Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om udtræden af Dansk Folkepartis byrådsgruppe 2 3 Godkendelse af den kommenterede virksomhedsrapport januar - november Godkendelse af Plan- og budgetproceduren for Godkendelse af vederlag til udvalgsmedlemmer, formanden for Folkeoplysningsudvalget, formanden for Børn- og Ungeudvalget og 1. viceborgmester. 6 Godkendelse af honorering af 2. viceborgmesters aktiviteter i Godkendelse af tegningsbemyndigelse - Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 23 8 Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Dybbroparken ved Hadsundvej, Gistrup (1. forelæggelse) Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Blandet bolig- og erhvervsområde, karreen mellem Løkkegade og Kjellerups Torv, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) 10 Godkendelse af kommuneplantillæg Udvidelse af Aalborg Havn med miljørapport (2. forelæggelse) 11 Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og institutioner, Venøsundvej og Tornhøjvej, Tornhøj (2. forelæggelse) 12 Godkendelse af lokalplan , tillæg til lokalplan Godsbanearealet, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) 13 Godkendelse af projekt med 18 familieboliger og 62 ungdomsboliger, Himmerland Boligforening, afd. 84, DLG, Skema A Orientering om Status - november 2016 "Udvikling og Omstilling af Handicapområdet" Godkendelse af lukning af Løvvangskolen pr. 1. august Godkendelse af vedtægter for Aalborg Festivals 72

3 Tid Mandag 23. januar 2017, kl Sted Afbud Til stede Medborgerhuset Cæcilie Andersen, John Gregers Nielsen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Hans Henrik Henriksen Kristoffer Hjort Storm, Lene Krabbe Dahl, Jens Toft-Nielsen, Mads Sølver Pedersen, Christian Korsgaard, Tina French Nielsen, Lars Peter Frisk, Anna Kirsten Olesen, Hans Thorup, Hans Peter Beck, Mads Duedahl Johansen, Lisbeth Lauritsen, Mai-Britt Iversen, Jørgen Hein, Mariann Nørgaard, Anne Honoré Østergaard, Daniel Nyboe Andersen, Thomas Kastrup-Larsen, Niels Thomas Krarup, Mette Ekstrøm, Rose Marie Sloth Hansen, Lasse Frimand Jensen, Jan Nymark Thaysen, Kirsten Algren, Per Clausen, Nuuradiin S. Hussein, Helle Frederiksen Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Dagsordenens punkt 15, Godkendelse af lukning af Løvvangskolen pr. 1. august 2017, blev behandlet som punkt 3 på dagsordenen. Helle Frederiksen forlod mødet efter behandlingen af punkt 4.

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 1 af 174

5 Punkt 2. Orientering om udtræden af Dansk Folkepartis byrådsgruppe Borgmesterens Forvaltning fremsender til byrådets orientering, at byrådsmedlem Kirsten Algren har udmeldt sig af Dansk Folkeparti. Sagsbeskrivelse Kirsten Algren har i mail af 13. januar 2017 orienteret borgmester Thomas Kastrup-Larsen om sin udmeldelse af Dansk Folkeparti. Kirsten Algren fortsætter i byrådet som løsgænger. Beslutning: Til orientering. Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 12 af 174

6 Punkt 3. Godkendelse af den kommenterede virksomhedsrapport januar - november Magistraten indstiller, at byrådet godkender den kommenterede virksomhedsrapport januar - november Beslutning: Godkendt. Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 13 af 874

7 Sagsbeskrivelse På grundlag af den økonomiske udvikling fra januar til november 2016 gives et bud på forventet regnskab Status pr. 30 november 2016 forventet regnskab 2016 Skattefinansieret område, mio. kr. Serviceudgifter Ikke rammebelagte serviceudgifter Budgetgaranterede udgifter Anlæg Borgmesterens Forvaltning ,5 By- og Landskabsforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 20* Ældre- og Handicapforvaltningen ** Skoleforvaltningen ,5 Sundheds- og Kulturforvaltningen Miljø- og Energiforvaltningen -1 I alt , = mindreforbrug + = merforbrug *Forskellen mellem 20 mio. kr. i ovenstående tabel og mio. kr., som anført under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, er forventet mindreforbrug på mio. kr. på øvrige serviceudgiftsområder. De resterende 20 mio.kr forventes modregnet i forvaltningens overførsler fra ** Mindreforbruget kan blandt andet tilskrives værdighedsindsatsmidler og midler til indsatser på sundhedsområdet, der først er blevet tildelt forvaltningen ultimo året. Borgmesterens Forvaltning Serviceudgifter På baggrund af regnskabsrapporten pr. 30. november 2016 forventes der samlet for sektor Fælles kommunale udgifter og sektor Administration et netto mindreforbrug i størrelsesordenen mio. kr. bl.a. på følgende aktiviteter: Sektor Fælles kommunale udgifter Mindreudgifter til kommunalbestyrelsen (0,8 mio. kr.), Fælles IT-formål (1,0 mio. kr.) forsikringer (2,7 mio. kr.), Business Region North (0,6 mio. kr.), DGI Landsstævne (0,3 mio. kr.) og tjenestemandspensioner (0,9 mio. kr.). Mindreforbruget skyldes delvist forskydninger i afregning mellem årene. Sektor Administration: Mindreudgifter til bl.a. drift af administrationsbygning herunder forbrugsafgifter, rengøring og kantine (0,9 mio. kr.) samt merindtægter på rykkergebyrer (2 mio. kr.). Sektor Resultatcentre (IT-Centret og Aak Bygninger). Der forventes et nettooverskud i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. fordelt med 1,0 mio. kr. på IT-Centret, 1,0 mio. kr. på fælles puljer vedr. infrastruktur, datacenter, fiberpulje mm. og endelig 0,5 mio. kr. vedrørende Aak Bygninger. Resultatcentrenes overskud/underskud overføres ved årets afslutning direkte til status. Anlæg kl Side 24 af 874

8 Til etablering af fælles vagtcentral på Hjulmagervej blev der givet en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. (byrådets møde den 24. oktober 2016, punkt 3). Projektet gennemføres først i 2017, og restbeløbet fra 2016 forventes derfor overført til 2017 i alt 3,3 mio. kr. På Business Aalborgs projektdel, som af styringsmæssige årsager afholdes under anlæg, forventes der likviditetsforskydninger i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. i merindtægter til overførsel til Ellers ingen bemærkninger til anlæg, idet de øvrige projekters bevillinger forventes anvendt. Samlet forventet ansøgning om overførsel fra 2016 til 2017 anlæg: 3,5 4 mio. kr. Magistratens beslutning: Behandles den 16. januar By- og Landskabsforvaltningen Serviceudgifter Samlet set forventes der efter ultimo november 2016 et mindreforbrug i størrelsesordenen 2,0 mio. kr. på Byog Landskabsforvaltningens driftsbudget. Regnskabsforventningen bygger på, at økonomien i Parkeringskontrol Nord balancerer som forudsat i budgettet. Herudover bygger regnskabsforventningen på, at den resterende del af vinteren 2016 bliver gennemsnitlig. Driftsindtægterne påvirkes primært af forventede mindre indtægter vedr. parkering i sidste kvartal 2016 som følge af lukning af p-pladser bl.a. i forbindelse med Ågade-torv. Udover de nævnte emner er der i regnskabsåret 2016 en række opmærksomhedspunkter indenfor driftsrammen. De væsentligste er følgende områder: - Nødvendig omprioritering drift (eks. merudgifter færger) - Forpagtningsindtægter vedr. AK-arealer - Ungdomsboligbidrag - Finansiering af udbyttekrav til kommunekassen vedr. Entreprenørenheden. Anlæg Samlet set forventes pr. 30. november 2016 mindreindtægter på anlæg i størrelsesordenen 6-7 mio. kr. Samlet forventes mindreudgifter i størrelsesorden 7-8 mio. kr. Netto mindreforbrug på 0-2 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der i byrådet i december givet tillægsbevilling på 15 mio. kr. på udgiftssiden (fremrykning af budget til Egnsplanvej) og -13 mio. kr. på indtægtssiden (merindtægtskrav). Der er taget højde for disse ændringer i regnskabsskønnet. De skønnede mindreindtægter skal ses i sammenhæng med en indtægt på AK Arealer, hvor der er indgået salgsaftale, men hvor indtægten først kommer ind i starten af Ultimo november 2016 er forbrugsprocenten for anlægsudgifter 81,5%. Der vil være særligt fokus på følgende projekter, jf. bemærkninger under Fokusområder (anlæg): - Egnsplanvej - Vestre Fjordpark - Oplandsbyer - Genopretningsprojekterne - Cykelstihandlingsplanen - AK Arealer byggemodninger og indtægter By- og Landskabsudvalgets beslutning: Godkendt. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen For alle områder gælder, at vurderingerne er fortaget i forhold til de efter halvårsregnskabet justerede budgetter. kl Side 35 af 874

9 For de samlede serviceudgifter vurderes det på baggrund af 11 måneders forbrug, at der for hele året vil være et merforbrug på mio. kr. Denne afvigelse kan henføres til: 'Socialfaglig støtte og midlertidig botilbud': merforbrug på mio. kr. 'Foranstaltninger Børn & Unge': merforbrug på 20 mio. kr. 'Udstødte og sociale udsatte': merforbrug på 0-5 mio. kr. Forvaltningen forventer at kunne dække merforbruget vedr. 'Socialfaglig støtte' og 'Udstødte og Socialt udsatte' inden for egen budgetramme. Merforbruget vedr. 'Foranstaltninger Børn & Unge' forventes overført og modregnet i forvaltningens tilgodehavende overførsel på ca. 73 mio. kr. På det budgetgaranterede område (inklusive Beskæftigelsestilskuddet) forventes der på baggrund af 11 måneders forbrug og en vurdering af udvikling i antallet af borgere på de forskellige ordninger, at den samlede budgetramme kommer til at holde. Dette bud dækker dog over følgende afvigelser: Boligsikring og boligydelse: Mindreforbrug 14 mio. kr. Førtidspension: Merforbrug på 14 mio. kr. Personlige tillæg: Mindreforbrug på 2 mio. kr. Forsørgelse Kontanthjælp: Mindreforbrug på 8 mio. kr. Forsørgelse Uddannelseshjælp: Mindreforbrug på 4 mio. kr. Forsørgelse Sygedagpenge: Merforbrug på 3 mio. kr. Forsørgelse Jobafklaring: Merforbrug på 2 mio. kr. Fleksjob: Merforbrug på 4 mio. kr. Ledighedsydelse: Mindreforbrug på 2 mio. kr. Seniorjob: Mindreforbrug på 4 mio. kr. Medfinansiering af A-dagpengene (BT): Merforbrug på 16 mio. kr. Hjælp hjemmeboende børn: Mindreforbrug på 5 mio. kr. Serviceudgifter Sektor: Voksen, Familie- og Socialudvalg Serviceudgifter Voksen Der forventes et merforbrug på 22 mio. kr. på området 'Socialfaglig støtte og midlertidig botilbud' og et merforbrug på 5 mio. kr. på 'Køb af pladser på forsorgshjem'. Den primære forklaring på det forventede merforbrug til 'Socialfaglig støtte og midleritdig botilbud' er, at gennemsnitsudgifterne pr. måned er steget. I 1. kvartal var gennemsnitsudgiften til området således 2,2 mio. kr., mens de i 4. kvartal er steget til 4,9 mio. kr. Bl.a. er antallet af midlertidige botilbud steget fra 35 i 1. kvartal til 52 i 4. kvartal. Budgetgaranterede udgifter Voksen Det forventes, at sektoren samlet set kommer ud med et mindreforbrug på 2 mio. kr. Dette bud dækker over mindreudgifter på 'Boligsikring og boligydelse' på 14 mio. kr., merudgifter på førtidspension på 14 mio. kr. og mindreforbrug på Personige tillæg på 2 mio. kr. Forklaringen er, at det aktuelle forbrug til boligsikring er lavere end forudsat i det justerede budget, da noget tyder på, at Kontanthjælpsloftet slår igennem med større virkning end forudsat. Med hensyn til førtidspension kan det konstateres, at faldet i antallet af borgere på ordningen ikke sker i det omfang, som er forudsat i budgettet. Personlige tillæg er der generelt er et lavere udgiftstryk end forventet. Sektor: Voksen, Beskæftigelsesudvalg Serviceudgifter Beskæftigelse Det forventes, at budgettet holder, og udviklingen i forbruget giver ikke anledning til yderligere kommentar. Budgetgaranterede udgifter Beskæftigelse Der forventes et mindreforbrug på samlet 9 mio. kr. Forklaringen er, at udviklingen i antallet af borgere på de forskellige ordninger ikke helt følger de forventninger, der blev lagt til grund for revideringen af budgettet i forbindelse med halvårsregnskabet. Dette er ikke specielt overraskende, og der er da også tale om mindre kl Side 46 af 874

10 udsving, som samlet giver et mindreforbrug. For uddybende kommentar se under de enkelte kapitler i rapporten. Beskæftigelsestilskud Der forventes et merforbrug på 16 mio. kr. Årsagen er, at antallet er borgere på A-dagpenge i 2. halvår 2016 ikke falder i samme takt som i 1. halvår, hvilket var forudsat i forbindelse med revideringen af budgettet ved halvårsregnskabet. Forklaringen på dette er bla., at der har været et meget højt antal nyledige dimitender hen over sommerferien. Sektor: Børn og Unge Serviceudgifter Børn og unge På dagtilbudsområdet forventes det, at budgettet holder. På området 'Børn og unge med særlige behov' forventes det, at budgettet overskrides med 20 mio. kr. Budgetgaranterede udgifter Børn og unge Der forventes et mindreforbrug på 5 mio. kr. Sektor: Borgerrettede vejlednings- og rådgivningsfunktioner samt administration Det forventes, at budgettet holder. Familie- og Socialudvalgets beslutning: Behandles den 20. januar Beskæftigelsesudvalgets beslutning: Behandles den 24. januar Ældre- og Handicapforvaltningen For Ældre- og Handicapforvaltningen forventes regnskabsresultatet i 2016 at blive et samlet mindreforbrug på i alt mio. kr. Serviceudgifter Sektor: Serviceydelser for ældre Der er en forventning om et samlet mindreforbrug på mellem 39 og 51 mio. kr. i sektoren. Både Myndighedsafdelingen og Ældre- og Sundhedsafdelingen forventer mindreforbrug. Mindreforbruget kan blandt andet tilskrives værdighedsindsatsmidler og midler til indsatser på sundhedsområdet, der først er blevet tildelt forvaltningen ultimo året. Sektor: Tilbud for mennesker med handicap Det aktuelle forbrug afspejler et mindreforbrug i Handicapafdelingen og et merforbrug i Myndighedsafdelingen. På sektoren under et forventes et samlet merforbrug i størrelsesordenen mio. kr. Sektor: Myndighedsopgaver og administration På sektoren forventes et merforbrug på omkring 2 mio. kr. ved årets udgang, der skyldes, at budgetoverførslen fra 2015 først er indregnet i Anlæg Anlægsprojekterne forløber planmæssigt. I henhold til byrådets beslutning, er der i lighed med overførslen fra 2015 til 2016 på 6,7 mio. kr. overført et tilsvarende beløb på anlæg fra 2016 til 2017, hvilket er indregnet i budgetrammerne. Ældre- og Handicapudvalgets beslutning: Godkendt. Kisten Algren var fraværende kl Side 57 af 874

11 Skoleforvaltningen Serviceudgifter Det forventes at det samlede driftsregnskab for 2016 forventes at give et mindre forbrug på ca mio. kr. at det samlede anlægsregnskab for 2016 forventes at give et mindre forbrug på ca. 11,5 mio. kr. Sektor: Skoler Sektor Skoler viser et forbrug i årets første 11 måneder på ca mio. kr. ud af et korrigeret budget på ca mio. kr., hvilket giver en forbrugsprocent på 91,0%. Den tilsvarende forbrugsprocent for de første 11 måneder i 2015 var 91,9%. De enkelte funktioner er tilrettet ud fra Skoleudvalgets beslutning om, at forvaltningen kan foretage tekniske omplaceringer inden for sektor Skoler. Sektoren forventes at udvise et mindre forbrug på ca mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Sektor: Administration Sektor Administration viser et forbrug i årets første 11 måneder på ca. 34,6 mio. kr. ud af et korrigeret budget på ca. 39,7 mio. kr., hvilket giver en forbrugsprocent på 87,3%. Den tilsvarende forbrugsprocent for de første 11 måneder i 2015 var 93,6%. Der forventes et mindre forbrug på ca. 0,5 mio. kr. Anlæg Der forventes en samlet overførsel på knap 11,5 mio. kr., hvoraf 3,9 mio. kr. vedrører Løvvangskolen, 5 mio. kr. vedrører Grindsted skolen og 2 mio. kr. vedrører Vesterkæret skole. Skoleudvalgets beslutning: Godkendt. Sundheds- og Kulturforvaltningen Serviceudgifter Forbrugsprocenterne i rapporten er på 84,7%, hvilket er under forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015, hvor forbruget ultimo november udgjorde 87,1% af det korrigerede budget. Sektor: Sundhed Med udgangspunkt i tidligere års forbrugsmønstre er der udarbejdet prognose for aktivitetsbestemt medfinansiering. Udgiften forventes at kunne holdes inden for budgetrammen på 605 mio. kr. Udgifterne til genoptræning og vederlagsfri fysioterapi er på nuværende tidspunkt lidt over niveauet for sidste års forbrug, men det vurderes, at rammen ikke anvendes fuldt ud i år. Sektor: Kultur, Landdistrikt og Fritid Samlet forventes der ikke afvigelser på sektoren. Sektor: Kollektiv Trafik Samlet forventes der ikke afvigelser på sektoren. Sektor: Bibliotek På sektor Bibliotek ligger forbruget under den vejledende forbrugsprocent. Eftersom alle indtægter stort set er bogført, og der stadig udestår en del driftsudgifter, forventes det samlede regnskab fortsat at ende ud i et lille merforbrug. Sektor: Administration: Sektor Administration ligger på nuværende tidspunkt under den vejledende forbrugsprocent, men der forventes ingen afvigelser på sektoren Anlæg Ingen bemærkninger. Sundheds- og Kulturudvalgets beslutning: Godkendt. kl Side 68 af 874

12 Miljø- og Energiforvaltningen Serviceudgifter Forbrug på Miljø- og Energiforvaltningens skattefinansierede områder udgør kr. mod et budget på kr. Ved et jævnt forbrug over året ville der ved udgangen af november måned have været et forbrug på 91,7% af budgettet. Det bogførte forbrug på driften udgør 92,3% af budgettet, mens det bogførte forbrug for både drift og anlæg udgør 90,5% af det samlede budget. Forbrugsprocenterne er på niveau med forbruget på samme tidspunkt sidste år, og det forventes, at budgettet for 2016 bliver overholdt. Renovation Udgifter til indsamling af bærbare batterier afholdes i første omgang via Aalborg Renovations brugerfinansierede konti. Forventet forbrug er baseret på budgettet for regnskabsåret, omkonteres som acontoforbrug for hvert kvartal til den bloktilskudsfinansierede konto for batterier. Miljø Under driften er der afholdt udgifter, som skal omkonteres til Miljø, anlæg, og der er afholdt udgifter til projekter mv., hvor indtægterne afregnes halvårligt og ved projektafslutning. Under hensyntagen hertil forventes det, at Budget 2016 bliver overholdt. Miljø- og Energiplanlægning For Beredskab omfatter de afholdte udgifter bidrag til Nordjyllands Beredskab I/S for en periode, der strækker sig ud over 30. november Samtidig kan oplyses, at der for bevillingsniveauet forventes et samlet merforbrug i 2016 på ca. 0,95 mio. kr., der forventes overført til For Administration er en del af de afholdte timer, der skal viderefaktureres til planlægningsområderne ikke gjort op pr. 30. november 2016, hvorfor forbruget for Administration umiddelbart er for højt, mens forbruget for planlægningsområderne er for lavt. Byrådet har i møde den 28. november 2016 (punkt 2) godkendt en tillægsbevilling på 2,4 mio. kr. vedrørende overførsel af uforbrugte midler i 2015 til 2016 for Indsatsplanlægningen. Midlerne til indsatsplaner er opkrævet af staten og overført til kommunerne via DUT-midlerne. Midlerne er øremærket til indsatsplanlægningen, og det er aftalt mellem Miljøministeriet og KL, at de afholdte udgifter skal opgøres med henblik på en eventuel efterregulering i forhold til kommunernes reelle forbrug. Beløbet er tillagt budgettet for bevillingsniveauet Planlægning, men forventes dog først at kunne udnyttes fuldt ud i løbet af Det betyder, at der er behov for, at store dele af beløbet overføres fra 2016 til anvendelse i 2017, hvilket ligeledes fremgår af byrådets beslutning den 28. november 2016 (punkt 2). Under hensyntagen til ovenstående forventes det dog, at Budget 2016, samlet set, bliver overholdt, samt at der bliver behov for overførsel af uforbrugte midler i 2016 til Miljø Anlæg. Det forventes, at Budget 2016 bliver overholdt, og at der vil blive behov for overførsel af uforbrugte midler i 2016 til 2017 på ca. 1,1 mio. kr. Det forventede udbud af fjernkøling vedrørende universitetssygehuset vil ikke blive gennemført i 2016, hvorfor den af byrådet bevilgede finansiering heraf vil blive overført til Administration og Service Det forventes, at Budget 2016 bliver overholdt. Brugerfinansierede områder Det bemærkes afslutningsvist, at regnskabsrapporteringen for Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede områder primært sker via de ordinære budgetrevisioner forår og efterår, senest på Miljø- og Energiudvalgets møde den 16. november Miljø- og Energiudvalgets beslutning: Taget til orientering. kl Side 79 af 874

13 Bilag: Byrådet Bilag- Den kommenterede virksomhedsrapport jan-nov pdf kl Side 810 af af 874

14 Punkt 4. Godkendelse af Plan- og budgetproceduren for Magistraten indstiller, at byrådet godkender forslag til Plan- og Budgetproceduren for HMU har drøftet sagen i møde den 6. januar 2017, og forslaget er justeret som drøftet på mødet. Den udvidede magistrat deltog under Magistratens behandling af punktet. Beslutning: Enhedslisten fremsatte følgende 2 ændringsforslag: 1: På orienteringsmødet den 13. februar orienteres om drøftelserne i KL forud for økonomiforhandlingerne med staten og på temamødet den 27. marts drøftes det, hvordan Aalborg Kommune og byrådet kan påvirke økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen, sådan at økonomiaftalen giver Aalborg Kommune mulighed for at vedtage et budget for 2018 uden forringelser af velfærden. Godkendt. 2: I forlængelse af nedenstående foreslås nedenstående tilføjet: Der fastlægges ikke noget fast sparemål for arbejdet med moderniserings- og effektiviseringskataloget. For Enhedslistens 2. ændringsforslag stemte 2 (Per Clausen (Enhedslisten) og Jens Toft-Nielsen (Socialistisk Folkeparti)). Imod stemte ændringsforslaget var herefter ikke godkendt. Indstillingen godkendt med indarbejdelse af Enhedslistens 1. ændringsforslag samt med den ændring, at den udvidede magistrats møde fredag den 16. juni 2017 kl flyttes til mandag den 19. juni 2017 kl Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 11 af af 874

15 Sagsbeskrivelse I det følgende beskrives proceduren for den politiske proces vedrørende budgetlægningen for Proceduren er tilrettelagt efter den drøftelse, Magistraten og Direktørgruppen har haft den 12. december Optakten til sidste års budgetproces var bl.a. kendetegnet ved: En tidlig start bl.a. som konsekvens af en politisk behandling af sidste års omprioriteringsbidrag samt tidligt at få retningsgivet nogle politiske emneområder, der på grundlag af en skabelon skulle arbejdes videre med hen imod budgetdrøftelserne primo september måned. Udpegning af politisk interessante budgetområder på tværs af forvaltningsområderne med et afsæt i gældende politikker og visioner mv. præsenteret på de afholdte temamøder. Grundig forberedelse gennem en række temamøder i løbet af 1. halvår 2016 med mulighed for uddybning (økonomi/aktivitet/prioritering/handlemuligheder) dvs. Udvalg -> temamøde (f.eks. uddybning) ->udvalg Øget involvering af MED-systemet m.fl. i forhold til at bidrage med henblik på at opnå de tilsigtede politiske målsætninger samt at de bidrager med input til den løbende politiske prioriteringsdebat. Konkret blev der fra januar 2016 til juni 2016 kørt en parallel proces, der involverede byråd, udvalg og MED-systemet. Mere forberedelsestid inden de konkrete budgetdrøftelser igangsættes primo september måned. Budgetmappen blev revideret samt at mappen også blev lanceret som dagsorden i First Agenda. Fokus var at skabe større enkelthed og større gennemskuelighed i beslutningsgrundlaget, samt at materialeomfanget blev reduceret. Den væsentligste ændring i plan- og budgetproceduren i forhold til sidste års budgetprocedure drejer sig om at justere byrådets temamøder både i form og indhold. Der skelnes nu mellem orienteringsmøder og tema-/debatmøder: Orienteringsmøder - Deltagere o Byrådet, Direktørgruppen, Økonomi- og Planlægningsgruppen og HMU. - Formål o At tilvejebringe generel viden om Aalborg Kommunes situation (økonomisk som ikkeøkonomisk) samt kommende udfordringer - herunder muligheder og perspektiver. - Form og indhold o Konkret foreslås der indtil videre holdt tre orienteringsmøder i foråret. o Generelle oplæg vedrørende overordnede forhold i Aalborg Kommune (eksempelvis Kommuneaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening, Moderniseringsog effektiviseringsaftalen, regnskabssituationen, beskæftigelsessituationen mv.) o Plenumdrøftelse af overordnede muligheder og handlinger o Relevante emner foreslås aftalt i Magistraten. Tema-/debatmøder kl Side 212 af af 874

16 - Deltagere o Byrådet, Direktørgruppen, Økonomi- og Planlægningsgruppen samt suppleret i forhold til debatemnernes ordlyd og indhold. - Formål o o Konkret foreslås der indtil videre holdt to tema-/debatmøder i foråret samt et heldagsmøde medio august At tilvejebringe konkret viden om specifikke emner samt at debattere og få afklaret nogle principielle politiske emner inden budgetdrøftelserne ultimo august 2017 september I den sammenhæng kan der være emner i Moderniserings- og effektiviseringskataloget som foreslås behandlet i tema-/debatmøderne. Det kan således give god mening at få disse temaemner drøftet i en bredere kreds. - Form og indhold o Målrettede oplæg vedrørende centrale, specifikke emner med henblik på efterfølgende debat. Oplæg og debat foreslås faciliteret af rådmand og direktør m.fl. o Drøftelse af emnerne i forhold til disses videre inddragelse i budgetlægningen for de kommende år. o Relevante emner foreslås aftalt i magistraten herunder prioritering af emner incl. tidsforbrug pr. debatmøde. Det aftales i øvrigt, hvorvidt der inden debatmødet skal fremsendes materiale som led i deltagernes forberedelse. Moderniserings- og Effektiviseringskatalog Det foreslås, at der udarbejdes et Moderniserings- og effektiviseringskatalog med en endelig afrapportering senest 1. juni kl Side 313 af af 874 2/7

17 Tidsplan for budgetprocessen (foreløbige tidspunkter) Mandag, den 12. december 2016 Magistraten og direktørgruppen evaluerer budgetlægningen for 2017 og har en indledende drøftelse af budgetproceduren Fredag, den 6. januar 2017 HMU drøfter udkast til budgetproceduren Mandag, den 16. januar 2017, kl Magistraten samt 1 repræsentant fra hver af de byrådsgrupper, der ikke er repræsenteret i Magistraten (Den udvidede magistrat) behandler forslag til budgetproceduren mm Drøftelse af paradigme for Moderniserings- og effektiviseringskataloget. Mandag, den 23. januar 2017 Byrådet behandler forslag til budgetproceduren mm Mandag, den 13. februar 2017 kl. 12:30 i Medborgerhuset (frokost kl. 12:00). Byrådets 1. orienteringsmøde: Status på den økonomiske situation jf. B (økonomiske oversigter mm.) hvor står vi på dette meget tidlige tidspunkt. De flerårige udfordringer vedrørende drift og anlæg. Status på udvalgenes arbejde med Moderniserings- kl Side 414 af af 874 3/7

18 og effektiviseringskataloget Byrådet, Direktørgruppen, HMU og Økonomi- og Planlægningsgruppen deltager. Mandag, den 27. marts 2017 kl. 12:30 i Medborgerhuset (frokost kl. 12:00). Byrådets 1. temamøde Status på udvalgenes arbejde med Moderniseringsog effektiviseringskataloget Øvrige emner (fastsættes af Magistraten) Byrådet, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen deltager. Mandag, den 24. april 2017 kl. 12:30 i Medborgerhuset (frokost kl. 12:00). Byrådets 2. orienteringsmøde: Regnskab 2016 og overførsler mellem årene (drift og anlæg) Status på udvalgenes arbejde med Moderniseringsog effektiviseringskataloget Øvrige emner (fastsættes af Magistraten) Byrådet, Direktørgruppen, HMU og Økonomi- og Planlægningsgruppen deltager. Ultimo april 2017 Økonomikontoret udsender budgetvejledning herunder skabeloner til budgetmappen. Torsdag, den 4. maj 2017 Mandag, den 8. maj 2017 kl. 12:30 i Medborgerhuset (frokost kl. 12:00) Borgmestermøde vedrørende de forestående økonomiforhandlinger. Byrådets 2. temamøde: Emner (fastsættes af Magistraten) Byrådet, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen deltager. Senest, den 1. juni 2017 Fredag, den 16. juni 2017 kl. 09:00 i Repræsentationslokale 1, Boulevarden 13. Mandag, den 19. juni 2017 kl. 12:30 i Medborgerhuset (frokost fra kl. 12:00) Udvalgenes forslag til Moderniserings- og effektiviseringskataloger fremsendes til Økonomikontoret baseret på en tidligere udsendt fælles skabelon. Den udvidede magistrat drøfter: De overordnede resultater af Kommuneaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Moderniserings- og effektiviseringskatalogerne fra udvalgene herunder budgetområder, som kræver særlig politisk bevågenhed prioriteringsmæssigt. Udstikker nogle retningslinjer for hvad der primært skal være i Budgetmappen. Det vil også kunne afspejle sig i den måde, som udvalgene har arbejdet på dvs. hvor meget har udvalgene på forhånd taget stilling til. Foreløbige rammer for udvalgenes budgetarbejde? Byrådets 3. orienteringsmøde: Orientering om Økonomiaftalen 2018 mellem Rege- kl Side 515 af af 874 4/7

19 ringen og KL Status på arbejdet med Moderniserings- og effektiviseringskataloget Den videre budgetproces Byrådet, Direktørgruppen, HMU og Økonomi- og Planlægningsgruppen deltager. Primo august 2017 Medio august 2017 Mandag, den 14. august 2017 kl. 9:00 Økonomikontoret, Boulevarden 13 holder administrative møder med forvaltningerne om tekniske, administrative problemstillinger f.eks. sats- og takstreguleringer, lønfremskrivninger, lov- og cirkulæreprogrammet samt øvrige praktiske forhold i forhold til materialet til budgetdrøftelsen. Notat vedrørende godkendt budgetoverslag inkl. godkendte justeringer udsendes til byrådets medlemmer, HMU, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen. Heri vil der være indarbejdet nogle mere præcise økonomiske rammer som følge af, at resultaterne af regeringsaftalen mere præcist er på plads. Den udvidede magistrat drøfter status på budgetlægningen, endeligt program og materiale til budgetdrøftelserne. Direktørgruppen deltager. Fredag, den 18. august 2017 kl. 9:00 kl. 16:00 Sted fastlægges senere. Fredag, den 18. august 2017 Senest onsdag, den 23. august 2017 Heldags temamøde om store budgetemner. Byrådet, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen deltager.. Økonomikontoret modtager fagudvalgenes budgetmateriale jf. budgetvejledning Forinden er FMU orienteret om budgetmaterialet fra eget forvaltningsområde. Økonomikontoret udsender papirudgave og en elektronisk udgave af fagudvalgenes budgetmateriale (budgetoplæg ), økonomisk redegørelse samt aftalt beslutningsoplæg til Magistratens budgetdrøftelse samt endeligt program for udarbejdelsen af Magistratens budgetforslag ( budgetmappen ). Den elektroniske udgave af budgetmappen er løbende blevet opbygget og ajourført. Materialet sendes også til HMU. Økonomi- og Planlægningsgruppen orienteres om det materiale, som udsendes til Byrådets medlemmer og Direktørgruppen. Tirsdag, den 29. august 2017 fra kl. 09:00 på Scandic Hotel. Der er frokost, middag og overnatning Byrådets medlemmer og Direktørgruppen samles med henblik på en drøftelse af aktuelle budgetemner til brug for udarbejdelsen af Magistratens foreløbige budgetforslag og status for Aalborg Kommunes økonomi. kl Side 616 af af 874 5/7

20 HMU deltager under den indledende overordnede orientering fra kl. 09:00 til kl. 10:00. Drøftelserne foregår i et løbende samspil mellem de forskellige deltagere, dvs. at der vil blive lagt mest mulig vægt på fælles-møder, hvor hele byrådet deltager. Dette sikrer størst mulig dialog, vidensdeling og inddragelse i prioriteringen. De enkelte udvalg og de politiske grupper vil indgå i drøftelserne, hvor det skønnes relevant. Byrådets medlemmer, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen overnatter. Onsdag, den 30. august 2017 kl. 08:30 til kl. ca. 22:00 (inkl. frokost og middag) Scandic Hotel Afrejse om aftenen. Torsdag, den 31. august 2017 kl. 09:00 i Repræsentationslokale 1, Boulevarden 13 Fredag, den 1. september 2017 kl. 09:00 i Repræsentationslokale 1, Boulevarden 13 Fredag den 1. september 2017 kl. 13:00 Sted fastlægges senere. Byrådets medlemmer og Direktørgruppen fortsætter deres drøftelse i henhold til program. Økonomi- og Planlægningsgruppen er stand by. Den udvidede magistrat og Direktørgruppen fortsætter deres drøftelse på Boulevarden 13. Såfremt det politisk skønnes nødvendigt, vil Den udvidede magistrat og Direktørgruppen fortsætte budgetdrøftelsen. Økonomi- og Planlægningsgruppen vil være stand by. Byrådet og HMU orienteres om Magistratens foreløbige budgetforslag Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen deltager. Ipad medbringes. Fredag, den 1. september 2017 kl. 13:30 Sted fastlægges senere. Fredag, den 1. september 2017 fra kl. 14:00 Pressemøde. Byrådet, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen deltager. Fagforvaltningerne orienterer egne FMU. Ældrerådet, Handicaprådet, Udsatterådet og Integrationsrådet orienteres af de respektive forvaltninger. Frist for fremsendelse af høringssvar fra rådene er fredag, den 9. september Mandag, den 4. september 2017 Senest onsdag, den 13. september 2017 Borgmestermøde vedrørende landsprognosen for budget 2018 og forventet regnskab 2017 Forvaltningerne færdiggør Magistratens foreløbige budgetforslag jf. budgetvejledningen og fremsender materialet til Økonomikontoret. kl Side 717 af af 874 6/7

21 Budgetforslagets indhold foreslås revideret, således at forslaget primært er i oversigtsform (økonomi/aktivitetsændringer) i forhold til de udmeldte rammer. Fredag, den 15. september 2017 Mandag, den 18. september 2017 kl. 9:00 i Kantinen, Boulevarden 13 Torsdag, den 21. september 2017 kl. 13:00 i Byrådssalen. Torsdag, den 21. september 2017 Mandag, den 25. september 2017 kl. 19:00 Sted fastlægges senere. Torsdag, den 28. september 2017 kl. 9:00 i Repræsentationslokale 1, Boulevarden 13 Torsdag, den 5. oktober 2017 kl. 12:00 Økonomikontoret udsender Magistratens budgetforslag til byrådets 1. behandling. Møde mellem Magistraten og HMU om budgetforslagets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold. Byrådets 1. behandling af Magistratens budgetforslag Borgmestermøde vedrørende den aktuelle lands-prognose for budget 2018 Borgermøde om budgetforslaget. Forligsforhandlinger. Byrådet bliver forinden gjort bekendt med betydende ændringer i budgetforudsætningerne siden forslagets 1. behandling. Frist for indlevering af politiske ændringsforslag til Økonomikontoret. Torsdag, den 12. oktober 2017 kl. 13:00 Byrådets 2. behandling af budgetforslag kl Side 818 af af 874 7/7

22 Punkt 5. Godkendelse af vederlag til udvalgsmedlemmer, formanden for Folkeoplysningsudvalget, formanden for Børn- og Ungeudvalget og 1. viceborgmester Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at vederlæggelsen af udvalgsmedlemmer (stående udvalg og Børn- og Ungeudvalget), 1. viceborgmester, formanden for Folkeoplysningsudvalget og formanden for Børn- og Ungeudvalget forhøjes svarende til den forhøjelse, der pr. den 1. januar 2017 er gældende for vederlæggelsen af borgmester og rådmænd, idet vederlagene for de nævnte tilsammen uændret udgør 185% af borgmesterens vederlag, og at reguleringen af ovennævnte vederlag fremover følger reguleringen af vederlaget til borgmestre. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning: Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag: Styrelsesvedtægten ændres, sådan at vederlagene for udvalgsmedlemmer (stående udvalg, Børne- og Ungeudvalget) 1. viceborgmester, formanden for Folkeoplysningsudvalget og formanden for Børne- og Ungeudvalget bevares på samme niveau som i For ændringsforslaget stemte 3 (Per Clausen (Enhedslisten), Lene Krabbe Dahl (Socialdemokratiet), Kristoffer Hjort Storm (Dansk Folkeparti). Imod stemte 23. Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt. For indstillingen stemte 22. Imod indstillingen stemte 4 (Per Clausen (Enhedslisten), Kristoffer Hjort Storm (Dansk Folkeparti), Lene Krabbe Dahl (Socialdemokratiet) og Kirsten Algren (løsgænger). Indstillingen var herefter godkendt. Helle Frederiksen, Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 19 af af 374

23 Sagsbeskrivelse Økonomi- og Indenrigsministeriet har med virkning fra den 1. januar 2017 udstedt en ny vederlagsbekendtgørelse for kommunerne. Med bekendtgørelsen hæves vederlaget til borgmestre og rådmænd med 31,4%, ligesom der fremover årligt vil ske en regulering af vederlagene på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor. Som afledt konsekvens af forhøjelsen af vederlaget til borgmestre, forhøjes udgiftsrammen for vederlæggelse af bl.a. udvalgsmedlemmer, formanden for Folkeoplysningsudvalget, formanden for Børn- og Ungeudvalget og viceborgmestre, men der ændres i øvrigt ikke på byrådets muligheder for at fastsætte vederlag for varetagelse af disse hverv. Udvalgsvederlag mv. Som hidtil har byrådet mulighed for at beslutte, at der skal ydes udvalgsvederlag til byrådsmedlemmer for medlemskab af økonomiudvalget og de stående udvalg, særlige udvalg jf. styrelseslovens 17, stk. 4 (herunder til formand og næstformand for disse udvalg), medlemmer af Børn- og Ungeudvalget og til næstformænd for økonomiudvalget og stående udvalg. Summen af de årlige vederlag til ovennævnte hverv kan uændret højst udgøre 185% af borgmesterens vederlag. Da borgmesterens vederlag forhøjes med 31,4% forhøjes udgiftsrammen til de pågældende hverv fra aktuelt ,68 kr. til ,68 kr. I henhold til den gældende byrådsbeslutning anvendes puljen til vederlæggelse af medlemmerne af de stående udvalg samt medlemmer af Børn- og Ungeudvalget. Vederlag til viceborgmestre. Vederlaget til viceborgmesteren og eventuelt 2. viceborgmester kan uændret samlet set højst udgøre 10% af borgmesterens vederlag. Aktuelt er det kun 1. viceborgmesteren, der vederlægges med et fast beløb, som svarer til de 10% af borgmesterens løn (pt ,12 kr.). Skal vederlaget følge udviklingen i borgmesterens vederlag, vil vederlaget pr. 1. januar 2017 udgøre ,12 kr. 2. viceborgmesteren vederlægges efter byrådets beslutning én gang årligt på baggrund af udført arbejde og efter reglerne i kommunestyrelseslovens 34, stk. 4. Byrådets beslutning om fastsættelse og fordelingen af ovennævnte vederlag skal træffes forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen. Da bekendtgørelsen imidlertid først forelå den 13. december 2016, har Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelt kommunerne dispensation til, at de beslutninger, der skulle have været truffet inden udgangen af 2016, og med virkning for mindst ét regnskabsår, i stedet kan træffes inden 1. februar 2017 med virkning fra den 1. i måneden efter datoen for byrådets beslutning og mindst frem til og med den 31. december Behandles sagen i byrådet i løbet af januar 2017, vil eventuelle ændringerne dermed kunne træde i kraft pr. 1. februar Formand for Børn- og Ungeudvalget og formanden for Folkeoplysningsudvalget. Vederlæggelse af formanden for Børn- og Ungeudvalget og formanden for Folkeoplysningsudvalget er på tilsvarende måde knyttet op på borgmesterens vederlag. Vederlaget til formanden for Børn- og Ungeudvalget kan fortsat højst udgøre 20% af borgmesterens vederlag og vederlaget til formanden for Folkeoplysningsudvalget kan højst udgøre 10% af borgmesterens vederlag. Aktuelt vederlægges disse to hverv med de maksimale henholdsvis 20% og 10% af borgmesterens vederlag. Besluttes det, at vederlæggelsen skal følge forhøjelsen i borgmesterens vederlag, vil vederlaget til formanden for Børn- og Ungeudvalget stige fra aktuelt ,24 kr. til ,24 kr., og vederlaget til formanden for Folkeoplysningsudvalget fra aktuelt ,12 kr. til ,12 kr. Beslutning om fastlæggelse og ændring af disse vederlag fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt. Vederlagene fremgår pt. af styrelsesvedtægtens kl Side 20 af af 374

24 Såfremt vederlagene skal følge reguleringen af borgmesterens løn, og vederlæggelsesprocenten dermed ikke ændres, skal der ikke foretages ændringer i styrelsesvedtægten. Reguleringen vil i så fald kunne træde i kraft pr. 1. januar Beslutning om ændring af vederlæggelsesprocenten vil derimod indebære, at kommunens styrelsesvedtægt skal undergives 2 behandlinger i byrådet, førend en ændring kan træde i kraft. Økonomi Forhøjelsen af vederlaget til borgmesteren og rådmændene indebærer er øget udgift på kr., som afholdes over sektor Fælles Kommunale Udgifter. Forudsat at de gældende beslutninger om procentsatsen for udvalgsvederlag, vederlag til 1. viceborgmester, formanden for Folkeoplysningsudvalget og formanden for Børn- og Ungeudvalget fortsætter, indebærer dette en øget udgift på kr., som afholdes over sektor Fælles Kommunale Udgifter. Det er endnu uafklaret, om staten via DUT-ordningen (Det Udvidede Totalbalance-princip) kompenserer kommunerne for merudgifterne som følge af den nye bekendtgørelse. Når dette er afklaret, tages der stilling til den endelige finansiering af merudgifterne. kl Side 321 af af 374

25 Punkt 6. Godkendelse af honorering af 2. viceborgmesters aktiviteter i Magistraten indstiller, at byrådet godkender honorering af 2. viceborgmesters aktiviteter i Sagsbeskrivelse 2. viceborgmester Mads Sølver Pedersen har udført repræsentative opgaver ved 23 arrangementer af maksimalt 4 timer i Der ydes i 2016 en mødediæt på 410 kr. pr. aktivitet. Det indstilles, at der udbetales kr. til Mads Sølver Pedersen, jf. 34, stk. 4 i Lov om kommunernes styrelse. 34, stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan yde vederlag til et medlem, som uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde varetager opgaver, som påhviler kommunalbestyrelsens formand eller et magistratsmedlem. Ved vederlagets fastsættelse skal der navnlig tages hensyn til arbejdsbyrdens omfang og varighed. Beslutning: Godkendt. Mads Sølver Pedersen deltog ikke i sagens behandling. Helle Frederiksen, Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 122 af af 174

26 Punkt 7. Godkendelse af tegningsbemyndigelse - Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der til kvitterings- og rykningspåtegninger på pantebreve vedrørende ejendomsskattelån gives tegningsbemyndigelse til overassistent Jytte Lind Lassen samt overassistent Kirsten Preetzmann Højsgaard. Sagsbeskrivelse Serviceteamet i Ydelses- og socialcentret omorganiserer varetagelsen af sagsbehandlingen af ejendomsskattelån, hvorfor bemyndigelsen til kvitterings- og/eller rykningspåtegninger på pantebreve ønskes ændret, som nævnt i indstillingen. Assistent Alisa Fific og socialformidler Ulla Vibeke Schacht samt assistent Ally Susanne Rosenkilde Larsen skal ikke længere varetage opgaven og skal derfor slettes. Overassistent Gitte Lyksholm Mikkelsen og assistent Susanne Vinther Kristensen skal fortsat have bemyndigelsen.. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen, Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 123 af af 174

27 Punkt 8. Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Dybbroparken ved Hadsundvej, Gistrup (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalgetindstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag: Kravene til udearealer ved etageboliger øges til 25 procent. For ændringsforslaget stemte 1 (Per Clausen (Enhedslisten)). Imod stemte 25. Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt. Indstillingen godkendt. Helle Frederiksen, Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 124 af af 474

28 Sagsbeskrivelse Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at give mulighed for omdannelse af et erhvervsområde til boliger, der opføres som en sammenhængende bebyggelse. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillæg er udarbejdet dels med henblik på at hæve den maksimale bebyggelsesprocent fra 40 til 60 dels at justere anvendelsen, så der foruden åben-lav og tæt-lave boliger, også er mulighed for at etablere etageboliger. Det sker for at sikre et varieret boligudbud og fordi, der er efterspørgsel på boliger i Gistrup. Da der ikke er mulighed for nye udstykninger, må byudvikling ske gennem omdannelse og fortætning. Den gældende højde på 10,5 m og det gældende antal etager på 2½ etage fastholdes. kl Side 25 af af 474

29 Endelig tilføjes en grænse på 15% fælles opholdsarealer for etageboliger. Det er en fravigelse af kommuneplanens retningslinje 6.1.2, Kvantitative retningslinjer for nyudlæg, som foreskriver 25% for etageboliger. Det sker med baggrund i et ønske om fortætning og et ønske om et varieret boligudbud, samt at der er god adgang til nære, offentlige rekreative arealer i Gistrup. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for at omdanne et mindre erhvervsområde til boliger. Området er en del af et areal, der i kommuneplanen er udlagt til boliger. Samtidig gives der mulighed for etablering af boliger, der kan være et alternativ til de parcelhuse, som i dag er den fremherskende boligform i Gistrup. Lokalplanområdet udgør næsten m 2 og er beliggende centralt i den nordøstlige del Gistrup tæt ved butikker og offentlig transport. Bebyggelse i lokalplanområdet vil være en sammenhængende bebyggelse, beslægtet med nabobebyggelsen Knuden og bebyggelsen Elmelunden på den anden side af Hadsundvej. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Hadsundvej. Bebyggelsen skal i øvrigt fremtræde med grønne fællesarealer. Af hensyn til oversigten etableres et 3 m lavt grønt beplantningsbælte mod Hadsundvej. Lokalplanen giver mulighed for at etablere bebyggelsen med fælles parkering og stiadgang til boligerne, som lokalplanens Bilag 3 illustrerer, eller med shared space, hvor der er mulighed for at køre til boligerne og opholde sig i rummet ved indgangsarealerne. Hvis der vælges en løsning med parkering ved de enkelte boliger, vil opholdsarealer med belægning blive større på bekostning af de grønne fællesarealer, end hvis der vælges en løsning med fælles parkering. Andelen af fælles opholdsarealer skal dog være minimum som angivet i lokalplanen. Navngivning af ny vej Vejen Dybbroparken bliver en del af lokalplan , Boliger, Dybbroparken ved Hadsundvej, Gistrup. Området er i folkemunde kendt som Dybbros område, og ejer har ønsket at navngive den kommende vej efter William Dybbro, som i sin tid etablerede virksomheden på stedet. Navngivningen er under forudsætning af, at lokalplanen vil blive godkendt. Miljøvurdering "Lov om Miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering (i form af en miljørapport) med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 326 af af 474

30 Bilag: Byrådet Udkast til Kommuneplantillæg for området ved Hadsundvej i den nordlige del af Gistrup Udkast til Lokalplan Boliger, Dybbroparken ved Hadsundvej, Gistrup kl Side 427 af af 474

31 Punkt 9. Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Blandet bolig- og erhvervsområde, karreen mellem Løkkegade og Kjellerups Torv, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt med nedenstående ændringer. Lokalplan med nedenstående ændringer. Forslag til ændringer i kommuneplantillæg: I Redegørelse for tillæg tilføjes afsnittet om risikovirksomhed høringssvarene fra risikomyndigheder samt Rambølls vurdering af samfundsrisiko. Forslag til ændringer i lokalplan: Lokalplanens redegørelse I afsnittet Sammenhæng med anden planlægning underpunktet Sikkerhedszone tilføjes følgende: Ved ændringer inden for den maksimale konsekvensafstand på 380 m fra Tulip Food Company Aalborg skal bidraget til samfundsrisikoen i forbindelse med ændringer i plangrundlaget eller ændringer i arealanvendelsen vurderes. Ændringerne vurderes ikke at være i strid med lokalplanens principper og kræver derfor ikke fornyet høring i henhold til Lov om planlægning. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen, Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 128 af af 574

32 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 9. august 2016 (punkt 2). Magistratens møde 15. august 2016 (punkt 9) Byrådets møde 22. august 2016 (punkt 13) Forslagene har været offentliggjort i perioden 31. august til og med 26. oktober Link til digitale planer Lokalplan : Kommuneplantillæg 1.028: politisk.aspx Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er, at give mulighed for at udvikle området ved karréen mellem Løkkegade og Kjellerups Torv. En del af den eksisterende bebyggelse bevares og udvikles, kl Side 29 af af 574

33 med blandet bolig og erhverv, og der gives mulighed for, at der kan opføres ny bebyggelse mod Nyhavnsgade. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillæg og justeringer i Kommuneplanrammer for område 1.1.D3 skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen, det aktuelle projekt og lokalplanen. Den eksisterende maksimale bebyggelsesprocent, som hidtil har fastsat den faktiske byggemulighed for de enkelte byggefelter, slettes og erstattes af et fast antal m². Endvidere er planen vurderet i forhold til beskyttelseszone for overordnet vej, risiko for oversvømmelse, 500 meters sikkerhedszone for risikovirksomhed (Tulip) samt byudvikling i kystnærhedszone. Lokalplanens indhold Inden for lokalplanområdet er der registreret flere bevaringsværdige bebyggelser. Lokalplanen sikrer, at de bevaringsværdige bebyggelser med SAVE-karakteren 1-4 bevares. Der udlægges i lokalplanen i karréen byggefelter inden for hvilke, der kan opføres ny bebyggelse, eller ske en udvidelse af eksisterende bebyggelse. Lokalplanen sikrer mulighed for, at der mod Nyhavnsgade kan opføres et nybyggeri på maks m² i op til etage, der spiller sammen med de nye og moderne bebyggelser i musikhusområdet og til Nordkrafts bygningsvolumen. Det forudsættes, at eksisterende bebyggelse langs Nyhavnsgade nedrives. Ophævelse af lokalplaner Lokalplan , Nørregade-kvarteret centerområde øst for Medborgerhuset, Aalborg Tætby-område ophæves delvist og lokalplan Administrations- og serviceområde ved Kjellerupsgade/Østerbro, Aalborg Midtby ophæves i sin helhed. Miljøvurdering Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslaget/planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslaget/forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen og sin afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet På nuværende tidspunkt omfatter planen ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor er der ikke udarbejdet en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Kasper Hansen, Løkkegade, 9000 Aalborg 2. Jeppe Petersen, Løkkegade 4, 9000 Aalborg 3. Anders Flensted Jensen, Ringvejen 8, 9560 Hadsund 4. Claus Skodborg Nielsen, Tulip A/S, Danish Crown, Marsvej 43, 8960 Randers 5. Ida Emilie Lyngsø, Mette Kabell, Ellen Vesti, Løkkegade 5 st.th., 9000 Aalborg 6. Britt Gadsbølle Larsen, Kyst og Klima, Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. kl Side 30 af af 574

34 1. Bemærkning fra Kasper Hansen, beboer i Løkkegade vedrørende konsekvenser af eventuelle kommende byggerier. Svar: Taget til efterretning. 2. Bemærkning fra Jeppe Petersen, beboer i Løkkegade vedrørende konsekvenser for bebyggelse uden for lokalplanområdet. Svar: Taget til efterretning. 3. Indsigelse fra Anders Flensted Jensen ejer af Løkkegade 7 vedrørende ønske om byggemulighed i form af en ekstra etage, udfyldning af åbning mod nr. 5 og evt. udnyttet tagrum. I alt op mod 670 m². Svar: Ikke imødekommet. Løkkegade 7 er den tidligere badeanstalt, en fin velbevaret bygning vurderet til bevaringsværdi 4. Det vurderes at en ekstra etage vil ødelægge bygningens karakter. 4. Indsigelse Claus Skodborg Nielsen, Tulip A/S Aalborg vedrørende vurdering af at risikoforhold i tilknytning til Tulip Aalborgs ammoniakanlæg er foretaget på et fejlbehæftet grundlag og manglende beregning af den samfundsmæssige risiko. Svar: Imødekommet. Grundlaget for vurderingen (beregning af sikkerhedszonen) er korrigeret, og der er foretaget en ny vurdering, som er indarbejdet i både kommuneplantillæg og lokalplan. 5. Bemærkning fra Ida Emilie Lyngsø m.fl. beboere i Løkkegade vedrørende konsekvenser af eventuelle kommende byggerier. Svar: Taget til efterretning. 6. Bemærkninger Britt Gadsbølle Larsen, Kystdirektoratet vedrørende risiko for, at bebyggelse nær kysten kan komme i fare for ødelæggelse af oversvømmelse. Svar: Taget til efterretning. kl Side 431 af af 574

35 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for området vest for Nordkraft (2. behandling) Lokalplan , Blandet bolig- og erhvervsområde, karreen mellem Løkkegade og Kjellerups Torv, Aalborg Midtby Indsigelser i samlet PDF kl Side 532 af af 574

36 Punkt 10. Godkendelse af kommuneplantillæg Udvidelse af Aalborg Havn med miljørapport (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender kommuneplantillæg endeligt med nedenstående ændringer. Forslag til ændringer i kommuneplantillæg I rammeområde 4.8.M3 Nørkæret tilføjes under mål, Derudover skal der i planlægningen tages hensyn til afstandskrav/sikkerhedsafstande til eltransmissionsanlæg i området. Det gælder både 150kV kabelanlæg og 400 kv luftledninger. Kirsten Algren og Mariann Nørgaard deltog ikke i sagens behandling. Magistraten anbefaler indstillingen. Thomas Kastrup-Larsen deltog ikke i sagens behandling. Beslutning: Godkendt. Thomas Kastrup-Larsen, Mariann Nørgaard og Kirsten Algren deltog ikke i sagens behandling. Helle Frederiksen, Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 133 af af 674

37 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalget godkendte igangsætning af fordebat i møde 23. september 2015 (punkt 7). Fordebatten var i perioden 30. september til 28. oktober By- og Landskabsudvalget behandlede opsamling på fordebatten i møde 10. december 2015 (punkt 6). 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 18. august 2016 (punkt 4). Magistratens møde 29. august 2016 (punkt 4). Byrådets møde 12. september 2016 (punkt 4). Forslaget har været offentliggjort i perioden 21. september til 16. november Link til digitale planer Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med kommuneplantillægget er at fastlægge rammerne for en udvidelse af erhvervsarealerne øst og vest for Aalborg Havn, således at Aalborg Havn stadig har mulighederne for at kunne udvikles, som et attraktivt trafikbaseret erhvervsområde med optimal forbindelse til omverdenen. I forbindelse med fordebatten var det et ønske fra Aalborg Havn at udlægge ca. 100 ha mod øst og 100 ha mod vest. 100 ha erhvervsarealer påregnes at kunne rumme ca arbejdspladser. Med kommuneplantillægget udlægges nu mod vest ca. 90 ha til erhverv på landsiden, og mod øst ca. 25 ha på landsiden og ca. 12 ha på vandsiden i alt ca. 115 ha på landsiden og ca. 12 ha på vandsiden. Grænsen mod øst følger en eksisterende VVM-redegørelse for Aalborg Østhavn. Derudover er der som perspektivområde angivet, at havnens fremtidige udviklingsmuligheder er endnu længere mod øst. kl Side 234 af af 674

38 Mod vest udvides erhvervsområderne til industriområde (I) med virksomheder op til miljøklasse 6. Mod øst udvides erhvervsområdet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (M) med virksomheder op til miljøklasse 7. Aalborg Havn er det eneste sted i Region Nordjylland, der rummer erhvervsområder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Mod øst (rammeområde 4.8.M2 Østhavn Øst) er der mulighed for byggeri på op til 60 meter med enkelte bygninger op til 80 meter. Mod vest mod Limfjorden (rammeområde 4.8.I1, Nørredybet, Landdybet) er der mulighed for byggeri på op til 30 meter med enkelte bygninger op til 50 meter, og mod land (rammeområde 4.8.I3, Tranholmvej Rørdalsvej), er der mulighed for byggeri på op til 40 meter med enkelte bygninger op til 50 meter. Skorstene, kraner o.l. er ikke omfattet af højdegrænsen. Derudover er de eksisterende kommuneplanrammer langs Limfjorden justeret og tilpasset. Kommuneplantillægget består af: - Nyhedsbrev side 1 - Vejledning tillæg side Redegørelse inkl. miljørapport og sammenfattende redegørelse side By- og bydelsbeskrivelse: Erhverv Øst side Kommuneplanrammer side Retningslinier side Der er lavet visualiseringer henholdsvis nord og syd for fjorden, der viser principper for hvordan udbygning af områderne øst og vest for Aalborg Havn kan komme til at se ud. I forbindelse med kommende lokalplanlægning, skal der arbejdes mere detaljeret med bebyggelserne og landskabet i områderne. Kommuneplanen I forbindelse med Fysisk Vision 2015 var Aalborg Havn et af nedslagspunkterne, som der skulle arbejdes videre med. Erhvervshavnen i Aalborg er resultatet af en målrettet udflytning af erhvervshavnen fra bymidten på grund af arealbehov og miljøhensyn. Udflytningen blev påbegyndt i starten af 1970 erne. Erhvervshavnen og det bagvedliggende industriområde har haft væsentlig vækst. Derfor er der opstået behov for, at fastlægge de overordnede udviklingsmuligheder for erhvervshavnen. Miljøvurdering Miljørapporten er udbygget med en sammenfattende redegørelse. Her beskrives, hvordan de modtagne indsigelser/bemærkninger mv. er taget i betragtning, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvorfor den godkendte plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Der foreligger en VVM-redegørelse fra 2006 for en udvidelse af Aalborg Østhavn udarbejdet af Nordjyllands Amt og Kystdirektoratet. Denne VVM-redegørelse dækker udvidelsen mod øst. Den videre udnyttelse af VVM-redegørelsen vil forudsætte et tillæg hertil, når inddragelsen af arealerne nærmer sig. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Banedanmark, Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia 2. Energinet.dk, Tonne Kjærs Vej 65, 7000 Fredericia 3. Claus Bødtker, Vejrholm 120,9220 Aalborg Ø 4. Energistyrelsen, Amalievej 44, 1256 København K 5. Foreningen Hesteskoen v/ Advokat Knud Foldschack. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. kl Side 35 af af 674

39 1. Indsigelse fra Banedanmark vedrørende byggeri langs jernbanen som skal være i overensstemmelse med Jernbaneloven. Svar: Taget til efterretning. Der er tale om nogle opmærksomhedspunkter, som der skal tages hensyn til i forbindelse med konkrete byggerier langs jernbanen i området. 2. Indsigelse fra Energinet.dk vedrørende bemærkninger om sikkerhedsafstande til eltransmissionsnettet i forhold til 400 kv ledninger og 150 kv jordkabler gennem området. Derudover er der bemærkninger om sikkerhedsafstande til vindmøller og høje genstande. Svar: Imødekommet. Til rammeområde 4.8.M3 Nørkæret under mål tilføjes Derudover skal der i planlægningen tages hensyn til afstandskrav/sikkerhedsafstande til eltransmissionsanlæg i området. Det gælder både 150kV kabelanlæg og 400 kv luftledninger. Tilsvarende formulering fremgår af de rammer der udlægger nye arealer til erhverv (4.8.I1 og 4.8.I3). Respektafstande i forhold til vindmøller vil blive vurderet og inddraget i forbindelse med planlægning for konkrete vindmølleområder. 3. Indsigelse fra Claus Bødtker, Vejrholm 120, Aalborg Ø som er nabo til Aalborg Havn mod vest. Claus Bødtker er bekymret for værdiforringelsen af ejendommen, lys-, støj- og evt. lugtgener - der er 3 børneværelser med vinduer mod øst direkte mod havneudvidelsen. Afstanden til erhvervsområdet reduceres til ca. 250 meter. Der er opmærksomhed omkring, at det tilstræbes, at de største og mest larmende aktiviteter holdes mod øst, men selv en lagerplads vil give støj. Der er regler for støj, men om volde kan holde alt støj væk er tvivlsomt og bekymringerne er især støj i weekender og nattestøj. Hertil kommer lys i det åbne landskab, der ikke er reguleret. Et oplyst havneareal 250 m fra deres børneværelser vil give gener. Vejrholm vil blive anderledes trafikeret med sløjfning af betonvejen. Visualiseringer er taget i retninger, som ikke viser belastningen af boliger, hvilket undrer. Der bakkes ikke op om udvidelsen. Ejendommen er købt i 2000 og er fornylig renoveret og tilbygget. Finder at boligens værdi vil falde drastisk med 250 m til tungt industriområde. Det forventes, at der er budgetteret med erstatning/godtgørelse for de berørte boliger, såfremt planerne føres ud i livet. Svar: Ikke imødekommet. I forbindelse med en mere detaljeret lokalplanlægning senere, vil de afstande, der skal overholdes i forhold til miljølovgivningen, blive overholdt og fastlagt. I den kommuneplanlægning der netop har været i høring, er der taget udgangspunkt i, at der i området tættest på ejendommen Vejrholm 120, Aalborg Øst kan placeres virksomheder med miljøklasse 4-6. De vejledende afstandskrav til virksomheder i disse miljøklasser er meter. De vejledende afstandskrav har til formål dels at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. I kommuneplantillægget er et af målene, at der i forbindelse med den mere detaljerede lokalplanlægning skal arbejdes med en inddeling af området med placering af virksomheder, så jo højere miljøklasse virksomheden har, jo større afstand skal der være til støjfølsomme områder. Ligesom de mest miljøbelastende virksomheder skal placeres længst væk fra de rekreative områder mod syd. Der fremgår desuden af kommuneplanrammen (4.8.I3), at der mod det åbne land, mod syd og vest etableres slørende afskærmende beplantning. Det er således et mål, at kommende virksomheder i området etableres så skånsomt som muligt i forhold til støjfølsomme områder. Der kan med det nuværende vejnet være trafikanter, der bruger den nævnte betonvej som smutvej mellem Østhavnen og Øster Uttrup. Når betonvejen nedlægges, vil disse bilister i stedet kunne køre ad Rørdalsvej- Vejrholm i stedet. Det vurderes dog, at hoveparten af disse trafikanter i stedet vil benytte Tranholmvej-Ø. Uttrupvej, da dette er en hurtigere rute. Den tunge trafik til og fra havnen vil fortsat benytte de overordnede veje, Rørdalsvej og Ø. Uttrupvej. De visualiseringer, der er udarbejdet i forbindelse med kommuneplantillægget (overordnede rammer), er nogle, der viser principperne for, hvordan erhvervsbyggeri i området kan komme til at se ud. Der er tale om kl Side 436 af af 674

40 nogle principper, idet der pt. ikke foreligger detailplanlægning for hvordan, hvor højt, og hvor erhvervsbyggeriet præcist skal opføres. Der er således ikke tale om, at der er nogle visualiseringer, der bevidst er fravalgt, men derimod valgt nogle, der tydeligst viser, hvordan byggeri kan komme til at se ud fra så mange vinkler fra offentlig vej som muligt. I forhold til erstatning, kan kommunen regulere arealanvendelsen ved udarbejdelse af bl.a. kommuneplaner, som er et klassisk eksempel på erstatningsfri regulering. Dette skal for det første ses i lyset af, at kommuneplanen er en generel regulering, som på det overordnede plan fastlægger, hvordan kommunens udvikling skal foregå de næste 12 år. Den er desuden fremadrettet og medfører ingen handlepligt for grundejeren, som kan fortsætte en eksisterende anvendelse. 4. Indsigelse fra Energistyrelsen der gør opmærksom på, at i forbindelse med opførelse af vindmøller og høje bygningselementer, kan de, hvis de er placeret i radiokædernes sigtelinier forringe signalet væsentligt. De enkelte operatører har selvstændig indsigelsesret. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningerne er noteret, og giver ikke anledning til ændringer, i og med der ikke på dette planlægningsniveau, er tale om opførelse af konkrete bygninger. 5. Indsigelse fra Foreningen Hesteskoen v/ Advokat Knud Foldschack der bemærker, at områdets anvendelse i kommuneplanen er fastlagt til kolonihaveområde, hvilket medfører, at husene kan anvendes til overnatning. Imidlertid har der i årtier, også før kommuneplanens vedtagelse, været helårsbeboelse i flere af husene. Det findes, at Aalborg Kommune, har accepteret dette via folkeregistreringen, skatteopkrævninger, hjemmehjælp mv. på adresserne. Helårsbeboelse i husene ved Hesteskoen findes således ikke at være i strid med kommuneplanen. Omkring 50 personer har registreret folkeregisteradresser i Hesteskoen i dag, og de resterende anvender i høj grad husene til overnatning i forbindelse med ferie- og weekendophold. I forhold til kommuneplantillægget for Aalborg Havn er der planer om opførelse af vindmøller, hvilket kræver udarbejdelse af lokalplaner. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at Hesteskoen er et helårsbeboelsesområde. Svar: Ikke imødekommet. I den gældende kommuneplanramme (senest revideret 2006) for Hesteskoen står der: Beliggenheden ud til fjorden er unik, men højspændingsmasterne og nærheden til Vendsysselværket og Østhavnen med afledte miljøgener betyder, at der ikke må opføres eller indrettes boliger til helårsbeboelse. Den eksisterende planlægning for området fastlægger således, at der ikke må indrettes/opføres helårsboliger i området. I forhold til kommuneplantillæg for Aalborg Havn, er vindmølleområdet blevet indskrænket, således at grænsen følger erhvervsområdets afgrænsning mod vest. Det er således ikke vindmølleområdet, der er afgørende i dette kommuneplantillæg, men derimod udvidelsen af erhvervsområdet. Forholdene omkring opstilling af vindmøller ved Bredhage afgøres i forbindelse med processen omkring udarbejdelsen af kommuneplantillæg, lokalplanlægning og VVM-redegørelse for området. kl Side 537 af af 674

41 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg Udvidelse af Aalborg Havn med miljørapport. Visualiseringer, Aalborg Østhavn Indsigelser i samlet PDF kl Side 638 af af 674

42 Punkt 11. Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og institutioner, Venøsundvej og Tornhøjvej, Tornhøj (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan endeligt uden ændringer. Magistraten anbefaler indstillingen.. Beslutning: Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag: Muligheden for at etablere fleksboliger tages ud af lokalplanen. For ændringsforslaget stemte 2 (Per Clausen (Enhedslisten) og Kirsten Algren (løsgænger). Imod stemte 24. Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt. Indstillingen godkendt. Helle Frederiksen, Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 139 af af 674

43 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 18. august 2016 (punkt 5). Magistratens møde 29. august 2016 (punkt 5). Byrådets møde 12. september 2016 (punkt 5). Forslagene har været offentliggjort i perioden 21. september til 21. november Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund I blev der afholdt en Realdania støttet arkitekt-konkurrence med titlen City in Between, hvis formål var at definere fremtidens forstad. Projektområdet omfattede blandt andet området omkring Venøsundvej og Tornhøjvej. Vinderprojektet pegede på, at der skulle ske en udvikling af institutionsbåndet mellem Astrupstien og Venøsundvej/Tornhøjvej i form af fortætning og flere typer af anvendelser end institutioner. Vinderprojektet er efterfølgende blevet fulgt op af en supplerende planlægning gennem Fysisk Vision 2025, herunder nedslagspunktet ved Astrupstien. Nærværende lokalplan og kommuneplantillæg følger op på tankerne i disse projekter og konkretiserer dem i form af byggerettigheder og arealanvendelsesmuligheder. kl Side 240 af af 674

44 Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplanen er justeret for at sikre overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan. Dette er sket i kommuneplantillæg som er fremlagt sammen med lokalplanen. Kommuneplantillægget øger bebyggelsesprocenten fra 40 til 50 og supplerer anvendelsen fra kun institutioner og offentlige formål til også at kunne rumme boliger, undervisning og rekreative formål. Desuden øges antal tilladte etager fra 2 til 3, hvor den 3. etage både kan være en regulær etage eller en ubebygget tagterrasse. Lokalplanens indhold Områdets bebyggelsesprocent fastlægges til 50, hvor den eksisterende lokalplan giver mulighed for 40 på den enkelte ejendom. Byggeriet kan opføres i 3 etager, hvor den 3. etage kan være en almindelig etage eller en tagterrasse. Efter byggeloven tæller en tagterrasse som en etage, men den vil visuelt ikke virke som en fuld etage. Den maksimale bygningshøjde er fastsat til 13 m. Byggeriet skal orienteres vinkelret på Astrupstien, og have gavlene placeret i en byggelinje langs stien. Dette greb er valgt for at understrege stiens krumme forløb med bygningerne. Bebyggelsen udføres i udvalgte farver i jordfarveskalalen, men kan i øvrigt opføres i nutidig arkitektur. Området trafikbetjenes fra henholdsvis Venøsundvej og Tornhøjvej. Den eksisterende bussluse opretholdes. Parkering skal fortrinsvist finde sted i fælles anlæg. Der lægges stiforløb ind i bebyggelsen, som muliggør krydsningen mellem Astrupstien og Venøsundvej henholdsvis Tornhøjvej. Langs Astrupstien etableres lommeparker, der inviterer til leg og ophold. De boligrelaterede friarealer etableres på terræn, altaner og tagterrasser. Ophævelse af lokalplaner Lokalplan , Institutionsområde, Tornhøj Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan for "Institutionsområde, Tornhøj", der er udlagt til institutions-og centerområde for et større område omkring Tornhøjskolen. Med den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan ophæves Lokalplan i sin helhed. Lokalplan , Himmerland afd. 24 En mindre del af lokalplanområdet er omfattet af lokalplan for "Himmerland, afd. 24", der er udlagt til boligformål, herunder tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Med den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan ophæves den del af Lokalplan , der omfattes af nærværende lokalplan. Lokalplan , Tornhøj, Himmerland afd. 20 En mindre del af lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan for "Tornhøj, Himmerland, afd. 20", der er udlagt til boligformål, herunder tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Med den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan ophæves den del af Lokalplan , der omfattes af nærværende lokalplan. Miljøvurdering Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen og sin afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af arealet. Det endelige salgspotentiale er ikke opgjort endnu, men skønnes at være et tocifret millionbeløb, som indgår i Budget 2016 i investeringsoversigten for AK Arealer. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Erhvervsstyrelsen, Langelinie Alle 17, 2100 København Ø 2. Nordjyllands Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg 3. Michael Jensen, Tornhøjparken 133, 9220 Aalborg Øst 4. Tina Vestergaard, Oddesundvej 93, 9220 Aalborg Øst 5. Miljø- og Energiforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. kl Side 341 af af 674

45 Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Erhvervsstyrelsen, der ikke har indsigelser til planen, men bemærker at den øgede boligrummelighed som planerne giver, skal fremgå af kommuneplanens Bilag M. Svar: Taget til efterretning. Bilag M i kommuneplanen opdateres. 2. Bemærkning fra Nordjyllands Historiske Museum, der anbefaler en arkæologisk forundersøgelse af dele af arealet forud for evt. byggeri. Svar: Taget til efterretning. Undersøgelser af denne karakter foretages normalt forud for grundsalg. 3 Indsigelse fra Michael Jensen. 3a Indsigelse vedr. fortætning: Mener at lokalplanen giver mulighed for en fortætning, som ligger væsentligt ud over det normale for området. Især etageantallet (maks 3 etager) og bygningshøjden (maks 15 m) ligger væsentligt ud over de 1-1½ plans huse i omgivelserne. Anbefaler at bebyggelsesprocenten sættes ned til 40, og at der ikke bygges huse på mere end 2 etager, dog undtagen halbyggeri. Svar: Ikke imødekommet. Et af resultaterne af City in between -projektet og den efterfølgende Fysisk Vision 2025 var, at der skal ske en styrkelse af Tornhøjcenteret som samlingspunkt og ske en fortætning i denne lokalplans område. Det er vurderet, at området godt kan bære den volumen og scala, som lokalplanen muliggør. 3b Indsigelse vedr. friarealer: Oplyser at de ubebyggede arealer vest for Waldorfskolen, anvendes til boldbaner, og at de nu forsvinder. Mener ikke at forslaget til lokalplan sikrer alternative friarealer. Svar: Ikke imødekommet. Samme begrundelse som 3a. Den lokalplan, som hidtil har været gældende for området, tillader også bebyggelse af hele området, så boldbanerne har under alle omstændigheder haft en midlertidig karakter. 3c Indsigelse vedr. planbestemmelse 6.8 om solenergianlæg: Foreslår at solpanelernes rammer males med mat maling og foreslår, at der fastlægges yderligere bestemmelser om solpaneler. Svar: Delvist imødekommet. Det er ikke nødvendigt at rette planbestemmelsen, idet der allerede er stillet krav om refleksbehandling og et maks. glanstal på 20. Dette betragtes normalt som mat. Glanstal 20 anvendes også til at regulere solpaneler og glaserede tegl i andre lokalplaner. Indsigers ønske om ikke at få gener af panelerne er således allerede indeholdt i planbestemmelsen. 3d Indsigelse vedr. planbestemmelse 6.9 om belysning ved skilte. Foreslår at det præciseres, hvilke typer belysning, der tillades ved skilte. Svar: Ikke imødekommet. Der er tale om et almindeligt bolig- og institutionsområde, hvor en egentlig regulering af lys ved skilte forekommer overflødigt. Der vil være tale om belyste husnumre og evt. mindre henvisningsskilte. 4 Indsigelse fra Tina Vestergaard 4a Indsigelse om virksomhedslejligheder, der ønskes genovervejet, da indsigeren mener, at der er et stærkt sammenhold i bydelen blandt beboerne. Indsigeren mener ikke, at midlertidige lejere vil bidrage til sammenholdet. Svar: Ikke imødekommet. kl Side 42 af af 674

46 Emnet er omtalt men ikke reguleret i lokalplanen. Der kan ikke fastsættes bindende bestemmelser i en lokalplan om fleksboliger, fordi det følger et andet regelsæt - Boligreguleringsloven. Reguleringen er indirekte, idet der ikke er stillet krav om helårsbeboelse. Aalborg Kommune har vedtaget, at boligreguleringsloven gælder i kommunen. Boligreguleringsloven regulerer, at boliger, der anvendes til helårsbeboelse, ikke uden videre kan overgå til andre formål end helårsboliger. Når en bolig tages i brug første gang, er den ikke omfattet af boligreguleringsloven. Derfor vil boligen kunne benyttes til bolig for personer, der har folkeregisteradresser andre steder. Først når boligen inden for de seneste 5 år har været anvendt til helårsbolig (med tilknyttet folkeregisteradresse) vil boligen være omfattet af boligreguleringsloven. Den, der bygger en ny bolig, har derfor en fleksibilitet til at vælge mellem helårsbeboelse eller andre boligtyper, f.eks. virksomhedslejligheder. Når lokalplanen indikerer (men ikke regulerer), at det kunne være ønskeligt at åbne mulighed for fleksboliger, skyldes det udviklingen af de omkringliggende områder: De mange specialiserede arbejdspladser forudsætter, at der for kortere eller længere perioder kan være tilknyttet specialister til virksomhederne, f.eks. turnuslæger, ingeniører eller andre typer af specialister. Lejligheder uden bopælspligt kan være et alternativ til egentlige hoteller og dermed muliggøre at specialisten kan tage sin familie med for en længere periode. 4b Indsigelse mod at de eksisterende boldbaner nedlægges. Svar: Ikke imødekommet. Samme begrundelse som 3a og 3b. Den lokalplan, som hidtil har været gældende for området, tillader også bebyggelse af hele området, så boldbanerne har under alle omstændigheder haft en midlertidig karakter. 4c Indsigelse mod fortætning af området. Mener at lokalplanen lægger op til for tæt byggeri, og at 3 etager vil være fremmed for stedet. Foretrækker de grønne områder. Svar: Ikke imødekommet. Samme svar som 3a 5 Bemærkninger fra Miljø- og Energiforvaltningen 5a Bemærkning om at Miljøscreeningens afsnit om jordhåndtering ikke er korrekt beskrevet. Teksten foreslås rettet, så det fremgår, at området er undtaget af områdeklassificering, og derfor ikke skal analyseres eller anmeldes ved jordflytning. Svar: Taget til efterretning. Der er tale om en faktuel fejl, som rettes. Dette påvirker ikke hverken kommuneplan eller lokalplan. 5b Bemærkning om eksisterende forsyningsledninger, der er taget ud af drift, og at deklarationerne for disse ledninger derfor aflyses. Svar: Taget til efterretning. kl Side 543 af af 674

47 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for området ved Venøsundvej og Tornhøjvej Lokalplan Boliger og institutioner, Venøsundvej og Tornhøjvej, Tornhøj Indsigelser i samlet PDF kl Side 644 af af 674

48 Punkt 12. Godkendelse af lokalplan , tillæg til lokalplan Godsbanearealet, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Lokalplan endeligt med nedenstående ændringer. Forslag til ændringer i lokalplan For at understøtte visionen for området, herunder forstærke og vitalisere den nye bydel samt skabe den tilsigtede mangfoldighed - foreslås det at konsekvensrette lokalplanen i forhold til mulighed for anvendelsen til hotel. I lokalplanens redegørelse foreslås derfor nedenstående ændringer: Under afsnittet Baggrund og formål : I 1. afsnit ændres sætningen Tillægget supplerer den gældende anvendelse med boligformål og skaber således mulighed for at etablere boliger i den centrale del af Aalborg til Lokalplantillægget supplerer den gældende anvendelse med hotel- og boligformål og skaber således mulighed for at etablere disse funktioner i den centrale del af Aalborg. I forlængelse af 2. afsnit tilføjes følgende: Tilsvarende er beliggenheden tæt på den centrale midtby og tæt på et knudepunkt for kollektiv trafik attraktiv for et hotel og dets brugere. Under afsnittet Lokalplanens indhold : I 1. afsnit tilføjes ordet hotel (Lokalplantillægget giver mulighed for opførelse af hotel og etageboliger). I 3. afsnit erstattes boliger af støjfølsomme formål. I lokalplanens bestemmelser foreslås nedenstående ændringer: I pkt. 1.1 Lokalplanens formål er at sikre: tilføjes hotel (herunder hotel og boligformål ) I pkt. 3.1 Anvendelse, Delområde D tilføjes: hotel I pkt støj fra trafik tilføjes hotel (så som hotel, boliger og opholdsarealer) Anvendelsesbestemmelser er en del af lokalplanens principper og ændringer forudsætter høring i henhold til Lov om planlægning. Høringsperioden er derfor blevet forlænget jf. nedenstående, så der også var 8 ugers høring på ønsket om at føje hotelfunktionen til lokalplanens anvendelsesbestemmelser. I forhold til miljøvurderingen er der ikke foretaget yderligere, idet anvendelse til hotel er et støjfølsomt formål på linje med anvendelse til boliger. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen, Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 145 af af 574

49 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 23. juni 2016 (punkt 7) Magistratens møde 15. august 2016 (punkt 16) Byrådets møde 22. august 2016 (punkt 20). Foranlediget af en indsigelse fra projektudvikleren med et ønske om en tilføjelse til anvendelsesbestemmelserne (hotel) blev høringsperioden forlænget. Spørgsmålet om den ønskede tilføjelse og den deraf følgende supplerende høring blev drøftet på By- og landskabsudvalgets møde den 21. september 2016 under punktet Orientering og politiske drøftelser Plan og Udvikling. Forslaget har været offentliggjort i perioden 31. august til og med 23. november 2016, incl. den supplerende høringsperiode. Link til digital plan Lokalplan Oversigtskort kl Side 246 af af 574

50 Formål og baggrund Lokalplanen er udarbejdet for at imødekomme et ønske om at udvide anvendelsesmulighederne med boligformål samt hotel inden for delområde D i den gældende Lokalplan , Godsbanearealet, Aalborg Midtby. Der ændres ikke på øvrige bestemmelser, der er gældende for området i henhold til Lokalplan , men sikres, at bebyggelse til støjfølsomme formål udformes på en sådan måde, at de ikke påvirkes af et støjniveau, der overstiger de gældende grænseværdier. Afgrænsningen af lokalplanen svarer til afgrænsningen af delområde D i Lokalplan Kommuneplantillæggets indhold Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.1.D11 Godsbanearealet og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan , Godsbanearealet, Aalborg Midtby Nærværende lokalplan er et tillæg til Lokalplan , som fortsat er gældende. Miljøvurdering Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen og sin afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Banedanmark Lumbyesvej 34, Fredericia v/stine Hansen, Arealforvalter 2. Unicon, Hjulmagervej 27, Aalborg v/henrik Walther Larsen, Områdechef 3. Friis og Moltke, Åboulevarden 1, Aarhus v/mogens Husted Kristensen, pva. A. Enggaard og afstemt med ejeren DSB Ejendomsudvikling A/S Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Banedanmark vedrørende nærhed til jernbane. Banedanmark gør bl.a. opmærksom på, at byggeri skal være i overensstemmelse med Jernbaneloven og skal kunne tåle støj og vibrationer fra jernbanen. Derudover kræver gravearbejder, ændring af terræn, afvandingsforhold mv. godkendelse efter 24 i Jernbaneloven. Lys, facadebeklædning mv. må ikke blænde eller give signalforvirring. Endelig gør Banedanmark opmærksom på, at banestrækningen skal elektrificeres omkring år Det vil bl.a. medføre, at naboarealer til banen vil blive pålagt en rådighedsindskrænkende servitut. Svar: Taget til efterretning. Lokalplan er et tillæg til lokalplan , Godsbanearealet. Lokalplanen har alene til hensigt at supplere anvendelsesbestemmelserne for delområde D i lokalplan og at sikre bebyggelsen mod støj fra busterminalen. Øvrige bestemmelser håndteres i lokalplan , herunder også bestemmelser om, at byggeri skal kunne tåle støj og vibrationer fra jernbanen samt bestemmelser om materialer, belysning og skilte. For en god ordens skyld er bemærkningerne fra Banedanmark videresendt til projektudvikleren og ejeren af området til orientering. 2. Spørgsmål fra Unicon vedrørende lokalplanens indflydelse på virksomhedens miljøgodkendelse, herunder støj. kl Side 347 af af 574

51 Svar: Taget til efterretning. Der er ikke ændret i selve plangrundlaget. Området har hele tiden været udlagt til blandet bolig og erhverv. I Lokalplan Godsbanearealet, Aalborg Midtby der blev godkendt den 13. december 2010 stod der følgende i miljøvurderingen: Unicon Beton A/S, Hjulmagervej 31: Virksomheden er placeret på sydsiden af Hjulmagervej og er således i forhold til undersøgelsesområdet skærmet af virksomhederne på nordsiden af Hjulmagervej. Virksomheden er godkendt i henhold til miljøbeskyttelsesloven af Aalborg Kommune den 24. april Miljøgodkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens støjpåvirkning af omgivelserne. I skel mod det omgivende industriområde er der fastsat støjgrænse på 60 db(a) døgnet rundt. Ved boliger i Kærby og i rekreativt område i Frydendal er der fastsat mere restriktive støjgrænser på henholdsvis 55/45/40 db(a) og 50/45/45 db(a) for dag/ aften/nat. Miljøgodkendelsen fastslår, at virksomheden som udgangspunkt kun er i drift i dagperioden, som i dette tilfælde er regnet at begynde kl. 6 om morgenen. Støjvilkåret åbner dog mulighed for, at virksomheden maks. 2 døgn om året kan have en spidslast med forhøjede støjgrænser i skel mod industriområdet i de støjfølsomme perioder aften, nat og weekend. Under hensyntagen til virksomhedens driftstider er den relevante støjgrænse i undersøgelsesområdet 55 db(a). Det vurderes, at virksomheden vil kunne overholde denne støjgrænse under hensyntagen til, at støjgrænse i eget skel er 60 db(a) og under hensyntagen til, at der vil optræde afstandsdæmpning og skærmning fra mellemliggende bygninger på nordsiden af Hjulmagervej. Det forhold, at virksomheden i meget begrænset udstrækning har tilladelse til spidslast med forhøjede støjgrænser, vurderes ikke at have væsentlig konsekvens for undersøgelsesområdet. 3. Indsigelse fra Friis og Moltke på vegne af deres klient A. Enggaard A/S med ønske om at supplere anvendelsesbestemmelserne med hotelfunktionen. Svar: Imødekommet. Mulighed for hotel er medtaget under lokalplanens anvendelsesbestemmelser. kl Side 48 af af 574

52 Bilag: Byrådet Lokalplan , tillæg til lokalplan Godsbanearealet, Aalborg Midtby Indsigelser i samlet PDF kl Side 549 af af 574

53 Punkt 13. Godkendelse af projekt med 18 familieboliger og 62 ungdomsboliger, Himmerland Boligforening, afd. 84, DLG, Skema A By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitaltilskud på kr. svarende til 10% af anskaffelsessummen, at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, og at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 181 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%. I By- og Landskabsudvalgets møde den 24. november (punkt 8) blev der truffet følgende beslutning: Ikke anbefalet, idet udvalget ønsker delevenlige ungdomsboliger og ikke et-rums boliger. Efter en fornyet drøftelse med boligselskabet er det klarlagt og godtgjort, at da ungdomsboligerne skal bygges ovenpå den eksisterende sokkel, er der en række bindinger på rumindretningen, som gør det umuligt at etablere to-rums-boliger i en acceptabel størrelse. På den baggrund genfremsættes sagen til fornyet behandling. Jens Toft-Nielsen kan ikke anbefale, idet de 62 ungdomsboliger ikke indrettes som 2-værelses deleboliger. Deleboliger giver plads til flere unge og billigere husleje, der passer bedre til SU. Samtidig mindskes presset på de billige boliger i den ældre boligmasse. Da bygningen er en nybygning, må det være muligt at ændre tegningerne, så deleboliger muliggøres. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: For indstillingen stemte 25. Imod stemte 1 (Jens Toft-Nielsen (Socialistisk Folkeparti)). Indstillingen var herefter godkendt. Helle Frederiksen, Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 150 af af 474

54 Sagsbeskrivelse Bygherre: Himmerland Boligforening, afd. 84. Projektet: Projektet er med på boligprogram Himmerland Boligforening ønsker at etablere 62 ungdomsboliger og 18 familieboliger på Østre Havnegade 38 i Aalborg C, der hvor den gamle DLG silo stod. Den oprindelige ide var at etablere boligerne i den originale DLG bygning, men pga. statiske hensyn blev den revet ned. Der opføres i stedet et nyt byggeri efter den oprindelige geometri, med et mere moderne udtryk. Ungdomsboligerne bliver placeret fra stueetagen og op til og med 4. sal. Familieboligerne kommer til at ligge på sal. Boligerne grupperes omkring interne fordelingsgange, der bearbejdes med forskellige materialer og farver. Ved hver hoveddør bliver der et tilbageryk i gangen, der skal skabe en semiprivat zone for den enkelte lejlighed. Ungdomsboligerne bliver som udgangspunkt indrettet som 1- rums boliger på brutto 50 m 2. Der er dog mulighed for, at boligerne senere kan opdeles med to mindre værelser. Familieboligerne bliver indrettet som 2- og 3-værelses boliger på m 2. Ungdomsboligerne og familieboligerne får fælles adgangsforhold inkl. elevator. Adgangen sker enten via rampe eller trappe. Det er på dialogmøde aftalt at trapper og plinte skal bearbejdes til at understøtte uformelle møder og ophold. I stueplan etableres vaskeri og viceværtkontor. Der etableres cykelparkering og depotrum i eksisterende kælder, derudover laves der ikke fælleslokaler for boligerne. Der hører ikke parkeringspladser til den almene boligdel. Disse henvises til områdets eksisterende og kommende parkeringshuse. Ud over de almene boliger, etableres også ejerboliger i bygningen. Forhåbningen er, at den blandede bebyggelsen kan danne rammen om et bæredygtigt miljø med møder på tværs af generationer, og hvor beboernes brug af området omkring bygningen, på forskellig vis vil kunne generere et interessant nært miljø. Mod fjorden indrettes et offentligt tilgængeligt ude-opholdsareal, et byrum for alle byens borgere og ikke kun for husets beboere. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Ekskl. forbrug Plangrundlag Etagebyggeri 62 1-rums ungdomsboliger á kr.* Lokalplan m rums familieboliegr á kr m 2 * huslejen er fratrukket ungdomsboligbidrag på 181 kr. pr. m 2 pr. år. Det fremsendte projekt er vurderet at kunne holdes inden for rammerne af den eksisterende lokalplan. Byggeriet overholder kravene til lavenergibygninger klasse kl Side 251 af af 474

55 Økonomi Anskaffelsessum og finansiering: Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Kr Ikke beregnet 1): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. I boligprogram var der oprindeligt afsat 9,1 mio. kr. til grundkapital, svarende til ca. 52 ungdomsboliger og 18 familieboliger. Projektet er efterfølgende blevet aftalt udvidet med 10 stk. ungdomsboliger. Udvidelsen betyder en merudgift til grundkapitalindskud på mio. kr. Det er aftalt, at ekstraudgiften tages af den grundkapitaludgift, der var afsat til boligforeningens projekt i Sankelmarksgade, et projekt Landsbyggefonden ikke kunne støtte op om. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 18,3%, omkostninger 5,4% og håndværkerudgifter 76,3%. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er for ungdomsboligerne på m 2 og for familieboligerne på kr. svarende til de gældende rammebeløb i 2016 inklusive energitillæg på kr. Ifølge driftsbudgettet for det første år, er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 666 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 400 kr. pr. m 2 pr. år. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet og den beregnede husleje må betegnes som rimelig. Himmerland Boligforening, Østre Havnepromenade A/S og A. Enggaard A/S indgår en rammeaftale vedr. opførsel af byggeriet. Tidsplan Projekt og skema B ønskes godkendt 1. kvartal Den foreløbige byggeperiode er planlagt frem til maj kl Side 352 af af 474

56 Bilag: Byrådet DLG kortudsnit Designmanual_ungdoms og familieboliger Delebolig - DLG.pdf kl Side 453 af af 474

57 Punkt 14. Orientering om Status - november 2016 "Udvikling og Omstilling af Handicapområdet" Ældre- og Handicapudvalget fremsender til byrådet, at status november Udvikling og Omstilling af Handicapområdet tages til orientering. Kirsten Algren var fraværende. Magistraten har haft sagen til orientering. Beslutning: Til orientering. Helle Frederiksen, Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 154 af af 374

58 Sagsbeskrivelse Den 16. juni 2014 godkendte Aalborg Byråd Udvikling og omstilling af Handicapområdet handleplan Der er tale om en ambitiøs omstillingsplan, som via en omfattende kulturforandring gør det muligt at gennemføre en økonomisk reduktion. For at nå de ønskede mål, som er i forlængelse af vision 2020 og forvaltningens kerneopgave, må arbejdet tilrettelægges på en anden måde og med udgangspunkt i den tilgang, som kerneopgaven lægger op til. I 2016 er der indarbejdet en budgetreduktion på 26,4 mio. kr. netto og 32,8 mio. kr. brutto, som i 2017 øges yderligere til 34,7 mio. kr. netto og 50,3 mio. kr. brutto. Handleplansarbejdet gik fra sommeren 2016 ind i implementeringsfasen, hvilket har betydet, at der i handleplansregi bliver arbejdet med to overordnede fokuspunkter. Kulturforandring på tværs af handicapområdet og Udvikling af tilbudsviften. Kulturforandring på tværs af handicapområdet: Dokumentation til Gavn (Bedre Dokumentation) I de forgangne år har der været arbejdet med dokumentation i forbindelse med Voksenudredningsmetoden (VUM) og med Viden og Refleksion Af Praksis (VRAP). For at understøtte et fælles sprog omkring dokumentation og ikke mindst for yderligere at styrke den refleksive og målrettede dokumentation med fokus på kerneopgaven, er der sat gang i en dokumentationsuddannelse i både Myndighedsafdelingen og i Handicapafdelingen. Bedre Dokumentation blev sat i gang med en lederworkshop den 19. september, I Handicapafdelingens bo-, bostøtte- og dagtilbud uddannes ca. 200 DokuMentorer fordelt på 12 kursushold, som forløber fra november 2016 til maj Efter hvert af de 5 kursusmoduler, som ligger i uddannelsen, er DokuMentorerne tilbage i egen organisation og underviser kollegaerne i at skrive notater, formulere mål, reflektere og resultatdokumentere. I Visitationen Voksen Handicap deltager alle rådgivere i et kursus over 3 moduler, hvor fokus bl.a. er på formulering af mål samt skriveteknikker. Dette kursus forløber fra november 2016 til marts Fyrtårnsdialoger i praksis Fyrtårnsdialoger er et internt sparrings- og supervisionsmøde om borgerforløb/borgersager. Der er tale om en dialogmodel, som er udviklet i 2015 i et samarbejde mellem Ældre- og Handicapforvaltningen og Aalborg Universitet. Formålet med modellen er at understøtte et Stærkt samarbejde mellem borger, udfører og myndighed. I Fyrtårnsdialogen bliver sagen belyst fra forskellige vinkler. Der er en fast gruppe af fagfolk fra de 5 fagcentre, rådgivere fra Visitation Voksen Handicap samt en repræsentant fra Økonomiafsnittet (den faste gruppe har sat sig ind i sagen på forhånd). Herudover inviteres borgerens kontaktperson fra det tilbud, borgeren er tilknyttet og borgerens rådgiver. I mødet bliver der løbende identificeret anbefalinger som både borgerens kontaktperson og leder for tilbuddet samt borgerens rådgiver får tilsendt efterfølgende. Der er knyttet to facilitatorer til Fyrtårnsdialogerne, ligesom der har været tilknyttet en forsker fra Aalborg Universitet. I 2016 har dialogværktøjet været prøvet af i Fyrtårnsdialoger ca. hver 3. uge. Sager til behandling i fyrtårnsdialoggruppen er blevet udpeget af rådgiverne i Visitationen Voksen Handicap. Erfaringerne har vist, at dialogerne giver et konstruktivt input til den konkrete sag, som er på, men at der derudover genereres generelle anbefalinger til organisationen. Mødet omkring de konkrete borgersager er desuden med til at skabe en større forståelse mellem myndigheds- og udførerniveauet i forhold til, hvilke handlemuligheder og tilgangsvinkler, der kan tages i anvendelse både i de konkrete sager og generelt. Resultatmåling på nye måder I handleplansregi er der søgt om og modtaget 2,5 mio. kr. fra VELUX Fonden til projekt Styrket borger- og netværksinddragelse. Projektet er berammet til tre år fra Det overordnede formål med projektet er et målrettet fokus på inddragelse af borgeren og dennes netværk i forbindelse med afklaring af borgerens håb og drømme, så vi i højere grad sikrer en overensstemmelse imellem de kommunale indsatser og borge- kl Side 255 af af 374

59 rens faktiske håb og drømme. Projektet er et samarbejde mellem Visitationen Voksen Handicap, Fagcenter for Socialpsykiatri og Aalborg Universitet. Der er ligeledes søgt midler hos Innovationsfonden til et Erhvervs PhD i samarbejde med Aalborg Universitet. Ansøgningen har titlen Resultatmåling på ny måder Hvad er samskabelse, og hvordan måler vi effekten? Der forventes svar fra Innovationsfonden primo december Udvikling af tilbudsviften: Bostøtte på ny måde Der er sat et projekt i gang i samarbejde med konsulentvirksomheden Is It a Bird Fagcenter for Autisme og ADHD og Fagcenter for Socialpsykiatri. Formålet med projektet er at udfordre den traditionelle tænkning omkring bostøtteområdet på såvel udfører, myndigheds- som borgerniveau. Projektet er halvvejs i uge 44 blev der gennemført interviews med borgere, der modtager bostøtte. Botilbud på ny måde Som overordnet rammesætning for botilbudsviften, arbejder handicapområdet med en boligstrategi. Den overordnede hensigt med boligstrategien er at understøtte, at handicapområdet løbende kan efterkomme den aktuelle og fremtidige efterspørgsel på botilbudsområdet. Hensigten med strategien er således at bringe de gode erfaringer i spil, at prioritere de fremtidige indsatser og stille skarpt på udviklingspotentialerne på botilbudsområdet. I Aalborg Øst opføres botilbuddet Tornhøjgaard til 32 borgere med Udviklingshæmning. Botilbuddet ventes færdigt maj Tornhøjgaard er et erstatningsbyggeri for botilbuddene Lykkebo, Enghavevej, Visborggårdvej og Henning Smiths Vej 7. I Budget 2017 er der afsat 40,5 mio. kr. til opførelsen af et nyt behandlingscenter i Hammer Bakker. Behandlingscentrets afdelinger på Bodil Hjorts Vej 9 og Skovbrynet i Brønderslev samles i det nye byggeri. Rammerne på Bodil Hjorts Vej 9 vil efterfølgende blive brugt til at samle aflastningspladserne på Autismeområdet, der i dag har til huse på 3 adresser. Samlet indfries hermed en større driftsbesparelse primært på nattevagter og bygningsdrift. Samme involverende proces, som blev gennemført i forbindelse med planlægningen af Tornhøjgaard, vil blive igangsat, således at tilbuddenes indhold og indretning i videst muligt omfang vil stemme overens med beboernes ønsker og drømme. Aalborg AKTIV Handleplanens fokus på nytænkning af dagtilbudsområdet er mundet ud i beslutningen om at etablere en ny koordinerende enhed på tværs af handicapafdelingens 5 fagcentre, som bliver indgangen til hele dag- og beskæftigelsesområdet. Enheden samarbejder med myndighed samt interne såvel som eksterne samarbejdsparter om at sammensætte meningsfulde dag- og beskæftigelsestilbud med udgangspunkt i borgernes drømme, formåen og potentialer. Projektbeskrivelsen for Aalborg AKTIV har i efteråret 2016 været til høring i Handicapråd og MED-organer. Grundstammen i den ny enhed kommer til at bestå af medarbejderne fra Afdelingen for Skånejob. Rekrutteringsprocessen i forhold til ansættelse af leder til Aalborg AKTIV iværksættes ultimo november med forventet ansættelse pr. 1. marts Indtil da involveres de nærmeste interessenter i de indledende skridt frem mod enhedens tilblivelse. kl Side 356 af af 374

60 Punkt 15. Godkendelse af lukning af Løvvangskolen pr. 1. august Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Løvvangskolen nedlægges pr. 1. august 2017, at Løvvangskolens skoledistrikt pr. 1. august 2017 fordeles mellem Gl. Lindholm, Nr. Uttrup og Skansevejens skoler som angivet i bilag 5, at specialklasserækken for elever med generelle indlæringsvanskeligheder (i-klasser) fra Løvvangskolen flyttes til Gl. Lindholm skole pr. 1. august 2017, at specialklasserækken for elever med massive indlæringsvanskeligheder (J- og L-klasser) fra Løvvangskolen overgår til Vester Mariendal skolens ledelse pr. 1. august 2017, at forældrerepræsentanter for elever i J- og L-klasser på Løvvangskolen tilbydes at indgå i skolebestyrelsen på Vester Mariendal skole fra 1. august 2017 og frem til næste ordinære skolebestyrelsesvalg, at Løvvangskolens elever i specialklasserækkerne for elever med massive indlæringsvanskeligheder (Jog L-klasser) flyttes til Vester Mariendal skole, når nybyggede lokaler er klar, at specialklasserækken for elever med massive indlæringsvanskeligheder (J-klasser) fra Svenstrup skole flyttes til Vester Mariendal skole, når nybyggede lokaler er klar, og at adgangs- og parkeringsforhold på Gl. Lindholm og Nr. Uttrup skoler indgår i vurderingen i budgetlægningsprocessen for Budget Skoleudvalget har følgende bemærkninger: Skoleudvalget lægger vægt på, at der skal kommunikeres tydeligere vedr. de nye muligheder, som det nybyggede tilbud på Vester Mariendal skole giver børnene. Der har været foretaget en screening af tilbud nord for fjorden, og disse vurderes ikke at være attraktive i forhold til økonomi og arealanvendelse, og samlet set ikke lever op til de nye muligheder, som Vester Mariendal skoles pædagogiske og fysiske tilbud giver børnene. Det er centralt for Skoleudvalget, at der følges op på den maksimale kørselstid på 1 time for børnene til det nyetablerede specialtilbud på Vester Mariendal skole, og at der gives en tilbagemelding vedr. de faktuelle kørselstider, når Vester Mariendal-tilbuddet har eksisteret i et år. Desuden ønsker Skoleudvalget en tilbagemelding på, om muligheden for fleksible mødetider anvendes. Planerne for de fremtidige biblioteksaktiviteter i Løvvangsområdet overgår til den gruppe, der arbejder med de fremtidige planer for det samlede Løvvangsområde. Skoleudvalget er opmærksomme på kvaliteten af det nuværende og fremtidige tilbud. I forbindelse med renoveringen af Gl. Lindholm skole ønskes der placeret en pavillon, denne ønskes etableret hurtigst muligt. Per Clausen stemte imod forslaget, og ønsker at genoptage drøftelserne vedr. Løvvangsskolen med henblik på at bevare skolen. Magistraten anbefaler indstillingen. kl Side 157 af af 1574

61 Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning: Punktet blev behandlet som 3. punkt på dagsordenen. Jens Toft-Nielsen, Socialistisk Folkeparti, stillede følgende ændringsforslag: "En eventuel lukning af Løvvangskolen udskydes, og de nuværende aktiviteter i skolens bygninger fortsætter. Sagen sendes tilbage til Skoleudvalget, med henblik på en fornyet behandling af det nødvendige renoveringsomfang vedr. PCB. Sammen med Familie- og Socialudvalget undersøges mulighederne for fortsat anvendelse af de nuværende bygninger, og i dette arbejde inddrages hele Løvvangområdets fremtid og Nørresundbys fremtidige skolestruktur i en samlet drøftelse." For Jens Toft-Nielsens forslag stemte 3 (Per Clausen, (Enhedslisten), Kristoffer Hjort Storm (Dansk Folkeparti) og Jens Toft-Nielsen (Socialistisk Folkeparti)). Imod stemte 24. Jens Toft-Nielsens forslag var herefter ikke godkendt. For indstillingen stemte 24. Imod stemte 3 (Kristoffer Hjort Storm (Dansk Folkeparti), Jens Toft-Nielsen (Socialistisk Folkeparti) og Per Clausen (Enhedslisten)). Indstillingen var herefter godkendt. Hans Henrik Henriksen, Cæcilie Andersen, Lasse P. N. Olsen og John G. Nielsen var fraværende. kl Side 258 af af 1574

62 Sagsbeskrivelse Resume Skoleudvalget fremlægger hermed forslag om at nedlægge Løvvangskolen og etablere løsninger, der skal erstatte skolens nuværende undervisningstilbud med henblik på, at Byrådet tager endelig stilling hertil. Forslaget har været i offentlig høring og til udtalelse i relevante skolebestyrelser fra den 7. september til 4. november Derudover har der været gennemført en inddragende proces om den del af forslaget, der omhandler en ny specialafdeling på Vester Mariendal Skole. Indkomne høringssvar er vedlagt, jf. bilag 1-3 samt rapport om specialafdelingen, jf. bilag 4. Da det er en lang sagsbeskrivelse tilføjes her en indholdsfortegnelse: Side 1 Det hidtidige sagsforløb Side 2 Løvvangskolen Side 3 Forslaget om at nedlægge Løvvangskolen Side 3 Væsentlige temaer og pointer fra høringssvarene vedr. almene elever og elever med generelle indlæringsvanskeligheder (i-klasser) Side 4 Løsningen for centerafdelingen på Løvvangskolen Side 11 Personalemæssige konsekvenser Side 11 Konsekvenser for skolebestyrelsen Side 11 Økonomiske konsekvenser Side 11 Lovgrundlag Side 12 Bilag Det hidtidige sagsforløb På Skoleudvalgets møde den 6. september blev forslag om nedlæggelse af Løvvangskolen og forslag til løsninger, der kan erstatte de nuværende undervisningstilbud på Løvvangskolen, godkendt og sendt i 8 ugers offentlig høring og til udtalelse i de berørte skolebestyrelser. I høringsperioden, der varede fra 7. september til 4. november, er der indkommet i alt 43 høringssvar, hvoraf nogle respondenter har sendt flere høringssvar, jf. oversigt over, hvem der har indgivet høringssvar i bilag 2. Derudover er der indsendt fire underskriftsindsamlinger. Skolebestyrelsen for Løvvangskolen har indsamlet 475 underskrifter for bevaring af Løvvangskolen. To underskriftindsamlinger omfatter i alt 258 underskrifter (221 og 37 underskrifter) for at bevare den eksisterende specialafdeling nord for Limfjorden, mens den sidste underskriftsindsamling omfatter 133 underskrifter for at krydsning af Studievej ved Nr. Uttrup Skole anses for en trafikal barriere og det ønskes at Aalborg Kommune etablerer en sikker krydsningsmulighed for nuværende og fremtidige brugere. Skoleudvalget besluttede at gennemføre en inddragende proces om indholdet af en ny løsning for specialklasserækken for elever med massive indlæringsvanskeligheder i løbet af høringsperioden. Formålet hermed har været at tilvejebringe et så fyldestgørende grundlag som muligt for Skoleudvalgets endelige beslutning om løsningen for denne elevgruppe. Processen er blevet gennemført i regi af Fonden Teknologirådet, der præsenterer sig selv således: Fonden Teknologirådet er et almennyttigt, uafhængigt og internationalt anerkendt metodehus. Vi arbejder for, at samfundets udvikling bliver formet i oplyst og fremsynet samarbejde mellem borgere, eksperter, interessenter og beslutningstagere. Kun sådan skaber vi robuste løsninger. Vi har 30 års erfaring med, at rådgive om, hvordan man udvikler løsninger på måder, der møder bred accept. Det gør vi med interessenterne i centrum. Afsæt i udfordringerne. Fokus på handlemulighederne. Og brugbare råd som resultat. Link: Alle berørte forældre, medarbejdere og ledere til j- og L-klasserne på Løvvangskolen og Svenstrup Skole samt specialklasserækken på Vester Mariendal Skole har været inviteret til indledende afklaringsmøder i uge 41 og 43 og et samlet arbejdsmøde for alle den 24. november i Nørresundby. På baggrund af input fra deltagerne har Teknologirådet udarbejdet en rapport med beskrivelse af de input og anbefalinger processen har resulteret i. Rapporten vedlægges som bilag 4 (eftersendes 1. december). 1 kl Side 359 af af 1574

63 Løvvangskolen Løvvangskolen er en folkeskole der består af tre dele en almen del, en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og en specialklasserække for elever med massive indlæringsvanskeligheder, jf. diagrammet herunder. I den almene del var der ved starten af indeværende skoleår 126 elever, mens der var 30 elever i i- klasserne, 34 elever i j-klasserne og 16 elever i helhedstilbuddet. Ved etableringen af Løvvangskolen blev der anvendt byggematerialer, der indeholder et stof, der kaldes PCB. Myndighederne har siden fundet ud af, at langtidspåvirkning med PCB er miljø- og sundhedsskadeligt for mennesker. Fortsat drift af Løvvangskolen forudsætter derfor, at dette problem løses, hvilket har vist sig at være meget bekosteligt. Økonomiske overslag på en renovering af skolen ligger mellem 93 og 155 mio. kr. hvilket betragteligt overstiger de 60 mio. kr. der blev afsat til formålet i budgettet for Løvvangskolen har de seneste 10 år oplevet et fald i elevtal i klasse. Bygningsmæssigt har det været muligt at huse forskellige andre skoletilbud som specialklasserækker og 10. årgang på skolen i en længere årrække. 10. årgang er pr. 1. august 2016 flyttet til 10. klassecenteret på Seminarieskolen. 2 kl Side 460 af af 1574