Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Transkript

1 Sagsnr A Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i Næstved Kommune gennemfører i et projekt i et skoledistrikt med fokus på at udvikle metoder til en tidligere indsats samt sikre en varig virkning af de indsatser, der sættes i værk. Projektets formål Projektet er et pilotprojekt. Det betyder, at projektet skal undersøge mulighederne for en tilgang, der vil kunne udbredes til hele kommunen. Tilgangen skal overordnet sikre, at flest mulige børn og unge får deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Tidlig tilstrækkelig indsats At en indsats er tidlig betyder først og fremmest, at den sættes i værk tidligt i problemudviklingen. Det betyder samtidig, at indsatsen ofte vil blive sat i værk tidligt i barnets liv, men det er ikke en forudsætning for at tale om tidlig indsats. Tidlig indsats er indsatser, der gør, at en senere mere indgribende indsats eventuelt vil kunne undgås. Det er kendetegnende for den tidlige indsats, at den altid sker i barnets almene kontekst: familien, dagtilbuddet, skolen, fritidslivet og lignende. 1 at den oftest sker tidligt i barnets liv eller senere, når et barn, der hidtil ikke har vist særlige behov, af forskellige årsager begynder at vise tegn på, at barnets trivsel og/eller udvikling er udfordret. For at kunne sætte tidligt ind, er det nødvendigt at kunne opspore børn, der har behov for en ekstra indsats, tidligt. Sammen med ønsket om en tidlig indsats må evnen til en tidlig opsporing altid prioriteres. 1 Ønsket om at indsatser sker i barnets almene kontekst gælder også de senere indsatser. Disse skal derfor i videst muligt omfang fastholde barnets i familien og det almene tilbud og, såfremt det ikke kan lade sig gøre, stræbe efter en hurtig tilbagevenden dertil. Side 1 af 6

2 En tidlig indsats forudsætter derfor at de professionelle i samarbejde med barnets forældre er opmærksomme på de signaler, der fortæller, at der kan være brug for en særlig indsats. Det forudsætter at forældrenes oplevelser og bekymringer altid tages alvorligt at de professionelle i de almene indsatser har kompetencer til at vurdere egne og forældrenes observationer at specialister kan inddrages, når der vurderes at være behov for det at der er en løbende dialog mellem de voksne omkring barnet samt en umiddelbar deling af viden. Derudover er der behov for en bred vifte af tilbud om tidlige indsatser, der kan sættes i værk relativt hurtigt. Disse tilbud skal være afmålt, så indsatsen svarer til behovet. Det er vigtigt for at sikre en optimal udnyttelse af kommunens ressourcer, men ikke mindre for at forebygge, at sådanne indsatser kan få en utilsigtet virkning på barnets og familiens selvforståelse. Det er også vigtigt, at indsatserne, ligegyldigt hvor tidligt de sættes ind, er tilstrækkelige. Der er derfor brug for løbende at styrke kompetencen til at vurdere behovet og sætte præcis ind således at indsatsen ikke er for indgribende men er tilstrækkelig til at sikre en varig virkning. Varig virkning Indsatser overfor børn og unge skal virke. Det skal de fordi ressourcerne ikke kan anvendes flere gange. Det gælder de økonomiske ressourcer, men først og fremmest den ressource barnets og familiens liv udgør. Herunder de konkrete udviklingsmuligheder i relation til barnets alder, der ikke kommer igen. Virkningen skal være varig, således at der ikke blot sker en tilpasning, men en ændring, der kan være et blivende fundament for barnets fortsatte liv. For at kunne sikre en virkning er der brug for, at alle indsatser løbende følges op, så det afklares, om indsatsen lever op til sit formål. Her vil projektet skulle anvende registreringsmetoder, der for de involverede parter kan anvendes til løbende at registrere barnets udvikling, så der kan korrigeres rettidigt, hvis forventningerne ikke indfris. For at sandsynliggøre, at virkningen bliver varig, skal indsatser være funderet i afprøvede teorier om børns og familiers udvikling. Baggrund for projektet Næstved Kommune har i mange år haft fokus på disse emner. Tidligere projekter som Den korte vej og Kildemarksprojektet var forsøg med at skabe en tidligere indsats. Erfaringerne fra disse projekter samt fra de mange aktive tidlige indsatser skal inddrages i projektet. Næstved Kommune er derudover aktiv i Socialstyrelsens projekt om Tidlig indsats og Livslang effekt. Resultaterne af modenhedsanalysen samt at de afholdte workshops skal inddrages i projektet.

3 Endelig skal de andre kommuners erfaringer og overvejelser inddrages. Ikke mindst fra de tre partnerskabskommuner Herning, Haderslev og Hvidovre. For alle dele gælder det om at inddrage såvel erfaringer for, hvad er gået godt, som hvad der er gået galt. Projektets målepunkter Det afgørende succeskriterium for projektet er, at foranstaltningsudgifterne nedbringes i løbet af kort tid svarende til minimum investeringen. Der skal derfor sikre målepunkter på alle de udgiftstyper, der kan antages at blive påvirket af projektet. Eksempelvis anbringelser og specialundervisning. Der skal på samme måde sættes målepunkter for andre områder, der kan være påvirket af projektets hypoteser. Det kan være arbejdsmiljø, borgertilfredshed, børnetrivselsundersøgelse og lignende. Alle målepunkter skal være etableret inden projektets start, således der kan dannes en baseline. Projektets effekt måles både ud fra denne baseline og ud fra resten af kommunes udvikling på samme målepunkter i projektperioden. Projektets rammer Grundhypotesen bag projektet er, at en tidligere tilstrækkelig indsats sammenholdt med evnen til at sikre varig virkning, vil reducere de samlede omkostninger til de mere indgribende indsatser 2. Da Næstved Kommune i forvejen har et relativt lavt forbrug på de mere indgribende indsatser, er det nødvendigt at projektet forsøger sig med et mindre potentiale, end det har været tilfældet i kommuner med et væsentligt højere forbrug og budget som udgangspunkt. Derudover er der i forvejen krav til reduktioner på mere end 10 mio. kr. på politikområdet Potentialet i Næstved Kommune er begrænset. Det samme er risikovilligheden. Projektet skal derfor ikke gøre forsøg med at ændre styringen af området som udgangspunkt. I de tilfælde, hvor organiseringen af styringen forhindrer de mest hensigtsmæssige løsninger, skal projektet til gengæld rejse problemstillingen og gøre forsøg med løsninger på problemet. Projektet ressourcer Investeringer i projektet skal hele tiden vurderes ud fra et hel-kommune potentiale. En investering i projektet skal således indeholde en hypotese om, at samme investering ville kunne forrentes ved en tilsvarende investering i hele kommunen. De relevante investeringsområder i projektet vil være Sagsbehandlere Projektledelse Kompetenceudvikling Nye tilbud 2 Det gælder særligt indsatser efter servicelovens 52, stk. 3, men i mindre omfang også særlige dagtilbud og vidtgående specialundervisning.

4 Hernings investering i sagsbehandlere er dimensioneret således, at hver sagsbehandler har maksimalt 25 sager. Det vil for Næstved Kommune svare til en samlet investering på mindst 13 mio. kr. I praksis nærmere 16 mio. kr. Da Næstved Kommune i forvejen har et lavt forbrug på området, er det ikke sandsynligt, at en sådan investering vil kunne modsvares af en tilsvarende reduktion i foranstaltningsudgifterne. Der må derfor undersøges en hypotese, der retter sig mod et gennemsnit på ca. 30 sager per sagsbehandler, hvilket i hel-kommune-sammenhæng vil svare til en betydeligt mindre investering. Herning kommune startede med et forsøg, hvor sager med børn med handicap ikke var med. Handicapbegrebet er i dag i Næstved så bredt, at det ikke vil give mening. Forskellen på, om et barn har sine sociale vanskeligheder af årsager i familien i på grund af en ADHD gør ikke en betydende forskel på behovet for tidlig indsats, konsekvent opfølgning og et helhedsorienteret samarbejde omkring barn og familie. Der skal tilknyttes en projektleder til projektet svarende til et årsværk. Såvel sagsbehandlerne som andre nøglepersoner skal deltage i en kompetenceudvikling rettet mod den omstilling i tilgang, som projektet hviler på. Udover udgifter til kurser etc. skal der for nogle medarbejdere vikarieres for disse. Der vil ikke være mulighed for i projektet at iværksætte nye tilbud på baggrund af en ukonkret langsigtet forventning om, at investeringen vil kunne betale sig. Projektets tilbudsvifte vil primært være Næstved Kommunes tilbudsvifte. Ønskes det i projektet at afprøve nye initiativer, skal det ske gennem en omlægning af ressourcer indenfor de forskellige centres og virksomheders økonomi til indsatser i distriktet. De eksisterende faglige enheder (hovedsageligt i CBU) skal bistå disse tidligere indgribende tilbud, således at den faglige specialisering knyttes an til indsatserne i projektet. Budget for projektet Projektets grundbudget vil være 3 ekstra sagsbehandlere med følgeomkostninger) kr. 3 1 projektleder med følgeomkostninger kr. Kompetenceudvikling, IT-kommunikationssystem o.a kr. I alt kr. Det er projektets hypotese, at de egentlige udvidelser af driften vil kunne spares hjem med den højere effekt af indsatserne, som projektet forventer at levere. Denne effekt kan først forventes i løbet af to år. Udvidelsen af driften svarer til ca. 1,5 mio. kr. af de i alt 2,5 mio. kr., mens den sidste 1 mio. kr. er udgifter til selve projektet. Det samlede budget vil derfor for en treårig periode se ud som følger: 3 Afhængig af valg af distrikt

5 Driftsudvidelse kr kr kr kr. Projektudgifter kr kr kr. 0 kr. Udgiftsreduktion 0 kr kr kr kr. Udgift i alt kr kr kr. 0 kr. Projektets genstandsfelt I forlængelse af Socialstyrelsens projekt og Tidlig indsats og Livslang effekt (TILE) skal fokus rettes på følgende tre områder: Styrket sagsbehandling o Tidligere involvering i sager o Hyppigere opfølgning o Færre sager pr. sagsbehandler Styrkelse af samarbejdet mellem det almene og det specialiserede område o Tværprofessionelt samarbejde o Systematisk inddragelse af forældre og netværk o Fokus på styrkelse af indsatser i almenområdet Løbende tilpasning af tilbudsviften o Indsatser der støtter ift. et normaliseringsperspektiv o Inddragelse og involvering af familie og netværk o Prioritering af korte og intensive forløb

6 Indsatstrappen Effekt er noget man skaber ved at sikre at indsatsen overfor udsatte børn og unge foregår i et tæt samarbejde mellem almenområdet, myndighedssagsbehandlingen og leverandørerne fra den kommunale tilbudsvifte. Det vi gør og måden vi gør det på skal altid vurderes ift. om vi får skabt den nødvendige gensidige forstærkning. - Fælles ambition - Fælles handlinger - Klare spilleregler Indsatstrappen handler om at anvende den mindst muligt indgribende foranstaltning. Vi skal så tæt på familien og det almene liv som muligt. Udsatte børn og unge skal bevare tilknytningen til deres nærmiljø og familie, og deres netværk skal have en rolle i deres liv. De skal i videst muligt omfang gå i almindelige institutioner og skoler. Kortvarige anbringelser på døgninstitution kan være nødvendige, men skal ses som en behandlingsindsats. På Institutionen kan man tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser. - Indsatser og foranstaltninger skal anvendes så de gensidigt forstærker hinanden i samspil med netværk og familie. - Specialiserede indsatser kan anvendes samtidig med at barnet bibeholder sin tilknytning til almenområdet. - Et barn/ung og dennes familie kan modtage flere indsatser sideløbende. - Mest muligt ansvar til familie og netværk. - Fokus på skolegang og arbejdsmarkeds klargørende løsninger. - Den rette indsats på det rette tidspunkt.