Konsekvenser ved skift af inhalator for KOL-patienters helbred og forbrug af sundhedsydelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsekvenser ved skift af inhalator for KOL-patienters helbred og forbrug af sundhedsydelser"

Transkript

1 Rasmus Trap Wolf, Lone Bilde og Marie Jakobsen Konsekvenser ved skift af inhalator for KOL-patienters helbred og forbrug af sundhedsydelser En litteraturgennemgang

2 Konsekvenser ved skift af inhalator for KOL-patienters helbred og forbrug af sundhedsydelser En litteraturgennemgang Publikationen kan hentes på KORA og forfatterne, 2017 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Medicintilskudsnævnet har stillet forslag om revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL, som indebærer, at en stor gruppe KOL-patienter i Danmark potentielt skal skifte medicin/inhalator for at opretholde tilskud. På denne baggrund har Boehringer Ingelheim anmodet KORA om at gennemføre en afgrænset litteraturgennemgang for at identificere og sammenfatte den eksisterende viden om konsekvenser af skift af inhalator blandt KOL-patienter. Dette notat beskriver resultaterne af litteraturgennemgangen. Forfatterne Februar 2017

4 Indhold Resumé Indledning Metode Litteratursøgning Udvælgelse af litteratur Konsekvenser ved skift af inhalator Gennemgang af de enkelte studier Studier, der finder skift af inhalator problematisk Studier, der finder skift af inhalator uproblematisk Delkonklusion Resultater af litteraturgennemgangen Overførbarhed af resultater fra studier, der omhandler astmapatienter Vigtigheden af oplæring i brug af ny inhalator Konsekvenser af lav adhærens Gennemgang af de enkelte studier Delkonklusion Resultater af litteraturgennemgangen Overførbarhed af resultater fra andre lande Konklusion og perspektivering Litteratur Bilag 1 Søgeprotokol Bilag 2 Flowchart Bilag 3 Anvendte forkortelser og begreber... 32

5 Resumé Medicintilskudsnævnet har stillet forslag om revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL, som indebærer, at en stor gruppe patienter i Danmark potentielt skal skifte medicin/inhalator for at opretholde tilskud (1). Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) skriver i et baggrundsnotat for medicinsk behandling af patienter med KOL, at indikationerne for at ændre den farmakologiske behandling primært vil være en utilstrækkelig effekt af medicinen eller uacceptable bivirkninger, og at medicin, der reducerer forekomsten af eksacerbationer (symptomforværring i form af øget åndenød, hoste mv.), generelt ikke bør udskiftes, men snarere suppleres ved utilstrækkelig effekt, medmindre der er uacceptable bivirkninger (2). Formål og metode Formålet med dette projekt er at gennemføre en afgrænset litteraturgennemgang for at identificere og sammenfatte den eksisterende viden om konsekvenser ved skift af inhalator for KOLpatienters helbred og forbrug af sundhedsydelser mv. Det antages, at skift af inhalator potentielt kan påvirke patienternes adhærens til behandlingen, hvilket kan have negative helbredsmæssige konsekvenser og medføre flere kontakter til sundhedsvæsenet. Ved adhærens forstås her en patients efterlevelse af de anbefalinger vedrørende medicinindtagelse, som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer, herunder korrekt brug af inhalator. Litteraturgennemgangen er opdelt i to dele, hvor første del undersøger konsekvenser ved skift af inhalator, og anden del undersøger konsekvenser ved lav adhærens, hvor der ikke er sket et skift af inhalator: 1. Konsekvenser ved skift af inhalator blandt KOL-patienter for patienternes helbred, oplevelse af tryghed og tilfredshed med behandlingen samt adhærens til behandlingen. 2. Konsekvenser af lav adhærens blandt KOL-patienter i behandling med medicin, der indtages ved hjælp af en inhalator, for ressourceforbrug i sundhedsvæsenet og patienternes livskvalitet. I den første del af litteraturgennemgangen (punkt 1 ovenfor) inddrages studier, der omhandler skift af inhalator blandt både KOL- og astmapatienter, da skift af inhalator formodes at være forbundet med tilsvarende problemstillinger for de to patientgrupper i forhold til adhærens. Der er dog samtidig opmærksomhed på, at de to patientgrupper har forskellige karakteristika i forhold til alder, socioøkonomisk baggrund og ko-morbiditet. Den anden del af litteraturgennemgangen (punkt 2 ovenfor) er afgrænset til studier, der omhandler KOL-patienter, da lav adhærens ikke kan forventes at have sammenlignelige konsekvenser for ressourceforbrug i sundhedsvæsenet og livskvalitet blandt KOL- og astmapatienter. Der er gennemført en systematisk litteratursøgning fra 1. januar 2006 og frem til efteråret 2016 i følgende litteraturdatabaser: Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL), MED- LINE/PubMed, Embase, CINAHL, SveMed samt en supplerende Google-søgning. Litteraturgennemgangen er afgrænset til kvantitative studier, herunder meta-analyser, systematiske review, randomiserede kontrollerede forsøg, kohortestudier, case-kontrol studier og førefter målinger. Konklusion Der er i alt inkluderet 13 studier, hvoraf 8 studier omhandler konsekvenser ved skift af inhalator blandt KOL- og astmapatienter, og 5 studier omhandler konsekvenser ved lavere adhærens blandt KOL-patienter i behandling med medicin, der indtages ved hjælp af inhalator. Populationen 5

6 i 3 af de 8 studier, som omhandler konsekvenser ved skift af inhalator, består udelukkende af KOL-patienter. I de resterende 5 studier består populationen af astmapatienter (4 studier) og en blandet population af både KOL- og astmapatienter (1 studie). Den eksisterende litteratur vedrørende skift af inhalator er meget begrænset og giver ikke noget entydigt svar på, i hvilket omfang et skift af inhalator er problematisk for patienternes helbred, oplevelse af tryghed og tilfredshed med behandlingen samt adhærens. Litteraturgennemgangen indikerer, at rådgivning og oplæring i forbindelse med skift af inhalator er afgørende, hvis potentielle negative konsekvenser ved skift skal undgås. Samtidig må det formodes, at de potentielle negative konsekvenser er større for KOL-patienter end for astmapatienter, da KOL-patienter i gennemsnit er ældre og har flere kontakter til sundhedsvæsenet på grund af større grad af komorbiditet. Litteraturen viser ikke overraskende, at lavere adhærens blandt KOL-patienter i behandling med medicin, der indtages ved hjælp af inhalator, er forbundet med øget ressourceforbrug i sundhedsvæsenet. Ingen af de inkluderede studier er gennemført i Danmark, og det kan være problematisk at overføre resultater af omkostningsstudier fra andre lande på grund af forskelle i organisering af sundhedsvæsenet mv. Der mangler således viden om konsekvenserne af lavere adhærens blandt KOL-patienter for ressourceforbrug i sundhedsvæsenet i Danmark. Der mangler også viden om konsekvenserne for patienternes livskvalitet. 6

7 1 Indledning Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en af de hyppigste kroniske sygdomme i Danmark. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var ca danskere i behandling for KOL pr. 1. januar 2015, herunder medicinsk behandling og/eller behandling på sygehus (3). Det svarer til ca. 30 borgere pr indbyggere. På baggrund af befolkningsundersøgelser skønnes det, at ca danskere opfylder de lungefunktionsmæssige kriterier for KOL (4). 1 KOL er karakteriseret ved en forsnævring af luftvejene og ødelæggelse af lungevævet (5). Sygdommen viser sig ved tiltagende åndenød, hoste, slim samt hyppige lungeinfektioner og giver anledning til mange kontakter til sundhedsvæsenet. I 2015 havde over patienter med KOL mindst to ambulante besøg på sygehus, og der blev registreret knap akutte indlæggelser som følge af KOL (6). Ca. 10 % af de KOL-patienter, som indlægges akut, dør inden for 30 dage efter indlæggelsen (6). Lægemidler mod KOL kan mindske symptomer og reducere antallet og alvorligheden af eksacerbationer (symptomforværring i form af øget åndenød, hoste mv.) samt forbedre patientens sundhedstilstand og fysiske formåen (7). Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) skriver i et baggrundsnotat for medicinsk behandling af patienter med KOL, at indikationerne for at ændre den farmakologiske behandling primært vil være en utilstrækkelig effekt af medicinen eller uacceptable bivirkninger, og at medicin, der reducerer forekomsten af eksacerbationer, generelt ikke bør udskiftes, men snarere suppleres ved utilstrækkelig effekt, medmindre der er uacceptable bivirkninger (2). Lægemidler mod KOL indtages typisk ved hjælp af en inhalator. Der eksisterer forskellige typer inhalatorer, og hver specifik inhalator kræver viden om betjening og inhalationsteknik. Flere studier har peget på, at der er en risiko for, at skift af inhalator kan være problematisk i forhold til patientens oplevelse af tryghed og tilfredshed med behandlingen samt patientens adhærens til behandlingen og kontrol med sygdommen (8,9). Medicintilskudsnævnet har stillet forslag om revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL, som indebærer, at en stor gruppe patienter i Danmark potentielt skal skifte medicin/inhalator for at opretholde tilskud (1). Danmarks Apotekerforening skønner i et høringssvar, at den foreslåede ændring indebærer, at op mod personer over en kortere tidsperiode vil skulle have deres lægemiddelbehandling revurderet (10). Formålet med dette projekt er at gennemføre en afgrænset litteraturgennemgang for at identificere og sammenfatte den eksisterende viden om konsekvenser af skift af inhalator for KOLpatienters helbred og forbrug af sundhedsydelser mv. Det antages, at skift af inhalator potentielt kan påvirke patienternes adhærens til behandlingen, hvilket kan have negative helbredsmæssige konsekvenser og medføre flere kontakter til sundhedsvæsenet. Ved adhærens forstås her en patients efterlevelse af de anbefalinger vedrørende medicinindtagelse, som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer, herunder korrekt brug af inhalator. Anvendte forkortelser og begreber er defineret i Bilag 3. 1 Forskellen mellem de og kan skyldes, dels at mange personer har betydelig lungefunktionsnedsættelse og symptomer uden at have fået stillet diagnosen, dels at mange personer kun har sygdommen i så let grad, at de ikke har behov for behandling. Sidstnævnte gruppe vil for nogens vedkommende kunne have gavn af forebyggende tiltag såsom hjælp til rygestop, således at sygdommen ikke udvikler sig yderligere (4). 7

8 2 Metode Litteraturgennemgangen er opdelt i to dele, hvor første del undersøger konsekvenser ved skift af inhalator, og anden del undersøger konsekvenser ved lav adhærens, hvor der ikke er sket et skift af inhalator: 1. Konsekvenser ved skift af inhalator blandt KOL-patienter for patienternes helbred, oplevelse af tryghed og tilfredshed med behandlingen samt adhærens til behandlingen. 2. Konsekvenser af lavere adhærens blandt KOL-patienter i behandling med medicin, der indtages ved hjælp af en inhalator, for ressourceforbrug i sundhedsvæsenet og patienternes livskvalitet. Ad 1. Den første del af litteraturgennemgangen fokuserer på konsekvenser ved skift af inhalator for patienternes oplevelse af tryghed og tilfredshed med behandlingen samt adhærens, herunder risiko for forkert brug af inhalator. I denne del af litteraturgennemgangen inddrages studier, der omhandler skift af inhalator blandt astmapatienter, da skift af inhalator blandt astmapatienter formodes at være forbundet med tilsvarende problemstillinger som skift af inhalator blandt KOLpatienter. Der er dog samtidig opmærksomhed på, at de to patientgrupper har forskellige karakteristika i forhold til alder, socioøkonomisk baggrund og ko-morbiditet. Ad 2. Den anden del af litteraturgennemgangen fokuserer på konsekvenser ved forkert brug af inhalator for ressourceforbrug i sundhedsvæsenet og patienternes livskvalitet, idet det antages, at den afgørende problematik ved skift af inhalator omhandler, at der potentielt kan ske et fald i patienternes adhærens til behandlingen. Denne del af litteraturgennemgangen er afgrænset til studier, der omhandler KOL-patienter, da forkert brug af inhalator/dårligere adhærens ikke kan forventes at have sammenlignelige konsekvenser for ressourceforbrug i sundhedsvæsenet og livskvalitet blandt KOL- og astmapatienter. Litteraturgennemgangen omfatter studier, som undersøger konsekvenser ved skift af inhalator uanset type af skift og årsag. Skift af inhalator kan indebære skift af lægemiddel, og det kan i sådanne situationer være vanskeligt at adskille konsekvenser af skift af inhalator fra konsekvenser af skift mellem forskellige lægemidler, såfremt lægemidlerne ikke er ligeværdige. Denne litteraturgennemgang fokuserer på konsekvenserne af skift af inhalator. 2.1 Litteratursøgning Der er gennemført en systematisk litteratursøgning fra 1. januar 2006 og frem til efteråret 2016 i følgende litteraturdatabaser: Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL), MED- LINE/PubMed, Embase, CINAHL, SveMed samt en supplerende Google-søgning. Første del af litteraturgennemgangen, jf. punkt 1 ovenfor, inkluderer studier med både KOL- og astmapatienter, mens anden del kun inkluderer studier med KOL-patienter, jf. punkt 2 ovenfor. Der er taget udgangspunkt i følgende søgeord: Chronic Obstructive Pulmonary Disease, COPD, Asthma, Inhaler, Devices, Inhaler device, Inhaled therapy, Inhaler technique, Inhaler switching, Switch, Change, Training, Errors, Adherence, Compliance, Costs, Hospital admission, Patient satisfaction, Quality of life. Litteratursøgningen er afgrænset til studier på engelsk. Dog blev den supplerende Google-søgning gennemført på både engelsk og dansk. Den samlede søgeprotokol fremgår af Bilag 1. 8

9 2.2 Udvælgelse af litteratur Litteraturgennemgangen er afgrænset til kvantitative studier, herunder meta-analyser, systematiske review, randomiserede kontrollerede forsøg, kohortestudier, case-kontrol studier og førefter målinger. Usystematiske litteraturgennemgange, kvalitative studier og ekspertvurderinger, der tilhører det laveste niveau i evidenshierarkiet (jf. Figur 2.1), er ekskluderet. Litteraturlisterne for de ekskluderede usystematiske litteraturgennemgange er dog gennemgået for at sikre, at alle relevante studier er identificeret ved litteratursøgningen. Figur 2.1 Evidenshierarki med afgrænsning for litteraturgennemgang Note: Figuren er afgrænset til studietyper relevante for dette notat og skal derfor ikke ses som en fuldstændig fremstilling af et evidenshierarki. Kilde: KORA med inspiration fra Pedersen et al. (2001) (11). 9

10 3 Konsekvenser ved skift af inhalator Litteraturgennemgangen identificerede otte studier, der har undersøgt konsekvenserne ved skift af inhalator blandt KOL- og astmapatienter. Tre studier omhandler udelukkende KOL-patienter, fire studier omhandler udelukkende astmapatienter, og et studie omhandler begge patientgrupper. Flowchart fremgår af Bilag 2. Der findes en større mængde litteratur om konsekvenser ved skift af inhalator blandt KOL- og astmapatienter, men størstedelen af litteraturen har karakter af ekspertudtalelser og usystematiske litteraturgennemgange mv. og er derfor ikke inkluderet i denne litteraturgennemgang, jf. afsnit 2.2. Eksempler på ekskluderede studier er Braido et al. (8), Bjermer et al. (9), Lavorini et al. (12) og Lavorini et al. (13). Der findes endvidere en række studier, som vedrører brug af inhalator, men som ikke omhandler konsekvenser ved skift. Disse studier er også ekskluderet. De otte inkluderede studier peger i forskellige retninger. De enkelte studier er opsummeret nedenfor og beskrevet nærmere i afsnit 3.1. Tre studier finder, at et skift af inhalator er problematisk. Et islandsk studie (14) har ved hjælp af registerdata undersøgt konsekvenser ved skift af inhalator efter ændringer i tilskudsregler. Studiet belyser således konsekvenser af tvungne skift af inhalator med henblik på at opretholde tilskud/minimere patienternes egenbetaling, ligesom det kan blive aktuelt i Danmark, hvis Medicintilskudsnævnets forslag gennemføres. Forfatterne finder, at ændringer i tilskudsregler, der medfører et skift væk fra kombinationsbehandling med ICS og LABA, har en markant negativ effekt i form af flere kontakter til sundhedsvæsenet og flere behandlinger af ukontrolleret KOLog astmasygdom. To andre registerstudier (15,16) benytter matching til at se på forskelle mellem to grupper af astmapatienter, hvor den ene gruppe har skiftet inhalator. Det fremgår ikke, hvad årsagen er til skift af inhalator i de to studier. I det ene studie (16) fokuseres der på patienter, der har skiftet inhalator uden en sundhedsfaglig konsultation. Forfatterne finder i dette studie, at gruppen af patienter, der har skiftet inhalator, har en større risiko for ikke at have deres astmasygdom under kontrol sammenlignet med dem, der er forblevet i behandling med den samme inhalator. Forfatterne peger selv på, at den øgede risiko kan skyldes manglende instruktion og rådgivning i brug af den nye inhalator. I det andet studie (15) skelner forfatterne mellem de patienter, der har skiftet inhalator med og uden en sundhedsfaglig konsultation. Forfatterne finder, at alle patienter, der har skiftet inhalator, har en større risiko for eksacerbation end dem, der ikke har skiftet inhalator, men der ses kun en stigning i samlede lægebesøg for den patientgruppe, der har skiftet inhalator uden en sundhedsfaglig konsultation. Det indikerer, at den rådgivning, der ydes i forbindelse med de sundhedsfaglige konsultationer, kan have en positiv effekt på patienternes adhærens ved skift af inhalator. Fem studier finder, at et skift af inhalator er uproblematisk. Et registerstudie (17) undersøger på samme måde som de to registerstudier beskrevet ovenfor, hvilke konsekvenser et skift af inhalator har for astmapatienter. Heller ikke i dette studie fremgår det, hvorfor der er sket et skift af inhalator. Forfatterne finder i modsætning til de to andre studier, at skift af inhalator har en positiv effekt, forstået således, at gruppen, der skifter, har en højere sandsynlighed for at have deres astmasygdom under kontrol. Forfatterne finder endvidere, at den øgede sygdomskontrol også medfører en mindre besparelse for sundhedsvæsenet. Det fremgår ikke af studiet, om de patienter, der skiftede inhalator, modtog instruktioner eller rådgivning i forbindelse med skiftet. 10

11 Et andet studie (18) benytter et randomiseret kontrolleret design til at undersøge de potentielle konsekvenser ved, at KOL-patienter skifter fra en inhalator til en anden med to forskellige medicindoser. Forfatterne finder, at der ikke er nogen øget risiko forbundet med et skift af inhalator, hverken i forhold til dødelighed, eksacerbationer eller utilsigtede hændelser. Studiedesignet indebærer, at det løbende sikres, at patienter, der skifter inhalator, benytter denne korrekt. To studier (19,20) med henholdsvis 29 og 57 KOL-patienter har målt lungefunktionen før og efter skift af inhalator og ved spørgeskemaer undersøgt tilfredsheden med den nye inhalator blandt patienterne. I de ene studie (19) bliver patienterne instrueret i den nye inhalator og modtager en guidebog i brugen heraf, mens det ikke fremgår af det andet studie (20), hvorvidt patienterne har modtaget instruktion. Begge studier finder ingen ændring i lungefunktion eller generel tilfredshed ved brug af de nye inhalatorer. I det ene studie (20) spørges der desuden til utilsigtede hændelser før og efter skiftet, og der ses ingen forskel. Det skal bemærkes, at lungefunktionsmålinger ikke er tilstrækkeligt til at vurdere udvikling i KOL-sygdom (21). Et svensk studie (22) har ved hjælp af spørgeskemaer undersøgt udviklingen i tilfredshed med inhalatorer blandt astmapatienter i forbindelse med skift af inhalator. Skiftet blev foretaget i forbindelse med et besøg ved egen læge. Studiet finder, at tilfredsheden er høj efter to måneder, dog er den højere blandt børn og unge i forhold til voksne patienter. 3.1 Gennemgang af de enkelte studier Studier, der finder skift af inhalator problematisk Björnsdóttir et al. (14) undersøger, hvilken effekt det havde, at det offentlige tilskud til kombinationsbehandling med ICS og LABA blev reduceret i Island i 2010, hvilket medførte skift til behandling med eksempelvis to separate inhalatorer frem for tidligere én for at opretholde tilskud/minimere patienternes egenbetaling. Ved hjælp af registre blev patienter, der var i behandling med ICS/LABA og i sygdomskontrol/delvis sygdomskontrol inden ændringen, identificeret, heraf 16,3 % KOL-patienter, 74,6 % astma-patienter og resten patienter med begge sygdomme. Patienterne blev fulgt et år i registrene, hvor udleveret medicin og kontakter til sundhedsvæsenet blev observeret. Björnsdóttir et al. finder, at 48,6 % af patienterne ikke længere er i behandling med KOL-/astmamedicin et år efter ændringen i tilskud; at patienterne i gennemsnit har 44,0 % flere kontakter til sundhedsvæsenet, end det var tilfældet inden ændringen, og at der blev ordineret 76,3 % flere behandlinger med ICS og 52,1 % flere SABA-behandlinger. Björnsdóttir et al. konkluderer på denne baggrund, at ændringer i tilskud til medicin kan have store konsekvenser for adhærens og kliniske outcomes. Ekberg-Jansson et al. (15) undersøger konsekvenserne af patienters skift fra Turbohaler til andre typer inhalatorer i behandlingen med budesonid mod astma. Forfatterne benytter registerdata fra Sverige til at identificere 463 astmapatienter, der har benyttet Turbohaler i et år, og som efterfølgende er skiftet til en anden inhalator. Årsagen til skiftet fremgår ikke. De 463 patienter matches 1:1 på alder, køn, medicin og astmakontrol inden skift, således at den samlede studiepopulation er 926 patienter. Patienterne følges i et år i registrene, hvor besøg ved egen læge, speciallæge og ambulante kontakter (samlede lægebesøg) samt astma-eksacerbation observeres. Ekberg-Jansson et al. skelner mellem patienter, der har skiftet inhalator i forbindelse med en sundhedsfaglig konsultation, og patienter, der har skiftet inhalator uden en sundhedsfaglig konsultation. Forfatterne finder ingen forskel i samlede lægebesøg mellem gruppen, der ikke skifter inhalator, og gruppen, der skifter inhalator i forbindelse med en sundhedsfaglig konsultation. Omvendt finder forfatterne, at gruppen, der skiftede inhalator uden en sundhedsfaglig konsultation, havde flere lægebesøg i det efterfølgende år sammenlignet med gruppen, der ikke skiftede inhalator (gennemsnitligt antal 2,01 vs. 0,81, p-værdi <0,001). For hele gruppen, der skifter inhalator, findes en større risiko for eksacerbation i forhold til gruppen, der ikke skifter 11

12 inhalator (gennemsnitligt antal 0,40 vs. 0,32, p-værdi = 0,047). Studiet viser således, at skift af inhalator kan have negative konsekvenser for patienternes helbred, men også, at rådgivning fra egen læge i forbindelse med skiftet kan reducere antallet af lægebesøg efter skiftet. Thomas et al. (16) undersøger ligeledes ved brug af registerdata konsekvenserne ved et skift af inhalator, hvor 824 astmapatienter fra Storbritannien, der skifter inhalator i behandlingen med kortikosteroid (ICS), matches 1:1 på alder, køn, inhalator ved baseline samt en række kliniske faktorer med patienter, der ikke skifter inhalator. Det fremgår ikke i studiet, hvorfor patienterne skifter inhalator. Patienterne, der skifter inhalator, er alle i behandling i almen praksis og skifter inhalator uden konsultation. Patienterne følges i registrene i to år, hvor astma-sygdomskontrol defineret ved en sammensat måling af SABA-behandling, ICS-behandling og indlæggelser mv. bliver observeret. Studiet viser en større risiko for ikke at være i sygdomskontrol i gruppen, der skifter inhalator, sammenlignet med gruppen, der ikke skifter inhalator (odds ratio 1,92 (95 % CI: 1,47-2,56)). Forfatterne påpeger selv, at de negative konsekvenser kan skyldes den manglende konsultation i forbindelse med skiftet Studier, der finder skift af inhalator uproblematisk Asakura et al. (19) har fulgt en mindre gruppe bestående af 29 japanske KOL-patienter, der skifter fra Handihaler (18 μg tiotropium) til Respimat (5 μg tiotropium). I forbindelse med skiftet bliver patienterne instrueret i brugen af Respimat, og de modtager en guidebog om brugen heraf. Lungefunktion og livskvalitet bliver målt inden skiftet og efter 12 uger der findes ikke forskel heri (p-værdi = henholdsvis 0,202 og 0,473). Enkelte patienter har problemer med hoste i forbindelse med skiftet, men dette bliver bedre i løbet af de 12 uger. Før og efter de 12 uger bliver patienterne bedt om at vurdere brugervenligheden af de to inhalatorer. Begge bliver fundet brugervenlige. Dahl et al. (18) benytter data fra et større randomiseret kontrolleret forsøg (23) til at undersøge konsekvenserne ved skift fra Handihaler (18 μg tiotropium) til Respimat (2,5 μg eller 5 μg tiotropium). Studiet inkluderer KOL-patienter fra 12 forskellige lande, som er i stabil behandling med Handihaler ved baseline. De inkluderede patienter randomiseres til at forblive i behandling med Handihaler eller skifte til Respimat, og studiet undersøger forskelle i dødelighed, KOL-eksacerbation, alvorlige kardiale utilsigtede hændelser (MACE), hjertesygdom og samlede fatale events mellem grupper over en periode på 2-3 år. Patienterne bliver løbende instrueret i brug af inhalator efter behov (23). Dahl et al. finder, at gruppen af patienter, der behandles med Respimat 5 μg, har en lavere risiko (hazard ratio = 0,62 (95 % CI: 0,43-0,89)) for fatale events sammenlignet med gruppen, der behandles med Handihaler. Derudover findes der ingen forskelle mellem grupperne i de rapporterede outcomes. Hanada et al. (20) gennemfører lungefunktionsmålinger og to spørgeskemaundersøgelser blandt en mindre gruppe bestående af 57 japanske KOL-patienter, der skifter fra Handihaler (18 μg tiotropium) til Respimat (5 μg tiotropium). Patienternes lungefunktion bliver målt inden skiftet og otte uger efter. Disse målinger viser ingen forskel. Der bliver efter de otte uger ligeledes spurgt til utilsigtede hændelser i forbindelse med behandlingen, og hvilken inhalator patienterne foretrækker. Der bliver ikke fundet forskel i utilsigtede hændelser, og 45,6 % af patienterne oplyser, at de foretrækker Respimat. 39 af patienterne blev 2-3 år senere igen spurgt til, hvilken inhalator de foretrækker. Her oplyser 79,5 %, at de foretrækker Respimat. Det fremgår ikke af artiklen, hvordan patienterne blev instrueret i brugen af den nye inhalator. Price et al. (17) benytter registerdata til at danne en historisk kohorte, der har skiftet inhalator, og matcher denne 1:1 på alder, køn og en række kliniske karakteristika med patienter, som ikke har skiftet inhalator. Årsagen til skift af inhalator fremgår ikke. Den samlede studiepopulation består af astmapatienter fra Storbritannien, hvor halvdelen er skiftet til Easyhaler fra forskellige andre inhalatorer, og den anden halvdel er forblevet i behandling med den samme 12

13 inhalator i det år, hvor patienterne følges i registrene. Følgende outcomes observeres i registrene: eksacerbationer og astmakontrol defineret ved astma-relaterede indlæggelser, steroidbehandling, betændelse i nedre luftveje og SABA-behandling samt omkostninger for sundhedsvæsenet. Studiet finder ikke forskel i eksacerbationer mellem de to grupper. Samtidig viser studiet, at de patienter, der skiftede til Easyhaler, havde større sandsynlighed for at opnå astmakontrol i forhold til dem, der forblev i behandling med samme inhalator (odds ratio 1,26 (95 % CI: 1, )). Gruppen, der ikke skiftede inhalator, havde lidt højere sundhedsomkostninger i form af højere gennemsnitlige udgifter til SABA-behandling ( 5,5 pr. patient pr. år) og til lægekonsultationer ( 13,5 pr. patient pr. år) sammenlignet med gruppen, der skiftede til Easyhaler. Der er ikke tilgængelige oplysninger om eventuelle instruktioner eller lignende i forbindelse med skiftet af inhalator. Wille et al. (22) undersøger skift til Novolizer fra forskellige andre inhalatorer ved brug af spørgeskema blandt 242 svenske astmapatienter i alderen 6 til 85 år, der var i behandling med ICS DPI og havde et behov for at skifte inhalator. Spørgeskemaet omhandler patienternes præferencer for inhalator og mening om Novolizer (egenskaber og funktion). Spørgeskemaet udfyldes ved skift og igen to måneder senere. Skiftet blev foretaget ved egen læge, som dog ikke var instrueret i at give nogen særlig introduktion til den nye inhalator. Ved den sidste måling foretrak 83,3 % af patienterne over 18 år Novolizer, mens andelen var over 90 % for de yngre aldersgrupper. Novolizer benyttes ikke i forbindelse med ICS-behandling i Danmark. 13

14 Tabel 3.1 Studier om konsekvenser ved skift af inhalator Studie Skift Studiedesign Land Studiepopulation Outcome Fund Studier, der finder skift af inhalator problematisk Björnsdóttir et al (14) Ekberg Jansson et al (15) Thomas et al (16) Skift fra kombinationsbehandling med ICS/LABA ved brug af én inhalator til anden eller ingen behandling. Skiftet finder sted grundet ændringer i tilskudsregler. Skift fra Turbuhaler til anden inhalator i behandling med budesonide. Det fremgår ikke, hvorfor skiftet finder sted. Skift af inhalator ved behandling med kortikosteroid (ICS) uden konsultation. Det fremgår ikke, hvorfor skiftet finder sted. Før-efter måling. Island patienter i behandling med ICS/LABA, heraf 16,3 % KOL-patienter, 74,6 % astmapatienter og resten patienter med begge sygdomme. Retrospektivt kohortestudie baseret på registerdata. Der benyttes 1:1 matching af patienter med og uden skift. Retrospektivt kohortestudie baseret på registerdata. Der benyttes 1:1 matching af patienter med og uden skift. Studier der finder skift af inhalator uproblematisk Asakura et al (19) Dahl et al (18) Skift fra Handihaler (18 μg tiotropium) til Respimat (5 μg tiotropium). Det fremgår ikke, hvorfor skiftet finder sted. Skift fra Handihaler (18 μg tiotropium) til Respimat (2,5 μg eller 5 μg tiotropium). Det fremgår ikke, hvorfor skiftet finder sted. Sverige Storbritannien 926 astmapatienter, der alle har benyttet Turbohaler. Halvdelen skifter til anden inhalator ved baseline astmapatienter. Halvdelen skifter inhalator ved baseline. Udleveret medicin og kontakter med sundhedsvæsenet. Besøg ved egen læge, speciallæge og ambulante kontakter (samlede lægebesøg) og eksacerbationer. Astma-sygdomskontrol defineret ved en sammensat måling af SABA-behandling, kortikosteroid behandling, controller therapy og indlæggelser. Før-efter måling. Japan 29 KOL-patienter. Utilsigtede hændelser, livskvalitet, lungefunktion og brugeroplevelse. Randomiseret kontrolleret studie. Flere lande KOL-patienter. Død, KOL-eksacerbation, alvorlige kardiale utilsigtede hændelser (MACE), hjertesygdom og samlede fatale events. 48,6 % var efter et år ikke længere i behandling med KOL-/astmamedicin. Der var 44,0 % flere kontakter til sundhedsvæsenet. Der var 73,6 % flere ordinationer af ICS og 51,2 % flere ordinationer af SABA. Patienter i gruppen, der skifter, har større risiko for eksacerbation (gennemsnitligt antal 0,40 vs. 0,32, p-værdi = 0,047). Der findes ingen forskel i antallet af samlede lægebesøg mellem patienter, der ikke har skiftet, og de patienter, der havde en konsultation i forbindelse med skiftet, mens der er flere samlede lægebesøg i gruppen, der er skiftet uden konsultation (gennemsnitligt antal 2,01 vs. 0,81, p-værdi <0,001). Der findes større risiko for ikke at opnå astma-sygdomskontrol (odds ratio 1,92 (95 % CI: 1,47-2,56)) for gruppen, der skifter inhalator. Der blev ikke fundet forskel i de målte outcomes før og efter skiftet. Der blev ikke fundet forskel mellem de patienter, der skiftede inhalator, og dem, der ikke gjorde, med undtagelse af en lavere risiko for samlede fatale events, hvor der var en lavere risiko ved brug af Respimat 5 μg sammenlignet med Handihaler (hazard ratio = 0,62 (95 % CI: 0,43-0,89)). 14

15 Studie Skift Studiedesign Land Studiepopulation Outcome Fund Hanada et al (20) Price et al (17) Wille et al (22) Skift fra Handihaler (18 μg tiotropium) til Respimat (5 μg tiotropium). Det fremgår ikke, hvorfor skiftet finder sted. Skift til Easyhaler fra andre inhalatorer. Det fremgår ikke, hvorfor skiftet finder sted. Skift til Novolizer fra andre inhalatorer. Det fremgår af artiklen, at patienterne havde et behov for at skifte inhalator. Før-efter måling. Japan 57 KOL-patienter. Lungefunktion, utilsigtede hændelser og foretrukken inhalator. Retrospektivt kohortestudie baseret på registerdata. Der benyttes 1:1 matching af patienter med og uden skift. Storbritannien astmapatienter. Halvdelen skifter til Easyhaler ved baseline. Før-efter måling. Sverige 242 astmapatienter i behandling med ICS DPI og et behov for at skifte inhalator. Eksacerbationer, astmakontrol defineret ved astmarelaterede indlæggelser, akut steroid-behandling, betændelse i nedre luftveje og SABA-behandling samt omkostninger for sundhedsvæsenet. Patientpræference for inhalator, patienternes mening om Novolizer (egenskaber og funktion). Der blev ikke fundet forskel i lungefunktion eller utilsigtede hændelser. 79,5 % foretrak Respimat ved sidste interviewopfølgning. Der bliver ikke fundet forskel i antal eksacerbationer mellem de to grupper. Patienterne, der skiftede til Easyhaler, havde større sandsynlighed for at opnå astmakontrol (odds ratio 1,26 (95 % CI: 1, )). Gruppen, der ikke skiftede inhalator, havde lidt højere omkostninger til SABA-behandling ( 5,5 pr. patient pr. år) og til lægekonsultationer ( 12,5 pr. patient pr. år). Ved sidste måling foretrak 83,3 % af patienter over 18 år Novolizer ; tallet er højere for de yngre aldersgrupper. Patienterne finder Novolizer bedre end deres tidligere inhalator. 15

16 3.2 Delkonklusion Resultater af litteraturgennemgangen Den samlede litteratur på området er meget begrænset og giver ikke noget entydigt svar på, i hvilket omfang et skift af inhalator er problematisk i forhold til patienternes helbred, oplevelse og tryghed i forbindelse med behandlingen samt adhærens. Randomiserede kontrollerede forsøg betragtes, jf. Pedersen et al. (11), som gold standard i forhold til at måle effekter. Kun ét af de inkluderede studier er et randomiseret kontrolleret forsøg (18), og dette studie viser, at skift af inhalator kan gennemføres uden negative konsekvenser for patienternes helbred mv. Resultatet skal ses i lyset af, at det ikke er etisk forsvarligt at gennemføre randomiserede kliniske forsøg for interventioner, som kan forventes at skade patienterne. I det pågældende studie gøres der meget ud af at sikre, at patienterne har korrekt inhalationsteknik. Hvorvidt det er muligt at overføre resultater fra randomiserede kontrollerede forsøg gennemført under ideelle betingelser til almindelig klinisk praksis, afhænger af flere forhold, fx om patientpopulationen i almindelig klinisk praksis ligner patientpopulationen i det randomiserede kliniske forsøg, og hvorvidt det er muligt at give patienterne tilsvarende instruktion i brugen af en ny inhalator i almindelig klinisk praksis. De tre studier (14-16), der finder skift af inhalator problematisk, er baseret på real life data og tyder på, at et skift af inhalator kan have negative konsekvenser for patienternes helbred og adhærens. Fem studier finder skift af inhalator uproblematisk (17-20,22). Tre af disse fem studier er helt eller delvist interviewbaserede studier med små studiepopulationer og uden kontrolgruppe (19,20,22). To af studierne har så små studiepopulationer, henholdsvis 29 (19) og 57 (20) patienter, at de næppe vil kunne påvise forskelle mellem grupper Overførbarhed af resultater fra studier, der omhandler astmapatienter Af de otte inkluderede studier er det kun tre studier, der udelukkende omhandler KOL-patienter (18-20). Herudover omhandler et af de otte studier en blandet population af KOL- og astmapatienter (14). På trods af, at der forventes at være sammenlignelige problemstillinger i forbindelse med skift af inhalator for KOL- og astmapatienter, viser studiet med den blandede population også, at der er store forskelle på de to patientgrupper. KOL-patienterne er gennemsnitligt væsentlig ældre og har flere kontakter til sundhedsvæsenet på grund af ko-morbiditet end astmapatienterne (14). Det må derfor formodes, at de potentielle negative konsekvenser ved skift af inhalator vil være større for KOL-patienter end for astmapatienter, da ældre personer kan have sværere ved at lære en ny inhalationsteknik, og da dårligere adhærens kan have mere alvorlige helbredsmæssige konsekvenser Vigtigheden af oplæring i brug af ny inhalator Et af de inkluderede studier (15) indikerer, at rådgivning og oplæring i forbindelse med skift af inhalator er afgørende for at undgå negative konsekvenser for patienternes helbred mv. 16

17 Netop uddannelse og træning i brug af inhalator for KOL-patienter, der påbegynder behandling med en sådan, understreges som essentielt i den seneste rapport fra Global Initative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) (21), ligesom RADS anbefaler, at patienter bliver grundigt informeret om korrekt anvendelse, hvis de skifter eller påbegynder behandling med en ny inhalator (2). 17

18 4 Konsekvenser af lav adhærens Litteraturgennemgangen identificerede fem studier, der omhandler konsekvenser for ressourceforbrug i sundhedsvæsenet og patienternes livskvalitet ved lav adhærens blandt KOL-patienter i behandling med medicin, der indtages ved hjælp af en inhalator. Flowchart fremgår af Bilag 2. Alle fem studier finder, at lav adhærens er forbundet med flere helbredsproblemer og/eller højere ressourceforbrug i sundhedsvæsenet. De enkelte studier er opsummeret nedenfor og nærmere beskrevet i afsnit 4.1. I et italiensk studie (24) observeres en blandet gruppe af KOL- og astmapatienter under brugen af deres inhalator, og kritiske fejl i inhalationsteknik bliver noteret. Disse observationer bliver efterfølgende koblet til registerdata for at vurdere, hvilke konsekvenser dårlig inhalationsteknik har for patienterne. Forfatterne finder, at dårlig inhalationsteknik er statistisk signifikant associeret med behandlinger for ukontrolleret sygdom og kontakter til hospital. Forfatterne finder desuden en statistisk signifikant sammenhæng mellem alder og risiko for kritiske inhalationsfejl, forstået således, at ældre patienter har større risiko for inhalationsfejl. Ligeledes finder forfatterne en signifikant sammenhæng mellem lavere uddannelsesniveau og større risiko for kritiske inhalationsfejl. Et andet italiensk studie (25) viser, at KOL-patienter med mindst én kritisk inhalationsfejl har flere indlæggelser, skadestuebesøg samt behov for flere antimikrobielle og steroid-behandlinger i forhold til en lignende gruppe uden kritiske inhaleringsfejl. En belgisk cost-effectiveness analyse (26) undersøger en intervention, der har vist sig at medføre bedre adhærens blandt KOL-patienter og finder, at interventionen medfører reducerede sundhedsomkostninger som følge af et fald i antallet af KOL-eksacerbationer. Et studie (27) af KOL-patienter fra flere lande i behandling med forskellige inhalatorer finder, at høj adhærens er forbundet med både lavere risiko for død (hazard ratio 0,40) og indlæggelse (rate ratio 0,44). Et større amerikansk registerstudie (28) finder også, at patienter med høj adhærens har en mindre risiko for indlæggelse (relativ risiko 0,90), hvilket medfører lavere sundhedsomkostninger. 4.1 Gennemgang af de enkelte studier Van Boven et al. (26) foretager en cost-effectiveness analyse baseret på data fra et belgisk randomiseret kontrolleret forsøg (29). Det randomiserede kontrollerede forsøg undersøger effekten af en intervention udført af farmaceuter med henblik på at forbedre adhærens og inhalationsteknik i behandlingen af KOL. Van Boven et al. benytter sig af en modelleret population til at estimere ændringer i omkostninger til sundhedsvæsenet pr. patient og ændringer i livskvalitet. Van Boven et al. finder, at forbedret adhærens medfører besparelser på 227 pr. år pr. patient (95 % CI: ), hvilket primært skyldes færre behandlinger for KOL-eksacerbationer på hospitaler. Det bagvedliggende randomiserede kontrollerede forsøg kan ikke dokumentere statistisk signifikante forskelle i livskvalitet målt ved EQ-5D mellem interventions- og kontrolgruppen. I studiet af van Boven et al. antages livskvaliteten at stige som følge af færre eksacerbationer i interventionsgruppen. Melani et al. (24) observerer inhalationsteknik og noterer kritiske inhalationsfejl blandt italienske patienter, hvoraf 52 % har KOL, 42 % astma og resten anden sygdom. Der bliver i artiklen ikke præsenteret statistiske signifikanstest for de enkelte grupper, hvorfor der her tages 18

19 udgangspunkt i den samlede population. Melani et al. finder, at 12 % af brugerne af inhalatoren Diskus, 35 % af brugerne af inhalatoren Handihaler og 44 % af brugerne af inhalatoren Turbuhaler har kritiske inhalationsfejl. De finder, at der er en sammenhæng mellem højere alder og større risiko for kritiske inhalationsfejl samt en sammenhæng mellem lavere uddannelsesniveau og større risiko for kritiske inhalationsfejl. De finder endvidere en sammenhæng mellem kritiske inhalationsfejl og et højere forbrug af antimikrobielle behandlinger (p-værdi <0,001) og steroid-behandlinger (p-værdi <0,001) samt flere kontakter til hospital i løbet af det foregående år (p-værdi <0,001). Roggeri et al. (25) benytter den del af data fra studiet af Melani et al. (24), som omhandler KOLpatienter, til at estimere forskelle i omkostninger mellem to fiktive grupper af KOL-patienter, hvor alle patienter i den ene gruppe har mindst en kritisk inhalationsfejl, mens patienterne i den anden gruppe ikke har kritiske inhalationsfejl. Roggeri et al. finder, at gruppen af KOL-patienter med mindst en kritisk inhalationsfejl har 11,5 flere indlæggelser, 13 flere skadestuebesøg, 19,5 flere antimikrobielle behandlinger og 47 flere steroid-behandlinger pr. 100 patienter pr. år i forhold til gruppen uden kritiske inhalationsfejl. Det resulterer i højere gennemsnitlige sundhedsomkostninger på pr. år pr. patient. Simoni-Wastila et al. (28) identificerer i registre amerikanske KOL-patienter, der har været i behandling et halvt år. De følger dem herefter i halvandet år og undersøger, om der er forskelle i indlæggelser og omkostninger til sundhedsvæsenet blandt de patienter, der fortsætter i behandling, og dem, der stopper med behandling. De undersøger desuden, om der er forskelle blandt patienter med høj og lav adhærens. Adhærens bliver opgjort som andelen af dage i behandlingsforløbet, som patienten havde KOL-medicin til. Hvis andelen er mindst 0,80, defineres patienten som en patient med høj adhærens. Simoni-Wastila et al. finder, at gruppen, der fortsatte i behandling, havde en lavere risiko for indlæggelser (relativ risiko 0,88 (95 % CI: 0,85-0,92)) og gennemsnitligt lavere sundhedsudgifter på US$ over en periode på halvandet år i forhold til gruppen, der stoppede med behandling (p-værdi <0,001). De finder endvidere, at gruppen af patienter med høj adhærens havde en lavere risiko for indlæggelser (relativ risiko 0,90 (95 % CI: 0,87-0,93)) og gennemsnitligt US$ lavere sundhedsudgifter over perioden på halvandet år i forhold til gruppen med lav adhærens (p-værdi <0,001). Vestbo et al. (27) benytter data fra et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor KOL-patienter fra flere lande fik udleveret inhalatorer med forskellig KOL-medicin. Ved tilbagelevering af inhalator blev de, der havde brugt >80 % af den medicin, som de skulle, defineret som patienter med høj adhærens. Vestbo et al. undersøger, om der er forskel i dødelighed og indlæggelser mellem patienter med høj og lav adhærens. De finder, at høj adhærens er forbundet med en lavere risiko for både død (hazard ratio 0,40 (95 % CI: 0,35-0,46)) og indlæggelser (relativ ratio 0,58 (95 % CI: 0,44-0,73)). 19

20 Tabel 4.1 Studier om konsekvenser af lav adhærens i behandlingen af KOL Studie Adhærens måling Studiedesign Land Studiepopulation Outcome Fund Van Boven et al (26) Studiet er baseret på et RCT-studie, der finder, at en intervention udført af farmaceuter forbedrer adhærens. Model baseret på resultaterne fra et RCT-studie. Belgien En modelleret population af KOLpatienter. Omkostninger i sundhedsvæsenet og livskvalitet. Interventionen bliver fundet cost-effective med en årlig besparelse på 277 (95 % CI: ). Dette skyldes, at den relativt bedre adhærens i interventionsgruppen resulterer i 0,07 færre hospitalsbehandlede KOL-eksacerbationer. Der blev ikke fundet statistisk signifikante forskelle i livskvalitet målt ved EQ-5D. Melani et al (24) Alle deltagere blev observeret, mens de benyttede deres inhalator. Kritiske fejl blev noteret. Tværsnitsundersøgelse. Italien patienter, heraf 52 % KOLpatienter, 42 % astmapatienter og resten andre. Kritiske fejl i inhalering og sammengænge. med disse. Afhængig af inhalator lavede % kritiske fejl. Der blev fundet en sammenhæng mellem højere risiko for kritiske fejl ved både højere alder og lavere uddannelsesniveau. Der blev desuden fundet en sammenhæng mellem kritiske fejl og et højere medicinforbrug (steroid og antimikrobielle behandlinger) og flere kontakter til hospital i løbet af det sidste år (pværdi <0,001). Roggeri et al (25) Studiet er baseret på resultaterne for KOL-patienterne fra studiet af Melani et al. (2011). Model baseret på resultaterne fra Melani et al. (2011). En fiktiv kohorte på 100 KOLpatienter, der laver mindst en kritisk inhaleringsfejl, sammenlignes med 100 KOLpatienter, der ikke laver kritiske inhaleringsfejl. Italien Fiktiv population på 200 KOL-patienter. Omkostninger til medicin og hospitalsvæsenet. Der bliver fundet 11,5 flere indlæggelser, 13 flere skadestuebesøg, 19,5 flere antimikrobielle behandlinger og 47 flere steroid-behandlinger pr. år i gruppen med kritiske inhaleringsfejl. Det resulterer i højere gennemsnitlige omkostninger på pr. år pr. patient. Simoni-Wastila et al (28) For alle patienter udregnes andel dage dækket (ADD) defineret ved antal dage, hvor patienten faktisk havde KOL-medicin til rådighed, divideret med antal dage, som behandlingen varede. ADD = >0,80 defineres som høj adhærens. Patienterne, der ikke hentede ny medicin inden for tre måneder, efter de burde, blev defineret som ikke-fortsat i behandling. Retrospektivt kohortestudie baseret på registerdata. USA KOL-patienter. Indlæggelser og omkostninger i sundhedsvæsenet. Gruppen af patienter med høj adhærens havde i forhold til gruppen med lav adhærens en lavere risiko for indlæggelser (relativ risiko 0,90 (95 % CI: 0,87-0,93)) og gennemsnitligt US$ lavere sundhedsudgifter over en periode på halvandet år (p-værdi <0,001). Gruppen af patienter, der fortsatte i behandling, havde i forhold til gruppen, der ikke gjorde, en lavere risiko for indlæggelser (relativ risiko 0,88 (95 % CI: 0,85-0,92)) og gennemsnitligt US$ lavere sundhedsudgifter over en periode på halvandet år (p-værdi <0,001). Vestbo et al (27) Studiet benytter data fra et RCT-studie, hvor deltagerne fik udleveret inhalatorer og medicin. Ved tilbagelevering af inhalator blev de, der havde brugt >80 % af den planlagte medicin, defineret som patienter med høj adhærens. Retrospektivt kohortestudie baseret på data fra RCT-studie. Flere lande KOL-patienter. Død og indlæggelser. Der findes en lavere risiko for død i gruppen med høj adhærens (hazard ratio 0,40 (95 % CI: 0,35-0,46)) og en lavere risiko for indlæggelser (rate ratio 0,58 (0,44-0,73). 20

21 4.2 Delkonklusion Resultater af litteraturgennemgangen De inkluderede studier finder alle, at lav adhærens blandt KOL-patienter i behandling med medicin, der indtages ved hjælp af inhalator, er forbundet med øget ressourceforbrug i sundhedsvæsenet. Det er ikke overraskende. Tre studier har fokus på både helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser (25,26,28), mens to udelukkende fokuserer på de helbredsmæssige konsekvenser (24,27). Litteraturgennemgangen viser også, at der blandt KOL-patienter med høj adhærens er lavere risiko for indlæggelser og død. Kun ét studie (26) undersøger konsekvenser for patienternes livskvalitet og antager, at livskvaliteten falder som følge af flere eksacerbationer ved lavere adhærens. Der kan ikke dokumenteres statistisk signifikante forskelle i livskvalitet målt ved EQ-5D Overførbarhed af resultater fra andre lande Ingen af de inkluderede studier er gennemført i Danmark. Det kan være problematisk at overføre resultater fra omkostningsstudier fra andre lande på grund af forskelle i organisering af sundhedsvæsenet mv. Der mangler således viden om konsekvenserne af lavere adhærens blandt KOL-patienter for ressourceforbrug i sundhedsvæsenet i Danmark. 21

22 5 Konklusion og perspektivering Der findes få studier af konsekvenserne ved skift af inhalator blandt KOL- og astmapatienter, som lever op til inklusionskriterierne for denne litteraturgennemgang. Litteraturgennemgangen har identificeret otte studier, som omhandler konsekvenser ved skift af inhalator. Heraf er et studie et randomiseret kontrolleret forsøg, tre studier er retrospektive kohortestudier, og de resterende studier er før-efter målinger. Nogle af disse studier viser, at skift af inhalator kan have negative konsekvenser for patienternes helbred og adhærens til behandlingen. Andre studier viser, at skift af inhalator kan gennemføres uden sådanne negative konsekvenser. I litteraturen er der en tendens til, at de patienter, der modtager rådgivning og instruktion i forbindelse med skift af inhalator, opnår et mere uproblematisk skift. Såvel GOLD som RADS anbefaler også, at patienter bliver grundigt informeret om korrekt anvendelse, hvis de skifter eller påbegynder behandling med en ny inhalator. Det er på baggrund af denne litteraturgennemgang ikke muligt nærmere at definere, hvilken type og omfang af rådgivning/instruktion der vil være tilstrækkelig. Der er desuden identificeret fem studier, som omhandler konsekvenser af lav adhærens blandt KOL-patienter i behandling med medicin, der indtages ved hjælp af en inhalator. Studierne viser, at lav adhærens medfører dårligere helbred blandt patienterne og højere forbrug af sundhedsydelser. Litteraturgennemgangen viser, at højere alder og lavere uddannelse begge er faktorer, der er forbundet med øget risiko for kritiske fejl ved brug af inhalator. Dette er vigtigt at have for øje i forbindelse med skift af inhalator blandt KOL-patienter i Danmark, som for en stor dels vedkommende er ældre patienter med et relativt lavt uddannelsesniveau. Hvis et skift af inhalator blandt danske KOL-patienter medfører lavere adhærens, må det forventes, at det vil have negative helbredsmæssige konsekvenser for patienterne og medføre flere kontakter til sundhedsvæsenet. Det er på baggrund af den begrænsede litteratur ikke muligt at konkludere noget om omfanget af konsekvenser ved skift af inhalator blandt KOL-patienter i Danmark. Grunden til, at konsekvenserne ved skift af inhalator blandt KOL-patienter ikke er bedre belyst i litteraturen, kan være de etiske udfordringer, der er ved at gennemføre veldesignede studier på området. Det er således ikke etisk forsvarligt at gennemføre randomiserede kliniske forsøg for interventioner, som kan forventes at skade patienterne, fx skift af inhalator uden tilstrækkelig oplæring. Randomiserede kontrollerede studier af konsekvenser ved skift af inhalator vil typisk kun blive gennemført, hvis patienter har problemer med deres nuværende inhalator, eller hvis der introduceres nye og bedre behandlingsmuligheder. 22

23 Litteratur (1) Medicintilskudsnævnet. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i ATC-gruppe R03-2. forslag til indstilling. 29. juni 2016; Available at: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/~/media/c59ffcaa757c4f589f655a79a7a4a599.ashx. Accessed januar, (2) Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Baggrundsnotat for medicinsk behandling af patienter med KOL, version 1.5. Maj 2016; Available at: Accessed september, (3) Sundhedsdatastyrelsen. Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser. Available at: Accessed januar, (4) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL. København: Sundhedsstyrelsen; (5) Patienthåndbogen. KOL. August 2015; Available at: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/lunger/sygdomme/kol/kol/. Accessed september, (6) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom: National årsrapport Juni 2016; Available at: Accessed 2016, September. (7) Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD). Global Strategy for the Diagnosis, Management and Prevention of COPD. 2016; Available at: Accessed oktober, (8) Braido F, Lavorini F, Blasi F, Baiardini I, Canonica GW. Switching treatments in COPD: implications for costs and treatment adherence. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis 2015 Dec 3;10: (9) Bjermer L. Evaluating combination therapies for asthma: pros, cons, and comparative benefits. Ther Adv Respir Dis 2008 Jun;2(3): (10) Danmarks Apotekerforeningen. Høring over Medicintilskudsnævnets indstilling til fremtidig tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL i ATC-gruppe R september 2016; Available at: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/~/media/7f126404ccd84ac486375ba1cf9ed775.ashx. Accessed januar, (11) Pedersen T, Gluud CN, Gøtzsche PC, Matzen P, Wille-Jørgensen PA. Hvad er evidensbaseret medicin? Ugeskrift for læger 2001;163(27): (12) Lavorini F, Ninane V, Haughney J, Bjermer L, Molimard M, Dekhuijzen RP. Switching from branded to generic inhaled medications: potential impact on asthma and COPD. Expert Opin Drug Deliv 2013 Dec;10(12): (13) Lavorini F, Braido F, Baiardini I, Blasi F, Canonica GW, SIAAC-SIMER. Asthma and COPD: Interchangeable use of inhalers. A document of Italian Society of Allergy, Asthma and Clinical Immmunology (SIAAIC) & Italian Society of Respiratory Medicine (SIMeR). Pulm Pharmacol Ther 2015 Oct;34:

24 (14) Bjornsdottir US, Sigurethardottir ST, Jonsson JS, Jonsson M, Telg G, Thuresson M, et al. Impact of changes to reimbursement of fixed combinations of inhaled corticosteroids and longacting beta(2) -agonists in obstructive lung diseases: a population-based, observational study. Int J Clin Pract 2014 Jul;68(7): (15) Ekberg-Jansson A., Svenningsson I., Stratelis G., Telg G., Thuresson M., Nilsson F. Budesonide inhaler device switch patterns in an asthma population in Swedish clinical practice (ASSURE). Int J Clin Pract Oct 2015;69(10): (16) Thomas M, Price D, Chrystyn H, Lloyd A, Williams AE, von Ziegenweidt J. Inhaled corticosteroids for asthma: impact of practice level device switching on asthma control. BMC Pulm Med 2009 Jan 2;9: (17) Price D, Thomas V, von Ziegenweidt J, Gould S, Hutton C, King C. Switching patients from other inhaled corticosteroid devices to the Easyhaler((R)): historical, matched-cohort study of real-life asthma patients. J Asthma Allergy 2014 Apr 10;7: (18) Dahl R, Calverley PM, Anzueto A, Metzdorf N, Fowler A, Mueller A, et al. Safety and efficacy of tiotropium in patients switching from HandiHaler to Respimat in the TIOSPIR trial. BMJ Open 2015 Dec 29;5(12):e (19) Asakura Y, Nishimura N, Maezawa K, Terajima T, Kizu J, Chohnabayashi N. Effect of switching tiotropium HandiHaler(R) to Respimat(R) Soft Mist Inhaler in patients with COPD: the difference of adverse events and usability between inhaler devices. J Aerosol Med Pulm Drug Deliv 2013 Feb;26(1): (20) Hanada S, Wada S, Ohno T, Sawaguchi H, Muraki M, Tohda Y. Questionnaire on switching from the tiotropium HandiHaler to the Respimat inhaler in patients with chronic obstructive pulmonary disease: changes in handling and preferences immediately and several years after the switch. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis 2015 Jan 6;10: (21) Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD). Global Strategy for the Diagnosis, Management, and Prevention of Chronic Obstructive Lung Disease. [S.I.]: Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease; (22) Wille S. Patienter med astma som ordineras byta inhalator föredrar Novopulmon Novolizer. Medicinsk Access 2016;12(2): (23) Wise RA, Anzueto A, Calverley P, Dahl R, Dusser D, Pledger G, et al. The Tiotropium Safety and Performance in Respimat Trial (TIOSPIR), a large scale, randomized, controlled, parallel-group trial-design and rationale. Respir Res 2013 Apr 2;14: (24) Melani AS, Bonavia M, Cilenti V, Cinti C, Lodi M, Martucci P, et al. Inhaler mishandling remains common in real life and is associated with reduced disease control. Respir Med 2011 Jun;105(6): (25) Roggeri A, Micheletto C, Roggeri DP. Inhalation errors due to device switch in patients with chronic obstructive pulmonary disease and asthma: critical health and economic issues. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis 2016 Mar 21;11: (26) van Boven JF, Tommelein E, Boussery K, Mehuys E, Vegter S, Brusselle GG, et al. Improving inhaler adherence in patients with chronic obstructive pulmonary disease: a cost-effectiveness analysis. Respir Res 2014 Jun 14;15:

25 (27) Vestbo J, Anderson JA, Calverley PM, Celli B, Ferguson GT, Jenkins C, et al. Adherence to inhaled therapy, mortality and hospital admission in COPD. Thorax 2009 Nov;64(11): (28) Simoni-Wastila L, Yang HW, Blanchette CM, Zhao L, Qian J, Dalal AA. Hospital and emergency department utilization associated with treatment for chronic obstructive pulmonary disease in a managed-care Medicare population. Curr Med Res Opin 2009 Nov;25(11): (29) Tommelein E, Mehuys E, Van Hees T, Adriaens E, Van Bortel L, Christiaens T, et al. Effectiveness of pharmaceutical care for patients with COPD: translated review of the recently published PHARMACOP trial. J Pharm Belg 2014 Sep;(3)(3):

26 Bilag 1 Søgeprotokol Tidsbegrænsning: 10 år PubMed Søgt den 14. oktober 2016 KOL/COPD: #1 (("Pulmonary Disease, Chronic Obstructive"[Mesh]) OR Chronic Obstructive Pulmonary Disease) OR COPD: #2 (("Inhalation"[Mesh]) OR "Inhalation"[All fields]) AND (Equipment and supplies[mesh Terms]): #3 ("Administration, Inhalation"[Mesh]) OR "Respiratory Therapy"[Mesh]: #4 ((("Nebulizers and Vaporizers"[Mesh]) OR "Dry Powder Inhalers"[Mesh]) OR "Metered Dose Inhalers"[Mesh]) OR "Inhalation Spacers"[Mesh]: 9546 #5 (#2 OR #3 OR #4): #6 (#1 AND #5): 7891 #7 (#6 AND ((switch*[title]) OR change*[title]) OR changing[title]): 101 #8 "Patient compliance"[mesh Terms] OR ("patient"[all Fields] AND "compliance"[all Fields]) OR "patient compliance"[all Fields] #9 (#6 AND #8): 313 #10 ("Medication Adhærens"[Mesh]) OR Adhærens[Title] #11 (#6 AND #10): 95 #12 ("Medication Errors"[Mesh]) OR (("Inhalation/therapy"[Mesh]) AND "adverse effects" [Subheading]) #13 (#6 AND #12): 21 #14 ("Drug Therapy/administration and dosage"[mesh] OR "Drug Therapy/adverse effects" [Mesh] OR "Drug Therapy/complications"[Mesh]) #15 (#6 AND #14): 44 #16 ("Hospitalization"[Mesh]) OR Hospital admission*[title] #17 (#6 AND #16): 526 #18 (("Health Care Costs"[Mesh]) OR "Cost of Illness"[Mesh]) OR ("Costs and Cost Analysis" [Mesh]) #19 (#6 AND #18): 191 #20 (#6 AND "Quality of Life"[Mesh]): 519 #21 ("Patient Preference"[Mesh]) OR "Patient Satisfaction"[Mesh] #22 (#6 AND #21): 114 #23 (#7 OR # 9 OR #11 OR #13 OR #15 OR #17 OR #19 OR #20, Filters: Publication date from 2006/01/01 to 2016/10/17): 977, i RefWorks til gennemsyn. 26

27 Søgt den 28. oktober 2016: #24 (((("Pulmonary Disease, Chronic Obstructive"[Mesh]) OR Chronic Obstructive Pulmonary Disease) OR COPD)) AND Device choice[all fields], Filters: Publication date from 2006/01/01 to 2016/10/28: 71, efter frasortering af dubletter: 52 i RefWorks til gennemsyn. PubMed Søgt den 2. november 2016 astma: #1 "Asthma"[MeSH Terms] OR "asthma"[all Fields]: #2 (("Inhalation"[MeSH]) OR "inhalation"[all Fields]) AND ("Equipment and Supplies"[Mesh]) #3 (("Administration, Inhalation"[Mesh] OR "Respiratory Therapy"[Mesh]) OR "Nebulizers and Vaporizers"[Mesh]) OR "Inhalation Spacers"[Mesh] #4 (("Metered Dose Inhalers"[Mesh]) OR "Dry Powder Inhalers"[Mesh]) OR inhalers[all fields] #5 ("Respiratory System Agents/administration and dosage"[mesh]) OR "Anti-Asthmatic Agents/ administration and dosage"[mesh] #6 (#2 OR #3 OR #4 OR #5): #7 (#1 AND #6): #8 (#7 AND ((((Switch*[Title]) OR change*[title]) OR changing[title])) OR device choice[all fields]), Filters: Publication date from 2006/01/01 to 2016/11/02: 160, efter frasortering af dubletter: 128 i RefWorks til gennemsyn. Embase Søgt den 3. november 2016 (exp = Explode subject headings/af = All fields) #1 exp chronic obstructive lung disease/ #2 exp asthma/ #3 (asthma or copd or chronic obstructive lung disease).af. #4 (#1 or #2 or #3): #5 exp inhaler/ or exp soft mist inhaler/ or exp dry powder inhaler/ or exp powder inhaler/ or exp metered dose inhaler/ #6 exp medical nebulizer/ or exp home nebulizer/ or exp nebulizer kit/ or exp nebulizer/ #7 exp inhalation spacer/ or exp vaporizer/ #8 exp inhalation/ and exp drug administration/ or drug infusion/ #9 exp inhalational drug administration/ #10 inhaler.af. or inhalation device.af. #11 (#5 or #6 or #7 or #8 or #9 or #10): #12 (#4 and #11): #13 switch*.ti. or (change* or changing).ti. #14 "device choice".af. or "choice of device".af. #15 (#13 or #14): 346, limit to yr=" ": 191, efter frasortering af dubletter fra tidligere søgning: 136 i RefWorks til gennemsyn. 27

28 Cinahl Søgt den 3. november 2016 (MH = Mesh, TX = tekstord, TI = title) #1 (MH "Pulmonary Disease, Chronic Obstructive+") or TX copd or chronic obstructive pulmonary disease #2 (MH "Asthma+") or TX asthma #3 (#1 or #2): #4 (MM "Nebulizers and Vaporizers") Inhaler, use: Nebulizers and Vaporizers, Metered Dose Inhaler Use: Nebulizers and Vaporizers #5 TX inhaler or TX inhaler devices #6 TX inhaler technique or inhalation technique or inhaler use #7 (MM "Administration, Inhalation") #8 (MM "Inspiration, Respiratory") Inhalation, use: Inspiration, Respiratory #9 (#4 OR #5 OR #6 OR #7 OR #8): #10 TI change OR TI changing OR TI switch OR TI switching #11 TX "device choice" OR TX "choice of device" #12 (#10 or #11): #13 (#9 AND #12): 109, limiters Published Date: : 68, efter frasortering af dubletter: 56 i RefWorks til gennemsyn. Cochrane Søgt den 4. november 2016 #1 MeSH: [Pulmonary Disease, Chronic Obstructive] explode all trees #2 "Chronic obstructive pulmonary disease":ti,ab,kw (Word variations have been searched) #3 (#1 OR #2): 6933 #4 MeSH: [Asthma] explode all trees #5 Asthma:ti,ab,kw (Word variations have been searched) #6 (#4 OR #5): #7 (#3 OR #6): #8 MeSH: [Administration, Inhalation] explode all trees #9 MeSH: [Respiratory Therapy] explode all trees #10 MeSH: [Nebulizers and Vaporizers] explode all trees #11 MeSH: [Dry Powder Inhalers] explode all tree #12 MeSH: [Metered Dose Inhalers] explode all trees #13 MeSH: [Inhalation Spacers] explode all trees #14 (#8 OR #9 OR #10 OR #11 OR #12 OR #13): #15 "Inhaler":ti,ab,kw (Word variations have been searched) #16 (#14 OR #15): #17 (7 AND #16):

29 #18 "Switch":ti (Word variations have been searched) #19 "Change":ti (Word variations have been searched) #20 "device choice":ti,ab,kw (Word variations have been searched) #21 "choice of device":ti,ab,kw (Word variations have been searched) #22 (#18 OR #19 OR #20 OR #21): #23 (#17 AND #22): 67, Publ. Year from : 21, efter frasortering af dubletter: 1 i RefWorks. SveMed: Søgt den 4. november 2016 #1 exp:"pulmonary Disease, Chronic Obstructive" #2 exp:"asthma" #3 KOL OR KOLS #4 COPD OR chronic obstructive pulmonary disease #5 Kroniskt obstruktiv lungsjukdom OR kronisk obstruktiv lungesygdom OR kronisk obstruktiv lungesykdom #6 Astma OR asthma #7 (#1 OR #2 OR #3 OR #4 OR #5 OR #6): 1750 #8 exp:"inhalation" AND exp:"equipment and Supplies" #9 exp:"inhaler" #10 exp:"nebulizers and Vaporizers" #11 exp:"nebulizers and Vaporizers" #12 exp:"metered Dose Inhalers" #13 exp:"inhalation spacers" #14 exp:"administration, Inhalation" #15 inhal* #12 (#8 OR #9 OR #10 OR #11 OR #12 OR #13 OR #14 OR #15): 617 #13 (#7 AND #12): 225 #14 Skift* OR Byt* OR Change OR Changing OR Switch* OR Device choice OR Choice of device: 2087 #15 (#13 AND #14): 1, til RefWorks. Google Søgt den november De første 4-6 sider gennemset, eventuelt relevante, henvisninger til hjemmesider samt publikationer valgt til videre gennemsyn i RefWorks. Engelsk: COPD inhaler/inhalation device choice: 1 hjemmeside, 5 publikationer COPD inhaler/inhalation report: 1 publikation 29

30 Chronic obstructive pulmonary disease inhaler/inhalation device: 2 publikationer Chronic obstructive pulmonary disease inhaler/inhalation report: Ingen valgt Asthma inhaler/inhalation device choice: 1 hjemmeside, 3 publikationer Asthma inhaler/inhalation report: 1 publikation Dansk: KOL inhalator: 1 publikation KOL inhalation device: 1 hjemmeside, 1 publikation KOL Inhalation rapport: 5 rapporter valgt, 1 artikel Astma inhalator: 1 publikation Astma inhalation device: 2 hjemmesider, 3 publikationer Astma inhalation rapport: 1 hjemmeside, 2 publikationer 30

31 Bilag 2 Flowchart Der blev ved litteratursøgningen fundet artikler, som videregik til screening. Alle artikler er screenet på overskrift og abstract, hvilket medførte eksklusioner. De resterende 75 studier er gennemlæst i fuld tekst, hvilket medførte 31 eksklusioner grundet forkert studiedesign (kvalitative studier, traditionelle oversigtsartikler, konferenceabstracts og ekspertudtalelser), 28 eksklusioner grundet forkerte patientpopulationer og tre eksklusioner grundet forkerte outcomes. Det samlede flowchart for udvælgelsen af studier til litteraturgennemgangen fremgår nedenfor. I alt 13 studier blev inkluderet. Af disse omhandler otte studier konsekvenserne ved skift af inhalator, hvoraf tre studier udelukkende omfatter KOL-patienter, fire studier udelukkende omfatter astmapatienter, og et studie omfatter en blandet population af astma- og KOL-patienter. De resterende fem studier omhandler konsekvenserne ved lav adhærens blandt KOL-patienter i behandling med medicin, der indtages ved hjælp af inhalator. 31

32 Bilag 3 Anvendte forkortelser og begreber Adhærens Antimikrobiel Budesonid CI DPI Eksacerbation EQ-5D GOLD Hazard ratio ICS KOL Kortikosteroid LABA LAMA MACE P-værdi RADS RCT SABA SAMA En patients efterlevelse af de anbefalinger vedrørende medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer, som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer. Udtrykket "antimikrobielle" bruges til at henvise til agenter, ødelægge eller begrænse vækst af mikroorganismer. Antimikrobielle stoffer omfatter bl.a. antibiotika. Binyrebarkhormon (kortikosteroid) til inhalation. Anvendes mod astma. Konfidensinterval. Mål for usikkerheden i punkt-estimatet for den undersøgte parameter. Et 95 % konfidensinterval indeholder med 95 % sandsynlighed den sande værdi af den undersøgte parameter. Inhalationspulver. Symptomforværring i form af øget åndenød, hoste mv. Et standardiseret spørgeskema til måling af helbredsrelateret livskvalitet. Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease. Mål for den relative risiko. Inhaleret kortikosteroid. Virker inflammationshæmmende. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Kortikosteroid bruges ofte i behandlingen af inflammatoriske og autoimmune tilstande, herunder bl.a. KOL. Det er syntetisk producerede hormoner, som ligner kortisol, der produceres i binyrerne. Inhaleret langtidsvirkende β2-agonist (adrenergika). Virker luftvejsudvidende. Inhaleret langtidsvirkende antikolinergika. Virker luftvejsudvidende. Blodprop i hjertet, i hjernen eller dødsfald som følge af hjerte-kar-relaterede årsager (Major Adverse Cardiovascular Events). Mål for statistisk signifikans. Ved valg af et signifikansniveau på 5 % betragtes resultater med en p-værdi under 0,05 som statistisk signifikante. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Randomiseret kontrolleret forsøg. Inhaleret kortidsvirkende β2-agonist (adrenergika). Virker luftvejsudvidende. Inhaleret kortidsvirkende antikolinergika. Virker luftvejsudvidende. 32

33

Høringssvar vedr. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL i ATC gruppe R03 af 19. januar 2015.

Høringssvar vedr. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL i ATC gruppe R03 af 19. januar 2015. Medicintilskudsnævnet Sekretariatet Axel Heides gade 1 2300 København S medicintilskudsnaevnet@dkma.dk Østerbro, 8. maj 2015 Høringssvar vedr. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent

Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent Side 1 af 50 National Rekommandationsliste Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent Indledning Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Hvem bruger astmamedicin?

Hvem bruger astmamedicin? Hvem bruger astmamedicin? Indhold RESUMÉ... 1 BAGGRUND OG FORMÅL... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 ASTMA, KOL OG ASTMATISK BRONKITIS METODE TIL OPDELING AF BRUGERNE... 2 FOREKOMST AF PATIENTER I MEDICINSK

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409) Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)

Læs mere

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL 1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling Evalueringsrapport til projektdeltagerne Danmarks Apotekerforenings Kursusejendom FoU August 1997 2 Forord Denne rapport er skrevet til astmatikere,

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af Roskildemodellen for rehabilitering Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

3.2 Patient population 2: Receptpopulation

3.2 Patient population 2: Receptpopulation 1 Beregningsregler for indikatorer i Database for Astma i Danmark Opgørelsesåret: 1. juli til 30. juni OBS: Til afgrænsning af populationen benyttes perioden 1. januar til 31. december. Opgørelsesåret

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere