FORORD/INDHOLD/BYRÅDET 1

Transkript

1 FORORD/INDHOLD/BYRÅDET 1 Den stramme økonomistyring, som har været kendetegnende for Lemvig Kommune siden den 1. januar 2007, er fortsat også i Overskuddet på den ordinære drift er forbedret med 36,9 mio. kr. i løbet af året, og overskuddet ender på 69,3 mio. kr., og ved udgangen af 2012 er kommunens kassebeholdning på 147,1 mio. kr. Den samme tendens har gjort sig gældende i de øvrige af landets kommuner. Kommunerne har samlet reduceret udgifterne med 5,5 mia. kr. fra budget 2012 til regnskabet for 2012, og 11,5 mia. kr. fra regnskabet for 2009 til regnskab Den økonomiske krise og regeringens stramme styring af kommunerne har betydet, at det i Lemvig Kommune har været nødvendigt at gennemføre besparelser i budget 2012, på netto 29 mio. kr. På trods af de meget store besparelser har det været muligt at spare yderligere 32,6 mio. kr. på rammen for serviceudgifter i løbet af Dette har blandt andet været muligt, fordi aftaleenhederne generelt har brugt færre penge i løbet af 2012 og reduktionen af udgifterne på handicap- og psykiatriområdet og på ældreområdet i 2011 er fortsat i Det er meget væsentligt, at Lemvig Kommune har fået styr på udgifterne på specielt handicap- og psykiatriområdet, fordi Lemvig Kommune siden kommunesammenlægningen har ligget relativt højt i forhold til sammenlignelige kommuner. Overførselsudgifterne er faldet med 6,5 mio. kr. i løbet af Faldet er især begrundet med mindreudgifter til fleksjob og førtidspensioner og mindreforbrug på løntilskudsområdet. April 2013 Lemvig Kommune Rådhusgade 2, 7620 Lemvig Telefon: Fax.: E-post: lemvig.kommune@lemvig.dk Hjemmeside: Forsidefoto: Cykelløbet Giro d Italia kørte gennem kommunen den 6. maj Er nærmere omtalt på side 20. Jørgen Nørby (V) Lektor 2. viceborgmester Ulla Raundahl (V) Ingeniør Steffen H. Damsgaard (V) Formand Landdistrikternes Fællesråd Henrik Thygesen (K) Medicotekniker Kommunalbestyrelsen ( ) Erik Flyvholm (V) borgmester Gunhild Jeppesen (C) Viceforstander Marie H. Poulsen (F) Socialrådgiver Arne Noe (F) Landmand Ole Byskov (A) Montagemedarbejder På trods af regeringens meget stramme økonomiske styring er det således lykkedes Lemvig Kommune at komme ud af 2012 med en styrket økonomi. Samtidig har der været råd til anlægsinvesteringer på i alt 81,3 mio. kr. inkl. jordforsyning og forsyningsvirksomhed, uden der har været behov for at optage nye lån. Lemvig Kommune står derfor med det aflagte regnskab for 2012, rigtig godt rustet til at håndtere de kommende års nye krav til den kommunale økonomistyring. God læselyst Erik Flyvholm borgmester Indholdsfortegnelse Gunnar Lisby Kjær (V) Projektleder Vagn T. Nielsen (V) Chauffør Lone Pilgaard Sørensen (A) Assistent Troels Skovmose (V) Auditor Elisabeth Moltke (F) Gymnasielærer Albert Vinther Krogh (V) Tømrermester Karsten D. Kragelund (A) Smed Orla Østerby (C) Centerchef Gitte M. Bitsch (C) Udviklingskonsulent Kenneth Bro (A) Systemprogrammør 1.viceborgmester Karl Balleby Jensen (O) Landmand Jette Jespersen (O) Pensionist Side 2 Side 7 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 32 Beretning og regnskabspraksis Sektorbeskrivelser Regnskabsopgørelse Balance, aktiver og passiver Anlægsoversigt Finansieringsoversigt og nøgletal og takster Noter Birgit Fogh Rasmussen Kommunaldirektør Ole Pedersen Direktør for Familie og Kultur Direktionen Anne Mette Lund Direktør for Social/Sundhed og Arbejdsmarked Claus Borg Direktør for Teknik og Miljø

2 2 BERETNING PÅTEGNINGER Ledelsens påtegning Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 21. maj 2013 aflagt årsregnskab for 2012 til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regn - skabssystem for kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision. Godkendt af kommunalbestyrelsen den 29. maj Generelle bemærkninger til regnskab 2012 Regnskabsresultatet for 2012 Overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed viser et overskud på 69,3 mio. kr., hvilket er 36,9 mio. kr. bedre end budgettet for 2012 (jf. regnskabsopgørelsen side 24). Det større overskud i forhold til det vedtagne budget, skyldes følgende: Tabel 1 Færre skatteindtægter -1,9 Tilskud og udligning -1,2 Mindre overførselsudgifter 6,5 Mindre serviceudgifter 32,6 Færre netto renteudgifter 0,9 Mindreforbrug i alt 36,9 Mindreudgifterne på overførselsområdet på 6,5 mio. kr. er er især begrundet med mindreudgifter til fleksjob og førtidspensioner og mindre forbrug på løntilskudsområdet. Erik Flyvholm / Birgit Fogh Rasmussen borgmester kommunaldirektør Revisionspåtegning Da årsberetningen ikke er revideret endnu, vil påtegningen først foreligge, når den revisionsmæssige gennemgang er afsluttet. Serviceudgifter: Der er mindreudgifter på servicerammen på 32,6 mio. kr. i Mindreudgifterne på servicerammen skyldes hovedsageligt følgende områder: Tabel 2 Handicap- og psykiatriområdet 9,2 Ældreområdet 8,0 Sundhedsområdet 7,6 Vintertjeneste -2,1 Anbringelsesområdet 1,6 Undervisning 1,2 Øvrige udgifter 7,1 Mindreudgifter i alt 32,6 Mindreforbruget på 32,6 mio. kr. i 2012 er bl.a. begrundet med, at der har været et mindreforbrug på køb af pladser på handicap- og psykiatriområdet. Den samme tendens gjorde sig gældende i 2011, og der har været gennemført effektiviseringer for i alt 8,2 mio. kr. på området både i 2011 og Det viser, at der er sket en opbremsning i udgifter på et af de områder, hvor Lemvig Kommune ligger meget højt i forhold til andre sammenlignelige kommuner. Den samme tendens gør sig gældende i andre kommuner Der er også sket en væsentlig reduktion i udgifter på ældreområdet. Det skyldes blandt andet en aktiv indsats for at nedbringe udgifterne til køb af pladser uden for Lemvig Kommune. Endelig har der været mindreudgifter på sundhedsområdet. Beregningen af mindreudgifterne på sundhedsområdet er usikre på grund af problemer med regionernes afregningssystem. Bevillingsmæssigt at der en merudgift vedr. Teknik- og Miljøudvalget på 3,3 mio. kr. som skyldes vintertjene ste med 2,1 mio. kr., Busdrift 0,7 (for meget betalt a conto

3 BERETNING , udlignes i 2013, og Havnen 0,5 (færre indtægter). Det bliver også i årene frem en stor udfordring af få kommunens økonomi til at hænge sammen. Som en del af en vækstplan har regeringen besluttet at reducere kommunernes serviceudgifter i 2014 med 2 mia. kr. i forhold til budget Regeringen har et meget stort fokus på kommunernes overholdelse af rammen for serviceudgifter, og kommunerne bliver straffet økonomisk, hvis de ikke overholder rammen for serviceudgifter i Det er væ - sentligt at bemærke, at straffen i regnskabet for 2013 og årene frem beregnes i forhold til kommunernes budgetter, og ikke i forhold til aftalegrundlaget for De vedtagne budgetter ligger 0,6 mia. kr. under aftalegrundlaget for 2013, og Lemvig Kommunes budget ligger 9 mio. kr. under KL s tekniske ramme for serviceudgifter. Dette skal ses i lyset af, at kommunerne samlet forventes at komme til at ligge 5,5 mia. kr. under budgettet for 2012, og at kommunernes udgifter samlet er faldet med 11,9 mia. kr. fra 2009 til Der har således været foretaget væsentlige besparelser i kommunernes budgetlægning for 2013, som forventes at skulle effektueres i løbet af i år, samtidig med at det forventes, at landets kommuner overfører meget store beløb fra 2012 til I Lemvig Kommune er der forslag til overførsler fra 2012 til 2013, som er 5,4 mio. kr. højere end overførslerne fra 2011 til 2012, svarende til 15,2 %. Dette kommer til at stille store krav til økonomistyringen i alle landets kommuner i løbet af i Resultatet af det skattefinansierede område før lån viser et underskud på 2,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Dette kan henføres til: Tabel 3 Større driftsoverskud 37,0 Større anlægsudgifter -31,2 Jordforsyning -3,1 Underskud 2,7 Hertil kommer, jf. finansieringsoversigten, en mindreudgift til afdrag på lån på 0,5 mio. kr. og en mindre låneoptagelse på 24,8 mio. kr. Likviditetens udvikling Kassebeholdningen pr. 31. december 2012 fremgår af nedenstående tabel 4. Tabel 4 Kassebeholdningen pr. 31. december 2012 i mio. kr. Likviditet primo 131,0 Ændringer i likvide aktiver i 2012 (11,7 + 0,8) 12,5 Kursreguleringer 3,6 Likviditet pr ,1 ringer på 3,6 mio. kr. Der var således en kassebeholdning på 147,1 mio. kr. ved udgangen af Jf. note 10. Når man vurderer driftsresultatet og kassebeholdningens størrelse, skal der også tages hensyn til, at der er forslag til overførsler på både drift og anlæg for i alt 72,3 mio. kr. fra 2012 til forbrug i Der forventes dog en tilsvarende overførsel fra 2013 til Samtidig har der været relativt store forskydninger af betalinger mellem 2012 og 2013 på i alt 42,4 mio. kr. Det skyldes blandt andet anlægsprojekter, som er gennemført i 2012, men først er betalt i Beta lings - forskydningen og indfasningen af Udbetaling Danmark (ingen forskud på sociale refusioner) har betydet, at likviditeten er faldet fra 147,1 mio. kr. ved udgangen af december til 85 mio. kr. ved udgangen af januar Mellemværendet mellem det skattefinansierede område og forsyningsområdet fremgår af nedenstående tabel 5. Tabel 5 Mellemværende med forsyningsområdet Spildevandsanlæg (afdrages over 10 år) 41,0 Vandforsyning (afdrages over 10 år) 2,0 Varmeforsyning (afdrages over 25 år fra 17) 4,5 Renovation -1,7 I alt forsyningsområdet pr. 31. dec. 45,8 Kommunen har, som det ses af tabel 5, et samlet nettotilgodehavende på 45,8 mio. kr. hos forsyningsområdet. Se også note 5. Kommunens ældreboliger har samtidig 33,3 mio. kr. tilgode hos kommunen. Kommunen har pr. 1. januar 2012 en gæld på 192,4 mio. kr. eksklusiv ældreboliger og 421,8 mio. kr. inklusiv ældreboliger. Der har samlet set været et fald i gælden fra 2011 til 2012 på 21,9 mio. kr. Beløbene er inkl. en gæld på 5,1 mio. kr. vedr. finansielt leasede aktiver. Jf. note 14. Skatter og tilskud i 2012 Den kommunale skatteprocent blev for 2012 fastsat til 25,2 %, og grundskyldspromillen blev fastsat til 28 promille. Lemvig Kommune har valgt at basere skat, tilskud og udligning på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2012, og der vil derfor ikke ske en efterregulering af skat, tilskud og udligning i Som det fremgår af note 1 og 2, har de samlede skatteindtægter udgjort 800,3 mio. kr., og generelle tilskud har udgjort 423,5 mio. kr. Kassebeholdningen var 131,0 mio. kr. ved indgangen til 2012, og kassebeholdningen er forøget med 12,5 mio. kr. i løbet af Samtidig har der været kursregule-

4 4 BERETNING Anvendt regnskabspraksis Generelt Lemvig Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) i Bud - get- og Regnskabssystem for kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet. God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner og øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber og revision. Regnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 28. februar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Moms Næsten alle udgifter er eksklusive moms, idet momsudgifterne refunderes via momsudligningsordningen eller indgår i en momsregistreret virksomhed. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager ud - gangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige, faglige resultater og aktivitetsniveau. Driftsudgifterne vises på udvalgsniveau med opdeling på politikområder. Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. ØIM har fastsat formkrav til udarbejdelsen. Værdipapirer og kapitalandele Børsnoterede obligationer og aktier måles til dagsværdi (kursværdi) på balancedagen. Ikke-børsnoterede værdipapirer måles til andel af indre værdi i henhold til senest godkendte årsrapport for pågældende selskab o.l. Værdiregulering af værdipapirer sker via egenkapitalen. Realiserede tab og fortjenester opgøres som forskellen mellem salgssum og bogført værdi pr. seneste l. januar og registreres via resultatopgørelsen. Finansielle gældsforpligtelser Finansielle gældsposter indregnes til restgæld. Eventualforpligtelser, herunder afgivne garantier Afgivne garantier indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelse over eventualforpligtelser. Forpligtelser anføres i årsregnskabet under fortegnelse over eventual forpligtelser. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver kan være såvel erhvervede som internt oparbejdede. Typisk vil der være tale om udviklingsomkostninger fx investering i systemudvikling eller visse softwareudgifter samt patenter, rettigheder eller licensen. Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris. Kost - prisen for erhvervede aktiver opgøres som anskaffelsesprisen. Internt oparbejdede aktiver opgøres til kostpris for køb med tillæg af direkte løn og indirekte udvik - lingsomkostninger. Aktiverede, immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Enkeltaktiver, anskaffet den 1. januar 1999 eller senere til en kostpris, der overstiger kr. samt kostpris for enkeltaktiver over 1 mio. kr. uanset anskaffelsestidspunkt, er aktiverede og vil blive afskrevet. Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden udgør maksimalt 10 år.

5 BERETNING 5 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Ikke operative aktiver, som fx arealer til rekreative, naturbeskyttelses- eller genopretningsformål og infrastrukturelle aktiver som fx veje, værdiansættes ikke. Der foretages ikke afskrivning på følgende aktiver: Grunde Grunde og bygninger bestemt til videresalg fremgår af en særskilt regnskabspost, når der foreligger en politisk beslutning om at sætte de pågældende grunde og bygninger til salg Aktiver under udførelse. (Optages som igangværende i anlægskartoteket til den aktuelle anskaffelsespris) Hvad skal registreres Hovedreglen er, at materielle aktiver skal fremgå af anlægskartoteket, når de opfylder følgende betingelser: 1. Aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår 2. Aktivets værdi kan måles pålideligt 3. Aktivet har en værdi, der er større end kr. 4. Aktiver, overtaget fra amtet, som er nedskrevet til under kr., optages ikke. Hvis et aktiv består af flere kategorier, som hver især er under kr., registreres det ikke. Afskrivningsgrundlag Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi (scrapværdi) efter afsluttet brugstid. Med hensyn til kostpris er der disse tilføjelser: Grunde og bygninger, anskaffet før den l. januar 1999, værdiansættes til seneste offentlige vurdering før 1. januar Denne værdi indgår som afskrivningsgrundlag pr. 1. januar Maskiner og andre anlæg, driftsmateriel og inventar medtages, hvor det enkelte aktiv har en kostpris på over kr. Dette gælder i forhold til enkeltanskaffelser anskaffet den 1. januar 1999 og senere. For enkeltanskaffelser med kostpris over 1 mio. kr., og som fortsat anvendes, er disse ligeledes medtaget uanset anskaffelsestidspunkt. Ved åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 kan aktiver, der er anskaffet til et samlet formål, være registreret samlet (klumpet). Anskaffelser efter l. januar 2010 klumpes ikke mere, jf. de nye regler fra ØIM. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Kostprisen er ekskl. moms, dette gælder dog ikke ældreboliger, som værdiansættes inkl. moms. Hvis der er modtaget tilskud/indtægter til anskaffelse af et givet aktiv, skal dette ikke nedsætte aktivets værdiansættelse. Forbedringsudgifter sidestilles med anskaffelser, mens vedligeholdelsesudgifter anses som driftsudgifter. For - bedringsudgifter i form af renoveringer, tilbygninger og udvidelser registreres sammen med det oprindelige aktiv eller opføres særskilt i anlægskartoteket. Hvorvidt renoveringen, tilbygningen eller udvidelsen registreres særskilt eller sammen med det oprindelige aktiv af - hænger af, om tilgangens afskrivningsprofil afviger fra det oprindelige aktivs afskrivningsprofil. Selv om kommunerne ikke mere fra 2010 har pligt til at aflægge et omkostningsregnskab, har kommunen valgt rent teknisk at forsætte med at aktivere og afskrive aktivet under den funktion, som aktivet tilhører ultimo regnskabsåret. Dog aktiveres og afskrives alle nye aktiver fra 2010 på konto 06. Grunden til, at kommunen rent teknisk har valgt at fortsætte med denne procedure er, at afskrivningerne stadig skal indarbejdes i balancen, og at det system, kommunen bruger understøtter denne opgave. Aktiver, der afhændes i løbet af året, afskrives ikke. Afskrivningernes størrelse Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygningen Bygninger anvendt til administrative formål (rådhuse m.v.) 50 år. Bygninger anvendt til serviceydelser (skoler, SFO, daginst., omsorgscentre, idrætsanlæg mv.) 30 år. Diverse øvrige bygninger (kiosker, pavilloner, parkeringskældre m.v.) 15 år. Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og trans portmidler Tekniske anlæg, ledninger og stikledninger 75 år (anskaffet før 1980), 100 år (anskaffet efter 1980) Forsinkelselsbassiner m.v. 50 år Pumpestationer m.v. 20 år Øvrige tekniske anlæg m.v år Maskiner år Specialudstyr 10 år Transportmidler 8 år Inventar IT og andet kommunikationsudstyr og større servere 3 år Kontorinventar og inventar på institutioner 5 år Driftsmateriel (el- og vvs-udstyr, legepladsudstyr, værk tøj, måleapparater og instrumenter) 10 år For anskaffelser før 1. januar 2007 er der foretaget beregnede, akkumulerede afskrivninger fra anskaffelses året og frem til 31. december For ejendomme, anskaffet før 1. januar 1999, er der alene beregnet afskrivninger fra 1. januar Finansielt leasede materielle anlægsaktiver Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor kommunen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), måles ved første indregning i balancen til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsvær-

6 6 BERETNING dien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver behandles herefter som øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse. Op- og nedskrivninger Der sker indregning af op- og nedskrivninger, når der sker en objektiv, konstaterbar hændelse, der resulterer i en ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal være væsentlig. Varebeholdninger Varebeholdninger indregnes som omsætningsaktiv, hvis der sker væsentlige forskydninger i lagerstørrelsen, og lagerets værdi overstiger kr. Varebeholdninger, der overstiger en værdi på 1 mio. kr. på samme funktion, vil dog altid blive indregnet. Varelageret værdiansættes til kostprisen inklusive indirekte produktionsomkostninger til fremstilling af varerne. Tilgodehavender Tilgodehavender opgøres til kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af forventet tab til nettorealisationsværdien. Egenkapital Egenkapitalen opdeles i følgende Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Modpost donationer Balancekonto De fem førstnævnte konti anvendes som modkonti i relation til omkostningsregistreringerne, mens balancekontoen modsvarer årets samlede drift, anlæg og finansiering samt eventuelle direkte posteringer på balancekontoen. I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ØIM. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. ØIM har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2%. Med hensyn til udækkede tjenestemandspensionsfor - pligtelser foretages et løbende kalkulatorisk tillæg til lønudgiften beregnet som 20,3% af den årlige pensionsgivende løn. Hensatte forpligtelser, vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav, bonusbetalinger vedrørende jobcentre, åremålsansættelser, og arbejdsskadeforpligtelser, indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser op - ta ges til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Opmærksomheden henledes på, at miljøforpligtelser forlods/primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelsen indgår ikke i kommunens regnskabsaflæggelse. Noter Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller der er særlige krav om regnskabsbemærkning.

7 SEKTORBESKRIVELSE 7 Teknik- og Miljøudvalget Nedenstående tabel viser udviklingen indenfor områderne fra 2010 til Samtlige tal er i pl-2012 niveau. Teknik- og Regnskab Regnskab Regnskab Miljøudvalget Byudvikling, bolig og miljøog foranstaltninger Veje, havne, trafik og grønne områder Forsyningsvirksom heder ekskl. vand og spildevand I alt med borgerinddragelse og personlig rådgivning til tilmeldte borgere i Hovedgaden. En havearkitekt har ud - arbejdet et vejledningshæfte, som er udleveret til ga - dens beboere. Stien langs Nørbysvej blev anlagt med forbindelse til skole og Østhal og Seminarievej. Arbejdet med aktivitetsområde ved den gamle skolebygning er i fuld gang. Der har været afholdt 2 work - shops, og en landskabsarkitekt har på den baggrund udarbejdet skitseprojekt, som skal ende op i anlægsarbejde i Bøvlingbjerg Der er i samarbejde med lokale aktører udarbejdet en reservationsansøgning, som er sendt til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Svar forventes til sommer Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Områdefornyelse Thyborøn I foråret 2012 blev der etableret en aflastningsparkeringsplads på godsbanearealet og stiforbindelsen fra Jernbanegade til Glentevej fik fast belægning. Der er blevet anlagt en ny forbindelse mellem stranden og byen et stort trappeanlæg med ramper og dobbelthøje siddetrin et projekt der kom i stand efter en indbudt arkitektkonkurrence. Lemvig Kommune har afleveret regnskab til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i foråret Hermed afsluttes områdefornyelse i Thyborøn. I Harboøre anlægges aktivitetsområde ved Harboøre - cen tret med tribune, cykelskur, færdiggørelse af boldbane, BMX-bane, multibane mm. Projekterne udføres for en stor del med frivillig arbejdskraft i et forpligtende samarbejde med Harboøre Hallens bestyrelse. Projektet har trukket ud, fordi halbestyrelsen ønskede det kombineret med tilskud fra LOA (Lokale og Anlægsfonden). Projektet med forskønnelse af område mellem hotel og station er færdigt. Der er gennemført forskønnelsesprojekt i Søndergade ved Pubben og ved Gartnerigrunden. Borgerforeningen har haft ønsker om en udsmykning af den lokale kunstner Erik Smed, og det udføres i Endelig regnskabsaflæggelse og afslutning til sommer I Bækmarksbro er projektet med forskønnelse og hastighedsnedsættelse af Brogade afsluttet. Nye byporte, ny energivenlig LED-gadebelysning, kørebanen stram met op, etablering af 7 hævede flader og opretning og nyt slidlag suppleret med gadetræer og steler. Pladsen ved Tangsøcentret blev anlagt med nye belægninger, belysning og organiseret trafik- og parkeringsforhold. I efteråret blev Bæverlegepladsen anlagt, og der blev plantet træer. Legepladsen færdiggøres endeligt forår I Nørre Nissum er forhaveprojektet stort set afviklet Indsatspulje Gennem indsatspuljerne 2010 og 2011 er der samlet nedrevet og truffet beslutninger om nedrivninger for kr., og i 2012 er der nedrevet for ca kr. De sidste midler for 2011 puljen skal være anvendt pr Vindmølleplan I løbet af året har Lemvig Kommune vedtaget en lokalplan og et kommuneplantillæg med tilhørende VVM/ - Miljøvurdering, der giver mulighed for at rejse fem nye vindmøller med en samlet effekt på 16,5 MW. I den forbindelse vil der blive saneret fem ældre møller i kommunen. Lemvig Kommune er desuden i gang med at udarbejde plangrundlaget, der muliggør, at der kan blive rejst henholdsvis seks, tre og to møller i tre udlagte vindmølleområder. Grundet interessen for at opstille vindmøller uden for de i Temaplanen udlagte vindmølleområder er det besluttet at revidere planen, således der skabes mulighed for i særlige tilfælde og med lokal opbakning at rejse vindmøller her. Natur og Miljø I 2012 har Lemvig Kommune løbende udført myndighedsbehandling inden for rammerne af naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og øv - rig lovgivning relateret til natur- og miljøområdet. Derudover har kommunen gennemført en række projekter inden for natur- og miljøområdet. Der har været arbejdet intensivt med en spildevandsplan, som forventes politisk vedtaget i Spil de - vands planen udgør den samlede planlægning af spildevandsbehandlingen i forsyningsselskabet Lemvig Vand og Spildevand A/S. Desuden udgør den det retlige grundlag, når miljøbeskyttelseslovens bestemmelser kon kret skal udmøntes i forhold til den enkelte borger og virksomhed. Lemvig Kommune har i samarbejde med Lemvig Vand

8 8 SEKTORBESKRIVELSE og Spildevand A/S og Realdania iværksat en teknisk undersøgelse af klimaændringernes betydning for vandstandene i lavtliggende områder af Lemvig by med særlig fokus på området mellem Lemvig Sø og Lem Vig. Projektet afrapporteres i 2013 og skal give et klart billede af, hvor der er behov for klimasikring af byen, og hvor der er mulighed for løsninger, der ligger inden for rammerne af, hvad Realdania yder støtte til. Lemvig Kommune har ved bl.a. Horn Sø og Lemvig Sø udført forundersøgelser af mulighederne for etablering af P-ådale. P-ådale er vådområder, som reducerer ud - ledningen af fosfor til recipienterne. For under sø gelserne kan føre til en ansøgning til Naturstyrelsen om finansiering af projekterne. Vandløbsrestaureringen ved Vilhelmsborg videreførtes i 2012, idet Lemvig Kommune genslyngede yderligere en væsentlig strækning af Flynder Å t. Derudover er der landet østers, hummer og palkrabber for ca kr., hvilket var ca kr. mindre end i Udvikling Havneplanen, den politiske vision for Lemvig Havn blev vedtaget i 2010, og i 2012 er planen realiseret. Der er blevet udført følgende anlægsopgaver på Lemvig Havn: Bolværket på kajstrækningen mellem Isværket og Mathiltes Kaj samt molen blev repareret. Der blev etab - leret permanent højvandssikring og porte fra Bjarnes Fisk til Restaurant Luna. Der er etableret midlertidig højvandssikring mellem Buus Elforretning og Bjarnes Fisk og mellem Luna og eksisterende højvandssikring ud mod Havnegade. Trærampe, trapper og podier på højvandsmuren, samt flydebro ud for Bjarnes Fisk er ud ført. Veje, havne, trafik og grønne områder Vintertjeneste Både i januar, februar og december var der en del snefald, som medførte, at der var brug for de eksterne entreprenører til snerydning. Dette i et større omfang end forudsat i budgettet, hvilket medførte en overskridelse på kontoen til vintertjeneste. Kollektiv trafik/midttrafik Den kollektive trafik er fra 1. januar 2007 samlet i regionale trafikselskaber. Lemvig Kommune er en del af trafikselskabet Midttrafik. Borgerne i Lemvig Kommune betjenes af henholdsvis regionale busruter, Midtjyske Jernbaner (tidl. Lemvigbanen) og kommunale busruter. Kommunalbestyrelsen besluttede fra køreplanskiftet sommeren 2008 at gøre de kommunale busruter gratis for såvel skoleelever som øvrige passagerer. Busruterne i Lemvig var i 2011 i udbud, som resulterede i ny entreprenør på området. Forsyningsområdet Biogasprojekt/Klinkby Kommunalbestyrelsen besluttede i 2010 at påtage sig en meget aktiv rolle i den fremtidige biogasforsyning i Lemvig Kommune. Det foreløbige arbejde med en samlet overordnet varmeplan for kommunen viser, at der foreligger et stort potentiale for en udvidelse af anvendelsen af biogas. Gældende fra 1. januar 2012 er Lemvig Gasdistribution A/S blevet etableret, hvor der fra starten leveres biogas til varmeværkerne i Lemvig og Klinkby. Klinkby Varmeværk overgik til primært at anvende biogas fremfor naturgas ultimo Lemvig Varmeværk har anvendt biogas siden 1992, hvor Lemvig Biogas blev etableret, men varmeværket anvender også andet brændsel primært flis. Thyborøn-Agger Færgefart Lemvig og Thisted kommuner driver i fællesskab Thy - borøn-agger Færgefart, som betjenes med færgen Kanalen. I 2012 har færgen haft afgange, personer, personbiler og lastbiler. I forbindelse med nedlæggelsen af Ringkjøbing Amt, har kommunen overtaget vedligeholdelsen af færgele jet i Thyborøn og også oprensningen af sejlrenden Thybo - røn-agger. I 2012 er der oprenset ca m 3 sand fra sejlrenden på Thyborønsiden. Havnen Drift Lemvig Havn er en kommunal havn. Havnen har i 2012 haft 82 anløb af fragtskibe med t gods ind over kaj. I 2010 var godsmængden t. og i 2011

