Videospil folkebiblioteket. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. Bacheloropgave klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Videospil folkebiblioteket fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 6. Semester IVA Vejleder: Carl Gustav Johannsen sideoptælling: ord, 35,6 sider øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv

2 Resume This project is an investigation on the status and integration of the videogame media in the Danish Public Library system. The research is based on theories of Experience Design and Organisational Culture for Information Managers, in order to understand why certain situations in the public library are solved the way they are. The investigation itself will be based on 3 cases build around several articles written about librarians acceptance and work with videogames in the library collection. The cases will be gauged by 3 interviews conducted on librarians responsible for videogames in their respective libraries. The project will conclude what problems can arise from having videogames in public libraries and what the libraries gain form them in return. Indholdsfortegnelse Resume... 2 Indledning... 4 Problemformulering... 4 Teori... 6 Organisational Culture for Information Managers... 6 Oplevelsesdesign... 8 Metode Undersøgelse Case 1: Videospils introduktion Artikelanalyse Case dannelse Case 2: Kontrovers med videospil på folkebiblioteket Artikelanalyse Case Dannelse Case 3: Nødvendighed af videospil på biblioteket Artikelanalyse Case Dannelse Resultater/Analyse Case 1: Videospils introduktion

3 Organisationskultur fokus Oplevelsesdesign Delkonklusion Case 2: Kontrovers med videospil på folkebiblioteket Organisationskultur fokus Oplevelsesdesign Delkonklusion Case 3: Nødvendighed af videospil på biblioteket Organisationskultur Oplevelsesteori Delkonklusion Konklusion Kildefortegnelse Bilag Tabeller Interview metode, interviewguide og transskriptioner Metoder Interviewguiden ) Problemer med videospil på biblioteket spørgsmål ) Projektspørgsmål ) Data spørgsmål Undersøgelsen Transskriptioner af interviews: Interview Med Lillian Nørgaard Holm Interview med Marianne Pedersen Interview af John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen

4 Indledning Videospil har eksisteret i cirka 40 år, og har ligesom mange andre teknologier udviklet sig med rivende fart særlig i de seneste 10 år. Videospil er gået fra at være bygget af gamle radarsystemer og spillet på gamle vectorskærme, til at være en kæmpemæssig industri der kan konkurrer med filmindustrien både i variation og distribution. Helt fra den gang videospil begyndte at blive solgt individuelt i form af kassetter og senere diskformat, har der været interesse blandt nogle bibliotekarer i at indføre dette medie på biblioteket. Det har dog ikke været et let medie at få integreret, for selvom man kan drage mange ligheder imellem genrerne der findes i film, bøger og videospil, er de alligevel vidt forskellige medier, og man bliver nødt til, at håndtere videospil på en anderledes måde. Denne rapport vil prøve at finde frem til, hvilke problemer der kan opstå på folkebibliotekerne, når videospil bliver involveret, hvorfor disse problemer opstår, og hvordan bibliotekarer og brugere reagerer på dem, både på selve integrationen af videospil, men også problemerne der opstår i hverdagen. I denne rapport vil de to begreber: computerspil 1 og videospil 2 blive brugt synonymt under begrebet videospil, dette fordi der er en historisk sammenhæng mellem de to begreber, og der nu til dags ikke er den store forskel på de to markeder. Problemformulering I denne rapport vil der blive spurgt ind til hvordan, hvorfor og hvilke konsekvenser det har, at videospil bliver integreret på folkebibliotekerne. Dette skulle gerne synliggøre de problemer der opstår på bibliotekerne i forhold til nye medier, selvom videospil er et unikt medie inden for bibliotekssystemet, betyder det ikke, at der ikke kan opstå lignende problemer med andre medier der skal integreres. Der er groft sagt 3 områder, hvor 1 Spil installeret og spillet via PC, MAC og/eller andre computere af denne type. 2 Spil der spilles via tv skærm og et konsolsystem designet specifikt til spil. 4

5 der kan opstå problemer, når der integreres videospil i folkebiblioteket disse er: bibliotekets arkivsystem, brugernes reaktion på det nye medie og bibliotekarernes funktion i forhold til videospil. Videospil kan være svære at placere i et normalt biblioteksarkivsystem, pga. de forskelle der er mellem videospil og andre medier. Et af problemerne er f.eks. at der findes forskellige konsoller til forskellige videospil, og det derfor kan være svært at beslutte, hvilken version af et spil et bibliotek skal tilbyde, når der er et begrænset budget. Et andet problem man ofte støder ind i er, hvordan selve videospillene skal arrangeres. Skal de arrangeres efter genre, spilkonsol eller aldersafgrænsning? Aldersafgrænsningen kan være et problem, da der sjældent er plads til at lave flere afdelinger for at afgrænse aldersbegrænsede videospil fra børn og unge, som det f.eks. ofte bliver gjort med tegneserier og romaner. Skal videospil kunne benyttes på biblioteket, bliver det selvfølgeligt nødvendigt at lave plads til de maskiner, der kræves for at spille på biblioteket. For brugerne er videospil på biblioteket en god service, idet videospil ofte er dyre investeringer, et nyt spil koster op til 500 kroner. Det er derfor forståeligt, at mange enten prøver et spil fra biblioteket, inden de beslutter sig for at købe det, eller spiller selve spillet fra start til slut for at spare pengene. Ligesom mange andre medieudgivere har videospilsfirmaer problemer med folkebibliotekerne, som lader folk spille firmaernes produkter gratis. Dette er en af grundene til at videospilslicenserne er dyre for bibliotekerne at anskaffe. Brugerne får ofte muligheden for at spille videospil på biblioteket, hvilket kan gøre bibliotekerne til et sted hvor børn og unge kan opholde sig i deres fritid, især hvis videospil er deres hobby, og de ikke har råd til de nyeste spil. Da mange af dem der låner videospil på biblioteket er børn og unge, kan udlån af aldersbegrænsede spil blive et problem i forhold til forældrene, da det kan være svært at forhindre unge i at låne disse spil. Bibliotekarernes håndtering, af de unge brugeres forældre og andre personer som kan være tøvende eller tvivlsomme overfor videospil på deres folkebiblioteker, kan have indflydelse på, om hvorvidt videospil succesfuldt bliver integreret på biblioteket. Dette kan skabe et stigende behov for bibliotekarer, der specialiserer sig i videospil, idet det 5

6 kræver specielle kompetencer at kunne hjælpe brugerne med videospil. Man kan ikke forlange, at alle bibliotekarerne har disse kompetencer, men det kan være svært at rådgive brugerne, uden at have dem. Denne rapport vil undersøge hvordan videospil bliver introduceret til folkebibliotekerne, hvordan videospil kan gavne bibliotekerne og hvilke kontroverser og problemer der kan opstå, når videospil er involveret. Teori I denne rapport vil der blive fokuseret på to specifikke teorier, organisationsteori og oplevelseskulturteori. Disse er både relevante for integrering af nye tjenester i et allerede eksisterende system og på, hvordan videospil kan påvirke både brugere og bibliotekarer. De to teorier er specifikt set ud fra de to bøgers definitioner: Organisational Culture for Information Managers og Oplevelsesdesign, og er beskrevet herunder i det næste teoriafsnit. Organisational Culture for Information Managers Denne bog omhandler organisationskultur i organisationer som f.eks. biblioteker hvor både intern kommunikation og kompetencerne til at videregive information til brugerne er begreber, og mange af begreberne beskrevet i bogen er relevante, for at kunne forstå hvorfor, der kan opstå problemer i en organisation. To af hoved elementerne i beskrivelsen af organisationskultur er Power distance og Uncertainty avoidance eller magtdistance og usikkerhedsundgåelse. Disse er ofte bestemt af det samfund organisationen befinder sig i 3. Magtdistance begrebet beskriver, hvor stor en social forskel der er imellem lederne af organisationen, og de folk der arbejder for dem. Usikkerhedsundgåelse er, hvor meget usikkerhed i arbejdslivet et samfund generelt vil prøve at undgå, organisationer med lav usikkerhedsundgåelse vil ofte have kortere ansættelses tid, da folk hurtigere skifter job i sådanne samfund. Andre fak- 3 Organisational Culture for Information Managers side

7 torer der påvirker en organisationskultur er individualisme og kollektivisme 4, samt maskulinitet og feminitet 5, men disse vil der ikke være fokus på i denne opgave. I bogens kapitel 7 bliver der opsat 4 case scenarier, hvor der skal oprettes nye tjenester i forskellige informationsmæssige kontekster f.eks. indføre et nyt arkiv eller oprette en speciel bibliotekstjeneste. I bogen bliver disse scenarier brugt til at se på, hvordan de ville blive behandlet i de 4 organisationstyper, der er opstillet i bogen. Disse organisationstyper er baseret på, om hvorvidt kulturen har høj eller lav Power distance og Uncertainty avoidance Disse typer er 6 : 1. Marketplace bureaucracy or village market model bliver karaktiseret som at have en lav magtdistance og usikkerhedsundgåelse, og ses ofte i lande som England, New Zealand og Australien. Denne form for organisationstype fokuserer meget på samarbejde mellem personalet, og har meget interaktion mellem lederne af organisationen og medarbejderne. Denne type af organisation er ofte åben omkring information. 2. Full bureaucracy or pyramid model er i modsætning til organisationstypen ovenover karaktiseret ved at have høj magtdistance og usikkerhedsundgåelse, ses typisk i latinske eller islamiske lande samt Japan. Denne organisationskultur er ofte meget hierarkisk opbygget, og information er ofte på en need-to-know basis. Medarbejdere regner med at få fortalt, hvad de skal gøre/sørge for. Denne organisationstype har ofte et stærkt bias for teknologiske løsninger. 3. Personnel bureaucracy or family model karaktiserer høj magtdistance, men en lav usikkerhedsundgåelse der oftest ses i Kinesiske, Indiske og Singapore baserede organisationer. Magten i disse organisationer er ofte meget individuelt placeret men stadig hierarkisk, og der er ofte tilfælde af nepotisme i denne form for organisationer, det kan være svært for folk at stige i position, hvis de ikke er med i en bestemt gruppe. Medarbejdere i disse organisationer skal oftest være generellister og ikke eksperter i bestemte fag eller kompetencer. 4 Organisational Culture for Information Managers side Organisational Culture for Information Managers side Organisational Culture for Information Managers side

8 4. Workflow bureaucracy or well-oiled machine er karaktiseret som at have lav magtdistance men høj usikkerhedsundgåelse, denne organisationstype findes ofte i germansksprogede lande såsom Tyskland, Schweiz og Østrig. Dette betyder, at der ofte er et godt samarbejde mellem ledere og medarbejdere, men at der også er meget fokus på, at sørge for at arbejde sammen med andre handelsorganisationer og regeringstiltag. Dette betyder, at der er et bias for teknologiske løsninger og informationsdeling. Medarbejderne er ofte specialiseret i bestemte kompetencer. Denne rapport vil bruge de forskellige organisationskulturtyper og deres påvirkninger til at undersøge, hvordan videospil bliver integreret i folkebibliotekerne. Da rapportens hovedfokus er på danske folkebiblioteker, vil der specielt være fokus på Marketplace bureaucracy organisationstypen, som størstedelen af de danske organisationer menes at have. Grunden til at andre organisationstyper skal tages med i betragtning er, at mange biblioteker rundt omkring i verden kan have forskellige holdninger til videospil, og det derfor er vigtigt, at have en kontekst over, hvordan andre kulturer reagerer, dette for at kunne analysere, om der er anderledes fokus på videospil i andre landes biblioteker i forhold til de danske folkebiblioteker. Oplevelsesdesign Denne bog omhandler oplevelsesdesign der beskrives som et tværvidenskabeligt koncept, som involverer: æstetik, adfærdsteori, forbrugerteori, mentalitetshistorie, management, kommunikations- og informationsteknologi 7, dog i en afgrænsning af et individualpsykologis perspektiv 8 (med fokus på, hvad der får individer til at opsøge bestemte oplevelser) og med et fokus på detailhandel og brandscapes 9. Bogen omhandler de forskellige butikker, virksomheder og restauranter ønsker at inkorporere eller ligne museer, teater og lignende kulturelle oplevelser. Disse hybridorganisationer er interessante i kontekst til det moderne danske folkebibliotek, idet der her er et stort fokus på oplevel- 7 Oplevelsesdesign, s Oplevelsesdesign, s.30 9 Oplevelsesdesign, s.31 8

9 ser og engagement, og mange af koncepterne i denne bog er derfor relevante i forhold til de brugerinvolverende tiltag, der bliver lavet på bibliotekerne. Ifølge denne bog er oplevelsesdesign baseret på at planlægge situationer og hændelsesforløb der kan bidrage til, at brugere/borgere får interessante og relevante oplevelser på et fysiologisk, emotionelt og kognitivt plan 10. Organisationer, der bruger oplevelsesdesign, prøver derfor at påvirke brugerne på en følelsesmæssig og positiv måde, som vil kunne forbedre brugernes relation til det produkt eller den service organisationen tilbyder. Serviceøkonomien som de fleste butikker i lang tid har fokuseret på, at gøre et produkt så tilgængeligt som muligt for brugeren, er begyndt at blive erstattet af oplevelsesøkonomien pga. skiftet imod hybridisering. Dette betyder, at servicesektorens og vareproduktionens forskelle mindskes idet, det nu også er vigtigt for serviceområdet at de er nære og personlige, og at produkter får mere unikke og kreative karakterer 11. Serviceydelserne ses fra et økonomisk perspektiv som uhåndgribelige salgsvarer, idet de produceres i nuet, og derfor ikke kan lagres af brugeren, de skal derfor være underholdende og udviklende for at kunne tilfredsstille moderne brugere 12. Specielt udviklende oplevelser er vigtige, da de kan lade en bruger danne forventninger til, hvad de ellers kan forvente at få, fra organisationen der tilbyder disse services. Bogen beskriver oplevelsessamfundet som en kollektiv orientering mod oplevelser, for at forøge den enkelte persons individuelle velvære eller lykke, dog uden en kollektiv metode til skabe denne følelse af oplevelse, individet skal selv bestemme, hvor og hvordan disse oplevelser skal udføres 13. Dette er forårsaget af den samfundsøkonomiske opsvings tendens til at erstatte dagligdagens fokus på at overleve, med et fokus på at 10 Oplevelsesdesign, s Oplevelsesdesign, s Oplevelsesdesign, s Oplevelsesdesign, s.86 9

10 skulle få så meget ud af livet som muligt. Ifølge bogen findes der 3 strategier, hvor organisationer kan gøre en forskel i konkurrencen mod deres konkurrenter 14 : 1. Man kan forsøge at være den billigste på det marked, brugeren befinder sig i. 2. Man kan forsøge at være en bekvem og belejlig producent eller leverandør, der hjælper brugeren til at spare tid og gøre dem det bekvemt. 3. Man kan forsøge at komme til at betyde noget for brugeren. Det er specielt det sidste punkt, der kan bruges i en oplevelsessamfundsorienteret organisation. Hvis en organisation sørger for, at brugerne får en langvarig følelse af, at de oplever noget godt og spændende, vil brugeren sandsynligvis benytte organisationens produkter, services eller tjenester igen. Da folkebiblioteket er en offentligorganisation, og brugeren selv kan finde de dokumenter og materialer, de ønsker, er det realistisk set kun i den tredje strategi folkebibliotekerne kan fokusere. Metode I denne rapport fremstilles 3 cases baseret på forskellige områder indenfor emnet: videospil på folkebiblioteket. Disse suppleres med eksempler fra forskellige tidsskrifter og artikler, der både omhandler et historisk syn på videospil på biblioteket, men også et teknisk syn på hvilke ændringer, videospil vil skabe på biblioteket. Casenes løsninger, vil blive baseret på interviews med 3 forskellige bibliotekarer fra 3 forskellige biblioteker, lavet i forbindelse med en tidligere rapport (Videospil og brugeres alder på biblioteket), hvis interviews og interviewmetode er vedlagt som bilag til denne rapport. De responderede i den tidligere rapport er alle de videospils ansvarlige bibliotekarer på bibliotekerne i følgende 3 kommuner: Københavns kommune, Gentofte kommune og Tårnby kommune 15. De tre cases omhandler: 14 Oplevelsesdesign, s Bilag: Hvad har de egentligt gang i? Projektopgave Videospil og brugeres alder på biblioteket metode + interviewguide side

11 1. Videospils introduktion Denne case handler om, hvordan folkebibliotekerne blev introduceret til videospil, samt hvornår og hvordan bibliotekarerne startede med at integrere videospil. På grund af den konstante udvikling af videospil, kan det være svært, at finde et præcist tidspunkt, for hvornår spil blev integreret internationalt, idet de forskellige landes folkebiblioteker formodentligt har integreret forskellige videospils konsoller på forskellige tidspunkter, og det er langt fra sikkert, at alle landes folkebiblioteker endnu har videospil i deres samling. 2. Kontrovers med videospil på folkebiblioteket Denne case går ind i detaljer og viser, hvilke problemer der har været omkring videospil på bibliotekerne, både hvordan brugerne, bibliotekarerne og videospilsfirmaerne har reageret. Problemerne vil hovedsageligt fokusere på danske eksempler, men det er også en nødvendighed at kunne sammenligne med andre landes problemer for at se, hvorfor der er de forskelle, der er, og for at se, hvilke andre problemer der eventuelt senere hen, vil kunne opstå. 3. Nødvendighed af videospil på biblioteket Denne case spørger ind til, hvorfor det overhovedet er nødvendigt for bibliotekerne at integrere videospils mediet. Det skal undersøges, hvilke fordele bibliotekerne får ud af videospillene, og hvordan bibliotekerne ville være uden videospils mediet. Der vil også, dog med et mindre fokus blive set på, om videospil kan være til gavn, og eventuelt bruges i en indlæringsproces. Disse 3 cases bliver dernæst analyseret i kontekst med de 2 teorier beskrevet i det tidligere afsnit samt de 3 interviews. Opbyggelsen af interviewmetoden brugt i den tidligere rapport ses i metodeafsnittet i bilaget Bilag: Hvad har de egentligt gang i? Projektopgave Videospil og brugeres alder på biblioteket Undersøgelsen side.49 11

12 Undersøgelse I denne rapport omfatter undersøgelsen en analyse af forskellige tidsskriftsartikler, der skal give en ide om, hvordan videospil er blevet integreret på danske folkebiblioteker, og bruge disse beskrivelser til at danne 3 cases, der skal kunne analyseres via forskellige teorier samt interviewene af de 3 videospilsansvarlige bibliotekarer. Case 1: Videospils introduktion Den første case skal omhandle selve introduktionen af videospil på bibliotekerne, hvordan man har forsøgt at integrere videospil i det allerede eksisterende system. Artikelanalyse Interessen for at integrere videospil på bibliotekerne kan man spore overraskende langt tilbage, f.eks. købte det amerikanske folkebibliotek Flesh Public Library Piqua, Ohio, allerede i 1979 et Atari videospils konsol til brug i biblioteket, som en del af et elektronisk lærings center 17. I starten var de ansatte meget usikre på, om de skulle indføre et sådan medie, ifølge biblioteksdirektøren Wallace White var den endelige beslutning stillet op sådan: The final decision was based on, of all things, our own materials selection policy, which states that our library serves at least two major functions: one is educational and one is recreational 18 De første videospil der blev integreret i biblioteket, blev det altså pga. deres underholdningsværdi, og de blev en så stor succes på biblioteket, at de blev nødt til at indføre et mindre honorar på 0,25$, for at kunne blive ved med at reparere den store mængde slid, spillene blev udsat for, White fortalte: 17 Collection Building vol. 6 Iss: : Beep. Bong. Replace Shh! in the Library When Video Games are Added to the Collection s Collection Building vol. 6 Iss: : Beep. Bong. Replace Shh! in the Library When Video Games are Added to the Collection s. 17 og Library Journal (8.april 15, 1981, s.859) 12

13 We discovered the first year the repair and replacement of the equipment was expensive. The joysticks were only making it through about three weeks and the console four to five months. We had to have a back-up console and have one in repairs So we instituted a small charge that more than covers the cost of repairs and has allowed us to buy more video games. It has become a self-financing service. 19 Med et betalingskrav kunne disse biblioteker altså beholde på denne temmelig dyre tjeneste, dette blev dog sværere da flere af brugerne selv begyndte at få disse systemer i deres hjem. White mente dog, at der stadig var et grundlag for at udlåne videospil: We see that we have to begin loaning [the game catridges] for the home market in 84 and phasing out our library [game] console. We began discovering kids coming in to see specifically if we had a game; if we didn t own the game, they bought it for their home. 20 Den generelle attitude på dette tidspunkt lod til at være, at videospil var interessante og brugbare i bibliotekernes kollektioner, men at de ikke nødvendigvis absolut skulle forøge mængden af bog læsning, og bibliotekarerne skulle begynde at være mere generelle omkring, hvilke medier de udlånte og tilbød af specielle tjenester. Dette ses eksemplificeret i den tidligere biblioteks direktør af Pawtucket Public Library, Mike Knievel, udtalelse: the role of the library is not to push books per se, but to acquire, organize and redistribute information and recreational material 21 Dette er et skift fra bibliotekernes hovedfokus på bøger, hen imod at skulle være centraliseret på alle former for medier, der indeholder information, eller som kan bruges til rekreation. 19 Collection Building vol. 6 Iss: : Beep. Bong. Replace Shh! in the Library When Video Games are Added to the Collection s Collection Building vol. 6 Iss: : Beep. Bong. Replace Shh! in the Library When Video Games are Added to the Collection s Collection Building vol. 6 Iss: : Beep. Bong. Replace Shh! in the Library When Video Games are Added to the Collection s

14 I 2009 skrev tidsskriftet Bibliotekspressen, at der ikke var nok fokus på de forskellige spil, som på dette tidspunkt var populære, og forsøgte at rette op på dette ved at beskrive disse spil i artiklen Kom ind i spillet, på en måde, der gerne skulle vække interesse eller i det mindste gøre flere bibliotekarer opmærksomme, på hvordan brugerne opfattede disse videospil. Flere af disse eksempler er udtalelser af John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen, f.eks. beskriver han spillet Little Big Planet således: Det er et eksempel på magt-til-masserne spil, der faktisk virker og rammer utroligt bredt. Spillet introducerer sig selv så godt, at lille Jens på 5 år kan spille med sin farfar på Artiklen prøver at showcase forskellige spil med fokus på både deres genre og deres salgspunkter. Da mange af disse spil er meget populære titler, som videospils interesserede brugere ville kende til, kunne denne artikel bruges som en guide for de bibliotekarer, der ikke normalt tager sig af videospil. Bibliotekarerne ville bedre kunne forstå, hvad brugerne forventer at kunne få ud af videospils oplevelserne på biblioteket, og hvilke spil der var de mest populære, på det tidspunkt da artiklen blev udgivet. Artiklen giver også nogle tips til, hvordan bibliotekarerne kan forbedre formidlingen af videospil til brugerne, disse forslag består bl.a. af 23 : 1. Oprette en hjemmeside der kunne bruges til aktiviteter omkring videospil, top 10 lister, forummer, spilnyheder etc. 2. Lave spilleværksteder, hvor garvede brugere kan hjælpe andre brugere eller endda holde foredrag. 3. Lave events eller udgive ekstra information når længe ventede eller store videospils titler bliver udgivet. 4. Tilbyde og reklamere for videospil der fokuserer på bevægelse af kroppen i forbindelse med motionsdage. Man kan i denne artikel se, at der stadig er et krav på at udvikle de tjenester, der involverer videospil, selvom de i nogle lande har været i cirkulation siden 80 erne. I andre 22 Biblioteksekspressen 2, 2009: Kom ind og spil s.9 23 Biblioteksekspressen 2, 2009: Kom ind og spil s.10 Gør mere for spil notat 14

15 udgaver af Bibliotekspressen er der ligeledes forslag til, hvordan man forbedrer formidlingen af videospil, disse tiltag involverer både børn, unge og voksne og hvorledes man låner materialet på bibliotekerne. Ifølge en artikel skrevet i 2006, har mange børn et stort forbrug af medier i deres hverdag. De er temmelig ressource stærke hvad angår disse medier, men når de ikke har de ekspertiser, som mange moderne bibliotekarer har, er det derfor vigtigt, at bibliotekarerne er der for at hjælpe dem, med at udvikle deres uformelle kompetencer til egentlige tolkningskompetencer 24. I 2008 prøvede de på Frederiksberg bibliotek en lidt anden taktik end på de fleste andre biblioteker, idet de fokuserede deres videospils område specifikt til voksne i stedet for at fokusere på børn, som er normen 25. Dette område har hver dag en del besøgende, ifølge projektlederen Frederik Nielsen: Vi har for eksempel et par i trediverne, der kommer og spiller tennis, golf og andre sportsspil på Wii. Så svinger de med armene og kommer med udbrud. Det skal ikke genere andre brugere af biblioteket. 26 Ifølge Nielsen er der i gennemsnit personer, der hver dag gennemfører et videospil på biblioteket, og dette tal stiger i ferierne. Selvom målgruppen for videospilszonen er tiltænkt voksne, er der en del unge og børn, der også opholder sig i zonen, fordi der ikke er oprettet en spilzone specifikt til børn. Det er derfor vigtigt, at bibliotekarerne sørger for at have spil, der henvender sig til flere aldersgrupper parat 27. Dette viser, at der stadig er plads til at oprette dedikerede videospilsområder på biblioteket, men også, at det kan være svært, at differentiere mellem voksen og børneområder hvad angår videospil. I 2008 blev der forsøgt et projekt der skulle lade brugerne låne videospil online. Dette ville være første gang, sådan et tilbud ville være muligt ikke blot i Danmark men i hele 24 Bibliotekspressen 10, 2006, Fremtidens interaktive børnebibliotek s. 17, midtklumme. 25 Bibliotekspressen 18, 2008, Skyd på biblioteket, s Bibliotekspressen 18, 2008, Skyd på biblioteket, s.20 midtklumme 27 Bibliotekspressen 18, 2008, Skyd på biblioteket, s.20 midtklumme 15

16 verden 28. Denne tjeneste skulle gerne implementeres på samme måde som nogle biblioteker havde gjort med musik og lydbøger, og senere e-bøger 29, nemlig ved at downloade en fil fra en biblioteksaffilieret hjemmeside som sletter sig selv efter 7-30 dage 30. Lederen af projektet, Anne Marie Johnson indrømmer, at der kan opstå visse problemer med dette: Der er så mange aktører i spiludvikling. Blandt andet tegnere, programmører og instruktører. Det er ikke så enkelt at afklare forholdene omkring rettighederne til mediet. 31 Bibliotekerne forsøger at forøge formidlingen af videospil med forskellige tiltag som disse, både for at nå de brugere, der normalt ikke ville komme på biblioteket men også for at vise, at bibliotekerne kan tilbyde tjenester uden for deres fysiske rammer. Case dannelse I de forskellige artikler omkring videospils første dage og den videre integration på biblioteket kan man se, at der altid har været en hvis mængde af interesse for at indføre videospil, både som et udlånt medie men også som en tjeneste, der kan bruges på det fysiske bibliotek. Dette før mange af de firmaer der i dag producerer og udgiver videospil, overhovedet var begyndt på dette marked. Der er og har været mange forskellige tiltag rettet mod at forøge synligheden, brugen og udlånet af videospil på biblioteket. Der er f.eks. lavet specifikke områder til at brugerne på biblioteket, hvor de kan spille videospil, eller en online service hvor de kan låne videospil over nettet. Disse to tiltag vil der blive fokuseret på i denne case, idet det ene tiltag med et service område hvor brugerne kan spille videospil på biblioteket, kan spores tilbage til starten af videospils introduktion (Flesh Public Library Piquas multimedie center), og det andet tiltag fordi de fleste moderne bibliotekstjenester er blevet online. Casen er således: Et bibliotek har fået en donation til at oprette to nye tjenester omkring videospil. Biblioteket ønsker, at forbedre deres allerede eksisterende videospils 28 Bibliotekspressen 18, 2008, Lån spillet hjemmefra, s Bibliotekspressen 18, 2008, Lån spillet hjemmefra, s.21 midtklumme 31 Bibliotekspressen 18, 2008, Lån spillet hjemmefra, s.21 sidste klumme 16

17 område ved at renovere det og sørge for, at området kan bruges af børn og unge til at spille videospil i, uden vel at mærke at forstyrre resten af brugerne i biblioteket. Biblioteket vil også gerne forbedre deres synlighed online og ønsker derfor at se, om der er mulighed for, at blive en del af et projekt der udlåner videospil online, eller hvad de evt. selv skal gøre, for at kunne oprette en sådan tjeneste. Ved at analysere de forskellige situationer sådanne ændringer ville kunne bringe i kontekst til organisationskultur og oplevelseskultur, kan man undersøge, hvordan videospil bliver introducerede og integrerede på folkebibliotekerne. Case 2: Kontrovers med videospil på folkebiblioteket I alle organisationer vil der kunne opstå strid imellem flere forskellige fraktioner ofte pga. ændringer af det allerede etablerede system. I sådanne situationer er der ofte mindst to sider af sagen, f.eks. den del af organisationen der ønsker at bevare de tidligere etablerede funktioner, og de der ønsker, at støtte de nye ændringer eller endda kræver en endnu større og hurtigere udvikling. Denne case omhandler både denne konfrontation af ønsker om folkebibliotekets videre udvikling omkring videospil, men også de større problemer der relaterer sig til videospil, som bibliotekerne og bibliotekarerne har. Artikelanalyse Ligesom at der har været en interesse for at inkludere videospil i bibliotekernes samlinger siden 80 erne hos nogle bibliotekarer, har der også været modstand fra andre bibliotekarer, der mente, at ændringerne i biblioteket vil skade bibliotekernes grundlag. Denne holdning ses eksemplificeret i denne udtale fra den daværende direktør for Temple Public Library, Arizona, Will Manley: Nothing, repeat nothing, in eleven years of being a librarian has upset me more [than circulation of video games] It is seriously wrong. It is an abandonment of the mission of the public library. It is surrendering to the commercial and superficial Collection Building vol. 6 Iss: : Beep. Bong. Replace Shh! in the Library When Video Games are Added to the Collection s. 18 BAH HUMBUG afsnittet 17

18 Ifølge Manley vil et fokus på videospil altså medføre et tab af, hvad han mener, er bibliotekarernes pligt og bibliotekernes formål. Han indrømmer, at det er muligt, at videospil kan promovere visse færdigheder såsom koordination og hukommelse, men at de har mangler fordi de ikke: promote good new books, sharpen reading skills 33 Dette viser, at nogle bibliotekarer har haft en klar følelse af, at bibliotekerne ikke burde promovere medier, der ikke er bog baserede. Selvom denne holdning ikke er så udbredt, som den måske har været, kan der stadig opstå problemer, når bibliotekarer behandler en form for medie som værende naturlig bedre i forhold til et andet medie, specielt hvis de har ansvaret for at promovere mange forskellige medier. I en artikel i Bibliotekspressen 2008 beskrives dette problem. I artiklen Spil er Sorteper, postuleres det at problemet stammer fra et hierarkisk syn på medierne, hvilket bibliotekarerne burde skaffe sig af med. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal holde op med at promovere de ældre medier på biblioteket, forklarer Bo Kampmann Walther, som på det tidspunkt var Ph.d. studerende og associeret professor ved Center for Medievidenskab ved syddansk universitet: Man skal ikke lefle for de nye medier ved at skubbe de gamle konfirmationsromaner væk fra hylden og erstatte dem med Counter Strike i klassesæt. Men man skal heller ikke frygte, at dannelsen ryger ud med badevandet, fordi spil er blevet en del af manges hver dag. 34 Ifølge artiklen, var 2008 også det år, hvor kulturministeriet krævede at bøger fik første prioritet, når der skulle indkøbes materialer til folkebibliotekerne 35. Walther forklarer videre, hvorfor der er dette stærke fokus på bøger, og hvorfor der er bibliotekarer samt brugere, der ikke mener, at videospil har en plads på bibliotekerne: 33 Collection Building vol. 6 Iss: : Beep. Bong. Replace Shh! in the Library When Video Games are Added to the Collection s. 18 BAH HUMBUG afsnittet 34 Bibliotekspressen 13, 2008, s Bibliotekspressen 13, 2008, s.20 klumme 2 18

19 Bogen har optaget os meget længere end tegneserier, film og spil. Vi lever trods alt stadig i en bibliocentrisk kultur, hvor dannelseshorisonten sætter bogen i centrum. I et mediehistorisk blik har der altid været såkaldt mediapanic. Vi ser et monster i horisonten, og det har et voldsomt tag i folk. For 50 år siden var det film, der var sorteper, nu er det spil. 36 Walther blev i artiklen spurgt om Hvordan skiller man gode spil fra dårlige? og han svarede, at man burde gøre det på samme måde, som man gør med bøger og film. Ifølge ham består bedømmelsen af 3 formaliserede punkter 37 : 1. Bibliotekaren skal forholde sig til indholdet. Hvad handler bogen/filmen/spillet om? 2. Hvilken oplevelse får man i forhold til mediet? Har bogen billeder, er filmen 3d eller er spillet særlig interaktivt? 3. Får læseren/seeren/videospilleren noget ud af deres oplevelse set fra et klassisk dannelsesbegreb? Føler de sig beriget? Walther bringer også diskussionen om voldelige spil op, men han mener ikke, at den egentlige fysiske vold fremvist i spillene er skadelig, men derimod agitatorisk vold hvori et videospil nedgør en bestemt gruppe personer eller folkeslag, ved f.eks. specifikt at gøre dem til modstanderne i et skydespil. Walther mener at: Det er manipulation og uetisk, og det skal bibliotekarer selvfølgelig kunne skelne imellem. Det er en diskussion som altid har været om kunst i almindelighed: om kunst, bøger, spil og så videre skal være et spejl af samfundet, eller om det skal gå igennem et etisk filter. I USA mente flere for eksempel, at bogen American Psycho skulle forbydes, da den udkom. 38 Han mener dog, at selv med disse mulige problemer, skal man ikke stoppe med at beskæftige sig med de forskellige medier. Han mener også, at bibliotekarer generelt er 36 Bibliotekspressen 13, 2008, s.20 klumme 2, Fru Hyacinth fornemmelser 37 Bibliotekspressen 13, 2008, s Bibliotekspressen 13, 2008, s.21 19

20 åbne for nye medier og ideer, og at det er andre fagområder, der har problemer med videospil: hvor jeg oplever større fordomme i dansklærerkredse, hvor holdningen er, som den var i forhold til internettet: >>Det går nok over<< 39 I 80 erne har der været lignende udtalelser om videospil, specifikt i forhold til at selvom videospil havde været en god ydelse, ville der i fremtiden være langt flere der brugte hjemmecomputere, og derfor ville der være større fokus på spil, der skulle spilles på computere. Brenda Berger har sagt følgende om videospils fremtid på biblioteket: [the video game service] has been marvelous for what it s done [brought more people to the library] and we re willing to see what the future brings because it s a rental collection and it pays for itself. The market is changing and it has to be watched. [Video game circulation] is still popular with us, but people are going into computers. 40 Selv tilbage i 80 erne har der altså været snak om, at videospil på den ene eller anden måde ophører med at være et medie, bibliotekarerne kan bruge i deres samlinger. Det skal selvfølgelig siges, at det er de færreste danske folkebiblioteker, der har adgang til gamle Atari systemer, så de fleste gamle spilkonsoller og spil bliver udfaset, når de ikke længere virker eller har et publikum der er stort nok. Ligesom bibliotekerne indefra har haft problemer med at indføre forskellige medietyper, har producenterne og udgiverne der er udefra, heller ikke været alt for interesserede i bibliotekernes ret til at udlåne deres produkter. Folkebibliotekerne bliver ikke altid set på med velmenende øjne af disse organisationer. På nuværende tidspunkt er det dog også et stort problem med folk, der illegalt downloader materiale fra internettet, og i et forsøg på at hindre dette, kan biblioteker muligvis blive fanget i en gråzone hvad angår internationale copyright og IP (Intellectual Property) love Bibliotekspressen 13, 2008, s Collection Building vol. 6 Iss: : Beep. Bong. Replace Shh! in the Library When Video Games are Added to the Collection s. 18 BAH HUMBUG afsnittet 41 Research on intellectual property right problems of peer-to-peer networks, The electronic Library, vol.20,