T E M A N U M M E R Danmark satser på. Smart Grid. Intelligent elsystem med mere vedvarende energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "T E M A N U M M E R 2 0 1 1. Danmark satser på. Smart Grid. Intelligent elsystem med mere vedvarende energi"

Transkript

1 T E M A N U M M E R Danmark satser på Smart Grid Intelligent elsystem med mere vedvarende energi

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og naturgas Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret for at skabe fair konkurrence på markedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med 550 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Med afsæt i værdierne forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagement lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Besøg 541 Tryksag 166 Udgives af Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Redaktion Redaktør Torben Bülow (DJ) tlf Journalist Sanne Safarkhanlou tlf Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf Redaktionssekretær Torben Lindberg (DJ) tlf Distribution Anne Cecilie Nesager Røge Tlf Layout og tryk Datagraf Forsideillustration Franck Wagnersen Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir. ISSN-nr Oplag: Næste nummer udkommer ultimo maj 2011

3 Vores apparater vil i fremtiden skulle være "Smart Grid-ready"... SMART GRID READY Det intelligente elnet skal gøre hverdagen nemmere Nyhedsmagasinet omenergi 3 LILLEBROR: Internettet har fået en lillebror. Sådan kan man i populær form anskue det intelligente elnet. Ligesom internettet har revolutioneret vores kommunikation, vil det intelligente elnet forandre den måde, vi bruger strøm på. Om nogle år vil det forekomme helt naturligt, at vores apparater til stadighed er online, hvor de tjekker den aktuelle elpris og starter opvaskemaskinen, når elprisen er lav. Det intelligente elnet drejer sig helt enkelt om at sikre, at elmarkedets aktører kan agere hurtigt og præcist på prissignaler. Men et smartere elnet vil gøre livet lettere for os alle. Forestil dig, at du med en SMS beder dit hjem varme op til stuetemperatur på vej hjem fra udlandsrejsen. Eller forestil dig, at dine apparater i hjemmet aktivt minimerer dit forbrug og hjælper dig til at spare på elregningen. Vi er på vej mod en fremtid, hvor en stadig større andel af vores samlede energiforbrug vil komme fra vindmøller og andre vedvarende energikilder. Det kræver en omstilling af elsystemet, som gør, at vi kan udnytte strømmen, når vinden blæser, og el også kan levere energi til varme og transport. Variationer i elforbruget er hidtil mest blevet håndteret ved at skrue op eller ned på kraftværkerne eller gennem øget udveksling med vores nabolande. I fremtiden skal elforbruget være mere fleksibelt, så udsving i elproduktionen også kan balanceres ved at skrue op og ned for forbruget. Det sker automatisk ved, at eksempelvis din varmepumpe eller opladningen af din elbil går i gang, når elpriserne er lave og produktionen fra havmøllerne er i top. Den verden er ikke fjern science fiction. Det er en virkelighed, der er begyndt at forme sig. I de senere år har TV været HD-ready. Om få år skal vi igen tjekke logoer, når vi køber isenkram. For vores apparater vil i fremtiden skulle være Smart Grid-ready. Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Det stiller også krav om, at vi fremtidssikrer vores energimotorveje. Det bliver i fremtiden endnu vigtigere med stærke kabelforbindelser til udlandet og intelligent kommunikationsteknologi, som både kan sikre forbrugerne konkurrencedygtige energipriser og sikkerhed for at vi får lys, uanset om det blæser eller ej. Det bliver en spændende rejse. Jeg håber, at dette temanummer af Nyhedsmagasinet OmEnergi om Smart Grid vil vække din interesse. Venlig hilsen Lykke Friis Klima- og energiminister

4 Tegning: Franck Wagnersen Nyhedsmagasinet omenergi 4

5 Nyhedsmagasinet omenergi 5 Smart Grid - en folkesag PUSLESPIL: At opbygge et 'selvtænkende' elsystem et Smart Grid er som at lægge et puslespil, hvor en del af brikkerne enten mangler eller ikke helt passer. Det kommer de til, eftersom Smart Grid på sigt bliver garant for, at vedvarende energi fra fx vindkraft, biomasse og solceller helt kan erstatte fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der lige nu holder samfundets hjul i gang. Et Smart Grid kan kun fungere, hvis elsystemet bliver i stand til at trække på alt og alle lige fra den største producent til den mindste forbruger. Og på opslaget her symboliserer vores computer-robot Super Smart den intelligens, der skal binde elsystemet sammen på kryds og tværs. Følg robottens vej gennem Smart Grid-magasinet, der fortæller om, hvordan fremtidens intelligente elsystem skal bygges op og fungere. Rigtig god læselyst

6 Stenalderen sluttede ikke på grund af mangel på sten, og "oliealderen" vil også slutte, inden der for alvor bliver mangel på fossile brændsler Nyhedsmagasinet omenergi 6 Brug mere strøm og spar energi FREMTID: Vi skal vænne os til at bruge mere el og alligevel spare på det samlede energiforbrug. Fremover bliver strøm livsnerven i energisystemet. Og vi får færre oliefyr, benzinstationer og kulfyrede kraftværker, forudser Dorthe Vinther, der er udviklingsdirektør i Energinet.dk. Stenalderen sluttede ikke på grund af mangel på sten. Og oliealderen vil også slutte, inden der for alvor bliver mangel på fossile brændstoffer. - Udviklingen er ikke drevet af den kommende mangel på olie, kul og gas. Vi satser på vedvarende energi, fordi systemet ud over at være bæredygtigt bliver mere fleksibelt og effektivt, hvis vi indretter det rigtigt, siger udviklingsdirektør i Energinet.dk, Dorthe Vinther, som varsler store omvæltninger. Omvæltning på vej - Vi er i gang med en radikal omlægning et paradigmeskifte på energiområdet, og omdrejningspunktet bliver det mere og mere intelligente elsystem, altså Smart Grid, siger Dorthe Vinther. - I fremtidens energisystem, hvor de fossile brændsler udfases, er der ingen kulfyrede kraftværker, ingen oliefyr, både de private naturgaskunder og kraftvarmeværkerne bruger gas fra vedvarende energikilder, og biler kører på el eller biobrændstoffer, siger hun. Kort og godt: Fremtidens bæredygtige og mere fleksible energisystem bliver baseret på energikilderne vind, sol, biomasse, biogas, geotermi og bølgekraft. Et intelligent elsystem er nødvendigt, for at forbruget af energi i højere grad kan afpasse sig efter, hvornår energien produceres. - Fremtidens energisystem er baseret på de teknologier, som kan omsætte vind, biomasse, biogas, sol, geotermi og bølgernes kraft til de energitjenester, som vi vil efterspørge i fremtiden, siger udviklingsdirektøren. Vi skal bruge mere el I efteråret 2010 udgav Energinet.dk sammen med Dansk Energi en rapport, der peger på, at samfundet som helhed har både en miljømæssig og økonomisk fordel ved at udvikle et intelligent elsystem frem for at fortsætte med den eksisterende energiforsyningsstruktur. Dorthe Vinther mener ikke, at den almindelige forbruger skal have dårlig samvittighed over at sætte strømforbruget op i fremtiden, for eksempel ved at bruge el til opvarmning. For hvor elradiatorer hidtil har været et fyord, så bliver elopvarmning fra varmepumper miljørigtig i fremtiden, når strømmen stammer fra bæredygtige kilder. - Og selv om vi kommer til at bruge mere el, vil vores samlede energiforbrug ikke stige, fordi vi løbende bliver bedre til at udnytte elektriciteten effektivt, siger hun. Som vinden blæser - El er i princippet verdens lettest fordærvelige vare, for i sit udgangspunkt skal den bruges øjeblikkeligt, når den bliver produceret. Derfor er arbejdet med at udvikle Smart Grid så centralt, siger Dorthe Vinther, der mener, at fremtidens store udfordring bliver at udnytte energien fra vind, sol og bølger optimalt. Hidtil har forsyningsselskaberne bare smidt mere brændsel på kraftvarmeværkerne, når der skulle bruges mere el eller varme til de danske hjem. Men vinden blæser uregelmæssigt, bølgerne er også ustabile, og solen skinner ikke konstant. Derfor er det nødvendigt, at fremtidens energisystem bliver intelli-

7 Nyhedsmagasinet omenergi 7 EFFEKTIVITET: - Selv om vi kommer til at bruge mere el, vil vores samlede energiforbrug ikke stige. Vi skal bruge el i stedet for forsile brændsler, fordi el er meget energieffektivt, siger udviklingsdirektør Dorthe Vinther fra Energinet.dk. Foto: Bent Sørensen gent og i stand til at kommunikere, så udbud og efterspørgsel hele tiden kan stemmes af. I fremtiden vil forbruget i højere grad tilpasse sig produktionen, mens det historisk har været omvendt. Det vil også udfordre markedspladsen for el. Gulerod til forbrugerne - Vores beregninger viser, at op mod 80 procent af fremtidens elproduktion vil komme fra varierende, fluktuerende energikilder, hvilket rummer en gedigen udfordring, siger hun og peger på, at det danske system med vekselstrøm populært sagt skal være i balance 50 gange i sekundet året rundt. - Derfor er det bydende nødvendigt, at vi udvikler et effektivt energisystem og en markedsplads med dynamiske priser, så forbrugerne bliver interesserede i at have et fleksibelt strømforbrug, siger Dorthe Vinther, som afviser, at danskerne skal sætte levestandarden ned, blot fordi energien fremover skal bruges mere intelligent og effektivt. - Vi går ikke på kompromis med komforten, blot fordi vi skal spare på energien, siger hun og gætter på, at energimarkedet vil udvikle sig og skabe nye tilbud til forbrugerne, som andre sektorer har gjort til forbrugernes fordel. Nemme pakkeløsninger på vej - Tænk på, hvor mange nye produkter og tjenester, vi ser inden for internet og telefoni i disse år. Engang skulle man helst ringe om aftenen, og det var eksklusivt at bruge internettet. I dag er virkeligheden en helt anden, og den samme udvikling vil ske på energiområdet, siger Dorthe Vinther. Hun forudser også, at man fremover vil kunne købe eller lease komplette pakker, hvor for eksempel en bil eller en varmepumpe markedsføres inklusive strøm. - Så sørger udbyderen for, at varmepumpen er tændt, når det er billigst, siger Dorthe Vinther. - Vi kommer til at se produkter, vi ikke kan fantasere os til i dag, siger hun. Af Jacob Vestergaard freelance-journalist Netværk skal bane vejen for Smart Grid ANBEFALINGER: "Kom med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark fremtidssikrer elnettet, så det i 2020 kan håndtere op til 50 procent svingende elproduktion fra fx vindmøller, solceller og bølgekraft". Sådan lyder en del af opdraget til det Smart Grid-netværk, som klima- og energiminister Lykke Friis har nedsat til at koordinere udviklingen af et intelligent elsystem. Netværket omfatter 23 nøglepersoner fra relevante brancher såvel private aktører og interesseorganisationer som myndigheder. Netværket skal bl.a. arbejde på at gøre Smart Grid-fortællingen forståelig for forbrugerne. På det første møde i december pegede nogle deltagere desuden på det vigtige i, at det danske elsystem udvikles under hensyn til internationale standarder. Andre konstaterede, at en del af de nødvendige teknologier allerede er hyldevarer, men at elbiler øger behovet for mere intelligens for at undgå overbelastning af elnettet. Energinet.dk er repræsenteret ved udviklingsdirektør Dorthe Vinther, mens netværket også består af bl.a. Lars Aagaard fra Dansk Energi, Maja Felicia Bendtsen fra Østkraft og Jacob Østergaard fra Center for Elteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. It-branchen er repræsenteret ved Birger Hauge fra Villa Watt-projektet (læs side 12).

8 Nyhedsmagasinet omenergi 8 Bornholmere tester fremtidens elsystem PROTOTYPE: Bornholm bliver de kommende fire år testområde for udviklingen af det intelligente elsystem, Smart Grid. Øen har de perfekte rammer til sådan et forsøg, siger forskningschef i Energinet.dk, Kim Behnke, som glæder sig over den lokale begejstring for projektet. Bornholm er en attraktiv ø, også selv om man hverken er til røgede sild eller rundkirker, men udelukkende er optaget af fremtidens energiforsyning. Bornholm markedsfører sig i disse år som Bright Green Island, øen har en overskuelig størrelse, og øboerne bakker op om de fleste initiativer, der kan fremme udviklingen af vedvarende energi. Samtidig har Bornholm sit eget energiforsyningsselskab, og øen er forbundet med fastlandet via et enkelt strømkabel til Sverige, hvilket gør Bornholm perfekt, når man vil undersøge, om en landsdel kan holde sig selv forsynet med strøm fra vedvarende enrgi. Bornholmere bakker op Derfor har et konsortium med Energinet.dk som initiativtager og systemansvarlig valgt øen i Østersøen som rammen om verdens største demonstrationsprojekt i fuldskala. Målet er at skabe balance mellem fremtidens svingende produktion af el fra vedvarende kilder og den lige så dynamiske efterspørgsel. - Bornholm har de perfekte rammer til sådan et forsøg, siger forskningschef i Energinet.dk, Kim Behnke, som glæder sig over den lokale støtte til projektet, som kaldes EcoGrid EU. - Vi møder kun opbakning fra bornholmerne og deres politiske system, siger Kim Behnke om det delvist EU-finansierede projekt, der har et budget på 25 millioner euro, svarende til knap 190 millioner kroner. Brug strømmen lokalt Projektets formål er at demonstrere prototypen på fremtidens el-system, et Smart Grid, der ud over at kunne transportere strømmen rundt skal gøre producenterne og forbrugerne i stand til at kommunikere med hinanden hvert sekund året rundt. Formålet er at sikre, at der konstant er overensstemmelse mellem produktionen og forbruget af strøm. - Fremtiden byder på stigende mængder bæredygtig elproduktion fra lokale kilder som vindmøller, sol og biomasse, samtidig med at fossile brændsler som kul og olie udfases. Det gavner både forsyningssikkerheden og reducerer tabene i elsystemet, at den lokale elproduktion bliver brugt lokalt, siger Kim Behnke. - Betingelsen er dog, at forbruget i erhverv og boliger OPBAKNING: - Vi møder kun opbakning fra bornholmerne og deres politiske system, siger Energinet.dk's forskningschef Kim Behnke om det delvist EU-finansierede projekt. Foto: Bent Sørensen

9 Det skal kunne betale sig at være fleksibel i sit elforbrug. Ellers kan den enkelte bornholmer ikke se en fordel i at bruge strøm, når der er mest af den Nyhedsmagasinet omenergi 9 bliver fleksibelt og følger den vejrafhængige og dermed skiftende produktion fra for eksempel vindmøller. Derfor skal vi optimere elsystemet lokalt, siger han. Prisen skal være attraktiv Som incitament til at udnytte den vedvarende strøm, når der er mest af den typisk i blæsevejr skal folkene i EcoGrid EU-projektet som noget helt centralt udvikle en lokal elpris som supplement til det eksisterende elmarked. - Det skal nemlig kunne betale sig at være fleksibel i sit forbrug, ellers kan den enkelte bornholmer ikke se en fordel i at bruge strøm, når der er mest af den, siger Kim Behnke. Selv om det kan virke som en let sag at handle med strøm, er det en yderst delikat disciplin. For produktion og forbrug skal passe sammen hele tiden hvert minut og sekund. Derfor skal markedet være yderst dynamisk. Og den kilowatttime, der bliver handlet de sidste fem minutter, inden den bliver brugt, er altid langt mere værd end normalprisen. - Derfor tester vi et lokalt fem minutters-marked, hvor automatisk elektronik kan handle med el og derved skabe den nødvendige balance, siger Kim Behnke. Et batteri på fire hjul Ud af øens elkunder vil hver tiende blive inviteret til at få installeret automatik og målere, som skal følge med i el-priserne og tilpasse husstandens forbrug efter de svingende priser. - Udstyret skal for eksempel kunne sørge for, at vaskemaskinen, elvarmen, gulvvarmen eller et andet elektrisk forbrug eller installation primært kører, når prisen er lavest, siger Kim Behnke. I EcoGrid EU indgår også et samarbejde med elbilprojektet EDISON, så der bliver et bedre samspil mellem elkunder, elbiler og elforsyningen. For ud over at være et køretøj er en elbil også et batteri på fire hjul, som kan være en aktør i det store Smart Grid, både som aftager af strøm og som lagerkapacitet. Kort og godt: Verdens største intelligente elnet bliver de kommende år etableret på Bornholm. Projektet skal afklare, hvordan en landsdel kan blive selvforsynende med bæredygtig el. Global interesse for EcoGrid EU Organisationen bag projektet består af selskaber fra Danmark, Norge, Østrig, Schweiz, Portugal, Belgien, Holland, Tyskland, Spanien og Estland, men interessen for projektet rækker længere ud. - Det er et enestående projekt, som allerede bliver fulgt med meget stor interesse selv i lande, som også mener, de er i gang med at udvikle et Smart Grid, siger forskningschefen og nævner USA som et eksempel. - Amerikanerne har en anden dagsorden, for de udvikler ikke deres Smart Grid med fokus på udnyttelse af vedvarende energi, men fordi de mangler strøm. De lider af strømafbrydelser, de såkaldte brownouts, hvor bydele tvangsafbrydes på grund af overbelastning af elsystemet. Det er heldigvis ikke tilfældet i Danmark, siger Kim Behnke. Af Jacob Vestergaard freelance-journalist Læs mere om Smart Gridsatsningen i forbindelse med EcoGrid EU-projektet på Bornholm på siderne og på EcoGrid.

10 Lokale 'prosumenter' får snart hovedrolle Nyhedsmagasinet omenergi 10 FREMTID: Den enkelte familie eller de mindre samfund vil i fremtiden selv tilvejebringe hovedparten af deres energiforbrug. 'Prosumenter' kalder fremtidsforskeren Martin Kruse den nye generation, som både er producenter og forbrugere af energi. Europa vil i fremtiden satse en del mere på vedvarende energi og kernekraft. Det vurderer fremtidsforskeren Martin Kruse på baggrund af det stærke globale pres på olie- og kulressourcer, som den kinesiske vækstøkonomi har forårsaget. Den internationale oliepris steg til nye rekordhøjder i 2008, og selv om der i mellemtiden har været en finanskrise, er olieprisen atter på vej op over 100 dollars pr. tønde. Det høje olieprisniveau vil ifølge Martin Kruse få både europæiske og asiatiske lande til at gennemføre markante ændringer i deres energisystemer. Udviklingen vil få konsekvenser både for markedet og for vores måde at producere energi på, skønner fremtidsforskeren. I et interview med Nyhedsmagasinet OmEnergi har han tidligere peget på nødvendigheden af, at landene i fællesskab udvikler et velfungerende fælles marked for energi med stærke transmissionsforbindelser, der kan flytte energien fra producent til forbruger. - Parallelt med et effektivt fælles europæisk energisystem kan der også vokse en udpræget decentral produktion frem, hvor den enkelte familie eller mindre samfund selv producerer hovedparten af deres energiforbrug. Det kan være med sol, biomasse eller geotermi, men jeg tror også, at affald får en langt større betydning for energiforsyningen, sagde Martin Kruse. Indbygget intelligens Efter et fornyet kig i krystalkuglen finder han stadig, at lokale 'prosumenter' energiproducerende forbrugere og store elproduktionsanlæg sandsynligvis kommer til at udgøre rygraden i fremtidens europæiske energisystem. I den forbindelse forudser fremtidsforskeren, at it og indbygget intelligens i høj grad vil påvirke vores energianvendelse. Han forventer også, at såkaldt pervasive computing, der integrerer computerteknologi i almindelige forbrugsgoder, griber om sig i de kommende år. - Computerteknologien kræver ganske vist energi, men åbner samtidig mulighed for at bruge energien langt mere effektivt, påpeger Martin Kruse. Det mener han kan ske ved at indbygge intelligens i de energiforbrugende produkter, som gør dem i stand til at udnytte energien, når der er mest af den, og prisen er i bund. Martin Kruse venter derfor at se et mere intelligent energisystem, hvori lokalt forbrug og produktion spiller dynamisk sammen med produktionen fra systemets centrale enheder. I den forbindelse forudser han, at systemoperatører som Energinet.dk kommer til at spille en endnu mere central rolle i aktiv kommunikation med markedsaktørerne og deres gruppe af prosumenter med god hjælp fra it-udviklingen. - Transportområdet vil også opleve en stor udvikling. Elbiler, hybridbiler, biler med lavere brændstofsforbrug og senere biler, der kører på brændselsceller, vil mærkbart reducere afhængigheden af olie. En række nye hybridløsninger vil betyde, at person- og lastbiler kommer til at spille sammen med kollektive løsninger på en måde, som vi slet ikke kender i dag, mener Martin Kruse. Han forestiller sig, at computerteknologien gør det muligt for lastbilernes computere at snakke sammen for at udnytte den eksisterende infrastruktur mere effektivt. Regulering nødvendig Martin Kruse er enig med sine kolleger på Institut for Fremtidsforskning i, at markedskræfterne er en afgørende drivkraft, når der skal findes løsninger på de store globale udfordringer. Men han finder ikke, at markedskræfterne kan stå alene. Som eksempel nævner han, at bilers CO 2 -udledning pr. km faldt med 19,7 procent mellem 1995 og Men i de fem år, inden der Prosumenter kommer af det engelske ord prosumer en kombination af producenter og konsumenter. Prosumenter kan være en husstand med solceller, som midt på dagen producerer el til nettet og om aftenen forbruger el fra nettet.

11 Ved at investere i alternativer til kul, olie og gas mindsker man afhængigheden af politisk ustabile leverandørlande Kort og godt: Nyhedsmagasinet omenergi 11 Fremtidens 'prosumenter' bliver både producenter og forbrugere af energi. It-teknologi vil give bedre muligheder for at udnytte energi effektivt. Men det er nødvendigt at understøtte udviklingen med offentlig regulering, mener fremtidsforskeren Martin Kruse. EFFEKTIVT: - Computerteknologien kræver ganske vist energi, men den åbner samtidig mulighed for at bruge energien langt mere effektivt, påpeger fremtidsforsker Martin Kruse. Foto: Peter Sørensen Das Büro blev iværksat regulering, faldt udslippet kun med 1,8 procent, mens udspillet i de første otte år efter regulering faldt med 18,9 procent. - Uden regulering ville det have taget bilindustrien over 50 år at opnå samme reduktion ad frivillighedens vej. Eksemplet viser, at offentlig regulering kan være meget velegnet til at sætte rammerne for, hvordan de private aktører kan konkurrere, mener Martin Kruse. Han peger på, at historien viser, at det har store konsekvenser for forsyningssikkerhed og prisstabilitet, hvis markedskræfterne bliver enerådende i energisektoren. I stedet får vi hurtigere et velfungerende og stabilt energisystem, hvis politikerne er i stand til at udvikle en intelligent regulering med virkemidler, der er indrettet efter den moderne teknologis muligheder. Med regulering tænker han ikke kun på afgifter, tilskud og påbud, men nok så meget på incitamenter, der skal få os forbrugere til at efterspørge de mest hensigtsmæssige løsninger. - I Norge har man således banet vej for at udbrede elbiler ved at supplere nogle afgiftsmæssige fordele med blandt andet at give elbilerne fortrinsret til busbaner, fri parkering i bykernen og adgang til gratis optankning. På den måde kan man belønne miljøbevidste forbrugere uden at begrænse borgernes dispositionsmuligheder. Og det skal nok vise sig også at være den økonomisk mest rationelle måde at håndtere fremtidens udfordringer på, siger Martin Kruse. Fælles løsninger Drivhuseffekten er ud over den internationale oliepris en vigtig faktor, der påvirker beslutningerne om fremtidens energisektor. Det har taget tid at gøre forudsigelserne fra FN s klimapanel til hvermandseje, men den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gores film om global opvarmning og de mange eksempler på ekstreme vejrforhold har været med til at gøre de videnskabelige analyser håndgribelige for vælgerne. - Det vil utvivlsomt gøre det lettere at komme igennem med markante politiske beslutninger, at der faktisk findes fælles løsninger på de største udfordringer for forsyningssikkerhed, miljø og økonomisk vækst. Politikerne tvinges ikke til at prioritere mellem forsyningssikkerhed og miljø. Ved at investere i alternativer til kul, olie og gas mindsker man afhængigheden af politisk ustabile leverandørlande, og det bliver muligt at reducere CO 2 -udledningen. De lande, der reagerer hurtigst, kan også regne med at skabe vækst og arbejdspladser, siger Martin Kruse. Kilde: Interview med Martin Kruse i Nyhedsmagasinet OmEnergi 2008 af Steen Hartvig Jacobsen kommunikationsbureauet Rubrik

12 Nyhedsmagasinet omenergi 12 SMART GRID READY Fremtidens grønne villa Komfort: Smart Grid-projektet Villa Watt demonstrerer, hvordan den energibevidste forbruger kan spare penge og leve bæredygtigt, uden at det går ud over komforten. - Det går simpelt hen så godt, at jeg næsten ikke kan forstå det. Den positive interesse er overvældende, siger den daglige leder af Villa Watt, Birger Hauge. Villa What?, vil mange nok sige for villaen er ikke kendt i den bredere offentlighed. Endnu. Men det skal den blive, fordi den er et af verdens førende demonstrationscentre for, hvad it kan gøre for at løfte en almindelig dum villa op i verdensklasse, hvad angår intelligent, lavt energiforbrug. Og intelligent energiforbrug bliver almindeligt i de fleste hjem i det 21. århundrede. Villa Watt er faktisk slet ingen villa, men har til huse på 1. salen i et industrikvarter i Taastrup, hvor den blev indrettet som et barn af klimatopmødet COP15. Her ville man indrette en bygning, der kunne vise, hvilke muligheder it giver en almindelig husholdning, vel at mærke uden at familien er mere it-begavet end gennemsnittet procent besparelse I første omgang var målgruppen arkitekter, byggebranchen i bredeste forstand og politiske beslutningstagere. Og det vælter ind med besøgende fra det segment. INTELLIGENT: Villa Watt ligner et almindeligt hjem. Men huset er fyldt med teknologi. - Gæsterne er begejstrede, for de kan se, at tingene virker, og at løsningerne ikke koster en formue. Samlet set er der penge at spare og komfort at hente, siger Birger Hauge. - Vi har også tiden med os. Folk ved godt, at de fossile ressourcer slipper op, og at vi er afhængige af energi fra regimer, hvis værdigrundlag vi ikke deler. Hvis man hertil lægger truslen om klimaændringer, så har vi et godt grundlag for at sælge vores budskab om en løsning, der giver procents besparelse på en almindelig families el-forbrug, siger iværksætteren. Næsten helt almindelig De fem-seks rum, der udgør villaen, virker umiddelbart meget almindelige hvis man lige undtager et par designerlamper med energibesparende LED-armaturer og fjernbestemt lysstyrke samt et ret fancy hjemmekontor indrettet til telekonferencer. Og så er der nogle små himstregimser ved siden af elmåleren. Dem vender vi tilbage til. Det er netop en pointe, at Villa Watts teknologi som faktisk er top-of-the-line ikke virker skræmmende eller fremmedgørende. De besøgende skal på første hånd opleve nydelsen ved at opholde sig i et hjem, som er udviklet med henblik på maksimal komfort og effektivitet samt mindst mulig indvirkning på miljøet. - Hvis ikke det er nemt, så får den nødvendige teknologi aldrig den udbredelse, som den skal have, siger Birger Hauge og taler om eksemplets magt. Og at teknologien skal udbredes, er ikke til diskussion. Danmarks førende forsker på området professor ved Center for Elteknologi på DTU, Jacob Østergaard mener, at Smart Grid er en absolut nødvendig teknologi for et elsystem med 50 procent vindenergi, som Danmark stiler mod om blot ti år. Smart Grid over Gudhjem Det store spring fremad sker på Bornholm, hvor 2000 rigtige villaer i de kommende år skal indrettes a la Villa Watt som led i EcoGrid EU-projektet (se side 37-43). I løbet af foråret indrettes den første demonstrationsvilla på solskinsøen.

13 Nyhedsmagasinet omenergi 13 FREMTID: Birger Hauge, daglig leder af Villa Watt, med en introduktion til, hvordan fremtidens intelligente hjem kan komme til se ud. - I forrige uge havde vi besøg af Bornholms borgmester, Winni Grosbøll, og hun blev helt blank i øjnene, da det for alvor gik op for hende, hvad der skal ske, fortæller Birger Hauge. I praksis skal bornholmerne være med til at teste det fleksible elforbrug, hvor forbruget tilpasses produktionen: Når det blæser, og vindmøllerne snurrer løs, så skal forbrugernes kloge villaer starte vaskemaskiner, varmepumper, oplade elbilerne og i det hele taget forbruge strøm. Og omvendt skal forbrugerne spare på strømmen, når produktionen er lavere. Hippie-snak fra liberalist Brugervenligheden er alfa og omega, og det er også en af grundene til forsøget på Bornholm. - Brugervenligheden er ikke helt på plads endnu, og der skal nok justeres forskellige ting på det første Smart Grid-hus på Bornholm, før den nødvendige adfærdsændring kan finde sted, funderer Birger Hauge, som straks fortryder sit ordvalg - Nej, adfærdsændring er ikke det rigtige ord, for vi mener netop ikke, at folk skal ændre adfærd. Det er mere en mental beslutning om at ville være med til at sænke energiforbruget og være med til at gøre det intelligente elnet til en reel mulighed. Så smiler han, og siger: - Jeg må nok også indrømme en vis tilfredsstillelse ved at have en mere organisk livsstil og at være med til at reducere belastningen af vores alle sammens miljø. Ja, det kan være svært at få sagt sådan noget fællesskabsagtigt hippie-snak for en liberalist som mig, men i virkeligheden må selv den mest benhårde liberalist overgive sig. Der er jo tale om, at hver enkelt villa bliver et individuelt projekt i langt højere grad end tilfældet er i dag. Næsten selvforsynende for nogles vedkommende med jordvarme, solvarme, solceller osv. Udstillingen Villa Watt bestod fra begyndelsen af fire rum: køkken, bryggers, kontor og dagligstue. Umiddelbart adskiller indretningen sig ikke voldsomt fra et gennemsnitligt dansk hjem. Men diamanten i showet er den kritiske teknologi, som det danske firma GreenWave Reality leverer (se mere i artikel på side 16). - GreenWave Reality leverer den teknologi, der gør to afgørende ting muligt. For det første får husets beboere et overblik over det øjeblikkelige el-forbrug helt ned i detaljen. Og det er gjort på en måde, der er så besnærende, at jeg spår firmaet kæmpe succes på globalt plan. Dernæst gør teknologien det muligt for distributionsselskaberne at kommunikere med målerne og de elektriske apparater i hjemmene. På den måde kan for eksempel tusindvis af varmepumper og elbiler på længere sigt blive et meget kraftfuld lagermedium for vindmøllestrøm, siger Birger Hauge. Overblik over forbruget er et af de credoer, der hviler over Villa Watt. - Al erfaring viser, at så snart folk får overblik over forbruget, begynder det at falde. Folk spørger sig selv, hvorfor de skal betale for strøm, som er totalt overflø-

14 Nyhedsmagasinet omenergi 14 TEKNOLOGI: Den avancerede teknologi skal både reducere energiforbruget og øge komforten. SMART GRID READY Kort og godt: dig. Og med vores teknologi kan forbrugeren med et tryk på sin mobiltelefon styre sin lampe i entréen. Og det kan gøres, mens man ligger i en hængekøje på den anden side af kloden. En 'rigtig' Villa Watt For nylig er udstillingen udvidet med et nyt rum og et element, der virkelig peger fremad: En skematisk introduktion til en 'rigtig' Villa Watt villa. Men det er mere end en skematisk oversigt på en planche. Vinduerne i rummet er intelligente Veluxvinduer med en sensor, der er tilsluttet lysarmaturet i rummet. Det betyder, at lyset automatisk tilpasses lysstyrken udenfor, og hvis solen bryder frem, så skrues der automatik ned for lyset. Der er fire vigtige elementer i en sådan fremtidsvilla: Styresystemer til varme, strøm, lys og vinduer. Tilsammen udgør de elementer kernen i den kommende bornholmske Villa Watt. Udgift på kr. Prisen for den nødvendige teknologi varierer. En version, der giver over 90 procent af den mulige effekt, ligger på omkring kr. En luksusudgave, der giver de sidste procenter, koster et par hundrede tusinde. Hertil kommer prisen for en varmepumpe eller jordvarme, der skal erstatte oliefyret. I et industrikvarter i Taastrup demonstrerer projektet Villa Watt, hvordan vi i fremtiden kan spare på energien, leve bæredygtigt og samtidig opnå høj komfort. I foråret indretter Villa Watt også en demonstrationsvilla på Bornholm. Det er en forløber for EcoGrid-projektet, der skal etablere et fuldskala Smart Grid på solskinsøen. - Før vi åbnede Villa Watt, havde vi en fornemmelse af, at folk ikke forstod det her med it, intelligente hjem og lavt energiforbrug. Ude i de private hjem sker der virkelig ikke ret meget på dette område. Men når det er sagt, er det også udtryk for, at det først er nu, at tingene for alvor begynder at rykke. Det vil vi gerne vise, og vi er blevet meget positivt overrasket, for vi har haft rigtig mange besøgende, siger Birger Hauge. Når det sker nu, skyldes det ganske enkelt, at den trådløse teknologi har buldret frem på markedet gennem de seneste år. Det giver nogle helt andre muligheder både hvad angår nemmere og billigere installation og et meget lavere energiforbrug. Tilsammen er det hele forudsætningen for at etablere et energisystem baseret på vedvarende energi. Af Jan Dahlmann freelance-journalist Fotos: Villa Watt

15 DONG afprøver intelligent elsystem TESTFAMILIER: 170 udvalgte testfamilier og DONG Energy indleder i løbet af foråret et banebrydende projekt, der skal bringe visionen om et Smart Grid nærmere virkeligheden. - Det er rigtig spændende, for vi står over for meget store udfordringer, der betyder, at elverdenen kommer til at tage sig helt anderledes ud, siger teknisk direktør i DONG Energy, Jens Jakobsson. DONG Energy iværksætter i løbet af foråret et projekt med intelligent styring af 170 familiers varmepumper og opladningen af familiernes kommende elbiler. - Forsøgene skal kaste lys over forbrugernes fleksibilitet og vilje til at bruge strøm, når der er plads i nettet og overskud af produktion. Og dernæst skal vi teste en teknologisk udstyrspakke, der er helt central for at kunne kommunikere med familiernes elapparater om at udnytte vindmøllestrømmen, siger Jens Jakobsson. En ny dagsorden Den tekniske direktør nævner en række forhold, som sætter en ny dagsorden: Mængden af vindenergi eksploderer inden for de næste ti-femten år og vil udgøre omkring 50 procent af produktionen. Dermed går el og for eksempel elopvarmning også fra at være en ret udskældt energiform til at blive stueren, da produktionen af vindmøllestrøm ikke udleder CO 2. El skal ind i transportsektoren, og varmepumper skal erstatte oliefyr. Alt sammen forårsaget af truslen om klimaændringer. I modsætning til hvordan det har været, siden elektriciteten begyndte sin sejrsgang for 100 år siden, skal forbruget i fremtiden indrette sig efter produktionen. Og for at undgå unødige investeringer i infrastrukturen er det nødvendigt at kunne udnytte energien intelligent det vil i praksis sige at kunne flytte forbruget i forhold til energisystemets behov. Varmepumper og elbiler er hvis de styres intelligent skabt til dette samspil. Elbiler er jo set fra en systemsynsvinkel ikke andet end batterier på fire hjul. Og så er der samtidig en del andre miljømæssige fordele ved elektriske biler. - Fundamentalt set skal vi have et kommunikationssystem, der er så fleksibelt og brugervenligt som muligt. Begge dele er vitalt. Og forsøget med de 170 test-familier skal vise, om de vil acceptere, at DONG Energy flytter rundt med deres elforbrug. Vi tror ikke på, at kunderne selv kan eller vil træffe beslutninger om at starte varmepumper, opladning af elbiler og andre elektriske maskiner, når strømmen er rigelig og billig kort sagt når det blæser, og der samtidig er plads i elnettet. Det nye er, at DONG Energy i stor udstrækning skal starte og stoppe varmepumperne og opladningen af elbiler, og det kræver et udstyr, som ikke fandtes for et år siden. Jens Jakobsson understreger dog, at kunderne ikke deponerer hele deres handlefrihed hos DONG Energy. Forbrugerne får eksempelvis mulighed for at bestemme, at temperaturen for eksempel skal ligge mellem 20 og 24 grader eller de kan helt frakoble styringen. Samarbejde om system DONG Energy havde oprindeligt otte selskaber i kikkerten, der alle havde produkter eller prototyper af systemer, som måske kunne bruges i projektet. Men valget faldt på det relativt nye GreenWave Reality. - Ingen af selskaberne kunne umiddelbart det, vi har brug for, og når vi valgte GreenWave Reality, skyldtes det to årsager. De har dels et rigtig lækkert produkt, dels har de evnen til hurtigt at udvikle nye systemer sammen med os, forklarer Jens Jakobsson. Netop nu arbejder GreenWave Reality, DONG Energy og IBM Danmark sammen om at udvikle det system, der sender signaler ind til GreenWave Reality s udstyr, som testfamilierne får stillet til rådighed af DONG. Af Jan Dahlmann freelance-journalist Nyhedsmagasinet omenergi 15 DONG Energy styrer næsten Udstyrspakken til kommunikationen mellem forbrugerne og DONG Energy kommer fra det danske firma Green- Wave Reality (se artiklen på side 16). Firmaets produkter demonstrerer, hvad informationsteknologien kan gøre for elbesparelser, for fleksibilitet i forbruget og for indpasningen af el-biler og varmepumper i et intelligent elnet. Jens Jakobsson fortæller, at DONG Energy for et år siden begyndte at lede efter et selskab, der kunne levere den teknologi, som er nødvendig, for at kunderne og selskaberne kan kommunikere. FLEKSIBILITET: - Forsøget skal kaste lys over forbrugernes fleksibilitet, siger teknisk direktør Jens Jakobsson, DONG Energy. Foto: DONG Energy

16 Design og funktionalitet er helt afgørende... Nyhedsmagasinet omenergi 16 De rider på den grønne bølge GLOBALT: I firmaet GreenWave Reality satser den danske it-entreprenør Martin Manniche globalt på at udvikle udstyr til energistyring i hjemmet. It-branchens og Videnskabsministeriets pris for årets bedste grønne innovationsprojekt gik i 2010 til firmaet GreenWave Reality. De fik prisen for den produktpakke, som Dong Energy har udstyret 170 testfamilier med (se artiklen på side 15). Set i lyset af at manden bag produktet, danskeren Martin Manniche, nærmest kan tapetsere med innovationspriser, er prisen ikke overraskende. Godt et hundrede af slagsen er det blevet til i de firmaer, den 41-årige it-entreprenør har stået i spidsen for. Og når man ser, hvordan GreenWave Reality's system home energy management fungerer, så virker prisen endnu mindre overraskende. Det er svært ikke at blive en anelse imponeret af den snilde og brugervenlige enhed til energistyring. Og man skal hverken være ingeniør eller it-nørd for at betjene systemet. Godt ser det tilmed ud. - Design og funktionalitet er helt afgørende for et produkt, der sigter på et globalt massemarked, siger Martin Manniche, da Nyhedsmagasinet OmEnergi møder ham i GreenWave Reality's danske filial i forskerparken Scion i Hørsholm. Virksomheden har et dobbelt sigte: Energibesparelser og intelligent udnyttelse af vedvarende energi. Systemet sætter almindelige mennesker i stand til minutiøst at overvåge og styre energiforbruget i deres eget hjem. Og det sætter distributionsselskaber i stand til at kommunikere med intelligente elmålere i folks hjem. Derved kan systemet indgå som et centralt element i de intelligente elnet. - En gennemsnitsforbruger kan spare omkring 30 procent af elforbruget ved en kombinationen af øget opmærksomhed, styring af apparater og installation af LED-lamper, siger Martin Manniche. Kort og godt: Styreenheden den såkaldte gateway, udviklet af GreenWave Reality giver mulighed for intelligent overvågning og styring af alle tænkelige sensorer, termostater, pumper, lamper og elektriske apparater i hjemmet. OVERBLIK: Forbrugerne får mulighed for at kontrollere detaljerne i deres elforbrug.

17 SMART GRID READY Nyhedsmagasinet omenergi 17 UDSTYR: Det avancerede udstyr giver mulighed for at overvåge og reducere energiforbruget. Én central enhed På markedet findes allerede en del forskelligt udstyr, der er beregnet til at styre strømforbruget i private hjem, men fordi der findes to forskellige, konkurrerende standarder Zigbee og Z-Wave til styring af systemer og produkter, bliver det ifølge Martin Manniche næsten umuligt for almindelige mennesker at håndtere. Det problem overvandt han ved at konstruere én central enhed en såkaldt gateway der er baseret på begge standarder. Med den i hjemmet skabes der et helt nyt, trådløst og stærkt netværk til styring, overvågning og kommunikation med alle tænkelige sensorer, termostater, varmepumper, smarte målere samt firmaets egne LED-lamper, der giver mulighed for trådløs fjernbetjening, inklusive ændring af lysets farve. Det hele kan styres fra gateway en så nemt så man tror, det er løgn: Temperaturindstilling, differentieret elforbrug, gennemsnitsforbrug på ugebasis, priser. Klik-klik-klik. Det hele kan også styres fra en smartphone, så man kan ligge i en hængekøje på Hawaii og tjekke, om lyset brænder i entréen derhjemme. Og slukke det! En halv snes investorer skød for et halvt år siden om-kring 70 millioner kroner i GreenWave Reality, der har etableret sig i Californien, Singapore og Hørsholm. Firmaet har godt 60 ansatte, og den tekniske udvikling foregår i Californien (25 ansatte) og Singapore (30 ansatte). GreenWave Reality startede i oktober 2010 produktionen af elementerne i Kina og Taiwan. Af Jan Dahlmann freelance-journalist Fotos: Greenwave Reality Iværksætteren Martin Manniche IVÆRKSÆTTER: Martin Manniche og Green-Wave Reality arbejder ud over i Danmark intenst på det kinesiske, det singaporeanske og det australske marked. Lidenskabelig: Martin Manniche er født i 1967 og uddannet på Lyngby Handelsskole, og han er lidenskabeligt optaget af teknik og elektronik. Sammen med sin bror, Peter Wilmar Christensen, skabte han selskabet KiSS Technology, der blandt andet fremstillede verdens første internet-forbundne DVD-mediecenter, der kunne afspille en lang række forskellige formater. I 2005 modtog han IT Prisen, og samme år blev KiSS Technology solgt til Cisco for 370 millioner kroner. Derefter blev han CTO (chief technological officer) i Cisco s consumer business group, som han forlod for et par år siden for at starte GreenWave Reality med sin bror. Han bor i Californien.

18 Industrien efterlyser standard for prissignal Nyhedsmagasinet omenergi 18 FORBRUG: Udviklingen af produkter, som er forberedt til Smart Grid, venter på en international standard for, hvordan produkterne skal kunne reagere på signaler om elprisen. Uden produkter, der kan reagere på prissignalet, intet intelligent elforbrug og dermed intet Smart Grid. Manglen på en international standard for det prissignal, som skal regulere forbruget, lægger en dæmper på udviklingen af Smart Grid-forberedte vaskemaskiner, frysere, elbiler, solceller og varmepumper. Når der alligevel spores en vis optimisme herhjemme, skyldes det, at Danmark er et skridt foran de fleste lande, eftersom vi allerede nu råder over en del virksomheder, der arbejder med styring, energi og elektronik. Optimismen bygger også på en udpræget politisk velvilje til at rulle verdens største Smart Grid ud i Danmark. Alligevel tøver industrien med at kaste sig ud i store satsninger, før standarden for prissignalet er på plads. Varmepumper fra Danfoss er bare et eksempel på produkter til husholdningen, som kan indgå i et Smart Grid, men Danfoss er foreløbig afventende. Bestyrelsesformand i Danfoss, Jørgen Mads Clausen, der også er formand for Energibranchen i Dansk Industri, siger, at så længe der ingen standard er for, hvordan prissignalet skal kommunikeres til produkterne, så kan vi ikke udvikle noget. Danfoss gør i hvert fald ikke noget endnu. Alle venter på alle. Usikkert erhvervspotentiale Noget bud på et erhvervspotentiale vil Jørgen Mads Clausen ikke komme med. Det samme gælder for Lars Termansen, som er konsulent i Dansk Industri og Smart Grid-kender. Han siger: - Der er intet sted i verden, hvor et Smart Grid er rullet ud endnu. Men vi forventer helt sikkert, at danske virksomheder kan skaffe sig en plads på dette nye marked. SMART GRID READY MÅLER: Kamstrup er en af de få virksomheder, som allerede producerer en måler, der kan kommunikere med et intelligent elsystem. Foto: Kamstrup Trods manglen på en standard foregår der eksperimenter i Danmark og andre steder i Europa og USA. Blandt andet hos tyske Siemens, der ser Danmark som et interessant marked for Smart Grid-produkter. - Vi har allerede opkøbt vindmøllefabrikken Bonus Energy, og vi vil gerne købe endnu en dansk virksomhed, hvis der viser sig en mulighed inden for Smart Grid-området, siger Andreea Balasiu, der er ny salgschef for Siemens' Smart Grid- og elbil-aktiviteter i Danmark. Af samme grund deltager virksomheden i Eco-Grid EU-projektet, der netop er begyndt på Bornholm (læs side 37-43). Eksperimenterne til trods går det med få undtagelser indtil videre langsomt på Smart Grid-området i de danske virksomheder. De venter nemlig på den afgørende internationale standard for, hvordan prissignalet skal kommunikeres. Arbejdet med at definere den nødvendige standard for kommunikation af prissignaler er godt i gang i organisationerne IEC og CENELEC (se side 19), men det bliver formentlig først i 2012, at der kommer et bud på den nødvendige standard. I mellemtiden har brancheorganisationen ITEK (it-, tele- og kommunikationsbranchen) under Dansk Industri taget initiativ til at styrke de danske virksomheders position på markedet. Det sker i form af et nyt netværk for Smart Grid Enabled Products. Nyt netværk - Formålet med det nye netværk eller partnerskab er at skabe en platform for øget samarbejde mellem elproducenter og elektronikproducenter. Samarbejdet skal sikre, at vores medlemmer vil være bedst muligt rustet til at skabe værdi i et Smart Grid, siger konsulent i ITEK, Christian Graversen. Netværket har inviteret 21 af Dansk Industris medlemsvirksomheder til sit første møde i begyndelsen af marts. - Vi mener, der er brug for en målrettet indsats for at skabe innovation og udvikling af nye systemløsninger til energiområdet og det gælder jo om at komme først på det nye marked, siger Christian Graversen. Virksomheder er klar En af de virksomheder, der allerede er klar med produkter og infrastruktur tilpasset Smart Grid, er Kamstrup, som fremstiller intelligente og fjernaflæste el-, vand- og varmemålere. Virksomheden har en stor eksport.

19 STANDARD: Før de internationale standarder er klar, udvikler Danfoss ikke nye produkter tilpasset Smart Grid. Alle venter på alle, mener Danfoss-formand Jørgen Mads Clausen, der også er formand for Energibranchen i Dansk Industri. Foto: Danfoss Kamstrups danske salgschef, Anders Nystrup, fortæller, at virksomheden gennem det seneste år har markedsført elmålere, der er forberedt til at kunne kommunikere på en måde, som tilgodeser Smart Grid. Det skete i kølvandet af, at Energistyrelsen i fjor oplyste, hvilke krav elmålere skal opfylde for at være forberedt til at håndtere prissignalet. - Vores målere er konstrueret, så forbrugerne kan supplere dem med et modul, som gør målerne i stand til at kommunikere et prissignal til den såkaldte gateway, der styrer kommunikationen mellem diverse husholdningsapparater og måleren. På den måde er vores målere fuldt forberedte til Smart Grid, som er et område, vi forventer os en del af, siger Anders Nystrup. eventuelt inden for elbiler, hvor ladestandere kan blive et spændende område, tilføjer chefen for innovationscentret. Med i kredsen af danske virksomheder med kommerciel interesse i Smart Grid er også virksomheden GreenWave Reality (se side 16). ITEK-konsulent Christian Graversen har endnu ikke noget kvalificeret bud på erhvervspotentialet for danske virksomheder på Smart Grid-området. - Vi skal prøve at løbe området i gang i fællesskab, og det er, hvad ITEKs nye netværk drejer sig om, konkluderer han. Af Jan Dahlmann freelance-journalist Nyhedsmagasinet omenergi 19 Øgede krav til strømkvaliteten KK Electronic fremstiller styringselektronik til vindmøller. Virksomheden står uden for ITEK-gruppen, men er medlem af Dansk Industri. Paul Thøgersen, der er chef for KK Electronic's innovationscenter i Aalborg, mener, at styringselektronikken til vindmøller i høj grad bliver påvirket af Smart Grid. - Nettilslutningskravene, som foreskriver kravene til strømkvaliteten på nettet, får større og større betydning i et Smart Grid med mange vindmøller og solceller, der skaber stigende udsving i elproduktionen. Derfor skal vores styringselektronik være i stand til at matche de krav, siger Paul Thøgersen. KK Electronic ser også et nyt forretningsområde i den styringselektronik, som kraftvarmeværker og storindustri skal bruge til at optimere deres produktion eller forbrug i forhold til et prissignal. - På husstandsniveau er der måske muligheder for os, Kort og godt: Internationale standarder for udveksling af prissignaler er vigtige for et effektivt Smart Grid. Første bud på standarderne forventes i 2012, og indtil da er industrien tilbageholdende med at udvikle produkter, som kan indgå i et intelligent elsystem. På vej mod en standard for prissignalet EFTERSPURGT: En standard for, hvordan prissignalet skal kommunikeres mellem markedsaktørerne og elkundernes udstyr, er stærkt efterspurgt. Men de første bud kommer formentlig først på plads i Ifølge forskningschef Kim Behnke, Energinet.dk, arbejdes der intenst på standardiseringsspørgsmålet i organisationerne IEC (International Electrotecnical Commission) og CENELEC (European Committee for Electrotechnical Standardization), hvor Dansk Standard og Energinet.dk er de primære deltagere fra dansk side. - IEC har allerede en række relevante del-standarder klar på området. Det gælder for teknisk kommunikation med specifikke områder som for eksempel varmepumper, ladestandere og frysere, hvor det også er fastlagt, hvordan prissignalet skal sendes og modtages. Derimod mangler en færdiggørelse af standarderne, så de kan kommunikeres billigt og nemt, forklarer Kim Behnke. Der er enighed om, at internettet skal kunne bruges til kommunikation af prissignalerne, fordi det vil være billigst. Derimod er det ikke på plads, hvordan data skal pakkes, for at dette skal kunne lade sig gøre. De første bud forventes præsenteret i Virksomhederne kan dog allerede i dag finde en række standarder hos IEC, som ligger under hovedstandarden IEC 61850, og dermed forberede deres produkter til at kunne modtage prissignaler om få år. Det er den gode nyhed, tilføjer Kim Behnke.

20 I stedet for at udbygge elnettet satser vi på at mobilisere elforbrugerne... Nyhedsmagasinet omenergi 20 Timeafregnede elkunder garant for Smart Grid BARRIERER: Dansk Energi og Energinet.dk samarbejder om at fjerne barrierer for udviklingen af et intelligent elsystem. Bl.a. lokale elnets abonnement for timeafregning, der sammen med udsigten til små gevinster stadig afholder almindelige elforbrugere fra at skifte til spotpris. Smart Grid og prisfleksibelt elforbrug er tæt forbundne. Ideen er at få os til at bruge strøm, når den er rigelig og prisen er i bund. Og at slukke for strømmen, når prisen skyder i vejret, fordi produktionen er i bund. Det er godt for elregningen, men hjælper også Energinet.dk til at skabe den helt nødvendige balance mellem produktion og forbrug time for time, døgnet rundt. Samfundet skriger på mere energi, og af hensyn til klimaet er vedvarende energi udset til at dække den øgede efterspørgsel på bekostning af især kul, olie og naturgas. Det kræver en masse indbygget intelligens at få forbrugsapparaterne, fx hjemmets hårde hvidevarer, varmepumper og elbiler til at reagere på prissignalet fra elbørsen, men også avancerede elmålere til timeafregning efter spotpriserne. - I stedet for at bruge en formue på at udbygge elnettet satser vi på at mobilisere elforbrugerne. Men det er nemmere sagt end gjort, erkender Mads Lyngby Petersen, der beskæftiger sig med detailmarkedet for el i Energinet.dk. Dyrt at timeafregne Udviklingen går i den rigtige retning, eftersom en række lokale elnet landet over nu er i gang med at installere nye målere, som kan håndtere den nødvendige timeafregning på forbrugsstederne. Udviklingen af Kort og godt: Et Smart Grid forudsætter timeafregning, som fremmer prisfleksiblet forbrug. En arbejdsgruppe skal nu pege på konkrete anbefalinger. Smart Grid og prisfleksibelt elforbrug hæmmes dog af, at netselskaberne pålægger forbrugere, der vælger en aftale om at blive målt og afregnet time for time, et årligt abonnement på op til 5000 kr. for ulejligheden. - Den første betingelse for at blive timeafregnet er at skifte fastprisaftalen ud med spotafregning, men eftersom den årlige gevinst ved skiftet sjældent overstiger 500 kr. for en husstand, gør abonnementet det svært at overtale dem til at blive spotkunder, erkender Mads Lyngby Petersen. En anden barriere er ifølge økonomen forsyningspligtselskaberne, som Folketinget pålagde alle de lokale elnet at etablere for at beskytte almindelige forbrugere i forbindelse med liberaliseringen af el for en halv snes år siden. Et stort flertal af husstandene foretrækker nemlig stadig tilbuddet om en fast pris frem for en aftale, der følger timepriserne fra elbørsen. Mads Lyngby Petersen vurderer, at abonnementet for timeafregning oprindelig var møntet på store industrikunder, der kan opnå en betydelig gevinst ved ikke at binde sig til faste priser, og ikke er tilpasset husstande, der ønsker en spotaftale. En arbejdsgruppe med deltagere fra Dansk Energi og Energinet.dk er ved at finde konkrete anbefalinger til initiativer, der kan fremme prisfleksibelt elforbrug og udnytte regulerbare ressourcer i detailmarkedet. Herunder bl.a. abonnementsgebyret for timeafregning. - For at opnå succes for Smart Grid-konceptet er vi nødt til at udvikle detailmarkedet, så det ikke bare bliver nemmere at skifte leverandør, men også økonomisk attraktivt at vælge de produkter på elmarkedet, som klæder kunderne på til at kunne reagere på prissignalet, understreger økonomen. Lille viden om spotafregning Som en vigtig landvinding peger han på, at Dansk Energi har relanceret Elpristavlen.dk, så forbrugerne nu har langt nemmere ved at danne sig et overblik over

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Den intelligente bolig er lige om hjørnet

Den intelligente bolig er lige om hjørnet Af Jesper Andersen foto jan djenner Den intelligente bolig er lige om hjørnet Energistyring til private boliger er i rivende udvikling og vil i de kommende år blive hvermandseje. Vi har set nærmere på

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med Elsystemet Fremtidens energisystem vil se meget anderledes ud end det system, vi kender i dag. Hele energisystemet vil være mere intelligent og dynamisk. Efterhånden som vindmøller leverer en større andel

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Alumnedag 2009 Syddansk Universitet Chefkonsulent Flemming Nissen (SDU) Indhold Det fossiltbaserede energisystem Det kernekraftbaserede energisystem Det VE-baserede

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Styring af elforbrug i private hjem Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Pervasive Computing - It i alt Computere i alt omkring os Usynlige Underbygger vores

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

EVlinkopladningsløsninger. Den vigtigste succesfaktor for el-bilen

EVlinkopladningsløsninger. Den vigtigste succesfaktor for el-bilen EVlinkopladningsløsninger Den vigtigste succesfaktor for el-bilen Transportadfærden i bymiljøer er i forandring, og elbilen er ved at blive det foretrukne valg blandt byboere, der kører mindre end 20 km

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Energihuset Intelligent energistyring

Energihuset Intelligent energistyring Energihuset Intelligent energistyring Allerede i dag kan man få systemer, der kan styre og/ eller regulere vores forbrug af el, vand, varme og måske ventilation i vores boliger. I fremtiden vil disse systemer

Læs mere

På vej mod det fossilfrie Danmark

På vej mod det fossilfrie Danmark 16 På vej mod det fossilfrie Danmark I år 235 skal al energien til el og opvarmning i Danmark komme fra vedvarende energikilder. Der tegner sig nu en realistisk model for, hvordan dette kan lade sig gøre.

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere