redskaber til, at min undervisning i bold kan fremme læringen og styrke fagligheden. Jeg vil i min perspektivering komme med handleforslag og refleksioner over min problemformulering, som vedrører andre forløb og områder, end boldspil. 2. Metodeafsnit 2.1 Metodevalg Jeg vil starte med at redegøre for mit lærings- og fagsyn, da det igennem hele opgaven er udgangspunktet for mine valg og refleksioner. Jeg vil til det benytte mig af Kristensens(2009) fire læringskategorier, samt Illeris læringsdimensioner og Vygotskys proximale udviklingszone. 1 Eiberg og Siggard, 2000, s

6 Kristensens opdeling bruger jeg til at underbygge mit syn på, hvornår og hvordan læring foregår. Med Illeris læringsdimensioner underbygges dette. Derudover er jeg inspireret af Vygotsky, da jeg i min daglige undervisning skal tilpasse læringssituationerne til den enkelte elev, så jeg kan være medierende for dem alle. Mit fagsyn er præget af det læringssyn, som Fælles Mål idræt lægger op til, hvor læring i idrætsrummet kan ske i, om og gennem bevægelse. Denne tredeling bruger jeg i min planlægning af undervisningen, således at jeg der er læringssituationer inden for alle tre bevægelsesformer. Derudover finder jeg inspiration i det monistiske læringssyn, som jeg mener idræt besidder. Oplevelse, erfaring og læring i idrætsrummet skal ske gennem kroppen og krop og sind er smeltet sammen i undervisningen. Igennem hele opgaven bruger jeg udsagn og konklusioner fra diverse rapporter(eva, 2004, SKUD, 2007, SPIF, 2012), der er blevet udarbejdet i forhold til status på idrætsfaget. Brugen af disse rapporter, er med til at underbygge og forstå de områder, som mange idrætslærere oplever udfordringer ved. Det er de samme udfordringer, som jeg kan få, når jeg skal undervise i idræt, og jeg vil derfor stræbe hen imod, at jeg ikke ender der. Jeg vil derfor, i denne opgave, finde redskaber, som kan hjælpe mig, så jeg ikke ender med de samme udfordringer. Jeg har valgt at lave en tredeling af min empiri, hvor jeg har fokus på før, under og efter undervisningen. Denne opdeling har jeg valgt, da jeg gerne vil være velovervejet i alle stadier af undervisningen. Før undervisningen består af vores undervisningsplan, som vi brugte i et forløb med udvikling af egne spil. Forløbet var i min 4. års praktik, hvor vi havde én 7. klasse én gang om ugen a 90 minutter i seks uger. Under undervisningen, vil jeg analysere en dialog, vi havde med klassen undervejs i lektionen, efter at en af grupperne havde fortalt om og klassen havde afprøvet spillet. I min analyse af efter undervisningen vil jeg benytte mig af et spørgeskema, som vi uddelte i den sidste time. Jeg har igennem hele opgaven fokus på målsætning, evaluering og handlekompetence. Jeg starter med at redegøre for mål og den hierarkiske opbygning af målene fra Folkeskolens Formålsparagraf og ned til læringsmål. I den forbindelse bruger jeg Niels Grønbæk Nielsens(2010) fire niveauer, samt hans inddeling af mål i form af færdigheds-, kundskabs- og holdningsmål. De to teorier om mål er håndgribelige og en brugbar hjælp til at få omsat undervisningsmålene til 6

7 læringsmål. Jeg bruger derfor opdelingen i min analyse af empirien i før undervisningen, hvor jeg vil analysere den målsætning, som vi i vores undervisningsplan har formuleret. For at kunne hæve målsætningen til et højere niveau, bruger jeg Blooms taksonomier. Blooms teori skal være en hjælp til at hæve den faglige målsætning, indenfor Nielsens tredeling af mål, således at målene ikke kun er på et gengivende niveau, men at målene giver mulighed for refleksion, gerne gennem bevægelse. Dernæst beskriver jeg Ralph Tylers mål-middel-didaktik, da den i mange henseender stadig bliver benyttet i de danske skoler, samt at jeg, på flere punkter, kan drage nytte af den. Jeg bruger teorien i min planlægning af de aktiviteter, som undervisningen skal besidde. Når det bliver for kompliceret, det der skal målsættes og evalueres, finder jeg teorien mangelfuld. Jeg har derfor medtaget Lawrence Stenhouse, som retter en kritik af Tylers teori. Denne kritik kan jeg bruge som et supplement og rettesnor til brugen af mål-middel didaktikken. Efter teorierne om mål, vil jeg komme med en begrebsafklaring af evaluering ud fra Nielsen(2011), Agergaard(2010) og Kristensen(2009). Jeg har valgt de tre, da deres definitioner kan sammensætte mit syn og definition af evaluering. Det er vigtigt at have afklaret med sig selv, og jer som læsere, hvad min definition af evaluering er, da den vil påvirke den måde, hvorpå jeg benytter mig af den i min undervisning. Jeg benytter mig, derudover, af begreberne hverdags- og professionelevaluering(kristensen, 2009) til at sikre mig, at min evaluering kommer op på et professionelt niveau, hvor den kan bruges fremadrette. Denne tankegang, bruger jeg både før, under og efter undervisningen, da den løbende evaluering, skal besidde kvalitet. Derudover bruger jeg begreberne summativ og formativevaluering. De to evalueringsformer, som ligger i hver deres ende af skalaen, kan begge benyttes i min undervisning. Jeg skal både måle elevernes udbytte af min undervisning og have fokus på den fremadrettede læring, jf. folkeskole lovens 13. Det er derfor vigtigt, at finde redskaber til begge evalueringsformer og her kan den summative være med til at måle elevernes faktiske kunnen og udbyttet af færdighedsmålene, samt den formative evalueringsform, kan være med til at forbedre mulighederne for elevernes fremadrette læring. Jeg bruger derfor teorien og begreberne i min analyse af efter undervisningen. Jeg har i gennem hele opgaven fokus på Helle Rønholts(2010) handlekompetencemodel, som er specielt udviklet til idræt. Jeg bruger den i analysen af min empiri i både før, under og efter undervisnings-delen. Den er gennemgående, da jeg i min problemformulering har sat fokus på 7

8 elevernes handlekompetence og jeg må derfor, igennem alle tre stadier, have fokus på modellen. Modellen kan i min planlægning af undervisningen være inspiration til at skabe en varieret undervisning, hvor der skabes mulighed for at alle fire underkompetencer komme i spil. Derudover kan modellen bruges til at få nedsat mål, inden for alle tre CKF er i Fælles Mål. I analysen af min empiri under undervisningen, har jeg modellen i tankerne, når jeg i samtaler spørger ind til elevernes oplevelser, erfaringer eller de refleksioner, som de har gjort sig i aktiviteterne. Modellen kan hjælpe mig til at få stillet de rigtige spørgsmål, samt sikre mig, at vi ikke kun har fokus på elevernes færdigheder i form af de aktiviteter, som der udøves, men også de kropslige og personlige erfaringer, de har gjort sig undervejs. Efter undervisningen skal elevernes mål evalueres. Her er det ligeså vigtigt, at få elevernes personlige og sociale kompetence i spil, som den kropslige- og idrætslig kompetence. Der har været en tildens til primært at have fokus på den kropslige kompetence i evalueringen(von Seelen og Munk, 2012), men jeg vil stræbe imod, at få alle fire kompetencer i spil i evalueringen. Det kan ske gennem refleksion, om det er i dialogform eller skriftlig form, kan komme ud på et. Det vigtigste er, at eleverne bliver stillet de rigtige spørgsmål, og her er modellen til hjælp. Efter en analyse kombineret med en diskussion og handleforslag, vil jeg gå væk fra boldbasis og udvikling af egne spil og se på, hvilke ideer og handlemuligheder jeg er kommet frem til, i arbejdet med denne opgave, som kan bruges i andre forløb. Her vil jeg især benytte mig af Curth og Østergaards artikel (2013) om makker-feedback, da den giver konkrete redskaber til at højne evalueringen i undervisningen. Afslutningsvis vil jeg komme med min konklusion og fremhæve de erfaringer og refleksioner, jeg igennem opgaven har arbejdet med og er kommet frem ti, som skal hjælpe mig, i mit kommende virke som idrætslærer, med at have fokus på målsætning og evaluering, i forhold til elevernes handlekompetence. 8

9 3. Lærings- og fagsyn 3.1 Mit læringssyn: Jeg vil redegøre for mit lærings-og fagsyn, da det er afgørende for mine valg af teoretikere, jeg i denne opgave har udvalgt, samt styrer mine tanker og overvejelser i forhold til min målsætning, planlægning, gennemførsel og evaluering af min undervisning i det daglige. Mit læringssyn er en kombination af flere teoretikere og deres syn på læring. Jeg mener, at eleverne skal være aktive i deres læring, modsat den gamle metafor om tankpasserpædagogik ( Hans Jørgen Kristensen (2009) har kategoriseret læring i 4 kategorier; Læring som resultat af verbal formidling, læring som resultat af egen aktivitet, læring som resultat af tænkning og konstruktion og læring gennem deltagelse i en social praksis. Jeg kan finde argumenter i alle fire opfattelser, som jeg er enig i. Jeg kan dog ikke udvælge én, som jeg hælder mere til. I mine øjne er læring en personlig proces, som ikke er ens for alle. I en klasse har jeg ofte forskellige elever, og hvis mit læringssyn er ensrettet og snævert, er min oplevelse, at jeg ikke formår at skabe læringsrum for alle eleverne. Jeg er inspireret af Vygotsky (Imsen, 2010) og hele tanken om den proximale udviklingszone, hvor min opgave som lærer er, at lære eleven så godt at kende, at vi i fællesskab kan skabe rum for læring, hvor udfordringerne er tilpasset den enkelte elev. Eleverne skal igennem en erkendelsesproces, hvor de kognitivt skal reflektere og konstruere deres viden. Her spiller kommunikation også en stor rolle. Jeg lader mig derfor inspirere af de forskellige syn på læring og laver en varieret undervisning, hvor alle fire grundkategorier på skift kommer i spil. I læringssituationerne, lige meget hvilken grundkategori der er i spil, er der forskellige dimensioner, der påvirker læringen. Knud Illeris(Rønholt, 2010) har opstillet en model for læringens tre dimensioner. Alle tre dimensioner er ligeværdige i læringssituationerne. De tre læringsdimensioner består af en indholdsdimension, en drivkraftsdimension og en samspilsdimension. Indholdsdimensionen: handler om det, der læres. Det kan være de matematiske, praktiske og motoriske færdigheder, holdninger eller personlige egenskaber. Som signalord for denne dimension anvender Knud Illeris viden, forståelse og færdigheder. 9

10 Drivkraftsdimensionen: handler om det der kan betegnes som følelser, motivation og vilje. Læringen kræver en mobilisering af den mentale energi, og vi engagerer os grundlæggende i denne mobilisering for hele tiden at opretholde vores mentale og kropslige balance. Samspilsdimensionen: handler om individets samspil med den sociale og materielle omverden, der udspiller sig i såvel det nære som fx klasseværelset eller i en arbejdsgruppe, som det overordnede samfundsmæssige niveau, der sætter præmisserne for samspillet. Signalord inden for denne dimension er handling, kommunikation og samarbejde. Jeg må derfor tilrettelægge min undervisning, så der er et fagligt indhold, men med forskellige aktiviteter, hvor eleverne, afhængig af forskellige læringsstile, tilpasse udfordringer samt samspil, får de bedste betingelser for læring. 3.2 Fagsyn: Mit idrætsfagsyn spiller selvfølgelig også en stor rolle i min undervisning og på mit læringssyn inden for idrætsfaget. Jeg mener, at der er forskel på læringssynet generelt, i de boglige fag, samt læringssynet i de praksis-musiske fag. Jeg har i min daglige undervisning i de boglige fag også fokus på bevægelse, men i idræt er der naturligvis et endnu større fokus på bevægelse, da idræt er skolens eneste egentlige bevægelsesfag. I undervisningsvejledningen i Fælles Mål Idræt(2009), står der, at undervisningen skal rumme læring indenfor tre forskellige læringssyn; Læring i bevægelse, læring om bevægelse samt læring gennem bevægelse.(ibid. s. 21) Mit fagsyn er, at idræt kan og skal bidrage til læring i alle tre dimensioner og ikke kun læring i bevægelse, som ifølge flere rapporter, blandt andet SKUD(2007) og SPIFrapporten(2012) er den primære læringssituation i idrætsundervisningen, hvor for mange stadig har fokus på at lave noget fremfor at lære noget i idrætsundervisningen. Men idræt kan godt kombineres, så man laver noget, men samtidig lærer noget. Curth og Østergaard(2013) tager i deres artikel udgangspunkt i en monistisk læring i idræt, hvor mennesket er kroppen, og hvor kroppen er i konstant samspil med omgivelserne, og hvor læring i den forbindelse er en erfaring i kroppen, der skabes gennem oplevelse af bevægelse (ibid.) 10

11 Jeg er enig i dette syn og min undervisning skal derfor være præget af, at kroppen er det vigtigste redskab for læring og gennem erkendelse og erfaring, kan kroppen bruges som læringsmiddel i idrætsundervisningen. Derfor har jeg fokus på handlekompetencen i min opgave og i min idrætsundervisning generelt. Handlekompetencen har både fokus på praktiske, det at lave noget, men også det at lære noget, hvor bevægelse med kroppen og refleksion og erfaring kan være med til at lære eleverne noget. 4. Teoriafsnit 4.1 Mål 4.11 Hvad er mål Et lille ord, med en meget stor betydning for skolen. I daglig tale er et mål noget man arbejder mod at opnå; noget man stræber mod (Kristensen, 2009) Mål er et styrende element for skolen. Som lærer skal vi hele tiden tænke på, hvad målet med undervisningen er, hvad vi gerne vil have, at eleverne får ud af undervisningen. Mål kan inddele, opdeles og uddeles på mange forskellige planer og niveauer Fælles Mål, slutmål, trinmål, undervisningsmål og læringsmål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. ( 11

12 Når jeg som lærer skal målsætte og planlægge min idrætsundervisning, har jeg ikke 100 % frit spil. Der er overordnede formål og mål ved undervisningen, som jeg skal fortolke og omsætte til brugbare mål i min undervisning(bendixen, 2005) Niels Grønbæk Nielsen (2010), deler målene op hierarkisk niveaudeling. Første niveau er statens centrale bestemmelser i form af folkeskolens formålsparagraf, fagenes formål, fagene ckf er, trinmål og slutmål. Andet niveau er de bestemmelser, som der er formuleret kommunalt; det kan være læseplaner og beskrivelser af undervisningen i fagene. Tredje niveau er undervisningsministeriets undervisningsvejledning, som fylder godt halvdelen af Fælles mål, i hvert fald i faghæfte 6 (Undervisningsministeriet, 2009). Fjerde og sidste niveau er udvælgelse og formulering af er undervisnings- og læringsmål. Som lærer har jeg ikke indflydelse på niveau 1 og 2, da det er fastlagte målsætninger for højere instanser. Niveau 3 er ikke bindende, som niveau 1 og 2 er, men undervisningsvejledningen kan jeg bruge som inspiration og idekatalog til min undervisning. På niveau 4 skal jeg konkret til undervisningen udvælge undervisningsmål, som er udvalgte trinmål fra faghæftet og læringsmål, som er konkretiseringer af de udvalgte trinmål, hvor hensynstagen til elevernes forskellige forudsætninger er medtaget(kristensen, 2009) Kundskabsmål, færdighedsmål og holdningsmål Niels Grønbæk Nielsen(2010) bruger en tredeling af målkategorierne: Kundskabsmål, færdighedsmål og holdningsmål. Kundskabsmål kan formuleres som mål, hvor eleverne skal kende til, have erfaringer med, forstå m.m. Det kan være mål, hvor eleverne skal opnå at besidde en viden inden for et bestemt område. Det kan være nogle af de tekniske betegnelser inden for basketball, det kan være konkrete navne på muskler; altså en specifik viden inden for det område, som vi nu arbejder med. Færdighedsmål er mål, hvor eleverne kan mestre, besidder, kan anvende og lignende betegnelser. Inden for idræt er det ofte konkrete færdigheder, som man arbejder hen imod, at eleverne kan besidde. I basket kan det være at lave et lay-up, at drible, lave en tre-points scoring. Holdningsmål bunder i fagets formålsparagraf og bliver ofte formuleret med en dannende vinkel med for eksempel fokus på demokrati(ibid. s. 105). I idræt kan temaer som sammenspil, fairplay og lignende begreber blive formuleret som et holdningsmål, hvor eleverne kan arbejde med deres personlige holdning til emnet. 12

13 Denne opdeling af mål, skal, ifølge Nielsen, bruges som et redskab til at gøre fortolkningen af målene i Fælles Mål og den konkrete målsætningen mere overskuelig(ibid. s.105) Blooms taksonomier Den amerikanske psykolog og professor i pædagogik Benjamin Bloom opdelte i 1956 det at sætte mål i forskellige niveauer fra den mest enkle viden til de mere komplekse færdigheder: Blooms taksonomier(nielsen, 2010, Kristensen, 2009). Bloom arbejde med tre område; det kognitive, det affektive samt det psykomotoriske område(imsen, 2010). Hans mest kendte område er det kognitive område, som her vil skitseres. Blooms teori om taksonomi kan forstås og billedliggøres ved modellen af en trappe: ( Bloom (Imsen, 2010 s. 221) inddeler hvert af de seks trin i en hovedkategori med dertilhørende underkategori, som kan fungere som tegn på, om eleverne har opnået viden inden for hovedkategorien. Første hovedkategori er viden/kundskab; om eleverne er i stand til at genfortælle den viden, som undervisningen havde til sigte at arbejde med. Har eleverne styr på fakta og begreber, som er centrale for emnet. De næste to trin handler om forståelse og anvendelse; hvordan eleverne har forstået sammenhængen, om de kan gengive teksten i en anden form og drage konklusioner og om de kan anvende den viden de har fået i forløbet i nye situationer. De tre første trin handler om viden og er ofte konkrete. De næste tre trin er derimod mere abstrakte og handler om færdigheder. Inden man kan begynde at benytte sig af færdighederne, skal man have en vis form for viden og forståelse, derfor er modellen ofte vist som en trappe, hvor man, når man besidder det ene trin, kan bygge videre på det næste. 13

14 Fjerde trin er analyseniveauet, hvor eleverne skal bruge deres viden, fra de første trin, til at kunne identificere konklusioner og hypoteser. På femte trin skal eleverne kunne producere et produkt, som er tilrettelagt og gennemtænkt ud fra deres viden. De skal selvstændigt kunne lægge planer for, hvordan man kan undersøge noget systematisk. De skal selv kunne komme med forklaringer og undersøge, om deres forklaringer er holdbare. På det sidste trin, skal eleverne kritisk kunne vurdere, om løsningsforslagene er brugbare, enten dem de selv sætter op eller andres. De skal kunne argumentere og forholde sig kritisk til et emne. Den vandrette akse viser spændet mellem kendt og ukendt stof. Jo længere op i trinene man kommer, jo færre facitter findes der og jo mere skal man selv vurdere og argumentere Mål-middel-didaktikken En anden teori om målsætning, er Ralph W. Tylers mål-middel-model, som kom i 1950 erne. Modellen udsprang af datidens amerikanske skolesystem, hvor de enkelte skoler selv skulle lave deres læseplan. Hans model kunne derfor være en hjælp for lærerne til at formulere læseplaner. Hans didaktik bliver stadig benyttet i mange henseender (blandet andet Fælles Mål 2009, Svendsen 2012) Ved grundig forberedelse og specifik udvælgelse af målene og overvejelser over hvilke aktiviteter; der med en vis sandsynlighed fører til målet (Imsen, 2010, s. 225), var Tyler af den overbevisning, at læreren: kunne styre eleven mod mål som andre har opstillet på forhånd(ibid. s. 225). Eleverne skulle, ved grundig planlægning, opnå en ønsket adfærd; Undervisning er en proces, som går ud på at ændre menneskers adfærdsmønstre (Tyler, 1971, s 16). Denne opfattelse lægger sig tæt op af den behavioristiske pædagogik, hvor man ved en stimulus af individet kan opnå en bestemt respons. For at udarbejde en læseplan, må man, ifølge Tyler, tænke på fire grundlæggende spørgsmål: (ibid. s. 223, men med mine egne ord) Hvilke uddannelsesmål bør skolen søge at opnå, altså hvad er det eleverne skal lære? Hvilke læringserfaringer bør tilrettelægges for at disse mål kan nås, hvilke arbejdsformer/aktiviteter kan jeg planlægge, så eleverne får mulighed for at opleve denne læring? 14

15 Hvordan kan disse læringserfaringer organiseres så effektivt som muligt, hvordan kan jeg organisere disse aktiviteter, så tiden bliver brugt bedst muligt? Hvordan kan vi vurdere om disse mål er blevet nået, hvordan kan jeg evaluere og sikre mig, at eleverne har opnået målene? For at udvælge de rigtige mål i situationen, og som er altafgørende for de efterfølgende overvejelser, kan læreren hente inspiration ved at studere eleverne, livet uden for skolen og forslag om mål fra fagspecialister. I og med at det er de enkelte skoler, der udvælger deres mål, kommer overvejelserne om skolens værdier også i spil og bliver en del af udvælgelsen af målene, samt indlæringspsykologiens anvendelse ved udvælgelse af mål. Tyler var meget fokuseret på evalueringsarbejdet med målene (Egelund, 2003). I evalueringsprocessen er evalueringen, læseplanen og læringssituationen ligeværdige elementer, som alle skal være med til at give lærerene et indblik i, om de udvalgte arbejdsformer og organiseringen er gået efter hensigten eller om der er nogle af elementerne, der skal forbedres, så eleverne kan opnå den ønskede adfærdsændring (ibid.). I en evalueringsfase, er det vigtigt, at der samtidig bliver fastsat nye yderlige, tydeligere mål i søgen efter den perfekte praksis, med det rette middel for at opnå målet. Ved at have denne faste mål-middelstyring på undervisningen, kan læreren gå glip af de mange muligheder, der åbner sig i undervisningen. Laurence Stenhouse er en af Tyler-kritikerne. Han kritiserer Tylers tanke om, at al undervisning bør være styret af en tydelig og klar målsætning. I mange tilfælde er det ikke muligt at planlægge sig frem til læring hos eleverne. Hvis man eksempelvis tænker på Nielsens opdeling af mål, som færdigheds-, kundskabs- og holdningsmål, så er Stenhouse sådan set enig med Tyler i, at man ofte kan bruge mål-middel-didaktikken inden for færdigheds og til dels kundskabsmål(imsen, 2010), men når vi kommer til holdningsmål, kan vi ikke styre undervisningen, således at vi får eleverne til at opnå de holdninger, som vi gerne vil have dem til. Vi skal jo ikke give eleverne bestemte holdninger, dem skal de selv etablere og de skal kunne argumentere for deres synspunkter. I skolen er der mange processer og læringssituationer, som ikke har så tydelige mål, at alle kan se om målene er opnået. Sådan er det også med handlekompetencen, som jeg har fokus på i denne opgave. Elementer af handlekompetencen kan jeg være med til at styrke ved hjælp på Tylers didaktik, mens de mere komplicerede processer og kompetencer ikke kan styres på samme måde. Der må jeg være opmærksom på, at jeg ikke kun er en underviser, men ligeså meget en vejleder. Jeg kan ikke, eller bør i hvert fald ikke, have en undervisning, der giver eleverne 15

16 bestemte holdninger, jeg skal hellere være vejledende og hjælpe dem til at finde ud af, hvad de selv synes og mener. 4.2 Evaluering Folkeskolens formålsparagraf 13 handler om evaluering: 13. Eleverne og forældrene, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3. Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Stk. 3. Undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, visse elever kan fritages for at aflægge test. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene. ( (markeringen er min egen) 4.21 Hvad er evaluering? Evaluering er en systematisk vurdering af, hvad nogen har opnået i forhold til bestemte mål og kriterier Meningen med evalueringen er, at læreren får indsigt i elevernes læreprocesser. Denne indsigt skal læreren bruge til at finde ud af, hvad der bedst støtter og udfordrer eleverne i deres udvikling (Nielsen, 2011 s. 202) I nogle didaktiske teorier bliver vurdering anvendt som begreb(eksempelvis Hiim og Hippe, 1998). Jeg vil dog, i min brug af de didaktiske modeller, altid bruge begrebet evaluering, jf. Kasten Agergaards definition af begreberne vurdering og evaluering: 16

17 Begrebet evaluering bruges ofte, når opfølgningsdimensionen indgår, og begrebet vurdering bruges om at bestemme værdien uden at overveje opfølgningen (Agergaard m.fl. 2010, s 194.) Jeg mener, at noget af det vigtigste ved at evaluere er, at det er en kontinuerlig proces(ibid.), hvor både konstatering, vurdering og opfølgning er ligeværdige elementer. Det hører med til evalueringens drøftelser, hvordan erfaringerne fra forløbet efterfølgende kan anvendes konstruktivt 4.22 Hverdagsevaluering og professionel evaluering i skolen (Kristensen, 2009, s, 160) Hverdagsevalueringer, er ifølge Kristensen(2009) usystematiske vurderinger, hvor vi uden et særligt fokus hurtigt når frem til en konklusion. Den professionelle evaluering er målrettet med specifikke læringsmål og valget af evalueringsmetode ligger klart. Læringsmålet kan på bedst mulig vis komme frem og i spil, og både lærer og elev kan opleve og erkende resultatet, samt følge op på evalueringen. De erkendelser eleverne og/eller læreren har opnået kan og skal blive brugt fremadrettet. Kristensen(ibid. s. 156) har opstillet ti spørgsmål, som man som lærer kan stille sig selv, når man planlægger og udvælger en passende evalueringsform, så evalueringen kan blive professionel fremfor hverdagsevalueringer. Agergaard(2010) har et afsnit med evalueringens systematik, hvor han opstiller otte hv-spørgsmål, opdelt i primære og sekundære spørgsmål, der ligesom Kristensen kan hjælpe med at systematisere og opkvalificere evalueringen, få et didaktisk overblik. Kristensens eller Agergaards spørgsmål kan bruges, lige meget hvilken form for evaluering læreren påtænker forløbet To forskellige syn på evaluering I den ene ende af skalaen finder vi den summativ evaluering, hvor fokus er på det endelige resultat og vurderingen af elevernes kundskabs- og færdighedsniveau. Folkeskolens afgangseksamener med karakter er en summativ evalueringsform. Kristensen(2009) bruger også betegnelsen ekstern evaluering, da evalueringen foregår af en lærer og en ekstern censor. Nielsen(2011) bruger følgende definition: Summativ evaluering, hvor der gøres status over, hvor langt eleven er nået i forhold til en norm eller skala (ibid., s. 206) 17

18 Den summative evalueringsform kan godt bruges udover ved de afsluttende eksamener. Agergaard(2010) bruger betegnelsen resultatorienteret evaluering, hvor man efter forløb i den daglige undervisning kan måle elevernes udbytte. Det kan ske ved hjælp af flere forskellige metoder, men formålet er at måle elevernes udbytte også jf. 13 stk. 2. I den anden ende har vi den formative evalueringsform, som Kristensen også kalder den interne evalueringsform. Den formative evalueringsform har til formål: at få indsigt i elevers læreprocesser med henblik på at tilrettelægge den efterfølgende undervisning, så den passer så godt som muligt til de konkrete elevers faglige udvikling (Nielsen, 2011, s. 206). Den formative, eller interne evaluering foregår mellem lærer og elev og jf. 13 stk. 2, skal den primært bruges til opfølgning og videreudvikling af nye mål eller andre metoder. Agergaard(2010) kalder refleksionen af den formative evaluering for procesorienteret og virkningsorienteret, da opgaven bliver at skabe større sammenhæng mellem læringen og udbyttet. Her skal eleven og læreren forstå og bruge hinanden som medspillere(kristensen, 2009). Jeg har valgt at medtage både den summative og formative evalueringsform, da jeg jf. 13 både skal måle elevernes udbytte af min undervisning og have fokus på den fremadrettede læring. Min egen definition på evaluering er derfor en kombination af de to former, hvor det er vigtigt at have fokus på konkrete faglige mål, læringsmål, men samtidig må jeg også være opmærksom på læreprocessen og min planlægning af timerne, så jeg kan optimere undervisningen, så den rammer eleverne der, hvor de er jf. Vygotskys proximale zone(imsen, 2010) 4.3 Handlekompetencen som dannelsesideal Dannelse har igennem tiden skiftet fokus, men har siden den første formålsparagraf været en del af skolen opgave. I den tidligere dannelsestænkning var dannelse lig med idealet om at blive dannet i forhold til Gud og de værdier, som religionen indeholdt. Et eksempel på det, kan findes i formålsparagraffen fra 1814, hvor skolen skulle: danne dem til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære ( 18

19 Senere er dannelse blevet en mere individuel aktiv proces, hvor kultur og samfund var i fokus. I dag er dannelse en proces, som et menneske gennemgår under hele sin opvækst, med den forståelse at: et menneske har et potentiale, som kan påvirkes gennem de erfaringer, forståelse, færdigheder, kompetencer m.m., som det erhverver under sin opvækst. Det dannes og bygger sig selv op i en fortsat proces gennem hele livet (Rønholt, 2010, s. 41) Dannelse er grundlaget for at kunne tænke og handle kritisk, sagkompetent, selvbestemmelse og solidarisk, hvilket er vigtige kompetencer for deltagelse i et demokratisk samfund. (ibid. s. 44) I folkeskoleloven 1. stk. 3 står der netop, at: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. ( Vi skal være med til at danne eleverne, så de besidder kompetencer, der gør dem i stand til at deltage i et demokratisk samfund. Hvordan kan jeg, som idrætslærer, være med til at danne eleverne i den ønskede retning? Jeg har fundet stor inspiration i Helle Rønholts handlekompetencemodel(rønholt, 2010), hvor der både er fokus på færdigheder, men også på udvikling af elevernes alsidige udvikling, som også Klafki fremhæver i sin kritisk-konstruktive didaktik: Den almene dannelse handler ikke kun om indsigt og intellektuelle færdigheder, men altid også om udvikling af emotionelle, æstetiske, sociale, praktisk-tekniske færdigheder og mulighed, såvel som at orientere sig i forhold til individuelle etiske og/eller religiøse valgmuligheder i sit eget liv. (Klafki, 2001, s 88) (Rønholt, 2010, s. 44) 4.31 Handlekompetencen: Helle Rønholt (ibid.) deler handlekompetencen op i fire underkompetencer; kropslige kompetence, hvor eleverne får styrket deres motoriske færdigheder, får udviklet et kropsbillede og en forståelse af, hvad kroppen kan og især hvad de kan med kroppen. Idrætslige kompetence, hvor eleverne får kendskab til de forskellige handleformer inden for idræt, og får et alsidigt billede af hvad idræt i skolen er. Den sociale kompetence giver eleverne kompetencer i at være aktivt handlende sammen med andre, når der skal kommunikeres omkring at tage beslutninger, diskuteres, løses konflikter og 19

20 samarbejde. Den personlige kompetence skal, via oplevelser og erfaringer i idrætsundervisningen, samt kommunikation om følelser i de oplevede situationer, styrke elevernes selvværd, så de oplever et positivt billede af sig selv, hvor de bliver hørt, bliver accepteret og oplever empati for sig selv og andre Hvordan kan handlekompetencen blive almendannende? Med handlekompetencen som dannelsesideal for idrætsundervisningen, fokuseres der på fagets potentialer i forbindelse med den faglige og pædagogiske praksis. En praksis der gerne skulle udvikle elevernes kompetencer, der kan gøre eleven i stand til at handle selvstændigt, selvfølgelig inden for idrætten og dens praksis, men også på det almene plan, hvor de kropslige, personlige og sociale kompetencer kan bruges(ibid.). I min planlægning af undervisningen kan jeg bruge Rønholts model (ibid. s. 64), til at komme hele vejen rundt i min målsætning, planlægning og evaluering af de aktiviteter, som undervisningen skal indeholde. Med hele vejen rundt, mener jeg både at have fokus på alle 3 overordnede CKF er i Fællesmål, samt de 4 kompetencer i handlekompetencemodellen. 5. Empiri Jeg har delt min empiri op i før, under og efter undervisningen. Det har jeg gjort, af den årsag, at jeg gerne vil være velovervejet i alle tre dele, så jeg både har fokus på målsætningen, gennemførelsen og evalueringen. Før: Jeg vil analysere en undervisningsplan, som jeg har udarbejdet inden min 4. års praktik, hvor jeg vil have fokus på målsætningen og handlekompetencen. Er målsætningen tilstrækkelig, er der tænkt på alle fire områder, inden for handlekompetencen? Hvad kunne have været gjort anderledes? Hvad vil jeg bruge det til fremadrettet? Under: Undervejs i undervisningen, vil jeg have fokus på den interne evaluering og kommunikationen om læring i, om og gennem bevægelse. Jeg vil derfor analysere en samtale med en klasse, som vi havde i en undervisningstime i forløbet. Var det bare en hverdagsevaluering, eller indeholder den professionelle elementer? Hvad var planen med denne samtale? Skulle den bruges formativt, og hvis ja, hvordan? Kan den komme op på et højere plan? 20

INDLEDNING INDLEDNING

INDLEDNING INDLEDNING 9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd? Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og

Læs mere

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne? 1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16

Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 1. Skolen som uddannelsessted Bjergsnæs Efterskole bygger på Grundtvig og Kolds ideer om livsoplysning set i forhold til nutidens krav.

Læs mere

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis. UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Forenklede Fælles Mål

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Skolens kerneopgave Lærings-matrix Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Årsplan for pigeidræt i 5.klasse

Årsplan for pigeidræt i 5.klasse Årsplan for pigeidræt i 5.klasse Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget idræt. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes på www.uvm.dk.

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Pedersborg Skoles uddannelsesplan Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Grønnevang Skole i Hillerød

Grønnevang Skole i Hillerød Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter

Læs mere

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker

Læs mere

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 2.- 3.klasse Boldbasis og Boldteknik Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER OG FRIVILLIGE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende

Læs mere

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig: SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf Mosedeskolen Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, Teresa.kavalaris@gmail.com, tlf. 29826890 Skolen som uddannelsessted I Mosedeskolens pædagogiske platform vægtes

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Reventlow Lille Skole er en lille privatskole, der ligger 4 km fra Søllested. Vi har elever fra Nakskov, Søllested, Rødby, Maribo samt de mindre

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Høng Skoles uddannelsesplan

Høng Skoles uddannelsesplan Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for lærerstuderende Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Sjørring skoles inklusionsindsats

Sjørring skoles inklusionsindsats Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere