Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse
|
|
- Flemming Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen September
2 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Målbeskrivelse, den kliniske basisuddannelse Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Versionsdato: September 2016 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2
3 Forord I henhold til 2 i bekendtgørelse nr den 24. oktober 2007 om tilladelse til selvstændigt virke som læge udr Sundhedsstyrelsen en målbeskrivelse for uddannelsen, som angiver, hvilke kompetencer der skal være opnået i den kliniske basisuddannelse. Målbeskrivelsen angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som skal gennemføres og godkendes i den kliniske basisuddannelse. Målbeskrivelsen er en revision af den tidligere målbeskrivelse fra 15. juli 2009 og er udt i en arbejdsgruppe nedsat af det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Evidens, uddannelse og beredskab Sundhedsstyrelsen September
4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Overgang til ny målbeskrivelse Formål med den kliniske basisuddannelse Kompetencer Læringsstrategier Metoder til kompetencevurdering Liste med obligatoriske kompetencer Konkrete kompetencer for den kliniske basisuddannelse Obligatoriske kurser Generelt kursus i akut behandling og transport (akutkursus) Generelt kursus i kommunikation (kommunikationskursus) Generelt kursus i læring/pædagogik (læringskursus) Dokumentation Nyttige links
5 1 Indledning I henhold til 2 i Sundhed og Ældreministeriets bekendtgørelse nr den 24. oktober 2007 om tilladelse til selvstændigt virke som læge udr Sundhedsstyrelsen målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse. Målbeskrivelsen præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af den kliniske basisuddannelse. I forbindelse med oprettelsen af en ny Sundhedsstyrelsen den 8. oktober 2015 blev Styrelsen for Patientsikkerhed etableret. Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder autorisation som læge og efter ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke og speciallægeanerkendelse. Den kliniske basisuddannelse omfatter et, af Sundhedsstyrelsen fastsat antal uddannelsesforløb, der anviser lægestuderende og læger, der tilmelder sig ordningen jf. bekendtgørelse nr af 25. oktober om lægers kliniske basisuddannelse. 2 Overgang til ny målbeskrivelse Målbeskrivelsen er gældende for uddannelsesforløb opslået til besættelse den 1. august 2017 eller herefter. Igangværende uddannelsesforløb efter den tidligere målbeskrivelse kan fortsætte uændret eller overgå til denne målbeskrivelse. 3 Formål med den kliniske basisuddannelse Der knytter sig en række lovmæssige regler og begreber til lægers videreuddannelse, som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer og for introduktions- og hoveduddannelserne. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er den danske videreuddannelse for læger nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminologi med mere. Et centralt formål med den kliniske basisuddannelse er, at den skal fungere som en læringsramme for den nyuddannede læges overgang fra den universitære uddannelse til det kliniske, med alt hvad det indbefatter af såvel medicinsk ekspertise som kommunikative og professionelle kompetencer mv. Det drejer sig med andre ord om at være læge, at komme til at føle sig "hjemme i den hvide kittel" og at tage det dertil hørende ansvar på sig samtidig med, at evnen til at kunne dette udvikles. Lægen skal på den ene side videreføre de læringsvaner og rutiner i at tilegne sig teoretisk viden, som er etableret i universitetstiden, og på den anden side lære at træffe velovervejede kliniske beslutninger, selvom beslutningsgrundlaget kan være ufuldstændigt i en given situation. 5
6 Lægen skal tilegne sig evnen til at lære på en arbejdsplads, hvor hensynet til patienterne kommer først. Forskellen på at skifte fra at lære i en skolastisk sammenhæng i universitets regi til en arbejdsrelateret læring og nye roller er blandt andet, at lægen skal: tage ansvar for patienten og hele patientforløbet tage ansvar for egen læring, herunder opsøge læring og erhverve sig både ny praktisk erfaring og ny teoretisk viden mv. i og af det praktisk klinisk tilegne sig en professionel robusthed, herunder: o lære at håndtere den kliniske virkeligheds uforudseelighed og flertydighed, som forekommer i sygdomsbilleder hos konkrete patienter og patientforløb o håndtering af videnskabelige resultaters indbyrdes modsætninger som grundlag for udvikling opnå identitet og adfærd som læge, kollega og medr erhverve sig kompetencer til systemisk tænkning, dvs. kunne se sin rolle i et større perspektiv (som et led i hele sundhedsvæsenet) og agere ud fra dette lære at prioritere og anvende ressourcerne i systemet sikkert og effektivt i patientvaretagelsen lære at efterspørge råd og vejledning og anvende feedback I den kliniske basisuddannelse påbegynder lægen en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces skal danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af læger, og skal medvirke til, at basislægen forbereder sig på løbende karrierevalg. En sådan erkendelsesproces er nødvendig for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale og videre karriere. 4 Kompetencer De enkelte kompetencer, som skal erhverves, er her beskrevet, så det fremgår, hvilke af de 7 lægeroller der primært indgår i kompetencen. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. De kompetencer, som skal opnås i den kliniske basisuddannelse, er generelle og kan opnås ved ansættelse på forskellige kliniske afdelinger og i almen praksis. Kompetencerne er beskrevet ud fra kliniske funktioner, hvorfor den enkelte kompetence i princippet omfatter alle lægeroller. I listen over konkrete kompetencer er angivet de roller, der primært indgår i kompetencen. Den enkelte kompetence er opdelt i flere delmål (se afsnit 4.3). Delmålene fungerer som retningslinjer for både basislægen og vejlederen/praksistutor til sikring af, at man i tilstrækkeligt omfang når rundt om en klinisk arbejdsopgave eller problemstilling. Alle målbeskrivelsens kompetencer skal være opnået 6
7 ved den kliniske basisuddannelses afslutning. Den praktiske udmøntning af målbeskrivelsen beskrives i det uddannelsesprogram, som er udt for den enkelte stilling. 4.1 Læringsstrategier Videreuddannelsen af læger er langt overvejende arbejdsbaseret, hvilket betyder, at kompetencer primært opnås gennem deltagelse i og varetagelse af det daglige kliniske. Oplæringen gennem det kliniske foregår primært som mesterlære med vejledning og supervision svarende til den enkelte læges kompetenceniveau. Den daglige feedback og vejledning skal styrke basislægens faglige og personlige refleksion og udvikling. Den arbejdsbaserede læring forventes suppleret med selvstudium. Arbejdstilrettelæggelsen på den enkelte afdeling/praksis skal planlægges således, at basislægen opnår alle målbeskrevne kompetencer. Der skal være mulighed for at gå i dybden med problemstillinger mhp. at lære mønstergenkendelse ved at varetage behandlingen af flere patienter med forskellig manifestation af samme sygdom. Samtidig skal basislægen varetage forskellige kliniske problemstillinger, så bredden i kompetencetilegnelsen sikres. Den kliniske oplæring suppleres med generelle obligatoriske kurser, som er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning for generelle kurser i den kliniske basisuddannelse. Kursernes indhold og placering i uddannelsen er beskrevet i kapitel Metoder til kompetencevurdering Kompetencevurdering er den formelle godkendelse af uddannelsens læringsmål og dermed af uddannelsen som kvalificerende til påbegyndelse af speciallægeuddannelsen. Kompetencevurderingen foregår som udgangspunkt i den kliniske situation, men enkelte kompetencer eller delmål kan vurderes og godkendes på kurser / gennem vejledersamtaler. De i punkt 4.3 beskrevne kompetencevurderingsmetoder er obligatoriske og skal anvendes ved vurdering og godkendelse af kompetencerne / delmålene. Kompetencevurderingen skal altid kombineres med feedback og således danne grundlag for en kritisk refleksion over egen og andres praksis. Der er i alt fire beskrevne typer af kompetencevurderingsmetoder: Struktureret klinisk observation, case-baseret diskussion, refleksiv rapport og vejledersamtale. Som hovedregel skal kompetencevurderingen være planlagt og efter aftale mellem uddannelseslæge og klinisk vejleder eller hovedvejleder. Arbejdstilrettelæggelsen skal sikre, at kompetencevurderingen kan finde sted. Kompetencevurderingen skal foregå struktureret og efter opstillede klare kriterier for godkendelse. Til hjælp med denne strukturering og som forslag til kriterier for godkendelse er der udt kompetencevurderingsskemaer for de enkelte kompetencer. Disse kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og i logbog.net. Kompetencevurderingsskemaerne bør anvendes med mindre afdelingen/almen praksis har udviklet andre tilsvarende skemaer. 7
8 4.3 Liste med obligatoriske kompetencer Denne liste angiver de kompetencer lægen skal besidde ved afsluttet basisuddannelse, med konkretisering af kompetencen (delmål), de anbefalede læringsstrategier og de(n) obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Opnåelse af kompetencer skal attesteres i logbog.net 8
9 5 Konkrete kompetencer for den kliniske basisuddannelse Kompetencer Læringsstrategi(er), anbefaling Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) 1 Modtage, vurdere og initiere behandling af den akutte patient 1) anvende en struktureret tilgang til modtagelse af den akutte patient 2) vurdere om patienten er kritisk syg 3) initiere relevant behandling 4) sikre at patienten inddrages i behandlingsplan 5) vurderer behov for hjælp 6) anvende klar kommunikation med samarbejdspartnere 7) inddrage andre samarbejdspartnere Akutkursus Færdighedstræning Selvstudium Struktureret klinisk observation De hyppigste og mest relevante sygdomsmanifestationer / problemstillinger skal fremgå af afdelingens uddannelsesprogram. - Samr - Leder/ administrator/ organisator Kommunikator 2 Foretage genoplivning 1) identificere og reagere adækvat på kliniske faresignaler, som kan føre til hjertestop Akutkursus Struktureret klinisk observation (på akutkursus) 9
10 2) initiere hjertestopbehandling, herunder anvende algoritmen for genoplivning 3) give livreddende primær medicinsk behandling 4) kende roller som teamleder og teammedlem og anerkende teamindsatsen 5) tage beslutninger 6) bede om hjælp til opgaveløsning 7) redegøre for etiske dilemmaer (initiering/afslutning af behandling) Færdighedstræning forud for klinisk praksis - Kommunikator - Leder/ administrator / organisator - Professionel 3 Gennemføre konsultation selvstændigt 1) varetage patientkonsultation 2) etablere kontakt og relation 3) afklare henvendelsesårsagen 4) skabe en fælles dagsorden 5) indhente information 6) foretage behovsfokuseret objektiv undersøgelse 7) informere patienten på basis af ovenstående 8) lægge en plan sammen med patienten og evt. pårørende og samarbejdspartnere 9) lave en opfølgningsplan sammen med patienten og evt. pårørende og Selvstudium Kommunikationskurs us Struktureret klinisk observation 10
11 samarbejdspartnere 10) afslutte patientkonsultationen Diversiteten af patienter skal fremgå af afdelingens/praksis uddannelsesprogram herunder typer af konsultation, der kompetencevurderes, f.eks. konsultation ved akut / kronisk sygdom, forebyggende konsultationer, telefonkonsultation / telekonsultation, patientkonsultation med patienter med særlige kommunikative behov og sproglige / kulturelle barrierer - Kommunikator - Samr - Leder/ administrator/ organisator - Sundhedsfremmer 4 Følge op på plan for indlagt patient (konsultation / stuegang) 1) organisere, planlægge og gennemføre opfølgning på indlagt patient i sam med patient, evt. pårørende og samarbejdspartnere 2) gennemgå forløb med inddragelse af patient, evt. pårørende og samarbejdspartnere 3) gennemgå indkomne prøvesvar og undersøgelsesresultater samt plejepersonalets observationer 4) udføre fokuseret objektiv undersøgelse 5) lægge videre plan 6) sikre sig patientens og evt. pårørendes Selvstudium Kommunikationskurs us Struktureret klinisk observation 11
12 forståelse og accept af videre plan, herunder kommunikation med patienter med særlige behov 7) resumere plan med samarbejdspartneres mhp. videre forløb De hyppigste og mest relevante sygdomsmanifestationer / problemstillinger skal fremgå af afdelingens uddannelsesprogram. - Samr - Kommunikator - Leder/ administrator/ organisator - Sundhedsfremmer 5 Varetage udskrivning /afslutning af patientforløb 1) varetage udskrivning eller afslutte ambulant patientforløb 2) ajourføre medicinlister / fælles medicinkort 3) ud epikrise 4) kende til primær sektor, sekundærsektor, kommune og samt hen over disse sektorovergange Struktureret klinisk observation Af afdelingens uddannelsesprogram skal fremgå hvordan kompetencen kan opnås f.eks. ved at varetage udskrivning til eget hjem; herunder udskrivning til fortsat behandling i hospitalsambulatorium / ved 12
13 egen læge / hjemmepleje / kommune / genoptræning / rehabilitering eller andre sektorskift. Alternativt varetage afslutning af ambulant forløb. Medicinsk ekspert/ lægefaglig - Samr - Kommunikator - Leder/ administrator/ organisator - Professionel 6 Sikre sammenhæng i patientbehandling, patientforløb, overgange 1) demonstrere forståelse for patientforløb og eget ansvar 2) overlevere behandlingsansvar med fokus på patientens behov og patientsikkerhedsperspektivet 3) ud klar henvisning til hospital/ anden afdeling / undersøgelse 4) anvende klar, struktureret tilgang til overdragelse af patientansvar ved sektorovergange 5) informere patient, pårørende og andre relevante sundhedsaktører, f.eks. egen læge / hospitals afdeling / andet hospital med anvendelse af såvel mundtlig som skriftlig / elektronisk kommunikation 6) sikre at patienten har forstået plan og egne handlemuligheder Afdelingsundervisnin g Selvstudium (afdelingsinstrukser) Kommunikationskurs us Akutkursus Case-baseret diskussion - Samr 13
14 - Kommunikator - Leder/ administrator/ organisator - Professionel 7 Udføre afdelingens / almen praksis' relevante praktiske procedurer 1) udføre relevante kliniske procedurer selvstændigt, der indgår i afdelingens / almen praksis. Afdelingsspecifikke procedurer skal fremgå af afdelingens/praksis uddannelsesprogram. Det vil her fremgå hvilke procedurer, afdelingen vælger at lave kompetencevurdering af. Færdighedstræning forud for klinisk praksis Selvstudium Struktureret klinisk observation - Professionel - Samr - Kommunikator 8 Anvende afdelingens / almen praksis tekniske udstyr 1) anvende afdelingens / almen praksis monitoreringsudstyr 2) udvise kendskab til fejlkilder og måleusikkerhed ved brug af udstyr 3) beskrive patientsikkerhedsmæssige overvejelser ved brug af afdelingens apparatur 4) anvende afdelingens / almen praksis it-systemer selvstændigt Færdighedstræning forud for klinisk praksis Akutkursus Selvstudium Struktureret klinisk observation Det skal fremgå af afdelingens/praksis uddannelsesprogram hvilket teknisk udstyr, herunder it-programmer, afdelingen / almen praksis finder det relevant, at 14
15 uddannelseslægen kan anvende. Det fremgår af uddannelsesprogrammet hvilke kompetencevurderinger, der vil blive foretaget. - Professionel - Leder/ administrator / organisator 9 Forberede og varetage intrahospital transport 1) vurdere patientens egnethed til transport, herunder indsamling af vitale parametre 2) deltage i stabilisering af patient inden transport 3) Informere patient og evt. pårørende om transport og formål med denne 4) redegøre for procedurer og monitorering i forbindelse med transport 5) forudse mulige komplikationer til patientens tilstand, som kan opstå under transporten og imødegå disse 6) sam med andre personalegrupper omkring transport af patient 7) overlevere information og ansvar for patient til personale på modtagende afdeling Akutkursus Selvstudium Kommunikationskurs us Struktureret klinisk observation (på akutkursus) - Leder/ administrator/ organisator - Samr 15
16 - Kommunikator 10 Varetage vagtfunktion 1) indgå i vagtteamet, herunder kende egen rolle og ansvar 2) orientere sig i vagtens opgaver ved vagt start 3) prioritere opgaver og skabe overblik over opgaver 4) kommunikere med samarbejdspartnere om afvikling af opgaver 5) afvikle og følge op på opgaver 6) inddrage andre i opgavevaretagelsen 7) bede om hjælp ved behov 8) erkende grænser for egen formåen 9) overdrage vagtansvar til kollega Vagt Akutkursus Kommunikationskurs us Struktureret klinisk observation - Kommunikator - Leder/ administrator/ organisator - Professionel - Samr 11 Erkende og agere relevant i forhold til behandlingskomplik ationer 1) vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller almen praksis relevante behandlingskomplikationer 2) Informere patienter og pårørende Selvstudium Case-baseret diskussion Det skal fremgå af afdelingens/praksis uddannelsesprogram hvilke relevante behandlingskomplikationer uddannelseslægen forventes at varetage. Det fremgår af uddannelsesprogrammet 16
17 hvilke kompetencevurderinger, der vil blive foretaget - Professionel - Leder /administrator / organisator 12 Agere relevant i henhold til gældende lovgivning og patientsikkerhed 1) indrapportere til relevant klinisk database / registre 2) indrapportere utilsigtet hændelser til Dansk Patient Sikkerheds Database 3) informere patient / pårørende og senior kollega om hændelse 4) forstå egen og andre sundhedsprofessionelles reaktion på en utilsigtet hændelse 5) indberette til offentlig myndighed, herunder bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen 6) udfærdige dødsattest Udfærdigelse af attester eller indberetning med vejledning og supervision Selvstudium Case-baseret diskussion Det skal fremgå af afdelingens/praksis uddannelsesprogram hvilke indberetninger og databaser, der er relevante for uddannelseslægen at orientere sig i. Det fremgår af uddannelsesprogrammet hvilke kompetencevurderinger, der vil blive foretaget - Leder/ administrator / organisator - Akademiker 17
18 - Professionel 13 Kommunikere og sam med kolleger og andre samarbejdspartnere 1) foretage klar og tilstrækkelig journalføring 2) fremlægge problemstilling / patientcase til diskussion 3) konferere patientbehandling med kollega evt. telefonisk 4) anvende kort præcist sprog ved konference med lægekolleger Akutkursus Kommunikationskurs us Læringskursus Struktureret klinisk observation - Kommunikator - Leder/ administrator/ organisator - Akademiker - Professionel 14 Undervise sundhedsprofessione lle 1) undervise /formidle på / udenfor afdelingen / i almen praksis Det skal fremgå af afdelingens/praksis uddannelsesprogram hvornår og i hvilke sammenhænge uddannelseslægen skal undervise / fremlægge patient på konference. Det fremgår af uddannelsesprogrammet hvilke kompetencevurderinger, der vil blive foretaget Undervisning / formidling til andet personale eller stud med Kommunikationskurs us Læringskursus Struktureret klinisk observation - Kommunikator - Akademiker 18
19 - Professionel 15 Reflektere i og over egen og andres praksis 1) reflektere over egen lægerolle, egen og andres praksis samt afdelingens og almen praksis opgavevaretagelse 2) erkende egne grænser 3) vise forståelse for organiseringen af dagligt klinisk på afdelingen / i almen praksis 4) opsøge relevant litteratur til belysning af bedste medicinske praksis i forbindelse med patientcase eller anden klinisk situation 5) relatere egen praksis til bedste medicinske praksis 6) lægge plan for egen udvikling / udvikling af afdelingens praksis på specifikt område 7) formidl egen undren / refleksion over daglig klinisk praksis konstruktivt Opgave, refleksiv rapport Selvstudium Refleksiv rapport - Akademiker - Professionel 16 Planlægge personlig udvikling 1) ud individuel uddannelsesplan i sam med hovedvejleder 2) erkende eget behov for kompetenceudvikling 3) forstå og udnytte læring i og af praksis (arbejdsbaseret læring) 4) opsøge relevant viden 5) planlægge og beskrive egne planer for Vejledersamtaler Læringskursus Selvstudium Vejledersamtale 19
20 kompetenceudvikling (livslang læring) 6) søge vejledning i karriereplan - Kommunikator - Leder/ administrator/ organisator - Akademiker - Professionel 20
21 6 Obligatoriske kurser Den kliniske basisuddannelse omfatter et af Sundhedsstyrelsen fastsat antal kurser jf. bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om lægers kliniske basisuddannelse. Hensigten er, at kursusrækken understøtter lægen i at blive i stand til at agere i dagligdagen på en hospitalsafdeling og i almen praksis. De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse sikrer gennemførelsen af kurser for basislægerne på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning nr den 29. april 2008 om generelle kurser i den kliniske basisuddannelse. I den kliniske basisuddannelse indgår tre kurser og yderligere oplysninger om tilmelding mv. kan findes på de tre videreuddannelsesregioners hjemmesider. 6.1 Generelt kursus i akut behandling og transport (akutkursus) Mål Formålet med kurset i akut behandling og transport er at understøtte lægens muligheder for at erhverve kompetencer til at foretage genoplivning svarende til intermediært niveau samt kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling. Varighed og form To dage med et væsentligt element af færdighedstræning. Tidsmæssig placering Kurset skal som udgangspunkt placeres så tidligt som muligt og gerne indenfor udgangen af den første måned, dog senest i løbet af de første to måneder i den kliniske basisuddannelse. 6.2 Generelt kursus i kommunikation (kommunikationskursus) Mål Formålet med kurset i kommunikation er at understøtte lægens muligheder for at videreudvikle kommunikative færdigheder og demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere jf. læringsmål i målbeskrivelsen. Varighed og form Fem dages kursus, heraf minimum et dags kursus i akut kommunikation med et væsentligt element af færdighedstræning. Tidsmæssig placering Akut kommunikation placeres i løbet af de første to måneder i den kliniske basisuddannelse. De resterende dage af kurset placeres i anden halvdel af den kliniske basisuddannelse. 21
22 6.3 Generelt kursus i læring/pædagogik (læringskursus) Mål Formålet med kurset i læring er at bibringe lægen de redskaber og metoder, der kan anvendes i den kliniske dagligdag og dermed understøtte lægens muligheder for at erhverve og vise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling. Varighed og form To dages kursus. Tidsmæssig placering Kurset placeres i løbet af de første seks måneder i den kliniske basisuddannelse. 7 Dokumentation Efter gennemført klinisk basisuddannelse kan der søges om tilladelse til selvstændigt virke hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Ansøgningsprocedure og dokumentationskrav findes på hjemmesiden: Styrelsen for Patientsikkerhed Krav til dokumentation indebærer blandt andet: 1. Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser foretaget i logbog.net og dokumentationen indsendt via logbog.net. 2. Attestationer for tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer 8 Nyttige links Sundhedsstyrelsen videreuddannelse af læger Organisationen af lægevidenskabelige selskaber (LVS) De regionale videreuddannelsessekretariater: Videreuddannelsesregion Nord Videreuddannelsesregion Syd Videreuddannelsesregion Øst 22
Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse
Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse 2016 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereKonkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU
Konkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU Din tutorlæge er.. I kliniske basisuddannelse i almen medicin skal basislægen arbejde med følgende mål: Mål 1 Modtage, vurdere og initiere behandling
Læs mereKBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mereUddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018
Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mere!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.
1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
1. KBU ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Ortopædkirurgisk afd. O OUH, Svendborg Sygehus Juni 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Uddannelsens opbygning 3. Plan for
Læs mereUddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal
Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
1./2. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Sygehus Sønderjylland, Afdeling for hjertesygdomme April 2019 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Inledning 2. Uddannelsens opbygning 3. Plan
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Fælles Akut Modtagelse, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Februar 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Inledning side 3 2. Uddannelsens opbygning
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Parenkymkirurgisk afdeling (PK) Sydvestjysk Sygehus (SVS) Januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Inledning 2. Uddannelsens opbygning 3. Plan for kompetenceudvikling
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Urologisk afdeling (Urol. afd.) Sydvestjysk Sygehus (SVS) Marts 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Uddannelsens opbygning 3. Plan for kompetenceudvikling
Læs mereLæringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereSundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse
Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
1. KBU ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Geriatrisk afd. G OUH Odense Universitetshospital Aug. 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens opbygning...
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
1 ansættelse Uddannelsesprogram for den e basisuddannelse ved Ortopædkirurgisk Afdeling, SVS Esbjerg August 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Inledning 2. Uddannelsens opbygning 3. Plan for kompetenceudvikling
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mereKlinisk Basisuddannelse Medicinsk Afdeling/Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest
Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Medicinsk Afdeling/Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest Neurologisk Afdeling /Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest Årstal 2017 (Målbeskrivelsen
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Fælles Akut Modtagelse (FAM)/De medicinsk afdelinger Sydvestjysk Sygehus (SVS) i Esbjerg Marts 2017 Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders
Læs mereSundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse
Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereVejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer
Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4
Læs mereBedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland
Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen
Læs mere(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)
Koncern HR Sundhedsr Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse) for ansøger til stilling som overlæge eller ledende overlæge i Region Syddanmark (Ansøger bedes udfylde
Læs mereSundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse
Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:
Læs mereUddannelsesprogram. Klinisk Basisuddannelse
Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Urinvejskirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro 2017 (Målbeskrivelsen
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereKlinisk Basisuddannelse Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Regionspsykiatrien Vest, Herning
Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Regionspsykiatrien Vest, Herning Årstal 2017 (Målbeskrivelsen 2016) Godkendt den 14.07.2017
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD
ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre
Læs mereVelkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling
Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300
Læs mereUddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved
1./2. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Sygehus Sønderjylland, Afdeling for hjertesygdomme August 2019 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Inledning 2. Uddannelsens opbygning 3. Plan
Læs mereUddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri
Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse
Læs mere1 Indledning. 1.1 Beskrivelse og krav til en akutafdeling
Vejledning om overgangsordning for speciallæger i andet speciale og læger med erfaring i akutmedicin opnået inden etableringen af specialet akutmedicin 1 Indledning I henhold til 20-21 i Sundhedsstyrelsens
Læs mereKARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.
KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,
Læs mereIntroduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Læs mereSTILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)
STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige
Læs mereTemaopdelt handlingsplan
NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation
Læs mereMålgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.
360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i amfundsmedicin Klinisk ocialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Videreuddannelsesregion Nord 2009 Afdelingsbeskrivelse for Klinisk ocialmedicin
Læs merePORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord
PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereRollen som Professionel. Anæstesiologi
Rollen som Professionel Anæstesiologi 1 Faglig profil anæstesiologi Professionel Udarbejder læringsplaner/rapporter for ansættelser udover introduktionsuddannelsen Uddrager konstruktiv læring af utilsigtede
Læs mereUddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse
Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsbehandler. Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNELSESREGION DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg
Læs merePlastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi
Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske
Læs mereKlinisk Basisuddannelse Akutafdelingen, Aarhus universitetshospital Psykiatrisk afdeling P, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelsen 2016
Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Akutafdelingen, Aarhus universitetshospital Psykiatrisk afdeling P, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelsen 2016 Godkendt den 01.08.2017 af Det Regionale
Læs mereUddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse
Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com
Læs mereDen faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.
Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det
Læs mereMøde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato Onsdag den 7. september kl
REFERAT FU 12/11 Emne Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato Onsdag den 7. september kl. 13.30-16.00 Sted Deltagere Ikke til stede, lokale C Cheflæge, dr.med.
Læs mereProcedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland
Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital Revideret forår 2012 Indholdsfortegnelse: Formål.side 3 Subspecialet rygkirurgi...side 3
Læs mereBilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT
Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes
Læs mereDato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09
Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk
Læs mereSundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin
Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd
Læs mereTriageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1
Triageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1 uddannelseslægens evne til at varetage triage og visitation af den akutte patient. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015
Læs mereKompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013
Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereRollen som akademiker
Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker
Læs mereBasiskursus for tutorer. Sys Melchiors, praktiserende læge, AMU Helle Ibsen, Praktiserende læge, PUF-lektor Region Syd
Basiskursus for tutorer Sys Melchiors, praktiserende læge, AMU Helle Ibsen, Praktiserende læge, PUF-lektor Region Syd Program dag 1 Introduktion. Egne erfaringer og forventninger. Praktiske forhold omkring
Læs mereFaglig profil for Akutmedicin
Faglig profil for Akutmedicin Denne faglige profil er udmeldt den 28.06.2019 af Danske Regioner efter indstilling af Dansk Selskab for Akutmedicin. Formålene med den faglige profil er, at: - udgøre et
Læs mereUddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst
Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til
Læs mereModul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰
Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge
Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelsesansvarlig overlæge(
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk
Læs mereKompetencekort introduktionsuddannelsen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Kompetencekort introduktionsuddannelsen Version og udgave:1.1 : 18.4.2013 Ansvarlig: Anita Sørensen I1 Administrativ sagsbehandler / socialmediciner Lægeroller: Medicinsk
Læs mereUdkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb
Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereUddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning
Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er
Læs mereDASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Læs mereKommentarer til Inspektorrapport efter besøg i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, 17. december 2013
Kommentarer til Inspektorrapport efter besøg i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, 17. december 2013 v./uddannelsesansvarlig afdelingslæge Nikolaj Raaber og ledende overlæge Ove Gaardboe - 240214
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereGENEREL UDDANNELSESPLAN
GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1
Læs mereElektronisk 360 s feedback
Elektronisk 360 s feedback Regionshospitalet Regionshospitalet Målgruppe Alle uddannelseslæger ansat på RRA skal have foretaget 360 s feedback mindst én gang i løbet af deres ansættelse KBU-læger efter
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereUddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi
Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense
Læs mereUdannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by
Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle
Læs mereEvaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST
Evaluer.dk Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen Sekretariatschef Lise Møller Systemer for evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorordningen Indført i 1997 som en frivillig ordning
Læs mereKlinisk Basisuddannelse Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Almen Medicin, Almen praksis
Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Almen Medicin, Almen praksis Årstal 2017 (Målbeskrivelsen 2016) Godkendt den 03.03.2017
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015
Læs mereSærdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score
Læs mere