Mælkeallergi BørN Og MAD
|
|
- Julius Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mælkeallergi Børn og mad
2 2 Mælkeallergi børn og mad Hvad er mælkeallergi? 3 Sådan stilles diagnosen 4 Mælkeallergi behandles med diæt 6 Hvilken slags mælk eller mælke - erstatninger kan dit barn tåle? 7 Varedeklarationer 9 I køkkenet 12 Tips til hverdagen 13 Hvad kan dit barn spise? 14 Opskrifter 17 Økonomisk hjælp 18 Få mere at vide 19 Denne pjece handler om mælkeallergi hos børn mellem 0 og 3 år. Pjecen henvender sig primært til forældre, men kan også bruges af anden familie, venner, dagplejere samt pædagoger og køkkenpersonale i daginstitutioner m.fl. Mælkeallergi behandles med diæt. Det betyder, at et barn med mælkeallergi ikke må få mælk fra køer, får eller geder heller ikke mælk, der indgår i andre madvarer. Barnet må derimod gerne få modermælk eller en særlig modermælkserstatning. Er der mistanke om mælkeallergi, er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose hos en læge. Derfor bør man kun sætte et barn på en mælkefri diæt efter aftale med lægen. Pjecen beskriver bl.a., hvordan man får stillet den rigtige diagnose. Desuden er der informationer om indkøb og madlavning og om muligheden for at søge økonomisk tilskud. Pjecen er udarbejdet af Fødevareministeriet, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Astma-Allergi Forbundet.
3 Mælkeallergi børn og mad 3 Hvad er mælkeallergi? Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn. Det er proteinerne i mælken, som barnet ikke kan tåle. Det er typisk børn under 1 år, som udvikler mælkeallergi. Mælkeallergi ses hos omkring 2 procent af alle spædbørn i løbet af det første leveår. Mælkeallergi kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Symptomerne kommer oftest kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i. Men reaktionen kan også vise sig senere. De fleste vokser fra mælkeallergi De fleste børn vokser fra mælkeallergi. 9 ud af 10 børn med mælkeallergi kan tåle mælk, når de er 3 år. Allerede i løbet af det første leveår forsvinder mælkeallergien hos halvdelen af børnene.
4 4 Mælkeallergi børn og mad Sådan stilles diagnosen Laktose Laktose eller mælkesukker forekommer naturligt i mælk og mælkeprodukter. Det spaltes normalt i tyndtarmen af enzymet laktase og optages her. Hvis laktase ikke er til stede i tarmen i tilstrækkelig grad, kan mælkesukkeret ikke optages, men vil passere videre til tyktarmen. På sin vej binder det vand for i tyktarmen at blive nedbrudt af bakterier. Det medfører diaré, mavesmerter og oppustethed i større eller mindre grad. Symptomerne kan således ligne nogle af symptomerne ved mælke allergi. Tilstanden kaldes laktose-malabsorption eller laktoseintolerans. Du kan få mere at vide om laktose-malabsorption eller laktoseintolerans på eller i pjecen Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr. Ved mælkeallergi reagerer kroppens immunforsvar på bestemte mælkeproteiner og som oftest ved at danne IgE-antistoffer. Disse IgE-antistoffer kan fx måles i en blodprøve eller ved en priktest på huden. Målingen af IgE-antistoffer kan kun støtte en formodning om, at barnet har mælkeallergi, men er ikke nok til at stille diagnosen. Et barn kan godt have mælkeallergi, uden at man på det pågældende tidspunkt kan måle antistoffer i blodet eller ved en priktest. Diagnosen mælkeallergi kan først stilles endeligt, efter barnet i en periode har været på en diæt helt uden mælk, og derefter igen får lidt mælk ved en såkaldt provokation. Hvis barnet har mælkeallergi, forsvinder eller mindskes symptomerne under diæten og vender tilbage ved provokationen. Diæten bør altid udføres efter lægens anvisninger, og provokationen bør kun ud føres hos lægen eller på sygehuset. Børn kan undersøges for mælkeallergi, fra de er helt små.
5 Mælkeallergi børn og mad 5 Du kan læse mere om, hvordan diagnosen stilles på eller i pjecen Overfølsomhed over for mad diagnose og symptomer. Diagnosen skal altid stilles hos en læge Du bør altid kontakte lægen, hvis du har mistanke om, at dit barn ikke kan tåle mælk. Dit barns symptomer kan skyldes andet end overfølsomhed. Derfor er det vigtigt, at dit barn bliver undersøgt af lægen og får stillet diagnosen dér. Du bør aldrig sætte dit barn på en mælkefri diæt, uden at du først har fået stillet en korrekt diagnose. Der vil altid være en risiko for fejlernæring, når man sætter et barn på en mælkefri diæt. Det kan også forsinke, at en evt. anden sygdom opdages. Desuden er det en belastning for et barn at føle sig anderledes og skulle undgå de fødevarer, som andre børn i familien, dagpasningen osv. må spise. Det giver også dig selv en masse unødigt besvær at have et barn på diæt, hvis din mistanke om mælkeallergi er forkert. Viser det sig, at dit barn har mælkeallergi, skal du også bruge lægens diagnose, hvis du vil søge om økonomisk tilskud til merudgifterne i forbindelse med barnets diæt. Alternative behandlere Der findes læger og alternative behandlere, som stiller diagnosen på andre måder og ved hjælp af andre blodprøver end omtalt her på siden. Der er imidlertid ikke videnskabelig dokumentation for, at disse metoder kan anvendes. Du risikerer derimod, at dit barn får en forkert diagnose og sættes på diæt uden grund.
6 6 Mælkeallergi børn og mad Mælkeallergi behandles med diæt Der findes ingen medicinsk behandling, der kan helbrede mælkeallergi. Den eneste behandling af mælkeallergi er en mælke fri diæt, hvor man udelukker al mælk fra kosten. Bare en lille smule mælk kan være med til, at dit barn fortsat har symptomer. Når barnet ikke længere får mælk, vil symptomerne forsvinde. Hold kontakt til sundhedsvæsenet Det er altid godt at komme til de regelmæssige børneundersøgelser hos lægen og at tage imod sundhedsplejerskens tilbud om besøg. Når man har et barn med mælkeallergi, er den løbende kontakt med sundhedsvæsenet ekstra vigtig af hensyn til barnets trivsel og udvikling. Det kan derfor være godt at have kontakt med en klinisk diætist, der kan hjælpe med at sammensætte en sund kost uden mælk. Tal med din praktiserende læge eller personalet på sygehuset om det. Dit barn må hverken få mælk fra køer, geder, får eller andre dyr, men det må gerne få modermælk. Der findes også særlige modermælkserstatninger til børn med allergi over for mælk. Dit barn skal provokeres med mellemrum Efter en periode uden mælk er det vigtigt at finde ud af, om dit barn stadig har mælkeallergi, eller om det nu kan tåle mælk. Det skal undersøges med mellemrum og foregår ved en såkaldt provokation, hvor barnet får lidt mælk. Provokationen bør altid ske hos en læge eller på et hospital, så barnet kan blive behandlet, hvis der kommer en alvorlig allergisk reaktion. Hvis provokationen viser, at dit barn stadig er overfølsom over for mælk, skal der gå 6-12 måneder, før det skal provokeres igen. Mange forældre kan have svært ved at acceptere, at der skal foretages en provokation, når barnet på den mælkefri diæt endelig er fri for symptomer. Men hvis dit barn kan tåle mælk, er der ingen grund til at fastholde en diæt, som gør hverdagen besværlig.
7 Mælkeallergi børn og mad 7 Hvilken slags mælk eller mælkeerstatninger kan dit barn tåle? Modermælk? Ja. Et barn med mælkeallergi kan i langt de fleste tilfælde tåle modermælk. Kun i meget sjældne tilfælde kan børn med mælkeallergi reagere på mælkeprotein i modermælken, der stammer fra moderens indtag af mælkeprodukter. I den situation kan det være nødvendigt, at moderen efter aftale med lægen også kommer på en mælkefri diæt. Modermælkserstatning? Nej og ja. Børn med mælkeallergi kan ikke tåle almindelige modermælkserstatninger, da de indeholder mælkeprotein. Derimod kan de godt tåle højt-hydrolyserede modermælkserstatninger som Althera, Nutramigen og Profylac. Disse produkter er behandlet sådan, at næsten alle børn med mælkeallergi kan tåle dem. De højt-hydrolyserede modermælkserstatninger købes på apoteket. De meget få børn, der ikke kan tåle disse produkter, skal have en modermælks erstatning bestående udelukkende af aminosyrer som fx Neocate eller Nutramigen AA. Uhomogeniseret mælk? Nej. Dit barn vil også reagere allergisk på proteiner i uhomogeniseret mælk, da proteinerne ikke ændrer sig ved homogeniseringen. Homogenisering fordeler fedtet i mælken i mindre stykker, så det ikke klumper sig sammen i mælken. Upasteuriseret mælk? (Rå mælk/stalddørsmælk) Nej. Dit barn vil også reagere allergisk på proteinerne i upasteuriseret mælk. Ved pasteuriseringen varmes mælken op i kort tid. Det dræber eventuelt skadelige bakterier i mælken, men påvirker kun en lille del af proteinerne.
8 8 Mælkeallergi børn og mad Økologisk mælk? Nej. Der er ikke forskel på proteinerne i økologisk mælk og i almindelig mælk. Dit barn vil derfor også reagere allergisk på proteinerne i økologisk mælk. Mælk fra andre dyr? Nej. Proteinerne i ko-, gede- og fåremælk m.v. ligner hinanden. Når dit barn er allergisk over for komælk, vil det også reagere allergisk på proteinerne i mælken fra fx ged, får og hest. Dit barn kan derfor heller ikke spise smør af gedemælk eller is og yoghurt af fåremælk. Sojadrik? Nej og ja. Sojadrik indeholder ikke lige så mange næringsstoffer som modermælkserstatning. Sojadrik kan derfor ikke erstatte modermælkserstatning. Sojadrik kan indgå i madlavningen fra 1 årsalderen. Læs altid varedeklarationen, så du er sikker på, at der ikke er mælk i sojadrikken. Havredrik, kokosmælk og risdrik? Havredrik, kokosmælk og risdrik indeholder ikke særligt mange næringsstoffer sammenlignet med modermælkserstatning. Der stilles heller ingen krav til sammensætningen, og de er ikke under kontrol, sådan som modermælkserstatninger er. De kan derfor ikke bruges i stedet for modermælkserstatning. De bør heller ikke bruges som erstatning for den mælk, barnet skal have at drikke eller som erstatning for mælk i barnets grød eller mos. Kokosmælk indeholder desuden meget af det usunde mættede fedt. Risdrik må især frarådes i store mængder til børn under 3 år, da der er fundet små mængder af arsen (arsenik) her i, der betyder, at små børn under 10 kg kan nå op på det niveau, der ikke bør overskrides. Læs mere om dette i Sundhedsstyrelsens notat om mælk til spædbørn og småbørn på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Havredrik, risdrik og kokosmælk kan derimod alle bruges i mindre udstrækning i, fx i sammenkogte retter eller sovs. Læs altid varedeklarationen, så du er sikker på, at der ikke er mælk i ris- og havredrikken eller i kokosmælken. Grødpulver? Nej og ja. Mange vælling- og grødpulvere indeholder mælk og mælkeproteiner. Men der findes også enkelte uden mælk og mælkeproteiner, hvor der kan tilsættes højt-hydrolyseret modermælkserstatning eller modermælk. Læs varedeklarationen.
9 Mælkeallergi børn og mad 9 Varedeklarationer I mælk findes over 30 proteiner, der kan give allergiske reaktioner. Når dit barn er på mælkefri diæt, er det derfor vigtigt at holde det helt væk fra mælk. Bare en lille smule kan være med til, at barnet fortsat har symptomer. Derfor er du nødt til at læse varedeklarationerne. Oplysningerne står i ingredienslisten Oplysningerne om madens indhold findes i ingredienslisten, hvor ingredienserne står i rækkefølge efter faldende vægt. Det betyder, at det, der er mest af, står først osv. Den generelle regel er, at alle ingredienser skal stå i ingredienslisten. Det betyder, at alle de råvarer, der er brugt i varen, skal fremgå af mærkningen. Der er dog nogle få undtagelser fra denne regel, men mælk eller produkter med mælk skal altid deklareres. Også når de ikke er egentlige ingredienser, men kun bruges som fx tekniske hjælpestoffer. Derudover skal det være tydeligt, hvor en ingrediens stammer fra. Fx skal man skrive kasein (mælk), da ikke alle formodes at vide, at kasein er et mælkeprotein. For at være sikker på, at en vare er fri for mælk, er det nødvendigt at læse hele ingredienslisten hver gang, du køber varen. Producenten kan nemlig ændre sammensætningen af varen fra gang til gang. Kravet om en ingrediensliste gælder kun for færdigpakkede fødevarer, men fx ikke for bagerens brød eller slagterens pålæg, som pakkes ind, mens man venter. E-numre Der er formodentlig ingen tilsætningsstoffer (E-numre), som indeholder mælkeprotein. Hvis det alligevel skulle være tilfældet, eller hvis et mælkeprotein er brugt som bærestof, skal det fremgå af deklarationen. Mælkesyre og kakaosmør Dit barn må gerne få fødevarer, som indeholder ingredienserne mælkesyre, mælkesyrekultur og kakaosmør forudsat at produktet i øvrigt ikke indeholder mælkeprotein.
10 10 Mælkeallergi børn og mad Svære ord på varedeklarationen Det skal fremgå tydeligt, hvis produktet inde holder mælk. Fx skal der stå kasein (mælk), da man ikke kan regne med, at alle ved, at kasein er et mælkeprotein. Til gengæld regner man med, at alle ved, at f.eks. ost, smør og yoghurt er lavet af mælk, så her behøver producenten ikke fremhæve ordet mælk. Ingredienserne herunder indeholder eller kan indeholde mælkeprotein og må derfor ikke spises af et barn med mælkeallergi: Smørolie* Smøraroma* Inddampet mælk Mælkebestanddele Mælketørstof Tørmælk Mælkepulver Skummetmælkspulver Sødmælkspulver Mælkeprotein Lactalbumin Kasein Kaseinat Kalciumkaseinat
11 Mælkeallergi børn og mad 11 Kaliumkaseinat Natriumkaseinat Valle Valleprotein Vallepulver Laktose (mælkesukker)** * Produkterne kan indeholde små mængder mælkeprotein. ** Laktose kan indeholde små mængder mælkeprotein, da det kan være svært for producenten at adskille laktosen helt fra mælke protein. I særlige tilfælde, hvor en strengt overholdt mælkefri diæt ikke er nok til at undgå symptomer, kan det være nødvendigt også at undgå laktose. Varer, som altid indeholder mælk Sødmælk, letmælk, minimælk, skummetmælk, kærnemælk o.l. Fløde Cremefraiche Yoghurt, A38, Ymer, Ylette og andre syrnede mælkeprodukter Ost Smør Blandingsprodukter, fx Kærgården Varer, som kan indeholde mælk Bagemix og pandekagemix Brød, kager, kiks og vafler Bouillon både pulver og terninger Kakaodrik Creme- og buddingpulver Kartoffelmospulver Desserter Dressinger Færdiglavet fars til fx frikadeller Fiskekonserves Fiskefars Is både fløde, sorbet og sodavandsis Kødretter fx frosne kødboller Leverpostej Middagsretter frosne og konserves Milkshake Panerede retter Pølser Pålæg Rasp Slik lakrids, karameller, nougat, fyldte bolsjer, chokolade Sovs, sovsejævner Stuvninger Jævnede supper Og mange flere
12 12 Mælkeallergi børn og mad I køkkenet Princippet i en mælkefri kost er, at al mælk og alle mælkeprodukter udskiftes. Når du laver grød, mos o.l., som i en periode er en væsentlig del af barnets kost, bør du bruge højthydrolyseret modermælkserstatning som erstatning for mælk i grøden og mosen for at sikre, at dit barn får næringsstoffer nok. I hovedretter og sovse kan mælk erstattes med vand, grøntsagsvand eller bouillon. I stedet for fløde og cremefraiche kan blendede, kogte grøntsager være med til at give sovsen en tykkere konsistens. Du kan desuden anvende højt-hydrolyseret modermælkserstatning, produkter baseret på havre, fx havredrik og havrefløde, risdrik eller kokosmælk. Fra 1 årsalderen kan produkter baseret på soja, fx sojadrik, sojafløde, sojaost og sojaflødeskum, også bruges i madlavningen. Når du steger, kan du bruge mælkefri plantemargarine eller olie. Når du bager, udskiftes smør og almindelig margarine med mælkefri plantemargarine eller olie. I brødopskrifter kan mælk erstattes med vand iblandet 1/2 tsk. olie eller smeltet mælkefri plantemargarine pr. dl vand. I kageopskrifter kan mælk erstattes med vand eller frugtjuice. I stedet for pålæg kan du vælge at bruge rester fra middagsmaden, fx kylling, kalkun eller hamburgerryg. Frugtpålæg, banan i skiver og lign kan også være alternativer. Når du laver mad uden mælk, skal du vaske knive, grydeskeer, spækbrætter, køkkenmaskiner, køkkenbord osv. grundigt af, hvis det har været i kontakt med mad, som indeholder mælk. Ellers kan der komme små mængder mælkeprotein med i den mælkefri mad, og det kan være nok til, at dit barn får symptomer. Erlet er en flødeerstatning baseret på palmekerneolie. Den kan piskes til flødeskum eller bruges som basis i hjemmelavet is.
13 Mælkeallergi børn og mad 13 Tips til hverdagen Til børnefødselsdage er det en god idé at give barnet en madkurv med, som indeholder det samme, som de andre børn skal have bare mælkefrit. Læg lidt mælkefri kage eller is og lignende i fryseren i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven. Så kan dit barn altid være med til uventede festligheder. Du bør rådføre dig med lægen og derefter fortælle dagpleje, daginstitution, barnepige, familie m.v., hvad de skal gøre, hvis dit barn ved et uheld kommer til at drikke mælk eller spise noget med mælk i. Der findes flere havreprodukter på markedet, som bl.a. kan købes i dagligvarehandlen, fx produkter, der kan bruges i stedet for fløde. Der findes også flere sojaprodukter på markedet, som bl.a. kan købes i helsekostforretninger, fx produkter, der kan bruges i stedet for ost, cremefraiche og is. Disse produkter skal først bruges efter 1 årsalderen. Nogle bagere og slagtere forhandler varer uden mælk, og i supermarkedet kan du finde brød, margariner, pålægsvarer m.m. uden mælk. Sig det til omgivelserne Husk at informere omgivelserne om, at dit barn ikke kan tåle mælk og derfor er på mælkefri diæt. Forklar, at det er vigtigt, at dit barn ikke får mælk eller noget med mælk i heller ikke bare en lille smule. Brug evt. denne pjece, når du skal informere dem. Opskrifter Du kan bruge dine egne opskrifter og almindelige kogebøger som udgangspunkt, når du skal lave mad uden mælk. Der findes også særlige kogebøger til mennesker med fødevareallergi, og du kan finde opskrifter uden mælk på
14 14 Mælkeallergi børn og mad Hvad kan dit barn spise? Her får du nogle gode råd om, hvad du kan bruge som erstatning for mælk til dit barn med overfølsomhed over for mælk. 0-6 måneder Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Hvis du ikke har mulighed for at amme fuldt, og dit barn har fået konstateret Fedtstof i grød og mos I barnets første leveår skal du tilsætte hjemmelavet grød og mos en teskefuld mælkefri plantemargarine eller en teskefuld olie, hvis grøden eller mosen er tilberedt på vand. Hvis du laver grød udelukkende på modermælkserstatning eller modermælk skal der ikke tilsættes fedtstof, ligesom det heller ikke er nødvendigt, hvis du giver industrielt fremstillede grødprodukter eller børnemad på glas. Det ekstra fedt er nødvendigt for, at dit barn får tilført energi nok. mælkeallergi, bør du supplere med højt-hydrolyseret modermælkserstatning (Althera, Nutramigen eller Profylac ). Aminosyrebaseret modermælkserstatning (fx Neocate eller Nutramigen AA ) kan bruges til de ganske få børn, som heller ikke kan tåle højt-hydrolyseret modermælkserstatning. De fleste spædbørn trives på modermælk de første 6 måneder, men hvis dit barn efter 4 månedersalderen ikke længere bliver mæt af modermælk eller højt hydrolyseret modermælkserstatning, kan du begynde med skemad, som beskrevet i afsnittet 6-9 måneder. Dog skal du undgå glutenholdige kornprodukter (hvede, rug, byg og havre), indtil dit barn er 6 måneder. Læs mere i Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen måneder Det er nu, du skal i gang med at give dit barn skemad, dvs. grød og grøntsagsmos. Skemaden må ikke indeholde mælk eller mælkeproteiner. På side 17 står tre opskrifter til inspiration. I barnets første leveår skal du tilsætte hjemmelavet grød og mos en teskefuld mælkefri plantemargarine eller olie, hvis maden er tilberedt på vand. Grød
15 Mælkeallergi børn og mad 15 lavet udelukkende på modermælkserstatning eller modermælk skal ikke tilsættes fedtstof, ligesom industrielt fremstillede grødprodukter og børnemad på glas heller ikke skal tilsættes fedtstof. Det ekstra fedt er nødvendigt, for at sikre dit barn får tilført energi nok. Børn med mælkeallergi bør, ligesom andre børn, fortsat få modermælk i 6-9 månedersalderen. Hvis du ikke ammer, skal barnet have højthydrolyseret modermælkserstatning at drikke. Modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning kan også bruges ved tilberedningen af mad. Hvis du køber færdiglavet mad på glas, er det vigtigt at læse varedeklarationen og sikre dig, at de ikke indeholder mælk. Fra 6 månedersalderen må du begynde at bruge glutenholdige kornprodukter som havregryn og byggryn til grød. Du kan også give øllebrød fremstillet af rugbrød. Nogle få børn med mælkeallergi (højst ca. 10 procent) reagerer også på kalve- og oksekød. Når du starter med at give kød, skal du derfor være opmærksom på, om dit barn får reaktioner, når det spiser kalve- og oksekød måneder Nu tager dit barns mad udgangspunkt i familiens kost men uden mælk. Du kan stadig amme dit barn. Den højt-hydrolyserede modermælkserstatning bruges fortsat i madlavningen og gives at drikke i en kop. 1 teskefuld ekstra fedtstof i hjemmelavet grød og mos er fortsat nødvendigt, som beskrevet i afsnittet 6-12 måneder. 1-3 år Dit barn spiser nu den samme slags mad som resten af familien, men uden mælk. Mælk er en god kilde til den energi, små børn har brug for. Derfor anbefales det, at børn med mælkeallergi fortsat får højt-hydrolyseret modermælkserstatning i 1-3 årsalderen, og gerne længere. Du kan selvfølgelig også stadig amme dit barn efter 1 årsalderen. Sojadrik kan indgå i madlavningen fra 1 årsalderen. Nogle typer sojadrik indeholder ligeså meget kalk som komælk læs varedeklarationen. Ris- og havredrik samt kokosmælk kan bruges i mindre udstrækning i madlavningen, fx i sammenkogte retter eller sovs.
16 16 Mælkeallergi børn og mad Efter 3 årsalderen Du kan fortsætte med at bruge højt-hydrolyseret modermælkserstatning som Althera, Nutramigen og Profylac eller skifte til en modermælkserstatning baseret på soja. Om mad til børn I bogen Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad kan du læse mere om mad til børn, fra de er nyfødte til 3 årsalderen. Der er også opskrifter på grød og mos til de mindste og andre retter til hele familien. Når opskrifterne i bogen bruges til børn med mælkeallergi, skal man erstatte mælk, smør, almindelig margarine osv. med produkter, som ikke indeholder mælk. Bogen er udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Den kan købes på apoteket eller hos Komiteen for Sundhedsoplysning, eller tlf Modermælkserstatning Ikke alle børn kan lide højt-hydrolyseret modermælkserstatning. Hvis dette er tilfældet for dit barn, kræver det særlig opmærksomhed at sikre, at dit barn får næringsstoffer nok. Tal med din læge om det og om mulighederne for at blive henvist til en klinisk diætist. Du kan fortsat også inkludere ris- og havredrik samt kokosmælk i madlavningen, ligesom sojadrik fortsat kan indgå i kosten. Tilskud af vitaminer og mineraler Mælk er normalt en vigtig kilde til vitaminer og mineraler, specielt kalk. Når dit barn ikke længere får modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning, skal du derfor give barnet en vitamin- og mineraltablet. Børn op til 9 årsalderen anbefales et kalktilskud på 500 mg kalcium (kalk) dagligt. Kalktilskud findes som tabletter og brusetabletter. Vær opmærksom på, at børn tidligst kan indtage tabletter fra 1½ årsalderen. Før denne alder er der risiko for, at barnet får tabletten galt i halsen. Når barnet skal have stillet diagnosen, skal det på en mælkefri diæt i en kort periode. Her er det ikke nødvendigt at give barnet kalktilskud.
17 Mælkeallergi børn og mad 17 Opskrifter Grøntsagsmos 2 kartofler (ca. 150 g) 1 lille gulerod eller andre grøntsager (ca. 100 g) 1-2 dl kogende vand 1 tsk. olie eller mælkefri plantemargarine 1/2 dl færdigblandet højt-hydrolyseret modermælkserstatning Skræl kartoflerne og guleroden, og skær dem i mindre stykker. Kog kartofler og gulerødder under tætsluttende låg i så lidt vand som muligt i 8-10 min. afhængig af størrelsen. Hæld kogevandet fra, og mos kartofler og gulerødder med en gaffel. Rør modermælkserstatning i mosen, til den er tilpas lind. Hirsegrød 2 dl vand 1 dl hirseflager 1 tsk. olie eller mælkefri plantemargarine 1/2 dl færdigblandet højt-hydrolyseret modermælkserstatning Evt. 1-2 spsk. frugtmos Rør vand og hirseflager sammen i en lille gryde. Lad grøden koge ved middel varme i 2-3 min. Sluk for varmen, og rør fedtstof og modermælkserstatning i. Majsgrød 1/2 dl majsmel 11/2 dl koldt vand 1 tsk. olie eller mælkefri plantemargarine 1/2 dl færdigblandet højt-hydrolyseret modermælkserstatning Evt. 1-2 spsk. frugtmos Pisk majsmel med vandet i en lille gryde. Bring grøden i kog, og kog ved svag varme i ca. 4-5 min. Pisk af og til i grøden. Sluk for varmen, og rør fedtstof og modermælkserstatning i. Tips Efterhånden kan du gøre portionen større og mere grødagtig ved at tilsætte fx mere majsmel eller hirseflager. Det er godt at vænne barnet til, at maden efterhånden får en fastere konsistens.
18 18 Mælkeallergi børn og mad Økonomisk hjælp Ved mælkeallergi er det muligt at få hjælp både gennem sundhedsloven og fra kommunen. Hjælp gennem Sundhedsloven Efter Sundhedslovens 159 kan der gives tilskud til højt-hydrolyserede modermælkserstatninger, når produkterne bruges til behandling af børn med mælkeallergi. Det kræver, at lægen udskriver en såkaldt grøn recept, som giver 60 procents tilskud. Der er ikke tilskud via Sundhedsloven til højt-hydrolyserede modermælkserstatninger, hvis de bruges til forebyggelse af mælkeallergi hos allergidisponerede spædbørn, der ikke kan ammes fuldt i de første fire måneder. Her kan man i stedet søge hjælp hos kommunen til merudgiften efter Servicelovens 41. Hjælp fra kommunen Ifølge Servicelovens 41 kan du søge om hjælp til dækning af merudgifter til diætkost (fx modermælkserstatninger og andre fødevarer) til dit mælkeallergiske barn. Desuden er det muligt at søge om lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste, ved pasning og pleje af et barn med handicap eller kronisk lidelse, i de sjældne tilfælde, hvor dette er nødvendigt. Hvis du vil søge hjælp, kan du ringe eller skrive til socialforvaltningen i din kommune. Vær opmærksom på, at du først kan få hjælp fra ansøgningstidspunktet. Læs evt. mere på Astma-Allergi Forbundets hjemmeside Her kan du også finde oplysninger om den gennemsnitlige merudgift ved brug af højt-hydrolyseret modermælkserstatning og ved en kost uden mælk.
19 Mælkeallergi børn og mad 19 Få mere at vide Hjemmeside om overfølsomhed over for mad. Udarbejdet af Fødevareministeriet, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Astma-Allergi Forbundet. Astma-Allergi Forbundets Rådgivning Der er åbent for telefonisk rådgivning på tlf Se også på Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose Udgivet af Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Astma-Allergi Forbundet. Pjecen er gratis. Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Kan købes på apoteket eller hos Komiteen for Sundhedsoplysning, eller tlf Sunde børn Udgivet af Sundhedsstyrelsen. En vejledning om barnets første 3 år. Bogen købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning, eller tlf , der også oplyser om pris og forsendelsesomkostninger. Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr Udgivet af Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Astma-Allergi Forbundet. Pjecen er gratis. Overfølsomme børn i daginstitution og dagpleje Udgivet af Sundhedsstyrelsen. Købes hos Sundhedsstyrelsens publikationer, tlf eller sundhed@schultz-grafisk.dk. Pris: 50 kr. + porto.
20 Overfølsomhed over for mad Fødevareministeriet og Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og Astma-Allergi Forbundet åbnet hjemmesiden og udgivet en række pjecer om forskellige former for overfølsomhed over for mad. Hjemmesiden og pjecerne fortæller, hvad man kan spise, og hvad man bør undgå ved overfølsomhed over for bestemte fødevarer. Pjecerne er gratis og du kan læse eller bestille dem på Fødevarestyrelsens, Sundhedsstyrelsens eller Astma-Allergi Forbundets hjemmesider eller via anførte telefonnumre. Få et overblik over pjecerne på hvor du også kan bestille pjecerne. Astma-Allergi Forbundet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg Tlf DTU Fødevareinstituttet Mørkhøj Bygade Søborg Tlf Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken Roskilde Tlf Sundhedsstyrelsen og Fødevareministeriet 4. udgave, 1. oplag oplag: December 2009 Bestillingsnummer: ISBN: ISBE: Design: ESSENSEN.COM Foto: Lennart Søgård-Høyer, Lars Bahl, Lars Wittrock, istockphoto Tryk: Litotryk.dk Islands Brygge København S Tlf Pjecer bestilles på hjemmesiden, tlf eller sundhed@schultz-grafisk.dk
Mælkeallergi Børn og mad
Mælkeallergi Børn og mad 2 Hvad er mælkeallergi? 3 Sådan stilles diagnosen 4 Mælkeallergi behandles med diæt 6 Hvilken slags mælk eller mælke -erstatninger kan dit barn tåle? 7 Varedeklarationer 9 I køkkenet
Læs mereHar mit barn komælksproteinallergi eller laktoseintolerans?
Har mit barn komælksproteinallergi eller laktoseintolerans? Information, som skal gives af sundhedspersonale. 1 Når man reagerer på komælk, beror det sandsynligvis på Komælksproteinallergi Man er allergisk
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr 2 MÆLK, ÆG, FISK OG SKALDYR Varedeklarationer Side 4 Mælk Side 7 Æg Side 13 Fisk Side 16 Skaldyr
Læs merePepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller
Læs mereKostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans
Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4
Læs mereLaktosereduceret diæt
Laktosereduceret diæt Du har fået denne folder, da det er blevet konstateret, at du eller dit barn har laktoseintollerance. Hvad er laktose? Laktose kaldes også mælkesukker. Det er en naturlig del af mælk
Læs mereRebilds dagplejere. November 2018
Rebilds dagplejere November 2018 Sund mad i dagplejen- programmet Holdninger/interesse/forvirring Fremtidens forældre Økologi, bæredygtighed, særlige lejligheder, religioner, vegetar m.m. Sundhedsstyrelsens
Læs mereDenne lovgivning ligger forud for 41 i Lov om Social Service.
Merudgifter til modermælkserstatning 6. udgave 2015 Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede
Læs mereUd med mælk og ind med Her er listen over erstatningsvarer for mælkeprodukter
Ud med mælk og ind med Her er listen over erstatningsvarer for mælkeprodukter Har du en lille baby, der stadig kun får modermælkserstatning? Det er dejlig nemt. Så er det ikke nødvendigt at kende erstatningsvarer
Læs mereAstma-Allergi Danmark
Merudgifter til modermælkserstatning Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater,
Læs mereDen første skemad Dansk
Den første skemad Dansk Egedal Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt: At vælge friske råvarer At skære renset frugt i mindre stykker At
Læs mereHar du mistanke om at dit barn har KOMÆLKS- PROTEINALLERGI?
Har du mistanke om at dit barn har KOMÆLKS- PROTEINALLERGI? Information til forældre "Kan det være komælksproteinallergi?" Det er et spørgsmål, som det ikke altid er så nemt at svare på. Men hvis det er
Læs mereAnette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske
Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 HVAD KAN JEG SPISE I STEDET FOR? Med denne lille guide giver jeg dig inspiration til,
Læs mereTips og råd ved komælksproteinallergi. Indeholder forslag til opskrifter med Althéra
Tips og råd ved komælksproteinallergi Indeholder forslag til opskrifter med Althéra Althéra til børn med komælksproteinallergi Allergier bliver mere og mere almindelige, og i dag rammes næsten hvert tredje
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereMerudgifter til modermælkserstatning
Merudgifter til Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater, tilskud til
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereTips, råd og opskrifter til dig, der giver dit barn Alfamino
Tips, råd og opskrifter til dig, der giver dit barn Alfamino Information til forældre Nestlé Health Science støtter amning, og at modermælk er den bedste mad for dit barn. Alfamino er en fødevare til særlige
Læs mereARLA - DIN PROFESSIONELLE MEJERIPARTNER PÅ LAKTOSEFRI
Til køkkenprofessionelle ARLA - DIN PROFESSIONELLE MEJERIPARTNER PÅ LAKTOSEFRI HVORFOR VÆLGE LAKTOSEFRIE MEJERIPRODUKTER? Du tager hensyn til de 3-6% af befolkningen, der er overfølsomme over for mælkesukker*
Læs mereNutramigen Råd og opskrifter
Nutramigen Råd og opskrifter Hvad er Nutramigen? Nutramigen bruges til at forebygge allergi hos højrisiko børn samt til udredning og behandling af børn med allergi overfor mælkeprotein. I Nutramigen er
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereRåd og opskrifter Nutramigen 1 Lipil og Nutramigen 2 Lipil
Råd og opskrifter Nutramigen 1 Lipil og Nutramigen 2 Lipil Indholdsfortegnelse side Hvad er Nutramigen? 3 At begynde med Nutramigen 4-5 Nutramigen til lidt ældre børn 6 Hvordan tilberedes Nutramigen? 7
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mere3 års alderen, og gerne længere, svarende til den mængde mælk, børn uden mælkeallergi skal have.
Merudgifter til modermælkserstatning 9. udgave 2018 Astma-Allergi Danmark Viden om hverdagen Denne folder handler om de merudgifter der er ved brug af højt hydrolyseret modermælkserstatning set i forhold
Læs mereናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad
ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKOSTPJECE. Overgangsmad
KOSTPJECE Overgangsmad Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereAllergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereMad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune
Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereMælkesukker intolerance
Patientinformation Mælkesukker intolerance Laktoseintolerance Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Mælkesukkerintolerance er ikke det samme som mælkeallergi Mælkeallergi
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereFra www.foedevareallergi.dk
Fakta om fødevareallergi Side 2 - Hvad er overfølsomhed over for mad? Side 3 - Hvor mange er overfølsomme? Side 5 - Kan fødevareallergi forebygges? Side 7 - Symptomer Side 9 --- Omdiskuterede symptomer
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs merei 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde
, Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs meresmør olivenolie rapsolie blandingsprodukt fedtstoffer
Opgave 1: Hvad er fedtstoffer lavet af, og hvad bruger vi dem til? Skriv i skemaet, hvad de forskellige fedtstoffer er lavet af. Det kan du læse på indpakningen. Snak om, hvad I bruger de forskellige fedtstoffer
Læs mereBARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereDu er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?
Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter
Læs mereSUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.
SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereIndhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt
Kost til spædbørn Indhold Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 måneder 4 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs meresmage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Læs mereLæs mere på www.foedevareallergi.dk
2 SYMPTOMER OG DIAGNOSE Hvad er overfølsomhed over for mad? 4 Hvor mange er overfølsomme? 6 Kan fødevareallergi forebygges? 7 Symptomer 8 Hvilke fødevarer giver ofte symptomer? 11 Hvordan stilles diagnosen?
Læs mereForældreinformation. Kost til spædbørn
Forældreinformation Kost til spædbørn Kvalitet døgnet rundt Børneafdelingen Indholdsfortegnelse Barnets udvikling Generelt om barnets kost 0-6 mdr. Barnets kost 4-6 mdr. Barnets kost 6-9 mdr. Barnets kost
Læs mereOverfølsomhed over for mad symptomer og diagnose
Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose 2 SYMPTOMER OG DIAGNOSE Hvad er overfølsomhed over for mad? 4 Hvor mange er overfølsomme? 6 Kan fødevareallergi forebygges? 7 Symptomer 8 Hvilke fødevarer
Læs mereKostpolitik for Helsted Børnehus
Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereKostpolitik for Helsted Børnehus
Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,
Læs mereNÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.
NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereHvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?
Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereDagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1
Læs mereSe mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen
Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen Sundhedsplejen INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr.
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereKOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje
Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereRÅD OG OPSKRIFTER Nutramigen 1 Lipil og Nutramigen 2 Lipil
RÅD OG OPSKRIFTER Nutramigen 1 Lipil og Nutramigen 2 Lipil Indholdsfortegnelse side Hvad er Nutramigen? 3 At begynde med Nutramigen 4-5 Nutramigen til lidt ældre børn 6 Hvordan tilberedes Nutramigen? 7
Læs mereBarnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Kære forældre Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som forældre nemt komme i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereViden om hverdagen. Personer med fødevareallergi kan have merudgifter til diætkosten.
Merudgifter til Allergikost 8. udgave 2018 Astma-Allergi Danmark Viden om hverdagen Personer med fødevareallergi kan have merudgifter til diætkosten. Astma-Allergi Danmark har sammen med Forbrugerstyrelsen
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereOpskrifter - småt og godt
Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereOPSKRIFTER FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 48 MESTERSLAGTERENS. Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time.
FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld
Læs mereMODERMÆLKSERSTATNINGER
Producent Produktnavn Anvendelses tidsrum Beauvais Modermælkserstaning Fra fødslen 1 (blå) Beauvais Modermælkserstatning 2 (blå) Kan anvendes fra fødslen, er dog tænkt til efter 4-6 mdr. MODERMÆLKSERSTATNINGER
Læs mereAllergiforebyggelse. Samarbejder omkring allergi og forebyggelse
Allergiforebyggelse Samarbejder omkring allergi og forebyggelse www.allergiforebyggelse.dk Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4
Læs mereSmagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com
Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereBarnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Landbrug & Fødevarer kære forældre Fra den første mælk til familiens mad Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mere