Af Christopher Arzrouni. med en fortid som chef for sikkerherdstjenesten i et demokratisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Christopher Arzrouni. med en fortid som chef for sikkerherdstjenesten i et demokratisk"

Transkript

1 Taburetten 4/ /09/01 9:38 Side 3 aburetten NR. 5. SEPTEMBER 2001 Hykleriet om Israels ambassadør 3 Kulturnat i København Det vælter med tilbud. Besøg Venstre på Christiansborg, eller besøg VU i Nørrevoldgade. Oplev Venstres Warroom i København i lokalerne på Trommesalen 7, eller tag på rådhuset og besøg Borgerrepræsentationsgruppen. 4 Finansloven Læs om ansvarlighedsmyten i dansk økonomisk politik, og om regeringens kyniske camouflage. Køb nu - betal senere! - Det er regeringens finanslovsforslag i en nøddeskal. taburetten afslører hykleriet i debatten om den nye israelske ambassadør Carmi Gillon. Danmark modtog sidste år en ambassadør, der har langt mere problematiske gerninger på samvittigheden. Hvad er værst? En israelsk ambassadør, Carmi Gillon Af Christopher Arzrouni med en fortid som chef for sikkerherdstjenesten i et demokratisk land? Eller en russisk ambassadør, Nikolay Bordyuzha, med en fortid som generaloberst i KGB? KGB's undertrykkelse Hvis nogen skulle have glemt det, så var KGB det magtinstrument og voldsapparat, som lederne af Sovjetunionens kommunistiske Parti (SUKP) havde til rådighed for at beherske sovjetsamfundet. KGB's opgave var at overvåge det sovjetiske samfund på alle niveauer og slå til mod oppositionelle af enhver afskygning. Men organisationen holdt også øje med de øverste partiledere. Siden midten af 1970'erne fulgte KGB særlig nøje med i de gryende nationalistiske strømninger i de enkelte unionsrepublikker. Desuden administrerede KGB hele tvangsarbejdssystemet. Det skete gennem underafdelingen Gulag. Hemmeligheder I perioden var kammerat Nikolay en af de højest rangerende officerer i KGB. Det har ikke været muligt for os at finde ud af præcis, hvad han bedrev. På de russiske udenrigsministeriums hjemmeside, står der ikke engang at Nikolay Bordyuzha har været topofficer i KGB. Heller ikke, at han fik sin eksamen fra Novosibirsk Militære Efterretningsakademi i Lidt mere kendt er det, at Nikolay Bordyuzha også har en fortid som medlem af Ruslands sikkerhedsråd. Dette sikkerhedsråd havde ansvaret for at nedkæmpe den tjetjenske opstand. Det skete (og sker stadig) med en utrolig grusomhed på begge sider. Amnesty International oplyser i sin rapport om Rusland fra 2001, at tusindvis af civile er blevet slået ihjel og at der har været mange rapporter om tortur og summariske henrettelser. Eksemplets magt Ambassadør i Danmark Kammerat Nikolays seneste post i Rusland var som chef for præsident Jeltsins sekretariat. Bordyuzha blev angiveligt fyret, fordi det blev u- klart om Bordyuzha støttede præsidenten eller daværende premierminister Primakov en anden tidligere KGB-mand. I Danmark kender hykleriet ingen grænser. Venstrefløjen fordømmer Israels nye ambassadør i Danmark, Carmi Gillon. Men den drømmer ikke om at stille kritiske spørgsmål til andre ambassadører i Danmark. Måske fordi der er tale om gamle venner? Af Peter Brixtofte, borgmester i Farum Kommune 5 Kommunesammenligning Vor udsendte medarbejder sætter spørgsmålstegn ved om man får nok for sine kommunale skattekroner og beretter om frit valg i kommunerne. Du kan også læse om Danmarks dyreste kommune - Albertslund. 6-7 Öresundsregionen Kjell-Arne Landgren, borgmester i Malmö giver sine visioner for regionen, og Administrerende direktør i Diamler- Chrysler, Anders Sundt Jensen, fortæller om virkelighedens problemer mellem to lande hvor embedsmænd og politikere ikke vil samarbejde Flere kommuner har for længst bevist, at det kan lade sig gøre at føre liberal politik ind på rådhusenes støvede gange. Kommuner som Græsted-Gilleleje, Greve, Lejre og Assens har på hver sin måde vist vejen. I Farum Kommune er vi også nået langt efter flere perioders ihærdig indsats. Et højt serviceniveau og en lav skatteprocent skabes nemlig ikke over en nat. På den anden side kan liberale kommunalpolitikere komme langt ved at bruge de erfaringer, som vi har gjort. I Farum Kommune startede indsatsen allerede i begyndelsen af 1980'erne, hvor kommunen var ved at gå fallit efter for mange års socialdemokratisk styre. Ved kommunalvalget i 1985 havde borgerne fået nok, og Venstre kunne herefter begynde en langsigtet genopretningspolitik. Venstre rydder op Genopretningspolitiken har betydet, at serviceniveauet er blevet genskabt og forbedret, så Farum ifølge Indenrigsministeriets nøgletal nu har landets højeste serviceniveau. Samtidig er det lykkedes at reducere skatterne kraftigt. I 1984 var det samlede beskatningsniveau i Farum Kommune på 21,52 procent. I dag er beskatningsniveauet på 19,44 procent og til næste år falder det yderligere, når vi sætter skatten ned igen. Hvordan kan det lade sig gøre? For det første er administrationsomkostningerne reduceret til et minimum. I starten af 1980'erne var der over 220 ansatte på rådhuset, i dag er der under 80. Reduktionen er foretaget samtidig med, at alle medarbejdere har haft en tryghedsaftale. Ingen er derfor blevet fyret på grund af rationaliseringer. Farums administrationudgifter er 25 procent lavere end landsgennemsnittet. For det andet er de passive udgifter til forsørgelse massivt lavere i Farum end i resten af landet. Vi indførte en effektiv beskæftigelsespolitik i slutningen af 1980'erne, hvor alle der ønsker bistandshjælp skal yde noget for pengene. Det kan være jobtræning, arbejde eller danskundervisning. Alene på denne konto sparer kommunen ca. 60 mill. kr. om året. For det tredje er Farum suverænt den kommune, der udliciterer mest. Ifølge Indenrigsministeriets Nøgletal udliciterer Farum Kommune 3,5 gange mere end den gennemsnitlige kommune. Vi har blandt andet udliciteret hele det tekniske område, plejehjemmet, rengøringen, en række dagsinstitutioner samt dele af administrationen. Gennem udlicitering sikrer Farum Kommune et højt og veldefineret serviceniveau til den lavest mulige pris. Der er naturligvis flere forklaringer på, hvorfor Farum Kommune har kunne opnå så gode resultater. Salg af bygninger, en strategisk erhvervspolitik samt en offensiv kultur- og idrætspolitik har på forskellig måde bidraget til resultatet. Kom til Farum Alle kan ved selvsyn komme til Farum og se resultaterne af vores politik. Mange af resultaterne er meget synlige i form af nye eller gennemrenoverede kommunale bygninger og institutioner. På kommunens hjemmeside kan man i ø- vrigt også se resultaterne i form af en lang række videooptagelser. Afslutningsvis skal et par af de mere usynlige resultater nævnes. Kommunen har nemlig en af landets højeste kassebeholdninger målt pr. indbygger samtidig med, at Farum er landets eneste kommune uden nogen gæld. Liberal politik betaler sig!

2 Taburetten 4/ /09/01 9:38 Side 4 Telefonliste Københavns Amt Lars Stolshøj tlf Homepage: Formand for amtsrådsgruppen Bent Larsen tlf.: Gentofte Inés Wandel tlf.: Folketingskandidat Tove Fergo, MF tlf.: Lyngby Helge Sølgaard tlf.: Folketingskandidat Flemming Oppfeldt Ballerup Ole Jørgensen tlf: Folketingskandidat Pia Larsen, MF tlf.: Glostrup Hans Chr. Ellegaard (konst.) tlf.: Folketingsmedlem Anders Fogh Rasmussen, MF tlf.: Hellerup Hans-Georg Nielsen tlf.: Folketingskandidat Tove Fergo, MF tlf.: Gladsaxe Vibeke Nielsen tlf.: Folketingsmedlem Gitte Lillelund Bech, MF tlf.: Hvidovre Bent Hansen tlf.: Folketingskandidat Johnny Winsløw tlf.: Amager Tove Malzer tlf.: Folketingskandidat Marion Pedersen tlf.: Rødovre Lis Lykke tlf.: Folketingskandidat: Kjeld Danneskjold- Samsøe tlf.: VU i Storkøbenhavn Peter Larsen tlf.: LANDBRUGSMØDE med Chr. Mejdahl Den 26. september 2001 kl på Havholm (fam. Thygensen), Nonnemosen 10, Smørum Øvre Vi ser på marker og maskiner til planteavl Lettere bespisning med drikkevarer Foredrag og diskussion v/ Chr. Mejdal Kaffe og afslutning. Pris kr. 40,- pr. person. Tilmelding til Bent Lyngsø på tlf (aften). A NMELDELSE: "Det bliver sagt" Af Bodil Kruse, "Det bliver sagt" - sådan lyder titlen på Kristian Ditlev Jensens bog, der udkom i juni måned d.å. Bogen er hans beretning om seksuelle overgreb fra en pædofil mand. Overgrebene stod på fra drengen var ni til han var 13 år. I debatten om seksuelle overgreb på børn er det sjældent, at børnenes stemme bliver hørt. Her får vi beretningen om, hvad drengen blev udsat for, hvem der svigtede og hvem, der tav stille - og hvilke konsekvenser det har haft for drengen langt op i voksenalderen. Bogen er isnende klar i sin afdækning af hele forløbet og den er samtidig præcis i sin beskrivelse af forfatterens baggrund i det han kalder samfundets næstnederste trin. Begge forældre har 7 års skolegang bag sig og har haft ufaglært arbejde på slagteri og med rengøring. Forfatteren har selv udtalt, at han ønsker at bogen må føre til politisk handling. Her kan man pege på, at der stadig er en forening, der kalder sig "Pædofilgruppen". Tilsyneladende kan den stadig virke lovligt, selvom dens formål strider mod straffeloven. Her bør mennesker fra Venstre gribe ind. Videre kan man pege på, at børneporno i dag kan spredes via Internettet, og at den teknologiske udvikling her har en grim skyggeside, som rammer børn. Jeg kunne ønske, at de mennesker, der er valgt af Venstre rundt omkring vil gå foran i kampen for at beskytte børn mod disse overgreb. Bogen bør læses af alle, der har med børn og unge at gøre. Gentofte Venstres traditionelle Gule-ærter møde holdes igen i år på Jægersborg kaserne, Jægersborg Allé, Gentofte Torsdag, den 10. oktober, kl Jens Hald Madsen, Venstres udenrigspolitiske ordfører, medlem af Folketinget og af Roskilde kommunalbestyrelse, orienterer om Folketingets åbningsdebat. Der serveres gule ærter med tilbehør, pandekager m. is og syltetøj, kaffe og småkager samt 2 øl eller vand. Snaps kan købes særskilt. Pris : kr Bindende tilmelding senest d. 5. oktober til: Regitze Fløystrup, tlf Aage Rask-Pedersen, tlf eller Inés Wandel, tlf Høstfest i Ledøje-Smørum Fredag den 2. november kl i Ledøje forsamlingshus, Gl. Bakkevej 6, Ledøje. Middag med efterfølgende musik og dans til kl Entré kr. 200 (alle er velkomne) Fra kl er der rundvisning blandt landsbyens gamle smukke huse. Tilmelding senest den 20. oktober 2001 til: Bent Lyngsø på tlf (aften). HØSTFEST

3 Fællessiderne 4/ /09/01 10:09 Side 1 Behov for en sag Nyrup havde bekendtgjort, at folk gider ikke høre på politik i sommerferien, og mange af hans egne partimedlemmer synes i første omgang at have taget ordene til sig. Andre partier holdt sig ikke tilbage; agurketiden skal udnyttes fornuftigt. Hen over sommeren udviklede den politiske stemning sig nok ikke helt som Statsministeren havde håbet, og om han har været glad for, eller ked af, den selvordinerede sommermundkurv, kan man kun gisne om. Efter Lykketofts kraftige kritik af Israel i forsommeren, et det nærmest komisk, at redningen skulle komme fra den kant det efterhånden berømte interview med Carmi Gillon. Efter en moderat journalistisk tilpasning var scenen sat: I rollen som en glorværdig forkæmper for menneskerettigheder var Enhedslistens Søren Søndergård sikret massiv og ukritisk mediedækning. Kom og hils på Venstres formand Anders Fogh Rasmussen. Få en snak med Borgmester Søren Pind. Mød Venstres "top"-politikere på Christiansborg og Rådhuset. Mød nogle af Venstres kandidater til kommunalvalget. Vær med i sjove quiz'er. Deltag i vore konkurrencer og vind store præmier! Sort Besøg Venstre og VU under kulturnatten i København 12. oktober 2001 kl Her finder du os under kulturnatten: Christiansborg - Venstres gruppeværelse på 2. sal. Københavns Rådhus - I forhallen ved Rådhusets hovedindgang. Trommesalen - Venstres lokaler - Trommesalen 7 Nørre Vold - VU's lokaler - Nørre Voldgade 82, 4. Søren Pind Mens diskussionen for og imod diplomaters immunitet bølgede frem og tilbage i medierne forholdt både Stats- og Udenrigsministeren sig tavse. Det blev Frank Jensen, der første gang brød regeringens tavshed. Med meldingen om at Gillon ikke ville være beskyttet af sin diplomatiske immunitet, sørgede han for at holde bolden i luften, indtil Lykketoft gav bolden endnu et spark opad, da han senere dementerede Justitsministerens udmelding. Vi byder på en forfriskning. I øvrigt byder vi på andre spændende overraskelser, som først afsløres på selve aftenen. På 10 centrale steder i København vil Venstres kandidater uddele en løbeseddel med program for Venstres arrangementer. Anders Fogh Rasmussen Det er en skam, at opfindsomheden ikke rakte til en afledningsmanøvre, der kunne være gennemført uden at skade Danmarks anseelse. Rasmussens Skattedag Af Jens Frimand BELÆGNINGSOPGAVER UDFØRES Vi finder en løsning på Opretning / omlægning / nylægning af indkørsel, terrasse, gange, trapper eller andre opgaver. Aftal tid til en besigtigelse af opgaven stor eller lille: / AGRO-Service v/nis Petersen, Nørreskovvang 57, 3500 Værløse Skatteborgerforeningen har fornøjelsen af at præsentere "Rasmussens Skattedag", en både nøgtern og humoristisk gennemgang af en almindelig danskers skattedag. Rasmussens Skattedag fortæller om både skjulte og ikke-skjulte skatter vi som almindelige skatteborgere støder på hver eneste dag. Navnet Rasmussens er naturligvis hel tilfældigt valgt. Det er de mange skatter Rasmussen skal betale imidlertid ikke. De er resultatet af 30 års mangel på politisk mådehold. Læs den! Rasmussens Skattedag kan bestilles hos Skatteborgerforeningen på tlf.: , fax.: eller Du kan også skrive til foreningen på adressen: Skatteborgerforeningen, Postboks 2276, 1025 København K

4 Fællessiderne 4/ /09/01 10:09 Side 2 Sort Venstres finanslovsoplæg: Brede aftaler om velfærd Af Thor Pedersen (MF), Venstres finansordfører På mange måder er der blevet byttet rundt på de traditionelle roller mellem regering og opposition i det seneste års tid. Man skulle næsten tro, at regeringen allerede var gået i opposition. Den lægger ufinansierede forslag på bordet. Og i mangel på egne ideer sidder regeringen og venter på oppositionens forslag. Og finansiering. Det danske samfund har brug for forandring nu. Der skal sættes ind nu. Det kræver handling. Evnen til fornyelse. Og modet til at turde tage fat om problemerne. Det mod er der i Venstres udspil til næste års finanslov, som er et oplæg til fornyelse, fastholdelse og udbygning af det danske samfund. Venstre lægger vægt på at få løst de akutte problemer med lange ventelister og for ringe offentlig service: En kvart million danskere venter i øjeblikket mere end tre måneder på at få behandling på sygehusene. Mange familier har svært ved at få passet deres børn og kan ikke få dagligdagen til at hænge sammen. Ældre oplever, at hjemmehjælpen udebliver og må leve med ikke at der ikke bliver gjort rent, og at de ikke får vasket tøj. Venstre har en række forslag til bedre velfærd, som bygger på følgende principper: Alle skal frit kunne vælge, hvor og fra hvem den offentlige service skal leveres. Patienterne skal kunne vælge det sygehus, hvor der er de bedste muligheder for behandling. Børnefamilierne skal have 12 måneders barselsorlov og frihed til selv at tilrettelægge orloven, så den passer bedst muligt ind i familiens hverdag. De ældre skal have en ordentlig pleje og omsorg med et menneskeligt ansigt, og de skal selv kunne vælge om hjemmehjælpen skal komme fra kommunen eller et privat firma. Alle skal have lige muligheder for offentlig service, uanset pengepungens størrelse. Den offentlige betaling for behandling skal følge patienterne, så de kan blive behandlet på et privat sygehus eller i udlandet, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for en given tidsramme. Børnefamilierne får penge med, så de selv kan vælge, hvem der skal passe deres børn. O.s.v. Kronefinansiering nødvendig Venstre vil sikre en ansvarlig økonomisk politik. Alle forslag er finansieret krone for krone. Det gælder også flere penge til sygehusene, længere barselsorlov og løft til ældreplejen: 1,5 milliard kroner til kortere ventelister findes ved at mindske stigningen i udgifterne til udviklingsbistand. Det handler om at få mere kvalitet i bistanden til de fattigste lande, som har brug for vores hjælp. Danmark er med i verdens elite, når det drejer sig om at yde bistand. Det skal vi fortsat være. Men det er vores ansvar at yde hjælp til selvhjælp og styrke vækstbetingelserne for demokrati og menneskerettigheder. Det gør vi ikke ved at støtte diktaturer, hvor der igen og igen bliver set stort på de mest elementære menneskerettigheder. Og hvor pengene ikke kommer de fattige og trængende til gode. Udgifterne på 1,4 mia. kr. til forlængelse af barselsorloven finansieres ved at få flere i rigtige jobs og mindre hovedløs aktivering. På den måde kan der spares 1,5 mia. kr. Alt for mange projekter er til ingen verdens nytte. Hovedløs aktivering er en hån mod de ledige, og det forhindrer virksomhederne i at få ansat kvalificeret arbejdskraft. 1/2 milliard kr. til at give hjemmeplejen et mere menneskeligt ansigt finansieres ved at tage fat om den knopskydning, der er sket i staten, i form af nye råd, nævn og puljer. Antallet af råd, nævn og puljer er voksen med næsten to en halv gang siden Flere råd, nævn og puljer er i dag enten overflødige eller de har overlappende formål og funktion. Hertil kommer, at flere af disse institutioner med fordel kan lægges ind under relevante ministerier eller styrelser. Venstres oplæg til forhandlinger om finansloven for 2002 indeholder en række konkrete forslag til forbedring af regeringens forslag til finanslov for Der er tale om udvalgte områder, hvor Venstre lægger op til brede og holdbare politiske aftaler. Regningen er på vej Af Christopher Arzrouni Regeringens finanslovsforslag er ufinansieret. Regninger på mindst 2,8 mia. kr. er på vej. "Køb nu betal senere". Det er regeringens finanslovsforslag i en nøddeskal. Alligevel kalder finansminister Pia Gjellerup forslaget for "snusfornuftigt". Hvad er der egentlig snusfornuftigt ved, at regeringen forslår en masse nye initiativer og tager æren for dem men gemmer regningen til senere forhandlinger? Myten om ansvarlighed Gennem det seneste års tid har regeringen gang på gang angrebet Venstre for at være et uansvarligt parti, der fremsatte ufinansierede forslag. Nu har regeringen selv fremsat et finanslovsforslag uden at beskrive, hvordan en række nye initiativer skal betales! "Det må vise sig under forhandlingerne," siger finansminister Pia Gjellerup. Regeringen foreslår nye initiativer på boligområdet, for de socialt svageste, for forskningen o.s.v. Men de nye initiativer er ikke finansieret. Pengene skal findes i løbet af forhandlingerne senere på året. Regeringen skal oven i købet også finde penge til en forlængelse af barselsorloven, som slet ikke er indeholdt i regeringens finanslovsforslag selvom regeringen ellers havde sagt, at den også var med på ideen. Alt i alt ligger der regninger på mindst 2,8 mia. kr. og venter på at blive sendt afsted til borgerne. Regeringen har antydet, at pengene skal findes gennem nye afgifter på borgere og erhvervsliv. Både SF og Enhedslisten har allerede krævet, at Gjellerup koncentrerer sig om at hente pengene ind hos virksomhederne. Men hér er det vigtigt at huske, at borgerne under alle omstændigheder kommer til at betale. Virksomhederne kan bare hæve priserne. Kynisk metode Vent med regningen. Og lad som om, virksomhederne betaler i sidste ende. Den metode er ikke ny. De senere år har Mogens Lykketoft forsøgt sig med samme smarte trick. Han har fremsat en masse nye forslag uden at fortælle, hvor pengene skulle komme fra. På den måde har regeringen taget æren for de nye goder og til gengæld forsøgt at fedte ansvaret for nye skatter og afgifter af på oppositionen ikke mindst Venstre. Heldigvis er Venstres skattestop et tegn på, at man har gennemskuet Lykketoft kyniske metoder. Desværre er der bare udsigt til, at regeringen vil kunne få det meste af sit finanslovsforslag igennem med venstrefløjen og CD. Sådan gik det sidste år. Og mon ikke CD igen i år er til fals? Camouflage Regeringen gør meget ud af at bilde folk ind, at dens nye initiativer er store og ambitiøse. Men faktisk lover regeringen meget mere, end den kan holde. Den har alt i alt sat én milliard kroner af i en pulje, som både skal bruges til forskning, de socialt svageste, regionaltpolitik, erhvervslivet o.s.v. Hvis en forsker ønsker mere, kan regeringen bare pege på den lille pulje og sige: "Ja, se, vi har tænkt på dig". Og det samme hvis en erhvervsmand eller en socialrådgiver har et eller andet på hjerte. Det er igen en smart måde at bilde folk ind, at regeringen har alle de rette hensigter. Når pengene er fordelt kan regeringen så sige: "Vi havde tænkt på jer, men de borgerlige ville ikke være med". I de kommende måneder bliver det vigtigt at afsløre regeringens dobbeltspil. Valgkampen er for længst gået i gang.

5 Fællessiderne 4/ /09/01 10:09 Side 3 En broget flok Christiansø Skagen Hasle Allinge-Gudhjem Hirtshals Rønne Frederikshavn Åkirkeby Neksø Sindal Af Edith Thingstrup, byrådsmedlem, Ledøje-Smørum Løkken-Vrå Hjørring Sæby Brønderslev Læsø Pandrup Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Forud for kommunalvalget beskriver taburettens udsendte medarbejder, hvordan de enkelte kommuner klarer sig i forhold til hinanden. Udgangspunktet er "kommunale nøgletal 2001" Kommunerne i Københavns amt er en broget flok. De fleste er styret af socialdemokrater, nogle af konservative og en enkelt af Venstre, nemlig Søllerød. Søllerød har også den laveste udskrivningsprocent (19,1 pct.) mens de socialdemokratiske kommuner Ballerup og Hvidovre ligger i top (21,4 pct.). En hel del socialdemokratiske kommuner har dog en udskrivningsprocent på 20 eller derunder. Det gælder Brøndby, Glostrup, Herlev, Albertslund og Tårnby. Og to konservative kommuner ligger i den "tunge ende" nemlig Ledøje-Smørum og Vallensbæk med 20,9 pct. Med hensyn til ejendomsskatterne er billedet dog mere entydigt. De socialdemokratiske kommuners grundskyldspromille ligger i top, mens de borgerliges ligger i bund. Albertslund opkræver de maksimale 24 promille, mens Gentofte opkræver de minimale 6 promille. Noget for pengene? Hvad får man så for sine skattekroner? Det kan man måle på mange måder. En helt overordnet måde er at se på "det beregnede skatservice forhold". Det siger noget om, hvor megen skat man betaler, for den service, man får. Landsgennemsnittet er på 1,0. Hvis kommunens tal er på under 1,0 får man relativt mere service for pengene. Kommuner som Brøndby (0,80), Værløse (0,84) og Søllerød (0,86) er øjensynlig gode til at give borgerne noget for de penge, som de betaler i skat. Generelt kniber det desværre lidt mere i Ishøj (1,01), Albertslund (1,00) og Ledøje-Smørum (0,98). En anden måde at bedømme kommunerne er selvfølgelig at sammenligne en række ydelser f.eks. skoler og hjemmepleje. Klassekvotienten i Brøndby og Dragør er f.eks. på under 20 elever. I Ballerup, Gentofte, Rødovre og Tårnby er den på over 22. Antallet af ugentlige timer til hjemmehjælp varierer u- trolig meget. Ledøje-Smørum giver 9,91 timer per ældre. Søllerød giver 2,25 timer per. ældre. Frit valg? I løbet af de senere år er kommunerne begyndt at åbne for frit valg af børnepasning og frit valg af hjemmehjælp. Men kun godt halvdelen af kommunerne i Københavns Amt tilbyder frit valg. Faktisk har en række af de borgerlige kommuner slet ikke indført frit valg. Vallensbæk og Værløse har ikke frit valg af børnepasning. Lyngby- Taarbæk, Vallensbæk og Værløse har heller ikke frit valg af hjemmehjælp. Hér er der en oplagt mulighed for at føre valgkamp. Prognose Professor Søren Risbjerg Thomsen er Danmarks førende valgekspert. Han har udarbejdet en prognose for kommunalvalget i Københavns Amts kommuner. Prognosen viser, at Venstre har gode muligheder. Vi skulle gå frem i alle kommuner. I Værløse skulle der endda være mulighed for at blie større end de konservative, som ellers har borgmesterposten. Men der er ikke umiddelbart udsigt til, at kommunerne skulle skifte side. I hvert fald ikke som følge af borgernes valg. Men man kan da ikke udelukke, at enkelte kommuner skifter borgmester som følge af rævekager på tværs af fløjene. En helt uvidenskabelig men fornuftig tommelfingerregel siger, at kommuner med mange almennyttige boliger er socialdemokratiske, mens kommuner med mange ejerboliger er borgerlige. Dette mønster passer meget godt på kommunerne i Københavns Amt på nær for Gladsaxe, Høje Tåstrup og Tårnby. Her er over halvdelen af boligerne ejerboliger. Alligevel er der socialdemokratiske borgmestre. Måske understreger det muligheden for, at Venstre kan gøre ekstra indhug i vælgerskaren hér. Forskellen mellem en socialdemokratisk og en Venstreledet kommune, blev endnu engang bevist her i sommerferien, hvor de årlige kommunale nøgletal fra Indenrigsministeriet blev fremlagt. Tallene fra Indenrigsministeriet taler deres eget sprog, for hvordan kan det forklares, at Danmarks dyreste kommune Albertslund, den er mere end dobbelt så dyr som den billigste kommune, der er Lejre Kommune? Det er vel næsten overflødigt at nævne, at Albertslund er socialdemokratisk ledet, mens Lejre er Venstrestyret. Det spørgsmål borgerne i Albertslund og mange skatteborgere andre steder må stille sig selv, det er meget enkelt - får vi fuld valuta for vore skattekroner? Forvalter kommunen vores Thyborøn-Harboør Holmsland Lemvig Ulfborg-Wemb Sydthy Ringkøbing Blåbjerg Blåvandshuk Egvad Varde Esbjerg Fanø Thyholm Struer Skjern Holstebro Trehøje Videbæk Ølgod Morsø Helle Spøttrup Vinderup Avlum-Haderup Åskov Holsted Bramming Ribe Skærbæk Bredebro Højer Sallingsund Herning Grindsted Tønder Sundsøre Brørup Brande Rødding Nørre Rangstrup Nørre Snede Vamdrup Kjellerup Jelling skattekroner på en utilfredsstillende måde, hvor der ikke kan sættes rimelige spørgsmålstegn ved kommunens effektivitet? I mit tilfælde er der ikke tvivl i mit sind om, at Albertslund Kommune ikke har et serviceniveau, der er mere end dobbelt så god som i Lejre Kommune. Forklaringen på den markante forskel i udgifter må være dårlig udnyttelse af de indkomne midler, skattekronerne, hvilket gælder både kommunernes egne indbetalte midler, men også midler fra udligningsordningerne. Modargumentet Modargumentet fra socialdemokratiet vil naturligvis være, at der er udgifter i Albertslund og lignende kommuner som Brøndby, Ishøj og Ballerup, som der bestemt ikke er i Lejre og mange andre borgerlige kommuner. Serviceniveauet er selvfølgelig også højere? Det er naturligvis rigtigt, at der er sociale kommuner. Serviceniveauet er selvfølgelig også højere? Det er naturligvis rigtigt, at der er sociale udgifter i mange socialdemokratiske kommuner, som ikke findes tilsvarende i borgerlige Gram Løgumkloster Skive Fjends Billund Karup Vejen Tinglev Farsø Ikast Give Vojens Viborg Egtved Bov Møldrup Lunderskov Rødekro Års Ålestrup Lundtoft Them Åbenrå Støvring Nørager Tjele Bjerringbro Silkeborg Vejle Kolding Christiansfeld Haderslev Hvorslev Gjern Brædstrup Tørring-Uldum Børkop Hobro Hedensted Fredericia Ry Middelfart Broager Arden Purhus Langå Hammel Horsens Nørre Åby Nordborg Skørping Galten Hørning Hinnerup Skanderborg Gedved Juelsminde Ejby Assens Randers Mariager Årup Sundeved Augustenborg Gråsten Sønderborg Sydals Hadsund Nørhald Hadsten Århus Odder Bogense Vissenbjerg Hårby Tommerup Rougsø Sønderhald Søndersø Glamsbjerg Rosenholm Broby Fåborg Otterup Odense Årslev Ærøskøbing Midtdjurs Rønde Munkebo Ringe Samsø Egebjerg Nørre Djurs Ebeltoft Langeskov Ryslinge Kerteminde Ullerslev Ørbæk Gudme Svendborg Marstal Grenå Nyborg Rudkøbing Tranekær Sydlangeland Kalundborg Hvidebæk Gørlev Korsør Ravnsborg Nakskov Rudbjerg Bjergsted kommuner. Men kan sociale forhold forklare hele forskellen på udgiftsniveauet? Udgangspunktet kan igen være Albertslund Kommune, hvor man kan sammenligne kommunen med andre tilsvarende socialdemokratiske kommuner i Københavns Amt. Albertslund ligger markant højere i eksempelvis personaleforbrug i forhold til alle andre kommuner i amtet, men de sociale nøgletal såsom eksempelvis ledighed, kontanthjælp og førtidspension er faktisk på samme niveau som andre lignende socialdemokratiske kommuner. Konklusionen må være den nærliggende, at der ikke er styr på udgiftsniveauet i Albertslund. Til skade for kommunens borgere. Albertslund er et særligt eksempel, men det er bestemt ikke ensbetydende med, at der ikke er behov for at se på effektiviteten i mange andre kommuner, herunder også mange borgerlige kommuner. Konsekvenserne Konsekvenserne af en dårlig ledet kommune er mangfoldige - politik gør faktisk en forskel - ressourcerne Høng Slagelse Tornved Dianalund Skælskør Højreby Hashøj Rødby Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Holbæk Skibby Gundsø Svinninge Bramsnæs Maribo Jernløse Stenlille Sorø Fuglebjerg Holeby Tølløse Suså Næstved Sakskøbing Nysted Hvalsø Ringsted Lejre Holmegård Værløse Ledøje-Smørum Ballerup Høje Tåstrup Greve Ishøj Fladså Roskilde Skovbo Haslev Rønnede Fakse Præstø Solrød Køge Vordingborg Langebæk Nørre Alslev Nykøbing Falster Vallensbæk Ramsø Sydfalster Herlev Glostrup Albertslund Rødovre Danmarks dyreste kommune Brøndby Stubbekøbing Vallø Lyngby-Tårnbæk Gentofte Gladsaxe Af Jannick Nytoft, Kommunalbestyrelsesmedlem, Albertslund Hvidovre Møn Frederiksberg Stevns København Tårnby Dragør skal bruges på den rigtige måde. Er det ikke på tide at vi får en udbudspligt for kommunale opgaver i Danmark? Den offentlige produktivitetsudvikling vil være lavere end i det private, når den offentlige service beskyttes imod konkurrence. Det betyder at den offentlige sektors byrde på resten af samfundet vokser. Udbud er en måde at åbne det offentlige marked gennem konkurrence om opgaverne. Udbud vil flytte opgaver til den private sektor, men det vigtigste er konkurrence om driftsopgaverne. Det samlede resultat er større effektivitet og dermed et lavere skattetryk. Til gavn for alle! Det handler ikke om at tvinge det offentlige til at udlicitere bestemte opgaver til private udbydere. Det skal til gengæld være et krav, at alle opgaver de bliver testet af markedet gennem en udbudspligt. Konkurrencen må derefter vise, hvem der skal løse opgaven. Udbudspligten vil gøre det synligt, hvad tingene koster og eksponere udgiften, hvis et politisk flertal vælger en dyrere løsning frem for en billigere

6 Fællessiderne 4/ /09/01 10:09 Side 4 Öresundsregionen har alle möjligheter Av Kjell-Arne Landgren, Borgmester i Malmø Det har nu gått 14 månader sedan Öresundsförbindelsen öppnades under stor pompa och ståt. Förväntningarna på utbytet över sundet har varit stora. Men bilden som tonar fram i massmedia är att det inte blivit som förväntat. Anledningen till detta är besvikelsen över de få bilarna på bron. Men då glömmer man att den totala trafiken över Öresund ökat med över 20 procent. Resandet mellan Malmö och Köpenhamn fördubblades och tågtrafiken över bron ligger 40 procent över prognosen. Jag tycker vi ska vara försiktiga med att betygsätta integrationen redan nu. Det är en långsiktig och målmedveten process, där det krävs ett engagemang från alla delar av samhället. Som jag ser det har Öresundsregionen alla möjligheter att utvecklas till en konkurrensstark europeisk region. En region som kan matcha andra nordeuropeiska storstadsregioner som Stockholm, Berlin, Hamburg och Amsterdam. Satsningen på Öresundsuniversitet och skapandet av en science region med tonvikt på läkemedelsindustri, IT, miljö och livsmedel är ett strategiskt drag. Uppsving i besöksnäringen Om jag ska lyfta fram ett par områden som känns mycket positiva från ett malmöperspektiv blir det följande. För det första har besöksnäringen i Malmö fått ett kraftigt uppsving. Under andra hälften av år 2000 ökade turismen med 14 procent och ökningen hittills i år har varit lika stor. Som jämförelse kan nämnas att Stockholm har ökat med sex procent i år. En annan positiv sak för Malmö är utvecklingen av samarbetet med Köpenhamn. Våra städer har antagit en gemensam vision och en handlingsplan, som Malmø by - Københavns nabo syftar till att medborgarna på lång sikt ska uppleva att de bor och verkar inom ett sammanhängande storstadsområde. För närvarande sker samarbete inom utbildning, brandväsen, miljö, stadsbyggnad, kultur m.m. Som ledamot i Öresundskomiteen vill jag peka på att det sedan några år finns ett mycket intensivt samarbete mellan Skåne och Själland inom många olika områden. Sedan 1996 har det startats mer än 150 samarbetsprojekt på tvärs över sundet. Men det krävs också ett ökat politiskt arbete och engagemang för att påskynda integrationen så att vi får en gemensam arbetsmarknad och bostadsmarknad i Öresundsregionen. Effektivare integration Ju effektivare integrationen blir, ju mer framgångsrik blir regionen då det gäller att skapa nya jobb, ekonomisk tillväxt och bättre välfärd för invånarna. Det har alla förutsättningar att lyckas om vi utnyttjar våra möjligheter på rätt sätt. Och det kan göras med respekt och ansvar för att människa och miljö ska fungera tillsammans på ett långsiktigt hållbart sätt i vår region. Det finns två områden som vi Öresundspolitiker måste ägna oss särskilt åt och ta ett speciellt ansvar för. Två områden som hänger nära samman. Det ena är den folkliga förankringen av Öresundsregiontanken. Det andra är harmoniseringsfrågan, d.v.s. att få bort så många hinder som möjligt för enskilda människor och företag som vill utnyttja hela regionen. Jag är helt övertygad om att harmoniseringen också är ett av de viktigaste verktygen för att uppnå den folkliga förankringen. Här måste den svenska och danska staten ta ett stort ansvar för att undanröja alla hinder och krångligheter i vardagen för enskilda människor och företag. Jag är säker på att integrationen kommer att ta fart på allvar då människor och företag upptäcker alla de nya möjligheter som regionen erbjuder. Att de verkligen kan dra nytta av alla möjligheter utan att samtidigt behöva brottas med olika sorters problem. Motorvej på piller og i barduner Af Svend Heiselberg, MF, trafikpolitisk ordfører (V). Som ordfører modtager jeg mange og ofte velmenende gode råd om den manglende trafikmængde på vejdelen af den faste forbindelse over Øresund. Mange af de gode forslag kommer ofte fra danskere, der har eller vil bosætte sig i Sverige. Som de siger, boliger er billigere i Sverige og tilføjer, at det er bilen og skatten også, men de synes at det er urimelig, at det er så dyrt eksempelvis at køre på arbejde i København eller besøge familie og venner. Det er selvfølgelig synspunkter jeg kan have stor forståelse for men vi er jo nogen, som har påtaget os det politiske ansvar for de faste anlæg, både over Storebælt og Øresund. Vi husker jo, at forudsætningerne for de faste anlæg var, at de blev brugerbetalt og inden for et overskueligt åremål. Jeg vil godt medgive, at fordi vi lægger et stykke motorvej på pille eller hænger det op i barduner, kan det se mærkelig ud, at lige netop det stykke motorvej skal være brugerbetalt, når man ikke direkte betaler for at køre på vores øvrige motorveje. Var den politiske aftale ikke blevet sådan, så havde vi ingen faste broforbindelser haft i dag. Det har vi nu og vi føler nærmest en national stolthed over de store og flotte bygningsværker, som vores to faste broforbindelser er. Negativ egenkapital Jeg forventer at debatten vil fortsætte om, hvor det rigtige prisleje er for at benytte vore vejbroer. Med det i mente, at driftresultatet de første 6 måneder af 2001 for Øresundsforbindelsen var et underskud på 203,5 mio. kr. og egenkapitalen er ultimo juni negativ med 264 mio. kr. (Perioden egenkapitalbevægelse vedrører alene resultatet for 1. halvår). Havde Øresund Sund og Bælt været en privat virksomhed var den allerede erklæret konkurs, men nu undgår de det, fordi den svenske og danske stat har kautioneret for de mere end 20 mia. kr. vi pt. skylder alene for Øresundsforbindelsen. Hertil kommer, at Danmark allerede skylder ca. 8 mia. kr. for det danske landanlæg ved Øresundsforbindelsen, som vil vokse til en astronomisk tal idet beløbet med renters rente først skal afdrages når Øresundsforbindelsen begynder at give overskud. Så gode råd om at sætte taksterne ned til det halve og så håbe på dobbelt så mange biler det giver jo ikke bedre økonomi og i Helsingør ville de slet ikke bryde sig om, at vi fjernede hele grundlaget for færgeforbindelsen. Dette ville også stride mod regeringsaftalen af 1991 mellem Sverige og Danmark: Hovedprincipperne for fastsættelse af priser på Øresundsbroen. Virksomheden skal drives efter sunde økonomiske principper. Forbindelsen har til formål at fremme en rationel udvikling af jernbanetrafikken mellem landene. Forbindelsen skal tage hensyn til miljøet, således at skadelige virkninger på miljøet forebygges. Niveauet for taksterne for anvendelse af færgerne over Helsingør/Helsingborg er udgangspunkt for takstfastsættelsen for vejtrafikken. Sigtet er derudover, at lokaltrafikken og integrationen skal begunstiges. Men der, hvor vi kan gøre noget uden at bryde nogen aftale, og som ville have betydning for det regionale marked omkring Øresund, det er at tilpasse den nationale lovgivning. Det gælder bl.a. fri valg af bolig og arbejdssted eller etablering af virksomheder og filialer, ligesom detailhandel, serviceudbydere og forlystelsesmarkedet heller ikke foretager en normal kommunikation i nærmarkedet omkring Øresund. Jeg er derfor også enig med Sund og Bælts ledelse, når de fastslår, at der er andet, der skaber mere trafik på Øresund end ved at sætte priserne ned, og lad os så glæde os over, at vi har fået en fast forbindelse også over Øresund.

7 Fællessiderne 4/ /09/01 10:09 Side 5 Kunsten at sidde mellem to taburetter Af Administrerende direktør Anders Sundt Jensen Hvorfor lytter politikerne ikke til dem, der har erfaringerne? Var de smukke visioner om Øresundsregionen blot en ny udgave af Kejserens nye Klæder? Eller måske endnu et eksempel på, hvordan politikerne hellere jagter stemmer i medierne end passer deres egentlige opgave: at være et folkevalgt talerør, som sørger for borgernes ve og vel? Hos DaimlerChrysler har vi rammerne, mulighederne og viljen til at konkretisere visionen - men den kan ikke realiseres før der kommer en dialog mellem erhvervsliv og politikere. Siden 1994 har Daimler- Chrysler haft en fælles organisation for Danmark og Sverige. Dengang lå det svenske kontor i Stockholm og det danske i Hillerød. Det indebar mange rejser, der kostede både tid og penge. Derfor besluttede vi i starten af 1998 at fokusere vore dansk/svenske aktiviteter i Øresundsregionen. Ikke mindst for at udnytte den nærhed broen ville give, den fantastiske infrastruktur, regionen har, og muligheden at rekruttere kompetent personale fra to lande. Samtidig kunne vi fortsat være fysisk til stede på begge vore markeder. Øresundsregionen er hverdag Så hos DaimlerChrysler har Øresundsregionen været hverdag i mere end 2 år. Vi har kontorer for begge ender af broen, hvor Hansen og Svensson arbejder side om side. Hver tredje medarbejder på kontoret på Frederikskaj i Sydhavnen er svensker; i Malmø er hver anden dansk. Den geografiske placering følger opgaven og afdelingen, ikke nationaliteten. Lige nøjagtigt det, visionen om Øresundsregionen byggede på. Vi er allerede meget langt med den 'bløde' del af integrationen. På gangene hos os hører man det så kaldte Øresundssprog, som forskere omtalte som muligt re- sultat af den integration, broen ville give regionen. Vi går til svensk kräftkalas og holder dansk julefrokost. I kantinerne serveres mad som passer både danske og svenske ganer. Det kunne alt sammen være en idyllisk virkeliggørelse af den vision, som gav os broen - et smuk eksempel på at det er muligt. Lovmæssigt benspænd Men alligevel er det som om festen er stoppet. Gang på gang løber vi ind i problemer af lovmæssig art, som spænder ben for vort ønske om en fælles personalepolitik for vore ansatte. Det er svært for medarbejderne at gennemskue, hvilke konsekvenser det får at arbejde i nabolandet hvad angår social sikkerhed, ansættelse og fremfor alt skat. Vi er tvunget til at lave individuelle aftaler, fordi hver medarbejders situation er unik. Og vi er nødt til at kompensere vore medarbejdere for de ekstra problemer det giver at bo i ét land og arbejde i det andet - bare for senere at finde DaimlerCryslers hovedsæde i Københavns sydhavn. ud af, at det bliver opfattet som en gode, som vore medarbejdere bliver beskattet af. Faktisk har vort revisionsfirma næsten permanent en af deres medarbejdere hos os for at rådgive medarbejdere om de forskellige skatteforhold. Vi ønsker ikke at føre politik. Vi vil ikke vælge side og sige, at det ene landets politik er bedre end det andet. Men vi ønsker en dialog. Mellem erhvervslivet, der har erfaringerne, og de besluttende politikere i begge lande. Og frem- for alt mellem de danske og svenske politikere - i et klima, hvor begge parter er parat til at give sig for at finde en løsning på, hvordan der kan drives virksomhed og arbejdes på tværs af Øresund. Vi har erfaringerne og dem vil vi gerne dele ud af. Selvom vi er glade over, at vore markedsandele for Mercedes- Benz, Chrysler og Jeep er væsentligt højere på Øresundsbroen end på de danske og svenske veje, var det jo ikke meningen at vi skulle betale... Øresundsregionen: Et nationalt projekt Af Preben Bille Brahe, Borgerrepræsentant, medlem af Øresundskomiteen Efter åbningen af det indre marked er og vil mønstrene for distribution af varer og kapital i Europa ændre sig. F.eks. har en virksomhed som Novo skåret antallet af regionale kontorer i Europa ned fra 15 til 7. Tidligere havde Novo et i hvert land. Eksempelvis har de nu samlet hele Norden i Malmø. Malmø har vundet nogle arbejdspladser. Oslo, Stockholm og Helsinki har tabt. Storbykonkurrence er blevet en realitet i Europa. Derfor er det vigtigt, at København bliver synligt i Europa. Københavns problem er bare, at det efter internationale standarder er en lilleput by. Efter størrelse ligger København og hovedstadsregionen alene som nr. 70. Derfor er København alene ikke interessant som marked. Lægger man derimod enhederne på begge sider af Øresund sammen, danner vi en region på 3 mio. indbyggere. Det gør os til nr. 20, og placerer os foran de øvrige nordisk hovedstæder. Samfundsmæssig fremtidssikring Væksten i hovedstaden de sidste år afspejler virksomhedernes forventninger til Øresundsregionen. Vi har fået flere regionale hovedsæder til, som man ellers ville forvente ville lokaliserer sig i Stockholm. Ligesom virksomheder inden for biotech og medico forventer, at foreningen af dansk-skånske kræfter vil skabe en konkurrencedygtig og betydningsfuld biotech cluster. Inden for fødevareudvikling håber man at dansk-svensk fælles knowhow og produktudvikling vil kunne bevare danske landbrugsvarer på det europæiske marked, - også efter at Polen og andre østeuropæiske lande bliver optaget i EU. Øresundsregionen er således et nationalt projekt, som handler om at skabe og fastholde industri og handelsområder, som vi ellers nemt kunne miste til andre europæiske storbyer. Øresundsbroen skulle derfor gerne binde Skåne og Sjælland sammen. Som det er nu, har man erstattet en geografisk barriere med en økonomisk. F.eks. annoncerer et discountbureau for tiden med billetter til London til 174 kr. Det koster stadig 230 kr. at komme over Øresund i bil. Prisen er absurd høj. Man skal have lønforhøjelse på over kr. for at tage job på den anden side, alene for at finansiere broafgiften ved daglig pendling. Toget er ganske vist billigere. Men togets begrænsning er, at det kan binde København og Malmø sammen. Toget kan aldrig binde Sjælland og Skåne sammen. En rejse fra Knäröd til Jægerspris tager et par timer i bil, men en dag med kollektive midler. Retningsløs og fodslæbende Argumentationen for at fastholde den høje pris er hensynet til et par færger og ønsket om brugerfinansiering. Det savner perspektiv og overordnet prioritering, at man er parat til at ofre dansk erhvervsudvikling af hensyn til en færge, som i øvrigt er verdens dyreste, målt i pris pr. personkilometer. Lige så er det vanskeligt at forstå, hvordan folketinget gladeligt udbetaler over 215 mia. kr. årligt til det social industrielle kompleks, men ikke kan finansiere en engangsinvestering på 20 mia. kr. til infrastruktur, der kan løfte Danmark ind i europæisk første division. Der synes at være nogle Christiansborg-strategier i forretningen Danmark, som uværgeligt får en til at tænke på Damernes Magasin i Korsbæk.

8 Fællessiderne 4/ /09/01 10:09 Side 6 Sort Afskaf maksimalpriser på andelsboliger Af Jens Frederik Hansen, Venstre i 1. kreds, Ryvang-kredsen. De seneste måneders debat om boligmarkedet har været præget af en stadig mere fastlåst situation, men ikke mange har forsøgt at anvise en løsning. Boligkøerne kan dog gøres kortere ved enkle lovindgreb, også uden at det går ud over nogen. Kortere boligkøer. Flere boliger på markedet og lavere priser på ejerlejligheder. Lyder det usandsynligt? Det er det faktisk ikke - det er blot hvad Vismændene, Det Økonomiske Råd, forudser vil ske, hvis man ophæver maksimalpriserne på andelsboliger. Det er ellers ikke en melodi, der er spillet ofte i medierne. Tværtimod. Gennem de seneste måneder har der været en stigende debat om boligmangelen for unge i de større byer. Og der er ingen ende på antallet af eksempler på mennesker, som uforskyldt havner i en håbløst lang boligkø. Det er dog relativt nemt at finde en forklaring på den stærkt forringede situation på boligmarkedet. Gennem nogle år har der været stigende priser på ejerboliger, samtidig med at lejemarkedet er underlagt en maksimalprislovgivning, der ikke åbner mulighed for tilsvarende fordyrelse af lejeboliger. Fornøjelsen ved tag over hovedet er den samme uanset ejerformen, så umiddelbart burde beboeren være ligeglad med om der er tale om eje eller leje. Men da det er mere interessant at få en vare billigt end dyrt, stiger presset på de billige lejeboliger sammen med priserne på ejerboliger. Der er ikke boligmangel At tale om egentlig boligmangel kan man imidlertid ikke, så længe mæglerne er i stand til at levere ejerboliger i den ønskede størrelse mod betaling. Sandheden er da også, at danskerne allerede har flere, større og bedre boliger målt i forhold til indbyggertal end de lande, vi normalt sammenligner os med. Problemet er kun fordelingen af dem. De mennesker, som kommer i klemme i dette system, har imidlertid krav på, at der findes en løsning. Men lejelovgivningen er nærmest umulig at ændre på grund af alle mulige pressionsgruppers aktiviteter, så løsningen vil næppe være en liberalisering af lejeloven. Andelsboliger er løsningen Imidlertid fokuserer debatten kun på leje- og ejerboliger. Og dermed overser man, at en del af løsningen kunne ligge indenfor den 3. boligform - andelsboligerne. Andelsboliger findes i flere varianter. Den vigtigste er ældre private udlejningsejendomme, som efter lejeloven skal tilbydes til lejerne på andelsbasis i forbindelse med salg. Da udlejningsejendomme, som følge af huslejeloftet, er en dårlig forretning, så er ejendommene tilsvarende billige, og dermed er det ofte en ren gave at få tilbudt ejendommen på andelsbasis. Talløse ejendomme bliver overtaget på denne måde, og antallet af udgør efterhånden ca. 6% af de samlede boliger i Danmark. Men andelsboliger er og- så underlagt et prisloft ved senere salg, og derfor er der langt mindre omsætning i dem, end man kunne forvente. Forklaringen på det er igen enkel. Hvis man først har trukket en gevinst i boliglotteriet i form af en billig andelsbolig, så opgiver man den ikke, selv om man i en periode ikke har behov for den. Grotesk prisberegning Typeeksemplet er den unge studerende, der flytter sammen med kæresten, men beholder sin lejlighed, for det kunne jo gå galt i parforholdet. Men det betyder, at en lejlighed kommer ud af cirkulation, så køerne Hvis prisen hæves for andelsboliger, så falder ejerlejligheder tilsvarende! bliver længere. Maksimalpriser på andelsboligerne kunne forsvares, hvis prisberegningen var så nogenlunde fair og fornuftig, men det er den ikke. Et eksempel kan illustrere det. En andelsboligforening vil gerne sørge for, at ejendommen bliver holdt i orden, og sparer derfor op. Opsparingen indgår naturligvis i foreningens egenkapital og derfor stiger den lovlige pris på lejlighederne med et beløb svarende til den enkelte lejligheds andel af opsparingen. Det lyder rimeligt nok. På et tidspunkt beslutter man imidlertid at udbedre nogle skader på taget og bruger pengene på det. Resultatet er, at andelene falder i værdi med nøjagtig det beløb, som man har brugt på istandsættelsen. Hvis man i stedet havde set stort på hullerne i taget og brugt pengene på en ombygning, som man kunne kalde en "forbedring", så ville andelsprisen ikke falde. Og det fører til, at man ofte pumper priserne op ved at omdøbe istandsættelse til forbedring. For at pumpe prisen op kan man også klage over den offentlige ejendomsvurdering, men som noget ganske atypisk, så vil andelsforeningerne have vurderingen sat op og betale mere i ejendomsskat. Så er der noget galt! Man kan også kræve en betaling "under bordet", men det er ulovligt. Umulige at skaffe Netop fordi en andelslejlighed ofte sælges til pris, der er en brøkdel af prisen for en tilsvarende ejerlejlighed, så er de svære at få fat på. Og den situation udnyttes ved at lave komplekse regler om opskrivning til ledige lejligheder. Hovedindholdet af disse regler er, at man begunstiger slægtninge til eksisterende andelshavere, medens folk udefra ikke har en chance. Hvis man er tilflytter fra en anden by, og vil have en chance i dette spil, så skal man skrives op i så mange køer som muligt. Resultatet er, at man får indtrykket af en masse lange køer. Men mange blot står i køen for at sikre sig en plads, hvis noget dukker op, som er bedre end deres nuværende bolig. At måle boligkøens længde bliver altså en umulig størrelse. Boligministeren har foreslået, at andelsforeninger skal have pligt til at indføre køsystemer, fordi hun tror, at foreninger uden kø-regler tiere fører til overtrædelse af maksimalprisreglerne. Afskaf årsagerne til køen Det relevante er imidlertid at afskaffe køerne fuldstændigt, ved at eliminere årsagen til deres opståen, nemlig maksimalpriserne. Vi har afskaffet rationering af alle mulige andre varer, og virkningen har hver gang været, at varerne pludselig på ny findes i butikkerne, så hvorfor ikke tage endnu et skridt i den retning. Afskaffelse af maksimalpriser på andelslejligheder vil med et slag åbne for en boligreserve, som er ganske stor. Og lovforslaget er enkelt - ophævelse af andelsboligforeningslovens 5! Det er klart, at andelsboliger pludselig vil stige i værdi. De penge, som indtil nu er blevet betalt under bordet, vil blive langet over disken i fuld åbenhed. Og den reelle pris for en andelslejlighed vil formentlig ligge tæt på prisen for en tilsvarende ejerlejlighed. Men samtidig vil det medføre et fald i priserne på ejerlejligheder i de større byer. Men da der har været voldsomme prisstigninger de seneste år, så må den nedgang være til at leve med. Man kan undre sig over, at forslaget ikke er blevet fremsat før, for det bakkes op af den økonomiske videnskab. De boligsøgende vil få nemmere ved at finde et sted at bo, og andelshaverne bliver rigere. Det burde give glade vælgere.

9 Fællessiderne 4/ /09/01 10:09 Side 7 Glad for SF s forslag Trafik - Tid til forandring Michael Rosenmark, Kandidat til Borgerrepræsentationen for Venstre i København Kurt Damsted, fmd. Venstre i Kbh.s Amts Erhvervspolitiske Udvalg Kandidat til Amtsrådsudvalget 2001 Direktør, ingeniør og entreprenør som snarest bør udføres er følgende: Udvidelse af motorringvej 3 og Køgebugtmotor- skal forbedres. Rundkørsler har ofte vist sig at være den løsning, der skaber størst trafiksikkerhed. Lørdag den 11. august forslog SF, at der skulle ansættes professionelle besøgsvenner til at besøge de ældre. Hjemmehjælperne skulle således koncentrere sig om rengøring og personlig pleje. Da jeg hørte det i radioen, blev jeg glad, og glæden blev kun større af, at Socialdemokratiet syntes at forslaget var sympatisk. Selve forslaget finder jeg usmageligt. En professionel ven, hvem vil have en professionel ven? En ven som skal have penge for at være sammen med dig. I min verden er en ven ikke noget, som man kan købe for penge. Men venstrefløjen er jo til dels undskyldt, idet de formentlig forveksler venner med kammerateri, som jo i høj grad handler om penge - andres penge. Grunden til min glæde skyldes, at SF med sit forslag tydeligt viser, hvad det er for et samfund, de ønsker. Det er et samfund, hvor de erhvervsaktive brandbeskattes. De skal knokle for at tjene penge nok og har hverken tid til deres børn eller forældre. Herefter bliver vi alle sociale klienter, som er afhængige af, at samfundet passer og opdrager vores børn og besøger vores forældre. Hvad bliver det næste? Skal vi have nogen til at passe vores børn i weekenden? Vejen frem er et samfund, hvor de erhvervsaktive ikke behøver at knokle for at tjene til skatten, og hvor der er tid til at være sammen med sine børn og besøge de ældre i familien. Det ville også være en fordel for samfundet, idet der ville være færre utilpassede unge og færre ensomme ældre. Det er tid til forandring! Venstre mener, at den kollektive trafik og privatbilismen skal have lige vilkår. Det betyder, at tiltag, der gavner privatbilismen og tiltag der gavner den kollektive trafik skal anlægges og udføres på en sådan måde, at de ikke generer hinanden. Det betyder også, at der skal tages initiativ til anlæg af en række overordnede trafikanlæg, således at fremkommeligheden på vore indfaldsveje til København og den tværgående trafik i amtet forbedres væsentligt. De vigtigste projekter, vejen samt løsning af trafikproblemerne i Frederikssundfingeren. En tværgående skinnebåren forbindelse fra Lyngby til Glostrup med tilslutning til Nærumbanen i nord og Ishøj/Køgebugt i syd. Etablering af trafikinformatik samt intelligente trafikstyringssystemer på en række af vore overordnede veje, således at trafikken kan afvikles optimalt. Etablering af rundkørsel ved en række vejkryds, hvor trafiksikkerheden God vedligeholdelse af vore veje er også en forudsætning for høj trafiksikkerhed. Venstre vil sikre, at der også i årene fremover afsættes midler til asfaltarbejder, således at amtets veje vil have en høj vedligeholdelsesstandard. Venstre støtter også gerne initiativer, der kombinerer brugen af egen bil og kollektiv trafik, f.eks. ved at anlægge parkeringspladser ved stationer, busholdepladser og større indfaldsveje, således at bilen kan anvendes noget af vejen og den kollektive trafik den sidste del af rejsen. Advokatfirmaet Peter Hesselholt RET & RÅD Peter Hesselholt (H) Annette Schepler (L) Brian Bruun Hansen Kontorets advokater er certificerede enten som boligadvokat eller som erhvervsadvokat Bydammen Ballerup Fax Ballerup Revision Registreret revisor Søren Dalsgaard, HD Centrumgaden 2 A, 1. sal, 2750 Ballerup Tlf

10 Fællessiderne 4/ /09/01 10:09 Side 8 Øget forståelse mellem V og K om folkeskolen Af Gitte Lillelund Bech, MF (V), Uddannelsesordfører, valgt i Københavns Amt Det Konservative Folkeparti har her i august fremlagt et nyt skolepolitisk oplæg. På de store linjer harmonerer oplægget godt med Venstres seneste visionsoplæg Fremtidens folkeskole: faglighed, fleksibel og fremadrettet. Eksempelvis mener Det Konservative Folkeparti og Venstre, at der er behov for opstramninger af folkeskolens faglige indhold og sikring af et højt kvalitetsniveau på tværs af de enkelte skoler. Det Konservative Folkeparti har siden 1993 været udenfor indflydelse i spørgsmålet om folkeskolen, da partiet valgte at stå uden for folkeskoleforliget og den nuværende folkeskolelov. Det Konservative Folkeparti mente, at forliget ville gennemføre lighedsskolen det mente Venstre ikke, så i stedet indgik V, S, R, CD, KrF og SF forlig på området. Når jeg sammenligner V og K s seneste folkeskoleoplæg, er begge partier enige om, hvad der er folkeskolens centrale udfordringer: det faglige niveau i folkeskolen skal højnes, blandt andet ved at øge timetallet i dansk og matematik på de første klassetrin, fastsætte af mål for indlæringen og foretage en opstramning af læseplanerne. Tilsvarende er vi enige om, at det er forældrene, der har ansvaret for børnenes opdragelse, og at elevernes kontakt til erhvervslivet skal opprioriteres i forsøget på at udvikle en selvstændighedskultur. Uenigheden eksisterer dog stadig, når det drejer sig om strukturen i dagligdagen her ses nok tydeligt forskellen på V og K. Det Konservative Folkeparti ønsker central styring med 50 minutters lektioner, men Venstre vil overlade den konkrete indretning af skolernes hverdag til de enkelte kommuner og skoler. Allerede i dag gør mange skoler eksempelvis brug af moduler, der afviger fra den traditionelle opdeling i enkelttimer. V ønsker selvbestemmelse Det Konservative Folkeparti vil indføre traditionel niveaudeling i to faglige niveauer i udvalgte fag som dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik. I Venstre mener vi, at holddeling skal anvendes mest muligt også mere, end det sker i dag. Vi vil derfor afskaffe den lovmæssige grænse for, at der kun må holddeles i 50% af timerne. Samtidig ønsker vi holddeling efter niveau men ikke nødvendigvis i kun to niveauer. Det skal være op til den enkelte skole eller kommune, at bestemme hvordan de vil organisere sig. Endelig ønsker Det Konservative Folkeparti, at fritagelsesmuligheden fra kristendomskundskabs skal fjernes. Det er vi i Venstre imod vi holder her fast i trosfriheden, men opfordrer i stedet lærere og ledere til at tage en snak med forældre og børn, der ønsker fritagelse, for at tilskynde dem til at deltage i faget, da det er en del af den danske kulturbaggrund og indeholder mange diskussioner om danske værdier. Det Konservative Folke- V og K skal stå sammen om folkeskolen. partis folkeskoleoplæg tegner godt for en fremtidig borgerlig-liberal regering, idet vi er enige i de store træk om folkeskolen. For Venstre er det er vigtigt med en bred folkeskoleforligskreds, så folkeskolen ikke bliver kastebold mellem højre og venstre side i folketingssalen. Samtidig ønsker vi at få Det Konservative Folkeparti med næste gang, der diskuteres folkeskole, så vi sammen kan sætte et stort fingeraftryk på fremtidens folkeskole. Den københavnske mafia behøver ikke at skamme sig Af folketingsmedlem Inge Dahl-Sørensen(V). hvor jeg er enig med Preben Bille Brahe. Det er sikkert nødvendigt og retfærdigt, at Det Skæve Danmarks kommuner også i fremtiden skal have de 7 milliarder kr., som de i dag får i udligning fra Hovedstadens kommuner, men pengene bør tages fra statskassen og ikke fra Hovedstadens skatteydere. Dette svar på Preben Bille Brahes artikel i sidste nummer må helt stå for min egen regning, selv om angrebet på de københavnske folketingsmedlemmer var rettet mod samtlige V-MF'ere valgt i Hovedstaden såvel som dem, der er valgt fra andre partier. Når man tænker på de milliarder, der i de seneste år er brugt på Øresundsbro, Metro, Kgl. Bibliotek, Ejendomsselskabet Tor m.v. og dem, som skal bruges i henhold til de seneste forlig, f.eks. til skuespilhus, udbygning af ringmotorveje o.s.v., må vi konstatere, at Hovedstaden ikke er blevet glemt. Nu skal jeg ikke her gennemgå hele finansloven for 2001, men hvis man bladrer lidt i loven, vil man f.eks. finde 1 milliard til byfornyelse, hvoraf en stor del går til København, 800 mill. kr. til Hovedstadens Sygehusfællesskab, 2,4 milliarder til højere læreanstalter i Hovedstaden, 350 mill. kr. til Det Kgl. Teater, og mange andre poster kan nævnes. Hvis man ser på, hvad "den københavnske mafia" har skaffet, sammenlignet med "den jyske mafia", behøver vi efter min mening ikke at skamme os. Og det er jo kun på trafikområdet de jyske bevillinger er skaffet. Det er snart længe siden, at statslige arbejdspladser er udflyttet fra København. Der har været vilde planer om at flytte til Jylland eller Lolland-Falster, men planerne er for længst skrinlagt, fordi de ansatte har sagt nej tak. Det ville være dejligt, hvis taksterne på Øresundsbroen, Metroen, S- togene, Hovedstadens HTbusser m.v. kunne nedsættes, men resultatet ville så blive højere offentlig gæld og/eller større skatter. Den økonomiske situation kan måske senere tillade sådanne nedsættelser men efter min mening ikke i dag. Det forekommer mig i øvrigt, at udviklingen af erhvervslivet i Hovedstaden er i god gænge og ikke kræver ekstra støtte. Når jeg går ind for øget udlicitering fra kommunerne, er det ikke af hensyn til erhvervene, men derimod kvaliteten af og prisen for den service og omsorg, som borgerne modtager. Noget andet er, at det naturligvis også vil gavne erhvervene i det lange løb. Der er dog eet punkt, REKLAME & PR Få resultater, du kun drømmer om! Integreret reklame og PR gi r kampagnen større gennemslagskraft. Hvordan? Læs ring eller send en til ResultatOrienteret MarkedsKommunikation Aldersrogade 3A København Ø Tlf.: Fax:

11 Taburetten 4/ /09/01 9:38 Side 5 En sommer med tendens til hedeslag!! Af Lars Stolshøj, Amtsformand En pragtfuld sommer synger på sidste vers. Den har ikke alene været varm, den har været rigtig varm, men Venstre har ikke mistet pusten. Derfor venter Nyrup fortsat på sin chance til at udskrive et folketingsvalg. Gallup har på ingen måde været ham til gavn. Maj og junis målinger gav A og medierne troen på, at Nyrup var ved at genvinde det tabte terræn, men han mistede energien da sommervarmen tog til. Venstre var fortsat stabil med en tendens til fortsat fremgang. Vi kommer tættere og tættere på valget, hvilket tydeligst ses og høres på de mange angreb, der sættes ind imod Venstres forslag. Sommeren har ingenlunde været en undtagelse, slet ikke når det gælder fremtidens skattepolitik. Det er tilsyneladende kun Venstrefolk der er istand til at værdsætte værdien af, blot at kunne stoppe udviklingen af direkte og indirekte skatter. Statistisk klarer Danmark sig fortsat flot, når skattetrykket beregnes som forholdstal af vort BNP. Det beklagelige er blot, at udviklingen i vort BNP desværre i al for stor udstrækning skyldes iværsættelse af et større antal grønne afgifter. Det er statistisk en værditilskrivning af produktionen, hvilket betyder at det beregnede skattetryk kun udgør ca. 50%. Dette til trods for, at vi fortsat betaler ca. 70% af vor indkomst i skatter og afgifter. Der er ikke mange penge tilbage til dækning af den reelle vareværdi! Denne administrative opskrivning af vort BNP udløser automatisk et større beløb i u-landsbistand, et område hvor Danmark alle dage har ligget i spidsen. Desværre må det samtdig konstateres, at værdien for befolkningen i en række lande, der modtager denne bistand, ofte er yderst overskuelig, grænsende til værdiløs. Det vil således ikke ramme et utal af fattige i u-landene, at Venstre foreslår 1,5 mia. taget fra dette område til hjælp for effektivisering af sygehussystemet. Den troværdige vej til skattelettelser, går ganske enkelt over et skattestop. Denne opgave bør appelere til alle ansvarlige politikere. Derfor virker det direkte panisk, når LO går ud og kræver skattelettelser, og det uden at sikre sig imod en social skævvridning. Den samme fælde er de Konservative desværre også hoppet i, endnu engang, velvidende at det ikke lader sig gøre fra dag 1. Det gør Venstres skattestop derimod. Amtsborgmesteren Vibeke Storm har ligeledes haft en varm sommer. Det kom især til udtryk i hendes sommerbrev, hvor hun lover at slide lidt hårdere i det, for at undgå valgfrihedens uretfærdige væsen. Hun lover en international behandlingsstandard på rene og pæne sygehuse med sund mad og ikke for lange ventetider. Vigtigst af alt for hende er, at det hele spiller på højeste niveau, uden forskelsbehandling af patienterne. Strukturændringer alene og vidtløftige idéer om privatisering i mange afskygninger gør det ikke. Der er for politikerne ikke anden vej end det hårde slid. Magen til vrøvl skal man lede længe efter, eller måske man bare skal afvente hendes efterårsbrev. Ovenstående citat er et soleklart bevis på, at ikke alene Socialdemokratiet men også Vibeke Storm Rasmussen er kørt fast. Fantasien og evnerne rækker ikke længere. Det kan vælgerne ikke bydes, det er tid til forandring. Amtsrådsvalget Venstre er klar til at hjælpe Vibeke Storm af med hendes problemer, og det med nye tanker for opgaveløsningen, løsninger der står i skærende kontrast til hendes og partiets evindelige kantede måde at tænke på. Ud med de traditionelle skuffesystemer og erstat dem med fleksibilitet og valgfrihed. Kandidatgruppen holder møder hver uge frem til november, og samtlige møder bringer os tættere på holdbare liberale løsninger på amtets mange opgaver og problemer. Hjemmesiden Amtets hjemmeside har desværre været ramt af tekniske problemer, så omfattende at det har været nødvendigt at udarbejde en ny. Det er mit inderlige håb at den er tilgængelig i læsende stund, i skrivende stund er vi stærkt optaget af at samle de nødvendige oplysninger ind. Støt kandidaterne Uanset hvor mange midler vi måtte have til valgkampen, er det vigtigste at vore medlemmer støtter op omkring de kandidater der er opstilles til såvel byrådsom amtsrådsvalget. Der gøres bedst ved at du kontakter din loklaforeningsformand og tilbyder din hjælp, uanset om det er som omdeler af pjecer, ophængning af plakater eller bage en kage til næste valgmøde. Enhver hjælpende hånd bringer os et vigtigt skridt videre mod vore fælles mål. Fortsat god arbejdslyst! Frit valg af sygehus Af Bent Larsen, Viceamtsborgmester (V), Københavns Amt. Ventelister med mere end 3 måneders ventetid på sygdomsbehandling, er lige så alenlange, som de var, da regeringen tiltrådte i Det måtte daværende sundhedsminister Torben Lund (S) for nylig erkende. Metoden med bare at give sygehusene flere penge duer ikke. Behov for forandringer trænger sig på. Det burde være en menneskeret at blive behandlet, hvis man er syg. Derfor er det vigtigt, at patienter får frit valg af sygehus, så de ikke bare er tvunget til at stille sig i kø. Når pengene følger patienten, vil ledelsen på sygehuset i højere grad komme til at fokusere på begreber som god service, effektive patientforløb, korte ventetider og et godt fagligt omdømme. Ellers vælger patient og praktiserende læge blot et andet sygehus. Mindre rammestyring I dag styres sygehusene af en årlig aftale, hvori indgår et sæt af aktiviteter og et rammebudget med en række ventelister. Er tilgangen af patienter, forbruget af medicin eller tidsanvendelsen større end forventet, vil disse ventelister stige. Mange sygehuslæger bruger dog deres fritid på at behandle patienter privat mod betaling. Kan de passe deres daglige arbejde på sygehuset ordentligt - forhåbentligt. Men kunne man forestille sig en virksomhed udsat for konkurrence, der tillod sine nøglemedarbejdere at arbejde ved siden af jobbet? Nej, vel. Princippet om, at pengene skal følge patienten, vil skabe en sund kappestrid, især hvis den private sektor blev udvidet til at dække 10-12% af efterspørgslen. Det kunne sikres gennem fornuftige aftaler med sygesikringen, der er en del af amternes ansvar. Frit valg er for dyrt siges der, men er det rigtigt, hvis man anlægger en samfundsøkonomisk betragtning? Sygehusvæsenet vil koste mere, men ofte vil sygedagpenge, tabt produktivitet, arbejdsløshed og aktivering løbe op i summer, der overstiger, hvad det koster at behandle syge mennesker med rettidig omhu. Står patienter længe på venteliste kan sygdommen forværres, så både behandling og genoptræning bliver dyrere. Og endelig vil den øgede konkurrence formentlig føre til en mere effektiv anvendelse af ressourcerne. Ret til hurtig behandling Frit valg af sygehus giver borgerne ret til at blive behandlet, når de er syge. Og valgfrihed skaber jo ikke i sig selv flere syge, da den praktiserende læge kun visiterer sine patienter til behandling, hvis der er lægefaglig baggrund herfor. Det frie valg bør understøttes af elektroniske patientjournaler og en opblødning af de stive faggrænser, så vi i højere grad får en kultur, hvor patientens tarv bliver varetaget uden unødig skelen til hvis bord det er.

12 Sort dp 153 taburetten 18. årgang, nr ISSN-NR aburetten Udgiver Venstre i Københavns Amt. Bladets adresse taburetten Jens Frimand Bakkegårds Allé 20, 3. MF 1804 Frederiksberg C. Paki'er til Venstre Postbesørget blad 0900 KHC september Kursus: Kandidater, der bliver hørt og set Kl , VU Nørre Voldgade 82. Arrangør: Venstres UddannelsesForum (VUF)/Venstre i Kbh. Tilmelding : Kontakt din lokalforenings- eller kredsformand sept. Venstres Landsmøde i Odense Congres Center Alle medlemmer er velkomne. Gæstekort kan købes for kr. 50 hos Venstres Landsorganisation på tlf september Landbrugsmøde med Christian Mejdahl Kl på Havholm, Nonnemosen 10, Smørum Øvre. Kr. 40 pr. person. Tilmelding nødvendig. Se annoncen side 2. Adresseændringer Hvis du flytter så meld din nye adresse til: Venstre, Søllerødvej Holte Tlf Ansvarshavende redaktør Jens Frimand Redaktion Preben Falk Rangård Jens Løgstrup Madsen Christopher Arzrouni Jannick Nytoft Sune Wæsel Produktion P. E. Offset & reklame Oplag: Signerede artikler udtrykker ikke nødvendigvis Venstres eller redaktionens synspunkter Deadline 30. november taburetten nr. 6 udkommer 17. dec Af Brokkeren Jeg længes tilbage til den tid da en mand var en mand og en dansker var socialdemokrat. Dengang LO gik ind for partistøtte. Dengang man havde en fælles TV-avis, så vi alle vidste det sammen og havde noget at tale om på fabrikken. Nu har jeg kun mit kolonihavehus til at minde mig om en svunden tid. Verden er af lave. Se nu ham der Anders Fogh Rasmussen fra Venstre. Nu er han begyndt at rende rundt på Nørrebro. I de gamle dage var sådan en bondeknøs hurtigt blevet smidt ud af et par stærke næver. Men nej. Nu render han også rundt hos pakistanerne. Det er godt nok ikke dem alle sammen, der ved, hvem han er men han render rundt mellem deres sorte moustacher, mens deres børn sidder lystigt og vifter med V-flag. I mine unge år vidste vi både, hvor vi havde Venstre og pakistanerne. Venstre lugtede af komøg og pakistanerne lugtede af hvidløg. Vi sørgede for, at paki'erme fik offentlige ydelser, og at de ikke lærte for meget dansk. Faktisk lærte vi dem kun det første bogstav i alfabetet. Mere behøver man jo ikke, når man skal sætte sit kryds. Paki'ernes stemmer var vores stemmer. Men nu fører Venstre sig frem alle hos de der sortsmuskede grønthandlere og pizzabagere. Klasseforrædderi det siger jeg. Nogle af dem er også blevet direktører for firmaer og har sekretær. De forstår ikke, at de blev sat på en plads for at blive der. Og straks er Anders Fogh Rasmussen ude og fiske i rørte vande. Render rundt på Nørrebro. Han skulle sendes hjem til Jylland så vi kan få det som vi plejer og stadig have paki'erne til at feje eller endnu bedre: I et eller andet beskæftigelsesprojekt hos AOF. Hvad bliver det næste? En dag bor der sortsmuskere i kolonihavehuset ved sine af. Og så kommer Anders Fogh Rasmussen rendende. Jeg tror jeg emigrerer til Costa del Sol, hvor solen den danser en inciterende flamenco i min swimmingpool og keep cool har altid været mit motto. Mit navn er Günther men folk dernede kalder mig Otto. 10. oktober Gule-ærter møde med Jens Hald Madsen Kl på Jægersborg kaserne, Jægersborg Allé, Gentofte Entré kr Tilmelding senest 5. oktober Se annoncen side oktober Kulturnat i København Kl til Se omtalen side november Høstfest i Ledøje-Smørum Kl i Ledøje forsamlingshus, Gl. Bakkevej 6, Ledøje. Entré kr Tilmelding senest 20. oktober Se annoncen side november Kommunalvalg november Deadline for taburetten nr. 6 december december taburetten udsendes fra Københavns Postcenter Kalender

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden. Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3 Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Vækstbyernes udfordringer

Vækstbyernes udfordringer Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg

Læs mere

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

En forhandlet løsning

En forhandlet løsning En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer

Læs mere

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region

Læs mere

Danske erfaringer med Samhandlingsreform

Danske erfaringer med Samhandlingsreform Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Kommunestatistik 2004

Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet Albertslund Allerød Anne Marie Brixtofte Olsen 48175293 ambrixtofte@gmail.com Arden Christian Odgaard 98561728 chr.odg@mail.dk Assens Hanne Svenstrup 64711679 hannes@webspeed.dk Augustenborg/Sydals Aulum-Haderup

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Borgmesteren. Kære borgmester

Borgmesteren. Kære borgmester Borgmesteren Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 4. maj 2006 Kære borgmester Regeringens integrationsplan fra maj

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER 29. september 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 Resumé: DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER For fire ud af ti danskere gælder, at de har kunnet

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Kommunestatistik 2003

Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere