Indholdsfortegnelse. Udgiver: Mediaboost, design og kommunikation T: Ansvh. redaktør: Lene Brøndum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Udgiver: Mediaboost, design og kommunikation www.mediaboost.dk T: 7572 0010. Ansvh. redaktør: Lene Brøndum"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Når skaden er sket, introduktion Hvad sker der, og hvad gør vi nu Personlige papirer, hvordan får vi dem igen Advokatens råd Forsikringsbranchens råd Arkitektens råd Virksomheden lå hjemme hvad nu Når hjemmet skal genskabes Vær opmærksom Hold øje med børnene Mulige reaktioner Kompetente brandmænd i hele landet Familien Therkelsen mistede alt Røgalarmer redder liv Hvordan forebygger vi Tjekliste Udgiver: Mediaboost, design og kommunikation T: Ansvh. redaktør: Lene Brøndum Layout og produktion: Mediaboost Redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl i artikler og oplysninger. Artikler og billeder må ikke benyttes kommercielt uden udgivers tilladelse. Erhvervsmæssigt udlån og udlejning af magasinet er forbudt.

3 Når skaden er sket - en hjælpeguide til dig og din familie. Dette magasin er til dig, der netop har oplevet brand i hjemmet. Magasinet har til formål at hjælpe og guide dig gennem den kommende tid, hvor du - og din familie - skal forholde jer til, at jeres hjem er helt eller delvist brændt ned og derfor står foran en genopbygningsopgave, der måske virker uoverskuelig her og nu. Da det er en situation, de færreste har oplevet før, håber vi, at dette magasin kan gøre det lettere for jer at overskue tiden og de opgaver, der ligger foran jer. Men uanset hvordan situationen ser ud for lige netop jer, er det vigtigste, at I som familie er der for hinanden. I dette magasin får I gode råd fra forsikringsbranchen, fra advokaten, arkitekten og psykologen. I får at vide, hvordan man sikrer sig selv og sin familie bedst muligt efter en brand - og I kan læse om en familie, der har stået, hvor I står nu - og som derfor kan give jer nogle gode og brugbare råd til den kommende tid. Og husk på, at der står en masse mennesker klar til at råde og vejlede både dig og din familie. 3

4 Hvad sker der - og hvad gør vi nu? Efter en brand er der konkrete problemer og spørgsmål, der trænger sig på. For hvad sker der i timerne og dagene efter en brand? Hvad skal I selv sørge for? Og hvad kan man få hjælp til? Brandvæsenet foretager efterslukning og følgeskadebekæmpelse i tiden efter branden. Bekæmpelse af følgeskader sker ofte i samarbejde med et skadeservicefirma, som også forestår oprydningen på brandstedet. Politiet foretager om nødvendigt afspærring, så sluknings- og redningsarbejdet sikres de bedst mulige vilkår. Når skaden er sket, gælder det om at handle hurtigt og effektivt. Og i første omgang vil et skadeservicefirma - der bliver tilkaldt af det lokale brandvæsen - hjælpe med at: - Redde hvad der reddes kan - Beskytte og sikre jeres værdier - Stoppe eller begrænse skaden - Forebygge og minimere følgeskader - Sortere og registrere skadede effekter - Nødvendig oprydning og rengøring Genhusning Hvis skaden medfører, at du og din familie skal have en midlertidig bolig, kan skadeservicefirmaet også hjælpe til med genhusning. Før I forlader jeres bolig, bør I - hvis det er muligt - finde og tage de ting med, som I skal bruge i nær fremtid. Det gælder for eksempel medicin, personlige papirer, regninger, briller, kontaktlinser og andre ting, som I har brug for hver dag. Skadeservicefirmaet sørger efterfølgende for, at ingen uvedkommende kommer ind i boligen. Vær ikke alene Sørg for at være sammen med nogen de næste døgn og forvent en psykisk reaktion (læs mere herom senere i dette magasin). Bliver nogen i familien dårlige i timerne efter branden, så kontakt egen læge eller tag omgående på skadestuen. Husdyr Hvis I ikke kan have jeres husdyr med jer, kan politiet hjælpe med en midlertidig anbringelse. Afbrydelse af el, vand og gas Hvis el, vand og gas skal afbrydes, aftaler Brandvæsenet eller skadeservicefirmaet det med forsyningsselskabet, der også beslutter, hvornår der igen kan etableres strøm og gas efter en afbrydelse. Dagene efter branden Anmeldelse Det forventes, at du selv anmelder branden til dit forsikringsselskab eller deres døgnvagt. Det tilkaldte skadeservicefirma sørger for at orientere forsikringsselskabet om skadeomfanget, den indsats der er ydet og de tiltag, der skal til for at udbedre skaden. Skadesopgørelse Når dit forsikringsselskab har besluttet, hvordan vurdering og værdiansættelse af skadeomfanget skal ske, bliver du enten kontaktet af en taksator for besigtigelse af skaden, eller af skadeservicefirmaet for nærmere aftale om skadesopgørelse. Udbedring af skader Du kan få hjælp til at sørge for oprydning og specialrengøring. Herunder lugtsanering, hvor evt. lugtgener fjernes. Det skal herefter besluttes, hvad der skal renoveres, udskiftes eller bygges på ny. Du kan til enhver tid selv vælge hvilke håndværkere (VVS-, elektriker-, tømrer-, snedker-, murer- og malerarbejde), du vil have til at udføre arbejdet. Ring eventuelt rundt og forhør dig om priser, tidshorisonter og andre muligheder. Hospitalsophold og sygemelding Er I indlagt på hospital eller sygemeldt efter en brand, er det en god ide at kontakte jeres arbejdspladser og eventuelt jeres fagforening. Her vil I kunne få svar på spørgsmål om tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge m.v. 4

5 Personlige papirer - hvordan får vi dem igen? Pas Har I mistet jeres pas, skal I melde det til jeres hjemkommune for at kunne få et nyt. Kørekort Har I mistet jeres kørekort, skal I aflevere en ansøgning om nyt kørekort til et borgerservicecenter i jeres hjemkommune. Vielsesattest Er vielsesattesten gået til i branden, kan I på landet henvende jer til præsten, i byer til kirkekontoret. Præsten / kirkekontoret udsteder en ny vielsesattest. Attesten er gratis. Fødsels- og dåbsattest Man kan få udskrevet ny fødsels- og dåbsattest, fødsels- og navneattest ved henvendelse til en kirkebogsførende sognepræst eller et kordegnekontor overalt i landet - uanset hvor dåb eller navngivning er foregået. Registreringsattest Har I mistet bilens registreringsattest, kan I bestille en ny hos Skat. At miste sine personlige papirer er ikke kun en ubehagelig følelse. Det er i dagens samfund også en hæmsko, der gør det svært at agere i hverdagen. Uden kørekort, sygesikringskort, dankort og mange andre personlige effekter er der meget, der bliver besværligt eller ligefrem umuligt, og det er derfor vigtigt hurtigst muligt at få genskabt papirerne. I det følgende er listet en række af de personlige papirer, som mange har liggende hjemme, og som derfor ofte går tabt ved en brand. Under hvert emne kan I se, hvor og hvordan I får papirerne igen. Husk at gemme kvitteringer, da udgiften til generhvervelse af de personlige papirer ofte dækkes af forsikringsselskabet. Sygesikringskort Har I mistet jeres Sygesikringskort, skal I aflevere en ansøgning om nye sygesikringskort til et borgerservicecenter i jeres hjemkommune. Skøde på huset Er skødet til jeres hus gået til i branden, kan man rekvirere en udskrift af sit skøde på tinglysningskontoret. Forsikringspapirer Kontakt jeres forsikringsselskab. Bankpapirer, herunder: Dankort, Visakort og Alm. hævekort Kontakt jeres pengeinstitut. Eksamensbeviser Kontakt den pågældende uddannelsesinstitution. 5

6 Advokatens råd - skriv aldrig under på noget! Det kan være svært at overskue, hvad man skal gøre for at sikre sig selv og sin familie bedst muligt efter en brand. Men lad endelig være med at skrive under på noget som helst, før I har fået en professionel rådgiver, lyder rådet fra advokat Bjarne L. Pedersen, advokat hos advokatfirmaet Bent Skov & Partnere. Han har møderet for Højesteret, og han er certificeret BOLIGadvokat. Og Bjarne L. Pedersen, advokat hos advokatfirmaet Bent Skov & Partnere er da heller ikke et øjeblik i tvivl, når man spørger ham, hvad man skal gøre, når ens hus eller virksomhed er brændt ned. Bordet fanger Hyr en professionel rådgiver, lyder det prompte fra Bjarne L. Pedersen. Jeg har desværre ofte set, at folk er blevet snydt for flere kroner, fordi de har skrevet under på en skadesopgørelse fra forsikringsselskabet, der slet, slet, slet ikke er i orden. Og når man først har skrevet under, fanger bordet så er det for sent, siger han, der hvert år hjælper både private og virksomheder med at håndtere erstatningsproblematikken efter en brand. Når man står med et nedbrændt hus, er mange i panik og det værste man kan gøre er at acceptere noget i en sådan situation. Desværre oplever vi ofte, at forsikringsselskaberne sender deres taksatorer ud for at opgøre skaderne blot få timer efter en brand og det er her, folk oplever at blive snydt, siger han og påpeger, at forsikringen oftest dækker de udgifter, der er forbundet med at hyre en advokat. Vil slippe billigst muligt Men det glemmer forsikringsselskaberne ofte at fortælle folk, siger han. Ikke desto mindre er udgifterne til eksempelvis en advokat godt givet ud, fortæller han. Desværre er nogle forsikringsselskaber indstillet på at slippe så billigt som muligt, når det drejer sig om at udbetale erstatning. Her er det, at vi kan komme på banen og sikre, at vore klienter får den erstatning, de har krav på, siger Bjarne L. Pedersen, der flere gange har oplevet, at alene det, at der sidder en advokat med ved forhandlingsbordet, får forsikringsselskaberne til at agere mere korrekt. Kommer på bedre tanker Almindelige forbrugere er nemmere at kue og løbe om hjørner med end eksempelvis advokater, der har en stor viden om området. Der findes ganske enkelt oftest løsninger, når vi er med, og sagerne ender ikke nær så tit i hårdknude, pointerer han, der mener, at det kan være udsigten til voldgift eller ligefrem retssager, der får forsikringsselskaberne på bedre tanker, når sagen følges af en advokat. 6

7 Forsikringsbranchens råd - dine rettigheder og pligter. Når man som husejer står med et helt eller delvist nedbrændt hus, er det vigtigt at vide, hvad man skal gøre i forhold til sit forsikringsselskab. I det følgende kan du læse mere om hvordan du skal forholde dig efter en brand. Det er ikke lige meget, hvordan man agerer efter en brand, for selv små fejltrin kan få betydning for størrelsen på den erstatning, som forsikringsselskabet efterfølgende udbetaler. Nedenfor finder I en række gode råd, der er værd at huske på i tiden efter en brand. Gør hvad du kan for, at skaden ikke bliver større, end den allerede er. Kontakt hurtigst muligt dit forsikringsselskab. Hav dit policenummer parat, det er en stor hjælp. Aftal eventuelt besøg af taksator. Smid ikke beskadigede ting væk, før forsikringsselskabets taksator har set det, eller din sag er afsluttet. For eksempel skal I hurtigst muligt iværksætte tømning af en oversvømmet kælder og efterfølgende udtørring af kælder, eller afdækning af et tag, hvor tagstenene er blæst af. Erstatningen Normalt bliver erstatningen fastsat til det beløb, som det vil koste at udbedre skaden på skadetidspunktet med samme byggemåde og materialer, som det skaderamte. Erstatningen kan nedsættes, hvis huset er dårligt vedligeholdt. Erstatningen bliver udbetalt, når det beskadigede er reetableret eller repareret. Ved alvorlige skader skal du kontakte dit forsikringsselskab med det samme. Selskabet vil herefter vurdere, om der skal ydes en øjeblikkelig indsats, der kan begrænse skaderne. Kontakt dit forsikringsselskab, hvor du har din indboforsikring. Måske skal de have en skadesanmeldelse - måske kan I klare det over telefonen. Det får du at vide, når du ringer. Nogle forsikringsselskaber giver mulighed for at anmelde skaden over internettet. I nogle tilfælde er det nødvendigt, at en taksator fra dit forsikringsselskab undersøger, om der er tale om en dækningsberettiget skade, og hvordan skaden skal opgøres. Skadeafdelingen i dit forsikringsselskab kan også være nødt til at indhente yderligere oplysninger om skaden - det kan være dokumentation eller information, som har betydning for skadebehandlingen. Erstatningens størrelse Erstatningen for dit indbo bliver opgjort ud fra værdien af tilsvarende genstande på skadetidspunktet. Hvis dit indbo er under 1 eller 2 år gammelt, vil din erstatning typisk være genanskaffelsesprisen på tilsvarende nyt indbo på skadetidspunktet. Er dit indbo ældre vil erstatningen ske med fradrag for eksempelvis slid og ælde. For at få erstatning skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft det ødelagte indbo, og at alder og genanskaffelsespris er som beskrevet i den skadeanmeldelse, du har udfyldt til forsikringsselskabet. Det kan gøres ved, at du sammen med anmeldelsen, indsender kvitteringer/ billeder for købet, eventuelt sammen med fotos og en beskrivelse af indboet. Kan du ikke det, risikerer du, at forsikringsselskabet afviser kravet eller fastsætter erstatningen efter et skøn. Kilde: Forsikring og Pension 7

8 Arkitektens råd - Jo før man får en rådgiver på banen, desto bedre er det! Vagn Albertsen, Seniorprojektleder hos RUMarkitekter er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at få en rådgiver efter en brand. Det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig kompetent vejledning, siger han. Jo før man får en rådgiver på banen, desto bedre er det! Arkitekt Vagn Albertsen er klar i mælet, når han bliver spurgt, hvad man som husejer bør gøre, hvis ens hus er helt eller delvist brændt ned. Få vejledning fra en der har den fornødne viden om forsikringsbetingelser, konstaterer han, der har arbejdet som arkitekt i mere end 30 år og har fungeret som rådgiver for mere end 150 private bygherrer og virksomheder, hvis huse eller bygninger er skadet ved brand. Og det er ikke lige meget, hvornår man får fat i en rådgiver, påpeger han. Erstatningens størrelse Når først forsikringsselskaberne har lavet en skadesopgørelse, er det ofte for sent. Derfor skal man hurtigst muligt finde en rådgiver, der kan være med til at vurdere, hvor stor skaden er og hvor stor erstatning det bør udløse, siger Vagn Albertsen og understreger samtidig, at anbefalingen handler om at sikre, at man ikke snyder sig selv efter en brand. Vi kender markedet Som arkitekter kender vi priserne og byggemarkedet, og er derfor gode til at vurdere hvor meget en ombygning eller total genopbygning vil koste. Samtidig er vi fagligt klædt på til at snakke med forsikringsselskaberne vi taler samme sprog og er derfor i stand til at få en forsikringssag afsluttet til kundens tilfredshed, siger han, der både fungerede som rådgiver for private og forsikringsselskaber blandt andet efter fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding. Vi har vurderet sådanne skader siden halvfjerdserne og har derfor stor kompetence på området, fortæller han. Ifølge Vagn Albertsen koster det ikke noget at få en rådgiver forsikringen hensætter nemlig et beløb til rådgivning, som husejeren altså selv må udvælge. Og det er ikke små beløb, det kan dreje sig om. Væsentlig forskel Vagn Albertsen har således flere gange oplevet, at et forsikringsselskab har vurderet en skade til at være lige under de 50 procent hvor han og hans kolleger har vurderet skaden til mere end 50 procent. Er et hus skadet mere end 50 procent, skal det nemlig rives ned og bygges op fra bunden; under 50 procents skade giver kun ret til reparation. En ret så væsentlig forskel, påpeger han. 8

9 Virksomheden lå hjemme - hvad nu? Nogle mennesker har deres virksomhed i hjemmet, og for dem kan en brand også få direkte konsekvenser for deres indkomst. Læs hvad man kan gøre for hurtigst muligt at få sin hjemmevirksomhed på fode igen efter branden. At miste sit hjem og sine ejendele er forfærdeligt. Men hvis man samtidig mister sin virksomhed og dermed familiens økonomiske grundlag, kan konsekvenserne blive nærmest uoverskuelige. For hvad gør man, hvis man har drevet virksomhed hjemmefra, og kontoret med kundekartoteker, computerdata og mange timers uafsluttet arbejde også er brændt? Kan få fatale konsekvenser Ifølge Allan Frits Pedersen, der er storskadechef hos Tryg Forsikring, behøver en brand ikke at være ensbetydende med en virksomhedslukning. I hvert fald ikke hvis man har husket at tegne en erhvervsforsikring, der er hjørnestenen i virksomhedens forsikringer og derfor både dækker virksomheden i tilfælde af brand, tyveri og vandskade. Som forsikringsselskab gør vi alt for at hjælpe både små og store erhvervskunder og ikke mindst efter en brand, der jo kan få fatale konsekvenser for virksomheden, siger Allan Frits Pedersen og påpeger, at dialogen mellem virksomheden og forsikringsselskabet er alfa og omega, når der skal findes en for alle god løsning. Ejeren kender sit firma bedst Når vi får en meddelelse om brand i en af vore kunders virksomheder uanset om den ligger i forbindelse med hjemmet eller et andet sted taler vi hurtigst muligt med kunden for at finde ud af, hvad der skal til for at virksomheden kan komme i gang igen. Nogle gange er det et spørgsmål om at få købt, lejet eller leaset nogle computere eller produktionsmaskiner i en fart, andre gange skal der lejes en bygning eller kontorlokale eller købes erstatningsprodukter hos en konkurrent, så man kan opfylde sine forpligtelser overfor eksisterende kunder. Men uanset hvad, så handler det først og fremmest om at tale med virksomhedens ejer, for det er ham eller hende, der kender virksomheden bedst og derfor ved, hvad der skal til for at sikre, at situationen ikke forværres yderligere, siger Allan Frits Pedersen. Ifølge storskadechefen opstår der heldigvis kun sjældent tvister mellem forsikringsselskabet og virksomheden, der modsat privatkunder er nyværdiforsikret og derfor kan reetableres uden store omkostninger for kunden selv. Kun når det handler om størrelsen af et eventuelt driftstab, kan der være lidt uenighed, fortæller han. Finder en løsning Men oftest er det alligevel noget, man finder en løsning på i mindelighed. Sammen med kunden kigger vi på de seneste regnskabsår og forventningerne til det nuværende og fremtiden, og viser det sig, at kunden i tidligere år har været god til at budgettere, så stoler vi også på forventningerne til det indeværende regnskabsår, og så finder man frem til en løsning. Og i mine snart 20 år i branchen har jeg faktisk aldrig oplevet en sag, der endte i rigtig voldgift, så det plejer nu at løse sig, konstaterer han. 9

10 Når hjemmet skal genskabes - en uoverskuelig og svær opgave. Det kan være svært - for ikke at sige umuligt - at huske, hvad man havde i skabe og skuffer, når forsikringsselskabet skal have en fuldstændig liste over familiens indbo. Tag jer god tid til at skrive listen. Hvis hjemmet er brændt ned, skal jeres forsikringsselskab have en lang liste over alt, hvad I har ejet, før der kan udbetales en erstatning for de brændte ting. Men desværre er det kun de færreste mennesker, der har fotograferet og dokumenteret alle deres ejendele og har man ikke det, er det en næsten uoverskuelig og umulig opgave at få lavet en sådan liste. Og selv hvis man efterfølgende kan huske det meste, ja så mangler man dokumentationen til forsikringsselskabet og det kan få økonomiske konsekvenser. Ingen kan huske det hele For at få erstatning skal man nemlig kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at man har haft det ødelagte indbo, og at alder og genanskaffelsespris er som beskrevet i den skadeanmeldelse, man udfylder til forsikringsselskabet. Kan man ikke det, risikerer man, at forsikringsselskabet afviser kravet eller fastsætter erstatningen efter et skøn. Det fortæller chefkonsulent i Forsikringsoplysningen, Christian Skødt, der derfor altid råder folk til at gennemfotografere eller filme deres hjem, mens det er intakt, for på denne måde at kunne dokumentere overfor forsikringsselskabet, hvad man havde i hjemmet før en eventuel brand eller indbrud. Og har man ikke lavet dette forarbejde, så står man overfor en stor opgave, siger han. Den hårde vej Ingen af os er i stand til at huske navnet på hver en cd, dvd, bog eller køkkenredskab, vi har i huset. Vi kan ikke engang huske hvilke stykker tøj og sko, vi har. Derfor er det i den grad op ad bakke, hvis man skal rekonstruere sit hjem efter en brand, siger han og forklarer, at der i så fald kun er én vej frem. Så må man sætte sig ved bordet, lukke øjnene og gennemgå hvert enkelt værelse mentalt, mens man skriver ned. Man skal beskrive hvert møbel med indhold, hver et skab og skuffe med indhold og så videre. Man kan også med fordel kontakte venner og familie og høre, om de skulle have nogle billeder af ens hjem det kan være med til at dokumentere ens krav overfor forsikringsselskabet. Men alt i alt er det en meget stor opgave, siger han og påpeger, at netop kravene til dokumentation bliver svære at leve op til, hvis man ikke har gemt kvitteringer, billeder og lignende før branden. Økonomiske konsekvenser Det er uden tvivl den hårde vej og er ikke specielt sjovt. Men har man ikke en cd i en bankboks med billeder og så videre, så er der jo ikke andet at gøre, siger han og påpeger, at det næsten altid får økonomiske konsekvenser at mangle dokumentation. De, der har billeder af deres ting, som har scannet kvitteringer ind og i det hele taget kan bevise, hvad de havde i hjemmet inden branden, vil altid få en bedre erstatning end dem, der ikke har gjort noget før det gik galt. Det vil nemlig ikke være muligt per hukommelse at kunne rekonstruere ens hjem 100 procent ja måske ikke engang 80 procent, konstaterer Christian Skødt. 10

11 Hvis du har brug for yderligere hjælp, så kontakt din egen læge. Det er din egen læge, der bedst kan hjælpe dig videre og henvise til f.eks. psykologbehandling. Vær opmærksom... - ubehandlede psykiske reaktioner forringer livskvaliteten. At miste sit hus, sine personlige ejendele og nogle måske uerstattelige effekter er for mange mennesker noget, der kan give psykiske reaktioner. Vær derfor opmærksomme på hinanden i tiden efter en brand. Efter en brand i hjemmet får mange mennesker efterfølgende en psykisk reaktion. Reaktionen behøver hverken være voldsom eller specielt belastende, men derfor er det stadig vigtigt, at man er opmærksom på den. Det fortæller Keld Molin, der er privatpraktiserende psykolog og gennem årene har lavet flere undersøgelser om menneskers reaktioner efter en krisesituation som eksempelvis brande. Mange forskellige reaktioner Som voksne kan vi reagere på mange måder og på mange tidspunkter. De fleste af os vil, i tiden lige efter en brand, være praktiske og strukturerede. Vi vil prøve at få styr på forskellige ting, ordne det, der skal ordnes og så videre. Alt sammen meget praktisk og godt. Men bagefter kan reaktionerne så komme, og de kan vise sig på forskellig vis: Nogle kan lide af søvnmangel, manglende appetit og trække sig tilbage i sociale situationer. Andre bliver mere pågående, aggressive eller får en kortere lunte. Men uanset hvad, så er det vigtigt, at vi får bearbejdet vores oplevelser, så vi kan komme videre ellers giver det en forringet livskvalitet, siger Keld Molin og pointerer, at det ikke koster ret meget at få psykologhjælp efter en brand i eget hjem. Nogle er dækket af deres forsikring, andre skal gennem egen læge. Hvis man bliver henvist af egen læge efter sygesikringsordningen betaler man selv 1/3 af honoraret, mens Sygesikringen/Regionen betaler 2/3. Sker psykologbehandlingen ved et forsikringsselskabs mellemkomst, dækker de det hele. Men oftest er reaktioner efter en brand noget, der hurtigt kan afhjælpes og ikke kræver lang behandling, siger han og understreger, at en psykisk reaktion også kan komme, hvis man oplever, at ens forsikringsselskab ikke vil dække hele skaden efter branden. En uforstående forsikringsmand Nogle har måske håndteret oplevelsen på en god måde, indtil de møder en uforstående forsikringsmand, der ikke vil anerkende deres økonomiske tab. Det kan opleves som et svigt, som nogle gange kan give det, vi kalder en sekundær traumatisering oven i tabet af hjemmet og en normal hverdag, siger Keld Molin, der sammenligner det med de traumer, som en sygehusundersøgelse kan påføre et voldtægtsoffer efter en voldtægt. Brandens negative følgehændelser kan være lige så voldsomme som selve branden derfor skal man være opmærksom på sig selv og hinanden i et pænt stykke tid. Og det er altid vigtigt, at man siger til og søger hjælp, hvis man kan mærke på sig selv eller sin partner, at det er ved at gå galt, siger Keld Molin og tilføjer, at det er vigtigt at få talt ud om sine oplevelser både med familie og venner. Få hurtig hjælp Jo mere vi får snakket om en ubehagelig oplevelse, desto lettere er det at komme hel ud på den anden side. Og man skal huske på, at psykiske reaktioner efter katastrofer ikke forsvinder af sig selv, hvis blot man ignorerer dem det gør de desværre ikke. Og når vores erfaring samtidig viser, at man ofte får det betydeligt bedre efter kun tre eller fem samtaler med en psykolog, så gælder det bare om at få hurtigt hjælp, så man kan komme hurtigt videre, siger han. 11

12 Hold øje med børnene - det er ikke altid let at se, om de er påvirket af situationen. Børn kan reagere stærkt og længe på en brand, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Derfor skal man holde et vågent øje med sine børn, lyder anbefalingen. 12 Som voksen kan det være svært at skulle forholde sig til at ens hjem er brændt helt eller delvist ned. Og set med børneøjne kan det være endnu sværere. Derfor er det ifølge Keld Molin, der er privatpraktiserende psykolog i Kolding, vigtigt, at man som forældre holder et vågent øje med børnene i tiden efter en brand. Børn kan reagere meget forskelligt efter en brand. Nogle har det umiddelbart fint og får ingen problemer, Almindelige krisereaktioner hos børn Angst Tristhed, længsel og savn Stærke minder Blander fantasi og virkelighed Søvnforstyrrelser, mareridt, angst for at sove alene Isolation Regression (eks. et ellers renligt barn begynder at tisse i sengen igen) Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd, konflikter Skyld, selvbebrejdelser og skam Aflæser de voksne, fornemmer uklarheder Indlæringsproblemer Fysiske gener, hovedpine, mavepine men andre kan have det svært, fortæller Keld Molin, der blandt andet undersøgte børns reaktioner efter fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding. Og børnenes måde at vise omverdenen, at de har det dårligt, er også meget forskellig, fortæller han. Børn reagerer forskelligt Hos nogle børn kan man se en tydelig adfærdsændring. De kan blive mere indelukkede eller ængstelige. Andre begynder måske at opføre sig, som da de var yngre og begynder måske at tisse i sengen. Atter andre bliver udad-reagerende og voldsomme. Og oven i det kan der være forskel på, hvornår reaktionen kommer. Hos nogle sker det med det samme, hos andre kommer det mere langsomt. Men uanset hvad er det vigtigt, at man som voksen holder øje og griber ind, hvis man føler, at ens barn ændrer sig, siger han. Ifølge Keld Molin forsvinder børns adfærdsændringer ikke af sig selv, og derfor er det vigtigt, at man som voksen reagerer, så snart man bemærker ændringerne. Fortæl det til skole og børnehave Derfor anbefaler vi også, at man orienterer skolen, børnehaven og lignende om familiens situation. På den måde er der flere, der kan være med til at holde øje med barnet og gribe ind, inden tingene udvikler sig, siger han. Keld Molin påpeger desuden, at det nogle gange kan være lettere for et barn at fortælle det til voksne udenfor familien, hvis de har det svært. Børn vil nemlig gerne hjælpe og skåne deres forældre. Og hvis de kan se, at deres forældre har nok at se til med forsikringen, genopbygningen og så videre, så vil de ofte i misforstået godhed undgå at sige noget til mor og far. Derfor er det en stor fordel at have lærere og pædagoger, der også kan holde lidt ekstra øje med dem, konstaterer han.

13 Mulige reaktioner Der er mange måder at reagere på. Når man har oplevet, at ens hjem er brændt ned, vil langt de fleste få en psykisk reaktion. Men hvordan man reagerer og i hvor lang tid, kan variere meget fra person til person. Reaktionsmønstre efter en traumatisk oplevelse som brand i hjemmet - kan variere meget afhængigt af, hvem man er. Det, der er vigtigt at påpege, er imidlertid, at alle reaktioner er normale, og at der i den forbindelse ikke er nogle reaktioner, der er mere rigtige end andre. Mange både børn og voksne - vil formentlig opleve, at de føler sig mere stresset og ukoncentreret i hverdagen. Flashbacks hvor hændelsen genopleves, søvnløshed og hukommelsesproblemer er heller ikke ualmindelige reaktioner. Tal sammen Den første tid kan også være præget af humørsvingninger og følelsen af at gå rundt i en form for tåge eller ved siden af sig selv. Og specielt børn kan have et stort behov for at være i trygge rammer, da de ofte kan være blevet utrygge efter hændelsen. Andre reaktioner kan være at ellers renlige børn begynder at tisse i sengen igen i en periode, eller at de bliver meget indelukkede. Det er vigtigt, at man som forældre får talt med sine børn og at man i snakken tager hensyn til det enkelte barns alder, så man sikrer sig, at de får svar, de forstår og kan forholde sig til. En teenager vil i langt højere grad kunne forstå logiske argumenter og forklaringer, mens en femårig måske har brug at sove hos mor og far i en periode. Generelt er det vigtigt for alle at få snakket ud om oplevelsen, ligesom det også er væsentligt at tale om, hvordan man har det i tiden efter. Spørg ind til hinandens tanker og følelser og gerne igen og igen. Selvom man føler, at man har fortalt den samme historie om og om igen, så bliv endelig ved, så længe behovet er der. Får man snakket nok om, hvad der berører en, vil man efterhånden opdage, at behovet for at tale bliver mindre. Forskellige behov I bearbejdelsesfasen bør sovepiller og diverse former for beroligende medicin helst undgås. Hvis ens læge alligevel mener, at det er gavnligt med medicin, er det vigtigt, at det kun tages i en begrænset periode. Oplever man imidlertid at de psykiske reaktioner bliver værre, eller de på anden vis resulterer i utryghed, er det vigtigt, at man konsulterer sin læge. Professionel hjælp De psykiske reaktioner vil som udgangspunkt føles meget stærke, men intensiteten falder almindeligvis efterhånden, som tiden går. Det er ikke unormalt, at man på et tidspunkt får brug for at snakke med en psykolog eller en anden professionel inden for området. Det er dog sjældent, at en egentlig behandling er nødvendig. Mange har gennem deres arbejde eller via forsikringsordninger mulighed for psykologsamtaler. Ellers kan man gennem sin læge blive henvist til en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. 13

14 Kompetente brandmænd i hele landet En brand er oftest en voldsom og chokerende oplevelse. Derfor er det vigtigt, at de folk, som bliver berørt af en brand, føler, at de har været i trygge hænder og, at de er blevet godt og professionelt behandlet af brandvæsenet. Der er solid uddannelse, erfaring og kompetence bag, når det lokale brandvæsen rykker ud til en brand. For der er nemlig en lang række krav, brandmændene skal leve op til, før de kan komme med på en indsats. Brandmændene er trænet til at arbejde hurtigt, effektivt og sikkert. Det fortæller Bo Gøgsig, der har været brandmand i mere end 22 år, heraf 6 år som indsatsleder. Alle kender deres plads Brandfolk arbejder meget struktureret. Hver mand har sin plads og sine opgaver, og det er yderst vigtigt, at alle ved, hvad der skal gøres og i hvilken rækkefølge. Alle brandfolk har den samme lovpligtige uddannelse, og det gælder uanset, om man er heltidsansat, deltidsansat eller frivillig, konstaterer Bo Gøgsig, der som indsatsleder har det overordnede ansvar under en brand. Det handler om sikkerhed Ved en brand forsøger brandfolkene altid først at redde mennesker og dyr, og dernæst værdier. Under hele forløbet er det bl.a. indsatslederens opgave at have stor fokus på sikkerhed. Både sikkerheden for de borgere de er ude for at hjælpe, men også for de arbejdende brandfolk. Det er derfor også af hensyn til sikkerheden, at nogle borgere kan opleve at blive forment adgang til deres eget hus både under og efter en brand. For selvom ilden er slukket eller under kontrol, og den umiddelbare fare dermed synes overstået, er der meget andet, der kan spille ind i forhold til sikkerheden, fortæller Bo Gøgsig. Der kan eksempelvis være fare for sammenstyrtning af tage og mure, eller etagedæk, der ikke længere kan bære. Det kan også være af hensyn til politiets efterforskning, der skal være med til at fastslå hvorfor og hvordan en brand opstod, eller til at skaffe viden om forebyggelse fremover. Det som måske i en presset situation kan føles som unødvendig indgriben eller mistænkeliggørelse af borgeren, er altså både almindeligt og nødvendigt, forklarer Bo Gøgsig, som selv gennem årene har stået i mange pressede situationer, som har brændt sig fast på nethinden. De fleste brandfolk oplever at blive påvirket af de opgaver, de er ude 14

15 på. Enten fordi opgaven i sig selv har været krævende og barsk eller fordi den på en eller anden måde har berørt den enkelte. Det er bl.a. tillid, viden, indsigt og erfaring, der gør, at vi på skadestedet er i stand til at arbejde professionelt uanset opgavens omfang og intensitet. Vi skal kunne stole 100% på hinanden som et team med faste rammer og opgaver. Det er med til at give den tryghed og ro på skadesstedet, der er så nødvendigt, når man skal handle i pressede situationer, pointerer Bo Gøgsig og fortsætter: Fokus på hinanden En brandmand bliver derfor yderst sjældent påvirket i selve situationen. Men når vi så er færdige og er kommet tilbage til stationen, så kan reaktionen godt komme. Vi har derfor en fast rutine ved voldsomme brande eller ulykker, hvor alle får mulighed for at snakke oplevelsen igennem og hvis man har brug for det, så kan man også få en snak med en krisepsykolog. Brandfolkene forsøger også i det daglige at have fokus på hinanden, tale sammen og spørge ind til tingene. Disse tiltag virker og er helt nødvendige, for at vi næste gang, alarmen lyder, kan yde en hurtig, effektiv og professionel indsats, konstaterer Bo Gøgsig. Fakta om brandmandsuddannelsen: Ved ansættelsen som hel- eller deltidsbrandmand skal man have gennemført og bestået et kursus i førstehjælp. Når dette krav er opfyldt, kan en ny medarbejder ansættes som hjælper, men man kan dog først indgå i beredskabet, når man har gennemført grunduddannelsen. For at fungere som fuldgyldig brandmand (herunder røgdykker) skal man gennemføre funktionsuddannelsen, som afsluttes med en eksamen. For at vedligeholde brandmandens uddannelse gennemføres der årligt mindst 12 øvelser af 2 timers varighed. Hvis en brandmand ikke har fungeret som brandmand i 5 år, er uddannelsen forældet, og han skal gennemgå en ny uddannelse for at kunne genoptage arbejdet. 15

16 Familien Therkelsen mistede alt I februar 2009 brændte familien Therkelsens hus ned til grunden og i samme nu ændredes deres liv sig radikalt i hvert fald for en tid. Familien fortæller her, hvordan de oplevede tiden efter den altødelæggende brand og giver gode råd til andre i samme situation. Da Lars og Susanne Therkelsen bestemte sig for selv at shine deres stuegulv op, regnede de med, at det ville give dem en lille uges tid med lidt omrokering af møbler. Men da pudsemaskine kortsluttede og satte ild til stuegulvet, blev resultatet i stedet et totalt nedbrændt hus. Bygges op fra bunden De og deres to børn, Andreas og Pernille bor nu til leje i en lejlighed, mens de venter på, at forsikringsselskabet gør skaden op, og håndværkerne bliver færdige med at bygge et nyt hus. For efter branden havde familien ikke andet tilbage end en smule tøj, lidt møbler og nogle få andre effekter. Alt andet var ødelagt. Og nu skal det hele bygges igen helt fra bunden, konstaterer Lars Therkelsen, der var alene hjemme med børnene, da branden brød ud. Heldigvis kom alle sikkert ud, og børnene fik oven i købet en del af deres egne ting med under armen. Alligevel havde Susanne Therkelsen det rigtig skidt i den første tid efter branden. Jeg sov dårligt, var bekymret for alt og alle og kunne slet ikke forholde mig til, at vores hjem var væk, husker hun. Også Lars Therkelsen har haft reaktioner efter branden, men de største frustrationer skyldes ikke så meget, at familiens hjem og minder er gået op i røg, forklarer han. Advokat, arkitekt og familiefar De skyldes snarere, at vi siden branden har måttet kæmpe med en frygtelig masse praktiske opgaver. Vi har skullet forholde os til forsikringsselskabet og en række andre opgaver. Vi har skrevet utallige lister, har måttet låne møbler og købe nyt i al hast og meget andet. Alt det, der er nødvendigt, når alt skal bygges op igen fra bunden, siger han, der har været nødt til at agere både advokat, arkitekt, forsikringsekspert og familiefar. Og det er hårdt. For man skal også huske på, at man jo er i en slags chok, og derfor ikke altid er lige så effektiv som normalt, siger han, der blandt andet selv måtte finde ud af, at familiens forsikringspolice blandt andet gav ret til en erstatning for svie og smerte og ret til at hyre en rådgiver. Noget familien først fandt ud efter lang tid. Vi fik det at vide af venner og familie ikke af vores forsikringsselskab. Noget vi finder lidt urimeligt, for ind i mellem havde det været rart med lidt professionel råd og vejledning, så man ikke skulle klare det hele selv, konstaterer han. Hjælp fra venner og familie Men selvom Lars og Susanne har følt sig nødsaget til at sætte sig ind i områder, de ikke normalt kender til, så har familien til gengæld fået grænseløs støtte af familie og venner. Der har sågar været fremmede mennesker, der har tilbudt at hjælpe, så det har været en speciel og 16

17 Råd fra familien Therkelsen: Husk at få selv den mindste genstand af værdi med ud af huset, når branden er slukket. Indbrudstyve går ikke af vejen for at rode efter værdier i asken! Forvent en eller anden form for psykisk reaktion. Alt andet ville være mærkeligt. Tal med børnene om det, der er sket de er også påvirket af oplevelsen. Accepter ikke et hvilket som helst tilbud fra forsikringsselskabet. Brug tid på at finde ud af, hvad forsikringspolicen giver ret til. Accepter at der er nogle ting, I har mistet for altid. Det er som regel kun materielle ting, der kan erstattes. Husk at man skal glæde sig over de ting, man trods alt har fået reddet ud af det brændende hus. Tag imod den hjælp venner og familie tilbyder, men vær ikke bange for at sige fra, hvis det bliver for meget. meget positiv oplevelse midt i al det håbløse, tilføjer Susanne, der anbefaler, at man tager imod den hjælp, man kan bruge - men at man også skal turde sige fra. Det lyder måske mærkeligt at sige nej til hjælp, men nogle gange bliver det bare for meget, og så er det vigtigt at sige fra, lyder hendes råd. Skal handle prompte Et andet råd, familien gerne vil give videre er, at man skal handle prompte, når forsikringsselskabet eller andre, man kommer i kontakt med efter en brand, ikke vender tilbage som lovet eller ikke overholder de løfter, de har givet. Det kan være svært at bevare overblikket og hele tiden være kritisk og agtpågivende, men i sidste ende handler det om at kunne genskabe sit hjem, siger Lars, der sammen med Susanne og børnene har udfyldt mere end 17 sider med oplysninger om familiens indbo og løsøre til forsikringsselskabet. Både Lars og Susanne understreger desuden, at man efterfølgende skal huske at snakke med sine børn om oplevelsen. Det kan der være brug for, siger de. Vores børn har selvfølgelig også haft en reaktion. Det var selvfølgelig heller ikke en rar oplevelse for dem, fortæller Susanne, der selv fandt det yderst ubehageligt, da familien fandt ud af, at der havde været indbrudstyve i det nedbrændte hus. Tyve i natten Selvom vores hjem er brændt ned, er det ikke rart at forestille sig, at nogen har gennemrodet det. Men man skal vide, at tyve ikke går af vejen for at rode i asken, og selvom vi var blevet advaret om det, så tror jeg ikke helt, vi for alvor var forberedt på det. Men sådan er det desværre, og det skal man huske, siger hun. For familien Therkelsen er der her mere end to måneder efter branden stadig mange ting, der endnu ikke er afklaret. Lars er stadig i kontakt med forsikringsselskabet flere gange i ugen, og Susanne kommer stadig pludselig i tanke om ting, der er gået til i branden. Og sidst men ikke mindst har familien endnu ikke en anelse om, hvornår de kan vende hjem igen. Gode og dårlige dage Havde du spurgt os lige efter branden, ville vi have sagt, at det nye hus kunne være indflytningsklart i løbet af 6 til 8 måneder. I dag tror vi desværre, at et års tid er et mere realistisk bud. Så tålmodighed er også noget, man er nødt til at væbne sig med, konstaterer Lars, der som resten af familien ikke desto mindre forsøger at bevare et positivt livssyn og da også har fået det gode humør tilbage. Det nytter jo ikke, at man lader en brand ødelægge det hele. Vist er det hårdt og vist er der dage, hvor man næsten ikke orker mere. Men når det er sagt, så er det vigtigste, stadig at vi har hinanden. Resten er noget, der langt hen ad vejen kan erstattes, konstatere både Lars og Susanne. 17

18 Røgalarmer redder liv - alle hjem bør være udstyret med dem! De fleste dødsbrande opstår om natten, men erfaringerne viser, at en røgalarm vækker dig og din familie, så I kan nå at komme ud. Uden røgalarm er der stor risiko for, at I dør enten af kulilte- og røgforgiftning eller i flammerne. Røgalarmer er billige og fås mange steder. Derfor anbefaler beredskabsinspektør ved Vejle Brandvæsen, Jan Lehmann alle at sørge for at udstyre deres hjem med røgalarmer. Vi ved, at røgalarmer hvert eneste år redder liv. Og når de så oven i købet er lette at montere og kan købes for under 50 kroner, så bør man simpelthen sørge for at have dem i hjemmet, siger Jan Lehmann og understreger, at røgalarmerne jo kun virker, hvis de bliver sat op. Vi oplever ind i mellem at komme ud til brande, hvor beboerne fortæller, at de har købt røgalarmer, men at de ligger i æskerne eller på en reol, og det er virkeligt ærgerligt, siger han, der tror, at forglemmelserne handler om, at man som boligejer føler sig sikker og derfor glemmer at montere dem. Det sker ikke kun for naboen Mange af os går med en følelse af, at ulykker kun sker for naboen, men det gør de jo desværre ikke kun, konstaterer han. En røgalarm skal forsynes med et frisk batteri og derefter monteres i loftet. Så vil den opfange de allerførste røgpartikler fra en begyndende brand og straks skrige op! Og husk, at røgalarmen skal være Varefaktamærket. Husk at tjekke alarmen jævnligt Ifølge Jan Lehmann er det en god ide at gøre det til en vane at kontrollere røgalarmen jævnligt, f.eks. en gang om måneden - og altid når man har været væk nogle dage. Kontroller og skift også batteriet en gang årligt, f.eks. på en mærkedag, en fødselsdag, juledag, el. lign. Tryk på røgalarmens testknap eller blæs tobaksrøg direkte ind i den, så skal den give lyd. Er batteriet ved at være slidt op, siger røgalarmen selv til ved at give korte bip fra sig. Hav altid et frisk batteri liggende. Røgalarmen skal ophænges mindst 50 cm fra væggen, og bør ikke placeres i et hjørne. Anbring røgalarmer i lofterne på alle etager. Følg brugsanvisningen. Røgalarmer skal kunne høres i alle soveværelser. Hæng aldrig en røgalarm ved en ventilationskanal. Luftstrømmen kan forhindre røgen i at nå op til alarmen. Placer ikke røgalarmen lige ud for køkken og badeværelse - stegeos og damp kan give falsk alarm. Anbring en røgalarm i hver ende af en lang gang. Check løbende om alarmen virker. 18 Hav altid et frisk batteri parat.

19 Hvordan forebygger vi? - der er meget, man kan gøre! For mange, der har oplevet en husbrand, bliver det vigtigt at forebygge, at en brand nogensinde ødelægger deres hjem igen. Og selvom man aldrig kan sikre sig 100 procent, er der en lang række ting, man kan gøre for at forebygge. Råd, der kan forebygge brand: Forlad aldrig rum med levende lys tændt. Stil ikke stearinlys under eller i nærheden af gardiner og andet brandbart materiale. Tillad ikke åben ild på børnenes værelser. Åbne ildsteder må aldrig være uden opsyn. Lær jeres børn at ild er farligt, og at lightere og tændstikker ikke er legetøj. Opbevar lightere og tændstikker utilgængeligt for børn. Ryg ikke i sengen. Hæld vand på asken før du tømmer askebægeret. Eller vent til næste dag med at tømme det. Vær særlig opmærksom ved festlige lejligheder, når der er ild på mange cigaretter, cerutter og cigarer. Sørg for store, dybe askebægre. Sluk for el-artikler, der ikke er i brug - også computere. Forlad aldrig tændte el-artikler - som f.eks. strygejern, kaffemaskiner, brødristere og elkedler. Lad være med at koble for mange lamper og apparater på en enkelt kontakt. Sørg for at tv, køleskab m.m. kan komme af med varmen. Træk stikkene ud under tordenvejr - også antennestikket. Reparer aldrig selv elektriske artikler. Pas på musegnav i ledningerne, især på landet og i sommerhuset. Går der ild i et elektrisk apparat, så sluk på kontakten og tag stikket ud. Brug aldrig vand til at slukke med, før strømmen er afbrudt. Forlad aldrig en gryde med olie eller fedt under opvarmning - brug ALDRIG vand i forbindelse med slukning af olie og friture. Sørg altid for at dine elinstallationer er lovlige. Sørg for at branden ikke breder sig. Dit hjem bør sikres med røgalarmer med friske batterier. Batterierne skal udskiftes mindst en gang om året. Køb en håndildslukker og husk at have den stående på et let tilgængeligt sted. 19

20 Tjekliste Anmeld skaden til dit forsikringsselskab. Husk at forhøre dig om den dækning, jeres forsikring har. Få fat i en rådgiver - og lad være med at skrive under på en skadesopgørelse, før du har gennemgået den med vedkommende. Advokat Arkitekt Giv din arbejdsgiver besked. Giv børnenes institution/ skole besked. Få fat i/ bestil de personlige papirer, der er gået til i branden: Pas Kørekort Vielses-, fødsels- og dåbsattest Registreringsattest til bilen Sygesikringskort Skøde på huset Forsikringspapirer Bankpapirer, dankort, Visakort, alm. hævekort Eksamensbeviser Find og tag kontakt til virksomheder, der kan hjælpe: Elektriker Vvs er Tømrer Køkken og bad Gulve Murer Blikkenslager Maler Udlejning af beboelsespavilloner Find eller få lavet en liste over jeres indbo.

hjælpeguide når ulykken er sket...

hjælpeguide når ulykken er sket... hjælpeguide når ulykken er sket... Ly n g b y - Ta a r b æ k B r a n d væ s e n når skaden er sket Denne guide er tænkt som hjælp i en svær situation efter en brand, hvor du har mistet dine ejendele eller

Læs mere

Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i

Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i Efter branden Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i Hvad sker der efter branden? Efter en brand er der konkrete problemer og spørgsmål, der trænger sig på. For hvad sker der i

Læs mere

når ulykken er sket...

når ulykken er sket... Hjæ l p e g u i d e når ulykken er sket... Når skaden er sket Denne guide er tænkt som hjælp i en svær situation efter en brand, hvor du har mistet dine ejendele eller din bolig. Her kan du bl.a. finde

Læs mere

HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler,

HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker NÅR SKADEN ER SKET Denne

Læs mere

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Kilder til følgende tekst og figurer er fra følgende publikationer og hjemmesider: DBI: Brandsikring af småhuse Forsikring og pensions

Læs mere

Hvad gør du hvis skaden sker?

Hvad gør du hvis skaden sker? Hvad gør du hvis skaden sker? Boligselskabet Det boligselskab som ejer den ejendom du bor i, har tegnet en bygningsforsikring som dækker skader på selve ejendommen. Det indebærer, at enhver skade som f.eks.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Hjælpeguide Teknik og Miljø Brand & Redning Herning H. P. Hansens Vej 112 7400 Herning Tlf.: 96 28 11 12 E-mail: brand@herning.dk www.herning.

Hjælpeguide Teknik og Miljø Brand & Redning Herning H. P. Hansens Vej 112 7400 Herning Tlf.: 96 28 11 12 E-mail: brand@herning.dk www.herning. Hjælpeguide Teknik og Miljø Brand & Redning Herning H. P. Hansens Vej 112 7400 Herning Tlf.: 96 28 11 12 E-mail: brand@herning.dk www.herning.dk/brand Når skaden er sket Dit forsikringsselskab har en aftale

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Er du ramt af stormflod?

Er du ramt af stormflod? Når der er stormflod i Danmark Når der er stormflod i Danmark, er det en statslig pulje under Stormrådet, der giver dig mulighed for at få erstatning. Ingen danske forsikringsselskaber dækker skader fra

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Når skaden er sket. - vigtige informationer til skadelidte

Når skaden er sket. - vigtige informationer til skadelidte Når skaden er sket - vigtige informationer til skadelidte Kære skadelidte, SSG er tilkaldt af dit forsikringsselskab eller brandvæsenet for at hjælpe dig gennem skaden. Vi håber, at vores ekspertise og

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3 BOLIG 3 I egen bolig Det er et stort skridt at flytte i egen bolig. Og der er mange ting at tænke på. Møbler, mad, rengøring, indretning og husleje. Indflytterfest, måske. Og alle de ting som man nu selv

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Undgå brand - ansvaret er også dit

Undgå brand - ansvaret er også dit Undgå brand - ansvaret er også dit Forebyggelse er sund fornuft Når man bor i en lejlighed, er det ikke sikkert, man tænker over, at man selv har et ansvar for at undgå brand. På de følgende sider finder

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Bilag 2 1. Observationsdag

Bilag 2 1. Observationsdag Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Konsekvenserne af stormen Bodil for de 250 familier i Roskilde Kommune, som fik deres hjem smadret

Konsekvenserne af stormen Bodil for de 250 familier i Roskilde Kommune, som fik deres hjem smadret Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 169 Offentligt (01) Dias 1 Konsekvenserne af stormen Bodil for de 250 familier i Roskilde Kommune, som fik deres hjem smadret Eksempler og

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 129 Offentligt. Aktionsgruppen

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 129 Offentligt. Aktionsgruppen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 129 Offentligt Aktionsgruppen Aktionsgruppen vil meget gerne sige et dybtfølt TAK for den interesse og det engagement, vi har oplevet siden

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

Jeg vil starte med at tage jer et par tusind år tilbage i tiden og oplæse et lille digt om den barmhjertige samaritan.

Jeg vil starte med at tage jer et par tusind år tilbage i tiden og oplæse et lille digt om den barmhjertige samaritan. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 138 Bilag 26 Offentligt Kære politikere Jeg vil starte med at tage jer et par tusind år tilbage i tiden og oplæse et lille digt om den barmhjertige samaritan.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Din sikkerhed - kort fortalt

Din sikkerhed - kort fortalt Din sikkerhed - kort fortalt Guidelines til receptionen på Tagensvej 86 Denne bog indeholder de vigtigste punkter fra Metropols beredskabsplan, til dig i receptionen Indledning Denne guide er lavet til

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

BEBOERINFORMATION OM UDSKIFTNING AF RADIATOR I AFD. 16

BEBOERINFORMATION OM UDSKIFTNING AF RADIATOR I AFD. 16 BEBOERINFORMATION OM UDSKIFTNING AF RADIATOR I AFD. 16 26. marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvorfor skal radiatorene skiftes?... 1 Hvornår begynder renoveringen?... 1 Tidsplan...2-3 Hvordan kommer håndværkerne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere