kostskolen høring kommunalvalg ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kostskolen høring kommunalvalg ledelse"

Transkript

1 kostskolen høring kommunalvalg ledelse nr november Kost & Ernæringsforbundet

2 leder Ernæringen er i spil Høringen på Christiansborg har sat bolden i spil. Nu er opgaven at samle et godt hold af medspillere, som kan tage imod vores gode afleveringer. Vi satser på at vinde. Den 12. oktober var en rigtig god dag. Folketingets Fødevareudvalg havde sammen med Teknologirådet indkaldt til høring om den offentlige kostforplejning på Christiansborg. Alle lamper blinkede grønt ved dagens slutning: mad og ernæring skal meget højere op på dagsordenen hos alle faggrupper indenfor sundhedssektoren. Kost- og ernæringsfaglige skal inddrages i langt højere grad omkring måltidet, og vores viden skal bredes ud til flere. Madens status skal højnes. Det var de budskaber der stod på lystavlen ved dagens slutning. Det var den dag og hvad så? For én ting er at sige det på en høring, en anden hvordan det kommer videre ud, hvor de gode ord får betydning for brugerens oplevelse med maden. Jeg ved, mange medlemmer kæmper en daglig kamp for at få god kontakt til andre faggrupper for at få dem til at arbejde bevidst med ernæring og til at prioritere maden. Jeg ved også, at det ofte opleves som at råbe i tågen, for andre faggrupper har deres faglighed, som de prioriterer højest. For mange af dem er måltiderne en nødvendighed, mens vi mener, at hvert eneste måltid lille eller stort skal give den enkelte en oplevelse. Jeg ser det som en forbundsopgave at følge op på høringen. Selvom jeg stadig tror på, at den daglige kontakt og påvirkning på arbejdspladsen rykker noget, så tror jeg, der skal mere til. Vi skal som forbund i mere direkte dialog med de andre sundhedsorganisationer, både dem vi arbejder sammen med i Sundhedskartellet, men også lægernes og SOSU-assistenternes organisationer. Vi skal skabe forpligtende interesse for ernæringen. Jeg har respekt for de andre faggrupper, men det er på tide, at det bliver gensidigt. Jeg ved godt, det kan lyde lidt barskt, men for mig at se er det helt nødvendigt, at de andre faggrupper involverer sig i det tværfaglige projekt, det er at gøre maden til et aktiv både i behandling og sundhedsfremme. Vi starter i Sundhedskartellet. Vi er også nødt til at tage fat i uddannelsesfolk, så faggrupperne i sundhedssektoren allerede fra starten får en sikker fornemmelse af, at ernæring spiller en vigtig rolle for børn, unge ældre og syge. Jeg har kridtet skoene, for ernæringsspillet er i gang, og vi er topspillerne, der skal i gang med at samle et godt hold! 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen foto: lars horn Verden er sjov. Økonoma Mary-Ann Sørensen rejser verden tynd til møder og konferencer for at bygge broer over de kostfaglige, internationale vande. E-lønsedler i staten Et klik med musen er fra den 1. november adgangen til lønseddelen, hvis du er ansat inden for staten. Derfor har alle statsansatte også fået en elektronisk ebokspostkasse, som lønsedlerne mailes til. Men mange statsansatte har ikke en pc i nærheden på arbejdspladsen. Omkring har faktisk ikke adgang til en pc på arbejdspladsen, skriver Berlingske Tidende. Flere har valgt at lave pc-cafeer og andre lader de ansatte fortsat få en papirudgave af deres lønseddel. Kan du ikke få fat på din lønseddel, fordi du ikke har adgang til en pc, så kontakt Kost & Ernæringsforbundet. Så prøver vi at finde en løsning. Ring til og spørg efter forhandlingsteamet. 1 Økonomaer lærer københavnere økologi I ti år har vi undervist professionelle køkkenfolk fra institutioner og kantiner i økologisk mad. Nu vil vi også inspirere almindelige mennesker til sundere mad i hverdagen. Sådan siger Maj Flindt-Larsen, leder af Økologisk Oplysningsforbund og dens aflægger Økologisk Aftenskole. Aftenskolen kører på første sæson i København. I et stort landligt køkken med udsigt over byens tage underviser forbundets erfarne økonomaer, foruden forskere, slagtere og kogebogsforfattere på en lang række kurser. Her kan man lære at lave supper, pølser og pålæg, italiensk mad, mad med karry og meget andet. Kodeordet er økologi forstået som rene varer og kærlig tilberedning, der sikrer fuld næringsværdi og beskytter miljøet. 1 foto: anne-li engström 3

4 Kvindelige topchefer forsvinder med kommunalreform Sammenlægningen af kommunerne sætter ligestillingen ud af kurs. Trods fremgang blandt kvindelige ledere de sidste fire år er det mændene, der løber med topposterne i de nye storkommuner, viser foreløbige tal. Når de 271 kommuner bliver lagt sammen til 98, bliver der færre kvinder i topstillinger. For eksempel er kun 1 ud af 20 kommunaldirektører en kvinde. 15 procent af de øvrige topledere i kommunerne er kvinder, mens det samlede tal siger 13 procent eller at kun 12 ud af 91 ledere er kvinder. Siden 2001 er der sket en fordobling af kvinder i toppen af det kommunale hierarki. Men den udvikling ser ud til at være sat på vågeblus med den kommende kommunalreform, skriver Politiken. 1 side tegning: torben wilhelmsen Læs for livet foto: henrik frydkjær Op mod en million danskere er ikke dygtige nok til at læse og skrive og kan ikke leve op til de krav, samfundet stiller i dag. Det problem sætter DR nu fokus på med kampagnen Læs for livet. Den skal inspirere danskerne til at komme op af sofaen og få gjort noget ved det: Mandag den 7. november starter Læs for livet på tv, på nettet og på tekst-tv. 12 tv-programmer danner rammen for kampagnen. Her følger man almindelige danskere, som er i gang med at gøre noget ved deres læse- og skriveproblemer. Sidst i hvert program møder man en kendt dansker, som trods læse- og skrivevanskeligheder har klaret sig godt i livet blandt andet Jesper Langberg, Jakob Lange og Omar Marzouk. 1 Læs for livet starter mandag den 7. november kl på DR2: Ernæringsrådet nedlagt og nyt startet Motions- og Ernæringsrådet er navnet på det nye råd, som 1. november overtog stafetten fra det tidligere Ernæringsråd. I det nye råd vil sammenhængen mellem kost og motion være et omdrejningspunkt. Som det første skal rådet komme med et forslag til en handlingsplan for at bekæmpe overvægt blandt børn. Rådets medlemmer tegnes af læger, professorer, lektorer og forskere. Der er ingen kostfagligt uddannede rådsmedlemmer. 1 arkivfoto: sonja iskov 4 køkkenliv

5 Fattigdom og dårlig sundhed hænger sammen n hen Børn fra fattige danske familier ved godt, at hvidt brød og sodavand ikke er den sundeste kost. Og at de burde cykle til skole eller gå til fodbold. Men når pengene ikke rækker til nogen af delene hvad gør man så? Økonomiske trange kår og en dårlige opvækst er faktorer, som forhindrer børnene i at omsætte deres viden om mad og sundhed til handling. Det påviser to forskere fra Københavns Universitet i et speciale om opvækstbetingelserne for landets fattigste børn, skriver Politiken. Det, der virkelig slog os, var at børnene ikke oplever lærerne som nogen hjælp. Børnenes fattigdom bør få alarmklokkerne til at ringe hos lærere og skolesundhedsplejersker, også selv om det er et tabu at tale om folks privatøkonomi, siger Kristine Sørensen, den ene af de to forskere bag afhandlingen. 1 Hvad koster maden egentlig? Det spørger bromatolog Orla Zinck om i en kommentar i Nyhedsinformation. Han forholder sig kritisk til måden at udregne prisen på kostdage på. En metode, som betyder, at Herlev Sygehus for eksempel kan melde ud, at prisen for maden pr. døgn er 24 kroner. Eller Danmarks Fødevareforskning kan sige, at maden i den offentlige forplejning koster 6 kroner pr. portion. Reelt set er der nogen, der rækker en finger op i luften, mærker vindretningen og ud fra det slynger en pris ud bedste mands bud lyder det, men lige nøjagtig her er bedste mands bud så absolut ikke godt nok. Et tilsvarende problem er, at mange tror, at bare der kommer kokke til, så bliver maden bedre. Fakta er helt anderledes. Der er faktisk mange offentlige køkkener, hvor kokke arbejder så maden kan jo sagens natur ikke være så dårlig, som det lyder. Vi er nødt til at finde en vej, så vi kan afdække, hvad maden koster. Ellers kan vi ikke vurdere, om det er det ene eller det andet, der bevirker, at maden oplevers anderledes og måske nogle gange endda bedre, skriver Orla Zinck. 1 Dør af underernæring Patienter og beboere på sygehuse og plejehjem dør ofte af underernæring, selv om dødsårsagen er en anden på dødsattesten. Det påviser Tina Munk, cand. scient. i klinisk ernæring i et speciale. For eksempel er underernæring en hyppig dødsårsag hos nyrepatienter. Jens Kondrup, overlæge på Rigshospitalet, bekræfter, at patienter dør af underernæring, men han ved ikke hvor mange, skriver Børsen i sit tillæg om FødevareSundhed. 1 5

6 Pas på dine hænder Tusindvis af danskere har eksem på hænderne. Det er den erhvervssygdom, som rammer flest tilfælde bliver hvert år anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen de fleste som følge af vådt arbejde. Knap af dem bliver anerkendt. Det koster samfundet dyrt i form af sygefravær og udgifter til omskoling og medfører store gener for dem, som bliver ramt. De fleste, som rammes, ved for lidt om risikoen ved det arbejde, de udfører og om hvordan de kan beskytte sig. Derfor har Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed startet 'Projekt Sund Hud' i samarbejde med blandt andet Kost & Ernæringsforbundet. Når man får eksem, kan det skyldes de hudirriterende stoffer, som findes i blandt andet sæbe, rengøringsmidler og madvarer. Eller allergi over for parfume, konserveringsmidler og madvarer. Symptomerne kan være rød, kløende og eventuel revnet hud og væskefyldte blærer. Især køkkenerne har mange våde arbejdsprocesser og et fugtigt indeklima. Og personalet udsættes for mange stoffer, som enten kan irritere huden eller fremkalde allergi. Desuden skal der vaskes hænder mange gange om dagen af hensyn til hygiejnen. Derfor har køkkenpersonalet stor risiko for at få hudproblemer og skal tænke på at forebygge. I forbindelse med Sund Hud Projektet er der udarbejdet en pjece ' Sund hud og vådt arbejde'. Den kan printes gratis på eller købes i Arbejdsmiljøbutikken, tlf og koster 35 kroner. 1 siden hen foto fra pjecen sund hud og vådt arbejde wwww.kost.dk/netnyt oktober 24. okt 2005 Kosten et tema i valgkampen? I mange kommuner er debatten om den offentlige mad sendt til hjørnespark, indtil de nye storkommuner okt 2005 Arbejdsmiljøuge: STOP STØJEN Uge 43 fra den oktober er Arbejdsmiljøuge i hele Europa. I år er ugens tema støj under okt 2005 Lederne skal være på tåspidserne Kost & Ernæringsforbundet lancerer nu en række nye initiativer målrettet lederne, men til gavn for okt 2005 Aviaq Kleist ser på professionsbachelorer med andre øjne efter New York Food Fighteren Aviaq Kleist er kommet hjem igen efter en lyntur til New York med Dansk Slagterier okt 2005 Pension og strukturreform på nettet hos PKA På PKAs hjemmeside kan du se, hvad den nye kommunale struktur betyder for din pension. Du kan blandt okt 2005 Kostforplejning i centrum på Christiansborg Christiansborg var rammen om en høring om den offentlige kostforplejning. Høringen satte fokus på okt 2005 Fleksjob hjælper både virksomheden og medarbejderen Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeparti og regeringen har angrebet ordningen med fleksjob. De... 6

7 Maden i politisk fokus foto: henrik frydkjær En hel dag var den offentlige kostforplejning centrum for indlæg og debat fra eksperter og politikere på Christiansborg. Flere hundrede kostfaglige, politikere, undervisere og andre med interesse i mad og offentlig kostforplejning var samlet til en høring på Christiansborg den 12. oktober. Initiativet kom fra Folketingets Fødevareudvalg, som ønskede at sætte fokus på både mad, mennesker og sundhed, mad i skoler og institutioner og fremtiden i sektoren i forhold til sundhed og kvalitet. En hvid tallerken Blandt dagens oplægsholdere var to cheføkonomaer samt Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry. Hun startede med at vise en tom, hvid tallerken frem for tilhørerne: Jeg sidder her med en tallerken i hånden. Køn er den ikke, men når jeg ser en tallerken, så bliver jeg nysgerrig. For hvad er der på den? I de offentlige køkkener tænker vi i kostsammensætning. Vi tænker i kvalitetsudvikling, i økonomi og i mad til mange mennesker. Vi skal dække mange behov med få ressourcer. Men langt de fleste steder slipper vi maden ved køkkendøren. Min pointe er: vi skal skifte spor. Vi skal se på mennesker mere end systemer. Kvalitet i funktionskæden handler for mig om, at vi, der producerer mad, skal være med hele vejen og præsentere og rådgive om maden, så den bliver valgt og fortsættes næste side t Tekst: Tina Juul Rasmussen køkkenliv

8 maden i politisk fokus t spist. For os der er kost og ernæringsfagligt uddannet, og arbejder med offentlige kostforplejning, handler det om mennesker og om at skabe succes til de daglige måltider. Jeg synes, denne høring er et skridt på vejen. Et andet skridt måtte gerne være etableringen af et nyt center for storkøkkener, sagde Ghita Parry. Suppleret af indlæg fra andre eksperter kom første del af høringen rundt om temaet mad, mennesker og sundhed med fokus på blandt andet hvilke andre faktorer, der kan have betydning for oplevelsen af maden, for eksempel omgivelserne. Og om sammenhængen mellem ernæring og sundhed, hvor overlæge Henrik Højgaard Rasmussen talte varmt for, at ernæring bliver et obligatorisk fag for læger og sygeplejersker og et speciale. Sundhed starter i indkøbskurven Høringen kom også rundt om en mere målrettet ernæringsindsats med indlæg af blandt andet Susanne Jensen, cheføkonoma i Kolding Kommune. Hun øste ud af erfaringerne med flere års grøn og professionel indkøbspolitik i kommunen, som gør, at køkkenerne kan arbejde målrettet med ernæringsindsatsen. Sundhed starter i indkøbskurven, og maden bliver ikke til ernæring, før den er spist. Og så ligger der alle overvejelserne og det kostfaglige indimellem. Derfor er det vigtigt at den offentlige forplejning tænker helhedsorienteret gennem alle ledene med fokus på sundhed, sagde Susanne Jensen, som i sit skriftlige indlæg til høringen også anbefalede, at de nye storkommuner og regioner ansætter kostfagligt personale for at sikre et højt niveau både mad- og sundhedsmæssigt. Cheføkonoma Gitte Breum fra Amtssygehuset i Glostrup talte om kvalitet i dybden i stedet for bredden og om at der skal være knald på smagen, hvis maden skal ende i maven på patienterne. Og det kan de kostfaglige godt være garanter for. Vi ved godt, at andre køkkener har valgt at indbyde kendte gæstekokke til at forny menuen og gøre den mere fristende for patienterne. Det er der sikkert kommet spændende mad ud af. Problemet med gæstekokke er bare, at de forsvinder efter et stykke foto: henrik frydkjær 8

9 Videre. Jeg synes, høringen har skabt mulighed for, at vi kan komme videre med debatten politisk set. For eksempel ved vi mere om, hvad de ældre mennesker vil have det drejer sig ikke kun om maden, men også om omgivelserne, sagde formand for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen, efter høringen. tid. Derfor tror vi mere på, at smagen skal udvikles af dem, der står med skeen i gryderne hver dag, sagde Gitte Breum blandt andet. Senere var skolemaden oppe at vende med erfaringer fra Sverige og Københavns Kommunes KØSS-projekt og dagen blev afrundet med den fremtidige innovation inden for sundhed og kvalitet. 1 På Teknologirådets hjemmeside under Høringer kan man downloade programmet og høringsmappen samt høre en lydoptagelse af alle indlæg og debat i løbet af dagen. Senere bliver der udgivet en høringsrapport og et nyhedsbrev, som sendes til alle Folketingsmedlemmer og bliver lagt på Tilfredse miner efter høring Jeg håber, at politikerne forstod, også tilfreds med udbyttet af dagen. at brugerne har fokus på kvalitet og Stor ros til oplægsholderne for på valgmuligheder i den offentlige nogle gode indlæg. Jeg synes, kostforplejning. At de har en mening høringen har skabt mulighed for, at om det, de spiser, holder os levende vi kan komme videre med debatten i køkkenerne. Og jeg tror, at alle var politisk set. For eksempel ved vi enige om, at den opgave kan køkkenerne ikke klare alene vi skal ind- vil have det drejer sig ikke kun om mere om, hvad de ældre mennesker gå i tværfaglige teams og ikke bare maden, men også om omgivelserne. slippe maden ved køkkendøren, siger Ghita Parry om udbyttet af mad er en rigtig god ide. Jeg tror Jeg blev også bekræftet i, at skole- høringen på Christiansborg. den kommer, og at det bliver en Hun er ikke nervøs for, at politikerne gik derfra med en opfattelse storkommunerne og så forældrebe- kombination af offentlig betaling fra af, at de offentlige storkøkkener ikke taling. Det bliver måske op ad bakke er deres opgave voksen tværtimod. bjergtrøjen på, siger Christian H. et stykke tid, men så får skolemaden De private fik ikke overbevist Hansen. nogen om, at de gør det bedre. Og Inden høringen sagde du, at politikerne har ikke fået anledning frostmad til ældre ikke er godt nok. til at mene, at køkkenerne ikke skal Er du blevet klogere? bevares på offentlige hænder. Der Ja, jeg er blevet bekræftet i, at var en bevidsthed om, at vi besidder det slet ikke er godt nok. De vil have stor fleksibilitet i køkkenerne. Så nu frisk mad, der dufter. Vi må spørge ligger der et stykke arbejde foran os, os selv, om vi vil have sådan en hvor vi blandt andet ønsker et tættere samarbejde med Fødevareudret er nej. frostbakke hver dag. Og jeg tror, svavalget stå til rådighed med viden Hvad med de underernærede på og information. Og hvis der er nogle sygehusene? køkkener, som synes de gør det rigtigt godt, kan de jo være med og for at der ikke nødvendigvis skal tilføres Her mener jeg, konklusionen er, eksempel invitere udvalgets politikere på besøg, opfordrer Ghita Parry. ledes inden for de budgetter, der flere midler, men prioriteres ander- findes. Så det er en opgave for politikerne, konstaterer Christian H. Skolemaden i bjergtrøjen Formand for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen (DF) Hansen. er køkkenliv

10 I de næste måneder bringer Køkkenliv artikler i serien Kostskolen, som genopfrisker forskellige faglige aspekter af det kost- og ernæringsfaglige arbejde. Kostskolen Alle, der spiser mad fra offentlige institutioner, får mad lavet af kostfagligt personale. Så egentlig burde alle få mad nok. Sådan er virkeligheden imidlertid ikke. Mange undersøgelser har vist, at mere en halvdelen af beboerne på plejecentrene i Danmark er undervægtige. Plejehjemsbeboernes ernæringsstatus afhænger med andre ord af den mad, de får fra institutionens køkken. Og derfor har personalet et stort ansvar for, at den mad, der produceres i køkkenet, lever op til de officielle anbefalinger. Køkkenet er første led i den kæde, som i sidste ende skal sikre, at maden ender, hvor den skal nemlig i maven på dem, som den er lavet til. Det er en forudsætning for at forebygge undervægt eller overvægt for den sags skyld. Men undervejs er der andre led, som er vigtige: plejepersonalets rolle i forhold til måltidet har betydning for, om maden bliver spist eller ej, ligesom spisemiljøet og de øvrige beboere spiller en stor rolle. Faktorer, som både kan fremme og forebygge de ældres undervægt afhængig af hvor succesrig en indsats, der ydes. En undersøgelse af ti produktionskøkkener, som leverer mad til plejecentre i Århus og omegn, har dog vist, at maden her ikke levede op til de officielle anbefalinger og at køkkenerne i øvrigt heller ikke næringsberegnede maden. (Se Det er nødvendigt, at køkkenerne næringsberegner maden for at kunne dokumentere, at den som udgangspunkt lever op til brugernes behov. Og desuden er næringsberegningerne køkkenernes dokumentation for, at maden er i orden. 10

11 At næringsberegne sådan Når vi spiser, får vi næringsstoffer og energi fra maden. Energien kommer fra næringsstofferne, protein, fedt og kulhydrat og alkohol. Hvor mange procent af madens samlede energiindhold, der kommer fra de enkelte næringsstoffer angives ved en energiprocent, E %. Energiprocenterne kan bruges til at vurdere, om maden er sund og lever op til de officielle anbefalinger. Men det er også vigtigt at vurdere, om den samlede mængde energi svarer til behovet hos dem, man laver mad til uanset om det er undervægtige, overvægtige, børn eller ældre. Energi og energifordelingen Nedenfor er vist en udregning af energiprocentfordelingen på et morgenmåltid bestående af 50 g grahamsbrød, 5 g smør, 20 g ost 45+ og 2 dl juice. 1 2 Først finder man ud af hvor meget protein, fedt og kulhydrat, der er i de enkelte levnedsmidler. Eksempel: I den lille levnedsmiddeltabel fra Fødevaredirektoratet står der, at 100 g grahamsbrød indeholder 8,2 g protein. For at udregne, hvor meget der er i 50 g grahamsbrød, skal man dividere de 8,2 g med 100 og gange med 50 g. Det giver 4 g protein (i 50 g grahamsbrød). Når man har fundet mængden af energigivende næringsstoffer i de enkelte levnedsmidler, lægger man summen sammen og finder det samlede indhold af protein, fedt og kulhydrat i hele måltidet. Tabel 1. fortsættes næste side t Tabel 1 Protein Fedt Kulhydrat Udregning Resultat Udregning Resultat Udregning Resultat 50 g grahamsbrød 8,2g + 50 g / 100 g 4 g 2 g + 50 g / 100 g 1 g 49 g + 50 g / 100 g 25 g 5 g smør 0,5 g + 5 g / 100 g 0,025 g 81 g + 5 g / 100 g 4 g 0,6 g + 5 g / 100 g 0,03 g 20 g ost ,7 g + 20 g / 100 g 5 g 25 g + 20 / 100 g 5 g 0,8 g + 20 g / 100 g 0,2 g 200 g juice 0,6 g g / 100 g 1 g 0,1 g g / 100 g 0,2 g 9,9 g g / 100 g 20 g Næringsstoffer i alt 10 g 10,2 g 45 g (Tallene i tabellerne er afrundet og uden decimaler for at gøre det mere overskueligt, så hvis man regner efter på en regnemaskine, vil man få lidt andre tal.) Tekst: Jette Kiær Ørntoft køkkenliv

12 t 2 2 Så skal man beregne, hvor meget energi (angivet i kilo Joule, kj) der kommer fra protein, fedt og kulhydrat. 1 g protein eller kulhydrat giver 17 kj og 1 g fedt giver 38 kj. Her skal man gange de 10 g protein med 17 kj. Det giver 171 kj, som er den mængde energi, der kommer fra protein. Tabel Til sidst udregnes energiprocentfordelingen ved at finde ud af, hvor stor en del af den samlede energimængde henholdsvis protein, fedt og kulhydrat udgør. For eksempel bidrager protein med 171 kj ud af de i alt 1316 kj. Fedtenergiprocenten udregnes ved at sige 171 kj divideret med 1316 kj og gange med 100%. Det giver 13%. Altså kommer 13% af energien i måltidet fra protein. Tabel 3. Det ville imidlertid være helt uoverskueligt, hvis køkkenerne til dagligt skulle næringsberegne alle dagens måltider manuelt. Heldigvis findes der en række kostberegningsprogrammer til pc, som kan lette arbejdet, for eksempel Master Data, Dan-Kost, PCD- Data og WinFood. Programmerne kan blandt andet næringsberegne de enkelte måltider, dagskoster og lave professionelle næringsberegnede opskrifter. Næringsanbefalinger Når man har næringsberegnet maden, skal man finde ud af, om maden svarer til behovet hos dem, man laver mad til. Det gør man ved at sammenligne mængden af energi og energi- Tabel 2 Udregning Resultat Protein 10 g + 17 kj/g 171 kj Fedt 10 g + 38 kj/g 380 kj Kulhydrat 45 g + 17 kj/g 765 kj Samlet energimængde 1316 kj Tabel 3 Udregning Resultat Protein (171 kj / 1316 kj) % 13 E % Fedt (380 kj / 1316 kj) % 29 E % Kulhydrat (765 kj / 1316 kj) % 58 E % fordelingen i maden med de officielle anbefalinger. Dem kan man blandt andet finde i Den nationale kosthåndbog, men også i de nævnte kostberegningsprogrammer. Viser det sig, at maden ikke svarer til brugernes behov, men indeholder for meget eller for lidt fedt, må man ændre på menuen tilføje mere fedt, skære ned på mængden af kulhydrater eller hvad der skal til for at få maden til at leve op til anbefalingerne. Men mere om det i Kostskolen i næste nummer af Køkkenliv. 1 Blå bog: Jette Kiær Ørntoft er forfatter til artiklerne i Kostskolen i de kommende numre af Køkkenliv. Hun er uddannet ernæringsog husholdningsøkonom fra Ankerhus Seminarium ( ). Siden 1997 faglærer på Uddannelsescenteret i Roskilde (Slagteriskolen). Initiativtager og redaktør på bogen Overvægt, som udkom maj

13 Ikke et bjerg der skal bestiges Se på opgaven med at næringsberegne som en proces, der kan deles op i små dele, siger produktionschef hos KRAM Madservice A/S, Lykke Hansen. Hos KRAM Madservice A/S i Køge, bruger de Master Data til at næringsberegne patienternes mad. Køkkenet producerer mad til to hospitalskøkkener, plejecentre og til hjemmeboende pensionister i alt cirka personer. Lykke Hansen, som er produktionschef på KRAM Madservice A/S er godt tilfreds med Master Data og fortæller, at de desuden bruger systemet til at styre vareindkøb, leveringer til hjemmeboende og til dels også planlægning af produktionen. Når køkkenet tager nye retter eller nye produkter ind i sortimentet, er det Lykke Hansen selv, som ligger opskrifter eller produkter ind og løbende opdaterer i systemet. Patienternes behov For at sikre at patienterne på sygehusene får den mad, de har behov for, er det vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem afdelingerne på sygehusene og KRAM Madservice A/S. Det hjælper ikke noget, at vi laver ernæringsrigtig mad, hvis maden ikke bliver spist af patienterne. Men udgangspunktet må være, at maden svarer til patienternes behov, siger Lykke Hansen. På sygehuset serveres al mad fra buffet. Ved måltiderne er der altid en fra køkkenet med op på afdelingerne for blandt andet at vejlede patienterne i at vælge den mad, der svarer til deres behov. Ved det varme måltid tilbydes patienterne altid to slags menuer. Hvis en patient, som har brug for sygehuskost (mad med et relativt højt fedt og proteinindhold og et lavt kulhydratindhold, red.), vælger mager mad, bliver han vejledt til at få for eksempel fløde på grøden, eller vælge en fed ost til sin ostemad, forklarer Lykke Hansen. På Roskilde Sygehus er proceduren en lidt anden: her bliver patienter, som har brug for sygehuskost, vejledt til at vælge den kost med størst fedtindhold. Kan patienten ikke lide nogen af retterne, tager man hånd om vedkommende ved for eksmepel at tilbyde en såkaldt ønskekost mad, som er tilberedt og opbevaret på frost, siger Lykke Hansen. Ikke et bjerg Hun kan godt forstå, at nogle køkkener synes, at det er svært at komme i gang med næringsberegningerne. Det kan godt virke uoverskueligt at skulle begynde på det. Selv synes jeg nogle gange, at det er problematisk at skulle lægge nye produkter ind i systemet, når der mangler data på dem, siger Lykke Hansen. Hendes gode råd til køkkenerne, som skal i gang med at næringsberegne, er, at lade være med at se det som et bjerg, man skal bestige, men i stedet som en proces, man deler op i små dele. For eksempel kan man begynde med at næringsberegne alle sammenkogte retter i menuen, derefter morgenmåltiderne og så videre. 1 Tekst: Jette Kiær Ørntoft køkkenliv

14 Test dig selv! Opgave 1: Det morgenmåltid, som er næringsberegnet tidligere i artiklen, bliver serveret for en pensionist på et plejecenter. Den morgen har pensionisten ikke den store appetit, og spiser derfor kun 50 g grahamsbrød, 10 g ost og 100 g juice. Regn ud ved hjælp af tallene oven- Opgave 2: I dette morgenmåltid er osten en Danbo 45+. Fedtindholdet i 100 g Danbo 45+ er 25 g. Energiindholdet er 1366 kj. Energien fra fedt udgør 25 g x 38 for, hvad det betyder for morgenmåltidets energiindhold og energiprocentfordeling. Energiprocentfordeling Protein E% Fedt E% Kulhydrat E% kj/g = 950 kj. Fedtenergiprocenten er 950 kj / 1366 kj x 100 % = 70 E % Udregn hvad fedtenergiprocenten til sammenligninger er i henholdsvis en Danbo 20+ og en Havarti 60+. Kilder: Færdigmad til pensionister, Danmarks Fødevareforskning, marts Den lille levnedsmiddeltabel, Fødevaredirektoratet, 2003 Fremtidens kost til ældre, Fødevaredirektoratet, Anbefalinger for den danske institutionskost, Økonomaskolen i København og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ostetype Fedt pr. 100 g Energi pr 100 g Fedt energiprocent Danbo ,1 g fedt / 100g 951 kj /100 g E% Danbo ,1 g fedt /100 g 1808 kj / 100 g E% Svarene findes på side 37 Den nationale kosthåndbog I kosthåndbogen er samlet alle oplysninger om, hvilken mad raske og syge i alle aldersgrupper har brug for. Den rummer også forslag til, hvor meget energi, der skal være i maden, energifordeling, dagskostforslag indenfor de forskellige kostformer, ombytningslister, så maden kan gøres mere fed eller mager osv. Kosthåndbogen foreslår desuden metoder til at bedømme brugernes behov for mad og til at registrere, hvad de faktisk spiser. Kost & Ernæringsforbundet har været med til at udgive kosthåndbogen. Kosthåndbogen findes på: Andre gode kilder til information: De nye nordiske næringsstofanbefalinger. Uden mad og drikke. 1, 2, 3. Fødevaredirektoratet Tekst: Jette Kiær Ørntoft

15 Får dine pensionspenge den bedste opvækst? Hos PKA + får du en højere rente...prøv selv at sammenligne med den du får i banken. Hvis du overvejer at bruge for eksempel 500 kroner om måneden på en ekstra pensionsopsparing, er det en rigtig god idé at oprette en PKA + kapitalpension eller en PKA + ratepension. Her får du for tiden 2,25% i rente før skat, hvis du har sparet op til kr. op. Har du sparet mere end kr. op, får du lige nu 2,75% i rente før skat. Og så er der endda ingen omkostninger. Det kan blive til rigtig mange penge... Prøv selv at sammeligne med banken. Læs mere på Vi glæder os til at hjælpe dig....mere pension

16 Større krav til lederen Køkkenet på Fredericia Sygehus har vokseværk. Nye medarbejdere, større produktion og andre arbejdsgange. Det stiller store krav både til lederen og de ansatte. Mad på samlebånd til kommunens ældre borgere på Fredericia Sygehus har haft en hektisk debut. Tidligere foregik madlavningen på I.P. Schmidt Gården, men kommunen sendte opgaven i udbud, og køkkenet på byens sygehus kom med det bedste bud. Der var mange parametre, som vi kunne opfylde. Selvfølgelig prisen, men der blev også lagt vægt på, at vi er meget økologiske, og at vi tager vores ansvar i forhold til det sociale arbejdsmarked, siger køkkenleder og økonoma Birthe Hansen. Fredericia Sygehus er lagt sammen med Kolding Sygehus, og de to køkkener samarbejder på ledelsesniveau. Det betyder blandt andet, at hvis alt skulle lukke ned i Fredericia, kan maden produceres i Kolding. Udover at lave mad til patienterne på sygehuset, leverer køkkenet også mad til amtslige institutioner i Brejning, en børnehave og et beskyttet værksted. Der sker hele tiden noget nyt, og det er en af grundene til, at Birthe Hansen har været leder det samme sted i 20 år. Jeg har ellers en regel, der siger kun ti år samme sted, men i den tid jeg har været her, har det været fire forskellige køkkener, og ledelsesmæssigt har der været nok af nye udfordringer. Jeg er jo efterhånden en erfaren dame i faget, og en af mine styrker er, at jeg er god til at tænke komplekst, siger Birthe Hansen. I forbindelse med den nye opgave for kommunen kom der også nye medarbejdere: seks af de 11 ansatte på I.P. Schmidt valgte at flytte med opgaven til Fredericia Sygehus. Men der har ikke været tid til at sætte de nye ind i køkkenets andre arbejdsopgaver, og jeg har sammen med mit personale besluttet, at det må vente til der er faldet lidt mere ro over tingene. Til gengæld har de gamle lovet mig, at de godt vil tage ekstra vagter, indtil personalet fra I.P. er sat ind i arbejdsopgaverne, siger Birthe Hansen. Og hun ligger ikke skjul på, at hun som leder er træt af, at situationen ikke er optimal for de nye medarbejdere i køkkenet. Stressfaktor for høj Det er nok kommet lidt bag på mig, at vi har fået så travlt. Der er en stressfaktor nu, som er alt for høj. Der er flere deadlines, og mange af de ansatte Økonomi. Der er ikke noget, jeg som leder hellere ville end at ansætte en medarbejder mere eller købe færdigskrællede kartofler ude i byen for at lette arbejdsbyrden, men jeg er nødt til at kigge på, om der er penge til det, siger Birthe Hansen. 16 Tekst: Torben Christensen

17 Den nye situation og arbejdsopgaver har dog været evalueret i køkkenet. Her blev talt meget om praktiske løsninger, der kan gøre hverdagen lettere, blandet andet at arbejdsopgaverne skal være klart definerede, og at den, der står for sovsen, lige så godt kan lave sovsen også til diætmaden, når man nu alligevel står ved gryderne. På evalueringsmødet var der enighed blandt personalet om, at kvaliteten skulle bibeholdes, og at en ekstra medarbejder derfor stod øverst på ønskelisten. Der er ikke noget, jeg som leder hellere ville, end at ansætte en medarbejder mere eller købe færdigskrællede kartofler ude i byen for at lette arbejdsbyrden, men jeg er nødt til at kigge på, om der er penge til det, siger Birthe Hansen. føler, at de ikke kan gøre det godt nok. På mødet snakkede vi om muligheden for at ansætte mere personale og købe mere færdigt hjem, siger Birthe Hansen. I den travle hverdag kan det være svært at finde tid til at få lært hinanden at kende og snakke om andet end arbejde. Derfor har Birthe Hansen planlagt en ryste-sammen-fest, hvor de ansatte ikke selv skal lave maden, og hvor der bliver mulighed for at snakke om andet end arbejdsrutiner over et glas rødvin. foto: lars lindskov Kan ikke udvide Hun er i dag nødt til at træde mere til i hverdagen med det praktiske arbejde, hvor hun før var en slags buffer, som der kunne trækkes på, hvis det blev nødvendigt. Og selv om der er blevet mere at lave og flere ansatte, er der ikke flere kvadratmeter at udføre arbejdet på. Vi kan ikke udvide, så det kræver, at alle er ekstra opmærksomme på hele tiden at få ryddet op, og at alt er placeret, så det er mest praktisk, siger Birthe Hansen. Hun peger på, at det måske bliver fortsættes næste side t køkkenliv

18 t nødvendigt at justere på arbejdstiderne i start og slutning af arbejdsdagen for at få det til at hænge sammen. Og Birthe Hansen mener nok, at det ville kunne lade sig gøre. En af de stærke sider i dette køkken er, at vi har et fleksibelt personale. Det betyder rigtig meget for mig som leder, at jeg ved, at mine ansatte altid er parat til at gøre en ekstra indsats, siger Birthe Hansen. Birthe Hansen føler også selv, at hun har været godt rustet som leder til de nye udfordringer på trods af, at hun ikke har været så flittig til at søge på efteruddannelseskurser. Til gengæld sidder hun med i en erfagruppe med to økonomaer fra plejehjem og lederen af køkkenet på Horsens Sygehus. Vi er kolleger og venner, og når vi er sammen, diskuterer vi ledelse og udveksler ideer og erfaringer. Vi har også i samarbejde arrangeret efteruddannelse for vores medarbejdere på AMU, siger Birthe Hansen. I sin fritid læser hun blandt andet bøger af B.S. Christiansen og om Mærsk McKinney Møller. Hun er også leder for portørcentralen, og det har givet hende ekstra ledelseskompetencer at skulle lede et mandligt personale kompetencer, hun har brugt i forbindelse med køkkenets nye opgave. 1 foto: lars lindskov Brat overgang Økonoma Tine Krogh var souschef, da hun arbejdede i køkkenet på I.P. Schmidt Gården. En af hendes arbejdsopgaver var at registrere borgernes madønsker på computeren en opgave hun også løser på sin nye arbejdsplads i køkkenet på Fredericia Sygehus. Men derudover har hun også skulle lære andre arbejdsrutiner at kende. Det har været hårdt i starten. Man kan planlægge meget, men der sker altid noget uforudset. Det kan ikke undgås, siger Tine Krogh. Hun synes også, at overgangen fra hendes tidligere arbejdsplads til den nye har været meget brat. Selv om hun kendte sygehuset og lederen, Birthe Hansen, der også var på den post, da Tine Krogh sidst var ansat, kunne hun godt have tænkt sig, at skiftet havde været mere flydende. Hun sluttede en onsdag på sin gamle arbejdsplads, og allerede næste dag mødte hun på den nye. Det var lidt som at springe ud på dybt vand. Jeg tror, at det ville have hjulpet, hvis vi havde haft mulighed for at komme her, inden vi skiftede, og at personalet her fra køkkenet havde været på besøg hos I.P. Schmidt, så vi kunne have fået et indblik i hinandens arbejdsgange, siger Tine Krogh. Det gode råd kunne måske komme andre, der går med fusionstanker, til gode. Birthe Hansen fortæller, at bytningen var første punkt på listen over ønsker, der kunne være med til at give en bedre overgang for medarbejderne. Men fordi skiftet skete hen over sommeren, måtte idéen droppes, da der ikke var ressourcer til oplæring i perioden. 18

19 Glem ikke medarbejderne i processen Køkkenet på Fredericia Sygehus har 29 fuldtidsstillinger. Køkkenet på I.P. Schmidt Gården lavede mad til 220 borgere. Cafeteriet på stedet er stadig åbnet og bemandet med en ansat fra køkkenet på Fredericia Sygehus. Den 1. september overtog køkkenet på Fredericia Sygehus opgaven, og stedet leverer i dag mad til mellem 250 og 270 borgere i kommunen. Derudover laver køkkenet mad til: Amtslige institutioner i Brejning: portioner dagligt, børnehaven: portioner, det beskyttede værksted, Reda: ca portioner, sygehuset: 150 patienter plus to dialyseafsnit 50 i alt, café: 40 portioner middagsmad, 20 portioner lun ret/suppe. Når et køkken får nye opgaver eller fusionerer med et andet køkken, er det vigtigt at få medarbejderne med. Ghita Parry, Kost & Ernæringsforbundets formand, tvivler ikke på, at køkkenernes ledere er kompetente til at påtage sig mere ledelsesansvar i forbindelse med et udvidet arbejdsfelt. Jeg er sikker på, at vores medlemmer er rustet til den slags opgaver. De er deres egne eksperter, og de kan det samme, som man ellers skulle betale konsulenter udefra mange penge for at løse, siger hun. I eksemplet fra Fredericia peger hun på, at køkkenet har været opmærksomt på, at der er forskelle i brugerkulturer patienter og ældre i eget hjem og i arbejdsformer og rutiner, når arbejdsgiveren bliver en anden. Og når et køkken får flere arbejdsopgaver og måske mere personale, er det vigtigt lige at trække vejret i processen. Det er altid en god ide at evaluere på et forløb. Lige at stoppe op og snakke om, hvad er det, vi skal nu, og er alle med? Det er meget typisk, at vores medlemmer går til nye opgaver med fynd og klem. De tænker, at vi skal levere maden til aftalte tid og kvalitet, og så kan det da godt være, at man i den iver tænker, at det personalemæssige må vi tage bagefter, siger Ghita Parry. Heldigvis er der rigtig mange eksempler på, at køkkenerne i tide evaluerer og justerer i processen og på den måde sikrer det fremtidige samarbejde og arbejdsglæden, siger hun. Kost & Ernæringsforbundet udbyder ikke selv efteruddannelse indenfor ledelse, men samarbejder med blandt andet uddannelsesinstitutioner om tilbud til lederne. Og forbundet er hele tiden opmærksom på, at gode ledere kan blive endnu bedre. Det næste halve år ser vi på kompetencebehovet hos vores ledere. Dykker lidt dybere ned og prøver at få afklaret, hvilke behov lederne har. Målet er at udvikle målrettet og relevant efteruddannelse for vores medlemmer med ledelsesansvar, siger Ghita Parry. 1 Tekst: Torben Christensen køkkenliv

20 Gode netværk får lederen til at trives Otte ud af ti ledere på FTF s område oplever, at netværk øger deres trivsel. Det viser den nyeste lederundersøgelse fra FTF, Lederpejling 5. Netværkene giver lederne alt fra følelsesmæssig opbakning til praktisk hjælp Som leder er det en stor støtte at være med i et netværk med andre ledere. Her henter man sparring til stort set alle ledelsesopgaver og føler sig dermed bedre rustet til lederjobbet. Det viser en ny undersøgelse fra FTF Lederpejling 5. Den viser blandt andet, at syv ud af ti ledere på FTF s område er aktive i mindst et formaliseret ledernetværk. Desuden oplever otte ud af ti ledere, at netværksgrupper og uformelle netværk er med til at højne trivslen. I Lederpejling 5 medvirker 354 medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet, knap halvdelen er ledende økonomaer. Og tallene viser, at de kostfaglige leder har et stort kontaktnet, både i og uden for organisationen selv om deres netværk er mindre end FTF-lederne samlet set. Næsten otte ud af ti er tilfredse med størrelsen af deres netværk i organisationen, men hver tredje savner et større netværk uden for køkkenet. Hver tredje deltager slet ikke i egentlige ledernetværksgrupper, selv om interessen er stor. Mange forventer, at initiativet skal komme fra deres kolleger, chef og fagforening, men i praksis er det lederne selv, som tager skridt til at deltage i netværksgrupper. Glade for faglig sparring En væsentlig pointe i undersøgelsen er, at de kostfaglige ledere først og fremmest henter støtte til deres arbejde internt i organisationen hos chefer, medarbejdere og lederkolleger. Men dette netværk er ikke den kilde, der inspirerer til ny og fremadrettet læring. Her skal man udenfor organisationen og shoppe, hedder det i undersøgelsen. Tallene viser også, at det vigtigste udbytte af netværket er den faglige sparring det at løse opgaven med at lave god og sund mad. Det hænger sammen med, at de kostfaglige ledere er tilbøjelige til at bruge de såkaldte sammenbindende netværk med ligesindede og ligestillede. Mens undersøgelsen viser, at hvis man vil udfordres og tænke nyt, skal man ud i de såkaldte brobyggende netværk på tværs af fag, niveauer og andre skel. Undersøgelsen slår fast, at lederne i køkkenerne generelt tager færre chancer og er mindre udadvendte end andre FTF ere. De holder fast i de netværk, de har. Der er generelt god trivsel blandt køkkenernes ledere kun fire procent vantrives direkte. Størst er trivslen hos de øverste ledere. Ledere, som er mere pressede, får generelt mindre ud af deres netværk og lukker af for de fordele, netværket kunne give dem. Medlemmerne mener også, at Kost & Ernæringsforbundet skulle yde en større indsats for at understøtte, at der dannes netværk. Og mange har svært ved at få øje på organisationens interesse for lederne generelt. Lederpejling 5 på foto: henrik frydkjær 20 Tekst: Tina Juul Rasmussen

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer.

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer. Danmarks Apotekerforenings Ledelsesudviklingsprogram for apotekere Tilmeldingsfrist 30. oktober Programmet består af disse elementer: Ledermåling Læs mere Individuel coaching Læs mere Grundmodul 2 dage

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005 Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Nedsætte gruppe med ledelse kantine medarbejdere Få medarbejderne med

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 2 juli. 2004 Årskonferencen den 28.09.2004 om Arbejdsmiljøundersøge lsen er udsat til den 25. januar 2005 Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev om arbejdsmiljø på tillidsfolk.fysio.dk

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

En undersøgelse af den kommunale MAD. service

En undersøgelse af den kommunale MAD. service En undersøgelse af den kommunale MAD service En undersøgelse af den kommunale MAD service Du kan læse mere om undersøgelsens metode i bilagsrapporten og delundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.

Læs mere

KOSTOMRÅDET. - Mad, ernæring og service

KOSTOMRÅDET. - Mad, ernæring og service KOSTOMRÅDET - Mad, ernæring og service Opgaven 2 Vision 3 Organisation 4 Medarbejdere Medarbejdere i Kostområdet Antal Kostfaglig leder, økonoma 1 Økonoma 1 Kostkonsulent 1 Ernæringsassistenter 18 Husassistenter/anden

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 1. Referent: Maria Hansen Ordstyrer: Jette Clausen 2. Referat godkendt 3. Netværksansvarlig: Lene Lebech, Kolding kommune (lele@kolding.dk) melder sig frivilligt.

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel

Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel Ernæringsassistenter tilbereder hver dag sund, lækker, velsmagende og ernæringsrigtig mad. Mad, som gør en stor forskel for dem, som spiser

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt

Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt Få ny viden om smag, sundhed og sensorik Løft smag og sundhed med enkle virkemidler Praktisk demonstration

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere