Kamilla Dyrving Nielsen studienr.: z april 2013 Kan man målsætte og evaluere elevernes handlekompetence? Læreruddannelsen Zahle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kamilla Dyrving Nielsen studienr.: z090356 12. april 2013 Kan man målsætte og evaluere elevernes handlekompetence? Læreruddannelsen Zahle"

Transkript

1 1

2 2

3 Indhold 1. Indledning Problemstilling og emnebegrundelse Problemformulering Afgrænsning Metodeafsnit Metodevalg Lærings- og fagsyn Mit læringssyn: Fagsyn: Teoriafsnit Mål Hvad er mål Fælles Mål, slutmål, trinmål, undervisningsmål og læringsmål: Kundskabsmål, færdighedsmål og holdningsmål Blooms taksonomier Mål-middel-didaktikken Evaluering Hvad er evaluering? Hverdagsevaluering og professionel evaluering i skolen To forskellige syn på evaluering Handlekompetencen som dannelsesideal Handlekompetencen: Hvordan kan handlekompetencen blive almendannende? Empiri Analyse, diskussion og handleforslag af/til empiri Før undervisningen - undervisningsplanen Under undervisningen - samtalen Efter undervisningen - spørgeskema Afsluttende afsnit Fremadrettet i andre forløb end udvikling af egne spil, hvad kan jeg så gøre? Konklusion Litteraturliste Bilag 1 Undervisningsplan 7x Bilag 2 Revurderet undervisningsplan 7x Bilag 3 Transskribering af samtale Bilag 4 - Målskive

4 1. Indledning 1.1 Problemstilling og emnebegrundelse Om jeg har blyant med?!!, Øh nej, vi har jo idræt. Der skal man altså ikke skrive noget ned. Vi skal jo bare spille bold. I min praktik på 4. årgang mødte jeg en dreng i 8. klasse, P, som svarede ovenstående på mit spørgsmål, da jeg bad ham skrive sine tanker ned omkring spilhjulet. EVArapporten fra 2004, SKUD-rapporten fra 2007, samt SPIF-rapporten fra 2012, kommer med lignende udtalelser, forståelser og billeder af idrætsundervisningen, som også P har. Vi mødte desuden, desværre, en praktiklærer, som var af den samme opfattelse; idræt er et fag hvor man laver noget, ikke nødvendigvis lærer noget. Da vi i forløbet gerne ville have mere læring ind, og ikke kun bevægelsesaktiviteter for bevægelsens skyld, blev vi mødt med stor modstand. Eleverne havde meget svært ved at reflektere over bevægelsernes formål, de små spil vi satte i gang og hvilken påvirkning forskellige elementer havde på spillet. Eleverne var ikke vant til denne form for undervisning, hvor vi undervejs gjorde stop, for at snakke om de elementer, der i den aktuelle situation var interessante. Eleverne var vant til, primært at spille bold, kun med det formål at få bevæget sig og vinde mod modtanderne. Jeg vil i mit kommende virke, som idrætslærer, have højere ambitioner med idrætsundervisningen. Jeg er af den opfattelse, at idræt er så meget mere, end blot at spille bold. Idræt kan være almendannende, idræt kan styrke elevernes motorik, således at livet uden for idrætslokalet bliver lettere, idræt kan arbejde med at skabe gode relationer, idræt kan og skal være med til at styrke elevernes almene udvikling; idrætsfaget besidder mange læringspotentialer, som også Piaster (2011) påpeger. Men ved kun at spille bold, som er den fremtrædende aktivitet i idrætstimerne, er det ikke sandsynligt, at eleverne opnår de mange kompetencer, gennem idrætsundervisningen, som jeg gerne vil have dem til at besidde. Men hvordan skal jeg få fagligheden i fokus i idrætsundervisningen? Hvordan skal jeg være med til at fremme deres læring og dannelse? Hvorfor har så mange idrætslærere stadig det fagsyn på idrætsfaget, som både vores praktiklærere og som de mange andre, som SPIF-rapporten pointerer? Kan jeg finde nyttig teori/modeller, der kan hjælpe mig i min planlægning af undervisningen, så jeg når mine faglige mål og ambitioner? I denne opgave vil jeg derfor, beskæftige mig i målsætning og evaluering i idrætsundervisningen, men med det særlige henblik på at styrke elevernes handlekompetence. Når fagligheden skal løftes, må målsætningen for undervisningen være det første, der løftes. I idræt er eleverne ikke vant til at kende til lærernes målsætning(von Seelen og Munk, 2012) og hvordan kan man så regne med, at de vil tage 4

5 undervisningen alvorligt? Hvordan kan man overhovedet evaluere, når målsætningen ofte ikke er kendt? Desværre og helt ærligt, har jeg ikke svarene på spørgsmålene, da jeg er som så mange andre idrætslærere; jeg mangler erfaring med målsætning og evaluering af undervisningen, hvor fagligheden er i fokus. Jeg mangler redskaber, retningslinjer og inspiration til hvordan min undervisning fremover kan blive, som jeg gerne vil have den. Jeg har så mange gode intentioner, men lige nu, føler jeg mig ikke helt i stand til at føre det ud i livet. Jeg mangler at blive en del af en evalueringskultur i idræt. Det leder mig frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan kan man arbejde med mål og evaluering i idrætsfaget med henblik på at udvikle elevernes handlekompetence? 1.3 Afgrænsning Jeg har i min opgave valgt at bruge empiri fra min 4. årspraktik, hvor vi underviste en 7. klasse. Vores undervisningsforløb var, at eleverne selv skulle være med til at udvikle et spil ud fra spilhjulet 1 s opbygning. Selvom jeg, i min indledning, har synliggjort et af problemerne med idrætsundervisningen, nemlig at boldspil er (for) meget i fokus, har jeg alligevel valgt at min empiri skal stamme fra et forløb i boldspil. Hvorfor? Først og fremmest fordi, det er det sidste undervisningsforløb, jeg har lavet, men også fordi, boldspil er en del af pensum og boldspil kan være med til, hvis man griber det an på den rigtige måde, at styrke elevernes handlekompetence. Jeg vil derfor finde redskaber til, at min undervisning i bold kan fremme læringen og styrke fagligheden. Jeg vil i min perspektivering komme med handleforslag og refleksioner over min problemformulering, som vedrører andre forløb og områder, end boldspil. 2. Metodeafsnit 2.1 Metodevalg Jeg vil starte med at redegøre for mit lærings- og fagsyn, da det igennem hele opgaven er udgangspunktet for mine valg og refleksioner. Jeg vil til det benytte mig af Kristensens(2009) fire læringskategorier, samt Illeris læringsdimensioner og Vygotskys proximale udviklingszone. 1 Eiberg og Siggard, 2000, s

6 Kristensens opdeling bruger jeg til at underbygge mit syn på, hvornår og hvordan læring foregår. Med Illeris læringsdimensioner underbygges dette. Derudover er jeg inspireret af Vygotsky, da jeg i min daglige undervisning skal tilpasse læringssituationerne til den enkelte elev, så jeg kan være medierende for dem alle. Mit fagsyn er præget af det læringssyn, som Fælles Mål idræt lægger op til, hvor læring i idrætsrummet kan ske i, om og gennem bevægelse. Denne tredeling bruger jeg i min planlægning af undervisningen, således at jeg der er læringssituationer inden for alle tre bevægelsesformer. Derudover finder jeg inspiration i det monistiske læringssyn, som jeg mener idræt besidder. Oplevelse, erfaring og læring i idrætsrummet skal ske gennem kroppen og krop og sind er smeltet sammen i undervisningen. Igennem hele opgaven bruger jeg udsagn og konklusioner fra diverse rapporter(eva, 2004, SKUD, 2007, SPIF, 2012), der er blevet udarbejdet i forhold til status på idrætsfaget. Brugen af disse rapporter, er med til at underbygge og forstå de områder, som mange idrætslærere oplever udfordringer ved. Det er de samme udfordringer, som jeg kan få, når jeg skal undervise i idræt, og jeg vil derfor stræbe hen imod, at jeg ikke ender der. Jeg vil derfor, i denne opgave, finde redskaber, som kan hjælpe mig, så jeg ikke ender med de samme udfordringer. Jeg har valgt at lave en tredeling af min empiri, hvor jeg har fokus på før, under og efter undervisningen. Denne opdeling har jeg valgt, da jeg gerne vil være velovervejet i alle stadier af undervisningen. Før undervisningen består af vores undervisningsplan, som vi brugte i et forløb med udvikling af egne spil. Forløbet var i min 4. års praktik, hvor vi havde én 7. klasse én gang om ugen a 90 minutter i seks uger. Under undervisningen, vil jeg analysere en dialog, vi havde med klassen undervejs i lektionen, efter at en af grupperne havde fortalt om og klassen havde afprøvet spillet. I min analyse af efter undervisningen vil jeg benytte mig af et spørgeskema, som vi uddelte i den sidste time. Jeg har igennem hele opgaven fokus på målsætning, evaluering og handlekompetence. Jeg starter med at redegøre for mål og den hierarkiske opbygning af målene fra Folkeskolens Formålsparagraf og ned til læringsmål. I den forbindelse bruger jeg Niels Grønbæk Nielsens(2010) fire niveauer, samt hans inddeling af mål i form af færdigheds-, kundskabs- og holdningsmål. De to teorier om mål er håndgribelige og en brugbar hjælp til at få omsat undervisningsmålene til 6

7 læringsmål. Jeg bruger derfor opdelingen i min analyse af empirien i før undervisningen, hvor jeg vil analysere den målsætning, som vi i vores undervisningsplan har formuleret. For at kunne hæve målsætningen til et højere niveau, bruger jeg Blooms taksonomier. Blooms teori skal være en hjælp til at hæve den faglige målsætning, indenfor Nielsens tredeling af mål, således at målene ikke kun er på et gengivende niveau, men at målene giver mulighed for refleksion, gerne gennem bevægelse. Dernæst beskriver jeg Ralph Tylers mål-middel-didaktik, da den i mange henseender stadig bliver benyttet i de danske skoler, samt at jeg, på flere punkter, kan drage nytte af den. Jeg bruger teorien i min planlægning af de aktiviteter, som undervisningen skal besidde. Når det bliver for kompliceret, det der skal målsættes og evalueres, finder jeg teorien mangelfuld. Jeg har derfor medtaget Lawrence Stenhouse, som retter en kritik af Tylers teori. Denne kritik kan jeg bruge som et supplement og rettesnor til brugen af mål-middel didaktikken. Efter teorierne om mål, vil jeg komme med en begrebsafklaring af evaluering ud fra Nielsen(2011), Agergaard(2010) og Kristensen(2009). Jeg har valgt de tre, da deres definitioner kan sammensætte mit syn og definition af evaluering. Det er vigtigt at have afklaret med sig selv, og jer som læsere, hvad min definition af evaluering er, da den vil påvirke den måde, hvorpå jeg benytter mig af den i min undervisning. Jeg benytter mig, derudover, af begreberne hverdags- og professionelevaluering(kristensen, 2009) til at sikre mig, at min evaluering kommer op på et professionelt niveau, hvor den kan bruges fremadrette. Denne tankegang, bruger jeg både før, under og efter undervisningen, da den løbende evaluering, skal besidde kvalitet. Derudover bruger jeg begreberne summativ og formativevaluering. De to evalueringsformer, som ligger i hver deres ende af skalaen, kan begge benyttes i min undervisning. Jeg skal både måle elevernes udbytte af min undervisning og have fokus på den fremadrettede læring, jf. folkeskole lovens 13. Det er derfor vigtigt, at finde redskaber til begge evalueringsformer og her kan den summative være med til at måle elevernes faktiske kunnen og udbyttet af færdighedsmålene, samt den formative evalueringsform, kan være med til at forbedre mulighederne for elevernes fremadrette læring. Jeg bruger derfor teorien og begreberne i min analyse af efter undervisningen. Jeg har i gennem hele opgaven fokus på Helle Rønholts(2010) handlekompetencemodel, som er specielt udviklet til idræt. Jeg bruger den i analysen af min empiri i både før, under og efter undervisnings-delen. Den er gennemgående, da jeg i min problemformulering har sat fokus på 7

8 elevernes handlekompetence og jeg må derfor, igennem alle tre stadier, have fokus på modellen. Modellen kan i min planlægning af undervisningen være inspiration til at skabe en varieret undervisning, hvor der skabes mulighed for at alle fire underkompetencer komme i spil. Derudover kan modellen bruges til at få nedsat mål, inden for alle tre CKF er i Fælles Mål. I analysen af min empiri under undervisningen, har jeg modellen i tankerne, når jeg i samtaler spørger ind til elevernes oplevelser, erfaringer eller de refleksioner, som de har gjort sig i aktiviteterne. Modellen kan hjælpe mig til at få stillet de rigtige spørgsmål, samt sikre mig, at vi ikke kun har fokus på elevernes færdigheder i form af de aktiviteter, som der udøves, men også de kropslige og personlige erfaringer, de har gjort sig undervejs. Efter undervisningen skal elevernes mål evalueres. Her er det ligeså vigtigt, at få elevernes personlige og sociale kompetence i spil, som den kropslige- og idrætslig kompetence. Der har været en tildens til primært at have fokus på den kropslige kompetence i evalueringen(von Seelen og Munk, 2012), men jeg vil stræbe imod, at få alle fire kompetencer i spil i evalueringen. Det kan ske gennem refleksion, om det er i dialogform eller skriftlig form, kan komme ud på et. Det vigtigste er, at eleverne bliver stillet de rigtige spørgsmål, og her er modellen til hjælp. Efter en analyse kombineret med en diskussion og handleforslag, vil jeg gå væk fra boldbasis og udvikling af egne spil og se på, hvilke ideer og handlemuligheder jeg er kommet frem til, i arbejdet med denne opgave, som kan bruges i andre forløb. Her vil jeg især benytte mig af Curth og Østergaards artikel (2013) om makker-feedback, da den giver konkrete redskaber til at højne evalueringen i undervisningen. Afslutningsvis vil jeg komme med min konklusion og fremhæve de erfaringer og refleksioner, jeg igennem opgaven har arbejdet med og er kommet frem ti, som skal hjælpe mig, i mit kommende virke som idrætslærer, med at have fokus på målsætning og evaluering, i forhold til elevernes handlekompetence. 8

9 3. Lærings- og fagsyn 3.1 Mit læringssyn: Jeg vil redegøre for mit lærings-og fagsyn, da det er afgørende for mine valg af teoretikere, jeg i denne opgave har udvalgt, samt styrer mine tanker og overvejelser i forhold til min målsætning, planlægning, gennemførsel og evaluering af min undervisning i det daglige. Mit læringssyn er en kombination af flere teoretikere og deres syn på læring. Jeg mener, at eleverne skal være aktive i deres læring, modsat den gamle metafor om tankpasserpædagogik (http://pub.uvm.dk/2001/demokrati/5.htm). Hans Jørgen Kristensen (2009) har kategoriseret læring i 4 kategorier; Læring som resultat af verbal formidling, læring som resultat af egen aktivitet, læring som resultat af tænkning og konstruktion og læring gennem deltagelse i en social praksis. Jeg kan finde argumenter i alle fire opfattelser, som jeg er enig i. Jeg kan dog ikke udvælge én, som jeg hælder mere til. I mine øjne er læring en personlig proces, som ikke er ens for alle. I en klasse har jeg ofte forskellige elever, og hvis mit læringssyn er ensrettet og snævert, er min oplevelse, at jeg ikke formår at skabe læringsrum for alle eleverne. Jeg er inspireret af Vygotsky (Imsen, 2010) og hele tanken om den proximale udviklingszone, hvor min opgave som lærer er, at lære eleven så godt at kende, at vi i fællesskab kan skabe rum for læring, hvor udfordringerne er tilpasset den enkelte elev. Eleverne skal igennem en erkendelsesproces, hvor de kognitivt skal reflektere og konstruere deres viden. Her spiller kommunikation også en stor rolle. Jeg lader mig derfor inspirere af de forskellige syn på læring og laver en varieret undervisning, hvor alle fire grundkategorier på skift kommer i spil. I læringssituationerne, lige meget hvilken grundkategori der er i spil, er der forskellige dimensioner, der påvirker læringen. Knud Illeris(Rønholt, 2010) har opstillet en model for læringens tre dimensioner. Alle tre dimensioner er ligeværdige i læringssituationerne. De tre læringsdimensioner består af en indholdsdimension, en drivkraftsdimension og en samspilsdimension. Indholdsdimensionen: handler om det, der læres. Det kan være de matematiske, praktiske og motoriske færdigheder, holdninger eller personlige egenskaber. Som signalord for denne dimension anvender Knud Illeris viden, forståelse og færdigheder. 9

10 Drivkraftsdimensionen: handler om det der kan betegnes som følelser, motivation og vilje. Læringen kræver en mobilisering af den mentale energi, og vi engagerer os grundlæggende i denne mobilisering for hele tiden at opretholde vores mentale og kropslige balance. Samspilsdimensionen: handler om individets samspil med den sociale og materielle omverden, der udspiller sig i såvel det nære som fx klasseværelset eller i en arbejdsgruppe, som det overordnede samfundsmæssige niveau, der sætter præmisserne for samspillet. Signalord inden for denne dimension er handling, kommunikation og samarbejde. Jeg må derfor tilrettelægge min undervisning, så der er et fagligt indhold, men med forskellige aktiviteter, hvor eleverne, afhængig af forskellige læringsstile, tilpasse udfordringer samt samspil, får de bedste betingelser for læring. 3.2 Fagsyn: Mit idrætsfagsyn spiller selvfølgelig også en stor rolle i min undervisning og på mit læringssyn inden for idrætsfaget. Jeg mener, at der er forskel på læringssynet generelt, i de boglige fag, samt læringssynet i de praksis-musiske fag. Jeg har i min daglige undervisning i de boglige fag også fokus på bevægelse, men i idræt er der naturligvis et endnu større fokus på bevægelse, da idræt er skolens eneste egentlige bevægelsesfag. I undervisningsvejledningen i Fælles Mål Idræt(2009), står der, at undervisningen skal rumme læring indenfor tre forskellige læringssyn; Læring i bevægelse, læring om bevægelse samt læring gennem bevægelse.(ibid. s. 21) Mit fagsyn er, at idræt kan og skal bidrage til læring i alle tre dimensioner og ikke kun læring i bevægelse, som ifølge flere rapporter, blandt andet SKUD(2007) og SPIFrapporten(2012) er den primære læringssituation i idrætsundervisningen, hvor for mange stadig har fokus på at lave noget fremfor at lære noget i idrætsundervisningen. Men idræt kan godt kombineres, så man laver noget, men samtidig lærer noget. Curth og Østergaard(2013) tager i deres artikel udgangspunkt i en monistisk læring i idræt, hvor mennesket er kroppen, og hvor kroppen er i konstant samspil med omgivelserne, og hvor læring i den forbindelse er en erfaring i kroppen, der skabes gennem oplevelse af bevægelse (ibid.) 10

11 Jeg er enig i dette syn og min undervisning skal derfor være præget af, at kroppen er det vigtigste redskab for læring og gennem erkendelse og erfaring, kan kroppen bruges som læringsmiddel i idrætsundervisningen. Derfor har jeg fokus på handlekompetencen i min opgave og i min idrætsundervisning generelt. Handlekompetencen har både fokus på praktiske, det at lave noget, men også det at lære noget, hvor bevægelse med kroppen og refleksion og erfaring kan være med til at lære eleverne noget. 4. Teoriafsnit 4.1 Mål 4.11 Hvad er mål Et lille ord, med en meget stor betydning for skolen. I daglig tale er et mål noget man arbejder mod at opnå; noget man stræber mod (Kristensen, 2009) Mål er et styrende element for skolen. Som lærer skal vi hele tiden tænke på, hvad målet med undervisningen er, hvad vi gerne vil have, at eleverne får ud af undervisningen. Mål kan inddele, opdeles og uddeles på mange forskellige planer og niveauer Fælles Mål, slutmål, trinmål, undervisningsmål og læringsmål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. (www.uvm.dk) 11

12 Når jeg som lærer skal målsætte og planlægge min idrætsundervisning, har jeg ikke 100 % frit spil. Der er overordnede formål og mål ved undervisningen, som jeg skal fortolke og omsætte til brugbare mål i min undervisning(bendixen, 2005) Niels Grønbæk Nielsen (2010), deler målene op hierarkisk niveaudeling. Første niveau er statens centrale bestemmelser i form af folkeskolens formålsparagraf, fagenes formål, fagene ckf er, trinmål og slutmål. Andet niveau er de bestemmelser, som der er formuleret kommunalt; det kan være læseplaner og beskrivelser af undervisningen i fagene. Tredje niveau er undervisningsministeriets undervisningsvejledning, som fylder godt halvdelen af Fælles mål, i hvert fald i faghæfte 6 (Undervisningsministeriet, 2009). Fjerde og sidste niveau er udvælgelse og formulering af er undervisnings- og læringsmål. Som lærer har jeg ikke indflydelse på niveau 1 og 2, da det er fastlagte målsætninger for højere instanser. Niveau 3 er ikke bindende, som niveau 1 og 2 er, men undervisningsvejledningen kan jeg bruge som inspiration og idekatalog til min undervisning. På niveau 4 skal jeg konkret til undervisningen udvælge undervisningsmål, som er udvalgte trinmål fra faghæftet og læringsmål, som er konkretiseringer af de udvalgte trinmål, hvor hensynstagen til elevernes forskellige forudsætninger er medtaget(kristensen, 2009) Kundskabsmål, færdighedsmål og holdningsmål Niels Grønbæk Nielsen(2010) bruger en tredeling af målkategorierne: Kundskabsmål, færdighedsmål og holdningsmål. Kundskabsmål kan formuleres som mål, hvor eleverne skal kende til, have erfaringer med, forstå m.m. Det kan være mål, hvor eleverne skal opnå at besidde en viden inden for et bestemt område. Det kan være nogle af de tekniske betegnelser inden for basketball, det kan være konkrete navne på muskler; altså en specifik viden inden for det område, som vi nu arbejder med. Færdighedsmål er mål, hvor eleverne kan mestre, besidder, kan anvende og lignende betegnelser. Inden for idræt er det ofte konkrete færdigheder, som man arbejder hen imod, at eleverne kan besidde. I basket kan det være at lave et lay-up, at drible, lave en tre-points scoring. Holdningsmål bunder i fagets formålsparagraf og bliver ofte formuleret med en dannende vinkel med for eksempel fokus på demokrati(ibid. s. 105). I idræt kan temaer som sammenspil, fairplay og lignende begreber blive formuleret som et holdningsmål, hvor eleverne kan arbejde med deres personlige holdning til emnet. 12

13 Denne opdeling af mål, skal, ifølge Nielsen, bruges som et redskab til at gøre fortolkningen af målene i Fælles Mål og den konkrete målsætningen mere overskuelig(ibid. s.105) Blooms taksonomier Den amerikanske psykolog og professor i pædagogik Benjamin Bloom opdelte i 1956 det at sætte mål i forskellige niveauer fra den mest enkle viden til de mere komplekse færdigheder: Blooms taksonomier(nielsen, 2010, Kristensen, 2009). Bloom arbejde med tre område; det kognitive, det affektive samt det psykomotoriske område(imsen, 2010). Hans mest kendte område er det kognitive område, som her vil skitseres. Blooms teori om taksonomi kan forstås og billedliggøres ved modellen af en trappe: (www.studieabc.dk) Bloom (Imsen, 2010 s. 221) inddeler hvert af de seks trin i en hovedkategori med dertilhørende underkategori, som kan fungere som tegn på, om eleverne har opnået viden inden for hovedkategorien. Første hovedkategori er viden/kundskab; om eleverne er i stand til at genfortælle den viden, som undervisningen havde til sigte at arbejde med. Har eleverne styr på fakta og begreber, som er centrale for emnet. De næste to trin handler om forståelse og anvendelse; hvordan eleverne har forstået sammenhængen, om de kan gengive teksten i en anden form og drage konklusioner og om de kan anvende den viden de har fået i forløbet i nye situationer. De tre første trin handler om viden og er ofte konkrete. De næste tre trin er derimod mere abstrakte og handler om færdigheder. Inden man kan begynde at benytte sig af færdighederne, skal man have en vis form for viden og forståelse, derfor er modellen ofte vist som en trappe, hvor man, når man besidder det ene trin, kan bygge videre på det næste. 13

14 Fjerde trin er analyseniveauet, hvor eleverne skal bruge deres viden, fra de første trin, til at kunne identificere konklusioner og hypoteser. På femte trin skal eleverne kunne producere et produkt, som er tilrettelagt og gennemtænkt ud fra deres viden. De skal selvstændigt kunne lægge planer for, hvordan man kan undersøge noget systematisk. De skal selv kunne komme med forklaringer og undersøge, om deres forklaringer er holdbare. På det sidste trin, skal eleverne kritisk kunne vurdere, om løsningsforslagene er brugbare, enten dem de selv sætter op eller andres. De skal kunne argumentere og forholde sig kritisk til et emne. Den vandrette akse viser spændet mellem kendt og ukendt stof. Jo længere op i trinene man kommer, jo færre facitter findes der og jo mere skal man selv vurdere og argumentere Mål-middel-didaktikken En anden teori om målsætning, er Ralph W. Tylers mål-middel-model, som kom i 1950 erne. Modellen udsprang af datidens amerikanske skolesystem, hvor de enkelte skoler selv skulle lave deres læseplan. Hans model kunne derfor være en hjælp for lærerne til at formulere læseplaner. Hans didaktik bliver stadig benyttet i mange henseender (blandet andet Fælles Mål 2009, Svendsen 2012) Ved grundig forberedelse og specifik udvælgelse af målene og overvejelser over hvilke aktiviteter; der med en vis sandsynlighed fører til målet (Imsen, 2010, s. 225), var Tyler af den overbevisning, at læreren: kunne styre eleven mod mål som andre har opstillet på forhånd(ibid. s. 225). Eleverne skulle, ved grundig planlægning, opnå en ønsket adfærd; Undervisning er en proces, som går ud på at ændre menneskers adfærdsmønstre (Tyler, 1971, s 16). Denne opfattelse lægger sig tæt op af den behavioristiske pædagogik, hvor man ved en stimulus af individet kan opnå en bestemt respons. For at udarbejde en læseplan, må man, ifølge Tyler, tænke på fire grundlæggende spørgsmål: (ibid. s. 223, men med mine egne ord) Hvilke uddannelsesmål bør skolen søge at opnå, altså hvad er det eleverne skal lære? Hvilke læringserfaringer bør tilrettelægges for at disse mål kan nås, hvilke arbejdsformer/aktiviteter kan jeg planlægge, så eleverne får mulighed for at opleve denne læring? 14

15 Hvordan kan disse læringserfaringer organiseres så effektivt som muligt, hvordan kan jeg organisere disse aktiviteter, så tiden bliver brugt bedst muligt? Hvordan kan vi vurdere om disse mål er blevet nået, hvordan kan jeg evaluere og sikre mig, at eleverne har opnået målene? For at udvælge de rigtige mål i situationen, og som er altafgørende for de efterfølgende overvejelser, kan læreren hente inspiration ved at studere eleverne, livet uden for skolen og forslag om mål fra fagspecialister. I og med at det er de enkelte skoler, der udvælger deres mål, kommer overvejelserne om skolens værdier også i spil og bliver en del af udvælgelsen af målene, samt indlæringspsykologiens anvendelse ved udvælgelse af mål. Tyler var meget fokuseret på evalueringsarbejdet med målene (Egelund, 2003). I evalueringsprocessen er evalueringen, læseplanen og læringssituationen ligeværdige elementer, som alle skal være med til at give lærerene et indblik i, om de udvalgte arbejdsformer og organiseringen er gået efter hensigten eller om der er nogle af elementerne, der skal forbedres, så eleverne kan opnå den ønskede adfærdsændring (ibid.). I en evalueringsfase, er det vigtigt, at der samtidig bliver fastsat nye yderlige, tydeligere mål i søgen efter den perfekte praksis, med det rette middel for at opnå målet. Ved at have denne faste mål-middelstyring på undervisningen, kan læreren gå glip af de mange muligheder, der åbner sig i undervisningen. Laurence Stenhouse er en af Tyler-kritikerne. Han kritiserer Tylers tanke om, at al undervisning bør være styret af en tydelig og klar målsætning. I mange tilfælde er det ikke muligt at planlægge sig frem til læring hos eleverne. Hvis man eksempelvis tænker på Nielsens opdeling af mål, som færdigheds-, kundskabs- og holdningsmål, så er Stenhouse sådan set enig med Tyler i, at man ofte kan bruge mål-middel-didaktikken inden for færdigheds og til dels kundskabsmål(imsen, 2010), men når vi kommer til holdningsmål, kan vi ikke styre undervisningen, således at vi får eleverne til at opnå de holdninger, som vi gerne vil have dem til. Vi skal jo ikke give eleverne bestemte holdninger, dem skal de selv etablere og de skal kunne argumentere for deres synspunkter. I skolen er der mange processer og læringssituationer, som ikke har så tydelige mål, at alle kan se om målene er opnået. Sådan er det også med handlekompetencen, som jeg har fokus på i denne opgave. Elementer af handlekompetencen kan jeg være med til at styrke ved hjælp på Tylers didaktik, mens de mere komplicerede processer og kompetencer ikke kan styres på samme måde. Der må jeg være opmærksom på, at jeg ikke kun er en underviser, men ligeså meget en vejleder. Jeg kan ikke, eller bør i hvert fald ikke, have en undervisning, der giver eleverne 15

16 bestemte holdninger, jeg skal hellere være vejledende og hjælpe dem til at finde ud af, hvad de selv synes og mener. 4.2 Evaluering Folkeskolens formålsparagraf 13 handler om evaluering: 13. Eleverne og forældrene, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3. Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Stk. 3. Undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, visse elever kan fritages for at aflægge test. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene. (www.uvm.dk) (markeringen er min egen) 4.21 Hvad er evaluering? Evaluering er en systematisk vurdering af, hvad nogen har opnået i forhold til bestemte mål og kriterier Meningen med evalueringen er, at læreren får indsigt i elevernes læreprocesser. Denne indsigt skal læreren bruge til at finde ud af, hvad der bedst støtter og udfordrer eleverne i deres udvikling (Nielsen, 2011 s. 202) I nogle didaktiske teorier bliver vurdering anvendt som begreb(eksempelvis Hiim og Hippe, 1998). Jeg vil dog, i min brug af de didaktiske modeller, altid bruge begrebet evaluering, jf. Kasten Agergaards definition af begreberne vurdering og evaluering: 16

17 Begrebet evaluering bruges ofte, når opfølgningsdimensionen indgår, og begrebet vurdering bruges om at bestemme værdien uden at overveje opfølgningen (Agergaard m.fl. 2010, s 194.) Jeg mener, at noget af det vigtigste ved at evaluere er, at det er en kontinuerlig proces(ibid.), hvor både konstatering, vurdering og opfølgning er ligeværdige elementer. Det hører med til evalueringens drøftelser, hvordan erfaringerne fra forløbet efterfølgende kan anvendes konstruktivt 4.22 Hverdagsevaluering og professionel evaluering i skolen (Kristensen, 2009, s, 160) Hverdagsevalueringer, er ifølge Kristensen(2009) usystematiske vurderinger, hvor vi uden et særligt fokus hurtigt når frem til en konklusion. Den professionelle evaluering er målrettet med specifikke læringsmål og valget af evalueringsmetode ligger klart. Læringsmålet kan på bedst mulig vis komme frem og i spil, og både lærer og elev kan opleve og erkende resultatet, samt følge op på evalueringen. De erkendelser eleverne og/eller læreren har opnået kan og skal blive brugt fremadrettet. Kristensen(ibid. s. 156) har opstillet ti spørgsmål, som man som lærer kan stille sig selv, når man planlægger og udvælger en passende evalueringsform, så evalueringen kan blive professionel fremfor hverdagsevalueringer. Agergaard(2010) har et afsnit med evalueringens systematik, hvor han opstiller otte hv-spørgsmål, opdelt i primære og sekundære spørgsmål, der ligesom Kristensen kan hjælpe med at systematisere og opkvalificere evalueringen, få et didaktisk overblik. Kristensens eller Agergaards spørgsmål kan bruges, lige meget hvilken form for evaluering læreren påtænker forløbet To forskellige syn på evaluering I den ene ende af skalaen finder vi den summativ evaluering, hvor fokus er på det endelige resultat og vurderingen af elevernes kundskabs- og færdighedsniveau. Folkeskolens afgangseksamener med karakter er en summativ evalueringsform. Kristensen(2009) bruger også betegnelsen ekstern evaluering, da evalueringen foregår af en lærer og en ekstern censor. Nielsen(2011) bruger følgende definition: Summativ evaluering, hvor der gøres status over, hvor langt eleven er nået i forhold til en norm eller skala (ibid., s. 206) 17

18 Den summative evalueringsform kan godt bruges udover ved de afsluttende eksamener. Agergaard(2010) bruger betegnelsen resultatorienteret evaluering, hvor man efter forløb i den daglige undervisning kan måle elevernes udbytte. Det kan ske ved hjælp af flere forskellige metoder, men formålet er at måle elevernes udbytte også jf. 13 stk. 2. I den anden ende har vi den formative evalueringsform, som Kristensen også kalder den interne evalueringsform. Den formative evalueringsform har til formål: at få indsigt i elevers læreprocesser med henblik på at tilrettelægge den efterfølgende undervisning, så den passer så godt som muligt til de konkrete elevers faglige udvikling (Nielsen, 2011, s. 206). Den formative, eller interne evaluering foregår mellem lærer og elev og jf. 13 stk. 2, skal den primært bruges til opfølgning og videreudvikling af nye mål eller andre metoder. Agergaard(2010) kalder refleksionen af den formative evaluering for procesorienteret og virkningsorienteret, da opgaven bliver at skabe større sammenhæng mellem læringen og udbyttet. Her skal eleven og læreren forstå og bruge hinanden som medspillere(kristensen, 2009). Jeg har valgt at medtage både den summative og formative evalueringsform, da jeg jf. 13 både skal måle elevernes udbytte af min undervisning og have fokus på den fremadrettede læring. Min egen definition på evaluering er derfor en kombination af de to former, hvor det er vigtigt at have fokus på konkrete faglige mål, læringsmål, men samtidig må jeg også være opmærksom på læreprocessen og min planlægning af timerne, så jeg kan optimere undervisningen, så den rammer eleverne der, hvor de er jf. Vygotskys proximale zone(imsen, 2010) 4.3 Handlekompetencen som dannelsesideal Dannelse har igennem tiden skiftet fokus, men har siden den første formålsparagraf været en del af skolen opgave. I den tidligere dannelsestænkning var dannelse lig med idealet om at blive dannet i forhold til Gud og de værdier, som religionen indeholdt. Et eksempel på det, kan findes i formålsparagraffen fra 1814, hvor skolen skulle: danne dem til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære (www.underviser.dk) 18

19 Senere er dannelse blevet en mere individuel aktiv proces, hvor kultur og samfund var i fokus. I dag er dannelse en proces, som et menneske gennemgår under hele sin opvækst, med den forståelse at: et menneske har et potentiale, som kan påvirkes gennem de erfaringer, forståelse, færdigheder, kompetencer m.m., som det erhverver under sin opvækst. Det dannes og bygger sig selv op i en fortsat proces gennem hele livet (Rønholt, 2010, s. 41) Dannelse er grundlaget for at kunne tænke og handle kritisk, sagkompetent, selvbestemmelse og solidarisk, hvilket er vigtige kompetencer for deltagelse i et demokratisk samfund. (ibid. s. 44) I folkeskoleloven 1. stk. 3 står der netop, at: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (www.uvm.dk) Vi skal være med til at danne eleverne, så de besidder kompetencer, der gør dem i stand til at deltage i et demokratisk samfund. Hvordan kan jeg, som idrætslærer, være med til at danne eleverne i den ønskede retning? Jeg har fundet stor inspiration i Helle Rønholts handlekompetencemodel(rønholt, 2010), hvor der både er fokus på færdigheder, men også på udvikling af elevernes alsidige udvikling, som også Klafki fremhæver i sin kritisk-konstruktive didaktik: Den almene dannelse handler ikke kun om indsigt og intellektuelle færdigheder, men altid også om udvikling af emotionelle, æstetiske, sociale, praktisk-tekniske færdigheder og mulighed, såvel som at orientere sig i forhold til individuelle etiske og/eller religiøse valgmuligheder i sit eget liv. (Klafki, 2001, s 88) (Rønholt, 2010, s. 44) 4.31 Handlekompetencen: Helle Rønholt (ibid.) deler handlekompetencen op i fire underkompetencer; kropslige kompetence, hvor eleverne får styrket deres motoriske færdigheder, får udviklet et kropsbillede og en forståelse af, hvad kroppen kan og især hvad de kan med kroppen. Idrætslige kompetence, hvor eleverne får kendskab til de forskellige handleformer inden for idræt, og får et alsidigt billede af hvad idræt i skolen er. Den sociale kompetence giver eleverne kompetencer i at være aktivt handlende sammen med andre, når der skal kommunikeres omkring at tage beslutninger, diskuteres, løses konflikter og 19

20 samarbejde. Den personlige kompetence skal, via oplevelser og erfaringer i idrætsundervisningen, samt kommunikation om følelser i de oplevede situationer, styrke elevernes selvværd, så de oplever et positivt billede af sig selv, hvor de bliver hørt, bliver accepteret og oplever empati for sig selv og andre Hvordan kan handlekompetencen blive almendannende? Med handlekompetencen som dannelsesideal for idrætsundervisningen, fokuseres der på fagets potentialer i forbindelse med den faglige og pædagogiske praksis. En praksis der gerne skulle udvikle elevernes kompetencer, der kan gøre eleven i stand til at handle selvstændigt, selvfølgelig inden for idrætten og dens praksis, men også på det almene plan, hvor de kropslige, personlige og sociale kompetencer kan bruges(ibid.). I min planlægning af undervisningen kan jeg bruge Rønholts model (ibid. s. 64), til at komme hele vejen rundt i min målsætning, planlægning og evaluering af de aktiviteter, som undervisningen skal indeholde. Med hele vejen rundt, mener jeg både at have fokus på alle 3 overordnede CKF er i Fællesmål, samt de 4 kompetencer i handlekompetencemodellen. 5. Empiri Jeg har delt min empiri op i før, under og efter undervisningen. Det har jeg gjort, af den årsag, at jeg gerne vil være velovervejet i alle tre dele, så jeg både har fokus på målsætningen, gennemførelsen og evalueringen. Før: Jeg vil analysere en undervisningsplan, som jeg har udarbejdet inden min 4. års praktik, hvor jeg vil have fokus på målsætningen og handlekompetencen. Er målsætningen tilstrækkelig, er der tænkt på alle fire områder, inden for handlekompetencen? Hvad kunne have været gjort anderledes? Hvad vil jeg bruge det til fremadrettet? Under: Undervejs i undervisningen, vil jeg have fokus på den interne evaluering og kommunikationen om læring i, om og gennem bevægelse. Jeg vil derfor analysere en samtale med en klasse, som vi havde i en undervisningstime i forløbet. Var det bare en hverdagsevaluering, eller indeholder den professionelle elementer? Hvad var planen med denne samtale? Skulle den bruges formativt, og hvis ja, hvordan? Kan den komme op på et højere plan? 20

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 4 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 4 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit... 3 2. Teori... 4 Relationsmodellen...

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold Idrætsundervisning Teambold Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen

Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen Teori i idræt hvordan?.! Er målet for dig, at faget skal have en rød tråd og give såvel elever som lærere en oplevelse af progression og udvikling? Så får

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Af Carlo Grevy, UC Syd Siden august 2004 har alle dagtilbud skullet udforme pædagogiske læreplaner. I dagtilbudene har man landet over siden arbejdet med opgaven,

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere