Transfedtsyrers betydning for sundheden

Transkript

1

2 Transfedtsyrers betydning for sundheden Opdatering år 2001 En rapport fra Ernæringsrådet af Steen Stender Jørn Dyerberg 1

3 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 Transfedtsyrers betydning for sundheden Opdatering år 2001 Forsidebillede: Den kemiske struktur af henholdsvis Trans (I), Cis (II) og mættet fedtsyre (III) Kilde: Transfedtsyrers betydning for sundheden (1) Sats og tilrettelæggelse: Christensen Grafisk Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Publikationsår: 2001 Publ. nr Ernæringsrådet 2

4 Indhold Forord... 5 Resumé... 7 Summary... 9 Kommissorium Indledning : Transfedtsyrer i kosten og sygdom Transfedtsyrer og hjertesygdom Epidemiologiske undersøgelser Transfedtsyrer og blodets lipoproteiner Transfedtsyrer og småbørnsudvikling Transfedtsyrer og kræft Transfedtsyrer og allergi : Transfedtsyreindholdet i den danske kost Gennemsnitligt indtag af transfedtsyrer sammenlignet med andre lande Margariner Ernæringsrådets aftaler med margarineindustrien Overvågning af margarine Andre kilder til transfedtsyrer Snacks, kager og slik Mikroovnspopcorn Fastfood Et særligt kostvalg, rigt på transfedtsyrer Sammenfatning : Næringsdeklarationer Næringsdeklarationer i Danmark Næringsdeklarationer i USA

5 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år : Konklusion Transfedtsyrer og sygdom Indtag af transfedtsyrer i Danmark : Anbefalinger Ordliste Referencer Appendix Appendix

6 Forord Hjerte-kar-sygdom er fortsat den førende dødsårsag herhjemme, og alt for mange dødsfald finder sted hos personer i en uacceptabel ung alder. Det er velkendt, at en væsentlig andel af de tidligt optrædende sygdomstilfælde og dødsfald kan forebygges ved beskedne ændringer i kostvaner: Lidt mere frugt, grønt og fisk lidt mindre fedt, især mættet fedt. Dertil kommer så gevinsten ved ophør med tobaksrygning og øget motion. Selvom det er veldokumenteret, at blodfedtstofferne og karvæggens egenskaber er vigtige aktører i åreforkalkningen og blodpropdannelsen er der også andre faktorer af betydning. Størkningsfaktorer og blodpladernes tilbøjelighed til at klumpe sammen er også af betydning for risikoen for en blodprop, og disse faktorer kan påvirkes i en gunstig retning af kosten. Men vi kender ikke hele hemmeligheden bag årsagerne til blodpropper, og forskningen byder regelmæssigt på nye forslag til aktører i sygdomsudviklingen. Således har forskningen påvist, at personer med øget blodindhold af homocystein har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Homocystein er et slutprodukt af omdannelse af aminosyren metionin, som tilføres med kostens protein, og mængden af homocystein i blodet er samtidig uhyre påvirkelig af indtagelsen af vitaminerne folat, B 6 og B 12. Fundene i de videnskabelige undersøgelser har rejst en række væsentlige spørgsmål: Øger en forhøjet homocystein-mængde i blodet forekomsten af hjerte-kar-sygdom, og kan vi sænke forekomsten ved at indtage flere af de nævnte B-vitaminer med kosten og evt. i form af kosttilskud? Før vi med sikkerhed har dokumentation for effekten af at sænke homocysteinniveauet i blodet, giver det næppe mening at anbefale øget tilførsel af B-vitaminerne til raske personer eller til patienter med hjerte-kar-sygdom. Måske giver det ikke engang mening af bruge penge på at måle homocystein i blodet, hvis udfaldet ikke har sikre konsekvenser. Ernæringsrådet fandt det påkrævet med en afklaring af disse spørgsmål, før en stillingtagen formentlig lettes, når resultatet af de store igangværende lodtrækningsstudier foreligger, og vi nedsatte derfor en tværfaglig arbejdsgruppe med ekstern ekspertise til at vurdere dis- 5

7 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 se spørgsmål. Rapporten foreligger nu, og den konkluderer, at der ikke er dokumentation for, at let forhøjet homocystein i blodet spiller nogen rolle for åreforkalkningssygdomme, og det derfor ikke kan anbefales at foretage måling af homocystein som led i screening af større befolkningsgrupper. Denne konklusion kan imidlertid kræve revision, når resultaterne af lodtrækningsstudierne foreligger. Men da behandling af svært forhøjet homocystein hos patienter med sjældne, arvelige stofskiftesygdomme nedsætter risikoen for blodpropper i pulsårer og blodårer, er det velbegrundet at foretage en måling som led i udredning af årsagen til tidlige eller hyppige blodpropper hos patienter, hvor der ikke er andre plausible årsager. Det er Ernæringsrådets håb, at rapporten kan bidrage til at afklare betydningen af homocystein for hjerte-kar-sygdom, og medvirke til en evidensbaseret brug af målinger af homocystein hos raske og hos patienter. Den mest vidtrækkende betydning er, at der formentlig kan spares ressourcer i sundhedssektoren, og at en række personer beskyttes mod sygeliggørelse. Arne Astrup Formand 6

8 Resumé Ernæringsrådets rapport, Transfedtsyrers betydning for sundheden, fra 1994, konkluderede, at transfedtsyrer i kosten er lige så eller muligvis mere åreforkalkningsfremmende end mættede fedtsyrer, og at der er begrundet mistanke om, at højt transfedtsyreindtag kan medføre uheldige virkninger på fosterets vækst. Det blev derfor anbefalet, at deklaration af transfedtsyrer i fødevarer blev taget op i EU-sammenhæng. Der blev desuden indgået en aftale med margarineindustrien om at reducere transfedtsyreindholdet i danskproducerede margariner. Siden 1994 er den fremmende virkning af højt transfedtsyreindtag på udviklingen af åreforkalkning blevet yderligere dokumenteret ved fremkomsten af blandt andet 4 store prospektive befolkningsundersøgelser, der peger i samme retning. Mistanken om en uheldig virkning på småbørns udvikling er ikke blevet afkræftet. Den mulige effekt af transfedtsyrer på udviklingen af kræft er fortsat uafklaret. Der er siden 1994 fremkommet data, der retfærdiggør fortsatte undersøgelser af transfedtsyrers mulige fremmende virkning på allergiske sygdomme hos børn. Det gennemsnitlige daglige indtag af transfedtsyre fra delvist hærdede olier i Danmark var i 1994 ca. 2,5 g, og er siden faldet overvejende på grund af en reduktion af transfedtsyreindholdet i dansk producerede bordmargariner. På baggrund af resultaterne fra en stikprøveundersøgelse i november 2000 med efterfølgende analyse af transfedtsyreindholdet i de indsamlede produkter er det sandsynligt, at befolkningsgrupper med kostvalg, der omfatter hyppig indtagelse af fastfood, pommes frites, mikroovnspopcorn, chokoladebars og lignende indtager transfedtsyrer langt over befolkningens gennemsnitsindtag og de anbefalede maksimumsmængder. Dette lader sig gøre, dels på grund af import af produkter med højt indhold af delvist hærdede fedtstoffer, dels da de såkaldte bageri- og industrimargariner, trods teknisk mulighed for fremstilling af produkter med lavt transfedtsyreindhold, fortsat kan have et indhold på over 5%. 7

9 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 Ernæringsrådet anbefaler, at der med ikrafttræden år 2005 ikke tilsættes transfedtsyrer fra delvist hærdede vegetabilske og marine olier til fødevarer, og at der snarest indføres en deklaration af transfedtsyreindholdet i danske levnedsmidler. 8

10 Summary The report The influence of Trans Fatty Acids on Health from 1994 by the Danish Nutrition Council concluded that trans fatty acids in the diet promote coronary heart disease at least as much as equivalent amounts of saturated fats and probably more and that these fatty acids may have adverse effects on the growth of the human fetus. It was recommended that declaration of trans fatty acids in food stuffs were considered in the EU. Danish margarine producers agreed to reduce trans fatty acid concentrations in margarines produced in Denmark. Since 1994 the contribution of a high intake of trans fatty acids to the risk of coronary heart disease has gained further support partly due to the results from 4 large prospective population studies all pointing in the same direction. Any deleterious effect of trans fatty acids on the human fetus and newborns is not negated. The possible effect of trans fatty acids on cancer has not yet been settled. Recent findings justify further studies concerning the effect of trans fatty acids on the development of allergic diseases in children. The daily intake of trans fatty acids from partially hydrogenated oils in Denmark was in 1994 approximately 2.5 grams and has since decreased, mainly due to a reduction of the trans fatty acid content in Danish margarines. Based on the results of a collection of various food items in November 2000 with subsequent determination of trans fatty acids it is likely that population groups with eating habits including frequent intake of French fries, micro oven popcorn, chocolate bars, fast food etc. yearly consume trans fatty acids in amounts far exceeding recommended maximum levels. This is possible partly due to import of fat or fat containing products with a high concentration of partially hydrogenated fat and partly because certain industrially produced margarines still have a trans fatty acid content above 5%. 9

11 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 The Danish Nutrition Council recommends that addition of industrially produced trans fatty acids to food stuff ceases before 2005 and until then that declaration of the content of such trans fatty acids in food stuffs becomes mandatory. 10

12 Kommissorium Ernæringsrådet nedsatte i september 2000 en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: At foretage en vurdering af den viden om transfedtsyrers betydning for sundheden, der er tilkommet siden Ernæringsrådets rapport fra 1994 om dette emne, og i lyset heraf revurdere de dengang givne anbefalinger. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde den 19. marts Arbejdsgruppens sammensætning: Professor, overlæge, dr.med. Steen Stender Professor, overlæge, dr.med. Jørn Dyerberg 11

13 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år

14 Indledning Transfedtsyrer er fedtsyrer, som indeholder mindst én trans-dobbeltbinding. En trans-dobbeltbinding opstår primært ved to forskellige mekanismer, en industriel hærdning af spiseolier, indeholdende polyumættede fedtsyrer og ved delvis bakteriel omdannelse af polyumættet fedt i vommen hos drøvtyggere. Ved den industrielle fremstilling, der har til hensigt at bibringe en fedtblanding en række egenskaber, som for eksempel mulighed for opbevaring ved stuetemperatur i fast form (stabelfast), opstår overvejende monoumættede transfedtsyrer (f.eks. elaidinsyre 9trans- 18:1). I drøvtyggeres vom dannes overvejende linolsyre-isomere kaldet konjugeret linolsyre (f.eks. 9cis, 11trans-18:2 og 10trans, 12cis- 18:2). Menneskers indtag af transfedtsyrer stammer derfor fra industrielt fremstillede fødeemner indeholdende delvist hærdet fedt samt fra oksekød og mælkefedt. Især det delvist hærdede fedt kan bidrage til et stort indtag af transfedtsyrer. Ernæringsrådets rapport, Transfedtsyrers betydning for sundheden, som blev udgivet i 1994 (1, 2) vakte betydelig både national og international opmærksomhed på grund af sin markante stillingtagen. Rapporten konkluderede, at transfedtsyrer i kosten er lige så eller muligvis mere åreforkalkningsfremmende end mættede fedtsyrer, og at der er begrundet mistanke om, at højt transfedtsyreindtag kan medføre uheldige virkninger på fosterets vækst. Ernæringsrådet fandt det derfor rimeligt, at transfedtsyreindtaget blev reduceret mest muligt, idet man ikke fandt holdepunkter for, at transfedtsyrer har sundhedsfremmende virkninger i forhold til mættede, monoumættede eller flerumættede fedtsyrer og derfor hovedsageligt blev anvendt i diverse fødevarer af økonomiske og produktionstekniske grunde. 13

15 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 Gennemsnitsindtaget af transfedtsyrer fra margarine, der gennem mange år har været en betydende transfedtsyrekilde i den danske kost, var i 1994 ca. 2,5 gram pr. person pr. dag. For omkring voksne danskere skønnedes det, at indtaget var større end 5 gram pr. dag. Ernæringsrådet anbefalede i 1994, at ingen burde have mere end 2 gram transfedtsyrer pr. dag fra andre kilder end mælk og kød. Dette tal svarer til det indtag af transfedtsyrer, som blev fundet blandt de 20% i en stor amerikansk undersøgelse, der havde den laveste forekomst af hjertesygdom (3). Ernæringsrådet angav, at dette transfedtsyreindtag kunne opnås ved at reducere kostens totalfedtindhold til det anbefalede niveau (30 energiprocent), samt ved at nedsætte indtaget af margarineholdige produkter eller ved at transfedtsyreindholdet i margariner nedsættes. I Tabel 1, der stammer fra rapporten, er der vist, hvorledes nedsættelse af margarineprodukternes transfedtsyreindhold vil påvirke det samlede indtag af transfedtsyrer herfra. Tabellen viser, at et maksimumsindtag på 2 gram transfedtsyrer daglig pr. person kan opnås ved at reducere det samlede fedtindtag, samt reducere transfedtsyreindholdet i margarine til under 5%. 14

16 Indledning Tabel 1: Sammenhængen mellem det procentuelle indhold af transfedtsyrer i margarine og indtaget herfra i Danmark (g/person/dag) ved uændret indtag af totalfedt. Procentuelt indhold af transfedtsyrer Bord- og stegemargarine Bagerimargarine Transfedtsyreindtaget Gennemsnitsindtag 3,2 2,5 1,4 0,6 Højt indtag (de 5% ~ voksne, der indtager mest) 6,4 5,0 2,8 1,2 Udregningerne er baseret på et forbrug af fedt fra bord- og stegemargarine på 20 g/person/dag og af bagerimargarine på 10 g/person/dag. Rapporten førte til en aftale med Margarine Industri Foreningen om en strategi med henblik på over en årrække at nedbringe transfedtsyreindholdet i en række margarineprodukter. Ernæringsrådets rapport blev sendt til Europa-Kommissionen i 1996 med henblik på at opnå Kommissionens accept til at gennemføre nationale bestemmelser vedrørende mærkning af fødevarer med angivelse af transfedtsyreindholdet. Det danske ønske blev afvist af Europa-Kommissionen blandt andet med den begrundelse, at der endnu ikke var videnskabelig konsensus i EU-landene om transfedtsyrers sundhedsskadelige virkning. Siden rapportens fremkomst i 1994 er der publiceret en række undersøgelser vedrørende transfedtsyrers betydning for sundheden. Disse undersøgelser har på mange punkter bekræftet, men også suppleret Ernæringsrådets konklusioner. På den baggrund har Fødevaredirektoratet anmodet Ernæringsrådet om at opdatere den videnskabelige baggrund med henblik på at tage initiativer på EU-plan til regulering af transfedtsyreindholdet i fødevarer. 15

17 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år

18 1: 2: Omsætning og måling af homocystein Transfedtsyrer i kosten og sygdom 1.1 Transfedtsyrer og hjertesygdom Epidemiologiske undersøgelser Transfedtsyreindtag og hjertesygdom i forskellige lande Undersøgelser vedrørende sammenhængen mellem indtagelsen af transfedtsyrer og forekomsten af hjertesygdom vanskeliggøres blandt andet, fordi en vurdering af en persons indtagelse af transfedtsyrer over en årrække er forbundet med betydelig usikkerhed. Det skyldes dels den generelle usikkerhed forbundet med resultatet af kostundersøgelser, dels en betydelig usikkerhed vedrørende kostingrediensernes indhold af transfedtsyrer, der kan variere fra varemærke til varemærke og sågar inden for samme varemærke over tid. Da transfedtsyrer fra kosten ligesom andre fedtsyrer aflejres i fedtvævet, afspejler fedtvævets indhold af transfedtsyrer i en vis udstrækning den forudgående periodes (måneders til 1 års) indtag af transfedtsyrer. Indholdet af transfedtsyrer i fedtvæv analyseres ved hjælp af en bestemmelse af fedtsyrerne i en biopsi udtaget med sprøjte og kanyler. Man kan ligeledes måle blodets og dets cellers indhold af transfedtsyrer. Disse målinger reflekterer de sidste ugers til måneders indtagelse af transfedtsyrer. Undersøgelser, hvor sammensætningen af transfedtsyrer i væv eller blod anvendt som markør for transfedtsyreindtaget og dettes relation til forekomsten af hjertesygdom, har givet modstridende resultater. De fleste studier har været for små til at afdække en association. Resultaterne af det eneste større studium, som inkluderede 671 mænd med blodprop i hjertet fra 8 europæiske lande, var ej heller konklusive (4). Total set var der ingen association mellem de ovennævnte markører for indtaget af transfedtsyrer og risikoen for blodprop i hjertet. Imidlertid viser en analyse, hvor man udelukkede centre med ringe intra- 17

19 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 centervariation og meget lavt transfedtsyreindtag, at der blandt de resterende centre var en positiv association mellem indtaget af transfedtsyrer og forekomsten af hjertesygdom. Undersøgelsens resultater betragtes dog som vanskelige at tolke, også af metodemæssige grunde (5). I et mindre (n = 66) case-controlstudie fra England fandtes ej heller association mellem transfedtsyreindhold i fedtvæv og risiko for pludselig hjertedød (6). En ny case-controlundersøgelse fra Norge (7) omfattende 100 patienter med en første blodprop i hjertet og 98 kontrolpersoner uden hjertesygdom viste, at transfedtsyreindholdet i fedtvæv var signifikant højere hos patienter end hos kontrolpersoner. Odds ratio for blodprop i hjertet korrigeret for alder og køn var således 2,8 (95% konfidensinterval: 1,16-6,84) i højeste, sammenlignet med laveste kvintil for transfedtsyreindhold i fedtvæv. Tilsvarende gjorde sig ikke gældende for fedtvævets indhold af linol- og linolensyrer. Indholdet af transfedtsyrer og linol- og linolensyre i fedtvæv var interkorreleret. Da margarine i Norge udgør en væsentlig del af det daglige indtag af de nævnte fedtsyrer peger det på margarine som transfedtsyrekilde. Prospektive undersøgelser De stærkeste epidemiologiske holdepunkter, der relaterer kostens indhold af transfedtsyrer til risikoen for hjertesygdom, kommer fra tre store prospektive undersøgelser publiceret efter 1994, omfattende ca personer fulgt gennem 6-14 år: The Health Professionals Follow-up Study, USA 1996 (8), the Alpha-Tocopherol Beta-Carotene Cancer Prevention Study, Finland 1997 (9), og the Nurses Health Study, USA 1997 (10), som er en opfølgning af det oprindelige studie (3) efter 14 års observationer, samt fra the Zutphen Elderly Study, Holland 2001 (11), der omfatter 667 mænd i en observationsperiode på 10 år. Disse studier vurderede indtagelsen af transfedtsyrer ved hjælp af et detaljeret spørgeskema om kostens sammensætning. Gyldigheden af den selvrapporterede kostsammensætning blev bekræftet ved stikprøvevis sammenligning mellem fedtsyresammensætningen beregnet på baggrund af det udfyldte spørgeskema og fedtsyresammensætning målt i fedtvævet. Disse 4 studier finder alle en positiv association mellem indtaget af transfedtsyrer og risikoen for hjertesygdom. Den relati- 18

20 Transfedtsyrer i kosten og sygdom ve risiko for hjertesygdom associeret med en absolut stigning på 2 energiprocent i indtagelsen af transfedtsyrer var, efter statistisk korrektion for en lang række kendte risikofaktorer for hjertesygdom, 1,36 (95% konfidensinterval 1,03-1,81) i the Health Professionals Follow-up Study; 1,14 (0,96-1,35) i Alpha-Tocopherol Beta-Carotene Cancer Prevention Study; 1,93 (1,43-2,61) i the Nurses Health Study og 1,28 (1,01-1,61) i the Zutphen Elderly Study. Samlet set er den relative risiko for hjertesygdom associeret til en øgning i transfedtsyreindtaget på 2 energiprocent i de 4 ovenfor nævnte studier 1,25 (1,11-1,40). Se figur 1 (11). Det skal bemærkes, at de relative risikoværdier, der anvendes i figur 1, er direkte sammenlignelige. For 2 af studiernes vedkommende adskiller disse risikoværdier sig fra de ovenfor nævnte, der er baseret på specielle korrektioner. Population Nurses' Health Study Health Professionals follow-up study Alpha-Tocopherol Beta-Carotene Cancer Prevention Study Zutphen Elderly Study Samlede Den relative risiko for IHS ved en stigning på 2 energiprocent i indtagelsen af transfedtsyrer (95% konfidensinterval). Fuldt justerede relative risici for udvikling af IHS ved en stigning på 2 energiprocent i indtagelsen af transfedtsyrer ved baseline, ifølge prospektive populationsbaserede studier, samt den samlede variansvægtede relative risiko. Figur 1. Fra Oomen CM et al. Lancet 2001; 357: (11). Den større relative risiko på 1,93 i the Nurses Health Study kan formentlig tilskrives det forhold, at der var 4 kostundersøgelser i opfølgningsperioden, hvilket reducerede usikkerheden i bedømmelsen af 19

21 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 transfedtsyreindtaget. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der er en god overensstemmelse mellem estimatet af den relative risiko i denne undersøgelse og de tilsvarende data fra det norske case-controlstudie (7). I 3 af de prospektive studier var sammenhængen mellem indtaget af transfedtsyrer og risikoen for hjertesygdom stærkere end en tilsvarende sammenhæng mellem indtaget af mættede fedtsyrer og risikoen for hjertesygdom. I the Zuthpen Elderly Study blev denne sammenhæng ikke undersøgt. Studier som de ovennævnte er blevet kritiseret på grund af deres usikkerhed i bedømmelsen af de involverede personers transfedtsyreindtag. Imidlertid vil tilfældige fejl i målingen af indtagelsen medføre en undervurdering af associationen i risikoen for hjertesygdom og transfedtsyreindtag. Det skal også bemærkes, at observerende studier, som de nævnte, ikke kan påvise en årsags-virkningssammenhæng. De observerede sammenhænge gælder principielt kun for de observerede grupper. De 4 studier dækker dog så forskellige populationer, at resultaterne med stor sandsynlighed gælder for befolkningerne som helhed. Selv med disse principielle forbehold in mente støtter de anførte prospektive studier på væsentlig måde hypotesen, at transfedtsyrer i kosten øger risikoen for hjertesygdom Transfedtsyrer og blodets lipoproteiner En overbevisende dokumentation for en uheldig påvirkning af blodets lipider og lipoproteiner ved en øget indtagelse af transfedtsyrer er publiceret i en oversigtsartikel af Ascherio et al (12). Resultaterne er delvis baseret på to væsentlige undersøgelser (13, 14). Oversigtsartiklen opsummerer de randomiserede undersøgelser, der sammenligner virkningen af isokaloriske mængder af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer på blodets HDL- og LDL-koncentration. HDL- og LDL- indholdet i blodet er veldokumenterede risikomarkører for udvikling af iskæmisk hjertesygdom. Højt LDL er associeret med øget forekomst af iskæmisk hjertesygdom, hvorimod højt HDL er associeret med nedsat forekomst af iskæmisk hjertesygdom. Af denne grund anvendes forholdet mellem LDL og HDL ofte som en kombineret risikomarkør for disse to kom-

22 Transfedt-syrer i kosten og sygdom ponenter i relation til udviklingen af iskæmisk hjertesygdom. Jo højere dette forhold er, jo højere er risikoen. Ændring i LDL-HDL kolesterolratio Transfedtsyrer Mættet fedt Energi fra fedt i procent Figur 2. Resultat af randomiserede studier af virkningen af transfedtsyrer (cirkler) og af mættet fedt (kvadrater) på LDL kolesterol-hdl kolesterol ratio. En kost med isokaloriske mængder og umættede fedtsyrer blev anvendt som sammenligningsgrundlag (12). Ovennævnte oversigtsartikel viser, hvorledes et øget indtag af transfedtsyrer påvirker forholdet mellem LDL- og HDL-kolesterol i en uheldig retning (Figur 2). Denne effekt er større end virkningen af en tilsvarende øgning af indtaget af mættede fedtsyrer. Metaanalysen viser, at en absolut øgning på 2 energiprocent i indtagelse af transfedtsyrer øger forholdet mellem LDL og HDL med 0,1. En tilsvarende øgning af dette forhold som en funktion af kostens indhold af mættet fedt kræver en stigning i kostens indhold af dette på 5 energiprocent. En stigning på 0,1 i forholdet mellem LDL- og HDL-kolesterol svarer til en risikoforøgelse på ca. 5% for udvikling af hjertesygdom. Udover at øge forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol (13, 14) øges Lp(a) niveauet også, når transfedtsyrer erstatter mættet fedt (15). Sammenhængen mellem højt Lp(a) og risiko for hjertesygdom er dog fortsat usikker. 21

23 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 Højt indtag af transfedtsyrer øger ligeledes triglyceridkoncentrationen i blodet (12). Højt plasmatriglycerid har vist sig at være en uafhængig risikofaktor for hjertesygdom (16, 17). Den risikoforøgelse på 5%, som forårsages af 2 energiprocent transfedtsyreindtags påvirkning af forholdet mellem LDL og HDL-kolesterol er væsentlig mindre end den risikoforøgelse på 25%, som de ovenfor nævnte prospektive studier viser. Dette kan skyldes indvirkninger af transfedtsyreindtaget på triglycerid og Lp(a) samt andre mekanismer af betydning for udvikling af hjertesygdom. En mulighed er, at højt transfedtsyreindtag medfører indbygning af disse fedtsyrer i hjertets muskelceller og ledningssystem. Dette kan teoretisk nedsætte tærsklen for rytmeforstyrrelser i hjertet, hvilket kan være livstruende i forbindelse med blodprop i hjertet. I dyreforsøg har mættede fedtsyrer vist sig at have en fremmende virkning på tilbøjeligheden til ondartede rytmeforstyrrelser i hjertet (18). For denne hypotese taler også, at en anden type fedtsyrer, nemlig de såkaldte n-3 fedtsyrer i fiskeolier, både i dyreforsøg (18) og i studier på mennesker ved et dagligt indtag af 1-2 gram tilsyneladende har den modsatrettede effekt (19, 20). Det er denne rytmestabiliserende effekt, der bedst forklarer fiskeoliernes livsforlængende virkning hos patienter, der tidligere har haft blodprop i hjertet (21, 22). Siden 1994 er der således samlet set, dvs. både fra epidemiologiske og mekanismemæssige studier kommet yderligere holdepunkter for, at transfedtsyrer i kosten øger risikoen for hjertesygdom. 1.2 Transfedtsyrer og småbørnsudvikling Det er tidligere med basis i resultater fra dyrestudier antaget, at transfedtsyrer ikke passerer moderkagen, og at fosteret derfor beskyttes mod transfedtsyrer (1). Nyere studier på mennesker har at transfedtsyrer bliver overført til fosteret, idet de blev fundet i samme mængde i lipidfraktioner i nyfødtes som i moderens blod (23). 22 Både fosteret og det ammede barn bliver således udsat for transfedtsyrer svarende til moderens indtag. Transfedtsyrer fra kosten kan delvis udkonkurrere livsvigtige flerumættede fedtsyrer i organismen. I

24 Transfedt-syrer i kosten og sygdom dyreforsøg har høje indtag af transfedtsyrer vist sig at hæmme dannelsen af langkædede flerumættede fedtsyrer (LCPUFA) fra deres forstadier (24). Teoretisk set kan lignende gøre sig gældende hos mennesker (25). LCPUFA har betydning for både vækst og udvikling af syn og centralnervesystemet tidligt i livet. Den mængde transfedtsyrer, der skal til, før syntesen af LCPUFA påvirkes, er dog ukendt. I 1992 blev der publiceret en undersøgelse af for tidligt fødte børn, hvor man fandt en negativ sammenhæng mellem fødselsvægt og transfedtsyreindholdet i plasma 4 dage efter fødslen (25). Der er ikke siden 1992 kommet yderligere undersøgelser, der støtter denne sammenhæng. Ovennævnte resultater er resumeret i et arbejde af Hornstra fra 2000, der konkluderer, at da moderens indtag af transfedtsyrer er negativt associeret med indholdet af flerumættede fedtsyrer i det nyfødte barn, er det tilrådeligt at minimere indtaget af transfedtsyrer under graviditeten (26), da en række forhold taler for, at flerumættede fedtsyrer er væsentlige for vækst og udvikling. En overraskende observation fra 1998 er fundet af en sammenhæng mellem højt indtag af transfedtsyrer og risikoen for svangerskabsforgiftning (præeklampsi) (27). I nævnte undersøgelse blev transfedtsyreindtaget estimeret ved hjælp af indholdet i de røde blodlegemers cellevægge. Kvinder, som udviklede præeklampsi, havde ca. 30% højere transfedtsyreindhold i de røde blodlegemer end kvinder, der ikke udviklede denne lidelse. Samlet set er det stadig usikkert, om transfedtsyrer har negative konsekvenser tidligt i livet, men der er begrundet mistanke om, at det kan være tilfældet. 1.3 Transfedtsyrer og kræft I den såkaldte EURAMIC-undersøgelse fra 1997 er sammenhængen mellem transfedtsyreindholdet i fedtvæv og forekomsten af bryst-, blærehalskirtel- og tyktarmskræft undersøgt i europæiske befolkninger med stor forskel på kostens indhold af transfedtsyrer. Der fandtes en positiv association mellem transfedtsyreindtaget og forekomsten af bryst- og tyktarmskræft (28, 29). 23

25 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 Et mindre studie over sammenhængen mellem prognosen for brystkræft og fedtvævets indhold af transfedtsyrer viste en negativ sammenhæng mellem transfedtsyrer og forekomsten af lymfeknudemetastaser (30), hvorimod studiet ikke viste nogen sammenhæng mellem transfedtsyrer og overlevelse. I en case-control undersøgelse af polypper i tyktarmen og indtaget af transfedtsyrer hos ca. 500 indekspersoner og 500 kontrolpersoner fandt man ingen sammenhæng mellem selvrapporteret indtag af transfedtsyrer og forekomst af denne tilstand, der disponerer til tarmkræft (31). I Ernæringsrådets rapport fra 1994 blev det konkluderet, at der ikke var holdepunkter for, at kostens indhold af transfedtsyrer havde nogen kræftfremkaldende effekt. Til trods for resultaterne fra EURAMIC studiet giver de undersøgelser, der er fremkommet siden 1994, ikke grundlag for ændringer i denne konklusion. 1.4 Transfedtsyrer og allergi Den øgede forekomst af høfeber, atopiske lidelser og af astma i Europa er associeret til udbredelsen af den vestlige livsstil (32). I et internationalt studie af astma og allergi i barndommen (ISSAC) fra 1998 undersøgtes forekomsten af astma, allergisk snue og astmaeksem hos børn i alderen år i 155 centre rundt om i verden. Der fandtes en positiv association mellem indtaget af transfedtsyrer og disse sygdomme. En sådan association sås ikke for indtaget af monoog polyumættede fedtsyrer (33, 34). Ovennævnte resultater tillader ingen konklusion med hensyn til anbefalinger om kostens indhold af transfedtsyrer i relation til forekomsten af allergiske sygdomme, men giver grundlag for yderligere undersøgelser. 24

26 2: Transfedtsyreindholdet i den danske kost 2.1 Gennemsnitligt indtag af transfedtsyrer sammenlignet med andre lande I 1995 og 1996 foretog den såkaldte TRANSFAIR Study Group indsamling af op til 100 vareprøver i hvert af 14 europæiske lande. Vareprøverne var udvalgt således, at de kunne anvendes til beregning af befolkningens indtag af totalt fedt og transfedtsyrer. Vareprøverne blev analyseret på samme laboratorium, og transfedtsyreindtaget blev herefter beregnet ud fra kostundersøgelser i de enkelte lande (35). Af Tabel 2 fremgår det, at Danmark har et indtag på 2,6 gram transfedtsyrer pr. dag, svarende til middeltallet for de 14 lande, og at transfedtsyreindtaget i Danmark blev halveret i perioden fra 1991 til Ifølge undersøgelsen indtager 10% af befolkningen i Danmark mere end 3,9 gram dagligt baseret på de vareprøver, der indgår i studiet. Tabel 2: Gennemsnitligt dagligt indtag af transfedtsyre hos mænd og kvinder i 14 europæiske lande i 1996 (TRANSFAIR (35)) samt tilsvarende resultater fra tidligere perioder. Land Alder Transfedtsyre (energi %) Transfedtsyre g pr. dag Tidligere transfedtsyreindtag Gram pr. dag Periode Island ,0 5,4 Holland ,6 4, Belgien ,4 4,1 Norge ,5 4, England ,3 2, Danmark ,0 2, Sverige ,1 2, Frankrig ,2 2,3 Tyskland ,8 2, Finland ,9 2, Spanien ,7 2, Italien ,5 1,6 Portugal 38 0,6 1,6 Grækenland ,6 1,4 25

27 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år Margariner Den væsentligste enkeltkilde til transfedtsyreindtag i den danske kost har været margarine, såvel bordmargarinerne som de såkaldte bageriog industrimargariner. I Tabel 3 ses det gennemsnitlige daglige indtag af transfedtsyrer i Danmark estimeret ud fra forsyningsstatistikken i Indtaget af transfedtsyrer fra margarine udgjorde på daværende tidspunkt omkring halvdelen af det samlede indtag og inden for margarinetyperne var det stort set kun de hårde typer, som bidrog hertil. Fødevaredirektoratet har etableret et program for overvågning af margarine og har gennemført en kortlægning af fedtsyreindholdet i margarine på det danske marked senest i 1999 (36). Tabel 3: Gennemsnitligt indtag (g/person/dag) af fedt med transfedtsyrer baseret på forbrugsdata fra forsyningsstatistikken Levnedsmiddel Fedtindtag Transfedtsyreindtag Bord- og stegemargarine 20 1,5 Bagerimargarine 10 1,0 Mælkefedt 38 2,0 Okse-, kalve- og lammefedt 8 0,5 Total 76 5, Ernæringsrådets aftaler med margarineindustrien Ernæringsrådet foreslog i 1994 margarineindustrien, at indholdet af transfedtsyrer i samtlige margarinesorter i løbet af et halvt år blev reduceret til under 10% og inden for en 2-3 års periode yderligere blev reduceret til 5% eller derunder. Derudover opfordrede Ernæringsrådet margarineproducenterne og producenterne af margarineholdige fødevarer til at fremstille produkter, der kunne markedsføres som fri for transfedtsyrer, dvs. med et transfedtsyreindhold på under 1%. Ovennævnte forslag blev accepteret af den danske margarineindustri. 26

28 Transfedtsyreindholdet i den danske kost Bordmargariner Bordmargariner fra Dragsbæk Margarinefabrik A/S og Van den Bergh Foods A/S er nu såkaldt transfedtsyrefrie, mens transfedtsyreindholdet i bordmargariner fra VM Margarine (Vejle Margarinefabrik A/S) er under 5%. Bageri- og industrimargariner Også her har Margarine Industri Foreningen, bestående af de ovennævnte virksomheder, meddelt Ernæringsrådet den 2. september 1999, at det fortsat er foreningens politik at følge Ernæringsrådets anbefalinger, ifølge hvilke transfedtsyrer i samtlige margarineprodukter inden for en 2-3 årig periode skulle nedsættes til 5% eller derunder. Udmeldingerne fra den danske margarineindustri viser, at det nu er teknisk muligt at fremstille margarine fri for transfedtsyrer inden for alle produktområder, bortset fra de såkaldte rullemargariner, der f.eks. anvendes til wienerbrød. Med hensyn til de såkaldte industrimargariner kræver dette dog tilpasning af diverse procesparametre i f.eks. industribagerier. Som det fremgår at det følgende, er hensigtserklæringer endnu ikke ført ud i livet for alle produkters vedkommende. På grund af varernes frie bevægelighed over europæiske grænser vil der på det danske marked kunne tilbydes margariner til bageri- og industrisektoren samt til detailhandelen, hvor transfedtsyreindholdet ikke opfylder de anbefalinger, Ernæringsrådet tidligere er fremkommet med, og som den danske margarineindustri stort set har efterlevet Overvågning af margarine Fødevaredirektoratets program for overvågning af margarine blev iværksat i 1992, og der er gennemført en kortlægning af fedtsyreindholdet i margarine på det danske marked i 1992, 1995, 1997 og senest i Indholdet af transfedtsyrer i bordmargariner er, som følge af margarineindustriens ovenfor beskrevne bestræbelser, faldet betydeligt i forhold til undersøgelsen i 1995, hvor kun 42% af prøverne var fri for transfedtsyrer (dvs. under 1%), mens 88% var fri for transfedtsy- 27

29 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 rer i undersøgelsen fra år 1999 (36). Det gennemsnitlige transfedtsyreindhold i bordmargariner i 1999 var under 1%, mens det i 1996 var ca. 3%. Kun ganske få bordmargariner havde i 1999 et transfedtsyreindhold over 5%, maksimum 9,7% (36). Det gennemsnitlige indhold af transfedtsyrer i bageri- og industrimargarine har derimod ikke ændret sig, dog var 20% fri for transfedtsyrer i 1999 mod ingen i undersøgelsen i I undersøgelsen fra 1999 havde kun en enkelt margarine et mindre indhold af transfedtsyrer, der stammer fra hydrogeneret fiskeolie. I 1996 undersøgelsen blev der derimod fundet indhold af sådanne transfedtsyrer i 9 bordmargariner og 7 bagerimargariner. Transfedtsyrer, der dannes ved hærdning af fiskeolier kan hypotetisk forventes at have flere uheldige virkninger end de, der er baseret på planteolier (kædelængde 18 og derunder) på grund af deres større kædelængde (20 og derover). Denne konfiguration giver mulighed for at indvirke på strukturelle lipider i centralnervesystemet, hvor netop de langkædede fedtsyrer dominerer. Resultaterne fra Fødevaredirektoratets undersøgelser (37, 38) sammenholdt med resultaterne fra TRANSFAIR-studiet (35) tyder på, at det gennemsnitlige transfedtsyreindtag fra delvist hærdede olier allerede i 1995 var lavt i den danske befolkning og yderligere er faldet i år Andre kilder til transfedtsyre Snacks, kager og slik I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport har Ernæringsrådet i november 2000 indsamlet 49 snack-, kage- og slikprodukter ved et 2,5 timers besøg i 5 forskellige supermarkeder i det Storkøbenhavnske område. Indsamlingen havde alene stikprøvekarakter, og varerne blev købt, hvis der på deklarationen var angivet ordene delvist hydrogeneret fedt, partiel hærdet fedt, hærdet vegetabilsk olie, delvis hærdet vegetabilsk olie, hærdet vegetabilsk fedt, 28

30 Transfedtsyreindholdet i den danske kost vegetabilsk fedtstof delvis hærdet, vegetabilsk olie og fedt, delvis hærdet, vegetabilsk fedtstof og hydrogeneret vegetabilsk olie, delvis hærdet vegetabilske og animalske fedtstoffer. Efterfølgende blev de producenter eller distributører, hvis navn var angivet på de indsamlede varer, bedt om at svare på følgende spørgsmål for det produkt, Ernæringsrådet havde indkøbt og for de produkter, som virksomheden i øvrigt producerede og/eller distribuerede. Figur 3: Spørgeskema - Ernæringsrådets transfedtsyreundersøgelse Produktnavn Indhold af delvist hærdet - hydrogeneret fedt. Gram pr. 100 gram produkt Indhold af transfedtsyre (trans 18:1, elaidinsyre) i produktet. Gram pr. 100 gram produkt Producent af delvist hærdet fedt Dansk Udenlandsk Tillige iværksatte Ernæringsrådet en analyse af transfedtsyreindholdet i de indkøbte varer. 1) Svar fra producenter/distributører Ud af 12 adspurgte indkom der svar fra 11. Tilsammen oplyste de 11 firmaer om 145 produkter, og angav transfedtsyreindholdet i 119 produkter. I Appendix 1 findes produkterne med et angivet transfedtsyreindhold samt det indhold, som Ernæringsrådet fandt i de 49 indkøbte produkter. Resultatet af Ernæringsrådets foranstaltede analyse var følgende: 24 varer havde mindre end 1 gram transfedtsyre pr 100 gram produkt, 11 havde mellem 1 og 2 gram og 8 havde over 2 gram pr. 100 gram produkt. Blandt disse sidste havde 2 et indhold på henholdsvis 7,4 og 18 gram pr. 100 gram produkt (Appendix 1). Undersøgelsen demonstrerer således, at en lang række snack-, kage- og slikprodukter indeholder transfedtsyrer. Kun nogle få af de undersøgte produkter indeholder så meget transfedtsyre, at et normalt forbrug kan bidrage væsentligt til det samlede transfedtsyreindtag. Tilstedeværelsen af produkter med et højt ind- 1) Analyserne er udført på BioCentrum, Danmarks Tekniske Universitet 29

31 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 hold af transfedtsyrer viser imidlertid, at producenterne har mulighed for at ændre og dermed øge transfedtsyreindholdet i et givet produkt til betydelige mængder, hvis det er økonomisk attraktivt, uden at ændringen fremgår af mærkningen, der er ens, hvadenten indholdet er lille eller stort Mikroovnspopcorn På tilsvarende måde som for snacks, kager og slik har Ernæringsrådet indhentet oplysninger om transfedtsyreindholdet i mikroovnspopcorn (popcorn beregnet til tilberedning i mikroovn) hos en række producenter/distributører. Ernæringsrådet har derudover foranstaltet en analyse af transfedtsyreindholdet i en række produkter, udtaget som stikprøver. Analyserne er udført på BioCentrum, Danmarks Tekniske Universitet. Resultatet af disse undersøgelser er gengivet i Appendix 2. Denne undersøgelse viser, at visse typer af mikroovnspopcorn har et transfedtsyreindhold på op til 40% af fedtindholdet. En pose, der indeholder fra gram fedt (svarende til en portion) kan således indeholde ca. 10 gram transfedtsyrer. Det skønnes, at der årligt sælges millioner poser mikroovnspopcorn i Danmark Fastfood Ernæringsrådet er blevet opmærksom på, at friturefedt i nogle af de store fastfood-kæders produkter kan bidrage til et endog meget stort transfedtsyreindtag, idet en række af disse kæder fortsat anvender friturefedt med transfedtsyreindhold på over 10%. Efter henvendelse fra Ernæringsrådet til McDonald s-kæden i Danmark er der indgået en aftale med denne om at indholdsdeklarere mængden af transfedtsyrer i diverse produkter i form af tabeller i den såkaldte McDonald s Avis. 30 Endvidere har McDonald s, Danmark fremsendt en hensigtserklæring om at nedbringe transfedtsyreindholdet i kædens produkter med henblik på fuldstændigt at fjerne denne type fedt over en årrække. Forbrugerrådet har i februar 2001 offentliggjort en undersøgelse

32 Transfedtsyreindholdet i den danske kost af 24 forskellige fastfood-produkter (39) og fandt blandt disse flere, hvor transfedtsyreindholdet var højt i forhold til den anbefalede daglige maximumsmængde Et særligt kostvalg, rigt på transfedtsyrer En doughnut kan indeholde 3,2 gram transfedtsyrer og en stor portion pommes frites 6,8 gram (40). En pose popcorn, en dougnut og en stor portion pommes frites kan således tilsammen indeholde ca. 20 gram transfedtsyrer. Et lignende måltid bestående af 100 gram kiks (10 gram transfedtsyrer), en stor chokoladebar (3 gram transfedtsyrer) og en pose mikroovnspopcorn (10 gram transfedtsyrer) vil på samme måde kunne bidrage med over 20 gram transfedtsyrer. Andre og lignende eksempler kan let kombineres fra de indsamlede data. Sådanne sikkert ikke ualmindelige spisevaner kan på en enkelt dag give et transfedtsyreindtag på mange gange det gennemsnitlige daglige transfedtsyreindtag i Danmark. Indtages en sådan kost sjældent, har den indtagne transfedtsyremængde formentlig ringe biologisk betydning. Indtages den flere gange ugentlig, kan det gennemsnitlige daglige transfedtsyreindtag over måneder eller år overstige det anbefalede daglige maksimumsindtag på 2,0 gram. På baggrund af ovenstående er det derfor fortsat sandsynligt, at visse befolkningsgrupper, herunder gravide, uden viden herom regelmæssigt indtager store mængder transfedtsyrer. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at økologiske fødevarer ikke må indeholde kemisk modificerede fedtstoffer eller olier, og således er fri for industrielt fremstillede transfedtsyrer (41). 2.4 Sammenfatning Margarineindustrien er ved at opnå de mål, som blev fastsat i 1994 vedrørende transfedtsyreindholdet i danske bordmargariner og andre vegetabilske fedtstoffer. Bageri- og industrimargariner har dog stadig et indhold over det ønskede, selv om overvågningsundersøgelser klart viser, at transfedtsyrefattige produkter af denne kategori kan 31

33 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 fremstilles. Ændringerne har ført til en markant nedsættelse af det gennemsnitlige transfedtsyreindtag i befolkningen i perioden fra 1994 til år Personer med et kostvalg, der afviger fra det statistiske gennemsnit, kan imidlertid fortsat til stadighed indtage transfedtsyrer fra delvist hærdede olier i et omfang, der overstiger det anbefalede maksimumsniveau på 2 gram per dag i gennemsnit. 32

34 3: Bilag A: Ernæringsrådets medlemmer Næringsdeklarationer 3.1 Næringsdeklarationer i Danmark Gældende regler Regler for næringsdeklarationer findes i Bekendtgørelse om næringsdeklaration mv. af færdigpakkede levnedsmidler (42). Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører EU-rådsdirektiv nr. 90/496 (43). Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis der anvendes en anprisning, er det obligatorisk af deklarere. De regler, der arbejdes efter, er de samme, hvad enten det drejer sig om en frivillig deklaration eller en anprisning. Ifølge bekendtgørelsen kan fedtindholdet deklareres enten som 1) det samlede indhold af lipider per 100 g af varen, eller 2) det samlede indhold af lipider og indholdet af a) mættede fedtsyrer, det vil sige alle fedtsyrer uden dob beltbinding; b) enkeltumættede fedtsyrer med cis-dobbeltbinding; og c) flerumættede fedtsyrer, det vil sige alle fedtsyrer med cis,cismethylenafbrudte dobbeltbindinger alle per 100 g af varen. Endvidere kan bestanddele, herunder transfedtsyrer, oplyses. En ændring af ovennævnte bekendtgørelse vil kræve ændring i EUdirektivet. Danmark kan ikke på egen hånd ændre regler for næringsdeklarationer, herunder indføre obligatorisk deklaration af transfedtsyrer, men kan tage problemet op inden for EU s rammer. Kommissionen har bebudet, at direktivet om næringsdeklaration skal ændres. 33

35 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 En ernæringsmæssig anprisning er enhver angivelse på emballage eller i reklamer, som er egnet til at give forbrugerne indtryk af, at et levnedsmiddel har særlige ernæringsmæssige egenskaber. Anprisningen af typen lavt indhold af transfedtsyrer er inden for nuværende lovgivning mulig. Såfremt transfedtsyrer anprises, skal de deklareres separat, bedst under fedtangivelsen, og udløser i så fald en næringsdeklaration, der angives således: Fedt g - heraf - mættede fedtsyrer g - flerumættede fedtsyrer g - monoumættede fedtsyrer g - heraf transfedtsyrer g 3.2 Næringsdeklarationer i USA FDA (Food and Drug Administration) fremsatte den 17. november 1999 et forslag om at inddrage transfedtsyrer i reglerne for deklaration af fødevarer. FDA foreslår: at transfedtsyrer indgår i anførelsen af mættede fedtsyrer per serving. Indholdet af transfedtsyrer ønskes angivet med en asteriks (*) og en fodnote ud for indholdet af mættede fedtsyrer: Mættet fedt _ g* *Inkluderer _g transfedtsyrer. at der sættes grænser for indholdet af transfedtsyrer i de tilfælde, hvor der er sat begrænsninger for indholdet af mættet fedt (for eksempel. Betegnelser som low saturated fat og lean ). at der indføres en ny betegnelse: Trans fat free, der skal kunne gives til fødevarer med mindre end 0,5 g transfedtsyrer per serving. 34

36 Næringsdeklarationer Forslaget har været udsendt til høring. Siden har behandlingen af høringssvarene rejst spørgsmålet, om der er behov for, at FDA definerer fedtindholdet i betegnelserne: Reduced trans fat og Reduced saturated and trans fats. 35

37 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år

38 4: 6: Forhøjet homocystein i blodet som risikofaktor for hjerte-kar-sygdom Konklusion 4.1 Transfedtsyrer og sygdom Ernæringsrådet har på baggrund af de videnskabelige undersøgelser, der er fremkommet siden 1994, vurderet den sundhedsmæssige betydning af indholdet af transfedtsyrer i den danske kost. Den uheldige virkning af højt transfedtsyreindtag på udviklingen af hjertesygdom er blevet yderligere dokumenteret i den mellemliggende tid. Hvad angår transfedtsyreindtagets virkning på småbørnsudvikling er der fortsat en begrundet mistanke om en uheldig indflydelse. Med hensyn til transfedtsyreindtagets virkning på udvikling af kræft, er der samlet set endnu ikke data, der tillader en konklusion om en virkning på udvikling af kræftsygdom. Der er siden Ernæringsrådets rapport i 1994 kommet data, der begrunder en yderligere forskning i sammenhængen mellem allergiske lidelser og transfedtsyreindholdet i kosten. Der er således begrundet mistanke om en sundhedsskadelig effekt af transfedtsyrerne, og der er intet, der tyder på, at ophør med tilsætning af transfedtsyre til fødevarerne vil have sygdomsfremmende konsekvenser, ligesom det er Ernæringsrådets opfattelse, at dette ej heller forringer madens kvalitet. 4.2 Indtag af transfedtsyrer i Danmark Undersøgelser viser, at det gennemsnitlige daglige indtag af transfedtsyrer i Danmark siden 1994 er faldet og i 1996 var under 3 gram, hvoraf kun en mindre del stammede fra industrielt delvist hærdet fedt. Dog kan befolkningsgrupper med kostvalg, der afviger fra det statistiske gennemsnit, med stor sandsynlighed indtage endog betydelige mængder transfedtsyrer meget hyppigt. 37

39 Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år 2001 De indsamlede data vedrørende transfedtsyreindholdet i diverse produkter demonstrerer, at producenterne kan inkorporere betydelige mængder af transfedtsyrer i disse varer, uden at dette fremgår af varedeklarationen. En række produkter, indeholdende udenlandsk fremstillet delvist hærdet fedt, kan indeholde transfedtsyremængder, der langt overstiger de mængder, som findes i fedtstoffer produceret i Danmark. 38

40 5: 6: Forhøjet homocystein i blodet som risikofaktor for hjerte-kar-sygdom Anbefalinger På baggrund af Ernæringsrådets rapport om transfedtsyrer fra 1994 og nærværende opdatering anbefaler Ernæringsrådet: 1. At der med ikrafttræden senest år 2005 ikke tilsættes industrielt fremstillede transfedtsyrer til fødevarer. Dette kan formentlig kun gennemføres på baggrund af en lovgivning. Indtil en sådan kan vedtages, anbefaler Ernæringsrådet: 2. At fødevarer med tilsat delvist hærdet fedt, ledsages af en deklaration, der angiver indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer. Såfremt dette er mindre end 0,5 gram per 100 gram, kan betegnelsen fri for transfedtsyrer anvendes. 3. At indholdet af transfedtsyrer i delvist hærdet fedt, der importeres til eller produceres i Danmark og anvendes i fødevareproduktionen eller importeres indeholdt i færdigvarer inden for en 2-3 års periode reduceres til 5% eller derunder. Dette kan formentlig bedst gennemføres på baggrund af en lovgivning, subsidiært som en aftale mellem Ernæringsrådet og de relevante brancheforeninger, fødevareproducenter og distributører i lighed med den aftale, Ernæringsrådet indgik med Margarine Industri Foreningen i Ernæringsrådet vil anbefale, at der i EU-sammenhæng arbejdes på, at tilsætningen af industrielt fremstillede transfedtsyrer til fødevarer bringes til ophør i løbet af de næste 5 år. Målet med disse anbefalinger er, at det stort set skal være umuligt at sammensætte et måltid i Danmark med mere end 2 gram transfedtsyrer, stammende fra delvist hærdet fedt. 39