2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion
|
|
- Sigrid Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 It-infrastruktur It-infrastruktur 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Stigende udbredelse af bredbånd Faldende priser Fortsat højt investeringsniveau Internationalt perspektiv Informationssamfundets digitale infrastruktur er en væsentlig forudsætning for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at gøre brug af nye informations- og kommunikationsteknologier. Anvendelse af it i alle samfundets forgreninger skal bidrage til at skabe vækst i dansk erhvervsliv, modernisere den offentlige sektor og kvalificere danskerne til fremtidens vidensamfund. Kapitlet omhandler geografisk tilgængelighed af adgangsveje til internet samt adgangsvejenes udbredelse hos virksomheder og i befolkningen. Herefter beskrives prisudviklingen på fastnet- og mobiltelefoni samt ADSL. Endelig vises udviklingen i telesektorens investeringer i Danmark fulgt af internationale sammenligninger. En kortlægning af bredbåndsudviklingen i Danmark viser, at flere og flere bruger bredbånd, og at denne udvikling finder sted både i bykommuner og i de mere tyndt befolkede landkommuner. Priserne på mobilmarkedet er halveret i løbet af de seneste seks år, mens priserne på bredbåndsmarkedet er halveret på fire år. De samlede investeringer i den danske telesektor udgjorde i 23 5,6 mia. kr. Dermed er investeringerne faldet i forhold til 22, hvor investeringerne var på i alt 7,7 mia. kr. Investeringsniveauet er dog fortsat næsten dobbelt så højt som før Sammenlignet med andre lande klarer det danske telemarked sig på mange områder godt. 96 pct. af befolkningen kan få en ADSL-forbindelse, hvilket kun overgås af Belgien. Danmark har den største udbredelse af bredbånd i Europa til trods for, at priserne ligger i den høje ende. Til gengæld er mobilpriserne lave, ligesom prisen på flere af de engrosprodukter, som de nye udbydere på telemarkedet bruger. Endelig lå telesektorens investeringer pr. indbygger i Danmark 15 pct. over gennemsnittet i OECD-landene i årene Centrale begreber om bredbånd: Udbredelse vedrører generelt antallet af bredbåndsabonnementer til husstande og virksomheder under ét. Der er altså ikke tale om antallet af brugere eller om hvem der kan få adgangen, men i stedet hvor mange forbindelser, der er etableret. I de afsnit, hvor udbredelsen er opgjort separat på husstande og virksomheder (tal fra Danmarks Statistik) refererer tallene dog til brugere. Tilgængelighed dækker over om husstande og virksomheder har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse til internet. Anvendelse omfatter den faktiske brug af bredbånd. Bruges forbindelsen fx til informationssøgning, underholdning, netbank, e-post eller noget helt andet?
2 12 It-infrastruktur 2.2 Adgangsveje til informationssamfundet Oversigt over adgangsveje Danske virksomheder og husstande har i dag gode muligheder for at få en hurtig adgangsvej til internet via flere forskellige teknologier. Nedenstående oversigt indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige typer adgangsveje. Definition af adgangsveje til internet: Analogt modem: Adgang via traditionel telefonlinie, hastighed op til 56 kbit/s. ISDN: Betegnelse for en tjeneste, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonlinie til en dataforbindelse med en hastighed på op til 128 kbit/s. xdsl er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. ADSL er den mest udbredte variant af xdsl-teknologien og udbydes i dag med hastigheder op til til privatkunder og op til 8 Mbit/s overfor erhvervskunder. Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af radio- og tvprogrammer. Kabelmodem udbydes med hastigheder op til 4 Mbit/s (overvejende private husstande). FWA (Fixed Wireless Access) er et radiobaseret system, der udgør et alternativ til kabelbaserede løsninger. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHz-båndet og 1 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. Optiske fibre anvendes i stigende omfang som adgangsvej til større virksomheder og boligforeninger. Den kapacitet, der kan fås med en optisk fiber, er stort set ubegrænset og forventes at kunne dække virksomheders og husstandes behov i mange år fremover. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af elnettet samtidigt nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nu virksomheder og husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre. Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 2-1 Mbit/s og op til 1 Mbit/s. Bolignet. Husstande i boligforeninger og kollegier kan via et internt lokalnet (LAN) deles om en fælles internetforbindelse, fx optisk fiber, FWA eller ADSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed, der svarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement og op til 2-1 Mbit/s. Hotspots. Internetudbydere bygger i disse år et stort antal såkaldte hotspots. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som fx. cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, offentlige pladser og tankstationer. Hastigheden i et hotspot er afhængig af dels kapaciteten i den bagvedliggende internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Hastigheden er typisk op til ca.. Mobile adgangsveje. GPRS er en mobildatatjeneste, som muliggør pakkekoblet datatransmission i mobilnettet (GSM-nettet) med en maksimal hastighed på 57 kbit/s. UMTS (3G) mobildatatjenester giver i dag en maksimal hastighed på op til 384 kbit/s. Bredbånd. Betegnelsen bredbånd anvendes i denne publikation som en fælles betegnelse for internetforbindelser med en hastighed på mindst 144 kbit/s, dvs. hurtigere end analogt telefonmodem og ISDN. EU-kommissionen anvender denne hastighedsgrænse i forbindelse med statistikindsamling mv.
3 It-infrastruktur 13 Tilgængelighed af adgangsveje Fortsat udbygning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark Ofte flere adgangsveje i de enkelte kommuner Figur 2.1 Den seneste kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark viser, at der inden for det seneste år er sket en yderligere udbygning af den danske bredbåndsinfrastruktur. Udviklingen skyldes den fortsatte opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg. På landsplan er det medio 24 6 pct. af alle husstande, der har mulighed for at få adgang til internet via kabelmodem mod 47 pct. medio 23. Af de husstande, der i det hele taget har mulighed for at blive tilsluttet kabel-tv net/fællesantenneanlæg er det 8 pct., der også har mulighed for at få internetadgang via kabelmodem. Figur 2.1 viser, at der i hovedparten af landets kommuner er flere alternative adgangsveje i form af ADSL, kabelmodem eller FWA. Således er alle tre typer adgangsveje til stede i 145 kommuner (54 pct.). I kommuner (33 pct.) er der to typer adgangsveje og i de resterende 36 kommuner (13 pct.) er ADSL den eneste tilgængelige adgangsvej. Datagrundlaget bag kortlægningen viser endvidere, at der er mindst fire konkurrerende ADSL-udbydere til stede i næsten alle kommuner. Tilgængelighed af bredbåndstyper i kommunerne. Medio 24 ADSL+Kabelmodem+FWA (145) ADSL+Kabelmodem (61) ADSL+FWA (29) ADSL (36) Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-) Kortlægningen er afgrænset til ADSL, kabelmodem og FWA, da det fortsat er disse typer af adgangsveje, der har den højeste tilgængelighed på landsplan. Kilde: IT- og Telestyrelsen, Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober 24.
4 14 It-infrastruktur Figur 2.2 illustrerer udviklingen i tilgængeligheden i løbet af de seneste tre år. Figur 2.2 Tilgængelighed af bredbåndstyper i kommunerne 16 Antal kommuner Medio 22 Medio 23 Medio 24 ADSL ADSL + Kabelmodem eller FWA ADSL + Kabelmodem + FWA Kilde: IT- og Telestyrelsen, Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober 24. Stigning i tilgængelighed Figur 2.3 Figuren viser, at der i perioden medio 22 til medio 24 er sket en betydelig stigning i antallet af kommuner, hvor alle tre typer adgangsveje er til stede. Tilgængelighed af bredbåndstyper i forhold til antal husstande og virksomheder 1 Pct. husstande og virksomheder ADSL 256 kbit/s ADSL 512 kbit/s ADSL Kabelmodem: op til 4 Mbit/s Medio 21 Medio 22 Medio 23 Medio FWA (3,5 GHz): op til 4 Mbit/s Anm. Tilgængeligheden af kabelmodem er alene opgjort i forhold til antal husstande, da det langt overvejende er husstande, der anvender kabelmodem som adgangsvej til internet. Husstande: (DST, 22). Virksomheder: (DST, 22, antal arbejdssteder med 1-99 ansatte). Kilde: IT- og Telestyrelsen, Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober 24. Siden medio 22 har 95 pct. af samtlige husstande og virksomheder haft adgang til ADSL. TDC har udvidet ADSL-dækningen til 96 pct. pr. 1. oktober 24 og har forpligtet sig til at udvide dækningen til 98 pct. pr. 1. oktober 25. Tilgængeligheden af kabelmodem har været støt stigende siden 21, baseret på en landsomfattende aktivitet med opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg. På landsplan er det nu 6 pct. af alle husstande, der har adgang til kabelmodem. Mindst pct. af alle husstande og virksomheder har siden 22 haft mulighed for at få en trådløs forbindelse vha. FWA. Andre former for adgangsveje til internet vinder også frem. Det gælder navnlig bredbåndsforbindelser via lokalnet i boligforeninger og kollegier i større byområder, hvor husstande deles om en fælles internetforbindelse. 3G mobiltelefoni udbydes fortsat overvejende i større byområder. 3G-udbyderne er dog forpligtet til at kunne dække 8 pct. af befolkningen med 3G-mobiltjenester senest ved udgangen af 28.
5 It-infrastruktur 15 Udbredelse af adgangsveje generelt Markant udbredelse af bredbånd Figur 2.4 Antallet af bredbåndsforbindelser i Danmark er steget markant inden for de seneste tre år. Figur 2.4 viser, at det samlede antal næsten er syvdoblet i perioden. Der er nu mere end. bredbåndsforbindelser. Mest udbredte bredbåndsforbindelser 1.. Antal Medio 21 Medio 22 Medio 23 Medio 24 ADSL Kabelmodem LAN Anm. Figuren omfatter ikke kabelmodemabonnementer med en hastighed på under 144 kbit/s, (ca. 47. pr. medio 24). Kilde: IT- og Telestyrelsens telestatistik for 1. halvår 24 samt Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober 22, 23 og 24. ADSL udgør 6 pct. af bredbåndsforbindelserne Mere end hver tredje husstand og virksomhed har bredbånd Tabel 2.1 ADSL udgør medio 24 godt 6 pct. af det samlede antal bredbåndsforbindelser, og kabelmodem knap 3 pct. De resterende knap 1 pct. omfatter bredbåndsforbindelser via såkaldte bolignet i boligforeninger og kollegier, hvoraf hovedparten er beliggende i hovedstadsområdet, Århus, Odense og Aalborg. I tabel 2.1 er udbredelsen af bredbånd opgjort i forhold til hhv. antal indbyggere og antal husstande samt virksomheder. Pr. medio 24 var der knap 17 forbindelser pr. 1 indbyggere i Danmark. Det svarer til, at mere end hver tredje husstand og virksomhed nu har en bredbåndsforbindelse. Udbredelse af bredbånd i forhold til indbyggere og husstande/virksomheder Medio 21 Medio 22 Medio 23 Medio 24 pct. Antal bredbåndstilslutninger pr. 1 indbyggere Antal bredbåndstilslutninger pr. 1 husstande og virksomheder Anm. Oplysninger om antal indbyggere, husstande og virksomheder i de respektive år er baseret på data fra Danmarks Statistikbank ( Husstande: (DST, 22). Virksomheder: (DST, 22, antal arbejdssteder med 1-99 ansatte). Virksomheder med mindst 1 ansatte anvender typisk faste kredsløb, optisk fiber eller FWA. I seks ud af ti kommuner har mere end hver fjerde bredbånd Figur 2.5 viser, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er 25 pct. eller højere i knap 6 pct. af kommunerne (16 kommuner), målt i forhold til antal husstande og små og mellemstore virksomheder. I 1 pct. af alle kommuner overvejende bykommuner - er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på 4 pct. eller mere. I tre kommuner - Skanderborg, Ishøj og Hals - er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på mere end 5 pct., hvilket navnlig kan tilskrives en markant udbredelse af kabelmodem blandt de private husstande i de respektive kommuner.
6 16 It-infrastruktur Figur 2.5 Udbredelse af ADSL og kabelmodem i forhold til antal husstande og virksomheder i kommunerne. Medio 24 Under 15 pct. (7) pct. (14) 25-4 pct. (131) Mere end 4 pct. (29) Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-) Anm. Tallene er beregnet ved i hver kommune at sætte det samlede antal ADSL- og kabelmodemforbindelser i forhold til det samlede antal af hustande og virksomheder med under 1 ansatte. Kilde: IT- og Telestyrelsen, Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober 24. Stigning i både byog landkommuner Figur 2.6 Kortlægningen viser desuden, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er steget markant i alle dele af landet inden for det seneste år. Både i byerne og i landkommunerne anvendes bredbåndsforbindelser i stigende grad. Figur 2.6 illustrerer udviklingen inden for de seneste tre år. Udbredelse af ADSL og kabelmodem, i forhold til antal husstande og virksomheder i kommunerne 25 Antal kommuner Medio 22 Medio 23 Medio 24 <15 pct pct Mindst pct. 25 >4 pct. Kilde: IT- og Telestyrelsen, Kortlægning af hurtige adgangsveje, oktober 24. Stor udbredelse i de fleste kommuner Figur 2.6 viser, at den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem i 219 kommuner var på under 15 pct. (målt i forhold til antal husstande og virksomheder) pr. medio 22 - svarende til 8 pct. af alle kommuner. To år senere - medio 24 - er det kun 7
7 It-infrastruktur 17 kommuner, hvor udbredelsen er på mindre end 15 pct. I 16 kommuner er udbredelsen steget til intervallet 25-4 pct., svarende til 6 pct. af alle landets kommuner. Mobiltelefonerne vinder frem Tabel 2.2 Der er næsten lige så mange mobilabonnementer, som der er indbyggere i Danmark. Mobiltelefonerne bruges i stigende omfang til dataoverførsel. Mere end 1,7 mio. mobilabonnementer kan nu bruge GPRS, og der er mere end 5. af de nye 3G-abonnementer (se 'Definition af adgangsveje til internet' i begyndelsen af kapitlet). Mobilabonnementer i Danmark halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår tusinde Abonnementer i alt G 3 5 GPRS Abonnementer pr. 1 indbyggere 68,3 73,7 77,3 83,2 84,3 88,3 89,2 Anm. Abonnementer er inklusive aktive taletidskort, 3G-abonnementer og GPRS-abonnementer. Frem til og med 22 skal et taletidskort have været aktivt på et tidspunkt i løbet af de seneste tolv måneder. I 23 er kun taletidskort, der har været aktive på et tidspunkt i løbet af de seneste seks måneder medtaget. I 24 er kun taletidskort, der har været aktive på et tidspunkt i løbet af de seneste tre måneder medtaget. Udbredelse af adgangsveje i befolkningen Hurtige internetopkoblinger i hjemmet Hver tredje har adgang via traditionelt telefonmodem Figur 2.7 I 24 har 75 pct. af befolkningen adgang til internet i hjemmet. De senere års markante udvikling hen imod mere avancerede former for internetopkoblinger i private hjem ses nu for alvor i tallene for befolkningens adgangsveje til internet. I 24 har 32 pct. af dem med adgang til internet i hjemmet adgang via xdsl (ADSL, SHDSL mv.) og 27 pct. via øvrige bredbåndsforbindelser (dvs. kabelmodem, bredbånds-forbindelse via bolignet og trådløse opkoblinger mv.). Der er stadigvæk en betydelig andel, som har adgang via et traditionelt telefonmodem. 33 pct. af den andel af befolkningen, der har adgang til internet i hjemmet bruger denne opkoblingsform, mens 8 pct. bruger ISDN. Befolkningens adgangsveje til internet i hjemmet Pct. af den andel af befolkningen, der har adgang til internet i hjemmet Telefonmodem, analog 27 ISDN xdsl Anden form for opkobling Opkoblingsform Pc (stationær eller bærbar) 4 Håndholdt computer 18 TV Apparat med internetadgang Mobiltelefon Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet 24. Apparater med internetadgang Et andet vigtigt aspekt i betragtningen af befolkningens adgangsveje er de forskellige former for apparater, som anvendes til internetopkobling i hjemmet. Førnævnte figur 2.7 viser fordelingen af internetadgang på typer af apparater opgjort på dem, som har
8 18 It-infrastruktur internet i deres hjem i 24. Da nogle har adgang til internet fra flere forskellige apparater i deres hjem, giver tallene tilsammen mere end 1 pct. Omtrent en ud af fem har adgang til internet via mobiltelefon I 24 har 99 pct. internetforbindelse i deres hjem fra en pc (stationær/bærbar). Der er samtidig 18 pct., som har adgang til internet fra en mobiltelefon, hvilket indikerer, at en væsentlig del af dem med internetforbindelse i hjemmet også søger mobil adgang til internet. 4 pct. har adgang fra håndholdt computer (palmtop, pda). Færre end 1 pct. har adgang til internet i deres hjem fra deres TV (digital tv eller set top box). Udbredelse af adgangsveje i virksomhederne ADSL hos to ud af tre virksomheder Figur 2.8 ADSL er langt den mest udbredte adgangsvej. Den anvendes af 68 pct. af virksomhederne (figur 2.8). ISDN bruges af 16 pct. og opkobling via traditionelt analogt modem finder sted hos 9 pct. Andre kabelbaserede internetforbindelser - fx bredbånd i form af kabelmodem og fast kredsløb - bruges af 16 pct. af virksomhederne. Trådløse forbindelser - fx mobiltelefon eller FWA- findes hos 8 pct. af virksomhederne. Virksomhedernes adgangsveje til internet, fordelt efter antal ansatte. 24 Traditionelt analogt modem ISDN ADSL o.l Anden kabelforbindelse Trådløs forbindelse Alle Procent Anm. Summen af adgangsvejene overstiger 1 pct., da nogle virksomheder anvender flere adgangsveje. Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it 24. Hurtigt bredbånd mest udbredt hos større virksomheder 8 ud af 1 virksomheder har bredbåndsforbindelse Kapacitet varierer på de enkelte adgangsveje De større virksomheder er karakteriseret ved at have flere adgangsveje i forhold til de mindre og har hyppigere anden kabelbaseret internetforbindelse, hvilket bl.a. dækker over særligt hurtige bredbåndsforbindelser. 36 pct. af virksomhederne med mindst 5 ansatte anvender andre kabelbaserede forbindelser mod 11 pct. blandt virksomheder med under 5 ansatte. Ca. 79 pct. af virksomhederne har mindst én bredbåndsforbindelse, dvs. ADSL o.l. eller anden kabelbaseret forbindelse (figur 2.9). Blandt branchegrupperne ligger Forretningsservice mv. og Handel, hotel og restauration lidt over gennemsnittet, men forspringet er ikke markant. Blandt de største virksomheder med mindst 1 ansatte har næsten alle bredbåndsforbindelse. I almindelighed findes de hurtigste forbindelser hyppigst hos brugere af anden kabelbaseret forbindelse fulgt af ADSL-brugere. Kapaciteten - dvs. den hastighed, der kan downloades med - kan imidlertid variere på bredbåndsforbindelserne.
9 It-infrastruktur 19 Figur 2.9 Virksomheder med bredbåndsforbindelse 1 til internet Procent Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, hotel og rest. Transp., post og tele Forretn.- service mv Antal ansatte 1 Ved bredbåndsforbindelse forstås ADSL o.l. eller anden kabelbaseret internetforbindelse (dvs. adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN). Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it ud af 1 ADSL-brugere kan downloade med min. Et flertal på 6 ud af 1 virksomheder med ADSL o.l. angiver, at kapaciteten ligger på mindst (figur 2.1). Den tilsvarende andel af brugere med anden kabelbaseret forbindelse er større endnu med 8 ud af 1 virksomheder. Figur 2.1 Kapacitet på bredbåndsforbindelser. 24 ADSL o.l. Anden kabelforbindelse Under Mindst Under Mindst 21 pct. 41 pct. 59 pct. 79 pct. Procent af virksomheder med ADSL o.l. Procent af virksomheder med anden kabelforbindelse Anm. Ved Mbit/s forstås det maksimale antal mio. bits, der kan modtages pr. sekund. Tallene er ekskl. brugere der ikke kendte kapaciteten. Disse udgjorde 24 pct. af ADSL-brugerne og 15 pct. af brugere med anden kabelforbindelse. Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it Priser på telefoni og ADSL Faldende priser på fastnet- og mobiltelefoni ADSL-priser halveret fra 2 til 24 Priserne for fastnet- og mobiltelefoni er faldet i perioden fra august 1998 til august 24. Ved et forbrug på minutter i kvartalet er prisen på fastnettelefoni således faldet med knap 25 pct. opgjort i faste priser. Ved et forbrug på 45 minutter i kvartalet er prisen for mobiltelefoni faldet med 54 pct. opgjort i faste priser. Priserne for ADSL er faldet i perioden fra august 2 til august 24. Således er prisen for en ADSL-forbindelse på 512 kbit/s. faldet med 48 pct. opgjort i faste priser. Prisen for en -forbindelse er i den samme periode faldet med 51 pct. i faste priser.
10 2 It-infrastruktur Tabel 2.3 Priser på fastnet- og mobiltelefoni August Samlet prisfald Realt prisfald kr. pr. kvartal (løbende priser) pct. Fastnettelefon ( min. pr. kvartal) ,5 24,5 Mobiltelefon (45 min. pr. kvartal) ,9 53,6 Anm. Der er tale om udviklingen i billigste priser. Kvartalsforbruget for fastnettelefon og mobiltelefon omfatter abonnement, opkaldsafgift og trafik. Ved beregning af det reale prisfald er Danmarks Statistiks nettoprisindeks anvendt. Kilde: IT- og Telestyrelsen, juli 24. Tabel 2.4 Priser på ADSL August Samlet prisfald Realt prisfald kr. pr. kvartal (løbende priser) pct. ADSL 512 kbit/s ,2 47,8 ADSL 2.48 kbit/s ,7 51, Anm. Der er tale om udviklingen i billigste priser. Priserne for ADSL er listepriser og omfatter ikke tidsbegrænsede kampagnetilbud eller lignende. ADSL-priserne omfatter ikke kombinerede tjenester, eks. med fastnetabonnement. Ved beregning af det reale prisfald er Danmarks Statistiks nettoprisindeks anvendt. Kilde: IT- og Telestyrelsen, juli Telesektorens investeringer Niveauskift i teleinvesteringerne Figur 2.11 Frem til 1995 var investeringerne i den danske telesektor ca. 3 mia. kroner årligt. Efter 1995 har investeringerne været på mellem 5 og 11 mia. kroner årligt. Særligt i 2-1 var investeringsniveauet ekstraordinært højt. Telesektorens investeringer i Danmark 12. Millioner kr Anm. Investeringerne i er opgjort eksklusiv udbydernes betaling for UMTS-tilladelser til 3G mobiltelefoni. Kilde: IT- og Telestyrelsens Teleårbog 23.
11 It-infrastruktur Internationalt perspektiv Figur 2.12 Tilgængelighed af bredbånd (ADSL og kabelmodem). Ultimo 23 Norge Frankrig USA Canada Sverige Østrig Finland Holland UK Island Tyskland Sydkorea Danmark Schweiz Belgien ADSL Kabelmodem Pr. 1 indbyggere Anm.: Tilgængeligheden af ADSL er opgjort i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder. Tilgængeligheden af kabelmodem er alene opgjort i forhold til det samlede antal husstande. OECD s oplysning om tilgængelighed af kabelmodem i Danmark er fra juni 23. Kilde: OECD, marts 24. Danmark langt fremme på bredbåndsområdet Høj tilgængelighed af kabelmodem i Danmark Tidlig markedsintroduktion af 3Gtjenester i Danmark Figur 2.12 viser, at Danmark og Schweiz ved udgangen af 23 havde den næsthøjeste tilgængelighed af ADSL på verdensplan med 95 pct. Kun Belgien har en højere ADSL tilgængelighed med 98 pct. ved udgangen af 23. TDC har udvidet ADSLdækningen til 96 pct. pr. 1. oktober 24. Danmark er blandt den tredjedel af OECD-landene, der havde den højeste tilgængelighed af kabelmodem ved udgangen af 23. Der sker fortsat en opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg i Danmark. Pr. medio 24 er antallet af husstande med adgang til kabelmodem således steget til 6 pct. Danmark var blandt de første lande i verden med hensyn til markedsintroduktion af 3G-mobiltelefoni. I en undersøgelse fra UMTS Forum fra juli 24 fremgår det, at UMTS-net (3G mobiltelefoni) nu er etableret i 27 lande på verdensplan. Kun fem lande har foretaget en tidligere markedsintroduktion af 3G end i Danmark (oktober 23). Japan var det første land i verden, hvor 3G-mobiltjenester blev introduceret på markedet (oktober 21). Der foreligger ikke sammenlignelige oplysninger vedrørende dækning af 3G-mobiltjenester i de forskellige lande.
12 22 It-infrastruktur Figur 2.13 Udbredelse af bredbåndsforbindelser pr. 1 indbyggere - top 15. Juni Pr. 1 indbyggere 1,4 2 9, , 11,1 Hong Kong 6,6 1,5 8,6 7,8 6,8 8,6 2,8 12,1 5,6 5,2 9, 8,9 3,2 9,5 Japan 4,9 7,3 Sydkorea Danmark Canada Holland Taiwan Schweiz Belgien Sverige 3,6 8, 11,4 1,7 9,4 6,2 3,4 4, 6,4 Israel Island Norge USA Singapore ADSL Kabelmodem, LAN mv. Kilde: World Broadband Statistics, september 24. Danmark har tredjehøjeste udbredelse af bredbånd i verden Tabel 2.5 Figur 2.13 viser, at Danmark er blandt de førende lande i verden med hensyn til udbredelse af bredbånd. I juni 24 havde Danmark med godt 17 forbindelser pr. 1 indbyggere den tredjehøjeste udbredelse af bredbåndsforbindelser i verden. Sydkorea har fortsat en markant højere udbredelse af bredbånd end de øvrige lande. Årlig udgift til fastnet- og mobiltelefoni. Maj 24 Land Fastnettelefoni Land Mobiltelefoni kr. pr. år kr. pr. år Sydkorea 2 5 Sydkorea Canada Luxembourg Sverige Danmark Luxembourg Canada UK 3 12 Finland Spanien Portugal USA 3 39 Grækenland 2 77 Østrig USA Holland Sverige 3 17 Grækenland Østrig Danmark Italien Italien 3 57 Frankrig Tyskland Belgien Schweiz 3 63 Spanien Norge Holland Frankrig Norge Belgien Japan Finland Irland Irland 4 6 UK 4 81 Japan 4 9 Tyskland Portugal Schweiz Anm. Fastnettelefoni er for private og indeholder både indlands- og udlandssamtaler. Etableringsudgifter afskrives over fem år. Mobiltelefoni er for private og indeholder indlandssamtaler og SMS er. Etableringsudgifter afskrives over tre år. Tallene er ikke korrigeret for forskelle i købekraft. Kilde: Teligen, HI-Europes T-basket. Lave telepriser i Danmark Hvis man sammenligner telepriser internationalt uden at korrigere for forskelle i købekraft landene imellem vil man se, at forbrugernes årlige udgift til fastnettelefoni ligger på et gennemsnitligt niveau i Danmark, mens forbrugerne i Danmark har en forholdsvis lav årlig udgift til mobiltelefoni (tabel 2.5). Da prisniveauet generelt er forholdsvis højt i Danmark vil en korrektion for generelle forskelle i prisniveauerne landene imellem betyde, at Danmark kommer til at fremstå med relativt lavere priser end vist i tabel 2.5.
13 It-infrastruktur 23 Figur 2.14 ADSL-priser. Juni 24 Holland UK Belgien Schweiz Frankrig Italien Sverige Østrig Norge Danmark Tyskland Spanien 2, 416 kbit/s 1 Mbit/s 512 kbit/s 3,3 Mbit/s 512 kbit/s 2,4 Mbit/s 6 kbit/s 1 Mbit/s 512 kbit/s 1, 64 kbit/s 5 kbit/s 768 kbit/s 74 kbit/s 512 kbit/s 124 kbit/s 512 kbit/s Månedligt abonnement i kr. Anm. Priser inklusive moms. Undersøgelsen omfatter alene den tidligere monopoludbyder i hvert land. Undersøgelsen tager ikke højde for dels forskelle i upstream-hastigheder, dels forskelle i landenes købekraft. I Østrig og UK (512 kbit/s) opkræves en variabel trafikafgift, når abonnenten overskrider et fastsat trafikforbrug pr. måned. I Belgien reduceres hastigheden til 64 kbit/s i den resterende del af en måned, såfremt abonnenten overskrider et fastsat trafikforbrug på 4 MB (512 kbit/s) og 15 GB (3,3 Mbit/s). Kilde: Broadband Markets, Western European Tarifwatch, juni 24 samt og Relativt høje ADSL-priser i Danmark Lave engrospriser på bredbånd Overordnet set viser figuren, at Danmark sammenlignet med andre lande fortsat har relativt høje priser på ADSL. Dette gælder både ADSL-forbindelser med lave hastigheder og de hurtige forbindelser. Holland, Belgien og Sverige er blandt de billigste lande, mens Spanien, Danmark og Norge er blandt de dyreste lande. Det fremgår af figur 2.15, at Danmark har de laveste priser på rå kobber i EU. Ved rå kobber forstås, at TDC stiller kobberforbindelsen det sidste stikke ud til abonnenterne til rådighed for nye udbydere, som selv sætter eget udstyr op i begge ender af forbindelsen. Prisen på delt anvendelse ligger derimod over EU-gennemsnittet. Delt anvendelse betyder, at den nye udbyder bruger en del af kobberforbindelsen til at levere en ADSL-forbindelse, mens TDC bruger en anden del af kobberforbindelsen til at levere traditionel telefoni. Selve den månedlige leje for delt anvendelse er ganske vist lidt lavere end EU-gennemsnittet, men hertil kommer en oprettelsesafgift, som ligger over EU-gennemsnittet. Oprettelsesafgiften er i figuren fordelt ud på 36 måneder.
14 24 It-infrastruktur Figur 2.15 Engrospriser, rå kobber og delt anvendelse. August Euro pr. måned Danmark Holland Italien Grækenland Rå kobber EU Delt anvendelse UK Ir-land 21 1 Østrig Frankrig Spanien Tyskland Belgien Portugal Sverige Finland Luxembourg Anm. Etableringsomkostninger er fordelt på 36 måneder. Kilde: Commission of the European Communities: Commission Staff Working Paper. Technical Annexes of the Ninth Report on the Implementation of the Telecommunications Regulatory Package.... og lave engrospriser på telefoni Tabel 2.6 En følge af konkurrencen på telemarkedet er, at teleselskaberne er nødt til at udveksle trafik med hinanden. Teleselskaberne tager sig betalt for at forbinde (terminere) opkald fra andre udbyderes kunder til teleselskabets egne abonnenter. I Danmark er de såkaldte termineringsafgifter blandt de laveste i EU, når det gælder opkald til en fastnettelefon (tabel 2.6). Også på mobilområdet har Danmark lavere samtrafiktakster end gennemsnitligt i EU, omend flere lande har lavere takster end Danmark. Pris for samtrafik til fastnet og mobil. August 23 Fastnet Mobil kr. pr. minut UK,3 1,5 Danmark,3 1,16 Frankrig,4 1,16 Italien,4 1,3 Irland,4 1,2 EU15, gennemsnit,5 1,3 Tyskland,5 1,12 Grækenland,5 1,42 Sverige,5 1,16 Spanien,5 1,35 Holland,5 1,63 Portugal,6 2, Belgien,6 1,34 Luxembourg,6 1, Østrig,6,96 Finland,7,96 Anm. Figuren viser samtrafiktakster for terminering af samtaler i det tidligere monopolselskabs fastnet, hvor det tidligere monopolselskab ikke skal overføre samtalen til en anden central (lokal samtrafik). Priserne var gældende i august 23. Kilde: Commission of the European Communities: Commission Staff Working Paper. Technical Annexes of the Ninth Report on the Implementation of the Telecommunications Regulatory Package.
15 It-infrastruktur 25 Højt investeringsniveau i Danmark Figur 2.16 Det ses af figur 2.16, at den danske telesektor sammenlignet med andre lande havde et forholdsvist højt investeringsniveau i årene OECD har ikke offentliggjort tal for senere år. Det er således fortsat uvist, i hvor høj grad de lavere investeringer i den danske telesektor i 22-3, som ses i figur 2.11, er et udslag af en international tendens. Investeringer i offentlig telekommunikation pr. indbygger i OECD-landene USA 2 25 Schweiz UK Østrig Holland Danmark Island OECD-gennemsnit Portugal Grækenland Sverige Norge Finland Frankrig Tyskland Spanien Kilde: OECD Communications Outlook 23. Kr. pr. år
16 26 It-infrastruktur 2.6 Bilagstabeller Tabel 2.7 Befolkningens muligheder for internetopkobling i hjemmet. 24 Telefonmodem, analog ISDN Bredbånd Trådløs forbindelse XDSL XDSL Anden Under Over fastnet- 2 mbit/s 2 mbit/s forbindelse Ved ikke pct. af dem med internet i hjemmet I alt Køn... Mænd Kvinder Alder år år år år Uddannelse... Grundskole Gymnasial og erhvervs-... faglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst Beskæftigelse... Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet 24. Tabel 2.8 Virksomhedernes adgangsveje til internet. 24 Alle virksomheder Industri Bygge og anlæg Branche Transport, post og tele Handel, hotel og restauration Forretningsservice mv. Antal ansatte Traditionelt analogt modem ISDN ADSL eller SHDSL Anden kabelbaseret forbindelse Trådløs forbindelse pct. Anm. Summen af adgangsvejene overstiger 1 pct., da nogle virksomheder anvender flere adgangsveje. Analogt modem: Adgang via traditionel telefonlinie, hastighed op til 56 kbit/s. ISDN: En international telekommunikationsstandard for overførsel af lyd, billede og data over digitale linjer. ADSL, SHDSL o.l.: Modem-teknologier baseret på de traditionelle telefonlinier, men med højere kapacitet. Andre kabelbaserede internetforbindelser: Fx kabelmodem, faste kredsløb, fiber-teknologi. Trådløs forbindelse: Mobiltelefon, radiokæde, FWA, satellit m.m. Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it 24.
2. Adgangsveje til internettet
Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for
Læs mere2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion
It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.
Læs mereInformationssamfundet Danmark. It-status 2004
Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi
Læs mereInformationssamfundet Danmark. It-status 2004
Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi
Læs mere0 20 40 60 80 100 Procent
It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mere2. Adgangsveje til internettet
Adgangsveje til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Udbredelsen af bredbånd stiger fortsat i alle
Læs mereAdsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre
It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:
Læs merePublikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:
Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste
Læs mereInformationsmemorandum. Udkast juli 2009
2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en
Læs mereInformationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010
2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen
Læs mereTelestatistik Første halvår 2012
Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet
Læs mereInformationssamfundet Danmark. It-status 2005
Informationssamfundet Danmark It-status 25 Information Society Denmark ICT Status 25 IKT er afgørende for produktivitet og innovation Det står efterhånden klart for de fleste, at globaliseringen stiller
Læs mereTelestatistik Første halvår 2014
Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet
Læs mere800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012
800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk
Læs mere900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010
900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked
Læs mereBredbåndskortlægning 2011
Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed
Læs mereTelestatistik Andet halvår 2013
Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet
Læs mereKortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004
Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...
Læs mereTelestatistik Første halvår 2010
Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni
Læs mereInformationssamfundet Danmark. It-status 2003
Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Information Society Denmark ICT Status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi
Læs mereBredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009
Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark
Læs mere12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen
Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1
Læs mereBredbåndskortlægning 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs merePublikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen
Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545
Læs mereBefolkningens brug af internet
Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven
Læs mereom ENERGISElSKAbERNES fibernet
6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereFAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019
FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads
Læs mereInformationssamfundet Danmark
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Informationssamfundet Danmark It-status 2006 Information Society Denmark ICT Status 2006 IT- og Telestyrelsen Ministeriet for Videnskab
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereBredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes
IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i
Læs mere3. Befolkningens brug af it
Befolkningens brug af it 35 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Kapitlets opbygning Befolkningens it-produkter Adgang til pc og internettet Befolkningens brug af internettet Formål med brug af
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereIT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003
IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning Et af regeringens overordnede mål er, at Danmark skal være en førende IT-nation.
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereTelestatistik Andet halvår 2016
Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 18 Andre
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Juli 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Maj
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereTelestatistik Første halvår 2017
Telestatistik Første halvår 217 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 18
Læs mereBredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007
Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Oktober 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereIT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003
IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til
Læs mereIndhold > Forord 4. 1 Indledning 6
Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereBredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008
Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereVersion af 7.april 2011
Version af 7.april 211 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur
Læs mereTelestatistik Andet halvår 2011
Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni- og bredbånd 5 Fastnet internet
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mere1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet
Indledning 9 1. Indledning Danmark er blevet et informationssamfund Status over udviklingen Publikationens indhold Danmark kan i dag med god ret betegnes som et informationssamfund. Digital behandling
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli
Læs mereUdlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark
Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler
Læs mereTelestatistik Andet halvår 2017
Telestatistik Andet halvår 217 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 19 Andre
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2017
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering:./. Supplerende grundnotat
Læs mereForbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter
Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser
Læs mereTelestatistik Andet halvår 2018
Telestatistik Andet halvår 218 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 19 Andre
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mere