Ergoterapi som bidrag til inklusion i folkeskolen

Transkript

1 Ergoterapi som bidrag til inklusion i folkeskolen ERGO 15 Odense, den 12. november 2015

2 Tænk, skriv og del Hvad er jeg særligt optaget af? Hvad er min motivation for at være her? Hvad håber jeg på at hente? Hvordan vil jeg bruge det, når jeg kommer hjem?

3 Vores formål Vi vil gerne dele vores erfaringer med jer. Vi vil gerne inspirere jer og inspireres af jer. Vi vil gerne synliggøre ergoterapi i forhold til inklusion.

4 Begrebsafklaring Integration: Har som mål at normalisere de anderledes. Hovedparten af udviklingsopgaven pålægges barnet. Rummelighed: Man kan være rummet uden at være aktiv deltager være på tålt ophold. Inklusion: Fokuserer på udvikling og læring gennem alles aktive deltagelse, hvor børns forskellighed er en central læringsbetingelse.

5 Den traditionelle dør Døren til skoler og institutioner Mangfoldighed

6 96 % målsætningen Mangfoldighed

7 96 % målsætningen Hvad nu? Mangfoldighed

8 96 % målsætningen Mangfoldighed

9 Inklusion 96 %

10 Mål for inklusionsarbejdet Minimum 96 % af børnene skal være i de almindelige tilbud. Det er ikke længere et spørgsmål, OM børn skal inkluderes. Det er et vilkår. Det skal de. Spørgsmålet bliver så: Hvordan skaber vi deltagelse for alle?

11 Inklusion Inklusion forstås i Børn og Unge i Herning Kommune på følgende måde: Inklusion omfatter såvel fysisk integration som socialintegration, og der er såvel et omsorgs- som et udviklingsperspektiv. Inklusion er en proces, hvor der er fokus på udviklings- og omsorgsmiljøet og de sociale fællesskaber. Det er således udviklings- og omsorgsmiljøerne, der skal tilpasses barnet såvel som barnet skal lære at begå sig i de mange arenaer og fællesskaber, som der naturligt hører med til at være barn, ung og voksen. Tilpasningen skal ikke alene ske til børn med særlige behov, men til alle børn, idet alle børn opfattes med forskellige/særlige behov.

12 Forudsætning for inklusion Hvis vi for alvor skal vende udviklingen og inkludere flere børn i de almindelige sociale fællesskaber, skal der ske omfattende forandringer, som indebærer en grundlæggende ændring af vores mind-set eller verdensanskuelse, af vores måde at være på, at arbejde på og relatere os til hinanden på. (Strand, 2011)

13 En definition på ergoterapi Ergoterapi er den kunst og videnskab, Der muliggør engagement i hverdagslivet gennem betydningsfulde aktiviteter Der sætter mennesker i stand til at udføre de betydningsfulde aktiviteter Der understøtter sundhed og trivsel Og som muliggør et retfærdigt og inklusivt samfund, hvor alle mennesker kan deltage med deres fulde potentiale i hverdagslivets betydningsfulde aktiviteter. (Townsend, Elizabeth A. og Polatajko, Helene J.: Menneskelig aktivitet II, 2009)

14 Som fod i hose

15 Forventninger til PPR PPR medarbejdere forventes i dag at være en art inklusionsarkitekter, hvis primære opgave er at hjælpe pædagoger og lærere med at skabe og designe inkluderende læringsmiljøer for børnene. (Szulecicz og Tanggaard, 2015)

16 Se og hør Eigil Jensen, leder af PPR Lyt efter hvad Eigil konkret siger, at ergoterapi kan

17 Udfordringer Forvaltningsstrukturer med stigmatiserende effekter Strukturer i forvaltningen kan være med til at forstærke eksklusion fx ved et skel mellem almen og specialområdet. Barnet konstrueres som et særligt barn med særlige behov, der kræver særlig viden og metoder, som kun kan etableres gennem særlige foranstaltninger med særligt uddannet personale. Det er en udbredt praksis for tildeling af støtte, at det er beskrivelser af fejl og mangler ved det enkelte barn, der udløser støtteforanstaltninger. Derved individualiseres problemet, og udviklingsopgaven placeres hos det enkelte barn, mens dets sociale miljø ikke udsættes for tilsvarende kritiske analyser eller mødes med samme krav om forandring. (Bent Madsen, 2009)

18 Hvad møder vi derude i sagsarbejdet? Det har vi ikke ressourcer til. Det ved vi ikke nok om Det har vi prøvet. Hvad med de 26 andre? Der er også andre børn i klassen, som har særlige behov.

19 Hvad møder vi også derude? Det har jeg aldrig tænkt på før. Det vil jeg prøve. Det kan jeg sagtens. Det bliver spændende. Det, tror jeg, vil virke. Det vil være godt for alle.

20

21 Vores tilgang Vi - og ergoterapien - kommer med et inkluderende menneskesyn vi har et anerkendende syn, positive forventninger til børn og voksne. Ergoterapi er konkret helt ned i praksis ned i den enkelte aktivitet. Vi arbejder konsultativt med baggrund i systemteori og socialkonstruktionisme.

22 Vores tilgang Vi er forstyrrende og faciliterende, forandring kan ikke dikteres. En anderledes-vidende position - ikke en bedrevidende. Komplementær relation. Aftageren ofte i afmagt - vi har roen og troen. Vi har fokus på muligheder.

23 Om de ergoterapeutiske redskaber, vi anvender Vi har meget bevidst valgt redskaber, der anerkender børns forskelligheder. Vi ser barnet i dets naturlige miljø. Vi har fokus på at optimere barnets muligheder for deltagelse ved at justere og bevidst tilrettelægge omgivelser og aktiviteter. Vi arbejder med de voksne omkring barnet.

24 PEO person, environment, occupation Barn Aktivitetsudøvelse Omgivelser Aktiviteter (Fremme af menneskelig aktivitet, 2002)

25 Det handler om justeringer

26 Tidlig indsats Inklusion starter FØR skolealderen. Vi skal tidligt på banen inden det hele lander hos barnet. Vores indsats er også i hjemmet, sundhedsplejerskens åbent hus, vuggestuen, dagplejen og børnehaven.

27 Inkluderende forældre

28 Vores redskaber og metoder Kurser og oplæg Arbejdsmødemodellen Sensorisk profil School AMPS ESI Rapporter

29 Kurser og oplæg Møde de lærere, som mener, de er dårligt rustet til at varetage inklusionsopgaven. Er med til at skabe fortrolighed med inklusionstanken og inklusionssproget. Med til at etablere netværk på tværs. Åbne op for nye perspektiver og handlemuligheder. Gøre inklusionsbegrebet meget konkret og praksisnært.

30 Et konkret inkluderende projekt Henvendelse fra en klasselærer i 1. klasse, der ønskede at omsætte viden fra en temadag i forhold til at tilpasse læringsaktiviteter og læringsmiljø til klassen med udgangspunkt i viden om børns forskellige sansebearbejdningsmønstre. Konkret arbejdede vi med: indretning af klasselokalet. samme læring gennem forskellige aktiviteter. lærerens forskellige positioner.

31 Se og hør Annette Mundbjerg, lærer på Vinding skole Lyt efter, hvad Annette konkret siger, at hun er blevet inspireret til Hvilke effekter, fortæller hun, at det har på børnene?

32 COPM som ramme for konsultative processer i PPR Else Nyborg Christensen og Anne-Grethe Dahl Johansen Specialergoterapeuter Børn, PD

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50 Arbejdsmødemodel et inkluderende redskab Inddrager de betydningsfulde voksne omkring barnet. Empowerment til de voksne. Fra udfordringer til håb, mål og handlemuligheder. Fra diffus bøvl til konkrete tiltag efter 1. møde. Intet er for stort, intet er for småt. For alle, til alle. Processen er med til at placere ansvaret og handlemulighederne hos de nære og betydningsfulde voksne. Processen er med til at flytte problemet væk fra barnet.

51 Sensorisk profil Et ergoterapeutisk redskab, der undersøger sammenhængen mellem et barns adfærd i dagligdagen og barnets måde at opfange, bearbejde og reagere på sanseindtryk på. Bruges for at skabe forståelse for et barns adfærd og imødekomme dets behov.

52 Sensorisk profil Høj Passiv Selvregulerings kontinuum Aktiv Neurologisk tærskel kontinuum Lav (Gengivet efter Dunn, 2014)

53 Case eksempel Christian

54 Case eksempel Christian

55 Sensorisk profil anvendt som et inkluderende redskab ALLE mennesker har et sansebearbejdningsmønster også lærere og forældre Det handler om, at verden skal være et rart sted at være for alle. Redskabet giver de voksne forståelse for forskellighed. Ny forståelse giver mulighed for at handle anderledes. Vi samler de betydningsfulde voksne omkring barnet til fælles forståelse og samarbejde. Barnet tages ikke ud af miljøet.

56 Se og hør Susanne Madsen, lærer på Aulum Kristne Friskole Lyt efter, hvad Susanne konkret siger, at hun oplever, at ergoterapien bidrager med i forhold til inklusion. Hvilke effekter, fortæller hun, at det har på hende som lærer? Hvilke effekter, fortæller hun, at det har på børnene?

57 School AMPS School AMPS er et standardiseret ergoterapeutisk observationsredskab, der vurderer kvaliteten af udførelse af førskole / skoleopgaver.

58 School AMPS Starter med et interview med barnets pædagog / lærer. Opgaverne stilles af den kendte voksne (pædagogen / læreren). Udføres i barnets naturlige miljø. Opgaverne skal matche de standardiserede kriterier for School AMPS opgaver.

59 School AMPS anvendt som et inkluderende redskab Barnet ses i dets naturlige miljø. Redskabet giver de voksne ny forståelse. Peger på, hvilke didaktiske strategier læreren kan anvende. Peger på, hvordan miljø og aktivitet kan tilpasses. Peger på, hvor og hvordan læreren kan sætte ind med undervisningsdifferentiering.

60 ESI Evaluering af social interaktion ESI er et standardiseret ergoterapeutisk observationsredskab, der vurderer kvaliteten af barnets sociale interaktion, mens det indgår i nødvendige og betydningsfulde sociale aktiviteter i dets naturlige miljø.

61 ESI anvendt som et inkluderende redskab Barnet ses i naturlige aktiviteter i dets naturlige miljø. Redskabet giver de voksne ny forståelse. Peger på, hvordan miljø og aktivitet kan tilpasses. Peger på, hvor og hvordan læreren kan støtte barnet i sociale interaktioner.

62 Se og hør Lene Næss Kjærsgaard, mor til Mille og Emil Lyt efter, hvad Lene konkret siger, at ergoterapien giver dem som forældre. Hvilke effekter, fortæller hun, at det har på børnene?

63 Rapporter anvendt som et inkluderende redskab Opbygning af rapporter - Baggrund for henvendelse til ergoterapeuten. - Barnets styrker og interesser. - Hvordan ser barnets aktivitetsdeltagelse i læringsmiljøet ud nu? - Hvordan ønsker forældrene og læreren, at barnets aktivitetsdeltagelse skal se ud? - Den ergoterapeutiske vurdering. - Hvordan kan vi støtte barnets deltagelse i skolen.

64 Rapporter anvendt som et inkluderende redskab Eksempler på konkrete sætninger i rapporter konkrete strategier, som kan gavne barnet og samtidig passe ind i klassens aktiviteter og rutiner. Peter har større mulighed for at fordybe sig i arbejdet i Stavevejen, når det er visuelt tydeligt for ham, hvad han skal og hvor meget. Peter har større mulighed for at lykkes med at lege i frikvarteret, når de voksne hjælper børnene i klassen med at lave lege-makker aftaler inden frikvarteret. Peter har større mulighed for at finde sine fag-mapper i skoletasken, når lærerteamet har indført, at danskmapper er grønne og matematikmapper er gule.

65 Se og hør Henrik Thoftgaard, leder af Aulum Kristne Friskoles Daginstitution Lyt efter, hvad Henrik konkret siger, at han oplever, at ergoterapien kan bidrage med i forhold til inklusion og noter det på dit ark.

66 Nye veje Sammen finder og skaber vi nye veje at gå i forhold til det, pædagoger, lærere og forældre ønsker at forandre.

67 er vi på vej hen? Ergoterapeuter

68

69

70 Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør om det kan det er en egenskab ved fællesskabet. (Bent Madsen, 2011)

71 Min læring Hvad tager jeg med herfra? Hvad vil jeg hjem at gøre? Hvad er mit første skridt?