Interview med Sebastian Mernild, klimaprofessor (Ph.d. og dr. scient.) og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview med Sebastian Mernild, klimaprofessor (Ph.d. og dr. scient.) og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen."

Transkript

1

2 14. februar, 2017 Sebastian Mernild: Det ekstreme klima i 2016 er bare startskuddet til voldsommere tider, hvor vi ikke har været i flere år?vi ved simpelthen ikke hvordan vi skal manøvrere, fordi de forandringer vi ser, har vi ikke observeret tidligere. Vi ved ikke, hvad konsekvenserne egentligt er.? Interview med Sebastian Mernild, klimaprofessor (Ph.d. og dr. scient.) og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen. Interview af Simon Malte Olesen RÆSON: Der tales meget om vendepunkter inden for klimaområdet. I 2016 overskred koncentrationen af CO2 i

3 det interessant? Det er ikke som sådan skelsættende, at vi nu har overskredet de 400 ppm. Om koncentrationen er 398 eller 405 ppm, gør ikke det helt store. Det, der er interessant, er, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren i gennemsnit stiger med lidt over 2 ppm per år. På Hawaii er der lavet målinger helt tilbage fra slutningen af halvtredserne, og ligegyldigt hvor der måles, så er tendensen den samme: Indholdet af CO2 i atmosfæren stiger. Det er interessant, fordi den højere CO2-koncentration forstærker drivhuseffekten og skaber ubalance i klimasystemet. Klimasystemet kommer i ubalance, når der kommer en masse energi ind, som ikke kan slippe ud igen. Vi ved, at 90 procent af den energi går i verdenshavene til opvarmning, og cirka 10 procent bliver omkring overfladen til opvarmning af overfladen og til afsmeltning af is. Hovedsagen i det hele er, at alt det CO2 vi udleder, ikke bare er noget, der forsvinder fra den ene dag til den anden. Det bliver nedbrudt oppe i atmosfæren igennem lang tid. Studier viser, at cirka 50 procent af alt det CO2, vi udleder, har en levetid på omkring 100 år i atmosfæren og cirka 20 procent har en levetid på omkring 1000 år inden det bliver nedbrudt. Så det sætter jo tingene lidt i perspektiv rent politisk. Med den måde vores samfund er skruet sammen på nu, så sætter vi et kæmpe Carbon footprint og det gør vi mange generationer frem i tiden. Derfor nytter det ikke noget, at regeringen har en målsætning om, at vi først i år 2050 skal være fuldstændig fri for fossile brændsler. Initiativerne skal i gang nu, eller de skulle faktisk have været i gang for længe siden, netop fordi CO2?en eksisterer så lang tid i atmosfæren. Det nytter ikke noget, at man venter og udskyder tingene. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren målt fra Mauna Loa observatoriet på Hawaii RÆSON: Hvilke konsekvenser kan denne ubalance i

4 klimasystemet have? Når vi kigger på effekterne, som et varmere klima har på for eksempel indlandsisen, så kan vi ud fra beregninger se, at vi vil ramme det, vi kalder et tipping point eller et vendepunkt omkring årene , hvilket vil svare til en global middeltemperaturstigning på cirka 2.0 grader over det præindustrielle niveau. Tingene går bare hurtigere, end vi havde forventet. Det vil sige, at de fremskrivninger, som vi brugte tidligere, er knap så realistiske, i forhold til det der egentligt sker oppe i atmosfæren og den indvirkning, det har på indlandsisen. Tingene går hurtigere, end hvad vi vidste for 10 år siden og fordi beregningerne er fire-fem år gamle, så kan vi forvente, at er sent sat i forhold til, hvad vi rent faktisk vil se. Tipping point betegner det punkt, hvor overflademassebalancen bliver negativ, hvilket betyder, at isen ikke længere kan genopbygge sig selv. Isen vil på det tidspunkt miste masse både fra overfladen, men også masse fra isbjerge og fra bundsmeltning, så i det øjeblik, hvor vi ikke har en vedvarende positiv tilvækst på overfladen, taler man om, at man har ramt vendepunktet. Det er jo selvfølgelig kritisk, for det vil få nogle voldsomme implikationer. Set i et lidt større globalt perspektiv, betyder det, at når isen smelter, flyder det ud i verdenshavene som smeltevand og gør verdenshavene mindre salte. Denne påvirkning af stabiliteten i saltindholdet kan have en indvirkning på Golfstrømmen, som vil blive svækket, og dermed vil klimaet ændre sig over tid. Vi har for nyligt publiceret et studie, der netop viser, at hvis samfundet fortsætter med at udlede CO2 som hidtil, så vil Golfstrømmen omkring år 2100 være svækket med omkring 35 procent. I år 2300 vil den være svækket med omkring 75 procent. Dertil er der er en risiko på omkring 40 procent for, at den faktisk vil kollapse fuldstændig. Så man kan sige, at forandringerne i de arktiske områder, som vi ser grundet stigningen i CO2- koncentrationen, vil kunne skabe nogle voldsomme forandringer i fremtiden. Klimaet i 2016 har jo været ekstremt, og det, mener jeg, er startskuddet på noget, der bare bliver voldsommere fremadrettet. Vi bevæger os ind i en ny fase, hvor tingene ændrer sig i forhold til, hvad vi har været vant til tidligere. Vi går ind i nogle nye regimer, hvor vi ikke har været i flere år, så vi kommer ud på gyngende grund, hvor vi ikke har været tidligere. Vi ved simpelthen ikke hvordan vi skal manøvrere, fordi de forandringer vi ser, har vi ikke observeret tidligere. Vi ved ikke, hvad

5 konsekvenserne egentligt er. RÆSON: Det?fodaftryk? som mennesket allerede har lavet på jorden nu, hvor vidtrækkende er det? Det fodaftryk, vi sætter nu, har lange perspektiver. Der skal nogle politiske beslutninger til for at ændre det. Her kan der være mange muligheder. En metode er at trække CO2 ud af atmosfæren. Der tales om, at vi enten skal helbrede eller forebygge. Jeg synes, at det vigtigste er, at vi forebygger: At vi undgår at sende for meget CO2 ud i atmosfæren, og det gør vi ved at gå mod et mere energivenligt samfund, hvor vi bruger mere vedvarende energi frem for fossile brændsler. Politisk står vi derfor over for nogle afsindigt udfordringer, og jeg tvivler på, om vi overhov overholde COP21 målsætningerne. Det blivem Men vi bliver også nødt til at helbrede, og det kan vi gøre ved at udvikle teknologier, der kan trække CO2 ud af atmosfæren, men så langt er vi bare ikke endnu. Vi har endnu ikke fundet nogen måde, der er effektiv nok. De metoder, vi udvikler, skal bruge mindre energi, end det vi kan trække ud af atmosfæren. Det er et energibalanceregnskab, der skal hænge sammen. Det er meget kompliceret, men kernen er, at vi lever i en tid nu, hvor vi forurener utroligt meget, og vi har ikke rigtigt de løsninger, der kan få os i mål, hvis vi vil overholde målsætningen (fra COP21 mødet i Paris, red.) om, at temperaturen ikke må stige 2,0 grader? eller optimalt 1,5 grader? over det præindustrielle niveau. Politisk står vi derfor over for nogle afsindigt store udfordringer, og jeg tvivler på, om vi overhovedet kan nå at overholde COP21 målsætningerne. Det bliver meget svært.

6 Den globale middelluft-temperatur (baseline 1880) RÆSON: Der er i dag mange politiske problemstillinger, der kalder på en øget indsats. Hvordan ser du klimaets berettigelse som prioriteringsområde i forhold til for eksempel flygtningestrømme og bekæmpelse af terror? Det er vigtigt, fordi det berører os alle. I gamle dage talte man om, at klimaforandringer kun var noget, der skete i det arktiske område, og at det kun havde regionale eller lokale indvirkninger. Men vi er blevet klogere med tiden, for vi kan se, at med den hastighed som isen smelter i polområderne, så slår det ringe i vandet og får globale konsekvenser. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi får igangsat nogle politiske køreplaner, der ikke ligger ude i år 2050, men som ligger meget nærmere. Netop fordi CO2 har en meget lang levetid, inden den bliver nedbrudt i atmosfæren på naturlig vis, så skal vi handle her og nu. Men klimaforandringerne er også flettet ind i andre ting, som for eksempel flygtningestrømmene, så jeg synes, at man bliver nødt til at løse de forskellige problemer samtidig. Vi kan ikke kun løse det ene og så vente med det andet, for tingene hænger sammen. Vi ved jo fra blandt andet Syrienkrigen, at klimaet kan have en indvirkning på politiske kriser. I Syrien havde de en ekstrem tørke i slutningen af 00?erne, der ovenpå den mere politiske krise gjorde, at krigen blev forværret. Det er ikke kun den politiske væbnede konflikt, der er dernede, men grundet klimaforandringer er tingene blevet stresset yderligere. På den måde kan klimaet få indflydelse på både krige og flygtningestrømme. Hvis folk ikke kan få vand eller de fornødenheder, de skal bruge for at overleve, er det klart, at de flygter. Klimaforandringerne slår ind på mange forskellige niveauer, og derfor mener jeg, at det skal

7 være et parløb, hvor vi fokuserer på at bekæmpe flere problemer samtidigt. RÆSON: Kan det være svært for politikerne at overbevise en befolkning om, at der skal bruges penge på klima, når problematikken er usynlig for dem i deres hverdag? Ja. Mange af de forandringer, som vi ser i klimaet, sker typisk tusinder af kilometer væk. Når man kigger ud af vinduet, fornemmer man ikke klimaforandringernes omfang, og det kan være et problem. Men jeg er også overbevist om, at folk i Danmark er blevet mere bevidste om det. Vi har hyppigere skybrud, end vi havde tidligere og der er hyppigere oversvømmelser, så der er nogle indikationer på, at klimaforandringerne er rykket lidt nærmere vores breddegrader. Det er ikke kun noget, der sker meget fjernt i arktiske områder, i Himalaya eller Andesbjergene. Det der er vigtigt i et klimaperspektiv, er at det i folks forståelse ikke kun skal være noget, der sker langt væk. Det er ærgerligt og sørgeligt for folk, der får oversvømmet deres kælder, men fra et klimaperspektiv er det med til at vække folks bevågenhed om de klimaforandringer, der sker. Tingene er rykket nærmere, og vi bliver mere og mere bevidste om det. Jeg håber, at folk bliver bevidste om, at der er noget i gærde. Jeg havde håbet, at vi havde en regering, der aggressivt ind i det her og ikke arbejdede ud målsætning om, at vi først 2050 i år skal have et RÆSON: Danmark er globalt set et meget lille land, hvordan ser du vores rolle i bekæmpelsen af klimaforandringerne? Ser vi på Danmark internt og sammenligner med det, der sker ude omkring os, så betyder vi meget,

8 meget lidt. Men signalværdien er ekstremt stor, og det er det, der er vigtigt for Danmarks rolle. Jeg havde håbet, at vi havde en regering, der gik mere aggressivt ind i det her og ikke arbejdede ud fra en målsætning om, at vi først i år 2050 skal have et fossilfrit samfund. Jeg ville ønske, at vi havde et mål der lå noget nærmere, så vi kunne statuere et godt eksempel for omverdenen. Rent mængdemæssigt betyder Danmark ingenting i den store verden, men signalmæssigt kan vi virkelig være et foregangsland og gøre det endnu bedre, end det der er lagt op til. RÆSON: Hvordan ser du VLAK-regeringens mål for en bæredygtig grøn omstilling, som det blev fremlagt i regeringsgrundlaget? Det der er allervigtigst, er at de går ud og signalerer, at de gerne vil gøre en indsats? gå?all in?? hvilket desværre ikke er tilfældet. Jeg synes dog stadig ikke, at 2050-målsætningen er optimal. Vi står over for kæmpestore konsekvenser, som rækker langt ind i fremtiden, så det gælder om at få de her tiltag initieret her og nu og ikke først mange år ude i fremtiden. Vi sætter et kæmpe fodaftryk nu, der rækker langt ind i fremtiden. Det er vores børnebørn og børnebørns børnebørn, som vil blive påvirket af den måde, vi har bygget vores samfund op på. Jeg mener helt basalt, at man sagtens kan gøre det endnu bedre. Vi bør satse meget mere nu, og vi bør satse på udvikling af teknologier, som kan trække CO2 ud af atmosfæren. Det, der er lagt op til i Paris-aftalen, kommer lidt af frivillighedens vej. Vi ved, at temperaturen nu er 1,2 grader over det præindustrielle niveau, og hvis vi skal nå en målsætning om en maksimal stigning på 1,5 eller 2,0 grader, så er der ikke meget at give af. Der er en kæmpe udfordring, og jeg er ikke sikker på, at vi kan nå det. Så derfor synes jeg ikke, at der helt er balance mellem det, man gerne vil gøre, og det man gør, og det er meget problematisk. Hvis Danmark og regeringen kunne gå frem som et forbillede og skærpe kravene yderligere, i forhold til det der er lagt op til, er det virkeligt velkomment. Det er der behov for. På trods af at vi er et lille land, så kan signalværdien brage igennem. Det handler meget om vilje, og selvfølgelig vil det komme til at koste nogle penge, men generelt mener jeg, at hvis der er politisk vilje, så kan det lade sig gøre. Dilemmaet er, at klimaforandringerne vil komme til at koste samfundet enorme summer uanset hvad. Enten gøres der en aktiv indsats her og nu, ellers er alternativet, at vi blot skubber

9 regningen ud i fremtiden, hvor klimaet vil være mere ekstremt end i dag med følgeskader for vores samfund. Klimaforandringerne vil komme til at koste enorme summer uanset hvad. Enten gøres d indsats her og nu, ellers er alternativet, at vi skubber regningen ud i fremtiden, hvor klim være mere ekstremt end i dag med følgeskade samfund. RÆSON: Hvordan ser du regeringens udspil om at fjerne barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier, kan det være Danmarks fremtidige energikilde? Jeg synes, at det er problematisk. Thorium er et radioaktivt stof, og jeg er af princip af den holdning, at man skal holde sig langt væk fra radioaktivitet som uran og thorium. Så det synes jeg er en meget dårlig idé. Der burde satses meget mere på vedvarende energi som vind, vand og sol. Dét mener jeg, er måden det skal gøres på? vi bør holde os fra de andre teknologier. Hvis det går galt, kan det have katastrofale konsekvenser. Solen kommer gratis ned fra oven, det er bedre at udnytte den og styrke videreførelsen af den udvikling, der er inden for solpaneler. Der skal kanaliseres mange flere penge til forskning inden for de vedvarende energityper, det er det vi har behov for. RÆSON: Klimaforskere verden over har med vemod fulgt Trumps vej til præsidentposten? hvilke konsekvenser kan han få for klimaforhandlinger og eventuelle fremskridt på

10 klimaområdet? Han har jo meldt mange ting ud. For det første har han meldt ud, at USA ikke skal være en del af Paris-aftalen, og han har også meldt ud, at han vil beskære budgetterne til NASA. Det er problematisk, for NASA er en af de organisationer, der gør rigtig meget for overvågningen af klodens forhold og klimaforandringer. Beskæres de, så får vi fra et videnskabeligt perspektiv færre muligheder for at gennemføre den overvågning, der er så nødvendig for at forstå, hvad der sker, blandt andet på de arktiske områder. Det er bekymrende. Ligeledes er det bekymrende, at Det Hvide Hus har slettet klimasiden på whitehouse.gov, specielt fordi USA, som den største udleder gennem tiden, bør gå forrest som et godt eksempel i kampen mod klimaforandringerne. Derudover er valget af flere af hans rådgivere også bekymrende. Det tyder på, at de folk han har sat på de ledende positioner, ikke vil arbejde for et bedre klima. På den anden side så er der ikke nogen, der rigtigt ved, hvad han vil. Han har meldt en masse ting ud, og det gør han jo på alle mulige områder. Han prøver ikke ligefrem at bygge bro mellem de forskellige nationer og organisationer, han prøver tværtimod at være lidt destruktiv. Det, synes jeg, er bekymrende og med klimabrillerne på, så synes jeg, det er endnu mere bekymrende, for USA er den anden største udleder af CO2. USA står for cirka 20 procent af alt den CO2, der er blevet udledt i atmosfæren, så hvis vi ikke har amerikanerne med i en videre proces, som der var blevet lagt op til i COP21, så står vi over for et alvorligt problem. Det ser dog fortsat ud til, at kineserne vil fortsætte med klimaforhandlinger, selvom amerikanerne melder sig ud, og det er et positivt tegn. Men med hensyn til Trump, så virker det hele meget usikkert, og det der er lagt op til, det tyder bestemt ikke godt. RÆSON: Er FN?s klima-mål stærke og ambitiøse nok? Der er to sider af den her sag. For første gang i historien har man sat sig ned og fundet et fælles fodslag i forbindelse med reduktion af udledningen af CO2 til atmosfæren. Det er i sig selv en succeshistorie, at man er kommet frem til en enighed. Sidst der var politisk enighed i forhold til ændringer i atmosfæren, var med freon-aftalen (Montrealprotokollen red.) i?87 og?89, fordi man kunne se, at man kunne forbedre ozonlaget. Det var første gang, at FN-organet for alvor fandt fælles fodslag i et politisk geo-atmosfærisk-perspektiv, og der kan man se over tid, at det faktisk har hjulpet. Så politisk set er Paris-aftalen en succes, men

11 aftalens indhold er en stor fiasko. Med de reduktioner, som aftalen indeholder, vil temperaturen stige 3-3,5 grad i det 21. århundrede. Det, der er lagt op til i COP21, er simpelthen ikke nok, hvis man reelt vil gøre noget for klimaet, og man gerne vil have temperaturstigningen under 2 grader? allerhelst 1,5 grad. På den ene side er det en kæmpe succes, at man politisk har fundet fælles fodslag, men fiaskoen ligger i, at det, man vil gøre, langt fra er nok. Jeg håber virkelig, at klodens beslutningstagere finder et bedre fælles fodslag, end det der er blevet lagt op til i COP21? det er nødvendigt. RÆSON: Er der nogen oversete problemstillinger eller problematikker, der ikke kommer frem i lyset? Ja, det synes jeg. Der er nogle problematikker, når vi måler effekten af den grønne omstilling, som vores energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, taler så meget om, og som der ude i den store verden hældes milliarder af kroner i. Hvis vi kvantificerer på, hvor effektiv den grønne omstilling har været indtil videre, så må vi konkludere, at den ikke har været særlig effektiv. Det er muligt at kurven over CO2-udledning til atmosfæren er begyndt at flade ud, men det, der virkeligt tæller, er, hvad koncentrationen af CO2 i atmosfæren er, og det er det, vi må hægte det hele op på? og den stiger fortsat. Der er ikke noget, der indikerer, at koncentrations-kurven er begyndt at bøje af? tværtimod. Den accelererer stadigvæk. Det indikerer, at alt det vi har hældt i den grønne omstilling indtil videre, ikke har slået igennem endnu i selve CO2-kurvens udvikling. Det er bekymrende, fordi klimaforandringerne er påvirkede af, hvor højt CO2-indholdet er i atmosfæren, og i og med at indholdet stadigvæk stiger og stiger, så synes jeg, at diskussionen er meget overset. Vi har gjort en masse, vi har hældt en masse penge i det her, men nettoresultatet er, at CO2- indholdet fortsat stiger. Hvis vi begynder at se en ændring i koncentrationen af CO2 i atmosfæren, så kan vi tale om, at alle de initiativer, der er blevet iværksat i relation til den grønne omstilling, for alvor er begyndt at slå igennem. Det ser vi desværre ikke endnu. ILLUSTRATION: Isbjerge i Antarktis (foto: Cates/polfoto)

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Side 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 142 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 142 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 142 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 11. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Scenarieberegning i EarthClimatePerformance Indhold

Scenarieberegning i EarthClimatePerformance Indhold Scenarieberegning i EarthClimatePerformance Indhold s. 2 Skema med scenarier for 2019 s. 3 Scenarie 1: USA acceptable s. 12 Scenarie 2: USA failure s. 21 Scenarie 3: Indien acceptable s. 30 Scenarie 4:

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder 19-01-2010. Kloden brænder

Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder 19-01-2010. Kloden brænder Kloden brænder I december, nærmere beskrevet d. 7., går startskuddet til FN s klimatopmøde i Danmarks hovedstad, København, hvor ministre og embedsmænd fra omkring 193 lande samt et stort antal organisationer

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

Videnskabsteori for naturvidenskab

Videnskabsteori for naturvidenskab Naturskab som fagligt kald Videnskabsteori for naturskab Fjerritslev Gymnasium Onsdag den 13. november 2013 Max Weber Tysk sociolog Munchens universitet 1918 Hvad er udsigterne for en student, der vælger

Læs mere

Prisen for klimasikring

Prisen for klimasikring Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk NASA, 2017 Næst-varmeste

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere