Fællesudvalget LSU/LAU Området for Sundhedsuddannelser

Transkript

1 REFERAT Fællesudvalget LSU/LAU Området for Sundhedsuddannelser 24. august 2016 Mødested: Blangstedgårdsvej, lokale F1.29 Starttidspunkt: kl Sluttidspunkt: kl Mødeleder: SOPE Referent: HKHA Deltagere: Brit Sander Bruun, Birgitte Mathiesen, Britta Bang, Christian Arbjerg Gøttsch Hansen, Finn Ravnkilde Marlet, Hans Jørgensen, Helle Stryhn, Jette Rasmussen, Kristian Alexander Jul Paaske, Lena Busch Nielsen, Marianne Gellert Olesen, Nabil Karas, Tone Bernchou og Søren Pedersen. Afbud: Dagsordenspunkter 1. Budgetopfølgning pr (SOPE) Kl Ny budgetmodel i Området for Sundhedsuddannelser (SOPE) Kl Lokale kvalitetsdrøftelser (SOPE) Kl Pauser og ledelsesgrundlag (SOPE) Kl MOVE Call 2017 (BBLA & MAGO) Kl Eventuelt Kl

2 1. Budgetopfølgning pr Søren Pedersen 1.1 Sagsfremstilling Området for Sundhedsuddannelser har pr et resultat der er kr under det budgetteret. Resultatet fremkommer som følgende: Der er større STÅ indtægter på ca kr, færre personaleomkostninger på ca kr og øvrige driftsomkostninger der er ca kr mindre end budgetteret. Det vil sige, at den negative afvigelse er begrundet i et manglende internt salg på ca 1.6 mill kr. Afvigelsen fremkommer ved, at der ikke er bogført en relativ andel af de budgetterede midler: Fra MOVE projekter (der ikke er igangsat). Fra UCL puljen til professionsrettet forskning og udvikling Fra UCL`s forskningsreserve til Svendborgprojektet på kr. Fra direktionspuljen til fysioterapeutuddannelsen (akkréditering og ny studieordning) på kr. Ministerielle udviklingsmidler på 1.2 mill kr til ny studieordning der endnu ikke er tilført UCL. M.m Det er vurderingen, at perioderegnskabet som helhed er tilfredsstillende og det forventes, at områdebudgettet for 2016 som helhed overholdes. Der er særlig opmærksomhed på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Bioanalytikeruddannelsen hvor STÅ produktionen skal følges tæt, og ved Radiografuddannelsen hvor driftsomkostningerne følges tæt. Resultatet fremkommer som følgende: Radiografuddannelsen har et resultat der er ca kr mindre end budgetteret. Resultatet tilskrives flere STÅ indtægter (ca kr), lidt færre personaleomkostninger på ca kr, og større øvrige driftsomkostninger på ca kr. Der til kommer et ikke registreret internt salg. Perioderegnskabet giver anledning til at driftsomkostningerne følges tæt. Bioanalytikeruddannelsen har et resultat der er ca kr mindre end budgetteret. Resultatet tilskrives færre STÅ indtægter på ca kr. Der er desuden lidt større personaleomkostninger (ca kr) og lidt færre driftsomkostninger (ca kr). Der til kommer et ikke registreret internt salg. Perioderegnskabet giver ikke anledning til at STÅ produktionen følges tæt. Fysioterapeutuddannelsen har et resultat der er ca kr større end budgetteret. Resultatet fremkommer som følgende: der er større STÅ indtægter på ca kr, personaleomkostninger der er ca kr større end budgetteret, og øvrige driftsomkostninger der er ca større end budgetteret. Der til kommer et ikke registreret internt salg. Perioderegnskabet giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. 2

3 Ergoterapeutuddannelsen har et resultat der er ca kr mindre end budgetteret Resultatet tilskrives færre STÅ indtægter på ca kr, lidt færre personaleomkostninger ( kr) og færre driftsomkostninger ( kr). Der til kommer et ikke registreret internt salg. Kvartalsregnskabet giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har et resultat der er ca kr mindre end budgetteret. Hovedbegrundelsen er et fald i STÅ indtægter på ca kr, personaleomkostninger der er ca kr mindre end budgetteret samt øvrige driftsomkostninger der er ca kr mindre end budgetteret. Der til kommer et ikke registreret internt salg. Perioderegnskabet giver anledning til, at STÅ indtægterne følges tæt. Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg har et resultat der er ca kr mindre end budgetteret. STÅ indtægterne er ca kr større end budgetteret. Personaleomkostningerne er ca kr mindre end det budgetterede og øvrige driftsomkostninger er ca kr større end budgetteret. Der til kommer et ikke registreret internt salg. Perioderegnskabet giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense har et resultat der er ca kr større end budgetteret. Resultatet tilskrives, større STÅ indtægter på ca større personaleomkostninger på ca kr og færre driftsomkostninger på ca Der til kommer et ikke registreret internt salg. Perioderegnskabet giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. Sundhedsuddannelserne fællesafdeling har et resultat der er bedre end budgetteret. Perioderegnskabet er dog påvirket af, at der mangler bogføring af centrale puljemidler. Driftsomkostninger er ca kr mindre end budgetteret. 1.2 Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning 1.3 Bilag Perioderegnskab pr Konklusion Der er indført ny praksis i UCL, så budgetopdateringer fremover udsendes tre gange årligt, mod tidligere fire gange. 2. opfølgning vedr. årest første 8 måneder udsendes primo september. Sidste opfølgning er lig med årsregnskabet. Fællesudvalget tog orienteringen til efterretning 3

4 2. Ny budgetmodel i Området for Sundhedsuddannelser Søren Pedersen 2.1 Sagsfremstilling På mødet i Fællesudvalget den 19. og var der bred tilslutning til budgetmodellen og principperne men også en erkendelse af, at det er svært at udarbejde en model der opfattes som retfærdig af alle. Modellens konsekvenser kan i nogle tilfælde gå imod den enkelte uddannelses strategi. De specifikke kommentarer til budgetmodellen var følgende: Er det muligt at identificere om det har indflydelse på en uddannelses omkostningsstruktur om uddannelsen har karakter af en generalist- eller en specialistuddannelse? Praktikstå: Der er udfordringer på de uddannelser der dækker praktik på et stort geografisk område eks. radiografuddannelsen (medfører ekstra transportudgifter og transporttid). Er det medtænkt i modellen? Skal der både tillægges en faktor ved små optag og reduceres med en faktor ved store optag. Det er måske ikke rimeligt. Modellen skal indfange drift af tre studieretninger i radiografuddannelsen. Giver det mening at skelne mellem natur- human og samfundsvidenskabelige fag og sundhedsvidenskabelig og to forskellige takststørrelser? Samme fag er pga. forskellig historik eller tradition klassificeret under forskellige vidensområder i uddannelserne. Skal størrelsen (stor optag) af en uddannelse modreges (negativ faktor) i færdiggørelsestaksameter? Der er ekstra udgifter forbundet med drift af sattelitenhederne Svendborg og Vejle (eks. transport og arbejdstimer). Hvordan kan modellen tage højde for dette forhold? Basisomkostniner (Hvorfor skelnes der og er det rimeligt at der skelnes der mellem fast- og timeansatte undervisere?) Færdighedslaboratorierne herunder: o Hvilket faglige og tekniske niveau bør laboratoriedriften ligge på? o Omfanget af og betydningen af undervisning i laboratorierne ift holddeling o Opgørelserne over udgifter skal valideres (SOPE tager en dfrøftelse med de enkelte uddannelser). På baggrund af kommentarerne på seminaret har SOPE revideret budgetmodellen. Modellen er behandlet i sparringsgruppen den 11.8 og på møde i Lederrådet den Såvel Lederrådet som sparringsgruppen anbefaler, at modellen implementeres med virkning far budget 2017 og med fuld implementering fra budget Der udestår en drøftelse med ergoterapeutuddannelsen omkring den afsatte ramme til laboratoriedrift. Under punktet gennemgås begrundelserne for hvilke kommentarer fra seminaret der er indarbejdet i modellen og hvilke der er udeladt. 4

5 2.2 Indstilling Det indstilles, at Fællesudvalget tilslutter sig at budgetmodellen implementeres med virkning fra Bilag Budgetmodel Området for Sundhedsuddannelser version Konklusion Fællesudvalget tilsluttede sig implementering af modellen med 50 % udmøntning i 2017 og 50 % i SOPE nærlæser fodnote iv vedr. undervisningen i sundhedsvidenskabelige fag og vurderer, om den skal omformuleres. Indtil videre fastholdes formuleringen. Hvis bioanalytikernes dimensionering øges fra 37 til 57 (fra et til to optag) skal der ses på hvilke konsekvenser det får for laboratoriedrift m.m. Såfremt der ifm bugetlægningsproces 2017 identificeres problemer ift den konkrete udmøntning af modellen tages det op i Fællesudvalget. Modellen drøftes igen (og evalueres) ifm udarbejdelse af budget 2018, der pågår i 4. kvartal I efteråret holder SOPE informationsmøder på udbudsstederne, hvor han vil orientere om effektiveringsproces, ny organisering og budgetmodellen. 3. Lokale kvalitetsdrøftelser Søren Pedersen 3.1 Sagsfremstilling I regi af HSU og i Sundhedsuddannelsernes Fællesudvalg har der i 2015/2016 været iværksat flere parallelle drøftelser med fokus på medarbejdernes oplevelser af tegn på god kvalitet og de lokale kvalitetsudfordringer. Målet med kvalitetsdrøftelserne har været at tydeliggøre de lokale kvalitetsoplevelser, lære af dem og bruge dem, således at der kan fremmes og skabes mulighed for en differentieret kvalitetskultur, der understøtter UCL s opgavevaretagelse. Konklusionerne fra behandling af punktet på HSU mødet den og på møde i Sundhedsuddannelsernes Fællesudvalg den fremgår af henholdsvis bilag 1 og bilag 2 i vedhæftede notat. Der tegner sig følgende to fokusområder som der skal arbejdes videre med: a) Medarbejdernes kendskab- og ejerskab til UCL s kvalitetssystemer og kvalitetsprocesser (udledt af processen i HSU regi) 5

6 b) Medarbejdernes oplevelse af kvalitet. Hvordan giver de forskellige strategier mening for uddannelserne og medarbejderne? (udledt af processen i regi af Sundhedsuddannelsernes fællesudvalg) Der foreligger et bud på en proces ift at arbejde med de to fokusområder. 3.2 Indstilling Det indstilles at Fællesudvalget drøfter, kvalificerer og træffer beslutning om iværksættelse af de to processer. 3.3 Bilag Notat: Oplæg til lokale kvalitetsdrøftelser dateret Konklusion Der er opbakning til procesoplægget. Punkt a kan igangsættes, såsnart Susanne Pommergård har talt med de lokale kvalitetsmedarbejdere. Punkt b skal kobles på UCL s strategi om fremragende uddannelse samt indtænkes i ny studieordning og evt. MOVE. SOPE og lederrådet udmønter oplægget i et konkret procesnotat. 4. Pauser og ledelsesgrundlag Søren Pedersen 4.1 Sagsfremstilling Retningslinjer om arbejdstid og merarbejde blev efter henvendelse fra DM m.fl. præciseret i april 2016 med nedenstående formuleringer om pauser. Emnet blev drøftet på HSU mødet 16. marts Pauser kan indgå i arbejdstiden under følgende forudsætninger: 1. At den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser, 2. At den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt 3. At der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang. Når arbejdstiden er mere end 6 timer, har medarbejderen krav på en pause (jf. cirkulære om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden). Som udgangspunkt er pauser ikke betalt for undervisere i UCL, der kan dog være særlige situationer lokalt, hvor man vælger at de indgår i arbejdstiden. Dette skal i alle tilfælde være aftalt mellem den enkelte leder og medarbejder og opfylde ovenstående forudsætninger (HR afdelingens præcisering). 4.2 Indstilling 6

7 Punktet er til orientering og drøftelse. 4.3 Bilag Arbejdstid og merarbejde. Retningslinjer for uddannelsesfaglige medarbejdere. april Konklusion Der var en længere diskussion om pauser som TR og ledergruppen havde forskellige synspunkter på. Det er Ledelsens holdning (fortolkning af UCL`s retningslinierne), at pauser som udgangspunkt ikke er betalt for undervisere i UCL, der kan dog være særlige situationer lokalt, hvor man vælger at de indgår i arbejdstiden. Dette skal i alle tilfælde være aftalt mellem den enkelte leder og medarbejder og opfylde ovenstående forudsætninger. TR gruppen er af den opfattelse, at pauser indgår som en del af arbejdstiden under de forudsætninger som der er angivet i UCL s retningslinje om Arbejdstid og Merarbejde. Der er behov for, at retningslinierne bliver tydeliggjort ift. emnet PAUSER (indenfor gældende overenskomster med undervisergrupper), så der ikke kan drages tvivl om hvad der er gældende. Der verserer aktuelt en sag mellem på den ene side UCL og på den anden side DM, DJØF og IDA hvor sidstnævnte gør opmærksom på, at ledelsens udmelding efter Akademikerorganisationernes opfattelse udgør brud på overenskomst for akademikere i staten. Vi afventer udfaldet af denne sag inden vi foretager os yderligere. SOPE retter en henvendelse til HR afdelingen og formidler referatet fra nærværende punkt. 5. MOVE Call bidrag med din inspiration til projektideer fra området for sundhedsuddannelser Britta Bang og Marianne Gellert 5.1 Sagsfremstilling Move Call 2016 Områdets projektideer til MOVE Call 2016 blev koordineret og besluttet af Strategisk lederråd. Koordinationen viste sig givende, fordi den kvalificerede ideerne og deres beskrivelse, så de matchede dels MOVEprogrammets fokusområde, dels områdets strategierne, dels uddannelsernes ressourcer samtidig med, at flest mulige uddannelsen bidrog. Koordinationen gjorde det dermed muligt at udvikle nye studieordninger samtidig med at varetage forpligtelsen om at sikre sundhedsuddannelserne andel i MOVEmidlerne og bidrag til UCLs MOVE-program 2016! Move Call 2017 Lederrådet har besluttet at fastholde koordinationen af områdets projektideer i MOVE call 2017, men vi ønsker mere medarbejderinddragelse. Målet for sundhedsuddannelserne er, at MOVE projekter skal: bidrage til områdestrategierne og være interessante for medarbejderne 7

8 inddrage flest mulige uddannelser tilgodese medarbejderressourcer i de enkelte uddannelser, idet implementering af de nye uddannelser forsat vil være central i 2017 Vi ønsker således med denne mail, at det bliver jeres ideer, der indsendes til Move Call 2017, så kommende MOVE projekter tilgodeser medarbejderinteresser og -behov. Send derfor jeres ideer til Susanne Pommergaard supj@ucl.dk senest den 23. august kl. 12:00. Susanne vil ligeledes besvare diverse spørgsmål vedr. udvælgelsesprocessen internt i Området for sundhedsuddannelser. Den 31. august mødes lederrådet og udvælger de projektideer, som skal indsendes. De heldige medarbejdere, får hurtigst muligt besked og skal herefter taste beskrivelserne ind i Teamdesk. Dette skal ske senest den 5. september 2016 kl. 8:00 - se i øvrigt mere vedr. call på Hvad skal du gøre. Beskriv din ide kortfattet efter den skabelon, som MOVE sekretariatet har udviklet. Send beskrivelse til Susanne Pommergaard og afvent besked fra Susanne. Skabelonen som skal anvendes fremstår i punktform i tekstboks herunder. Vær opmærksom på krav til projektideerne 5.2 Indstilling Under punktet vil MAGO og BBLA uddybe baggrunden for den praksis der er valgt ift. koordinering af MOVE projektideer til call Punktet er til orientering og drøftelse. 5.3 Konklusion Fællesudvalget tog orienteringen til efterretning, og der bakkes op om metoden. Der er opmærksomhed på, at et projekt skal have et vist omfang af timer, før det kan betale sig for undervisere at deltage. Der arbejdes videre med denne problematik. MOVE call skal fremadrettet behandles på Fællesudvalgsmøderne. Vi skal søge at time drøftelsen så den afvikles umiddelbart ført callet udsendes. 6. Eventuelt Fleksjobsag i Svendborg Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg ønsker at oprette en fleksjobstilling som servicemedarbejder i deres simulationslokale på 8-10 timer om ugen. Udvalget gav opbakning til oprettelse af stillingen. Ekstraordinært LSU den 31. august I forbindelse med organisatonsændringerne i Pæd./Samf. søjlen har direktionen besluttet, at der også gennemføres en proces i Området for Sundhedsuddannelser ud far et nærmere defineret kommissorium. På det ekstraordinære møde deltager Steffen Svendsen, der vil 8

9 orientere om hvilke organisationsomlægninger der iværksættes i UCL, og SOPE vil præsentere kommissoriet, et bud på et fremtidigt organisationsdesign og en procesplan. Rigsrevisionen har været på besøg hos UCL og vurderet, at der undervises for meget på de fire største professionsuddannelser. Af deres rapport fremgår det, at der er markant store forskelle på antal undervisningstimer på de forskellige uddannelser. Det har dog efterfølgende vist sig, at data er opgjort forskelligt, hvilket har indsnævret forskellene. 9