Bilag 1. Interview med Mai-Britt Olsen, daglig leder i Eks-Skolens Trykkeri. D R Mai-britt Olsen (daglig leder hos Eks-Skolens Trykkeri).

Transkript

1 Bilag 1 Interview med Mai-Britt Olsen, daglig leder i Eks-Skolens Trykkeri. D R Mai-britt Olsen (daglig leder hos Eks-Skolens Trykkeri). I1 Sofie Brink (Interviewer) I2 Peter Qvist (Referant) R - Altså trykkeriet er rent organisatorisk et anpartsselskab. Hvor alle anparterne er ejet af medarbejderforeningen, og medarbejderforeningen bliver man medlem af når man starter her, og pø denne møde bliver man medejer med det samme. Man bliver udmeldt når man holder op, og pø den møde slipper man så sit ejerskab til virksomheden. Man har ikke noget med når man kommer, og man før ikke noget med når man gør. Så man kan sige at virksomhedskonstruktionen hviler i sig selv og er i princippet uafhængig af de mennesker der er her pø et givent tidspunkt. #00:00:52-0# I1 - Er det nogen anparter man køber eller før man dem? #00:00:53-0# R - Nej. Da trykkeriet i sin tid blev lavet, det var nogle kunstnere der i sin tid startede trykkeriet. Det ved jeg ikke om i har løst om. Og pø et tidspunkt da der var gået cirka 10 år, hvor det havde kørt på den måde at man dels havde kunst og dels havde trykkeriarbejde, havde man så mange ordre at der skulle foregå så meget almindelig produktion at kunstnerne trak sig og man gik over til at det kun var faglærte medarbejdere der var. Dette var i 1981, der lavede man så et anpartsselskab og medarbejderne købte trykkeriet af kunstnerne for 1 kr.. Så man kan sige at der pø et tidspunkt har været noget kapital indblandet, da 12 mennesker skulle deles om at betale den 1 kr. og købe de andre ud. Så var Eks-Skolens Trykkeri overgøet til at være medarbejderejet. #00:01:51-7# I2 - Du siger at når man bliver ansat her, så bliver man automatisk medlem af medarbejderforeningen. Hvordan bliver de så fordelt disse anparter? #00:02:01-7# R - De er ikke fordelt pø personer, det er medarbejderforeningen der ejer anparten. Og der kan de ansatte så vøre medlem af foreningen eller ej. I virkeligheden er det ikke engang noget der sker særlig formelt. Der 1

2 er ikke noget medlemskort, og nu bliver du skrevet op. Sådan som det er nu der eksisterer den der medarbejderforening bare, så når man er her så er man i princippet bare med i ejerkredsen. #00:02:32-6# I1 - Er du også faglært? #00:02:32-6# R - Ja det er jeg. Jeg er faktisk udlært her for 28 år siden. #00:02:37-0# I1 - Okay, har du så arbejdet her lige siden? #00:02:39-1# R - Ja. #00:02:40-8# I1 - Så du har arbejdet her lige siden du blev udlært i 28? #00:02:40-8# R - Nej, jeg blev udlært i 87. Jeg startede med at blive udlært til det der hedder reprokopist. Og det er den der laver trykpladen. Dengang havde vi ikke computer, så der skulle man affotografere alting også skulle man bagefter ved hjælp af lys, belyse en trykplade ved hjælp af de der film man stod og monterede. Dengang var der typografen satte teksten op, reprofotografen affotograferede tekst og billeder og reprokopisten lavede den der montage til trykpladen. Som man så belyste. Så det var min uddannelse dengang, og de tre uddannelser eksisterer jo slet ikke mere. I dag er de slået sammen og hedder mediegrafiker. Fordi nu foregår det hele fra computer til plade, så der er simpelthen et kæmpe felt. #00:03:45-5# I1 - Hvad er det for nogle afdelinger i har i dag? #00:03:45-5# R - I dag har vi en grafisk design afdeling, DTP afdelingen kalder man det også. Desktop publishing afdeling. Også et trykkeri. Og før havde vi trykkeriet og så havde vi så SATS afdelingen hvor der sad typografer og reprofotograf afdelingen og kopi afdelingen. Der skulle betydeligt flere mennesker til at lave en tryksag dengang, end der skal i dag. #00:04:09-8# I1 - Er det alment for de fleste der arbejder her at de har været her i så lang tid? #00:04:13-5# 2

3 R - Nej det er det ikke. Jeg er den der har været her længst. Så kommer Lis, hun har været her i 15 ør. Og jeg blev så udlært, og så fordi vi har det medarbejderdemokrati. Så gik der 2 ør, så endte det med at jeg kom til at sidde pø kontoret og planlægge produktion og sådan noget. Så ret hurtigt kom jeg væk fra mit fag og kom til at arbejde med administration i stedet for. Og jamen så er det jo bare gøet slag i slag pø den led, at lige pludseligt er der gøet 25 ør. Mørkeligt, men det er der. #00:04:56-5# I1 - Vi må nok lige starte med en kort introduktion af dig. Hvis du lige vil sige dit fulde navn og din alder? #00:05:04-4# R - Jeg hedder Mai-britt Olsen. Og jeg er 53 år. Og jeg har som sagt været her siden #00:05:25-9# I1 - Og hvad er det du laver her? #00:05:34-5# R - Jamen jeg sidder på kontoret og laver tilbudsberegning og salg. Og jeg laver produktionsplanlægning. Også laver jeg efterkalkulationer, altså hvor man laver økonomisk beregning af hvordan det er gøet. Månedsregnskaber og den slags. #00:05:54-5# I1 - Og er det, det samme som Lis også laver? #00:05:54-5# R - Ja. Jeg og Lis vi laver det samme. #00:05:58-7# I1 - Og det er så den administration der er? #00:06:02-5# R - Det er den daglige ledelse, kan man sige. Udover den daglige ledelse, har vi hver måned et mandagsmøde, kalde vi det. Eller mindst hver måned, helst hver 14 dag. Det er virksomhedens øverste ledelse, fordi det er et medarbejdermøde hvor alle er til stede. Og hvor man så forholder sig til regnskab fra den forrige måned, man forholder sig til miljøarbejde. Alt hvad folk nu har ville have som punkter. Man kan sige til hverdag er det mig og Lis der styrer produktionen og tager beslutningerne. Og pø de der medarbejdermøder er så der hvor alle andre er med til også at bestemme. #00:06:58-6# 3

4 I1 - Så det er sådan en form for bestyrelse? #00:07:03-3# R - Ja det kan man godt kalde det. Det svarer til et bestyrelsesmøde i en traditionel virksomhed. Denne her består så bare af medlemmerne, eller medarbejderne. Hvert ør i november møneden, der holder vi en budgetkonference. Og pø den budgetkonference der beslutter vi hvordan budgettet skal være for det kommende ør. Hvad vi vil satse pø af kunder, hvad skal der investeres i, hvad skal vi have i løn. Altså alt hvad der har med virksomhedsdrift at gøre, bliver besluttet pø den der budgetkonference. Nør vi så holder mandagsmøde i løbet af øret, så har vi det der hedder en budgetopfølgning. Og der følger vi simpelthen op pø det budget vi har lagt for øret. Så siger vi, nå men vi havde planlagt det og det i januar. Hvordan gik det så. Og pø denne møde er folk hele tiden med til at styre virksomheden. Men også hvordan det gør. #00:08:00-7# I2 - Og alle har lige meget indflydelse? #00:08:04-9# R - Ja, hver mand 1 stemme siger vi. Hvis man skal stemme om det. Det kan jeg dog ikke huske at vi nogensinde har gjort. #00:08:17-0# I1 - Har i så talt jer til enighed? #00:08:17-0# R - Ja. #00:08:19-8# I1 - Hvad for nogle ting har du så indflydelse pø her pø arbejdspladsen? Og hvad for nogle ting har du ikke så meget indflydelse pø? #00:08:25-3# R - Altså jeg har jo indflydelse pø alt der har med kontoret og virksomhedsdrift at gøre. Jeg har ikke indflydelse pø, altså vi har ligesom tre afdelinger: vi har kontoret, så har vi SATS afdelingen eller DTP afdelingen også har vi trykkeriet. Og det er jo først og fremmest grafikerne i SATS afdelinger der indflydelse pø deres afdeling. Det er dem der foreslår hvad der skal købes der til. Hvad det er for nogle programmer der skal købes osv.. Og nede i trykkeriet er det jo først og fremmest dem der har indflydelse pø hvad hvordan de vil have at trykkeriet skal være. Hvis det er noget der koster penge så tager man det op til mandagsmødet. Så siger man at vi kunne godt tænke os det og det, eller vi kunne godt tænke os det. Og først og fremmest til budgetkonferencen skal man komme med ønsker hvis man vil have nogle nye ting. Også bliver det taget op pø mandagsmødet. #00:09:28-6# 4

5 I1 - Vil du sige at alle deltager lige meget pø de der møder? #00:09:34-9# R - Nej, desværre ikke. Jeg har været her i så mange ør, så jeg har oplevet en masse folk igennem. I gamle dage var vi jo mand ansat, i dag er vi kun 7. Og det er jo pø grund af den teknologiske udvikling. Før skulle man være 4 til at lave trykplader, hvor det i dag er en maskine der gør det. Før i tiden skulle der være en reprofotograf, det er der 1 grafiker der gør nu. Før skulle der være 4 typografer for at sætte teksten op, det er der 2 der gør nu. Så det er den teknologiske udvikling der simpelthen har gjort at 10 mennesker er blevet overflødege kan man sige. Men dengang var møderne meget større, når man skulle sidde og tage de beslutninger. Strukturen har været det samme altid. Vi har også ligeløn, sådan har det altid været. Dengang vi var rigtig mange, snakkede vi meget om medarbejderdemokrati og de aktives tyranni. Dem som var meget aktive kom selvfølgelig også til at bestemme meget mere, end dem som lænede sig tilbage og tænkte det er der nok nogle andre der sørger for. Og sådan vil det selvfølgelig altid være. Dette bliver mere og mere sårbart jo færre man bliver, hvis der er nogen som ikke melder sig lige så aktivt ind i fælleskabet som andre. Der går også typisk en 3-4 år når man starter, inden man har forstået at man selv bestemmer. Og det er mig der selv skal tage beslutning om det hvis jeg vil det. Der er ikke en ledelse der tager den beslutning for mig. Det kræver selvfølgelig en omvæltning. Hvis man har været ansat på et trykkeri hvor man har fået afvide at nu skal du trykke det og når du er færdig skal du trykke dette. Så er det noget helt andet at skulle forholde sig til alting i forhold til ens egen arbejdssituation. Og der er så nogen som langsomt glider ind i det der, og tager mere og mere ansvar og er mere aktive på de møder. Der er også andre som aldrig rigtig. Som jeg tænker godt ved at de har en stemme hvis de vil have den, men simpelthen ikke har lyst. Det er jo ligesom en skoleklasse, der er nogen som hele tiden er fremme i skoene, og andre der tager det lidt mere stille og roligt. I2 - Vil du sige at alle bliver opfordret til at stemme, også hvis man eksempelvis er nyansat? R - Ja, vi har eksempelvis gjort det med at tage runder. Altså det er jo en meget god idé at sige, nu er der en 2-3 stykker der har diskuteret det her meget. Skal vi så ikke lige tage en runde hvor giver udtryk for hvad de mener. Og så får man jo ligesom tvunget folk ud af busken. Vi har prøvet det der med at lade ordstyrer posten gå på omgang. Det er for eksempel noget som alle har lært at varetage. Og det er også en måde at få folk ind i kampen på. I det øjeblik man har været ordstyrer er man lidt mere med end når man skal sidde og tage ordet. I1 - Hvad så med dem som ikke er lige så aktive som andre, skal de møde op? R- Ja de skal møde op. 5

6 I2 - Så møderne er obligatoriske? R - Ja det er de. De ligger også i arbejdstiden. I1 - Kan du nævne en konkret beslutning som du har været med til at vedtage på et af de her møder? R - Ja, det gør vi jo hele tiden. I1 - Kan du så nævne det nyligste? R - Vi har lige vedtaget at jeg skulle lave tilbud på et nyt telefonsystem, så det har jeg gjort. Det er jo alle mulige beslutninger, store som små. En stor beslutning kan jo være være at købe et CTP anlæg, et computer to print anlæg. Sådan en så vi inde fra computeren sender nogle filer ind også kommer der en aluminiumtrykplade ud, klar til tryk. Det var den man før i tiden skulle belyse med film. Det er jo en stor beslutning, for den koster mange penge, mens at telefonanlæget er en mindre beslutning. I1 - Har du prøvet at der blev taget en beslutning ved et af de møder som du var uening i? R - Nej det tror jeg egentlig ikke. Eller jo, jeg var faktisk uening i renoveringen af køkkenet. Der var en gruppe der skulle stå for renoveringen, og der var jeg faktisk uening mange gange med deres valg. I1 - Hvad skete der så? R - Enten kan man jo vælge at gå ind i det og argumentere imod. Men der skete ikke noget for jeg tænkte at nu havde de fået mandat til at tage de beslutninger. Og så skulle jeg selv være gået ind i den gruppe, hvis det var at jeg skulle sige jamen det var den forkerte leverandør og hvorfor havde de ikke smidt ledningerne ned i møblerne når der alligevel skulle renoveres. Det er jo sådan nogle ting man synes er åndssvagt, men hvis man skulle have haft indflydelse på det, så skulle man selv have meldt sig til gruppen. 6

7 I2 - Så muligheden var der? R - Ja muligheden var der i hvert fald, også giver det ingen mening at begynde at kritisere folk bagefter når de har taget nogle beslutninger. Det kan man ikke bruge til noget, udover dårlig stemning. I1 - Man kan måske sige at der er en form for selvjustits når man allesammen har mulighed for at deltage. Så man selv vurderer om det er retfærdigt om jeg byder ind med kritik? R - Hvis man skal byde ind, så må man byde aktivt ind fremfor at sige at folk hat gjort det dumt efterfølgende. I1 - Men i har ligeløn. Så er i kun 7 ansatte i dag? R - Ja. I1 - Okay, det er så jer to der sidder her? R - Ja og faktisk er vi kun 6 i øjeblikket fordi der mangler faktisk 1 nede i DTP afdelingen. Også 2 i trykkeriet. I1 - Og er det ikke længere sådan at i udlærer her på stedet? R - Jo, Christina herinde fra er lærling. I1 - Okay får hun så samme løn som jer? R - Nej hun får faktisk mindre end os. Hun får mere end normale lærlinge. Men hun får 90 procent af vores løn. Og det er fordi at vi har den holdning at hvis man får fuld løn som lærling, det havde vi nemlig også en der gjorde på et tidspunkt, så er man meget forpligtet til at føle at man skal arbejde lige så meget som alle 7

8 andre. Vi synes at man skal have tid til at fordybe sig i tingene og lave fejl og være meget længere tid om det. Når man er lærling her starter man med 60 % af svendelønnen, så 70, 80 også 90 %. I1 - Er det målt på hvor langt man er i uddannelsen?` R - Ja det er det. Jeg vil stadigvæk sige at vores lærlingeløn er dobbelt så høj som andre steder. I1 - Vi vil gerne høre om dit syn eller forestilling om hvad en god arbejdsplads er og hvad den indebærer? R - En god arbejdsplads indebærer for mig at der er et godt kammeratskab mellem folk. At man er foreholdvis tryg i ansættelsen, og det synes jeg hænger meget godt sammen med at man er fælles om beslutningerne. At der ikke er andre der kan beslutte nu skal du fyres, uden man selv har indflydelse på det. At man har indflydelse på sin arbejdsdag, det er vigtigt for mig på en god arbejdsplads. I1 - Hvad betyder det at være tryg? R - Jamen der er rigtig mange af vores, altså vi er jo organiseret i HKs grafiske afdeling. Og det man hører rundt omkring er at der er så mange der er bange for at miste deres job, når ledelsen kan fyre folk. Når der så er stor arbejdsløshed, så lad de sig byde ting som de absolut ikke ville gøre under normale omstændigheder med fuld beskæftigelse, fordi så kunne man bare rykke et andet sted hen. Men i og med at folk er bange for arbejdsløshed, så finder de sig i dårligere arbejdsvilkår. Den frygt for at blive arbejdsløs, hvilket betyder at man skal ned på halv løn eller mindre i forhold til hvad man normalt tjener, skal man så gå fra hus og hjem. Det sikrer en medarbejderejet virksomhed, hvor alle er med til at bestemme. Den kan selvfølgelig også krakke, men i og med du har indblik i alt det økonomiske og indflydelse på hvordan overskudet skal bruges. Så har du også indflydelse på din egen situation. I andre grafiske virksomheder kan de jo vælge at investerer på en måde også fyre nogen. Eller nedlægge en afdeling og flytte den til Polen i stedet for osv.. I en medarbejderejet virksomhed der ville det jo være som at skyde sig selv i foden, at flytte produktionen til et andet land. Så på den måde tænker jeg også at medarbejder virksomheder er mere bæredygtige, på en eller anden måde. I1 - Nu siger du også at man er sikret at man ikke bare bliver fyret og at chefen bestemmer det. Hvad så hvis nogen skal fyres eller at man er i en økonomisk dårlig situation? Har du været ude for det? 8

9 R - Ja det har vi været ude for. Vi har faktisk været i betalingsstandsning fra mange år siden i 93. Men det klarer man jo også i fællesskab. Folk har jo selv været med til at lave budgettet, så de ved hvad der skal til for at budgettet holder.så man kan jo læse ud af regnskabet at det ikke holder. Alle ved jo godt selv om de har haft travlt eller om der har været stilstand, også kan alle se hvordan det går i virksomheden. Også tager man den beslutning i fællesskab, om at der er nogen der må gå på understøttelse. Og det har jeg været med til, hvor der en gang er en der melder sig og siger så tager jeg den. Og næste gang er det så en andens tur og må tage den tu og være arbejdsløs. Men det er også lettere at blive fyret sådan et sted her, for man ved at lige så snart produktionen stiger så bliver man ansat igen. Så det der med at sige nu er jeg fyret og det er jeg for altid, og mister jeg retten til understøttelse på et tidspunkt. Der er det her sted jo også mere trygt, for så snakker vi sammen om, er der en der kan melde sig ledig også håber vi på at få produktionen op igen om en måned også kan du starte igen. Det er noget helt andet end at få en fyreseddel også er man væk fra virksomheden. I1 - Så i har taget en beslutning om at der var en der skulle stoppe med at arbejde her, gå på understøttelse også kunne personen komme tilbage igen? R - Ja når der kom omsæting igen så skulle vedkommende tilbage. Og det kom der jo selvfølgelig fordi ellers ville virksomheden jo være gået ned. Det kører op og ned i den grafiske branche. Men det var Jens som i skal tale med senere, han var ude i et halvt år eller tre måneder. I1 - Når du siger det, så siger du at det giver en større tryghed at man ved hvordan det står til i virksomheden og man ve hvilke beslutninger der tages. Men kunne det ikke også være en stressende faktor hvis man ved at det går lidt dårligt? R - Jo det tror jeg også. Det er så den anden side af det. Man har jo indblik når det ikke går så godt. Men jeg tror alligevel at det er bedre at have styr på tingene, også når det går dårligt, end bare at have en fornemmelse og ikke vide hvad der sker. Hvad holder de nu møde om inden på den anden side af døren og mon vi bliver fyret på mandag og sådan noget. Jeg tror at selvom det kan virke stressende at man har kendtskab til at det går dårligt, så tror jeg alligevel at det er bedre end at man går rundt og måske godt ved at der er noget galt, men ikke har nogen indflydelse på hvordan man løser det. I1 - De perioder hvor i har afskediget nogen, har det været fordi der ikke har været nok at lave? R - Ja. 9

10 I1 - Hvad hvis der er for meget at lave? R - Jamen så har vi vikarer. Ellers så har vi brugt underleverandøre, altså så har vi lagt det ud i byen og fået det lavet der. I1 - For lige at fortsætte i det spor om hvad en god arbejdsplads er. Hvad synes du er en god medarbejder? R - Det er en der er engageret. En der der tager ansvar, både for sit eget arbejde men også for fællesskabet. Vi har jo allesammen nogle fag, jeg er: jeg og Lis vi kalkulerer, giver tilbud, planlægger produktionen. Men derudover så er der en masse opgaver som der er i en virksomhed. Så er der en der gør rent her, hvad så med rengøringsmidler? Altså der er en masse ting. Så er der nogen der søger job, og alt muligt mellem himmel og jord, ved siden af ens kerne kompetence. Der synes jeg en god medarbejder er en der udover, hvis man er trykker bare lige at trykke, tælle papirlag og skære, som man nu skal. Også begynder at sige skal vi holde julefrokost i år hjemme hos mig, altså også tager et socialt ansvar for virksomhedens trivsel. Det synes jeg er en god medarbejder. I1 - Føler du at du er leder på stedet? R - Ja, jeg og Lis er ledere. I1 - Hvad ser du som en god leder? R - Det ved jeg sgu ikke. Jeg ser medarbejderne som en gruppe, og jeg føler mig som en del af gruppen.jeg føler mig ikke som over gruppen. Men jeg kommer til at være leder da jeg kommer til at være den der tager mange beslutninger. Folk forventer at jeg tager mange beslutninger. Det tror jeg både er fordi Lis og jeg har været her længe, så folk godt ved at vi har noget erfaring. Så en god leder sådan et sted her er vel en der prøver at gøre tingene så demokratisk som overhovedet muligt, og som prøver at få folk til at være aktive. Det tror jeg er det jeg sådan umiddelbart tænker. I1 - Føler du at de ting, eller de værdier stemmer overens med det du oplever her i virksomheden? 10

11 R - I perioder mere end i andre perioder. Det kommer meget an på hvor stresset vi er på kontoret. Vi kan ikke rigtig styre hvor meget vi har at lave på kontoret, det er omverdenen der bestemmer det. Så har man nogle kunder der ringer lige præcis den dag og vil have et tilbud og det ene og det andet. i nogle perioder har vi ekstremt travlt. Specielt når vi ikke har så meget at lave, for så skal vi jo skaffe arbejdet. Og i sådan nogle perioder, der tror jeg tingene bliver mere topstyret end demokratiske, fordi der gær stressen at man ikke har så meget overskud til de demokratiske processer. Ej nu gør jeg det sgu lige, hov vi skal også have møde men det har vi ikke tid til alligevel så det udskyder vi. Det er i hvert fald den modsætning jeg oplever i forhold til hvordan jeg gerne vil have at det skal være og hvordan det er. Simpelthen fordi der er for meget arbejde på kontoret. I1 - Men det er måske mest i forhold til din egen rolle, hvor du ikke føler at du lever op til de idealer selv? R - Ja. I1 - Så det er ikke så meget fordi at du bliver skuffet over arbejdespladsen som hele? R - Nej det er det ikke. Rammerne er her. Vi har perfekte rammer, også er det sådan lidt op og ned hvordan de så bliver udfyldt. Værdier + ligeløn I: Vi har også en masse spørgsmål om hvorfor du har valgt at arbejde her R: jamen det kan jeg jo sagtens sige, for ellers kunne jo bare være holdt op, havde jeg jo nært sagt. Altså før startede her, arbejdede jeg forskellige steder med nogle andre ting ikke? Men altså det jeg godt kan lide altså det er nogle af de ting jeg har sagt, altså jeg kan godt lide at have indflydelse på tingene. Jeg kan godt lide vi har ligeløn, fordi jeg synes at ligelønnen signalere at alt arbejdet er lige meget værd, for at få virksomheden til at fungere. Jeg tror altså simpelthen ikke jeg kunne fungere i en virksomhed hvor, altså en hierarkisk virksomhed, hvor man skulle tage hensyn til et eller andet hierarki. Og i den tid jeg har været her er jeg blevet tilbudt job et par gange i andre grafiske virksomheder hvor jeg altså bare måtte gøre op med mig selv at ville jeg ikke kunne, jeg ville ikke kunne på den ene side være repræsentant for ledelsen overfor medarbejderne uden at de havde nogen indflydelse på beslutningerne, og det er jo en eller anden grundindstilling man har ikke? I: Så det er lidt egne værdier, eller? R: Jamen det er den grundstindstilling jeg har, der passer der her perfekt. Der derfor jeg er her, og der er derfor ikke skifter til noget andet 11

12 I: Vi har snakket lidt om i gruppen, det med ligeløn, hvor at der var nogle der havde den forestilling at hvis der var ligeløn ville det være demotiverende. Fordi man ikke ville kunne stige i løn hvis man præsterede bedre. Og også som leder, at det måtte være lederen der måtte give afkald på mest. Fordi det må være lederen der giver afkald på mest R: Det er det også. Vi får kr. i løn eller noget, lige nu. Hvis jeg havde noget tilsvarende i job et andet sted ville jeg få Det er mange penge ikke? I: Hvad tænker du om det? R: Jeg tænker det er pengene værd. Det er pengene værd ikke at skulle være slavepisker på et eller andet stort trykkeri I: Hvad ift. om det ville være demotiverende, og at man bare ville sidde og dovne den af? R: Jamen det gør folk ikke. Altså, prøv at tænke på, hvis altså det er jo sådan en opfattelse af, altså en meget liberal borgerlig opfattelse, opfattelse af individet, at man kun vil gøre noget hvis selv får noget ud af det. Jeg synes det der er motiverende her, er at vi jo kan godt stige i løn, så stiger vi alle sammen i løn. Så det kan jo være meget motiverende at man gerne vil arbejde for fællesskab. Og så få fællesskabet til at stige i løn. Ikke? Vi har jo ikke besluttet, den måde vi beslutter vores løn, er at vi lægger os gennemsnittet i branchen, fordi vi jo har ikke nogen at forhandle med, vi har kun os selv og hvis vi ligesom skal sige hvor er man konkurrencedygtig i forhold til lønninger, så kigger vi på lønstatistikken i vores fagforening og så siger vi hvad er gennemsnittet? og der prøver vi så at lægge os I: Men der er vel forskel for hvad gennemsnittet er, altså for ledere og for trykkere R: Men der er så for faglærte arbejdere. Og der prøver vi at lægge os, men altså ingen der siger at vi ikke må få mere vel? Men der igen en forhandling, skal vi bruge pengene til løn eller skal vi investere i et eller andet, eller hvad gør vi. Og i den her tid hvor altså det er hårdt for branchen i øjeblikket, der ligger vi bare der. Men jeg har aldrig oplevet at det skulle være demotiverende det med ligeløn I 2: Så det er det er det med værdier du ligesom vægter højest, altså du snakker altså både om altså, du får mindre løn end andre steder, og hvis der lidt er stresset eller meget at lave så kan man godt til tilsidesætte det demokratiske frem for at være effektiv og produktiv, men det er ikke noget der giver dig lyst til at arbejde i en virksomhed der er struktureret anderledes, altså en hierarkisk struktureret virksomhed? R: Nej, overhovedet ikke I: Men for at arbejde her, tænker du så at man skal dele de samme værdier eller, tror du alle bare ville kunne komme ind i den her virksomhed og trives? R: øh, jeg tror ikke man behøve at dele de samme værdier, øhm jeg tror når folk søger et sted sådan her så har de i forvejen nogle værdier som måske lægger tæt op af de værdier i virksomheden. Men trykkerne som startede her, jeg tror faktisk ikke de kendte, jeg tror det var fagforeningen som sendte begge de to trykker der er her, herhen. Det bliver meget sjovt hvad Jens siger, når i snakker med ham her i eftermiddag, fordi det har jeg egentlig aldrig tænk over, hvad hans værdier var, på forhånd. Altså, man sidder og snakker i frokost, og man sidder og snakker på de der konferencer om hvordan man driver virksomheden, hvordan 12

13 er man egentlig politisk og hvad man egentlig tænker over det privat det behøver der ikke være en sammenhæng i, i forhold til det arbejdsfællesskab man er i I: Men i spiser frokost fælles? R: Ja I 2: Men er det dit indtryk at de fleste har, eller deler det der syn på tingene som du selv har udtrykt? Mht. f.eks. til hvad en god arbejdsplads er, eller de værdier som du tillægger det? R: Ja, jamen det tror jeg. Altså der er jo, altså selvfølgelig ved jeg jo, at der er en som bare rigtig gerne ville arbejde fra 8-16, og så var det det. Altså det er hans ønske-drøm. Men det betyder ikke.. eller jeg tror i virkeligheden, når man så går ham på klingen, altså kunne du virkelig tænke godt tænke dig det? Nej. Der er mange der siger, Når de først har prøvet at arbejde på en anden måde, så er det rigtig svært at forestille sig at man skulle tilbage og bare være arbejdskraft, uden man har indflydelse på tingene. I: Så når du siger ikke at arbejde fra 8-16, så betyder det at man også deltager i det her medarbejderdemokrati? R: Ja, og at man skal forholde sig til det, og at der ikke er nogen andre der tage beslutningerne for en. Altså, på et traditionelt grafisk trykkeri, er der det der hedder en faktor, det er en arbejdsleder, og det er arbejdslederen de snakker med ledelsen om hvad de skal laves. Det er faktoren der bestemmer hvordan produktionen skal foregå osv. osv. altså sådan noget med at have fri, det er noget man aftaler med sine kollegaer her. Hvis de nede i trykkeriet, hvis den ene skal have fri og den anden skal på ferie, så klarer de det af med hinanden først og så snakker de så med os om det bagefter, og det gør vi også i satsen, og det gør vi også på kontoret. Altså alt som ellers kan være irriterende, at man har lyst til at have fri den dag, man skal et eller andet og kan det lade sig gøre, der er så nogen der kan sige nej, og her får folk fri når de skal have fri. Og tager så til gengæld også en tørn på andre tidspunkter ikke? Demokrati og struktur I: tror du den her struktur ville kunne fungerer i en væsentlig større virksomhed? R: Ja, det tror jeg godt. Der er jo væsentlig større virksomheder der fungere på denne her måde. Der er det Logik og Co, kender i det? I: Ja, dem har vi også taget kontakt til, men de er åbenbart meget eftertragtede R: De er jo væsentligt større. Det foregår på samme måde. En lidt anden struktur på det med anpartsselskabet. De har noget der hedder kollektivet eller sådan noget. Men ellers så ligner det, det meget. Vi er medlem af Kooperationen i Danmark, kender i dem? I 2: Nej I 1: Altså, jeg læste lidt i den tale der ligger på jeres hjemmeside, nævnte hun den der? R: Ja, hun er nemlig direktør for kooperationen. Altså de privat kapitalistiske virksomheder i Danmark, de er jo organiseret i Dansk Industri, eller Dansk Byggeri, eller nogle af de andre arbejdsgiverorganisationer. De 13

14 kooperative virksomheder, de kan vælge at være organiseret i Kooperation, som er den kooperative arbejdergiverforening. Dansk industri og Dansk Byggeri, de står jo på arbejdsgivernes side; andele af overenskomstforhandlinger, pensionsordninger, hjælp til arbejdsgiverne i forskellige situationer, og forsikringsordninger, barselsordninger, og alt muligt. Og ligesådan er det med Kooperationen. Det er simpelthen den kooperative arbejdsgiverorganisation. Og man kan også lave overenskomster indenfor det kooperative system som bliver afgjort på en lidt anden måde end i arbejdsretten, der er også forskellige barselsordninger, og forsikringer og sådan noget. Og de har sådan et helt struktur som vi ikke følger, fordi vi er lidt anderledes indenfor kooperationen, men f.eks. Alka og Arbejdernes Landsbank og alle de der store, de er jo kooperative virksomheder i virkeligheden. De har sådan noget der hedder virksomhedsnævn, fordi de jo er så store så medarbejderne må vælge repræsentanter til en virksomhedsnævn fordi sådan noget som Alka er jo kæmpe stort og arbejdernes landsbank er jo kæmpe stort ikke. Men inden på Kooperationens hjemmeside der kan i se en liste over alle de kooperative virksomheder der eksisterer. Vi plejer så at sige, at vi synes vi er det eneste ægte kooperativ fordi alle er medejere på den led, og har direkte indflydelse. Men alle de andre kooperative virksomheder, det er sådan hvor medarbejderne har valgt repræsentanter til ledelsen. Og hvor der også er fremmed kapital i virksomheden, det er der ikke her. I: Også fordi der er udefrakommende investorer? R: Ja. Som typisk er, altså har været fagforeninger f.eks. forhen var der noget der hed A-pressen, der var det for alle fagforeningerne der havde skudt penge i et kooperativt trykkeri der så trykte for fagforeningerne. I: Hvordan er jeres samarbejde med Modkraft og Monsun, eller har i noget samarbejde med dem? R: Nej, Vi lejer ud til dem I: Okay R: Det er vores lokaler derinde, og så har vi fælles kantine, og holder fælles julefrokost og fredagsbar. Og så arbejde vi lidt sammen, det er jo to virksomheder der næsten laver det samme. Indenfor Monsun der laver de grafisk design. Det gør vi også. Hos Monsun laver det meget med hjemmesider, de kører Modkraft. Og vi laver så grafisk design og trykker, så vi hænger sammen. Så nogle af de ting de designer dem trykker vi. Nogle af vores kunder som skal have lave noget hjemmeside-halløj der laver de hjemmesidedelen og vi designer. Så der er en del overlapning, hvor vi arbejder sammen, men vi er to forskellige virksomheder. Kunderne og markedet I: Jeg tænker på jeres kunde grundlag eller hvad man kan sige. Tror du de er bevidste om jeres virksomhed og hvordan den fungerer, om der er medarbejderdemokrati og hvad for nogle værdier der ligger i det? R:. Altså jo vi har f.eks. Kooperationen som arbejdergiverforening, dem har vi som kunde, og der er det helt klart at vi bliver valgt fordi vi er et kooperativ. Og så har vi en del fagforeninger, som jeg tror godt ved at vi er medarbejderejede, og vi har det her demokrati, men tror måske ikke direkte vi bliver valgt pga. det vil jeg sige. Vi har mange kunder som jeg tror vælger os pga. vores navn, folk der er kulturelt interesserede og kunstinteresserede, fordi vi har den der spændende historie på den led. Men ja det ved jeg sgu ikke.. nu sidder jeg lige og kigger op på vores kunder der. Der er fagforeninger, der er ulandsorganisationer. Der 14

15 er noget pladecover deroppe, noget i musikbranchen, der er nogle bøger. Der er en bog om Asger Joren der, og en om Gustav Munk Petersen, så er der. I:.. Enhedslisten.. R:.. ja Enhedslisten, men står der også Finansrådet, og det er jo helt i den anden boldgade, de der to bøger der står med de der puslespilsting det er faktisk Finansrådet I: Så det er lidt forskelligt? R: Det er lidt forskelligt. Ja, altså jeg vil sige det med Finansrådet det er nok lidt på trods af hvem vi er.. hvis de vidste hvem vi var, så tror de ville flytte med det samme (griner) I: (griner) Men Enhedslisten er måske mere på grund af det? R: Njaa, jo.. jeg er medlem af Enhedslisten. Så i starten har nok været lidt pga. af det, når man lige har kontakten Så trykker vi for Ældresagen. Altså, det er meget.. Vi trykker faktisk ikke reklamer altså vi trykker ikke for private virksomheder. Alt hvad vi trykker er for fagforeninger, foreninger, organisationer, kunst og kultur, stat og kommune og sådan noget. På den måde er det faktisk nogle skidegode kunder vi har. I: Men er det noget der står i jeres vedtægter, eller er det et bevidst valg? R: Nej, det er det ikke (at det står i vedtægter). Altså, det er faktisk ikke noget bevidst valg. Måske har det noget at gøre med hvor man reklamere henne, vi reklamere faktisk ikke så meget. Men jeg tror det er meget mund for mund relationer og gode samarbejdsrelationer, hvor rygtet spreder sig, altså dem som lige skal have lavet reklametryksag, de tager nok bare det billigste tænker jeg. I: Hvor reklamere i? R: hmmm.. ej det er næsten pinligt! Vi reklammere ikke! I: I reklamere ikke? R: Nej ikke rigtig I: Det er da bare meget sejt, at i så stadig R: Ja, altså vi har i mange mange år lavet en kalender. Sådan en bordkalender vi har sendt ud til vores kunder. Den har været vidt berømt. Vi lavede den indtil for 2 år siden. Det har ligesom været vores største reklame investering. At vi har produceret den en gang om året, og har vi sendt den ud til vores kunder og til folk der spurgte om tilbud. Det har langt hen ad vejen været den eneste reklame vi har haft I 2: Så i må have et godt rygte? R: Ja vi beslutter hvert år, at nu skal vi have noget med salget, det bliver ikke ved med at gå. Vores omsætningen er også faldet, men ikke mere end branchens omsætning er faldet generelt, fordi der er kommet mange flere netpublikationer og sådan nogle ting. Men vi får ikke rigtigt gjort noget ved salgsarbejdet. 15

16 I 2: Hvordan hvis jeg må spørge, klarer i jer sådan som virksomhed på markedet ift. konkurrerende trykkerier? R: jamen.. hvad mener du med klarer? I 2: ja nu siger du jeres omsætning er faldet, altså nu tænker jeg i fungerer jo på en særlig måde som organisation derfor synes jeg der kunne være interessant at vide hvordan i klarer jer sådan rent økonomisk ift. andre? R: Jamen vi klarer os sådan.. nogenlunde.. forrige år havde et lille overskud, sidste år havde vi et lille underskud. Det svinger sådan op og ned. Og så ligger vi vores budgetter. Hvor andre virksomheder bare taler om at vækste, så er det noget vi ikke har så meget fokus på. Vi har nok mere fokus på at prøve at lave en bæredygtig virksomhed og få vores løn. Altså kunne leve af vores løn. Vi har ikke nogen store drømme om at ekspandere og nødvendigvis blive meget større I: Har i nogle bestemmelser om hvor meget profit i skal opnå hvert år R: Nej. De der budgetkonferencer der ved vi jo hvad vi skal betale i husleje. Vi ved hvad der er af udgifter af forskellige ting, vi ved vi er 6-7 medarbejder hvad vi skal have i løn, og så ved vi hvor meget omsætning skal man have for at der her går i nul, så sidder vi typisk i siger, om hvad kunne godt tænke os at lave i overskud til næste år, ift. Vi gerne vil nogle ting, og det er så det vi går efter. Og det kan måske være , , fordi nu kunne vi godt tænke os dit eller dat, og så er det, det man går efter, og nogle gange lykkedes det, og andre gange lykkedes det ikke. Og nogle gange lykkedes det bedre end andre. Og det kan man godt sige, det er meget utraditionelt, fordi i normale virksomheder der sidder man jo og snakker vækst, og man skal have en opretgående kurve, vi skal blive så og så store og sådan noget, og det har vi ikke absolut ingen ambitioner om I: Ja har du mere..? Jeg kan faktisk ikke lige komme i tanke om flere ting. Jeg synes det har været rigtig spændende, jeg synes du har sagt rigtig mange interessante ting.. R: Men så kan i jo altid når i kommer hjem og har fået kigget på det, så send en mail så kan vi jo bare. Argh det fik vi ikke spurgt om I 2: Ja I: Ja, vi skal bare sende det til den centrale mail? R: Ja I 2: Er der noget du vil spørge om eller? Er du i tvivl om et eller andet? R:.., næh.. jo har i en problemformulering ift. jeres projekt? I: Ja det har vi. Den hedder noget i nærheden af, altså vi undersøger de forskellige begreber fordi medarbejderinddragelse eller deltagelse eller demokrati det bliver brugt meget i flæng. R: Ja 16

17 I: og det har også været meget inde på den måde at man siger nu får du medarbejderindflydelse ikke? Og så betyder det om man selv må bestemme om man vil gå kl 16 eller kl 17, ej sagt lidt groft altså, så kan man selv bestemme hvornår man vil lave tingene eller sådan og selv bestemme sin ferie, men man bestemmer måske ikke hvor meget man skal lave eller hvad man skal lave, hvor det er der mange folk der bliver stressede af og det kan føre til mistrivsel eller noget. Så det har vi arbejdet meget med. Med den konflikt hvor der er lavet nogle undersøgelser der viser at reelt demokrati hvor man kan få indflydelse hvad man skal lave og hvordan arbejdspladsen kører, det giver et meget bedre arbejdsmiljø, så derfor hedder vores arbejds problemfeltformluering hvorfor der ikke er flere virksomheder der vælger medarbejderdemokrati frem for blot den form for inddragelse, når det giver et bedre arbejdsmiljø. R: ja, aha. Ja man kan sige hovedaftalen mellem paragraf 4 der står, arbejdsgiveren har ret til at lede og fordele arbejdet. Det skrev man under på i 1898, og det er jo i virkeligheden hovedproblemet ikke? Fordi så kan man godt snakke medarbejderdemokrati og alt ting men det er jo altid under den forudsætning at i sidste ende er det arbejdsgiveren der har ret til at lede og fordele arbejdet. I: hmm R: Og det vil sige at så kan man sidde altså i princippet, at lege demokrati, hvis man er unde den hat, fordi man ved godt jeg må selv bestemme en hel masse, men den dag bestyrelsen eller aktionærerne eller hvem det nu er, beslutter at nu skal der vækstes på det og det område, det der skal skæres fra, jamen så kan jeg stikke min medindflydelse skråt op, fordi så kan jeg blive fyret. Og det tror jeg det er i virkeligheden det som er det store problem men det der I: Så i sidste ende er det faktisk ejerforholdet der er det afgørende? R: Ja, det tror jeg dybest set, ikke? Fordi folk ved jo godt, jeg kan have indflydelse på dit og dat, men hvis man ikke har indflydelse på om man har sit arbejde eller ej. Hvor meget indflydelse har man så? For det at man kan blive fyret, siger man så sin mening? Altså medarbejderdemokrati er vel også at man kan sige til en leder: jeg synes du er en dårlig leder, jeg synes du skal være det på en anden måde, eller jeg bliver stresset ved den måde mit arbejde er organiseret på. Men tør man sige det, hvis den man siger det til har magt til at fyre en? Derfor ender det hele synes jeg, tilbage, ved det at arbejdsgiveren har ret til at lede og fordele arbejdet, altså så længe at det er forudsætningen, så.. Hej! Medarbejder: Hej! Må vi sidde i godt sidde herovre? R: Jeg tror vi er færdige I: Ja vi er ved at være færdige. Jeg ville lige høre, har i nogle vedtægter eller nogle dokumenter vi kan se? R: Vi har det et eller andet sted 17

18 18