9 SEKTORBESKRIVELSE 9 Familie- og Kulturudvalget Nedenstående tabeller viser udviklingen indenfor områderne fra 2010 til Tabellerne findes endvidere for hvert politikområde. Samtlige tal er i PL 2012 niveau. Familie & kultur- Regnskab Regnskab Regnskab udvalget Nettoudgift p/l kr Ændring Antal 0-22 årige Udgift kr. pr årige Ændring kr årige Dagtilbud til børn og unge Nedenstående viser udviklingen inden for politikområdet fra 2010 til Dagtilbud Regnskab Regnskab Regnskab Nettoudgift p/l kr. Ændring Antal 0-5 årige Udgift kr. pr årige Ændring ifht tidligere år Antal 0 2 årige børn fordelt på områder Årgang Lemvig by vest Lemvig by Øst Nr. Nissum Fabjerg Gudum Klinkby Lomborg Ramme Harboøre Thyborøn Bøvling Flynder Møborg Kommunen i alt Antal 3 5 årige børn fordelt på områder Årgang Lemvig by vest Lemvig by Øst Nr. Nissum Fabjerg Gudum Klinkby Lomborg Ramme Harboøre Thyborøn Bøvling Flynder Møborg Kommunen i alt Daginstitutioner - indskrevne børn Der har været indskrevet følgende antal børn i perioden Der har fra 2011 til 2012 været et fald på 56 børn mod et fald på 43 børn fra 2010 til okt. 1. okt. 1.okt Dagplejen Menighedsvuggestuen Nørlem Børnehave Menighedsbørnehaven Lomborg Børnehave Tangsø Børnehus Harboøre Børnehus Thyborøn Børnecenter Degneparken Børnegården Troldhøj, Klinkby Bøgespiren Bøvling Børnehus Sct. Georgsgården Udebørnehaven I alt Heraf vuggestuepladser Daginstitutioner dækningsgrader i % December 2012 Årgang Ind- Børn i alt Dækningsskrevne grader i % , , , , , , , årige , årige ,90 6 årige ,67 Der er årige, der går i skolefritidsordning. I forhold til december 2011 er dækningsgraden for 0-2 årige faldet med 1,74%, 3-5 årige med 1,33% og 6 årige 2,29% Socialpædagogiske fripladser okt. måned Dagplejen 4 0 Børnehaver 9 6 Integrerede institutioner 0 4 Private institutioner 1 1

10 10 SEKTORBESKRIVELSE Skolefritidsordninger Sager i alt Udgift i oktober måned Nedlæggelse af Nørlem Børnehave Belægningen i Nørlem Børnehave har i de sidste 5 år været således: På grund af den faldende belægning besluttede kommunalbestyrelsen at nedlægge børnehaven med ud gan - gen af Børnene blev tilbudt en anden børnehave efter eget ønske, og personalet i børnehaven blev omplaceret i andre stillinger inden for kommunen. Det blev i 2012 besluttet, at opføre en ny børnehave i Tangsø, som forventes færdiggjort i 2013 Indsatsområde om Sociale Kompetencer En God Dag I perioden august 2011 til 31. december 2012 var læreplansteamet Sociale Kompetencer indsatsområde på dagtilbudsområdet. I forbindelse med indsatsområdet holdt dagtilbud den 5. oktober 2012 ferniseringer på børnenes egne udstillinger med temaet En god dag. Der var et stort fremmøde af forældre og børn. Udstillingerne blev åbnet af medlemmerne af Familie- og Kulturudvalget. Børn, familie og sundhed Nedenstående viser udviklingen inden for politikområdet fra 2010 til Børn Familie Regnskab Regnskab Regnskab Sundhed Nettoudgift p/l kr. Ændring Antal 0-22 årige Udgift kr. pr årige Ændring udgift kr årige Børne- og Familiecentret I Børne- og Familiecentret (BFC) er Pædagogisk Psy - kologisk Rådgivning (psykologer, tale-hørekonsulenter, specialpædagogiske konsulenter og specialpædagogerne), Familieafdelingen (socialrådgivere og familieplejekonsulenter), Familiebehandlingen samt Sund heds - plejen samlet. Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR): Aktivitetstal: Antal sager Antal nye henvisninger (0-6 år) Antal nye henvisninger (6-16 år) Antal åben rådgivning Konsultativ bistand Fra 2012 omfatter den åbne rådgivning (339) hele BFC og ikke som tidligere kun PPR Sundhedstjenesten: Antal fødsler: heraf udtaget til særlig indsats Der tilbydes 5 besøg til 1. gangs fødende fordelt over det første år, og 3 besøg til flere gangs fødende. Yderligere indsats sker ved sundhedsplejerskernes egen indsats, efter faglig vurdering og ved henvendelse fra borgere eller henvisning fra andre fagfolk. Børne- og Familiecentret Antal anbringelser Okt. Okt I alt Plejefamilier og opholdssteder Familiepleje Netværksanbringelse 2 2 Opholdssteder for børn og unge Anbringelse på kost- og efterskoler 2 2 Eget værelse, kollegier eller lignende 1 3 Skibsprojekter - - I alt Forebyggende foranstaltninger Betaling til Den Sociale Udviklingsfond - - Døgnfamiliebehandling - - Aflastning Efterskoler - økonomisk støtte Praktisk, pædagogisk støtte 2 1 Familiebehandling 1 - Fast kontaktperson for barnet 22 9 Ungestøtten - 37 Fast kontaktperson for familien 2 3 Formidling af praktikophold 1 1 I alt Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer I alt Samarbejde mellem BFC og Lemvig Ungdomsgård om Ungestøttecenter Lemvig Ungdomsgård, som er beliggende i Østergade i Lemvig, har udviklet sig til et centralt omdrejningspunkt for indsatsen for udsatte børn og unge i Lemvig Kommune. Ungdomsgården har indgået en samarbejdsaftale med Børne- og Familiecentret om oprettelse af Unge støt te - centret som et nyt specialpædagogisk tilbud til unge med et særligt behov for støtte. Målgruppen er unge, som er anbragt på eget værelse,

11 SEKTORBESKRIVELSE 11 eller er hjemmeboende og hvor indsatsen fra Unge - støttecentret er et alternativ til en anbringelse. Med centrets indsats kan det også forekomme, at Lemvig Kommune kan hjemtage en allerede anbragt ung. Der er ingen fast grænse for alder, så det er alene den specialpædagogiske opgave, der afgør, om den kan løses af centret. Ny Børne- og Ungepolitik Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune godkendte den 10. oktober 2012 en ny sammenhængende børneog ungepolitik for Lemvig Kommune. Den sammenhængende børne- og ungepolitik er udarbejdet af Rådet for inklusion og efterfølgende drøftet i Fagrådet for Dagtilbud, Fagrådet for Skoler og Fagrådet for Børne- og Familiecentret. Politik ken er behandlet i Familie- og Kul tur udvalget for endeligt at blive godkendt af kommunalbestyrelsen. Undervisning Nedenstående tabel viser udviklingen inden for politik - området fra 2010 til Undervisning Regnskab Regnskab Regnskab Nettoudgift p/l kr Ændring Antal 6-16 årige Udgift kr. pr årige Ændring kr årige Specialundervisning Nedenstående tabel viser udviklingen på specialundervisning af egne elever fra 2011 til Beregningen er baseret på det beregnede budget, der er afsat til formålet. Udgifter til specialundervisning - egne elever excl. transport Årets priser hele kr Nettoudgift Elever i tilbud Gennemsnitlig udgift Struktur Efter kommunalbestyrelsens beslutning blev Møborg Skole nedlagt pr. 1. august Den fysiske sammenlægning vil finde sted i forbindelse med færdiggørelsen af de nye bygninger på Tangsø skole. Kvalitetsrapporten for folkeskolerne Kvalitetsrapporten kan ses på Lemvig Kommunes hjemmeside, og de enkelte skolers hjemmesider. Analyse af folkeskoleområdet Med baggrund i analysen på Folkeskoleområdet blev der indarbejdet en besparelse på 5 mio. kr. årligt i 2012 og overslagsårene. Derudover blev der vedtaget en effektiviseringsbesparelse til budget 2012 på 2 mio. kr. Folkeskoler - elevtal Antallet af undervisningspligtige elever, som modtager tilbud i kommunens folkeskoler, private efterskoler og friskoler er fra 2010 til 2012 samlet faldet med 171 elever. I folkeskolerne er der et fald på 122 elever. Efterskolerne har haft et fald på 54 elever, og friskolerne har haft en stigning på 5 elever. Folkeskoler Møborg Tangsø Nr. Nissum Gudum Klinkby Ramme Christinelyst Lemtorp Harboøre Thyborøn I alt Efterskoler Husholdningsskoler I alt Friskoler I alt Samlet ændring de sidste 3 år Aftale om undervisningstid/forberedelsesfaktor Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune besluttede i forbindelse med vedtagelse af budget 2012, at udgiften til drift af folkeskolen skulle reduceres ved at reducere den omregningsfaktor, som lærerne får til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af undervisningen mv. Faktoren var 2,27. Det økonomiske krav svarede til en nedsættelse af omregningsfaktoren med 0,025. Desuden besluttede kommunalbestyrelsen at igangsætte et udviklingsprojekt fra skoleåret 2012/13. Ud vik - lingsprojektet har til formål at øge kvaliteten i undervisningen med særligt fokus på udskolingen. Projektet skal have udgangspunkt i et samarbejde på tværs af skolerne. Efter aftale med Vestjysk Lærerforening blev omregningsfaktoren derfor nedsat med yderligere 0,025. Faktoren for almindelig undervisning er herefter 2,22. Udviklingspuljen er i skoleåret 2012/13 anvendt til en faglig udvikling i faget matematik og til at forberede en

12 12 SEKTORBESKRIVELSE faglig udvikling af fagene biologi og historie i skoleåret 2013/13. Det faglige udviklingsprojekt vil fra juni 2013 kunne følges af forældre, elever og ansatte på portalen, Lemvig Kommunale Ungdomsskole Lemvig Kommunale Ungdomsskole hører hjemme på Lemvig Ungdomsgård. Her hører Ungdomsskolens heltidsskoletilbud også hjemme. Der er tale om to tilbud, Sporskiftet og Væksthuset begge tilbud retter sig mod unge med særlige behov. Skolefritidsordninger dækningsgrader Årgang Ind- Børn i alt Dækningsskrevne grad i % , , , , , , , , , , årige , årige ,57 Skolefritidsordninger - indskrevne børn Der har været indskrevet følgende antal børn i perioden Fra 2010 til 2011 har der været et fald på 24 børn. Fra 2011 til 2012 har der været et fald på 16 børn. 1. okt. 1. okt. 1.okt Fristedet Gudum Børnehus 37 Nr. Nissum SFO Oasen i Ramme Klinkby SFO Christinelyst SFO Nørlem SFO Harboøre SFO Thyborøn SFO I alt heraf børnehavebørn Gudum Børnehus blev nedlagt den 1. august Der er indført Tid til børn, hvor skoledagen er indtil kl med undtagelse af Lemtorp SFO og Nr. Nissum SFO. Ungdomsuddannelser Der arbejdes målrettet mod, at 95 procent af de unge får en ungdomsuddannelse. I Lemvig Kommune fortsætter 91 procent i en eller anden ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Lemvig Kommune har intensiveret indsatsen ved at etablere et Unge Team, som har mulighed for at kvalificere og kompetenceudvikle de unge med henblik på at, de kan gennemføre ungdomsuddannelsen. Klinkby skole renovering Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. november 2010 en anlægsbevilling på kr. til renovering af Klinkby Skole. Bevillingen er senere reduceret med kr. som overføres til Klinkby Hallen i forbindelse med Alt i Et Huset -projektet. Fra 1. august 2013 er Klinkby Skole en 0 6. klasse skole, idet eleverne i 7. til 9. klasse flyttes til Chri sti ne - lystskolen. Folkeskoler indkøb af IT-udstyr. Der blev givet en anlægsbevilling på 6,3 mio. kr. til indkøb af IT-udstyr til skolerne, hvor der er afholdt udgifter for kr. Skoler bygningsvedligeholdelse Der har i 2012 været udgifter til skoler på kr. til bygningsvedligeholdelse, som er finansieret af puljen til formålet. Kultur, fritid og folkeoplysning Nedenstående viser udviklingen inden for politikområdet fra 2010 til Kultur, fritid og Regnskab Regnskab Regnskab folkeoplysning Nettoudgift p/l kr Ændring Antal indbyggere Udgift kr. pr. indbygger Ændring kr. pr. indbygger Rammebevilling for foreningens haltimer Bøvling Hallen Hal og springgrav 2400 t 2400 t. Harboøre Hallen Hal t t. Multihal t t. Klinkby Hallen Hal t t. Lemvig I.K. Opvisningshal t t.

13 SEKTORBESKRIVELSE 13 Hal t t. Multihal t t. Svømning t t. Ramme Hallen Hal t t. Tangsø I. C. Hal t t. Svømmehal t t. Wellness 600 t. 600 t. Rulleskøjtehal 600 t. 600 t. Thyborøn Hallen Hal t t. Østhallen Hal t t. I alt t t. Ramme Hallen har fået bevilget en forhøjelse på 100 timer i Lemvig Bibliotek 2012 Besøgstallene over de sidste 3 år har samlet været meget stabile. Det skal bemærkes, at i 2011 var biblioteket lukket en uge på grund af ombygning Samlet udlån i 2012: Samlet udlån i 2011: Samlet udlån i 2010: Udlån i bogbussen i 2012: Udlån i bogbussen i 2011: Udlån i bogbussen i 2010: Besøgende på biblioteket i 2012: Besøgende på biblioteket i 2011: Besøgende på biblioteket i 2010: Besøgende i bogbussen i 2012: Besøgende i bogbussen i 2011: Besøgende i bogbussen i 2010: Nyt omklædningsrum på Lemvig Stadion Lemvig Gymnastikforening søgte om et ekstraordinært tilskud til renovering af de gamle omklædningsrum i klubhuset på Vesterled 2. Foreningens egen andel på vil blive finansieret af fonde. Lemvig Kommunes nettoudgift har været kr. Tilskud til Alt I Et Huset -projektet i Klinkby Klinkby Hallen søgte i 2012 om et anlægstilskud på 1 mio. kr. til etablering af multisal og køkkenfaciliteter. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 29. februar 2012 at yde et tilskud svarende til den besparelse, der opnås ved, at kommunen ikke skal renovere gymnastiksal. Beløbet er opgjort til kr. netto svarende til, at der kan ydes et anlægstilskud på kr. inkl. moms. Social- og Sundhedsudvalget Nedenstående tabeller fortæller om udviklingen indenfor området fra 2010 til Tabellerne forefindes for hvert politikområde. Samtlige tal er i pl Social- og Sund- Regnskab Regnskab Regnskab hedsudvalget Nettoudgift kr tidligere år Antal indbyggere i alt Bevægelse Udgift kr. pr / indb tidligere år Den samlede stigning på 530 kr. pr. indbygger i perioden skyldes fald i antallet af indbyggere, samt ændring i finansiering på sundhedsområdet. Oversigt over den regnskabsmæssige udvikling fordelt på politikområder. Tallene er i p/l 2012 i hele kr. Diff. Diff. R10 R11 R 2010 R 2011 R 2012 /11 /12 i % i % Sociale ydelser Handicap Ældre Sundhed I alt Udgift pr. indbygger Tabellen viser, at udgiftsniveauet på næsten alle politik - områder er faldende. Stigningen på sundhedsområdet skyldes en ændring i finansiering; fra objektiv til aktivitetsbaseret betaling. Sociale ydelser i øvrigt Nedenstående tabel fortæller om udviklingen indenfor politikområdet fra 2010 til Sociale ydelser Regnskab Regnskab Regnskab iøvrigt Nettoudgift kr tidligere år Antal indbyggere tidligere år Udgift kr. pr indb tidligere år

14 14 SEKTORBESKRIVELSE Faldet skyldes et mindre forbrug af merudgiftsydelser til voksne med nedsat funktionsevne ( 100). Handicap & Psykiatri Nedenstående tabel fortæller om udviklingen indenfor politikområdet fra 2010 til Handicap og Regnskab Regnskab Regnskab psykiatri Nettoudgift kr tidligere år Antal + 18 årige pr. 1/ tidligere år Udgift kr. pr år tidligere år Faldet i udgiftsniveauet fra 2010 til 2012 skyldes hjemtagning af handleforpligtelsen af borgere placeret i andre kommuner og optimering af eksisterende tilbud, en proces der blev igangsat i Yderligere har der ikke skulle hensættes midler til forpligtigelser i forbindelse med verserende klagesager. Projekt Indflydelse på egen sundhed Lemvig Kommune, 4 andre kommuner og Folke sund - hed og Kvalitetsudvikling under Region Midtjylland er efter ansøgning blevet tildelt 3,1 mio. kr. til gennemførelse af Projekt Indflydelse på egen sundhed. Projektet blev indledt i 2011 og afsluttes med udgan gen af Projektet har til formål at udvikle, afprøve og implementere metoder til at fremme sundhed og viden om sundhed for voksne udviklingshæmmede og borgere med erhvervet hjerneskade. Projektet finansieres af penge fra Sundhedsstyrelsen via satspuljeaftalen Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare. For at inddrage udviklingshæmmedes erfaringer og kom petencer med sundhed og sundhedsfremme er der uddannet sundhedsguider. Sundhedsguiderne udgør et makkerpar, der består af en sundhedsguide med brugerekspertviden og en sundhedsguide med faglig ekspertviden. To makkerpar fra hver kommune afsluttede uddannelsen som sundhedsguider maj Sund - hedsguiderne skal være kommunens ressourcepersoner og medvirke til at formidle viden om sundhed og inspirere andre brugere til at leve et godt og sundt liv. Der er som et led i processen gennemført interviews med brugere, personale og pårørende med det formål at give vigtige indspil til projektet. I efteråret blev der i Tangsø Centret afholdt en temadag, der bød på masser af oplevelser for krop og sjæl, herunder et sjovt opvarmningsprogram, Zumba, fitness, fodbold m.m. Som en del af projektet er der udviklet en sundhedsmåling, som er tilbudt alle i målgruppen. Ved udgangen af 2012 havde ikke færre end 62 brugere fra Lemvig Kommune taget i mod tilbuddet om gennemførelse af en sundhedsmåling. Heraf er nogle henvist til egen læge for yderligere udredning. Formålet har været at give den enkelte et billede af egen sundhed og nogle ideer og hjælp til, hvad man kan gøre for at blive sundere. Der tilbydes en ny sundhedsmåling i løbet af 2013 blandt andet med det formål at vurdere om, der er sket en forbedring af deltagernes sundhedstilstand. Ny organisering af udføreområdet (Center for sociale tilbud) Tidligere centerleders pensionering i begyndelsen af året gav anledning til at foretage en revurdering af den samlede ledelsesstruktur i Handicap & Psykiatris udføreenheder. I den tidligere ledelsesstruktur var der en specialisering i tilbud for henholdsvis udviklingshæmmede, henholdsvis personer med psykisk sygdom. Handicap & Psykiatri i sin helhed har imidlertid i en periode befundet sig i en omstillingsproces med store faglige og økonomiske udfordringer med krav om udvikling af lokale tilbud, der både har god faglig kvalitet af hensyn til brugerne og er omkostningseffektive af hensyn til den økonomiske opbremsning inden for området. Det var derfor vurderingen, at en tidssvarende ledelsesstruktur på udføresiden, tilpasset nutidens og fremtidens krav, var et blandt flere nødvendige fokuspunkter i denne proces. På det grundlag blev det besluttet, at den pensionerede centerleders stilling blev nedlagt, og at området blev fordelt på henholdsvis centerleder for sociale tilbud, som indtil da udelukkende havde varetaget psykiatriområdet, samt centerlederen på Dag & Døgncenter Lemvig. I den nye struktur fik de to ledere dermed ca. 50 og ca. 80 medarbejdere. Kær-Huset med omkring 55 medarbejdere blev ikke berørt af ændringerne. Ideen i den nye ledelsesstruktur var i højere grad på tværs af målgrupper at lade nogle udføreledere varetage ledelsen af tilbud vedr. brugernes bosituation og nogle andre udføreledere forestå ledelsen af dagtilbuddene med følgende forventede effekt: Generel styrkelse af den tværgående indsats vedr. borgere i dagtilbud. Faglig synergieffekt, idet sammenlægning af to personalegrupper ville give mulighed for en mere fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af opgaveudførelsen. Bedre mulighed for at tilpasse tilbudsstrukturen ud fra borgernes behov og driftsmæssige hensyn, idet spændvidden i målgruppen gøres noget bredere og volumen større.

15 SEKTORBESKRIVELSE 15 Udvidet adgang til en koordineret og målrettet kompetenceudvikling af personalet. Bedre mulighed for via jobrotation og lignende, at sikre en højere grad af sammenhæng mellem personalets kompetenceprofil og borgernes behovsprofil. Øget mulighed for at to forskellige kulturer på Dagsværket og Rom Skole kunne lære af hinanden og med fokus på at bevare det bedste fra begge kulturer. Voksenudredningsmodellen Handicap & Psykiatri står over for en række faglige og økonomiske udfordringer og med stor bevågenhed på området. Der er i den forbindelse behov for at skabe endnu mere synlighed på området. Der er fokus på områdets samlede forbrug, serviceniveau og udmøntningen af samme og desuden et stort behov for synlige håndtag til regulering af områdets samlede udgiftsniveau, sikring af harmoniseringer på området og effektivitet i løsning af opgaver. Handicap & Psykiatri har på leverandørsiden, det vil sige hos de kommunale udførende enheder, et behov for en dokumentation og synliggørelse af de kommunale leverandørers effektivitet og anvendelse af fremmødetiden i botilbud og bostøtte. Desuden en synliggørelse af den faktuelle støtte den enkelte borger modtager. VUM (Voksen Udrednings Metoden) gør nu sit indtog over hele landet. På Handicap & Psykiatris myndighedsområde planlægges det at indføre VUM som sagsbehandlingskoncept. Lemvig Kommune har endnu ikke taget stilling til, hvilket IT-system, man ønsker at anskaffe, og som skal understøtte sagsbehandlingen samt den tværgående kommunikation mellem myndighedsafdelingen og de udførende enheder. På baggrund af de nævnte udfordringer er der truffet beslutning om at entrere med konsulentfirmaet Incitare, hvor samarbejdet har til formål: 1. At synliggøre, hvorledes driften, det vil sige de udførende enheder, i dag anvender sine ressourcer, samt hvilken støtte hver enkelt borger modtager. 2. At sikre større ensartethed i sagsbehandling og visitation samt serviceniveau til borgerne. Projektet forventes at synliggøre, hvordan de kommunale, udførende enheder anvender sine ressourcer, og med hvilken effektivitet de i dag løser opgaverne. Desuden skal samarbejdet opstille realistiske mål og forudsætninger for den fremtidige drift. Der sker i projektet en indføring og oplæring i VUM som fremtidig sagsbehandlingsmetode. Borgere, der er om - fattet af tidsundersøgelsen, vil i projektet blive screenet i forhold til funktionsevne og omkostnings niveau. Projektets formål er dermed at sikre bedre gen nem - skue lighed på hele området, og understøttelse af en mere systematisk sagsbehandling og styring af handicap- og psykiatriområdet samt sikre et mere ensartet serviceniveau på området. Ældre og omsorg Nedenstående tabeller fortæller om udviklingen indenfor politikområdet fra 2010 til Ældre og omsorg Regnskab Regnskab Regnskab Nettoudgift kr tidligere år Antal indbyggere + 65 år tidligere år Udgift kr.pr år tidligere år Faldet i udgiftsniveauet fra 2010 til 2012 skyldes implementering af besparelser i forbindelse med analysen på ældreområdet i 2009, samt generelle besparelser på området, i forbindelse med de årlige budgetforlig. Ydermere har sammenlægning af Vest området, for at opnå en enhedsstørrelse der kan agere mest effektiv, virket efter hensigten. Nøgletal på ældreområdet Ældreområdet plejeboliger Plejeboliger tidligere år Antal indbyggere + 65 år tidligere år Plejeboliger pr år tidligere år Ældreområdet Praktisk hjælp og personlig pleje Antal borgere Antal borgere der får hjælp i uge tidligere år Antal indbyggere +65 år tidligere år Pr år tidligere år Ældreområdet Praktisk hjælp og personlig pleje Antal timer Antal visiterede timer i uge

16 16 SEKTORBESKRIVELSE tidligere år Antal indbyggere +65 år tidligere år Pr år tidligere år Note: samtlige tabeller er baseret på udtræk for uge 10. Tabellerne viser, at både antallet af borgere, der modtager hjælp i uge 10 og antallet af visiterede timer, de modtager er svingende, men der er en vedvarende tendens til antal af borgere er faldende. Nedenstående tabel viser at selv om antallet af over 65 årige borgere er stigende, så er der fald i andelen af de over 65 årige der får hjælp en faldende tendens og den hjælp de får ligge nogenlunde status quo. Hjemmeplejen Frekvens for Timer pr. uge hjælp pr pr. borger der årige i % får hjælp ,6 2, ,6 3, ,7 2, ,6 3, ,2 2, ,4 2, ,2 3,1 Etablering af Lynghaven dagcenter for menne - sker med demens, der er kommet rigtigt i gang i 2012 Et dagcenter for mennesker, der lider af demens summer af aktiviteter på en anderledes måde end andre dagcentre. Ofte er det nære fællesskab det mest kendetegnende ved aktiviteter i Lynghaven. Her kommer mennesker, der kan være meget frygtsomme, stille, nervøse og nogle, der ikke har stor tolerance over for andre mennesker. Aktiviteter er præget af gymnastik, samtale om gamle dage og kendte gøremål, spil, film og fotos fra tidligere og andet, som kan fange gæsternes interesse. I løbet af 2012 har der været 30 gæster i Lynghaven, hvor nogen kommer tre gange og andre en enkelt gang om ugen, afpasset efter, hvad den enkelte har behov for og kan magte. Sundhed Nedenstående tabel fortæller om udviklingen indenfor politikområdet fra 2010 til Sundhed Regnskab Regnskab Regnskab Nettoudgift kr tidligere år Antal indbyggere tidligere år Udgift kr. pr indbyggere tidligere år Stigningen i udgifterne skyldes, ændring af finansieringen på området fra objektiv til aktivitets finansiering. Korrigeres der fra ændring i finansiering, forsætter faldet i udgifterne, hvilket kan skyldes usikkerhed vedrørende registreringen i PAS (Patient Aktivitets System). Sund- Aktivi- Kom- Sund- Veder- Hos- Tandhed tetsbe- munal heds- lagsfri pice plestemt gen- frem- fys. og jen medfi- optræ- me og færnansie- ning fore- digring bygg. beh. R R R Diff i % Diff i % Den største kronemæssige afvigelse på politikområdet ligger på medfinansieringsområdet, hvilket skyldes æn - dringen af finansieringsform. Faldet i udgifter til Hospice og færdigbehandlede patienter, skyldes fejlopkrævning fra Regionen, samt en hurtig indsats med at hjemtage færdigbehandlede patienter. Sundhedsfremme har ikke de første år brugt deres budget, idet det først er de senere år, de sundhedsfremmende tiltag er sat i gang. Faldet i udgifterne for vederlagsfri fysioterapi skyldes, en momsberigtigelse i forbindelse med ride- fysioterapi. Korrigeres der for denne indtægt, er der en stigning i udgifterne på området. Kommunal genoptræning efter sundhedsloven er der et mindreforbrug, som skyldes et administrativ fokus på området. Området er svært styrbart, fordi det er udskrivende læge, der ordinerer genoptræningen, og Lemvig Kommune har dermed ikke indflydelse på antallet af ordinationer. Sundhed Regnskab Regnskab Regnskab Tandplejen Nettoudgift kr tidligere år Antal indbyggere 0-17 år tidligere år

17 SEKTORBESKRIVELSE 17 Udgift kr. pr år tidligere år Størsteparten af ændringen mellem årene skyldes, at der er store forskydninger mellem årene i betaling for tandregulering. Sundhedsprojekter, måling af børn Lemvig Kommunes sundhedspolitik har fokus på børn og unge. Den landsdækkende undersøgelse Hvordan har du det 2010 viser, at Lemvig Kommune har et markant stort antal af befolkningen, der har kroniske sygdomme og en høj rate af dødsfald pga. hjerte-kar sygdomme. I Lemvig laves der regelmæssigt forskellige undersøgelser af børns sundhed, for eksempel: børnemiljø vurderinger og undervisningsmiljø vurderinger. Skolerne er meget opmærksomme på børnenes trivsel; men vi har ikke haft en status på sundheden i forhold til den fysiske tilstand, og selvvurderet helbred hos skolebørn i Lemvig Kommune. Sundhedsfremme og forebyggelsesafdelingen medvirkede til skolernes deltagelse i en struktureret undersøgelse af børnenes fysiske sundhed. Et program: sponsoreret af Rockwool fonden leverer databasemateriale og sundhedsfremmeafdelingen bistod med praktisk hjælp, til målinger og ad - ministration i gennemførelsen af programmet. Sundhedsråd. En betingelse for deltagelse er, at der på skolen nedsættes et lokalesundhedsudvalg bestående af mindst 3 personer, for eksempel ledelsesrepræsentant, idræts-, naturfags-, hjemkundskabs-lærer, sundhedsplejerske og evt. andre. Dette udvalg udstikker retningslinjerne for testningen, for eksempel hvor, hvornår, i hvilket omfang, det skal foregå. Udvalget yder den nødvendige support ved målingerne, koordinerer samarbejdet, så de forskellige sundhedstiltag fungerer optimalt på skolen. Der er lavet målinger på børn, over skoleårene på 8 skoler. Det generelle billede er en positiv sundhedstilstand med få %, der har konditions problemer og for høj vægt. Resultaterne varierer mellem om - råderne i kommunen. Det er de enkelte skolers sundhedsråd, der vurderer resultaterne på skolerne og tager stilling til, om der på forskellige fagområder skal justeres på den indsats, der gøres i forhold til børnenes fysiske sundhedstilstand. Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget Nedenstående tabeller viser udviklingen indenfor området fra 2010 til 2012, både total og indenfor hvert politikområde. Samtlige tal er i PL 2012 niveau. Total: Arbejdsmarkeds- & Regnskab Regnskab Regnskab Integrationsudvalget Nettoudgift p/l kr Forsørgelse Forsørgelse Regnskab Regnskab Regnskab Nettoudgift p/l kr Beskæftigelsesordninger Beskæftigelses- Regnskab Regnskab Regnskab ordninger Nettoudgift p/l kr Generelt Ny organisering af Jobcenter, Ydelseskontor og Borgerservice. Pr. 1. september 2012 blev ansvaret for Jobcenteret, ydelseskontoret og Borgerservice samlet ved én fælles chef under den nye enhed Job- og Borgerservice. Den nye enhed består efter ændringen af ca. 60 medarbejdere. Ændringen betød, at ledelsesniveauet reduceres med 1 leder. Da der er en stor sammenhæng i opgaverne i de tre enheder, var målet bl.a. ved at samle enhederne under én fælles leder, at der skabtes en entydig og klar ledelse, som kan sikre en effektiv og samstemt sagsbehandling til gavn for borgerne. Bl.a. overdragelse af opgaver og dermed personale til Udbetaling Danmark betyder, at enhederne bliver mindre, og dermed øges sårbarheden i opgaveløsningen. Dette kræver, at der hele tiden er fokus på at tilrette organisationen, så der fortsat er den rette størrelse på enhederne og den mest effektive organisering af opgaverne. Ved den nye organisering gives der bedre mulighed for, at sikre en endnu mere effektiv sagsbehandling for borgerne minimere snitflade problematikker løbende tilrette anvendelse af ressourcerne oprette et godt stabilt fagligt niveau mindske sårbarheden i opgaveløsningen, som ellers kan være et problem i en kommune af Lemvig Kom - munes størrelse.

18 18 SEKTORBESKRIVELSE Med den nye organisering vurderes, at Job- og Bor ger - service har endnu bedre mulighed for at løfte de kommende store reformer på arbejdsmarkedsområdet, samt at medvirke til at borgerne i Lemvig Kommune bliver bedre klædt på til de kommende obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger. Organisationsændringen betyder også, at Lemvig Kommune har endnu større mulighed for at leve op til KL s Fælleskommunale Borgerbetjeningsstrategi. En stra tegi som fokuserer på, at der skabes sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af de forvaltningsmæssige skel, og dette i en grad, så det for borgerne bliver nemmere at få løst sit problem et sted og helst digitalt. Akutpakken Den 31. august 2012 indgik Regeringen, LO, DA, AC, FTF og A-kassernes Samvirke en aftale om en særlig indsats for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge. Målet med aftalen er, at de ledige kommer i arbejde, inden retten til dagpenge mistes. Målgruppen for den særlige indsats er ledige, der har mindre en 26 uger tilbage af dagpengeretten og mister dagpengeretten inden 1. juli Ifølge aftalen skal A-kasserne og jobcentrene etablere et jobberedskab og hurtig kontakt til alle ledige sidst i dagpengeperioden. A-kasserne skriver til de ledige i målgruppen om at rette henvendelse til jobberedskabet hos henholdsvis A- kassen eller det lokale jobcenter. Har den ledige ikke reageret på brevet fra A-kassen inden for 1 måned, skal jobcentret rette henvendelse til den ledige. Den ledige kan således rette henvendelse til Job - beredskabet hos enten A-kassen eller jobcentret. De ledige i målgruppen har også ret til en personlig jobformidler, som kan hjælpe dem med at se muligheder, finde relevante job at søge, skrive ansøgninger, søge uopfordret og etablere netværk samt forberede den ledige på at gå til jobsamtaler. A-dagpenge-konsulenterne indgår alle i jobberedskabet i Jobcenter Lemvig. Lederen af Jobklubben på Job værk - stedet forestår den del af jobformidlingen, der vedrører selve jobsøgningen, mens 2 virksomhedskonsulenter blev taget ud af den almindelige daglige drift de sidste 3 måneder af 2012 for at forestå den virksomhedsrettede del af formidlingsopgaven. A-kasserne har pr. den 1. april 2013 skrevet til 159 ledige i Lemvig Kommune, som havde mindre end 26 ugers dagpengeret tilbage, og: 83 af de tilskrevne er mænd og 76 er kvinder En stor del er medlemmer af 3F (54 %), resten er fordelt over en lang række andre a-kasser 109 af de tilskrevne har henvendt sig til jobberedskabet i jobcentret og 72 heraf har ønsket en personlig jobformidler Status på målgruppen er desuden følgende pr. 1. april 2013: - 8 har genoptjent dagpengeretten - 14 har fået ansættelse i seniorjob - 4 er ansat i jobrotationsprojekter - 6 har valgt at gå på efterløn - 9 er i ordinær uddannelse - 39 har fået ordinært jobansættelse - 20 er sygemeldte - 15 modtager den særlige uddannelsesydelse - 3 modtager kontanthjælp. Arbejdsopgaven er løbende, mens Akut-pakken er gældende, indtil videre frem til sommeren Sideløbende med den øgede indsats for at få ledige i job, blev der indgået aftale mellem regeringen og ar - bejdsmarkedets parter om at opslå ledige jobs som akutjob, hvor de ledige, som står for at miste dagpengeretten, har fortrinsret. Det er derfor vedtaget, at alle ledige jobs i Lemvig Kommune opslås som akutjob. Projekter/indsatser På arbejdsmarkedsområdet har der i 2012 været gang i flere projekter. Internt i kommunen, på Moeskjærvej, er der projekt Milepælen for unge med psykiske vanskeligheder, samt kvindeprojektet, Hvor er min ost, for syge og ledige kvinder langt væk fra arbejdsmarkedet. Også i 2012 har sygedagpengemodtagere og sygemeldte kontanthjælpsmodtagere kunnet henvises til tilbuddet Fra Ramt til Aktiv på Tangsø Centret for at få forbedret deres helbredstilstand. Lemvig Kommune indgår sammen med nabokommunerne i et forskningsprojekt med fokus på stress og depression. Projektet retter sig mod sygedag pen ge - mod tagere, og løber frem til Det Lokale Beskæftigelsesråd har i 2012 givet midler til Projekt Realkompetenceafklaring, hvor forsikrede ledige får afklaret deres faglige færdigheder. På grund af de gode resultater er projektet nu integreret i de tilbud, som tilbydes ledige. Mange kontanthjælpsmodtagere, som har andre problemer end ledighed, er i virksomhedspraktik med mentorstøtte. Arbejdsmarkedsstyrelsen iværksatte i august 2012 et landsdækkende projekt, Projekt Brug for Alle, hvor kontanthjælpsmodtagere match 3, får deres sag be - handlet i et tværfagligt team med deltagere fra Sund - heds-, Social-, Undervisnings- og Arbejds mar keds om - rådet, og derefter laver Min plan. Projektet skal få borgerne til at tage ansvar for egen situation og dermed væk fra passiv forsørgelse. Projektet løber frem til 31. juli Forinden dette projekt blev iværksat, havde Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilget midler til projekt Kom godt

19 SEKTORBESKRIVELSE 19 i gang. Det er et projekt for unge ledige under 25 år, der er uden uddannelse. De unge undervises i almindelige skolefag og får samtidig mulighed for at prøve forskellige værkstedsfag, så de bedre kan beslutte hvilken uddannelsesretning, de vil gå i. Der er mentor tilknyttet projektet, som løber frem til sommeren Jobcentret satte i 2012 fokus på virksomhedernes mulighed for jobrotation, hvor en medarbejder sendes på efteruddannelse, mens en ledig overtager pladsen. Der ydes rotationsydelse til virksomheden til delvis betaling af de med ordningen forbundne udgifter, eller den ledige ansættes med løntilskud og løn. Jobrotation vil i 2013 have høj prioritet i Jobcentrets arbejde. Derudover gøres der brug af mangeartede tilbud til ledige og syge borgere - for at fastholde eller skabe muligheden for tilknytningen til arbejdsmarkedet, og både lokalt og centralt er der fokus på en virksomhedsrettet indsats for borgeren. Working in Lemvig II I 2012 startede Working in Lemvig II som efterfølger til det Working in Lemvig-projekt, der kørte fra 2010 til sommeren Denne gang er projektet en del af et stort regionalt projekt: Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II med International Community, Erhverv Aarhus som leadpartner, og involverer aktører fra alle 19 kommuner i Region Midtjylland. Formålet er at forbedre rammevilkårene for internationale tilflyttere, understøtte virksomheder i at modtage og fastholde internationale medarbejdere og deres familier samt styrke regionens internationale profil. Det brede samarbejde på tværs betyder, at de internationale tilflyttere oplever et fælles fokus, uanset hvor de bor i regionen. Projektet har fem overordnede fokusområder: Fokus på sociale og professionelle netværk Fokus på fritid og foreninger Fokus på netværk blandt virksomheder Fokus på internationale ægtefæller og studerendes kompetencer Fokus på videreudvikling af den offentlige service Projektet kører hele 2013 og overgår til almindelig drift med udgangen af februar Integration Ifølge fordelingstallet for 2012 skulle Lemvig Kommune modtage i alt 20 flygtninge. Udlændingeservice havde truffet afgørelse om, at der i 2012 ville blive foretaget kvoterejser til Nepal efter flygtninge fra Bhutan, Ma lay - sia efter flygtninge fra Burma samt Ecuador efter flygtninge fra Columbia. Der blev i 2012 ikke visiteret kvoteflygtninge til Lemvig Kommune. De flygtninge, Lemvig Kommune modtog i 2012, var alle visiteret fra flygtningecentre i Danmark. Ved slutningen af 2012 var der i alt i Lemvig Kommune modtaget 19 flygtninge fra Syrien og 1 fra Burma. Der er ved udgangen af 2012 i alt 60 flygtninge under den 3-årige integrationsperiode, deraf er 16 selvforsørgende og 3 ægtefællesammenførte. De ægtefællesammenførte er ligeledes omfattet af integrationsprogrammet. Forsørgelse Kontanthjælp Antallet af årspersoner på kontanthjælp har set således ud gennem de seneste år: År Antal Ovenstående tal var ved årets udgang. Antallet var ved årets begyndelse 246 modtagere. Der har i 2012 ikke været de store udsving i antallet. La ve - ste antal var 230 i juni måned og højeste var 249 i februar og marts måned. De overordnede regler for statsrefusion i 2012 var, at kommunen modtog 30 % statsrefusion af passive kontanthjælpsudgifter og 50 % til udgifter i forbindelse med aktive tilbud. Sygedagpenge Det gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere (ekskl. dagpengesager med 100 % statsrefusion) var i 2012 på 308,5. Tilsvarende tal var i ,3 og 304,6 i Der kom nye refusionsregler pr : 100 % refusion i sager til og med 4. uge. Staten yder 50 % refusion mellem 5. og 8. uge. Fra uge afhænger refusionsstørrelsen af aktiveringsindsatsen. Overordnede regler er, at der er 50 % refusion, såfremt der aktiveres, og 30 % såfremt der ingen aktivering finder sted. Der er fortsat ingen statsrefusion til sager over 52 uger. Udgifter til sygedagpenge (1.000 kr.) (Bruttoudg. i PL 2012 i hele kr.) Sygedagpenge Udgifter (brutto) (fra 5. til 52. uge) Sygedagpenge uden refusion (efter 52 uger) Udgifter med 100 % statsrefusion: Til lønmodt. hos forsikrede arbg Sygedagpenge i øvrigt Ved graviditet, barsel og adoption Udgifter i alt Antal løbende sygedagpengesager over 52 uger Over 52 uger 42,4 55,0 57,0

20 20 SEKTORBESKRIVELSE Førtidspensioner Et meget udgiftskrævende område er førtidspensioner. Den kommunale udgift vil stige over årene, idet alle nytilkendelser af pensioner finansieres med 65 % af kommunen og 35 % af staten. En meget stor andel af afgange vil forekomme på pensionstyper, hvor staten betaler 100 % eller typer med en delt finansiering på 50 % til kommunen og 50 % til staten. Af nedenstående skemaer ses udviklingen i antallet af personer på førtidspension med kommunal medfinansiering: Pensionstyper med 50 % refusion Antal Antal Antal dec. dec. dec Højeste og mellemste førtidspension Forhøjet alm. førtidspension I alt Pensionstyper med 35 % refusion (tilkendt før ) Antal Antal Antal dec. dec. dec Højeste og mellemste førtidspension Forhøjet alm. førtidspension I alt Pensionstyper med 35 % refusion (tilkendt efter ) Antal Antal Antal dec. dec. dec Førtidspension efter Økonomi- og Erhvervsudvalget Økonomi- og Regnskab Regnskab Regnskab Erhvervsudvalget Nettoudgift p/l kr Ændring Økonomi- og Regnskab Regnskab Regnskab Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og administration Erhverv og turisme Borgerservice I alt Nyt varme- og ventilationsanlæg samt samling af sekretariaterne på 1. sal Rådhusgade stod i renoveringens og ombygningens tegn. Det gamle varme- og ventilationsanlæg i den ældste del af rådhuset kunne næsten ikke mere, så det blev besluttet at foretage en udskiftning af hele anlægget. Arbejdet med at fjerne de gamle installationer, varmeog ventilationskanaler gik ikke lydløst og heller ikke støvfrit for sig. Det var noget af en prøvelse for personalet på visse tidspunkter, at skulle høre på diverse save, multicuttere og andre maskiner, der bestemt ikke var støjsvage. Samtidig var nogle dele af storrummet lukket ind i plast i et forsøg på at forhindre støvet i at komme ind til personalet og IT-udstyret. Det gav en vis form for drivhuseffekt i tilgift. Resultatet ser nu ud til at blive ret succesfuldt. Storrummet fremtræder helt anderledes med det sænkede loft, den nye belysning og det nye gulvtæppe. Når styringen af varme og ventilation kommer helt på plads, vil der være tale om en stor forbedring af arbejdsforholdene i lokalet. Tilsvarende kan siges om lokalerne på første sal. Ombygningen og indretningen af Rådhusgade 1, 2. sal gør ligeledes, at 2. salen i dag fremstår med lyse lokaler ikke mindst takket være glasskillevægge og åbne kontorer. I de nye lokaler er nu samlet Se kre tariatet for Familie og Kultur, Sekretariatet for Social/Sundhed og Arbejdsmarked samt Ud vik lings afdelingen. Desuden er der på samme etage et nyt mødelokale udvalgsværelse 3, der er udstyret med et Active Board. Der er plads til 16 mødedeltagere i lokalet. Giro d Italia kom til Lemvig Søndag den 6. maj 2012 var en lyserød festdag, da 2. etape af cykelløbet Giro d Italia gik gennem Lemvig Kommune. De 198 cykelrytterne og deres følge- og karavanebiler blev mødt af glade tilskuere langs den 50 km lange rute