Musikfaget som inkluderende rum - et studie af et musikprojekt med elever med fysisk handicap af Sunny Stargaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikfaget som inkluderende rum - et studie af et musikprojekt med elever med fysisk handicap af Sunny Stargaard"

Transkript

1 Musikfaget som inkluderende rum - et studie af et musikprojekt med elever med fysisk handicap af Sunny Stargaard

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Problemformulering...5 Læsevejledning...5 Teori...6 Opgavens musikdidaktiske vinkel...7 Musik som musisk fag...7 Musik som lydfag...8 Opgavens almen didaktiske vinkel...8 Det eksemplariske princip og den dobbelte åbning...9 Inklusion...9 Refleksivitet...10 Opsamling Empiri...10 Undersøgelsesdesign Gennemførelsen af interviewene...11 Soulkeeper- projektet Transskriptionens reliabilitet og validitet (Kvale, et al,. 2008:206) Kritisk vurdering af de indsamlede datas reliabilitet og validitet Analyse...14 Apps er fagligt inkluderende Musik som musisk fag skaber inklusion Det almen didaktiske ståsted er relevant for, hvordan man skaber inklusion i samfundet Musikfaget på den rigtige måde skaber inklusion i samfundet Opsamling på analysen Konklusion...24 Handleperspektiv...29 Opmærksomhedspunkt nr Nedprioriteringen af timetallet i musik en vigtig overvejelse...29 Opmærksomhedspunkt nr De musikdidaktiske og almen didaktiske belæg skal være på plads...30 Arbejdsmetoder og rammer...30 Oplevelse og fordybelse...31 Stillingtagen og handling...31 Opsamling på handleperspektivet Perspektivering...32 Et evaluerende perspektiv på opgaven En teoretisk- perspektiverende vinkel Litteraturliste...36 Bøger, tidsskrifter, artikler og avisartikler Internetsider MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

3 Love og bekendtgørelser Bilag Bilag Spørgeguide Frede V. Nielsen...38 Klafki...38 Inklusion...38 Bilag Transskription af interview med D Arienzo anvendt i opgaven som reference Om lyd og proces (bilag 1, fil D Arienzo1, 0,00 min.)...38 Musikreglerne (bilag 1, fil D Arienzo 2, 0,00 min.)...40 Elevernes kendskab til computere og apps før projektet (bilag 1, fil D Arienzo 2, 9,14 min.)...40 Inklusion (bilag 1, fil D Arienzo 3, 0,00 min.)...41 Bilag Elevplanen MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM 3

4 Indledning Den faglige udfordring for skoler og institutioner er bl.a. inklusion. Inklusion er interessant og relevant fordi læreren, som den professionsuddannede i skolens pædagogiske praksis, er ansvarlig for at eleverne får mulighed for at deltage i undervisningen. Læreren skal altså sætte rammerne for at eleverne bliver inkluderet (Quvang (Christiansen, et al., 2011:46)). Som stu- derende og kommende lærer har særligt et spørgsmål undret mig i forhold til anvendelsen af inklusion i praksis: Med hvilken indsats når man de bedste resultater? Dette spørgsmål ligger til grund for inklusion som centralt begreb i denne opgave. I dette professionsbachelorprojekt beskæftiger jeg mig med musikfaget i forhold til inklusion, hvilket har givet opgaven titlen: Musikfaget som inkluderende rum. Jeg blev særlig inspire- ret til at skrive i linjefaget, musik, da Thomas Blachman, musikproducer og komponist, i et af DR1 s underholdningsprogrammer kaldet X Factor, udtalte: De skærer ned på musikundervisningen alle vegne i folkeskolen. Så er det jo godt, at vi har et klasselokale sammen med to millioner seere mellem 20 og 21 hver fredag her i X Factor (Mehlsen, 2011:24). Hans udtalelse finder jeg relevant for den tese, der ligger til grund for opgaven, nemlig at mu- sikfaget kan inkludere. Udtalelsen indeholder hans udsagn om nedprioritering af musikun- dervisningen i folkeskolen samtidig med, at musikken er noget, som kan samle mennesker i et rum (på to millioner), hvilket vakte min interesse for musikfaget som et inkluderende rum i min egen praksis. I februar 2011 var jeg på ekskursion med mit andet linjefagshold i specialpædagogik. Vi be- søgte Friluftsskolen, som er en specialklasserække på Skolen ved Sundet, beliggende på Ama- ger. På skolen undervises elever med fysisk handicap 1. Vi var inde i en klasse, som kørte et musikprojekt, som kort og godt handlede om, at eleverne skulle producere egne sange og læg- 1 En betegnelse for tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Handicap beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Funktionsnedsættelse hvad enten den er fysisk, psykisk eller intellektuel er det givne, det objektivt konstaterbare, mens handicap er det relative det situationsafhængige (Det centrale handicapråd, 2001:5). Når jeg i opgaven anvender elever med fysisk handicap, taler jeg om deres fysiske funkti- onsnedsættelse. 4 MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

5 ge dem ud på internettet. Deres musik- og klasselærer, Andreas D Arienzo 2, luftede på ekskur- sionen, inklusionsperspektivet i projektet, hvilket vakte min nysgerrighed for at tage kontakt til ham og høre, om jeg måtte anvende hans fortælling og overvejelser om musikprojektet i denne opgave. D Arienzos projekt, med elevernes egen musik lagt ud på nettet, og Blachmans udtalelse, om musikken som samlingspunkt, fandt jeg interessante i forhold til at lave et pro- fessionsbachelorprojekt i musikfaget, som kan bruges i et inkluderende perspektiv. På den baggrund er målet med opgaven at belyse musikfaget som inkluderende rum for elever med fysisk handicap, og mit håb er at arbejdet med dette projekt udformer et handleperspektiv, hvor strategier, ideer og didaktiske overvejelser kan bruges i forhold til praksisudvikling i folkeskolen såvel som på en specialskole. Min opfattelse af musikfaget og det pågældende musikprojekt er særligt inspireret af Frede V. Nielsens to musikdidaktiske positioner, musik som lydfag og musik som musisk fag. Det- te vil jeg inddrage i min analyse. Ovenstående tanker er indsnævret til et enkelt spørgsmål i følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan man som musiklærer bruge musikfaget til inklusion af elever med fysisk handi- cap? Læsevejledning Udgangspunktet for min opgave er et interview med en lærer, som har startet et musikprojekt med sin femte klasse, hvor fysisk handicappede elever producerer musik ved hjælp af Ipads 3 og Iphones 4 og lægger det ud på internettet. Det er i min interesse at vise, hvordan linjefaget, musik, og de valgte pædagogiske optikker er i dialog, sådan at denne professionsbachelorop- gave ikke bliver en opdeling mellem linjefaget og de pædagogiske optikker, men to sider af samme sag. Det skal her til siges, at jeg i teoriafsnittet har prioriteret at skelne mellem en mu- 2 Læreren har givet tilladelse til at måtte bruge hans rigtige navn i opgaven. 3 En computer med touch screen som fylder et A5- papir fra firmaet Apple. Der er intet tastatur. 4 En mobiltelefon med touch screen fra firmaet Apple. MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM 5

6 sikdidaktisk vinkel 5 og en almen didaktisk vinkel 6 for at påvise, hvilken teori, der hører til hvad. I analyseafsnitet vil dialogen mellem de to vinkler fremgå. Opgaven er opbygget i følgende fem afsnit: 1. Teori, hvor de centrale begreber og optikker musik som musisk fag (Nielsen, 2010), musik som lydfag (Nielsen, 2010), inklusion (Alenkær, 2010), den dobbelte åbning og det eksemplariske princip (Klafki, 2001), refleksivitet (Rasmussen, 1996) defineres og forklares. 2. Empiri, hvor min valgte interviewform beskrives, hvorefter det konkrete interview præ- senteres. Dette afsnit afsluttes med vurdering af validitet og reliabilitet af de indsamlede data. 3. Analyse, hvor de indsamlede data analyseres med de centrale begreber og optikker fra teo- riafsnittet. 4. Konklusion og handleperspektiv, hvor problemformuleringen besvares på baggrund af ana- lysen, og hvor der uddrages et konkret handleperspektiv i forhold til egen praksis vedrø- rende musikfaget som inkluderende rum. 5. Perspektiveringsafsnit, hvor det overvejes, om en analyse byggende på et empiriafsnit med interview af de pågældende elever, og ikke kun deres lærer, ville give et skarpere resultat i analysen. Endvidere overvejes analysen byggende på andre teoretiske vinkler. Teori I dette afsnit vil jeg gennemgå de centrale optikker, som senere vil udgøre det system, jeg vil analysere min empiri med. Mit empiriske materiale vil blive analyseret ud fra følgende to vinkler: 1. Opgavens musikdidaktiske vinkel, indeholdende Frede V. Nielsens følgende to didakti- ske positioner: Musik som musisk fag og musik som lydfag (Nielsen, 2010). 2. Opgavens almen didaktiske 7 vinkel, indeholdende følgende teori: Inklusion (Alenkær, 2010), den dobbelte åbning og det eksemplariske princip (Klafki, 2001) og refleksivi- tet (Rasmussen, 1996). 5 Se teoriafsnit 6 Se teoriafsnit 7 Karsten Schnack, uddannelses forsker og professor ved DPU, omtaler dannelsens indhold som didaktikkens emne (Schnack, 2004). 6 MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

7 Frede V. Nielsen, musikprofessor ved bl.a. DPU, taler om seks didaktiske positioner i musik- undervisningen (Nielsen, 2010:164), hvoraf positionerne, musik som musisk fag og musik som lydfag, udgør den musikdidaktiske vinkel i min opgave. Musik som musisk fag og musik som lydfag er interessante og relevante for forståelsen af mit empiriske materiale, da det er lydende og den musiske del, som har trukket de pågældende elevers læreproces i forbindelse med musikprojektet. I forhold til min problemformulering er de to didaktiske positioner rele- vante, da disse kan forklare, hvordan læreren har indtænkt inklusion af elever med fysisk handicap i det pågældende projekt. Klafkis teori om det eksemplariske princip og den dobbelte åbning er ligeledes interessant at analysere opgavens empiri med. Denne teori kan med hjælp fra opgavens musikdidaktiske vinkel belyse og forklare projektets almen didaktiske vision. Begrebet inklusion er relevant for forståelsen af problemformuleringen og opgaven som hel- hed, da det er selve inklusionen, som musikfaget skal belyse i denne opgave. I øvrigt har teori- afsnittet for øje at præcisere opgavens brug af begrebet inklusion, sådan at dette begreb bliver brugt konsekvent og præcist i min analyse. I forbindelse med begrebet inklusion, ser jeg be- grebet refleksivitet som vitalt for forståelsen af, hvordan musiklæreren i opgavens empiri tænker refleksivitet som en medspiller til inklusion af elever med fysisk handicap. Opgavens musikdidaktiske vinkel Som tidligere skrevet indeholder opgavens musikdidaktiske vinkel positionerne musik som musisk fag og musik som lydfag. I det følgende vil jeg kort gengive positionernes hovedpoin- ter. Musik som musisk fag I den musiske idéverden vægtes det kreative, det sansende, det skabende og fantasien og det- te foregår i samspil med det impressive og det ekspressive (Nielsen, 2010:183). Den musiske bevægelse kom til udtryk i det 20. århundreder og bygger på det formale dannelsesideal, hvor formålet var, ved hjælp af emner, fag og aktiviteter at fremme elevens egenskaber og udvik- lingsmuligheder. Fag var derfor ikke målet i sig selv, men et middel til at fremme egenskaber hos eleven (Nielsen, 2010:180), og på den måde blev skolen mere børnevenlig og human. Den er et udtryk for den reformpædagogiske strømning som startede i 1920, som stod i opposition til den sorte skole, hvor terperi og udenadslæren var i centrum (Nielsen, 2010:180). MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM 7

8 Den didaktiske konsekvens for det musiske fagområde udspiller sig bl.a. ved, at eleverne bli- ver producerende frem for reproducerende (Nielsen, 2010:185), og at musik som musisk fag har fået en klar tilbøjelighed til eller i hvert fald et udtalt ønske om større vægtlægning på musiske aktiviteter overhovedet i forhold til mere intellektuelt betonede fag (Nielsen, 2010:185). Musik som lydfag Jeg har valgt at fokusere på den del af musik som lydfag, som tilhører den elektroniskbaserede lydproduktion, da det er den del af positionen, der har relevans for min kommende analyse. Det kendetegnende ved denne positionen er, at musikundervisningens materiale er potentielt alt, hvad man kan høre (Fuchs (Nielsen, 2010:250)). I denne optik er udvidelsen af lydstruktu- rer og lydrepertoire i fokus, og her betones beskæftigelsen med musik og lyd (Nielsen, 2010:252). I forhold til selve produktionen er denne i centrum, men samtidig er processen vigtigere end produktet. Elektronisk baseret lydproduktioner og lydredaktioner er en stor del af musik som lydfag (Nielsen, 2010:252) og computeren er i den forbindelse blevet et teknisk virkemiddel, som spiller en stor rolle i vores liv, og computerens muligheder er medbestem- mende for den lydlige forestillingsverden og omverden (Nielsen, 2010:252). Opgavens almen didaktiske vinkel Opgavens almen didaktiske vinkel gør brug af Klafkis tanker om det eksemplariske princip og den dobbelte åbning samt begreberne inklusion og refleksivitet. Som gjort ved ovenstående afsnit følger en kort gengivelse af de dertilhørende begreber i opgavens almen didaktiske vin- kel. Jeg vil i den forbindelse påpege, at jeg i det følgende afsnit gengiver hovedtrækkene for det eksemplariske princip og den dobbelte åbning. Jeg har derfor ikke valgt at bruge teorien kategorial dannelse som nøglebegreb i opgaven, da det konkret er det eksemplariske, jeg har interesse i at belyse musikprojektets pointer med. Sagt med andre ord: Jeg er bekendt med, at den kategoriale dannelse bygger på det eksemplariske princip. Men det er det eksemplariske princip, jeg ønsker at gøre brug af. 8 MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

9 Det eksemplariske princip og den dobbelte åbning Den tyske professor i pædagogik, Wolfgang Klafki, lancerer teorien kategorial dannelse, som opnås ved at eleven tilegner sig kategorier hvorigennem, eleven kan forstå den kultur og det samfund eleven lever i (Klafki, 2001:17). I den sammenhæng taler Klafki om den dobbelte åbning, som er defineret ved, at eleven åbner sig for verden, og verden åbner sig for eleven. Det eksemplariske ligger i det forbilledlige og er derfor et kriterium for undervisningsindhol- det (Klafki, 2001:17). Det eksemplariske princip rummer to begreber: 1. Det elementære, hvor fagets grundelementer synliggøres. I musikfaget kunne det være takt, toner, lyde og form. Det er fagets grundviden, som åbner op for et fagligt indhold, altså begreber og emner, som er almengyldige for et fag (Klafki, 2001:18). 2. Det fundamentale, rummende elevens fundamentale livserfaring med et fag. Dvs. ele- vens subjektside (Klafki, 2001:18). Det eksemplariske princip forstås ved det elementære, som den objektive virkelighed, og det fundamentale, som elevens subjektive virkelighed, der mødes, og skaber den dobbelte åbning. Det eksemplariske ligger derfor i, at læreren skal give elementære eksempler fra et fag, eleven kan forstå virkeligheden med, og i følge denne teori kan dette møde kun komme i stand, hvis det lykkedes læreren at iscenesætte en undervisning med et elementært indhold, som knytter sig til elevens fundamentale erfaring. Inklusion Inklusion betyder, at man oplever sig selv som en værdifuld og naturlig deltager af et fælles- skab (Alenkær, 2010:21). I forhold til forståelsen af problemformuleringen og resten af opga- ven er det vigtigt at understrege, hvordan begrebet inklusion skal forstås, da det er et begreb som rummer mange aspekter. I det følgende vil jeg redegøre for de to måder, som jeg bruger begrebet inklusion på: 1. Faglig inklusion, hvor eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig bidragyder til de opgaver, der stilles i undervisningen (Alenkær, 2010:21). 2. Inklusion i samfundet, forstået som ( ) en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM 9

10 processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer ( )(Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (Quvang (Christiansen, et al., 2011:48)). Set i lyset af den kommende analyse, er det relevant at have de to forståelser i baghovedet, da disse kan forklare, hvordan musiklæreren har anvendt inklusion i musikprojektet. Refleksivitet Da musikprojektet handler om elevernes egen musik, som skal lægges ud på internettet, fin- der jeg begrebet refleksivitet relevant. I forhold til begrebet refleksivitet står jeg på skuldrene af Jens Rasmussen, professor ved DPU. Begrebet, refleksivitet, skal forstås som et korrektions- redskab, hvor spejlingerne bliver en selvkonfrontation, som kun kan muliggøres gennem kommunikativt samspil med andre (Rasmussen, 1996:27). Dvs. at vi som mennesker har et behov for at spejle os i hinanden, for at forstå os selv og vores omverden, og jo mere samfun- det udvikler sig, des mere behøver dets medlemmer at udvikle evnen til at reflektere over de sociale betingelser for deres eksistens (Rasmussen 1996:28). Opsamling Jeg anvender ovenstående teori som en ramme for min forståelse af praksis, og via analysen vil jeg finde ud af, om teorien kan være handlingsanvisende for musikfagets undervisning med inklusion for øje. Konkret vil opgavens musikdidaktiske vinkel, i analysen, blive brugt til at påvise det musikfaglige indhold, som musikprojektet rummer. Endvidere vil jeg ved brug af opgavens almen didaktiske vinkel, forklare musikprojektets inklusionsaspekter i undervis- ningen og samfundet. Undervejs vil jeg naturligvis påvise, hvordan de to vinkler er i dialog med hinanden i analysen. Empiri Jeg vil i det følgende redegøre for den videnskabende (Boding, et al., 2010:25) metode i opga- ven, herunder opgavens undersøgelsesdesign samt give en kritisk vurdering af de indsamlede datas validitet og reliabilitet. Endvidere har jeg eksemplificeret musikprojektets mål og ind- hold med et uddrag fra klassens elevplan (bilag 4). 10 MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

11 Undersøgelsesdesign Min empiri bygger på to kvalitative interviews med musiklæreren bag musikprojektet, Andre- as D Arienzo, samt den pågældendes klasses elevplan i musik. Helt præcist tager min interviewform afsæt i den semistrukturerede interviewform (Kvale, et al., 2010:353) med spørgeguide (se bilag 2), hvor planlagte spørgsmål sætter rammen for in- terviewet. Samtidigt er interviewet så fleksibelt, at intervieweren kan stille spørgsmål, som ikke er planlagte, men kan vise sig at få relevans for interviewet. Fordelene, ved dette meto- devalg, er at få et dybdeperspektiv i projektet fra musiklærerens vinkel, fordi jeg har interesse i at vide, hvordan læreren har tænkt musikfaget som inkluderende rum ind i sin undervisning. Musiklærerens erfaringer, oplevelser og forståelser er derfor centrale for min analyse. Tilsva- rende er ulempen, at jeg kun har musiklærerens udsagn med. Endvidere er oplysningerne, jeg fik fra læreren, ikke generaliserbare i forhold til, hvordan man kan bruge musikfaget som in- kluderende rum. Ulempen er også, at jeg kun har lærerens vinkel på projektet. Jeg er bekendt med, at elevernes vinkel på projektet også har stor relevans, og at jeg kunne foretage inter- views med nogle af projektets elever. Dette blev fravalgt, fordi jeg ikke kunne få skolens og forældrenes samtykke til de pågældende interviews. Jeg har transskriberet fire eksempler fra interviewene (se bilag 3). I mit analyseafsnit refere- rer jeg til nogle af disse. Senere, i dette empiriafsnit, kommer jeg ind på relevante overvejelser om transskriptionens validitet og reliabilitet. Gennemførelsen af interviewene Gennemførelsen af interviewene fandt sted på D Arienzos arbejde, Friluftsskolen. D Arienzo var samarbejdsvillig, velmotiveret og velformueret hvilket gjorde det nemt for mig som inter- viewer (Kvale, et al., 2008). Desuden er D Arienzo musiker og vant til at stå frem, så han vir- kede ikke generet over, at han skulle optages med en digital diktafon. Vi lavede en aftale om at mødes to gange af to timers varighed. Målet med det første interview var at finde ud af, hvad D Arienzo havde tænkt sig med Soulkeeper- projektet, som musikprojektet med de fysisk handicappede elever kom til at hedde, og hvordan det startede. Dette skulle gøres for at finde ud af, hvilke optikker jeg skulle bruge til det forklarende erkendelsesmål 8 (Boding, et al,. 8 Vise årsagsvirkning eller sammenhæng i opgaven MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM 11

12 2010:45) i min opgave. Med dette i bagagen kunne jeg i mit andet interview stille spørgsmål, som lagde op til opgavens musikdidaktiske - og almen didaktiske vinkel. Begge interviews startede med en briefing (Kvale, et al., 2008:149), hvor jeg fortalte hvad in- terviewenes foki var, og hvad jeg ønskede at vide (Kvale, et al., 2008:149). I den forbindelse havde D Arienzo ikke interesse i at være anonym, og han gav i den forbindelse udtryk for sin tilfredsstillelse ved at kunne få akademiske briller på Soulkeeper- projektet. Soulkeeper- projektet Det følgende vil være en kort gengivelse af projektets mål og indhold. Der kan hentes en mere detaljeret beskrivelse ved at lytte til interviewet (se bilag 1). Soulkeeper- projektet opstod på Friluftsskolen i faget praktisk træning 9. Projektets mål var at lave et band med elever med fysiskhandicap. De skulle producere musik, tekster, melodier og musikvideoer, for senere at lægge disse ud på internetsider, som Youtube, Facebook og My Space. Ud af projektets første mål udsprang et nyt, nemlig at tilmelde Soulkeeper Kids 10 melodi- grandprix for børn på DR 1. De har været til auditions to gange, men de kom aldrig med i selve showet. Nedenstående er målene for musik og IT i projektet taget ud fra FU 1s (klassens navn) elev- plan: Musik At kunne beherske et instrument At få et basal musikteoretisk forståelse tonearter/ tempi At beherske div. instrument apps til Ipad, Ipod og Iphone. Synth, el-trommer, trommemaskiner, ukulele, sampler. At få musikteknologisk indsigt og beherske og forstå maskiner/ sprog At beherske div. musikprogrammer Garageband, Abelton Live 8.0 At kunne holde en rytme At kunne synge rent og tostemmigt 9 Praktisk træning er et fag, som klæder eleverne på til dagligdagsting i samfundet. 10 Bandets navn 12 MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

13 IT At beherske forskellige lyd og billede formater At kunne uploade og redigere lyd billeder i div. profiler My Space / Facebook/ Twitter/ Hotmail/ Youtube Flickr, Itunes mm. At få en forståelse At beherske computerprogrammer Garageband, Abelton Live, Imovie og moviemaker til Windows At få kendskab til Mac computere At kunne beherske div. Sociale medier, Facebook, Netlog, Twitter, Myspace, bandcamp og forstå kommunikationsmåder og div. principper for netværksopbygning At lave en hjemmeside At opbygge en bandprofil/ image [sic] Transskriptionens reliabilitet og validitet (Kvale, et al,. 2008:206) Jeg har gjort mig nogle overvejelser omkring, hvordan jeg har transskriberet interviewene med D Arienzo. I forhold til at få oversat mit interview fra tale- til skriftsprog har jeg, for at undgå hybrider, dvs. kunstige konstruktioner, der hverken er dækkende for den mundtlige samtale eller de skrevne teksteres formelle stil (Kvale, et al,. 2008:206), med vilje undgået at transskribere interviewet ordret. Interviewet skal fortælle D Arienzos beretning om projektet, og derfor kan jeg i forhold til transskriptionens reliabilitet fortælle, jeg er bekendt med, at transskription vil være en fortolkningsproces, hvor forskellene mellem talt sprog og skrevne tekster giver anledning til en række praktiske og principielle problemer (Kvale, et al,. 2008:199). Med hensyn til transskriptionens validitet, finder jeg ikke den ordrette gengivelse af inter- viewet relevant, da jeg ikke vil lave en sproglig analyse eller psykologisk fortolkning af mine eksempler. Jeg vil tværtimod belyse de faglige nuancer i D Arienzos beretning om Soulkeeper- projektet i et inklusionsperspektiv, og derfor finder jeg transformationen, med en litterær stil for øje, mere relevant i den pågældende kontekst. MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM 13

14 Kritisk vurdering af de indsamlede datas reliabilitet og validitet Afsenderen er i begge tilfælde Andreas D Arienzo, og man kan selvfølge diskutere reliabilite- ten i forhold til, hvor vidt han fortæller den bedste side af sit projekt. Vi ser kun Soulkeeper- projektet fra hans vinkel og ikke elevernes. Til gengæld har D Arienzo en masse viden om, hvordan man bruger lyd og computerbaserede lydproduktioner. Han har fokus på, at instru- menterne skal være tilgængelige 11 for de fysisk handicappede elever. I forhold til interesse kan man diskutere, hvorvidt D Arienzo har en kommerciel interesse i Soulkeeper- projektet, men det ændrer ikke ved kildens brugbarhed i forhold til hvordan, mu- sikfaget kan inkludere elever med fysisk handicap. Men som nævnt ved reliabiliteten, vil man ligeledes bedre kunne teste validiteten af D Arienzos fortælling, hvis man spurgte eleverne, som var med i projektet. Det ville også sige mere om validiteten, hvis jeg kendte andre speci- alklasseenheder, som kørte et lignende projekt, jeg kunne interviewe. Kilden er en originalkilde (Boding, et al., 2010:59), som har en stor viden inden for apps 12 og musikprogrammer. Han nævner ikke henvisninger til eksempelvis inklusionsteori og musik- didaktiske positioner, hvilket fortæller mig, at han ikke understøtter projektet med akademi- ske belæg. Dem vil jeg til gengæld forsøge at kvalificere i det kommende analyseafsnit. Analyse Udgangspunktet for denne opgave er at belyse, hvordan man som musiklærer kan bruge mu- sikfaget til inklusion af elever med fysisk handicap. Jeg vil i dette afsnit argumentere for, at musikfaget kan inkludere elever med fysisk handicap. Mit belæg for denne påstand bygger dels på de interviews, jeg har haft med D Arienzo, og dels opgavens musikdidaktiske - og al- men didaktiske vinkel fra teoriafsnittet. Kort sagt vil jeg med opgavens teoriafsnit forklare musikfagets inklusionsperspektiv i Soulkeeper- projektet. Begrebet, inklusion, er derfor mit teoretiske fokus, som binder analysen sammen, og jeg forsøger at belyse dette begreb ved hjælp af opgavens resterende teori fra opgavens to didaktiske vinkler. Endvidere vil jeg bely- 11 I analyseafsnitet, Apps er inkluderende, begrunder jeg denne tilgængelighed 12 En forkortelse for applikationer. I denne sammenhæng er apps software, man kan installere på mobiltelefoner og Ipads. De apps, som der er tale om i denne opgave, er musik- apps. 14 MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

15 se, hvordan opgavens musikdidaktiske - og almen didaktiske vinkel er i dialog med hinanden, og som skrevet i læsevejledningen, to sider af samme sag. Overskrifterne i analyseafsnittet er påstande jeg forsøger at begrunde tesen, at musikfaget kan inkludere (elever med fysisk handicap). Apps er fagligt inkluderende Apps er inkluderende på den måde, at de er tilgængelige for vores elever (bilag 3), fortæller D Arienzo. I det ligger, at elever med fysisk handicap ikke kan håndtere instrumenter som fx guitar, bas eller trommer på samme måde, som en elev uden, da det ikke er muligt for dem qua deres fysiske tilstand. Hvad gør man så, hvis man vil gennemføre en musikundervisning som musiklærer i den situation? Man bruger Ipads eller Iphones med apps, som kan sige de samme lyde og derved gøre eleverne deltagende i undervisningen. Når eleverne kan deltage i undervisningen, taler det for inklusion. Susan Tetler, professor i inkluderende specialpæda- gogik, taler i den forbindelse om begrebet deltagelse 13 som et kvalitativt begreb for relationen mellem det enkelte individ og dets omgivelser (Tetler, 2009:58), og i den forbindelse inklusi- onsbegrebet i forhold til de betingelser og muligheder den konkrete skolehverdag giver den enkelte elev for at deltage (Tetler, 2009:59). På hvilken måde er musikapps så inkluderende? De er fagligt inkluderende, fordi eleven med fysisk handicap oplever sig som en værdifuld og naturlig bidragyder til den opgave (Alenkær, 2010:21), der stilles i projektet nemlig at spille et instrument. De kan alle sammen være med på den måde, at de kan trykke på displayet med fingeren på Ipaden. Det, at trykke på en knap, kan deres fysiske tilstand rumme, i modsætning til at have en akustisk guitar med op i kørestolen, hvor man med en hvis præcision og koordi- nation skal placere hænder og fingre rigtigt. Pointen er, at apps giver eleverne mulighed for deltagelse, og når eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig deltager af undervisningen, er eleven fagligt inkluderet. Med hensyn til den faglige inklusion i apps ud fra opgavens musikdidaktiske vinkel, hvor blandt andet musik som lydfag er repræsenteret, er selve musikdidaktikken med til at skabe den faglige inklusion. Ved musik som lydfag er udvidelsen af lydstrukturer og lydrepertoire i fokus, og beskæftigelsen med lyd og musik betones (Nielsen, 2010:252). Endvidere er lydpro- 13 Hver gang jeg benytter begrebet, deltagelse, er det med udgangspunkt i Tetlers opfattelse af begrebet. Deltagelse vil gå igen i denne analyse. MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM 15

16 duktion og lydredaktion en stor del af denne optik. I Soulkeeper- projektet ses, hvordan apps åbner muligheder for den computerbaserede lydproduktion og lydredaktion ved, at eleverne ved hjælp af lydende, fra de pågældende apps, jammer sig frem til den musik, de indspiller. I forhold til at skabe et inkluderende rum har musiklæreren taget udgangspunkt i, at musikun- dervisningens materiale er alt hvad man kan høre (Fuchs (Nielsen, 2010:250)). På denne må- de kan D Arienzo legitimere, hvorfor han ønsker netop et musiklokale med Ipads, som musik- instrumenter i undervisningen (bilag 1, fil D Arienzo 2, 11,40 min.). Elevernes kørestole udgør også et instrument, da de har samplet lyde fra deres kørestole og mikset dem med præfabrikerede beats 14. Ved hjælp af udvalgte musikprogrammer som ek- sempelvis Garageband, har eleverne lært at sætte samplingerne i loop og derfra lægge deres egne Ipad- improvisationer indover. Dette stemmer overens med Frede V. Nielsens tanker om, at computeren er et teknisk virkemiddel, som spiller en stor rolle i musikproduktion, og at man ved computerens muligheder bliver medbestemmende for den lydlige forestillings- verden og omverden (Nielsen, 2010:252). I den forbindelse kan man diskutere den hånd- værksmæssige dimension (Nielsen, 2010:110) i at mestre et rigtigt instrument. Hvis man overhovedet kan tale om, hvad der er rigtige og forkerte instrumenter. En rigtig musiker ville synes, at det er snyd, men det er ikke håndværket af at lære at spille et instrument, men at tænke i en produktion og tænke i lyd. Så det er en måde at få musikundervisningen til at opstå på (bilag 3). Det er i øvrigt en ting som giver anledning til en interessant diskussion i forhold til gyldighe- den af, hvad eleverne skal lære at spille på i musikundervisningen. Denne problemstilling har jeg ikke i sinde at forklare jævnfør min problemformulering. Men set i lyset af musik som lyd- fag bliver Ipaden et legitimt instrument i musikundervisningen, fordi udgangspunktet for denne didaktiske position er, alt hvad man kan høre. Ipadens berettigelse i musikundervis- ningen kommer også til syne i følgende forklaring: Prøv at forestille dig at snart har jeg et musiklokale med seks Ipad s indeholdende trommesæt, bas, guitar, keyboards og nogle elever, der kan synge. Alle sammen kobles på det samme anlæg, og de kan alle sidde i deres elstol og fyre den af (bilag 3). 14 Færdige trommerytmer 16 MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

17 Pointen med ovenstående er at lærerens musikdidaktiske overvejelser i musik som lydfag, med Ipads og kørestole som lydgivere, giver rum for deltagelse, fordi Ipaden og kørestols- lydene bliver en naturlig del af undervisningen. Musik som lydfag skaber på den baggrund faglig inklusion hos eleverne. Apps rummer også et deltagelsesaspekt i en global sammenhæng. Ved at man fx laver sin egen improvisation med en app på sin Ipad, kan man lægge den ud på internettet og derved være i kontakt med omverdenen: Tit er der altid en lille del i programmet, hvor du kan dele det, du laver, med et globalt netværk som har købt den samme app ( ), så man kan høre en der også spiller på elektronisk Ipad-fløjte i Mexico og høre hans komposition ( ) (bilag 3). D Arienzo taler om, at musikfaget giver rum for deltagelse ikke bare i klasselokalet og i mu- sikundervisningen men også i samfundet. I afsnittet, musikfaget på den rigtige måde skaber inklusion i samfundet, kommer jeg med bud på, hvordan Soulkeeper- projektet rummer in- klusion i samfundet. Musik som musisk fag skaber inklusion I dette afsnit vil jeg se nærmere på, hvordan positionen, musik som lydfag, står i forhold til den faglige inklusion i projektet. Soulkeeper- projektet giver anledning til at belyse, at det musikdidaktiske udgangspunkt er relevant for elevernes inklusion i undervisningen. Belyses den faglige inklusion ud fra positi- onen, musik som musisk fag, er det tydeligt at denne position også er drivkraft til at den fag- lige inklusion finder sted. I den forbindelse nævner D Arienzo begrebet flow (Csikszentmi- halyi (Andersen, 2011)) som er en positiv mental tilstand, hvor al opmærksomhed er fokuse- ret og fastholdt på en bestemt aktivitet, så eleven glemmer sig selv og dermed bliver positivt engageret i verden uden for sig selv (Andersen, 2011). D Arienzo forklarer følgende omkring processen i Soulkeeper- projektet: MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM 17

18 Hvis en proces skal være i flow, skal man have en åbenhed over for de ideer, der opstår. ( ) Eleverne skal ikke hele tiden bremse hinanden og sige: Det her lyder ikke godt, fordi de tænker for meget på det endelige produkt (bilag 3). Der er altså tale om to ting, der gør sig gældende for at processen bliver inkluderende: Den musikdidaktiske position og flowbegrebet. Lad mig for et kort øjeblik vise hvordan flowbe- grebet står i forhold til positionen, musik som musisk fag, sådan som jeg tolker D Arienzos udsagn. Eleverne skal i processen være sansende, skabende og kreative, og denne proces kræver en åbenhed over for hinandens ideer. I denne didaktiske position ligger vægten altså på processen frem for produktet. Men for at processen skal fungere er flow en vigtig medspil- ler, for at vægtlægning af processen frem for produktet kan betale sig. Eleverne skal i proces- sen være åbne for hinandens inputs og via flowet rejse væk fra sig selv og ind i aktiviteten. Åbenheden skal facilitere den gensidige sparring ifølge D Arienzo. Hvis eleverne er åbne for hinandens ideer i undervisningen og derved deltagende, så er de fagligt inkluderet. Men hvad med produktet? Kan det nytte noget, at eleverne skal være kreative og skabende med ja- hatten på, uden at selektere i hvad der lyder godt og dårligt? Og er det inkluderende, hvis den skabende proces har været god, men produktet bliver elendigt? I min sommerferie faldt jeg over en samtale/interview i magasinet ASKERISK, hvor Frede V. Nielsen og Thomas Blach- man var deltagere. Blachman udtalte blandt andet følgende: Musikken er adgangsbilletten til en form for egen dialog. En adgangsbillet til at kunne føle en indefrakommende luksus, som i den grad kan konkurrere med den udefrakommende luksus, nemlig i form af et indre liv; en stimulering af noget i hjernen, du ikke bliver stimuleret af i form af ord eller andet. Det er toner, det er musik, det er rytmik (Mehlsen, 2011:23). Frede V. Nielsen (Nielsen, 2010:183) beskriver i positionen, musik som musisk fag, at det kreative, sansende og skabende foregår i samspil med det impressive og det ekspressive, hvil- ket går i spænd med Blachmans udtalelse, om forholdet mellem det indefrakommende og det udefrakommende. Det indefrakommende og det ekspressive kan konkurrere med det udefra- kommende og har derfor noget at tilbyde vores omverden ifølge Blachmann. 18 MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

19 I forhold til D Arienzos udsagn om proces bliver denne det kreative instrument (bilag 3), der fremmer elevens udviklingsmuligheder, heriblandt det ekspressive og det indefrakommende. Det inkluderende ligger derfor i, at processen giver eleven mulighed for at udtrykke det inde- frakommende og blive deltagende i undervisningen. Pointen med dette afsnit er, at processen skal fremme elevens udviklingsmuligheder. Udvik- lingsmuligheder som musikken tilbyder i form af det Blachmann kalder en indefrakommende luksus (Mehlsen, 2011:23). Den indefrakommende luksus kommer i empirien til syne ved de ideer, som opstår hos eleven, når de i processen arbejder med musik (bilag 3). Her skal åben- heden sørge for at holde processen i flow, sådan at elevernes indefrakommende luksus bliver ved med at blomstre, hvilket giver eleverne mulighed for deltagelse. Positionen, Musik som musisk fag, fremmer derfor den faglige inklusion ved, at eleverne træner åbenheden for hinandens musikfaglige ideer og inputs. Det almen didaktiske ståsted er relevant for, hvordan man skaber inklusion i samfundet Jeg er så småt kommet dertil i opgaven, hvor professionsrettetheden bliver synlig, og i den forbindelse vil jeg belyse, hvordan man ud fra Klafkis teori om det eksemplariske princip, kan skabe inklusion for de pågældende elever. I den sammenhæng vælger jeg at være tro mod det eksemplariske princip over for min empiri. Det eksemplariske princip rummer to dimensioner: Det elementære og det fundamentale. Med hensyn til det elementære, altså fagets grundelementer, har D Arienzo præsenteret nogle regler for eleverne, der hører til musikfaget. Eksempelvis form, rytmer, lyde og Ipads. I den forbindelse er det interessant at bemærke, at Ipaden er nævnt som et instrument i elevplanen (bilag 4). Ydermere kan man også argumentere for at den computerbaserede lydproduktion, som hører hjemme i positionen, musik som lydfag, bliver elementært for D Arienzos musik- undervisning. I elevplanen står der b. la., at målet for undervisningen er at beherske div. musikprogrammer Garageband, Abelton Live 8.0 (bilag 4). I forhold til det fundamentale, elevens subjektside, har de fleste af eleverne stiftet bekendt- skab med brug af computere, da mange af eleverne kan lide at spille computer (bilag 1, fil D Arienzo 2, 9,14 min.). Man kan også gå ud fra, at eleverne i et vist omfang hører musik og har en holdning til, hvad der er god og dårlig musik. MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM 19

20 D Arienzo har startet med at tage udgangspunkt i elevernes egen musik og derved præsente- ret nogle elementer fra musikundervisningen omkring form, lyde og rytmer (det elementære) i den musik, de hører (det fundamentale). D Arienzo har også præsenteret musik for eleverne, som de ikke kendte og fået dem til at lytte efter bestemte ting i musikken: Nu prøver vi at se, om vi kan ramme det Daft Punk 15 gør med bassen. Det har gjort at nogle af eleverne pludselig er blevet interesserede i Daft Punk og fransk house (bilag 3). Her ser man det eksemplariske princip vist, i det eksemplet på Daft Punks basspil, gør elever- ne bekendte med en ny genre, nemlig fransk house. De får altså præsenteret et elementært stof, der hjælper dem til at forstå deres virkelighed. Man kan også betragte det elementære med fokus på lydende og Ipads som instrument. I den sammenhæng bliver det tydeligt, at D Arienzo har gjort sig umage med at præsentere nogle elementer fra musikfaget, som hans elever kan forstå deres fundamentale erfaringer med mu- sik. Eleverne kan ved hjælp af Ipads, som eksempelvis kan lyde som guitar, klaver eller syn- thesizer, lave musik, som minder om det, de kender fra deres egen hverdag. Ved hjælp af computeren kan eleverne anvende Ipads til at producere deres egen musik, frem for at spille åndssvage skydespil (bilag 3) på computeren. Eleverne kan endvidere oploade deres egen mu- sik, til de sociale medier, Facebook og Youtube, som sandsynligvis er nogle medier, der appel- lerer til deres egne fundamentale oplevelser med brug af computere og lytten til musik. Essensen af ovenstående er, at det eksemplariske princip har en inkluderende funktion i un- dervisningen, fordi musikfagets elementære indhold anvendes til elevens forståelse af egne erfaringer og oplevelser med musik. I sammenhæng med musikundervisning såvel som anden undervisning, finder jeg det rele- vant at begrunde inklusion i forhold til det almen didaktiske ståsted i undervisningen. I dette tilfælde kan man argumentere for, at det eksemplariske princip skaber inklusion i samfundet, fordi eleverne ved hjælp af undervisningen har åbnet deres øjne for samfundet forstået på den måde, at de kan oploade deres egen musik på Youtube og Facebook og derved føle sig del- tagende (Tetler, 2009:59) i samfundet. D Arienzo har via projektet formået at iscenesætte en 15 En fransk musikgruppe der producerer musik inden for musikgenren house. Den er verdenskendt for sine elektroniskbase- rede lydproduktioner. 20 MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

21 undervisning hvor den objektive virkelighed, i det elementære, og elevens subjektive virke- lighed, i det fundamentale, mødes og skaber den dobbelte åbning: Eleverne åbner sig for ver- den, og verden åbner sig for eleverne. Det elementære indhold har bygget bro til elevens fun- damentale livserfaring og det interessante ved ovenstående analyse er, at jeg har belyst Soul- keeper- projektetets inklusionsperspektiv ud fra et almen didaktisk ståsted. Jeg kunne anven- de Klafkis tanker, om den dobbelte åbning, i et hvilket som helst andet fag, men jeg valgte at skrive i faget musik for at finde ud af, hvordan man kan bruge musikfaget til at inkludere ele- ver med fysisk handicap. Andet didaktisk teori, som Hiim og Hippes helhedsmodel (Hiim mfl., 1999) eller Kagan Spencers teori om cooperative learning (Kagan, et al., 2010), kunne være anvendt til analyse af didaktiske overvejelser i Soulkeeper- projektet, men jeg valgte Klafkis teori om det eksemplariske princip, fordi den rummer den dobbelte åbning. Det, at eleven får øjnene op for verden og bliver en del af den via egne sange, der bliver oploadet, så andre kan høre dem, rummer et inklusionsperspektiv. En inklusion i samfundet hvor eleven med køre- stol, får mulighed for at opleve sig selv som en værdifuld og naturlig deltager af et fællesskab ikke kun fagligt eller socialt i skolen (Alenkær, 2010:21) men i samfundet globalt. I det føl- gende afsnit vil jeg kvalificere projektets inklusion i samfundet. Musikfaget på den rigtige måde skaber inklusion i samfundet Friluftsskolen er en specialklasserække på Skolen ved Sundet, og deres elever er eksklude- ret 16 uden for folkeskolens rammer (Alenkær, 2010:16), men Soulkeeper- projektet har gjort det muligt for de pågældende elever at skabe inklusion mellem Friluftsskolen og Skolen ved Sundet, hvilket kommer til udtryk i følgende forklaring: Soulkeeper-projektet har også en inkluderende funktion her på skolen. Vi ligger ved siden af en almindelig folkeskole, og vores børn går der over (tidligere hed det at de var til integration), og får lov til at følge nogle timer på de præmisser, der er på en normal skole. Vi har også haft nogle af deres elever herovre, og der er kommet en hvis status omkring, at der er et band, hvilket har gjort, at børnene ovre fra folkeskolen har oplevet, at man kan 16 Eksklusion vil sige at man fratager nogen deres ret til at deltage. Når vi ekskludere skelner man mellem de normale og de specielle. Eksklusion kan foregå på følgende to måder, når vi taler skole: 1) Eksklusion inden for skolens rammer hvor ele- ven med særlige behov bliver ekskluderet fra normalundervisningen over i specialundervisningen på skolen. 2) Eksklusion uden for skolens rammer, hvor eleven med særlige behov bliver tilbudt et andet specielpædagogisk tilbud på en anden insti- tution end skolen (Alenkær, 2010:14-16). MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM 21

22 tale med vores børn, og at de er optaget af de samme ting som dem selv. Så det med at kunne mødes over et fælles tredje, som så har været musikken, har gjort at eleverne fra folkeskolen har været herovre i nogle emneuger. Det har blandt andet været to af deres elever, som er meget interesserede i musik, og der har vores elever styret og produceret musikken sammen med dem. Den musik er lagt ud på nettet. Det har bygget bro til børnene på den anden side (bilag 3). Pointen med ovenstående citat er, at ved brug af musikken som fælles tredje, kan man skabe inklusion. Denne påstand vil jeg forklare ud fra Line Lerche Mørks definition af det fælles tredje (Mørk, 2010:25) i forhold til det ovenstående citat. I det fælles tredje ligger at aktiviteter og fællesskaber ikke primært må tage udgangspunkt i en bekæmpelse af fejl hos deltagerne, men i stedet tager udgangspunkt i en ide, der kan begej- stre (Mørk, 2010:25). Her taler D Arienzo om musikken som det fælles tredje i forhold til ele- verne fra folkeskolen og Friluftsskolen, hvor musikken bliver ideen, som begejstrer og skaber grobund for relationer mellem eleverne. Eleverne med fysisk handicap såvel som elever uden kan arbejde sammen om det samme uden, at det handler om den fysiske tilstand. Det er ikke kun de fysisk handicappede elever, der kommer over på folkeskolen. Det er også elever fra folkeskolen, der kommer over til specialklasserækken. På Friluftsskolen er det endda sådan, at de fysiskhandicappede elever har noget at tilbyde eleverne fra Skolen ved Sundet. De un- derviser eleverne fra folkeskolen i brug af musikprogrammerne, og på den måde rummer mu- sikfaget altså en form for inklusion i skolen, gennem det fælles tredje. Men jeg har endnu stør- re interesse i at kvalificere, om man ved at arbejde med musikfaget, som D Arienzo har gjort med Soulkeeper- projektet, kan skabe inklusion i samfundet: I de foregående afsnit har jeg redegjort for, hvordan opgavens musikdidaktiske og almen didaktiske vinkel kan forklare Soulkeeper- projektet i musikundervisningen. Nu vil jeg se nærmere på, hvad projektet gør for eleverne i et samfundsperspektiv. Lad mig for en kort be- mærkning nævne Jens Rasmussens teori om vores nuværende samfund. Han bruger betegnel- sen, Det moderne som emergent orden, om den tidsperiode vores samfund befinder sig i (Rasmussen, 1996:26). Ud fra denne optik forklares samfundet som noget, der er emergent, altså evigt udviklende. Det gælder ikke om at forstå samfundet ud fra et overordnet princip eller en sandhed, som hører det førmoderne til, men snarere som en emergent orden, der hele 22 MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

23 tiden er under udvikling og forandring. Dermed ikke ment at vi har et samfund hvor anything goes, men at vi med refleksiviteten som kompas kan navigere i samfundets emergente or- den (Rasmussen, 1996:26). Her bliver Soulkeeper- projektet og musikfaget et inkluderende rum for de fysisk handicappede elever. Ikke kun i skolen men også i samfundet. Ved at elever- ne har oploadet deres egen musik og musikvideoer på Youtube og Facebook, giver det elever- ne mulighed for refleksivitet. I begrebet refleksivitet ligger, at spejling er en selvkonfrontati- on, der kun kan muliggøres gennem kommunikativt samspil med andre (Rasmussen, 1996:27). Refleksivitet er vigtig for vores selvforståelse samt vores forståelse af vores omver- den (Rasmussen, 1996:27). I Soulkeeper- projektet ses refleksiviteten ved, at eleverne får mu- lighed for kommunikativt samspil med andre på nettet(rasmussen, 1996:27). D Arienzo for- tæller følgende om elevernes oplevelse med egene selvskrevne sange på internettet: ( )jeg tror, de har oplevet, hvordan de kan opbygge et netværk, på et netværk hvor tingene fungerer lige, så der ikke er nogen, der lægger mærke til, om de er handicappede, eller hvad de er (bilag 3). Her beskrives refleksivitet som et redskab, der er vigtigt for at opleve sig inkluderet i samfun- det, og Soulkeeper- projektet har givet eleverne mulighed for refleksivitet i den emergente orden. I modsætning til at de skulle sidde i en kørestol og spille computerspil, har de produce- ret deres egen musik og lagt den ud på internettet, og de har via de sociale medier været i kontakt med mennesker fra andre lande (bilag 1, fil D Arienzo 2, 5,14 min.). Endvidere kun- ne musiklæreren have undervist fra den musikdidaktiske position, musik som sangfag, hvor musikundervisningen, kort beskrevet, udgør indholdet i sange og sange som middel til at lære noget andet end selve sangene, fx musikalsk struktur (Nielsen, 2010:165). I denne optik er dannelsessynet af material karakter (Nielsen, 2010:166) og de musikalske strukturer og san- genes indhold det overordnede princip. Men med positionerne, musik som musisk fag og musik som lydfag, er der sandsynligvis lagt bedre op til at kunne tage del i refleksiviteten, for- di de i løbet af processen var engageret i det kommunikative samspil, som er en del af proces- sen. Det vil sige, at de allerede i klassens musikundervisning oparbejdede en form for reflek- sivitet, fordi spejlingen blev en selvkonfrontation i samspil med de andre elever i projektet. Men hvor inkluderende er det, at elever med fysisk handicap sidder bag en skærm og kom- munikerer med andre mennesker uden at komme uden for en dør? D Arienzo prøvede at følge MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM 23

24 dette spørgsmål til dørs ved at melde Soulkeeper Kids til MGP, melodigrandprix for børn. De kom med til nogle optagelsesprøver men ikke med til selve showet. D Arienzo anvender i den forbindelse sit eget selvopfundne begreb, inklusion i primetime (bilag 3). I det ligger, at ele- verne optræder side om side med andre børn, med musikken som det fælles tredje i den bed- ste sendetid. Jeg er godt klar over at ovenstående rummer etiske spørgsmål. Hvorfor skal ele- ver iscenesættes i et tv- program eller på internettet? Efter D Arienzos opfattelse er det inklu- sion, der er svaret: Hvis nu at de var kommet med i MGP-showet, ville jeg have set det som en inklusion i primetime, hvor det kunne have været fantastisk, hvis de kunne have sendt det signal, at deltage på lige fod med normale børn i et show for børn. Hvis alle børn kunne få den oplevelse, ville det være fuldstændig ubetalelig inklusion (bilag 3). Ved at bruge musikfaget som vist i ovenstående, kan man skabe inklusion i samfundet. Måden Soulkeeper- projektet er bygget op på i form af, det fælles tredje, muligheden for refleksivitet og inklusion i primetime, er et skridt på vejen mod en deltagelse (Tetler, 2009:58) i samfun- det og ikke blot i klasselokalet. Opsamling på analysen Ved min analyse har jeg fundet ud af at musikfaget, ud fra opgavens teori og empiri, kan in- kludere elever med fysisk handicap. Ikke kun fagligt men også i samfundet. Jeg skrev ganske vist i min begrebsafklaring omkring inklusion i samfundet, at dette rummer en overordnet politisk vision om at skabe lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske proces- ser og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Så langt rækker Soulkeeper- projektet dog ikke, men det har sandsynligvis gjort at de pågældende elever har fået øjnene op for, at man kan være deltagende i samfundet, selvom man har et fysisk handicap. Konklusion Jeg vil nu svare på min problemformulering, der lyder: Hvordan kan man som musiklærer bruge musikfaget til inklusion af elever med fysisk handicap? 24 MUSIKFAGET SOM INKLUDERENDE RUM

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Workshopkatalog til Temauge i uge 6.

Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Videoworkshop 1. Mandag 15.00-16.45 Videoworkshop 2. Videoworkshop 3. Tirsdag 15.00-16.45 Videoworkshop 4. Tirsdag 17.15 19.00 Videoworkshop 5. Videoworkshop 6. Onsdag

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!

Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik! Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING På billedskole eller til maling og tegning kan du være kreativ og prøve at lave kunst på forskellige måder og med forskellige materialer. Tit

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2018-2019 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2018-2019. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget musik

Opdateret maj Læseplan for valgfaget musik Opdateret maj 2018 Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Tangent 01 formiddag. Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg. Teknisk vidensdeling:

Tangent 01 formiddag. Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg. Teknisk vidensdeling: Tangent 01 formiddag Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg Teknisk vidensdeling: Bedste IT- ven er mobiltelefonen. Elever bedes optage, filme og nedskrive akkorder med videre på telefonen.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

VERDENS FØRSTE HØJSKOLE I BØRNEHØJDE

VERDENS FØRSTE HØJSKOLE I BØRNEHØJDE 16 VERDENS FØRSTE HØJSKOLE I BØRNEHØJDE En helt speciel skole har slået dørene op i en stor, hvid villa på Nørre Allé 44. Den første af sin slags, hvor børn undervises med udgangspunkt i den traditionelle

Læs mere