INDSKOLING

Transkript

1 INDSKOLING

2 2

3 1. Beslutningsprocessen for forarbejdet Processen har været planlagt og styret af en styregruppe bestående af Koordinator for indskolingen, SFO leder, Viceskoleinspektør og skoleleder. Tidligt i forløbet besluttede vi at indlede et samarbejde med Thøger Michelsen om dette og nedenstående viser den overordnede planlægning for forløbet. Imellem temamøderne har der været afholdt møder i afdelingerne samt i PR. Skolebestyrelsen har haft to repræsentanter i temamøderne. Der har været afholdt møde med pædagogisk råd og skolebestyrelsen, hvor temaet var skolens værdigrundlag samt overgangene til skole og mellem afdelingerne. Elevernes UMV har været inddraget i vores overvejelser. Udover temamøderne har vi haft et møde for den samlede indskoling med Marianne Bastholm med temaet Det drømmer vi om. Mødets formål var først og fremmest at finde fælles værdier i indskolingsgruppen. Vi har også haft et møde for den samlede indskoling med en lærer og en pædagog fra Blicherskolen, som fortalte om deres indskolingsmodel og deres samarbejde mellem forskellige faggrupper i praksis. I begyndelsen af marts måned var vi klar til at præsentere rammerne for indskolingsmodellen for den samlede forældreflok. Ved mødet blev også drøftet de forventninger, vi kunne have til hinanden. Til mødet kom flere end der var tilmeldt. Indskoling Vi har aftalt et samarbejde med Thøger Riis Michelsen omkring fire temamøder vedr. Indskoling Temamøde: Onsdag den 21/10 kl (inkl. spisning). Deltagere: Alle medarbejdere i indskolingen, ledelsen samt to udpegede repræsentanter fra skolebestyrelsen. Overordnet tema for mødet: Samarbejde på tværs af personalegrupperne at se hinanden på en ny måde. Rammer for Indskoling Temamøde: Onsdag den 2/12 kl (inkl. spisning). Deltagere: Alle medarbejdere i indskolingen, ledelsen, to udpegede repræsentanter fra skolebestyrelsen samt forældrerepræsentanter fra 3

4 Solstrålen, Knejsted Puljeordning, bh. klasse og 1. til 3. klasse forældre fra bh. klassen og 1. klasse vægtes mht. antal.. Overordnet tema for mødet: Rammer og ideer til indhold præsenteres for forældrene forældrene skal forstå og bidrage. 3. Temamøde: Onsdag den 20/1 kl (inkl. spisning). Deltagere: Alle medarbejdere i indskolingen, ledelsen, to udpegede repræsentanter fra skolebestyrelsen. Medarbejderne fra afd. B. Overordnet tema for mødet: Den røde tråd til resten af skole overgange. Foreløbig beskrivelse af Indskoling 2010 på Grønhøjskolen. 4. Temamøde: Onsdag den 23/3 kl (inkl. spisning). Deltagere: Alle medarbejdere i indskolingen, ledelsen samt to udpegede repræsentanter fra skolebestyrelsen. Overordnet tema for mødet: Planlægning vi designer TOP Afd. A Temamøderne planlægges af PL, AB, BN og MJ, der også løbende mødes med Thøger for at blive klædt på til at etablere de bedste samarbejdsrelationer mellem alle parter. Mellem temamøderne arbejdes i indskolingen med at drøfte modeller for samarbejde og rammer for samarbejdet. 2. Implementeringsprocessen Strategi Overvejelser over implementeringsprocessen tager udgangspunkt i den ændrede skolestart og vigtigheden i at alle medarbejdere inddrages i processen efter en fler årig periode med udvidet samarbejde i indskolingen, hvor lærere og pædagoger har samarbejdet både om undervisningens planlægning og om skole hjem samarbejdet. Fælles planlægning Der afsættes møder til planlægning af fælles undervisning i skemalagte teammøder. Hvert team har møde en gang om ugen. Der er indskolingsmøder efter behov for afdelingens lærere og pædagoger dog med planlagte møder i november (midtvejs evaluering) og i april 4

5 (evaluering med henblik på justeringer og planlægning af næste skoleår). Indskolingsmøder har faste punkter på dagsordenen som evaluering af samarbejdet, læringsmiljøer/udeskole, så vi holder hinanden fast på, at vi arbejder efter de aftalte mål. Fælles kompetenceudvikling Alle i indskolingen har et fælles udgangspunkt da vi tidligere har taget første del af kursusforløbet vedr. cooperative learning, lærerne har også taget del 2. I foråret 2010 har lærere og pædagoger haft fælles kurser om udeskole. Vi arbejder med at etablere en fælles pædagogisk dag om anerkendende pædagogik. Kompetenceafklaring TUS samtaler i august/september har bl.a. kompetenceafklaring som formål. Derudover en TUS samtale i foråret med evaluering. Overvejelser omkring udnyttelse og evt. ændringer af lokalebrug og uderum. Udeskolen er en del af vores uderum i undervisningen. Andet Det er vigtigt for os, at forældrene er aktive medspillere og at de deltager i børnenes skoleliv. Der udarbejdes et endeligt informationsmateriale til forældrene inden sommerferien og de nye tiltag drøftes på forældremøder i indskolingen i efteråret. Derudover vil vi have kontaktforældrene inddraget i vores midtvejsevaluering. Arbejdet med indskolingsmodellen har inddraget alle medarbejdere i udviklingen af en samlet skole. Processen har haft første prioritet, der er blevet arbejdet målrettet og det er lykkedes at inddrage alle medarbejdere, som har været involveret i den nye indskolingsmodel. Styregruppen fortsætter sit arbejde med at udvikle og forbedre indskolingsmodellen samt sikre at målsætning og visioner efterleves. 3. Faglige og pædagogiske mål for indsatsen Overordnet finder vi det vigtigt, at børnene fremmer deres personlige, faglige og sociale udvikling, hvilket understøttes af ideen i den kommende helhedsskole. 5

6 Det er vores mål, at børnene skal udvikle sig fagligt, kropsligt, personligt og socialt gennem kropslig udfoldelse, hvilket vi bl.a. vil opnå gennemvores arbejde med udeskole og aktivitets og bevægelsesbånd. I SFO har vi i flere år arbejdet ud fra læreplaner. Fra august 2010 er dette ændret til Mål og Indholdsbeskrivelse, hvor de 6 arbejdsområder fra læreplaner er sammenskrevet til 3 brede arbejdsområder. Faglige mål Grundlaget for al undervisning bygger på Fælles Mål. Her er der tale om trinmål efter både 2. og 4. klasse. Vi arbejder jf. kravet i folkeskoleloven med undervisningsdifferentiering, hvilket med flere voksentimer bliver mere fleksibelt og giver bedre mulighed for inklusion. Vi vil fortsætte vores indsatsområde fra foregående periode, hvor vi havde fokus på læsning gennem fx læsebånd, da vores forventninger til den nye indskoling omfatter meget fleksibilitet. Vi vil tilgodese de naturfaglige fag gennem bl.a. udeskolen, men også gennem K fag (kompetenceudviklingsfag). Tværfagligheden skal styrkes, hvilket bl.a. sker gennem udeskolen, men også gennem strukturen for samarbejdet mellem de forskellige faggrupper. Pædagogiske og sociale mål Arbejdet med børnenes sociale udvikling tilgodeses bl.a. ved brug af Trin for trin og Cooperative Learning. Vi ønsker at sætte fokus på brugen af vores specialundervisningsressourcer på en måde, hvor flest mulige børn med særlige behov inkluderes bedst muligt. Social inklusion er en vigtig forudsætning for den personlige og faglige udvikling. Derfor vil nedenstående være præget af inklusionstanken: Alle skal have mindst en ven Alle skal behandles med respekt Alle skal behandle andre med respekt Alle skal behandle ting og inventar med respekt Vi taler respektfuldt til og om hinanden Alle viser imødekommenhed og omsorg overfor hinanden Alle udviser ansvarlighed for sig selv og andre Vi vil følge op med brug af klassetrivsel.dk og UMV. Ovenstående skal efterleves af både børn og voksne. 6

7 Mål for kropslig bevidsthed Kropslig bevidsthed jf. Randers kommunes sektorpolitik for skoleområdet: Bevægelse og udeliv tænkes ind i alle fag og Fysiske aktiviteter indlagt i undervisningen giver ofte rum og plads til, at børnene får mulighed for at vise flere og andre kompetencer. Indlæring styrkes gennem bevægelse: En daglig A time (aktivitetstime) Udeskole Bevægelse og motorik også i forb. med Cooperative Learning To timers idræt i 1. klasse mod den ene time, der er mindstekravet Kostens betydning for kroppens funktion og for den generelle trivsel samt indlæring. SFO børnene spiser morgenmad, hvis de kommer i SFO før skoledagens start. Som nævnt i de sociale mål er vi voksne gode rollemodeller. Samlede succeskriterier At børnene udvikler sig fagligt At børnene er glade og aktive At børnene er sunde og motiveret for læring At børnene trives både i situationer med faglighed og i sociale relationer At alle er en del af fællesskabet At børnene profilerer af undervisningsdifferentiering Evaluering Observationer Faglige tests Elevsamtaler Klassetrivsel UMV Elevplaner Evalueringen skal være en løbende proces, der foregår på alle niveauer: fag teams, indskoling team, klasse teams, pædagog team, men også den individuelle daglige refleksion over dagens hændelser. 7

8 4. Mål for samarbejdet mellem pædagoger og lærere Opstilling af succeskriteriet At børnene opfatter de voksne som en gruppe, hvor alle er lige betydningsfulde At vi arbejder ligeværdigt og med respekt for hinandens faglighed At vi oplever at have fælles ansvar for børnenes trivsel og indlæring At frustrationer bliver til udvikling Kompetence, udvikling og afklaring Vi ønsker, at vores forskellige kompetencer og kvaliteter kommer i spil Vi ønsker at deltage i fælles kurser Vi ønsker vidensdeling Vi vil gerne turde undre os og bruge nye tiltag Vi ønsker at anerkendende pædagogik opprioriteres Vi ønsker, at der er gensidig og professionel supervision både individuelt og for team. Arbejdsglæde Ønsker vi at opleve igennem: åbenhed og forståelse i samarbejdet gensidig tillid og en venlig omgangstone at arbejde med lyst, vilje og motivation gode resultater af fælles arbejde at det giver mening og vi oplever succeser og børnene får aha oplevelser gensidig anerkendelse Anerkendende tilgang: At den anerkendende tilgang skal give en fælles forståelse og tilgang til børnene. Forældresamarbejde: Andet: At både pædagoger og lærer er ansvarlige for forældresamarbejdet. At vi oplever fælles ansvar for at tænke forældrene ind i skolearbejdet. Det er vigtigt at synliggøre, at vi arbejder som et team. Vi vil prioritere tid og mulighed for sociale sammenkomster, hvor vi kan udvikle fællesskabet mellem pædagoger og lærere. 8

9 5. Indhold I arbejdet med den nye indskolingsmodel har vi valgt at fokusere på mangfoldige læreprocesser, idet vi ønsker at omfatte de tre centrale elementer: faglighed, kreativitet og aktivitet. Vi har valgt at inddrage følgende: Udeskole I det kommende skoleår har vi besluttet, at alle indskolingsklasser skal have en ugentlig udedag (onsdag) i perioden sommerferie til efterårsferie samt påskeferie til sommerferie. I den mellemliggende periode har klasseteamet ansvaret for, at klassen har 6 ugentlige udetimer. Begrundelsen for den fælles udedag for hele indskolingen er, at vi ønsker at arbejde tværfagligt og på tværs af klasserne. I arbejdet med udeskolen ønsker vi, at projektet medfører følgende for vores elever Nemmere adgang til læringsrige miljøer Erfaring og indsigt i fagstof og områder Lettere tilgang til den traditionelle skoles undervisning og bedre resultater! Større glæde og motivation til skole og undervisning også på lang sigt! Bedre kendskab til dem selv og deres unikke intelligenser. Sociale kompetencer udvikles idet samarbejde og kommunikation er en central del. Sundere helbred og bedre fysik, idet udeskolen giver både motion og frisk luft. Større forståelse af omverden og ansvarsfølelse for natur og miljø. Bedre rustede når de forlader folkeskolen: større viden, bedre formuleringsevne og udtryk gennem adfærd. K fag (kompetenceudviklingsfag) I arbejdet med den nye struktur har vi et ønske om at lave en valgfagsordning. Denne ordning skal være meget fleksibel, og planlægges ud fra de behov, som vores elevgruppe har. Det kunne f.eks. være holddeling i dansk, matematik eller motorikundervisning. Vi mener, det er vigtigt, at der også er plads til mere kreative fag fx hjemkundskab, håndarbejde, musik, drama. Udbuddet er afhængigt af lærernes/pædagogernes kompetencer og elevernes ønsker. 9

10 Med denne valgfagsordning ønsker vi at opnå følgende: at give eleverne mulighed for at fordybe sig at give eleverne selvforståelse og medbestemmelse at sikre et fagligt og kreativt udbytte af vores ekstratimer at give eleverne mulighed for at udvikle sig på deres niveau A timer (Aktivitetsfag) Vi har valgt at placere et A timebånd hver dag i tidsrummet Dette er begrundet i, at vi ønsker at give vores elever et aktivt afbræk i deres lange skoledag. Timerne skal i overvejende grad være lærer/pædagog styret, så vi sikrer, at alle børn er aktive og deltagende. Vores mål med den daglige A time er at eleverne er fysisk aktive mindst 45 minutter hver dag at eleverne får mulighed for at være sammen på tværs af klasserne og derved får mulighed for at danne nye sociale relationer at styrke fællesskabet i indskolingen at eleverne udvikler empati gennem fælles aktiviteter at eleverne styrker deres sociale evner Læsebånd Læsebåndet, som vi har gennemført i de sidste 2 år, har givet os erfaring med, at det daglige læsebånd styrker vores elevers læsefærdigheder. Derfor ønsker vi at fortsætte dette i vores nye indskolingsstruktur. Da læsning er grundlaget for skolegangen, vil vi prioritere dette område ved at sikre, at alle elever dagligt får læsetræning. Læsebåndet vil være inddelt i perioder over skoleåret. På udeskole dage placeres læsestunden ind efter dagens indhold. Med læsebåndet ønsker vi at opnå følgende: at alle elever dagligt læser 20 minutter at gøre læsning til en fælles oplevelse ved, at alle læser samtidig at forbedre elevernes læsefærdigheder at eleverne oplever læsningens forunderlige verden Morgensang Vi ønsker at beholde morgensang i perioder af skoleåret og opnå følgende: styrke fællesskabet og have dagligt samvær en stund for fælles informationer have fælles sang og føle livsglæde 10

11 F dage Vi ønsker at bevare et antal F dage, og den faste fællesuge vi har i uge 6 ønsker vi at bevare. Formål med F dage: At eleverne får mulighed for at fordybe sig i et fælles emne. At styrke fællesskabet og samarbejdet i afdelingen. At store elever hjælper mindre elever. 6. Struktur Skoledagen er inddelt i 3 moduler á 2 timer med start 7.40 og slut Efter 1. modul er der frugtkvarter og frikvarter. Efter 2. modul er der spisepause og frikvarter. I løbet af dagen arbejdes klassevis, holdvis, årgangsvis, alt efter aktivitet. Teammøder afholdes på skift i A timen kl De andre lærere/pædagoger varetager de planlagte bevægelsesaktiviteter. Hele onsdagen er udeskoledag i før nævnte perioder. Eks. på fleksibel planlægning: 6 uger efterår og forår arbejdes på tværs af klasser/ nærmeste årgang. Resten planlægges af teamet for den enkelte klasse/årgang, evt. sammen med venskabsklassen. K time: Her kan den enkelte lærer/pædagog tilbyde et valgfag eller kursus i specifikke emner. 1. og 2. kl. kan evt. tilbydes lektielæsning/lektiehjælp. 3.kl.tilbydes undervisning i henhold til det vejledende timetal for 3. klasse. I løbet af året erstattes skemaet af F dage og emneuger, nogle klassevis og andre på tværs af årgange. Morgenpædagogen i SFO har de første moduler i indskolingen, mens eftermiddagspædagogen har de sidste moduler. Der planlægges, så pædagoger og lærere så vidt muligt ikke får mellemtimer eller delt mødetid. 11

12 Indskoling 2010 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Udeskole hele dagen F r u g t k v a r t e r Idræt kl Idræt kl. A time (Aktiv) A time (Aktiv) A time (Aktiv) A time (Aktiv) S p i s e p a u s e K time (valgfag) K time (valgfag) K time (valgfag) K time (valgfag) Teammøder kl. team SFO team 1. kl. team kl. team 7. Overgange November: Et møde med børnehaverne, hvor tiltag drøftes med henblik på evt. indstilling til visitation. Januar: Forældremøde for kommende bh.kl. s forældre. Deltagelse af daginstitutioner, SFO og skole. Februar/marts: 1 pædagog fra daginstitutionerne inviteres til at deltage 1 skoledag. Drøftelse med bh.kl leder følger. Overleveringsmøde fra børnehaverne til SFO og skole. April: børn til førskolegruppen besøger SFO 2 gange sammen med pædagoger fra børnehaven. April: pædagogen fra førskolegruppen besøger børnehaven. April: Kom og leg dag for kommende bh.kl og nuværende bh.kl. Maj: Kommende bh.kl elever besøger i grupper skolen sammen med deres forældre. 12

13 Maj: Førskolebørn har mulighed for at starte i SFO. (Pædagoger fra 3.kl. går fra til førskolegruppen) Juni: Førskolegruppen får ugentlige besøg af førskolebørn fra Knejsted Puljeordning. Juni: Skolelørdag hvor kommende elever og forældre har en skoledag. Forældrene informeres om skolen af skoleleder. For at styrke overgangen fra indskoling til mellemtrinnet tages følgende initiativer: Der etableres venskabsklasser, f.eks. 3.kl og 5.kl. Inden sommerferien etableres et par venskabsdage for 3.kl og 5.kl. Et antal F dage og udeskoledage bruges med venskabsklassen i løbet af året. De nye klasselærere deltager 3 5 timer i 3. kl. Overdragelsesmøde ca. 3 4 uger efter det nye skoleår, så man har lært klassen lidt at kende. Elevplaner er åbne for de kommende lærere. AKT lærerne sætter fokus på overgangen. Gerne mindst én lærer med i afdeling B. Elever i 4.kl. kan indgå i legepatrulje indtil efterårsferien. 8. Evaluering af praksis i år 2 Tidsplan: August/september: TUS samtaler, kompetenceafklaring mm. Februar/marts: Midtvejsevaluering med forældrene. April/maj: TUS samtaler, midtvejsevaluering. Maj/juni: Planlægning af skoleåret 2011/12. Metodevalg: - Vi vil bruge SMTTE modellen og de skal være udgangspunkt og bruges i forbindelse med de to TUS samtaler (se kap. 2 vedr. implementeringsprocessen). - Indskolingsteamet er fælles ansvarlige for udfærdigelse af slutevalueringen. - Vi vil bruge billeder/fotos som dokumentation for arbejdet. Løbende evaluering i teamene. Evalueringer fra eleverne og forældre som indarbejdes i elevplanerne. 13