England, der er svar på internettet. Altså egentlig et kæmpestort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "England, der er svar på internettet. Altså egentlig et kæmpestort"

Transkript

1 Altså egentlig et kæmpestort bibliotek, hvor man kan finde en hulens masse oplysninger og man kan også finde sjove ting og sager derinde. Jeg tror nemlig, det er England, der er svar på internettet Jeg har bare fået at vide, at der ikke kunne ske noget ved, at man kunne ikke ødelægge noget ved at prøve sig frem

2 Indholdsfortegnelse 0. Forord Indledning Begrundelse for emnevalg Problemformulering Introduktion til opgaven Folkeskolen og it Hermeneutik Undersøgelsesdesign: Metodeovervejelser: Tilrettelæggelse af undersøgelsesmetoder Kommentarer til undersøgelsens forløb Analyse og tolkning af data Analysemetoder Begrebsafklaring årgang årgang årgang Konklusion på anvendte metoder Læringsteorier Undersøgelsens resultater i perspektiv Læsning Fuldtekstsøgning Forestillinger om internettet Læringsteoretiske overvejelser over empiri Konklusion Litteratur Bilagsoversigt Bilag 1 - Aftale om empiri med Tallerupskolen Bilag 2 - Tilladelse til deltagelse i empiri... 50

3 Bilag 3 - Søgeopgaver til de forskellige årgange Bilag 4 - Billeder brugt i fokusgruppeinterview Bilag 5 - Spørgeskema Bilag 6 - Observation af elevers søgning i Google Bilag 7 - Udskrift af fokusgruppeinterviews Bilag 8 - Valg af billeder Bilag 9 - Elevernes tegninger Bilag 10 - Oversigt over spørgeskemabesvarelser Bilag 11 - Betegnelser i Google Side 3

4 0. Forord Dette projekt er udarbejdet ved Master-uddannelsen IKT og Læring udbudt under Åben Uddannelse af IT-vest. Det overordnede tema for projektenheden er IKT i læreprocesser brug og betydning. Projektopgave er udarbejdet i perioden 1. februar 30. marts Vi er begge fuldtidsstuderende og har på nuværende tidspunkt udarbejdet flere opgaver sammen. Derfor var rammerne for vores samarbejde før denne opgave allerede faste og velfungerende. Vi har indsamlet empirien i fællesskab og uddelegeret arbejdsopgaver efter en forudgående diskussion. Vi har anvendt MSN, Skype og mail i vores kommunikation. Da vi kun har været to i gruppen, har vi ikke haft faste aftaler, men har mødtes virtuelt efter behov. Klimaet i gruppen har været godt og afslappet, og præget af fælles mål for arbejdet.vi har begge arbejdet engageret og ihærdigt og har været gode til at give løbende respons på hinandens oplæg. Det endelige projekt er derfor et fælles arbejde og ansvar, om end vi af formelle grunde har angivet individuelle ansvarsområder. Empirien er indsamlet på Tallerupskolen i Tommerup kommune, hvor Lisbet er lærer. Det har været givtigt for Gitte at være fysisk til stede under indsamlingen af empirien. De overordnede overvejelser omkring projekt blev aftalt, da vi mødtes fysisk på 3. seminar og under indsamling af data. Vi har fundet det vigtigt at mødes fysisk, da vi betragter behageligt samvær som en vigtig forudsætning for det ret ensomme virtuelle arbejde. Vejleder Jørgen Bang Gruppens ansvarsfordeling Som vi har anført i det foregående, er det endelige produkt vores projektrapport et fælles arbejde og ansvar. Da vi formelt er nødt til at angive individuelle ansvarsområder, er det overordnede ansvar for følgende afsnit lagt i hænderne på følgende: Fælles: Afsnit 1,5 og 10 Lisbet: Afsnit 2, 8 og 9 Gitte: Afsnit 3, 4, 6 og 7 Antal tegn: svarende til 40,3 normalsider inkl. fodnoter, ekskl. forord, titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Side 4

5 1. Indledning 1.1 Begrundelse for emnevalg Som erfarne undervisere i henholdsvis voksenundervisningen og folkeskolen har vi været vidne til elevers mere eller mindre vellykkede arbejde med at søge viden på internettet. Som et eksempel kan nævnes en 6. klasses forsøg på at afgøre, hvorvidt Anne Franks dagbog, som hævdet i visse kredse, er et falsum fabrikeret som zionistisk propaganda. En elev skrev i Googles søgefelt: "er anne franks dagbog falsk?" Da dette ikke umiddelbart gav det ønskede resultat ændrede eleven søgningen til: "www er anne franks dagbog falsk?" Fuldtekstsøgning via søgemaskiner som fx Google kræver forskellige kompetencer, som vi senere vil komme ind på. Det er vores erfaring, at børn ikke er i besiddelse af disse kompetencer, og at deres adfærd på nettet derfor ikke altid er hensigtsmæssig, hvilket bekræftes af forskningen i flere ITMF-projekter (Kryger&Mogensen 2004:29) og hos Bundsgaard (Bundsgaard forthcoming 2005). Vi antager, at forestillingen om, hvordan internettet ser ud, afgør, hvilke strategier man anvender i sin søgning af informationer på nettet. Forestiller man sig internettet som en alvidende bibliotekar, vil man spørge på en bestemt måde, ser man en masse bøger for sig, vil tilgangen være en anden. Vi vil derfor undersøge, hvordan målgruppen forestiller sig internettet. Hvilke metaforer og sammenligninger bruger de, og hvordan hænger det sammen med deres søgestrategier? Det er den indledende del af søgeprocessen, vi vil undersøge, mens vi i et forsøg på at begrænse opgaven, ikke medtager den kildekritiske læsning, som ellers er både relevant og interessant. 1.2 Problemformulering Vi stiller følgende spørgsmål: Er der sammenhæng mellem børn og unges forestillinger om internettet og de søgestrategier, de anvender i fuldtekstsøgning? Hvordan har de tilegnet sig disse strategier, og fungerer de hensigtsmæssigt? Bør der i folkeskolen undervises i fuldtekstsøgning på internettet? 1.3 Introduktion til opgaven I opgaven vil vi kort beskrive lovgrundlaget for anvendelsen af it i folkeskolen. Dernæst vil vi argumentere for valg af undersøgelsesdesign, beskrive gennemførelsen af undersøgelsen og perspektivere resultaterne. På baggrund af resultaterne og vore læringsmæssige overvejelser vil vi tage stilling til behovet for undervisning. Side 5

6 2. Folkeskolen og it At det er den politiske intention, at it skal inddrages i hele skoleforløbet og i alle fag i folkeskolen, kan der ikke herske tvivl om. I de senere år har undervisningsministeriet på foranledning af undervisningsministre af forskellig politisk observans iværksat flere tiltag for at styrke it i folkeskolen: Pædagogisk IT-kørekort, Junior PC-kørekort, ITMF-projekter og ITiF-kurser er eksempler herpå. Anvendelse af it og medier omtales i forbindelse med alle folkeskolens fag. I nogle faghæfter uddybes og eksemplificeres brugen, fx i faghæfterne for billedkunst, matematik og kristendomskundskab 1. I andre faghæfter anvendes den bredere betegnelse "medier", som alt efter hvilken definition, man vælger, kan dække skreven tekst, lydbånd, foto, videofilm osv. Da it netop skal integreres i fagene, findes der intet faghæfte og dermed heller ingen centrale beskrivelser eller anbefalinger vedrørende progression, indhold eller omfang. Kun medier som valgfag er beskrevet særskilt. Ingen af faghæfterne opstiller præcise krav til, hvordan eller hvor meget it skal inddrages, ligesom det ikke formuleres, hvornår og hvorvidt computeren er objekt (det man lærer noget om) eller redskab (til fx at skrive en tekst). Det overvejes heller ikke i faghæfterne, hvorvidt eller i hvilket omfang it forårsager en ændring af fagene, eller om it er eller bør være en (medvirkende) årsag til en ændring af læreparadigmet fra et traditionelt og lærerstyret til et mere elevcentreret. De upræcise formuleringer åbner vide muligheder for fortolkning, hvilket igen kan resultere i meget store forskelle i undervisningen fra skole til skole, fra klasse til klasse og fra lærer til lærer. Tendensen på skoleområdet har ellers i de seneste år været mere central styring frem mod fastsatte, landsdækkende mål og delmål, hvilket udgivelsen af Fælles Mål for fagene er udtryk for. 1 Fælles Mål - Faghæfte 8: 29, 52. Undervisningsministeriet Fælles Mål - Faghæfte 12: 37, 42, 46 Undervisningsministeriet Fælles Mål - Faghæfte 3: 69. Undervisningsministeriet Side 6

7 3. Hermeneutik I det følgende vil vi give en kort gennemgang af de væsentligste aspekter indenfor hermeneutikken, som danner grundlag for vores metodiske tilgang i dette projekt. Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolkningskunst. Historisk set har hermeneutikkens udgangspunkt været fortolkning af tekster, men Wilhelm Dilthey har udvidet begrebet til at omfatte fortolkning af alle menneskelige aktiviteter og produkterne af denne (Pahuus 2003). Inden for humanvidenskaben betegner hermeneutikken den opfattelse: [ ] at kernen i disse videnskaber er fortolkning af noget, der har mening [ ] Humanvidenskaberne [søger] en dyberegående forståelse af menneskelig aktivitet og produkterne af sådanne aktiviteter, og sådanne fænomener har mening, thi de har deres udspring i mennesker, der mener og vil noget (ibid:140). Enhver menneskelig aktivitet har en intentionel karakter, hvilket vil sige at aktiviteten har en rettethed mod en genstand eller et sagsforhold. At mene noget er at mene noget om noget.at handle er at gøre noget over for nogen eller med noget. Kort sagt, i enhver aktivitet har vi at gøre med noget (ibid:141). For at forstå meningsfulde fænomener må disse fortolkes, og der skelnes mellem to former for mening. På den ene side den mening, der er knyttet til en aktuel handlings konkrete mål, en persons situationsopfattelse og på den anden side den mening, der er knyttet til den situation, som en handling eller et udtryk optræder i. For eksempelvis at forstå en persons tale må man skelne mellem forståelsen af hendes tanke og mening, hendes intention og de enkelte ords allerede fastlagte betydning. Denne fortolkning af mening kommer til udtryk gennem den hermeneutiske cirkel: Lige så længe man har beskæftiget sig med fortolkning af tekster, har man været klar over, at forståelse og fortolkning af en tekst rummer en karakteristisk cirkelbevægelse. Man bevæger sig frem og tilbage mellem en forståelse af de enkelte dele (sætninger og afsnit) og en forståelse af teksten i sin helhed (ibid:145). Hans-Georg Gadamer, som er en repræsentant for den moderne hermeneutiske retning den eksistentielle hermeneutik, tilføjer endnu to elementer, forforståelse og kontekst til fortolkning af mening udtrykt gennem den hermeneutiske cirkel. Vi forstår altid noget på grundlag af vores forudsætninger, da de er bestemmende for, hvad vi forstår og ikke forstår. Hans-Georg Gadamer kalder disse forudsætninger for vores forforståelse og Pahuus beskriver Gadamers grundtanke på følgende måde: [ ] at skal man forstå en anden, hans aktivitet eller et produkt af hans aktivitet, da må man forstå den andens handling, som jo er et udtryk for, hvordan han forstår sig selv, sit liv og sin verden, ud fra de måder, hvorpå man selv forstår sig selv, sit liv og sin verden på (ibid:150). Vi vil altid have en bestemt forståelse af, hvad vi selv rummer samt af tilværelsen med dens muligheder og begrænsninger, og det er kun hvis denne vores hele forudforståelse eller forståelses- Side 7

8 horisont, som Gadamer kalder det, har noget til fælles med den andens forståelseshorisont, at vi kan forstå hans handlen (ibid:151). Ved fortolkning af eksempelvis en tekst bevæger vi os ikke kun mellem tekstens delelementer og helhedsmening samt dens kontekst, men vi inddrager også vores forståelseshorisont, som ikke nødvendigvis er bevidst. Der kan være ting, vi tager for givet eller tror på, en form for tavs forståelse. I en fortolkningsproces indgår begge sider af vores forståelseshorisont, det bevidste og ubevidste, og begge kan virke styrende for processen. I fortolkning af en tekst vil der hele tiden være en vekselvirkning mellem de spørgsmål, vi stiller til teksten, og de svar teksten giver på disse i et forsøg på at placere teksten i dens rette sammenhæng (kontekst). Det er konteksten, der giver teksten en bestemt mening, og derved gør en tolkning mulig. Vores analyse og fortolkning af empirien baseres på den hermeneutiske cirkel. Side 8

9 4. Undersøgelsesdesign: I dette afsnit vil vi begrunde vores metodevalg og dataindsamlingsteknikker, beskrive tilrettelæggelsen af vores undersøgelse, kommentere gennemførelsen af undersøgelsen samt kort berøre, hvilke overvejelser vi gjorde os med hensyn til den efterfølgende bearbejdning og analyse af de indsamlede data. 4.1 Metodeovervejelser: Ved valg af metoder er der taget hensyn til, hvor mange deltagere vi er i projektet samt den tid, vi har til rådighed. Overordnet skelner litteraturen mellem kvantitative og kvalitative metoder, som har udgangspunkt i hver sin videnskabsretning, den kvantitative i naturvidenskabelige og den kvalitative i den humanistiske tradition. Ifølge Ib Andersen (Andersen 2003:45) bør det være undersøgelsens formål, dens problemstilling og dens genstandsfelt, der er afgørende for valg af metoder. Kvantitative metoder beskæftiger sig med data, der forholdsvis let kan tælles, måles og vejes, imens kvalitative metoder omfatter data, der ikke umiddelbart kan behandles på denne måde, eksempelvis personers holdninger og oplevelser (Bodelsen:1997). Traditionelt er kvantitativ forsknings analysemetode beregning, mens kvalitativ forsknings er forståelse, men begge metoder omhandler indsamling af data om den virkelighed, vi ønsker at beskrive. Stig Hjarvad giver i sin artikel Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i medieforskningen et bud på en teoretisk ramme, der gør det muligt at betragte begge metoder inden for et fælles videnskabssyn, idet han argumenterer for, at der i kvantitative metoders analyseform udover beregning tillige indgår fortolkning samt at begge metoders erkendelsesteoretiske grundlag er hermeneutikken (Hjarvad:1997). I lyset af undersøgelsens formål, dens genstandsfelt og ønsket om fleksibilitet har vi valgt at anvende kvalitative metoder med fokus på samtale og meningsdannelse til indsamling af empiri. Vi tager udgangspunkt i følgende spørgsmål 1. Hvilke forestillinger har børn og unge om internettet? 2. Hvordan foretager børn og unge fuldtekstsøgninger i søgemaskinen Google? 3. Hvordan har børn og unge tilegnet sig deres færdigheder i søgning? For at højne gyldigheden af undersøgelsens resultat vil vi kombinere flere metoder. Eleverne har gennem deres erfaringer med internettet dannet sig nogle forestillinger. Ved i fællesskab at løse søgeopgaver vil de få mulighed for at formulere og udvikle deres meninger og vi vil som observatører få indsigt i deres forestillinger og strategier. Vi vil desuden foretage fokusgruppeinterviews, som i overvejende grad vil tage udgangspunkt i det første spørgsmål. Interviewerens forforståelse vil have indflydelse på, hvilke spørgsmål hun formulerer i et fokusgruppeinterview. Med den forudgående observationen af elevernes søgning håber vi at nuancere denne forforståelse. 4.2 Tilrettelæggelse af undersøgelsesmetoder Da Lisbet til daglig er lærer på Tallerupskolen, som er en tosporet folkeskole i Tommerup kommune på Fyn, vil vi fortage vores undersøgelse der. Undersøgelsen vil forløbe over to dage. Side 9

10 Vores første overvejelser vedrører udvælgelse af elever både med hensyn til antal, alder og køn. Følgende afsnit vil beskrive og diskutere udvælgelsen af elever samt tilrettelæggelsen af dataindsamlingen ud fra valgte undersøgelsesmetoder. Udvælgelse af elever Da der er tale om en kvalitativ undersøgelse, som gennem deltagerobservationer og fokusinterview vil tage udgangspunkt i deltagernes forestillinger og viden, har vi ingen intentioner om, at vi kan udvælge en repræsentativ population. Det normale sigte i kvalitative undersøgelser er heller ikke repræsentativitet, men beskrivelse og evt. generalisering (Olsen 2002). Vi vil observere seks grupper af elever fra tre forskellige årgange i folkeskolen. Da skolen er opdelt i indskoling (0. 3.årgang), mellemgruppen (4. 6.årgang) og overbygningen (7.-9.(10.) årgang), vil vi udvælge elever indenfor hver gruppe. Vi vælger 3. årgang som de yngste, da vi vil sikre os, at eleverne er nogenlunde sikre i at læse. På skolen er der desuden fastlagt en ugentlig time til undervisning i IT på netop 3.årgang, hvorfor vi kan forvente, at alle elever har et minimum af erfaringer med computeren. 6. årgang vælges som aldersmæssig midtergruppe. Mellemgruppen har i dette skoleår hjemmesiden som indsatsområde. Som ældste årgang havde vi foretrukket elever fra 9.årgang, da de i modsætning til elever fra 10.årgang er en del af grundskolen. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre af praktiske hensyn, såsom erhvervspraktik, terminsprøver o.l. Da en stor del af eleverne på 8.årgang har deltaget i udviklingsarbejder omkring integration af it i undervisningen og derfor må formodes at besidde andre kompetencer end gennemsnittet, og da valget af 7.årgang ville begrænse aldersspredningen betydeligt, vælger vi derfor elever fra 10.årgang, vel vidende at de næppe er repræsentative i samme grad, da mange unge forlader folkeskolen efter 9.klasse for at fortsætte i ungdomsuddannelserne. Klasselæreren, som samtidig er ungdomsvejleder, bliver bedt om at udvælge seks elever med forskelligt fagligt standpunkt og med forskellige fremtidsplaner. Grupperne fra 10. klasse repræsenterer således kommende elever på såvel gymnasium, som andre ungdomsuddannelser. Ved en tilfældig udvælgelse af elever fra klasserne risikerer vi, når antallet er så beskedent som i dette tilfælde, at få en skæv repræsentation, og vi vil derfor overlade det til lærerne at udvælge elever med forskellige styrker og svagheder. Vi vil for hver årgang udvælge tre af hvert køn. For at sikre os, at børnene må deltage i undersøgelsen udarbejder vi et dokument 2, hvor forældrene giver deres tilladelse. Dag 1 Deltagende observation i forbindelse med løsning af gruppeopgaver Vi vælger den kvalitative observationsteknik, der kaldes for deltagende observation (Andersen 2003), da denne metode er velegnet til formålet. Den er kendetegnet ved, at observationssituationen er direkte, hvilket betyder, at observatøren er synlig, og samtidig er den åben, da vi overfor eleverne vil tilkendegive formålet med undersøgelsen. Observationen vil finde sted på skolen i 2 Se bilag 1 Side 10

11 den almindelige undervisningstid, men der er kun tale om delvis vante omgivelser, da observationerne ikke finder sted i elevernes eget klasselokale. Eleverne skal arbejde sammen tre og tre indenfor hver årgang. For at fremme dialogen og samarbejdet ved computeren kønsopdeler vi grupperne, da vi mener, det vil skabe de bedste betingelser for åbenhed og tillid. Vi har til hver årgang udarbejdet tre søgeopgaver med et bestemt svar og af stigende sværhedsgrad 3. I introduktionen vil observatøren præcisere, at hun ikke observerer, hvor hurtigt, men hvordan opgaverne løses. Eleverne opfordres evt. flere gange til at tale højt undervejs, og observatøren hjælper, hvis eleverne går i stå, så de ikke må gå derfra med følelsen af nederlag. Til hver gruppe afsættes ca. 20 min. Observationerne finder sted i et separat lokale, hvor kun gruppen og observatøren er til stede. Til dokumentation og senere analyse benyttes videooptagelse og IT-værktøjet Camtasia Studio, der kan registrere og gemme lyd og hændelser på computerskærmen. Dag 2 Fokusgrupper Bente Halkier beskriver, med udgangspunkt i Morgan, fokusgrupper på følgende måde: Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt (Halkier 2002:11). Emnet er det centrale og processerne i fokusgruppen foregår med udgangspunkt i interviewerens spørgsmål og evt. med andre input som f.eks. billeder. Denne metode er især velegnet til at producere data, der siger noget om betydningsdannelse i grupper (Halkier 2002:11). Da der er tale om en proces, hvori deltagerne taler sig frem til en mening, kan en enkelt person blive dominerende. Vi vil som interviewere være opmærksomme på dette problem. En anden fordel ved denne metoder er, at den er hurtig til indsamling af data på et detaljeret niveau i forhold til interview af eleverne enkeltvis. Vi laver tre fokusgrupper bestående af de udvalgte elever fra hver sin årgang. Eleverne placeres omkring et bord sammen med intervieweren (Lisbet) og en observatør (Gitte). Formålet er at få eleverne til at fortælle om og diskutere deres forestillinger om, hvad internettet er, hvordan Google virker, og hvordan de har lært at søge. Vi har en forventning om, at de i løbet af samtalen vil få sat ord på og måske også udviklet deres sandsynligvis vage forestillinger om internettet. Vi vil strukturere fokusgruppeinterviewet på følgende måde: 1. En samtale med udgangspunkt i det overordnede emne, men hvor intervieweren følger samtalens udvikling og meningsdannelse. 2. Vi vil bede eleverne i grupper opdelt efter køn tegne deres opfattelse af internettet Vi vil vise eleverne 14 forskellige billeder 5, og bede dem udvælge og prioritere billederne alt efter, hvor godt de beskriver gruppens opfattelse af internettet 6. 3 Se bilag 3 4 Se bilag 9 5 Se bilag 4 6 Se bilag 8 Side 11

12 Vi afsætter ca. 30 min. pr. årgang. Vi vil optage lyd med Camtasia Studio og video som hjælp til identifikation af stemmer om nødvendigt. 4.3 Kommentarer til undersøgelsens forløb Det var planen, at der for hver årgang skulle udvælges tre elever af hvert køn. Af forskellige årsager, bl.a. sygdom, fik to grupper kun to medlemmer og to blev blandede pige- og drengegrupper. Den standpunktsmæssige spredning, vi havde bedt lærerne sikre ved udvælgelsen, viste sig også at gælde forskelle i koncentrationsspændvidde og selvstændighed og som afhængig af "dagsformen". Da spørgeteknikken i fokusgruppeinterviewet ikke var standardiseret, er resultaterne meget forskellige. Det skal også ses i lyset af den store forskel på antallet af elever, der aktivt bidrog til samtalen, elevernes motivation (dagsform), koncentration, erfaringer og formuleringsevne. I et fokusgruppeinterview påvirker undersøgerne i høj grad samtalen og meningsdannelsen, og da eleverne tilmed befandt sig på skolen og med en lærer som interviewer, kan ikke udelukkes, at eleverne forsøgte at svare det, de mente intervieweren forventede. Da undersøgelsen var afviklet, gik det op for os, at vi havde brug for supplerende oplysninger. Vi udarbejdede et kort spørgeskema 7 til eleverne med spørgsmål om adgang og færdigheder på computer og internet. Spørgeskemaet blev udskrevet på papir, og eleverne udfyldte det enkeltvis på skolen, mens Lisbet var til stede. Denne form for spørgeskema er udtryk for en kvantitativ metode til indsamling af data. Vi kategoriserer og bearbejder ikke disse data, da de udelukkende anvendes som en udvidelse af forståelsesramme. 7 Se bilag 5 Side 12

13 5. Analyse og tolkning af data Til dataindsamlingen benyttede vi som sagt tre forskellige metoder: Deltagende observation, fokusgruppeinterview og spørgeskema. Til brug for observationerne konstruerede vi tre opgaver til hver aldersgruppe 8. Vi forsøgte at vælge emner, som var relevante for alderen og at tilrettelægge en progression, så grupperne ved fælles hjælp kunne løse første opgave forholdsvis hurtigt, anden opgave ved hjælp af flere søgninger og sidste opgave muligvis kun med hjælp. I de følgende afsnit vil vi redegøre for de anvendte analysemetoder og -begreber samt gennemgå indsamling og analyse af data fra de tre aldersgrupper hver for sig. Hvert afsnit vil indeholde en kortfattet beskrivelse af gruppen, bl.a. baseret på besvarelserne af spørgeskemaet, en gennemgang af de stillede opgaver, samt en gennemgang af de resultater, vi er nået frem til på baggrund af analysen af data 9 underbygget med eksempler og citater. 5.1 Analysemetoder I analysen af data fra observationer af søgninger og fokusgruppeinterview har vi benyttet flere analysemetoder, i lighed med det Steinar Kvale (Kvale 1997:201) kalder "Skabelse af mening ad hoc", dog med vægt på meningsfortolkning (ibid:199), hvilket vil sige, at vi går ud over det, der siges direkte, og ud fra vores perspektiv forsøger at fortolke de bagvedliggende strukturer svarende til principperne i den hermeneutikken. Vi antager, at vi på denne måde kan afdække elevernes forestillinger om internettet, at det er disse forestillinger, der styrer deres søgeadfærd, og at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem denne forestilling og den, eleverne eksplicit giver udtryk for. Altså, at der kan være forskel på, hvad de siger, og hvad de gør. 5.2 Begrebsafklaring Vi anvender følgende forståelse og betegnelser i forbindelse med elevernes søgninger. Google 10 Googles søgerobotter afsøger internettet ved at bevæge sig fra link til link. Undervejs kopieres siderne og gemmes i Googles egen hukommelse. Når man søger på et eller flere søgeord, skannes Googles hukommelse for tekster, der indeholder disse ord, og på linksiden præsenteres de fundne tekster med overskrift (som linker til den oprindelige side på nettet), fragmenter af Googles kopi af teksten, som viser søgeordene i deres umiddelbare sammenhæng, og sidens adresse på nettet. Endvidere linkes til lignende sider og til "cached", som er Googles kopi af siden, hvor søgeordene fremhæves med farvet markering. Her kan søgeordene ses i en større tekstlig sammenhæng, og søgeresultatet vurderes nærmere, før den linkede side åbnes (Alt om Google ). Linkside: Den side, som viser Googles søgeresultater, også kaldet hits, på de anvendte søgeord Overskrift: Den klikbare overskrift over hvert hit, som linker til pågældende side/tekst Tekstfragmenter: De tekststumper under overskriften, som viser søgeordene i den kontekst de optræder i på den linkede side Adresse: Under tekstfragmenterne står adressen (URL) på den tekst, som linkes til 8 Se bilag 3 9 Se bilag 6 og 7 10 Se bilag 11 for eksplicitering. Informationerne stammer fra set d Side 13

14 Linket side: Betegnelsen for den side/tekst man kommer til, når man klikker på overskriften/linket Potentiel tekst: Den side man forestiller sig at søgeresultatet findes i Allerede ved første gennemlæsning af transskriptionerne slog det os, hvor stor en rolle elevernes læsefærdigheder og beherskelse af forskellige læseteknikker havde for deres succes med søgningerne. Vi besluttede os derfor til at tilføje læsefærdighederne, som et af de områder vi ville fokusere på. I analysen anvender vi følgende betegnelser for læsefærdigheder: Teknisk læsning/afkodning: eleven kan læse længere og ukendte ord som følge af indsigt i/erfaring med at sammenarbejde forforståelse, lyd og tegn Indholdslæsning: eleven læser flydende med forståelse Skimmelæsning, som dækker to læsemåder: punktlæsning: øjnene afsøger siden for at finde en enkelt oplysning, fx et årstal eller et navn, og oversigtslæsning: øjnene glider ned over siden og læseren danner sig et indtryk af tekstens indhold (Sundblad, Dominkovic, Allard 1987:36, 48, 61). I løbet af analysen blev det imidlertid klart for os, at disse begreber ikke er tilstrækkelige til at karakterisere de former for læsning, som må tages i anvendelse for at søgningen i Google bliver succesrig og effektiv. Dette vil vi komme nærmere ind på i afsnit 8.1 Læsning årgang Spørgeskema 11 Fem ud af seks elever har besvaret spørgeskemaet. Eleverne på 3.årgang er 9 10 år gamle. De har alle seks adgang til computer med internetforbindelse både hjemme og hos venner og familie. Computeren bruges fortrinsvis til spil, men pigerne bruger den også til at skrive, tegne og chatte. På nær Jan bruger eleverne computeren næsten hver dag, men tidsforbruget på internettet varierer fra flere timer hver dag til næsten aldrig. De angiver, at de har lært det, de kan mht. internet og søgning af familie, venner eller ved at prøve sig frem, og på nær en enkelt betragter de sig selv som nogenlunde eller rigtig gode (midterste og næstbedste kategori) til at søge og bruge internettet. I modsætning til skolens øvrige elever har indskolingseleverne ikke fri adgang til computere og internet i frikvarterer og undervisningstid, men er afhængige af, at computerlokalet bookes af læreren. Til gengæld er der på 3.årgang skemalagt en ugentlig time til undervisning i edb. Søgeopgaverne til 3.årgang handler alle om PC- spillet Sims2. I første opgave skal eleverne finde ud af, om der er planer om at lave et TV- show på baggrund af spillet. Svaret kan findes ved anvendelse af et enkelt søgeord: Sims. Anden opgave går ud på at finde svaret på, hvordan man giver babyen mad i spillet, og den tredje handler om at finde en bestemt type tøj til personerne i spillet. Ingen af grupperne nåede til opgave tre. Drengenes søgning Drengene skriver et enkelt søgeord: sims. 11 Se bilag 5 Side 14

15 Skærmbilledet viser, at det fjerde link på siden har overskriften: PC World The Sims som TVshow, hvilket drengene ikke bemærker. Kent: The Sims 2 Benny: Jamen, jeg tror ikke det er det. Prøv lige at gå lidt ned. Der scrolles ned på siden. Observatøren spørger, om de kan huske, hvad de skal søge efter. Jan repeterer opgaven og fortsætter henvendt til kammeraterne: Jan: Benny: Vi skal lede efter noget med TV TV? Der står PC. Prøv at gå videre til næste side. Der var den ikke. De har nu scrollet op og ned på siden et par gange, men ikke set linket. De går videre til næste side. Benny: Kent: TV! Finans Overskriften siger TV2 Finans, men umiddelbart derunder står The Sims 2 som TV-show De klikker på linket. Benny: Jan: Benny: Kent: Det var jo nok ikke det Det tror jeg heller ikke Det er TV2 Så går vi lige tilbage Inden de klikker væk, dukker artiklens overskrift: The Sims 2 som TV-show op øverst på TV2s hjemmeside. Ingen af drengene bemærker dette. Drengene overser flere oplagte muligheder for at finde svaret, fordi de udelukkende ser på overskrifterne til de mange link og scroller meget hurtigt på siden, på trods af, at observatøren minder dem om, at de har god tid. Nogle af drengenes vanskeligheder kan skyldes, at de ikke er i stand til at oversigts- eller punktlæse. De lader øjnene glide ned over siden, men ser udelukkende overskrifterne. Tekstfragmenter og adresser overses eller ignoreres, ligesom det sker med overskriften på artiklen på TV2s hjemmeside. Derudover viser drengene tegn på manglende forståelse af det, de læser. Når de ind imellem læser højt af tekstfragmenterne på linksiden, læser de ud i en køre uden hensyntagen til indhold eller tegnsætning og lader sig ikke anfægte af, at det læste ingen mening giver. Da drengene med anvendelse af samme fremgangsmåde når til Googles femte linkside, afbryder observatøren og spørger, hvad det var, de skulle finde, og om ikke Google kunne hjælpe dem. Jans bemærkning i denne forbindelse er, ligesom anvendelsen af pronominet "de", udtryk for en besjæling af computeren/internettet: Jan, henvendt til observatør: Nå, ja tvsims. Nu er vi jo inde i sådan noget med spil. Nu tror de nu tror computeren.. eller internettet sikkert at.. Side 15

16 De andre drenge taler sammen om noget andet. Jan: Nu tror den, at øh, vi er inde på computerspil og sådan noget Bemærkningerne afslører endvidere en forestilling om internettet som organiseret i kategorier. Når man skriver sims, kommer man ind i kategorien "sims", hvor man så skal finde "underkategorien" TV. Kun med megen hjælp og direkte anvisninger finder drengene svaret, som til sidst må udpeges af observatøren. I næste opgave søger drengene tydeligvis efter en kategori. Kent foreslår Opgaver i. Jan foreslår i mad og senere, da drengene har konstateret, at det ikke gav svaret, foreslår han, at de tilføjer i baby. Dette er udtryk for drengenes behov for at finde en struktur eller et system. De leder i kategorierne eller emnerne: opgaver i sims, sims, baby og mad. Pigernes søgning Svaret på første opgave finder pigerne hurtigt. De anvender kun søgeordet sims, men har god gavn af Sannes læsefærdigheder. Observatør: Ved I, hvad I skal gøre? Christine: Skal vi ikke søge inde under et eller andet sims? Efter lidt diskussion skriver Christine sims i søgefeltet Sanne: Åh, januar 2005 (læser tekstfragmenterne op under tredje hit på siden et korrekt svar.) De klikker sig ind på siden og finder svaret. Både her og i anden søgeopgave læser pigerne udelukkende tekstfragmenterne. Christine: Ja, men vi skal prøve at skrive noget mere: Simerne giver babyen mad Sanne fniser: Tror du det? Christine fniser også: Jeg tror ikke, vi finder det inde under det der.. I Christines formulering " inde under et eller andet Sims" møder vi igen forestillingen om at internettet er organiseret i kategorier, som man kan "gå ind under" eller søge "i". Ligesom forslaget om at skrive en hel sætning tydeligt viser, at eleverne mangler viden om fuldtekstsøgningens principper. Fokusgruppeinterview På spørgsmålet om hvad internettet er, svarer eleverne, at det er et sted, hvor kan søge efter oplysninger, spil etc. Da de efterfølgende bliver spurgt, hvordan oplysningerne kommer ind på internettet udspiller der sig følgende: Side 16

17 Jan: Det er bare fordi, at man har puttet sådan en stor bog ind, hvor der står alle mulige ting i, og så putter man den ind i computeren Interviewer: Ja, det er sådan, at du forestiller dig det, at det er noget fra bøger? Sanne: Den kan ikke være derinde Christine: Nej, for vi kan lave vores egen hjemmeside, eller det kan alle. Der kan du gå ind og skrive om, hvad du ved om fysik og alt sådan noget. Det viser sig, at næsten alle kender nogle, der har egne hjemmesider, og eleverne konkluderer, at hjemmesider på internettet er skabt af folk. Christine: Jeg tror, det kommer fra en maskine I: Hvad er det for en maskine? Christine: Det ved jeg ikke Christine kobler ikke umiddelbart sine erfaringer med, at hun selv og andre privatpersoner kan lave hjemmesider med andre, måske mere officielt udseende sider på internettet, som hun mener, er lavet på maskine. Dette kan muligvis hænge sammen med betegnelsen "hjemmesider", som kan forstås i betydningen "hjemmelavet" i modsætning til professionelt udført. Trods ihærdige forsøg lykkes det ikke eleverne at komme nærmere en forklaring på, hvad internettet er. De beskriver netkablerne, som de kender hjemmefra og nævner telefonopkobling, bredbånd og antennenet, men forbinder det ikke med overførslen af sider, som de mener, må foregå vha. CD-rom eller disketter, hvis ikke det hele bare ligger på computeren i forvejen. Nedenstående viser en typisk ordveksling: I: I går sad I og søgte på noget med sims, men der havde vi da ikke nogen CD-rom eller noget med sims? Flere: Næh I: Hvordan kunne vi så se det? Benny: Gå ind på sims Christine: Det er nok nogle andre, der har sat det ind. Jan: Google Christine: Altså trykke så alle kan se det jo I: Ja, hvor hentede vi det henne, hvor fandt vi det henne? Christine: Vi søgte under sims Benny: Baby sims Jan: baby sims mad I: Ja baby sims mad, ja men var det så inde i min computer? Ja, siger flere meget bestemt I: Det vil sige her inde i der ligger alt det, der er på internettet? Det ligger her inde i - hele tiden? Benny: Man skal også have det til en stikkontakt. Side 17

18 Da de bliver bedt om at fortælle, hvordan internettet ser ud, beskriver de browserens forside og konstaterer, at de ikke alle har det samme internet! Observatøren spørger, hvordan Google søger, og eleverne svarer, at Google finder det, man leder efter, at den ikke kan finde alle ting og at Siden ikke kan vises betyder, at den ikke fandt oplysningerne. Igen viser forklaringen, hvad de konkret har oplevet, og ikke hvordan søgning i abstrakt forstand foregår. Jan når en pludselig erkendelse: "Jeg tror nemlig, det er England, der er svar på internettet [ ] Fordi de har opfundet meget!" Han kan dog ikke nærmere beskrive sine tanker. Elevernes tegninger 12 Opfattelsen af internettet som identisk med browserens startside fremgår af elevernes tegninger i bilag 9. Pigerne, som ikke har samme browser indgik et kompromis og tegnede flere mulige placeringer af adresselinien. Valg af billeder 13 Pigerne udvalgte fem og drengene seks billeder. Udvalget består af billeder, der beskriver internettet, og andre, der illustrerer, hvad man kan finde på internettet. Drengenes første billede er et billede af hjernen, som en beskrivelse af internettet, da dette er klogt og ved så meget. De øvrige billeder illustrerer konkrete eksempler på, hvad man kan finde på internettet fx spil. Om drengene kobler billedet af hjernen med besjælingen af internettet fremgår ikke. Pigerne vælger bøger og hjernen som de to vigtigste billeder, da mener, at internettet er klogt. Selvom de vælger bøger som det første billede, fremgår det ikke af deres forklaring, at de opfatter internettet som et bibliotek. De øvrige billeder er eksempler på brug af internettet, dog er det sidste billede en forestilling om computervirus årgang Spørgeskema 14 Eleverne er år gamle, og de har stort set alle adgang til computer med internetadgang både hjemme og på skolen. Computer og internet bruges til at lave lektier, til at søge og finde oplysninger og billeder og til spil. Mette bruger kun sjældent computeren og er ikke på internettet i ret lang tid, men de øvrige fem deltagere bruger computeren næsten hver dag og er på nettet flere timer om ugen eller mere. Siden hhv. 3., 5. og 6. klasse har de brugt internettet i forbindelse med skoleopgaver, og de nævner skolen, venner og "mig selv", som dem der har lært dem at søge på og bruge internettet. Alle fem opfatter sig selv som nogenlunde (midterste kategori) til at bruge internettet, til at søge og i forhold til kammeraterne. I sidste spørgsmål mener Sofie dog, at hun er rigtig god, dvs. næstbedste kategori. Mellemgruppens elever har fri adgang til 3 4 computere med internetadgang pr. årgang i såvel undervisning som frikvarterer. Derudover kan computerrum bookes til undervisningsbrug. Mel- 12 Se bilag 9 13 Se bilag 8 14 Se bilag 5 Side 18

19 lemgruppen har hjemmesiden som indsatsområde i indeværende skoleår, hvilket betyder, at alle elever har egen side med adgang til at redigere, oprette undermenuer m.m. Hjemmesiden inddrages på forskellig vis i undervisningen. Af praktiske hensyn er denne årgangs elever delt efter a eller b klasse i stedet for efter køn. Eleverne er meget tilbageholdende og stille, hvilket ifølge deres lærere er kendetegnende for de fleste elever på årgangen. Vi mener dog også, at sammensætningen af drenge og piger kan have påvirket eleverne og forstærket tendensen, især når deres alder og status som (præ-) pubertetsbørn tages i betragtning. Elevernes tilbageholdenhed gør det desværre umuligt at påvise eventuelle forskelle i færdigheder og forestillinger mellem de, der har lært it i hhv. skolen og mere uformelle sammenhænge. Årgangens opgaver drejer sig om PC- spillet Counter Strike. I første opgave skal eleverne finde en pris på spillet. I anden opgave skal eleverne finde svaret på, om Counter Strike bruges i læseundervisningen i Danmark og i tredje opgave gælder det om at finde ud af, hvorvidt det er sandt, at en Counter Strikespiller er gået amok og har dræbt virkelige mennesker. Gruppe 1s søgning Gruppens eller rettere Christoffers foretrukne strategi er at gå ind på sider, han kender i forvejen, såsom Kelkoo.com og dr.dk. Han finder straks svaret på første spørgsmål ved at gå ind på Kelkoo.dk og skrive Counter Strike i søgefeltet. I anden opgave går det knap så let. Gruppen forsøger sig med samme strategi og går ind på Kelkoo igen: De skriver counter strike i søgefeltet på Kelkoo.com og vælger efterfølgende det øverste link. C: Hej, tror I ikke, at det står inde under en side, som at der anmelder? M og S: Joo C: Så prøv lige at lukke det der ned (dirigerer pigerne til at lukke Kelkoo.com) og så gå ind på dr.dk O: Det er måske også lige en side, du kender, måske? C: Ja, ja M: Prøv at gå ind under børn C: Det er det der Barracuda ting der. Der er der et eller andet, der er anmeldelser på. De går ind på Troldspejlet spil og leder efter anmeldelser af Counter Strike under alle årstallene uden at finde anmeldelser, som indeholder noget om læsning eller skoler. Anmeldelserne læses stille. Når de kendte sider ikke rækker til, som de tydeligvis ikke gør her, har Christoffer ikke flere forslag, og gruppen kaster sig endelig ud i at søge i på Counter Strike i Google. Eleverne læser og vurderer hverken tekstfragmenter eller adresser, før de åbner et link. Først når siden er åbnet, tager de stilling til, om den kan bruges. Kriterierne for en anvendelig side fremgår Side 19

20 ikke, måske heller ikke for deltagerne selv, selv om de tilsyneladende er enige om beslutningen om at gå videre. Observatøren beder eleverne om at repetere, hvad opgavens ordlyd er og spørger efterfølgende: Skal I finde ud af, om spillet er voldeligt? M og C: Nej, vi skal finde ud af, om det bliver brugt på skolerne I: Hvad for nogle søgeord kunne I så finde på at skrive mere? Uforståelig mumlen. C: Prøv at skrive et eller andet, som I tror det er M: Hvad hedder spillet? C gentager og staver for hende. M skriver: Skal vi så skrive sådan her på skoler? S: På skole C: Det gør nok ikke så meget. De søger på counter strike på skoler C: Mm, mmm. Den øverste. De klikker sig ind på linket og læser løsningen højt. Der skal ikke megen hjælp til, før eleverne forstår, hvordan de kan komme videre. Observatørens første spørgsmål får dem til at formulere opgaven for sig selv, og det andet spørgsmål gør det klart for dem, at de kan skrive flere søgeord. Tilsammen er dette nok til, at de finder svaret. Gruppe 2s søgning Niels læser opgave 1 højt og fortsætter: Vi skal vel bare søge under counter strike? Sofie: Det kan vi godt prøve til at starte med. N: Hvordan er det nu lige, man staver til counter strike? S: Det står lige der! N skriver, kigger på linksiden, klikker på femte link, Counter Strike Condition Zero: Der må stå der, hvor meget det koster. Siden er engelsksproget. De scroller lidt og Niels konstaterer: Nej, der var ikke noget. S: Ikke hvad der så ud til. N: Der står ikke noget her. Allerede i første sætning demonstrerer Niels med sit forslag opfattelsen af internettet som inddelt i kategorier. Niels og Sofies undersøgelse af link er ret tilfældig. De taler ikke sammen og læser tilsyneladende ikke andet end overskrifterne, før de klikker på et link. Efter lidt scrollen op og ned forkastes linket. Herefter scroller de usystematisk på første og anden linkside, hvor der er Side 20

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

Vejledning til Google Analytics rapporter

Vejledning til Google Analytics rapporter Vejledning til Google Analytics rapporter Internet statistik kan godt være svært at forstå specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med sådanne ting. For at gøre det nemmere for vores kunder at forstå

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Søgning på Internettet

Søgning på Internettet Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Lundtofte skole 2007/08. Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden.

Lundtofte skole 2007/08. Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden. Det vigtigste Hjemmeside i FrontPageExpress Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden. Lav en mappe til din hjemmeside. Find først din mappe på skolens netværk,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Google Søgninger side 1 af13

Google Søgninger side 1 af13 Google Søgninger side 1 af13 Indholdsfortegnelse Internetforkortelser og adresser m.m.... Side 2 Søgning i Google... Side 4 Nyhed erstatning for det sorte bånd... Side 7 Avanceret søgning... Side 10 Flere

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Danhost Webshop. Bliv fundet på Google

Danhost Webshop. Bliv fundet på Google Danhost Webshop Bliv fundet på Google SEO - Søgemaskineoptimering Når du arbejder med SEO, er det med henblik på, at din hjemmeside eller webshop skal dukke op i søgeresultaterne på f.eks. Google når en

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Kort introduktion til Google.

Kort introduktion til Google. Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere