TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE opmærksomme, men vi skal ikke nødvendigvis løse konflikterne for dem.

Transkript

1 TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010 Trivsel og mobning er noget, vi altid har været og stadig er opmærksomme på, men det er godt, at vi nu har fået skrevet en trivselspolitik på Sejs skole. I skoleåret har lærere og pædagoger haft trivsel-mobning som pædagogisk tema, og det er med baggrund i dette arbejde, at trivselspolitikken er udarbejdet. I trivselspolitikken samler vi de handleplaner vi har om mobning og de redskaber, vi har udviklet til at fremme klassers trivsel og forebygge mobning, Forældre kan være sikre på, at vi griber fat i problemer med det samme, men det kræver selvfølgelig, at vi kender til dem, og ofte foregår mobning i det skjulte. Her har forældre en vigtig rolle, idet de jo har den tætte kontakt til barnet, og de ved ofte, hvis der er noget, der trykker. opmærksomme, men vi skal ikke nødvendigvis løse konflikterne for dem. Det kan være hårdt at blive enige om fodboldreglerne eller finde ud af, hvem der nu havde lovet at være sammen, og hvad man kan sende sms er om. Det fører af og til til tårer og tænders gnidsel, men vi skal ikke gå ind og ordne sagerne for børnene/de unge. Vi skal hjælpe og støtte dem i at se nye veje og finde ud af tingene med hinanden. Det er for os vigtigt at skelne mellem konflikter og mobning. Mobning skal der straks sættes ind overfor, og alle vi voksne skal på banen så hurtigt som muligt. Det er noget andet med konflikter. Dem oplever vi dagligt, og sådan er det, når mennesker er sammen. Man kan ikke være enige om alt, og der er konstant konflikter, der skal løses. Grænsen mellem konflikter At møde modstand, og at lære at og mobning er flydende. takle modstand og måske ikke altid få det, som man først havde tænkt sig det, er rigtigt vigtigt. Det hører med til at være menneske. Hvis alle forhindringer fejes væk foran en, så bliver det svært at møde modstand senere i livet og det er der vist ingen, der slipper for. Som de voksne skal vi være der for børnene/de unge, og vi skal være I handleplanen står vores definition på, hvad mobning er. Både lærere, pædagoger og forældre skal gøre deres yderste for, at ingen bliver udsat for mobning og hvis det sker, så skal vi gribe ind, så hurtigt vi kan.

2 HVAD GØR VI PÅ SEJS SKOLE Indgribende indsats når mobning er sket Forebygggende indsats HVAD ER MOBNING? Mobning er en gentagen udsættelse for negative handlinger både verbale, sociale, fysiske, materielle og elektroniske. Mobning kan være både direkte og indirekte og kan udføres af en person eller af en gruppe. Mobning er en gruppes eller en enkeltpersons systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkeltperson på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Typiske måder at mobbe på: Bruge nedsættende øgenavne, holde uden for fællesskabet, sprede rygter og bagtale, true eller tvinge, bruge fysisk vold samt brug af SMS og andre elektroniske udtryksformer. Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/de, der mobber, og den der bliver mobbet, således, at den, der bliver mobbet, har svært ved at forsvare sig. Drenge mobber ofte meget direkte ved at bruge øgenavne og fysisk vold, mens piger har en tendens til at mobbe mere indirekte ved at udelukke andre fra fællesskabet eller sprede rygter. Mobning kan være et tegn på et dårligt psykisk miljø, der i høj grad præger de sociale relationer, normerne og gruppedynamikken. Når disse forhold er usunde, får mobning gode vækstbetingelser.

3 Indgribende indsats Hvad kan man gøre for den enkelte elev Give barnet det løfte, at betror det sig til en voksen om et mobningsproblem, har det krav på at føle sig tryg ved og have tillid til, at den voksne konsekvent følger op på problemet. Lærer og pædagog taler med de involverede børn enkeltvis og efterfølgende evt. samlet. De involverede taler sig frem til en løsning. Se omtale af konfliktløsningshåndtering i det følgende. Hvis der er flere om mobningen, kontakte de andre mobberes forældre. Informer barnet om dette og vær forbevise forståelse, lytte til og give redt på, at det ikke er alle, der barnet fuld støtte. Gribe fat i problemet hurtigt, når modtager henvendelsen positivt. det opdages. Tale pænt om kammerater, Kontakte barnets klasselærer eller pædagog. Skolen vil hjælpe forældre og lærere i børnenes påhør. forældre og barn med at få ændret situationen og komme videre på en konstruktiv måde. Tale med den mobbedes forældre. Tage fat i det konkrete og pakke eventuelle fordomme om andre Kontakte barnets klasselærer eller pædagog. Skolen vil hjælpe børn væk. forældre og barn med at få ændret situationen og komme Tale pænt om kammerater, videre på en konstruktiv måde. forældre og lærere i børnenes påhør. Hvad kan forældre til mobbede gøre Kontakte mobbernes forældre og fortælle om problemet. Hvad kan de andre elever i klassen gøre Vise barnet, at man som forældre bakker op om skolens arbejde med problemerne. Lad aldrig som ingenting, hvis en kammerat bliver mobbet, men gør noget for at standse mobningen. Klassen/klasserne informeres og aftaler, hvordan de kan hjælpe de Hvad kan forældre til involverede børn. mobbere gøre Forældrene til de involverede børn kontaktes. Fortæl det til en voksen. Skolen vil handle øjeblikkeligt, når vi får kendskab til problemet. Undlade at give skyldfølelse, men Tal med de andre i klassen, der få i stedet barnet til at føle ikke er direkte involveret i ansvar. mobningen. Lav konkrete aftaler Der afholdes evt. forældremøde. Fokusere på mobningen ikke på om at støtte hinanden i at få mobningen standset. AKT-lærer og skolepsykolog kan barnet. Det er ikke barnet, der inddrages. er problemet, men selve Sig fra over for mobberne og mobningen. støt den mobbede.

4 Konflikthåndtering Hvad er der sket? Hvad er problemet? På dette indledende trin er det umådelig vigtigt, at man forsøger at beskrive kendsgerninger og begivenheder på en måde, som gør det muligt for den anden eller de to parter at anerkende en definition af problemet. Følelser og værdibaserede domme og udsagn må derfor udskilles fra beskrivelsen af fakta. Eksempel: Da jeg kom ind i klassen, så jeg papiraffald på gulvet og spildt mælk frem for I rydder aldrig op efter jer i spisefrikvarteret Trods fælles genkendelige mønstre, lever enhver konflikt sit eget liv og må håndteres ud fra sine særlige forhold. Man går dog sjældent fejl af at arbejde ud fra fire kernepunkter som i daglig praksis i sin, enkelthed omfattes af svarene på fire spørgsmål: mere holdbare løsninger efterhånden kan findes. Det Hvad vil du/i gerne er derfor godt med synlige have til at ske? rammer og klare aftaler Hvad vil være det allerbed- om, hvornår kontakten ste, der kunne ske i denne genoptages, for at man i situation? Hvilke muligheder fællesskab kan vurdere, om kan opfylde dine/mine/vore aftalerne virker efter behov og tilgodese vore hensigten. værdier og interesser? Alle konfliktens parter bidrager til et bredt udbud af mulige handlinger og løsninger. hun, de er dumme, uretfærdige o.s.v. Hvad kan du/i faktisk gøre? Flere af de forslag, der er kommet frem som svar på det foregående spørgsmål, er måske urealistiske i den Hvilke følelser har foreliggende situation eller konflikten vagt? ikke acceptable for alle Dette spørgsmål bør stilles parter. I denne fase til hver enkelt af de samarbejdes der om at lave involverede personer. Også praktiske, realiserbare her er udtryksformen af aftaler, som kan imødebetydning: Det er nemmere komme behov og interesfor modparten at lytte til ser, der er blevet afdækket. jeg-budskaber af typen Jeg Det kan være små skridt, er oprørt fordi.. end til som kan hjælpe med til at beskyldninger som Han, genoprette tilliden til, at Disse 4 spørgsmål afdækker kernepunkterne i de fleste former for konfliktbearbejdelse. De er grundindholdet og grundopskriften uanset navnet på modellen eller metoden (mægling, mediation, basal konfliktløsning mv.) Fra bogen Grib Konflikten fra Det kriminalpræventive Råd

5 Sproget Sprog som optrapper Bebrejder, kritiserer, angriber, vurderer, generaliserer, fortolker den andens motiver, giver skyld. Du-sprog, afbryder, ligeglad, ledende spørgsmål, abstrakt, fokuserer på fortiden, går efter personen. Sprog som afspænder Holder sig på afsenderens banehalvdel, respekterer den anden som person, giver plads til andre opfattelser og værdier, tager ansvar. Sprog som optrapper, er et anden til forsvar og/eller Jeg-sprog, lytter til ende, sprog som bebrejder, modangreb. interesseret, åbne kritiserer, vurderer, spørgsmål, udtrykker sit generaliserer og fortolker Sprog som afspænder ønske, konkret, fokuserer den andens motiver. konflikter, holder sig først på nutid/fremtid, går efter Karakteristiske træk er og fremmest på afsenderens problemet. anvendelsen af du (du gør, egen banehalvdel. Det Taget fra Grib Konflikten du er underforstået indebærer anvendelsen af fra Det Kriminalpræventive forkert), generaliseringer jeg-sprogede udsagn om Råd. som altid, aldrig, det er egne iagttagelser, følelser, rigtigt, men. Ord, der behov og ønsker. At være vækker skyld, og fokuserer konkret og fokusere på på fejl i fortiden. At gå efter nutid og fremtid. At gå manden i stedet for bolden. efter problemet frem At afbryde eller stille for personen. At stå ledende spørgsmål. Ofte i ved sine forestillinger kombination med og undersøge dem. At nonverbale signaler: kigge lytte til ende, undlade bort, se på uret, tromme i at erobre talerummet bordet, truende mimik. Et og stille åbne sprog, som vækker den spørgsmål.

6 Forebyggende indsats Hvad forstår vi ved trivsel? børn, der har det godt både fysisk og psykisk at man tør være sig selv at man har lyst til at møde op at man har lyst til at lære noget at man har lyst til at være sammen at man er lydhør over for hinanden at man udviser gensidig accept der er sammenhold der er fællesskab der er rummelighed der er anerkendelse Afgørende faktorer for trivlsen - i klassen - i skolen Engagerede og opmærksomme lærere og pædagoger Forældre, der tager medansvar Trivselsfremmende tiltag Klassemøder Trivselsgrupper Venskabsklasser Legepatruljer AKT-team Cooperative Learning Legeaftaler inden frikvarteret I det følgende vil nogle af de trivselsfremmende tiltag blive uddybet

7 Formålet med klassemøder at eleverne lærer hinanden at kende og lærer at tage hensyn, så alle kan trives bedst muligt, og et godt klassefællesskab kan opbygges at eleverne lærer at respektere og acceptere hinanden og hinandens forskelligheder samt indgå kompromiser at eleverne lærer, at det er i orden at tale om problemer og konflikter at eleverne lærer, at de kan få hjælp af de voksne at eleverne lærer at give og modtage hjælp i forhold til klassekammeraterne at skabe forudsætning for, at eleverne på længere sigt aktivt kan tage del i demokratiske processer og indgå i forpligtende fællesskaber at forebygge mobning. På klassemødet trænes eleverne i at kunne leve sig ind i andres følelser og oplevelser. at kunne lytte aktivt til andre og kunne forstå andres udtryk. at kunne udtrykke sig at kunne følge fælles regler at kunne tage initiativ at kunne løse konflikter at kunne kommunikere med indføling og anerkendelse at blive opmærksom på det, som man siger, og måden, man siger det på at kunne behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet at kunne almengøre sine egne og andres oplevelser at kunne mærke, hvordan noget føles, inden man handler at kunne forstå sociale normer og spilleregler og være villig til at følge disse

8 Klassemøder Klassemøde - organisering. stole opstilles i sluttet rundkreds uden borde foran klassemødet er et arbejdsmøde mødet ledes af læreren, der påtager sig lederansvaret for elevgruppen læreren er tolk og vejleder det kan være en fordel, at flere lærere og pædagoger holder klassemøde sammen regler for kommunikation på klassemødet fastlægges klassemødet skal skemalægges læreren overholder en stram tidsramme læreren har inden mødet overvejet, hvordan det kan afsluttes arbejdet følges op Klassemødet - regler for kommunikation lyt aktivt til hinanden afbryd ikke den, der taler tal for dig selv, og giv klar besked undgå undskyldninger tal om nu og her spørg om hvad og hvordan og ikke hvorfor tal direkte til den, det drejer sig om tag udgangspunkt i konkrete hændelser vær ansvarlig for de vedtagne aftaler og regler Klassemødet - eksempler på temaer på åbne møder min sommerferie, efterårsferie osv fortælling fra weekend min fritidsinteresse mit yndlingsdyr en god ven min familie en god dag i skolen en god dag i SFO kammeratskabets venner kammeratskabets fjender hjælpsomhed venlighed at komme i puberteten medbestemmelse i undervisningen

9 Klassemøder Klassemødet - eksempler på problemløsende møder - at have nogen at lege med - at tale om personlige problemer - at være gode kammerater - at tale pænt til hinanden - at sige stop og stoppe, når andre siger det - at følge de aftaler og regler, der glæder i klassen - at skiftes til at bestemme - at være inde eller ude i fællesskabet - at sige ja eller nej til at lege - at kommentere hinandens roller i klassen - at kende hinanden - at blive holdt udenfor/at holde udenfor - at blive drillet/at drille - at bagtale/at blive talt om - at bruge øgenavne, at tale grimt til hinanden - at lave fælles lege for hele klassen.

10 Trivselsgrupper og legegrupper Formål Det helt overordnede formål med etablering af trivselsgrupper og legegrupper i en klasse er at sikre elevernes trivsel. Forældrenes aktive medvirken i grupperne har til hensigt: at opbygge et netværk, hvor forældrene kan bruge hinanden til sparring omkring forhold, der har med deres børn at gøre at aflive eventuelle myter at øge forståelsen for børnenes adfærd og forskellige vilkår/ familieforhold at forebygge mobning blandt børnene og tage eventuelle konflikter i opløbet Derudover er intentionen med trivsels- og legegrupperne at bedre samarbejdet mellem skole/sfo og hjemmet samt mellem skole og SFO. Trivsels- og legegrupper er to forskellige modeller der begge tjener til at øge forældregruppens fokus på en klasses trivsel, samt aktivt medvirke hertil. De to modeller er på mange områder forskellige i form og omfang. Herunder er praktiske beskrivelser af begge. Man kan selvfølgelig vælge at bruge dem i deres rene form, men vi ser i lige så høj grad nedenstående som et oplæg, der kan danne grundlag for, at man selv udformer en model der passer til den enkelte klasse. Trivselsgrupper er en metode til forældreinvolvering og -samarbejde med henblik på at fremme elevernes trivsel. Klassens forældre deles op i fire lige store grupper, hvor der i hver gruppe er en repræsentant fra forældrerådet. Grupperne har til opgave dels at planlægge et socialt arrangement for klassen, dels at få afstemt forventninger til hinanden samt tale om forskellige emner, der er relevante for børnene i den alder, de har: børnefødselsdage, konflikter, brug af mobiler, fester, over-natninger, legeaftaler mm. Trivselsgrupperne involverer samtlige forældre i en klasse, og hver enkelt gruppe bliver enige om antallet af sammenkomster. Det generelt trivselsfremmende sigte gør metoden velegnet som forebyggende indsats mod mobning og mistrivsel. Metoden kan benyttes op igennem hele skoleforløbet, og ændres løbende så det passer til børnenes/de unges interesser. Tanken er at etablere trivselsgrupper så hurtigt som muligt lige efter skolestart i 0. klasse. Hvert år dannes nye grupper, således, at forældrene kommer til at samarbejde med alle. Eksempel på trivselsgrupper i 2.klasse (fra klasserådets beskrivelse af trivselsgrupper) Forældrerådsrepræsentanten indkalder gruppen til et opstartsmøde efterårsferien. Til mødet deltager barnet og en eller to forældre. Børnene inddrages mest muligt i planlægningen af det arrangement gruppen skal holde. Arrangementerne kan være for trivselsgruppens elever, for alle klassens elever og en/to forældre eller for hele familien. Når de enkelte grupper har afholdt et arrangement kun for gruppen, skriver gruppen om det på Forældreintra, så alle kan få inspiration. Grupperne bestemmer selv, men her alligevel lige nogle idéer: tage gruppen med hjem og lege, svømmehal, bowling, juledekorationer, halloweensjov, fastelavnsfest, fællesspisning, caféaften.

11 Legegrupper sammensættes af forældrerådet og har en størrelse på 4-5 børn, gerne på tværs af køn, men aldrig med kun 1 dreng eller pige i en gruppe. Legegrupperne bør sættes i system, så børnene så vidt muligt, efter et år, har været i gruppe med alle i klassen. Der bør være legegruppearrangement mindst en gang hver måned. I praksis svarer legegrupper til at have 4-5 skolekammerater hjemme at lege i stedet for blot 1 eller 2. Legegrupper skal ikke gøres fancy, hverken mht. traktement eller underholdning altså ikke ligne en fødselsdag i miniformat. Legegrupper afsluttes med et lille traktement for de forældre, der henter. Det behøver blot være af en halv times varighed. Legegruppernes succes mht. sammenhold i klassen er proportionalt med, hvor ofte grupperne mødes. Venskabsklasser På Sejs skole er der organiseret venskabsklasser ud fra nedenstående fordeling: 0. årg. sammen med 5. årg. 1. årg. sammen med 6. årg. 2. årg. sammen med 7. årg. 3. årg. sammen med 8. årg. 4. årg. sammen med 9. årg. Formål med ordningen: a) større tryghed for de mindre elever. b) øget ansvar til de større elever. c) forebygning af mobning. d) fremme den generelle trivsel for alle børn. Planlægning: I venskabsteamene aftales, hvad man vil samarbejde om i det kommende skoleår. Der er oprettet en mappe på Personaleintra, hvor personalet lægger beslutninger ud til inspiration for hinanden. Eksempler på aktiviteter: Motionsdagen, juleklippedag, frikvartersaktiviteter, ekskursioner, syng-sammenarrangementer i hallen, emneuger, højtlæsning, publikum til fremlæggelser, lave tekster til de yngstes tegninger, spille spil. AKT-teamet Hvad står AKT for? A - adfærd K - kontakt T - trivsel AKT arbejdet varetages i skoleåret 10/11 af Ane Skov (SFO), Rikke Hvidt, Henrik Østergård og Hans Henrik Andersen. AKT ordningen er et tilbud til elever (og deres forældre) med adfærds-kontakt og trivsels-problemer. Formålet med AKT - lærernes indsats er at sikre, at flere elever trives og kan blive i deres nære miljø.

12 AKT teamet arbejder med hele klasser, grupper af elever og det enkelte barn. AKT teamet arbejder med bla. observation, supervision, reflekterende samtaler med kolleger om udvalgte problemstillinger, elevsamtaler (herunder adfærdsregulerende), samtaler med forældre, akut hjælp i tilspidsede situationer og støtte på klassen. Legepatrulje Et vigtigt trivslesfremmende tiltag er at hjælpe børnene til at få et godt frikvarter. Et godt frikvarter betyder for de fleste børn, et frikvarter hvor man er med i en god leg. I de yngste klasser bruges der tid i klassen på at lave legeaftaler inden frikvarteret. I skoleåret er der på Sejs Skole intentioner om at få gang i en legepatruljeordning, en ordning, hvor en gruppe børn - legepatruljen - står for at sætte fælles lege i gang i frikvarterne. Litteratur Fællesskab mod mobning: Klassemødet grundlag for trivsel Helle Høiby Grundbog mod mobning Helle Rabøll Hansen Anerkendelse i børnehøjde Berit Hertz VIGTIG HJEMMESIDE Her findes velegnede materialer og litteratur, som kan anvendes i arbejdet med trivsel.