Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande"

Transkript

1 Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de seneste årtier, fra 3500 i begyndelsen af 1960-erne til over par i I 2001 var der par alene i Danmark. Skarven æder primært fisk, som den fanger i lavvandede kystområder, fjorde, søer og vandløb. Skarvernes fødevalg, sammenholdt med bestandens størrelse, giver anledning til konflikter med både det kommercielle og det rekreative fiskeri, hvor skarven anses for at være årsag til reducerede fangster. Dette notat er et uddrag fra en større undersøgelse af skarvernes prædationstryk på fiskebestandene i og omkring Ringkøbing Fjord i perioden , hvor ynglebestanden lå på mellem og par (figur 1). Rapporten er lavet af Per Sonnnesen fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, DTU. Figur 1. Udviklingen i antallet af skarvreder i Ringkøbing Fjord i Andelen af reder, hvor æggene var udsat for oliering er angivet (Bregnballe, 2006).

2 Undersøgelserne foregik fra april 2003 til september Ca års laks blev mærket med CW-mærke og udsat i Skjern Å i både 2003 og 2004, hvorefter de indgik i undersøgelsen sammen med CW-mærkede ål og CW-mærkede skrubber, som blev udsat i Ringkøbing Fjord i henholdsvis 2003 og Genfund af CW-mærker i skarvernes gylp indgik sammen med skarvens estimerede månedlige bestandsstørrelse i beregningen af skarvernes prædation på fiskebestandene. Indsamling af skarvgylp foregik i kolonierne på Olsens Pold og Klægbanken (figur 2) Figur 2. Ringkøbing Fjord med Hvide Sande Sluse, Skjern Å, Klægbanken (vandret pil) og Olsen Pold (skrå pil)

3 Genfund af CW-mærker (figur 3) i indsamlede skarvgylp og optælling af skarvbestanden, danner dermed grundlag for estimeringen af antallet af fisk ædt af skarverne (figur 4) antal smolt ædt uge Figur 3. CW mærke med tilhørende kode. Figur 4. Tidspunkt og størrelse af prædationen på laksesmolt i 2003 med tilhørende sikkerhedsintervaller Gylp fra perioden april-august i 2003 og april-september i 2005 blev analyseret for fordelingen af øresten (figur 5), for at kunne sammenligne skarvernes nuværende fødevalg i og omkring Ringkøbing Fjord med tidligere undersøgelser fra området. Figur 5. Øresten fra sild vist ved ca. 10 gange forstørrelse. Resultaterne fra undersøgelserne viste, at:

4 o Skarverne åd omkring stk. laksesmolt i 2003 og stk. laksesmolt i 2004, der, afhængig af metode til beregning af udvandringen, udgør fra % af smoltudbyttet. Intervallet er i overensstemmelse med andre undersøgelser af skarvens prædation på smolt fra Skjern Å (Bak, 2002; Baktoft 2003). Det nuværende estimerede smoltudtræk giver ophav til ca opgangslaks, hvoraf 330 stammer fra den naturlige smoltproduktion (Koed, 2006). Den registrerede smoltdødelighed i fjorden er sandsynligvis kritisk for genskabelsen af en selvreproducerende bestand. Skarvernes fokus synes, bedømt ud fra fordelingen af ædte smolt (CW-mærkede) og tidspunktet for fund af øresten, at stige med intensiteten af smoltudtrækket. o Skarven åd i af omkring udsatte ål relativt jævnt over hele indsamlingsperioden. Selve udsætningen i 2003 fremkaldte ikke prædation, da de fleste ål først blev ædt 4-5 uger efter, at de var blevet sat ud i fjorden. I 2004 åd skarven kun godt 600 af de udsatte ål, hvilket kan skyldes den mærkbare udtynding, eventuelt kombineret med spredning. Da ålene kan have en opvækstperiode på 4-7 år vil dødeligheden naturligvis blive endnu højere. o Skrubbens betydning som fødeemne for skarv er faldet med en faktor 10 i 2005 i forhold til , mens sandkutlingens vigtighed i samme periode steg med en faktor 20. Den numeriske andel som skrubber udgjorde i 2005 var 6-7 gange mindre end i og størrelsen på disse faldt samtidig fra godt 50 gram til 10 gram. Skarvføden er tidligere beskrevet som repræsentativ for de arter og den størrelsesfordeling, der er observeret i en given fiskebestand i naturen (Keller, 1995 ). Sker der ændringer i sammensætningen af fiskearter, så ændres også sammensætningen i skarvføden (Dirksen et al., 1995). Størrelse-afhængig selektion er dog påvist blandt skarver (Collis et al., 2001). Skrubben, der tidligere optrådte i over 70 % af alle analyserede gylp og med en numerisk

5 andel på % af alle fisk ville alene ud fra disse to størrelser kunne antages at være et selektivt fødevalg. Samtidigt udgjorde skrubben mere end 60 % af de konsumerede fisks vægt i 1993 og Det faktiske fødevalg bør derimod afspejle den nuværende situation, og da der er tilbagegang af arter og størrelsesklasser, der tidligere optrådte med større vægt, må skarven anses for værende en medvirkende årsag til tilbagegangen i fiskebestanden. o Effekten af skarvers prædation på fiskebestandenes størrelse er hidtil ringe dokumenteret, men ud fra kombinationen af ørestensanalyser, moniteringsdata og landingsstatistik har skarvens beskatning af specielt skrubber vist sig mærkbar. o Skarverne åd i både 2003 og 2005 en meget stor andel af 1-års skrubberne, hvilket naturligvis har betydningen for de kommende årgange af større skrubber. o Analyse af gylp viste, at fødevalget i indeholdt en langt lavere vægt af fisk end tidligere, samt inkluderede mange rejer. Samlet var % af gylpene enten tomme eller indeholdt udelukkende rejer og kun 47 % af gylpene indeholdt øresten uden rejer, hvorfor skarvbestanden med stor sandsynlighed er fødebegrænset. o Prædationstrykket i bundgarn er i tidligere undersøgelser beskrevet som betydeligt. Nærværende undersøgelse har vist, at skarvens effektivitet kan være total. o Kombinationen af de anvendte metoder har frembragt et klare billed af, hvilken betydning skarverne kan have på fiskebestandenes sammensætning, end

6 tidligere danske undersøgelser af skarvernes fødevalg, der er baseret på sammensætningen af øresten. Kombineret med den sideløbende monitering af fiskebestandene i fjorden sættes skarvernes konsum i perspektiv og der kan erkendes en tendens i retning af en begrænset rekruttering til fiskeriet i forhold til størrelsen af skarvernes konsum. o Der er indikation på, at skarvernes nuværende prædationstryk kan være en forhindring for opnåelse af tidligere tiders bestande af blandt andet skrubbe og laks i Ringkøbing Fjord og Skjern Å. Derudover påfører skarverne i fjorden både det kommercielle og det rekreative fiskeri tab. En øget regulering af skarverne ved fjorden synes derfor nødvendig. Af: Per Sonnesen, Specialestuderende, Danmarks Fiskeriundersøgelser, DTU. REFERENCER Bak, B.D. (2002). Udvandring, adfærd og dødelighed for lakes- (Salmo salar) og ørredsmolt (S. trutta) i et reguleret vandløb. Specialerapport, 70 sider, Aarhus Universitet. Baktoft, H. (2003). Udvandring af ørred- (Salmo trutta) og laksesmolt (Salmo salar) fra Skjern Å Effekter af Skjern Å s restaurering på smoltmigrationen undersøgt ved telemetri. Specialerapport. Århus Universitet. Bregnballe, T. (2006). Samarbejdsprojekt om skarvregulering og fiskebestandene i de vestjyske fjorde. Nyhedsbrev 3. Collis, K., Roby D.D., Craig, D.P. Ryan, B.A. & Richard D. Ledgerwood (2001). Colonial waterbird predation on juvenile salmonids tagged with passive integrated transponders in the Columbia River estuary: Vulnerability of different salmonid species, stocks and rearing types. Am. Fish.Soc. (2001) 130: Dirksen, S. Boudewijn, T.J., Noordhuis, R. & Eric C.L. Marteijn (1995). Cormorants Phalacrocorax carbo sinensis in shallow eutrophic freshwater lakes: Prey choice and fish consumption in the none-breeding period and effects of large-scale fish removal. Ardea 83:

7 Koed, A.(2006). Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smolt dødeligheden ved passage af Ringkøbing Fjord. DFU-rapport (2006). Danmarks Fiskeriundersøgelser. Afd. for Ferskvandsfiskeri. Silkeborg. Koed, A., Baktoft, H. & Bak, B.D. (2006). Causes of mortality of Atlantic (Salmo salar) and sea trout (Salmo trutta) smolts in a restored river and its estuary: River Res. Appl. 22, Jepsen, N. Aarestrup, K., Økland, F. & Rasmussen, G. (1998). Survival of radio-tagged Atlantic salmon (Salmo salar L.) and trout (Salmo trutta L.) smolt passing a reservoir during seaward migration. Hydrobiologia 371/372, > Fiskeri > Erhvervsfiskeri > Fiskeristatistik.

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Skarver og fisk

Skarver og fisk Skarver og fisk SKARVER & FISK Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Thomas Bregnballe (tb@dmu.dk) Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Foto: Florian Möllers Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 oktober 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund

Læs mere

Betydning af skarvens prædation på torsk vurderet ved hjælp af flerartsmodellen (MSVPA)

Betydning af skarvens prædation på torsk vurderet ved hjælp af flerartsmodellen (MSVPA) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Betydning af skarvens prædation på torsk vurderet ved hjælp af flerartsmodellen (MSVPA) Nielsen, Else; Neuenfeldt, S.; Vinther, Morten Publication date: 1999

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Af Anders Koed, Søren Larsen, Michael Holm, Hans-Jørn Aggerholm Christensen, Kim Iversen,

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Nyhedsbrev 1. Baggrunden for samarbejdsprojektet

Nyhedsbrev 1. Baggrunden for samarbejdsprojektet Samarbejdsprojekt om skarvregulering og fiskebestandene i de vestjyske fjorde. Marts 24 Årgang 1, nummer 1 Nyhedsbrev 1 I dette nummer 1 2 4 6 8 1 Baggrunden for samarbejdsprojektet Beskydning af skarver

Læs mere

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,

Læs mere

Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv

Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv DTU Aqua-rapport nr. 283-2014 Af Niels Jepsen, Christian Skov, Stig Pedersen og Thomas Bregnballe Betydningen

Læs mere

Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb

Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb Undersøgelser har dokumenteret problemer ved fisks nedstrøms vandring forbi opstemninger. Villestrup Å modellen belyser konsekvensen når flere opstemninger skal

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Nyhedsbrev Indledning. Af Jane I. Grooss, Dette 4. nyhedsbrev afslutter serien af nyhedsbreve fra samarbejdsprojektet

Nyhedsbrev Indledning. Af Jane I. Grooss, Dette 4. nyhedsbrev afslutter serien af nyhedsbreve fra samarbejdsprojektet Samarbejdsprojekt om skarvregulering og fiskebestandene i de vestjyske fjorde Nyhedsbrev 4 Januar 28 Årgang 4, nummer 4 I dette nummer 1. Indledning Del l Nationalt 2. Ny forvaltningsplan for skarv 3.

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark Forvaltningsplan for skarv i Danmark Skov- og Naturstyrelsen, juni 2009 Ny version september 2010 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2009

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å

Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å DTU Aqua-rapport nr. 316-2016 Af Martin H. Larsen, Blaike O. Hingst, Kim Aarestrup, Gert Holdensgaard, Søren T. Thomassen, Søren Larsen og Anders

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004 af Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 1 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020 Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2016, Miljø-

Læs mere

fisk & hav 2003 nr. 56

fisk & hav 2003 nr. 56 fisk & hav 2003 nr. 56 4 Niels Jepsen & Thomas Bregnballe Skarver og fisk 12 Christian Nielsen, kim Aarestrup & Steffen Madsen Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt 22 Erik Hoffmann Fisk lægger rigtig

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Sandart i Gudenåen I Danmark har undersøgelser vist, at kraftværk-søer kan forårsage en stor reduktion i smoltudtrækket af laks

Læs mere

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085 Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:

Læs mere

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Viborg Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Undersøgelse af opgangen af gydelaks til Gudenåen 2016 Udført af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv

Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv DTU Aqua-rapport nr. 283-2014 Af Niels Jepsen, Christian Skov, Stig Pedersen og Thomas Bregnballe Betydningen

Læs mere

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune Skarvbortskræmning ved Skjern Å Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater. Baggrunden

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Den Store Nationale Konference for Natur- og Miljøområdet Lystfiskerne som samarbejdspartnere og deres bidrag til samskabelse titeltypografi i 14-06-2017 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf. 55 88 61 71 Redaktion

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Skarvprædation på søfisk: Et indblik fra Viborg Søerne

Skarvprædation på søfisk: Et indblik fra Viborg Søerne på søfisk: Et indblik fra Viborg Søerne Skarven er en hyppig gæst på de danske søer men det er uvist, hvordan den påvirker vores fiskebestande. En undersøgelse fra Viborg Søerne viste, at især aborrer

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge Handlingsplan 2012 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 43.000.000 kr kr 2011-budge Overførte midler fra 11 (skøn pr nov.) 5.243.175 Fiskepleje 2012 - til disposition:

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 April 2002 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord

Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord af Henrik Baktoft og Anders Koed, DTU Aqua DTU Aqua Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg ISBN nr.: 978-87-7481-072-8

Læs mere

Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion af yngel.

Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion af yngel. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri MIP J.nr.: 2003-19-0005 02.09.2008 Bilag D Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion

Læs mere

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Økosystemmodel for Ringkøbing Fjord - skarvbestandens påvirkning af fiskebestandene

Økosystemmodel for Ringkøbing Fjord - skarvbestandens påvirkning af fiskebestandene Økosystemmodel for Ringkøbing Fjord - skarvbestandens påvirkning af fiskebestandene Et samarbejde mellem DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøcenter Ringkøbing,

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Kaare Manniche Ebert Biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Fevik, den 23. marts 2017 Forvaltning af havørrederne i Danmark titeltypografi i undertiteltypografien i 28-03-2017 1 Dansk-nordisk ordbog Lystfiskeri

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Smoltens passage forbi Tange 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse. November 2014 J.nr.: 13/08746

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse. November 2014 J.nr.: 13/08746 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse November 2014 J.nr.: 13/08746 Indholdsfortegnelse 1. Projektnummer 38234 - sektion FFI... 4 2. Projektnummer 38148 - sektion Økosystembaseret

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi Handlingsplan for Fiskeplejen 2013 - Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i

Læs mere

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977 Vaccination af fisk af P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN 3 VACCINATION AF FISK af Dr. med. veto P. E. Vestergaard Jørgensen Statens veterinære Serumlaboratorium

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Limfjorden fiskene der forsvandt

Limfjorden fiskene der forsvandt Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Limfjorden fiskene der forsvandt Bundfiskene i Limfjorden er næsten forsvundet. Fladfisk, ål, ålekvabber, ulke og sortkutlinger fiskearter

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Detaljeret aktivitetsbeskrivelse

Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i bilag 6-11. Bestandsophjælpning & Rådgivning

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen

Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen Genopretning af Skjern ådalen har ført til, at området allerede i løbet af få år har fået en stor naturmæssig værdi. Tabel 1. Udgifter ved Skjern Å restaureringsprojektet

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 10. marts Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Lovtidende A Udgivet den 10. marts Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Lovtidende A 2012 Udgivet den 10. marts 2012 9. marts 2012. Nr. 232. Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30-31, 32, stk.

Læs mere

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen Att. Janne Palomino Dalby Vedr. Notat om biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor Fra DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 Biologisk rådgivning vedr.

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002

Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002 Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 179 [Tom side]

Læs mere

Smoltudvandringen fra Fladså 2010

Smoltudvandringen fra Fladså 2010 Smoltudvandringen fra Fladså 2010 Næstved Kommune Natur & Vand Smoltudvandringen fra Fladså 2010 Titel Smoltudvandring fra Fladså 2010 Rekvirent Næstved Kommune, Natur & Vand. Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Læs mere

Infektiøs Lakse Anæmi ILA

Infektiøs Lakse Anæmi ILA Infektiøs Lakse Anæmi ILA Peter Østergård Heilsufrøðiliga Starvsstovan & Landsdjóralæknaembætið Infektiøs Lakse Anæmi En alvorlig sag!! Infektiøs Lakse Anæmi Disposition udbredelse modtagelige fiskearter

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Aktuelt. Hvorfor er mange af ynglefuglene i Tøndermarsken forsvundet?

Aktuelt. Hvorfor er mange af ynglefuglene i Tøndermarsken forsvundet? Aktuelt De ynglende engfugle Strandskade, Vibe, Dobbeltbekkasin, Stor Kobbersneppe, Brushane og Rødben i Tøndermarsken er aftaget voldsomt i antal siden midten af 1980erne, hovedsageligt som følge af øget

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2010

VSF Fangstrapport for 2010 15. december 2010 VSF Fangstrapport for 2010 1 Generelt... 1 2 Havørred... 3 2.1 Vejle Å... 3 2.2 Rohden Å... 6 2.3 Øvrige åer... 7 3 Laks... 7 4 Regnbue... 8 5 Bækørred... 8 6 Gedde... 8 7 Ål... 8 8 Andet...

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere