Transport. Forbinder Europas borgere og virksomheder INDBLIK I EU POLITIK. Konkurrenceprægede transportsystemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transport. Forbinder Europas borgere og virksomheder INDBLIK I EU POLITIK. Konkurrenceprægede transportsystemer"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Transport Forbinder Europas borgere og virksomheder Konkurrenceprægede transportsystemer er afgørende for EU s evne til at konkurrere ude i verden og for økonomisk vækst, jobskabelse og befolkningens livskvalitet i det daglige.

2 INDHOLD Hvorfor har EU en transportpolitik?. 3 Hvordan fungerer EU s transportpolitik?... 6 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Her finder du alle publikationerne: Hvilken betydning har EU s transportpolitik?... 8 De vigtigste transportmidler...10 Fremtiden for EU s transportpolitik Læs mere...20 Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Transport Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: istockphoto.com/nadla 20 s. 21 x 29,7 cm ISBN doi: /12701 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 T R A N S P O R T 3 Hvorfor har EU en transportpolitik? Gode transportforbindelser danner grobund for handel og økonomisk vækst og skaber job og velstand. Transportnettet er hjertet i et lands forsyningskæde og økonomi. Takket være det kan varer komme frem til rette sted, og vi kan rejse fra A til B. Det gør steder lette at nå, fører og binder os sammen og giver os en bedre livskvalitet. Transport er en af hjørnestenene i den europæiske integrationsproces og en uundværlig del af det indre marked, der skaber job og økonomisk vækst. Det var en af EU s første fælles politikområder, som blev anset for et vigtigt middel til at virkeliggøre de fire friheder på det indre marked, der blev indført med Romtraktaten i 1957, nemlig den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser, kapital og varer. Uden velfungerende transportforbindelser ville en sådan bevægelighed ikke være mulig. Derfor har EU s transportpolitik altid fokuseret på at fjerne hindringer mellem medlemslandene og skabe et fælles europæisk transportområde med rimelige konkurrencevilkår for og mellem de forskellige transportformer til lands, til vands og i luften. EU s transportsektor har udviklet sig betydeligt i de sidste 60 år og er stadig i høj grad med til at skabe velstand og beskæftigelse i Europa. Sektoren beskæftiger nu ca. 10 millioner mennesker, hvilket svarer til 4,5 % af den samlede beskæftigelse i EU, og bidrager med ca. den samme procentdel til bruttonationalproduktet (BNP). Gode transportforbindelser er også afgørende for EU s eksport 90 % af EU s udenrigshandel foregår ad søvejen. Mange europæiske virksomheder er førende i verden inden for infrastruktur, logistik og fremstilling af transportudstyr. De europæiske husholdninger bruger ca. 13,5 % af deres indtægter på transportrelaterede varer og tjenesteydelser, som f.eks. tog- og flybilletter. Dermed er transport den næststørste post på husholdningsbudgettet næst efter boligrelaterede omkostninger. Gennem de seneste tiår har udviklingen i EU s transportpolitik styrket det indre marked ved at åbne nationale markeder, der tidligere var præget af statsmonopoler, f.eks. inden for luftfart og togtransport. Desuden er hindringerne for markedsadgang, unødvendige forskelle i tekniske og administrative standarder og konkurrencefordrejninger mellem EU landene priser, skat og andre afgifter gradvis ved at forsvinde som led i arbejdet med at skabe et ægte fælleseuropæisk transportområde, der favner alle rejseformer. Dette mål er næsten nået inden for f.eks. luftfart, hvor den markedsliberalisering, der blev startet i 1990 erne, satte gang i hidtil uset vækst. Men markedsliberalisering er ikke i sig selv nok til at nå EU s mål om at forbedre rejsemulighederne i EU og sikre både borgere og virksomheder transporttjenester af høj kvalitet. Det er også nødvendigt at udvide, modernisere og strømline EU s infrastruktur for at skabe gnidningsløse netværk på tværs af grænser og rejseformer. Derfor blev politikken for transeuropæiske net indføjet i EU s Maastrichttraktat fra Traktaten sørgede også for at integrere miljøkrav i transportpolitikken som et redskab til at virkeliggøre det indre marked. EU s transportpolitik handler også om at hjælpe og beskytte de rejsende. Vores rettigheder som passagerer er blevet sikret og håndhævet gennem EU s politik. Når man bliver forsinket på sin rejse, skal man ikke længere selv udrede, hvad det var, der gik galt. Passagerer har ret til at blive informeret om deres rettigheder, og de ved, at de kan kræve at få de relevante informationer udleveret hos deres transportselskab. Desuden har handicappede og bevægelseshæmmede passagerer ret til særlig bistand. EU er i dag den første og eneste region i verden, hvor passagerer nyder godt af et omfattende og integreret sæt grundlæggende rettigheder, der dækker alle former for transport.

4 4 I N D B L I K I E U P O L I T I K Disse rettigheder er baseret på principperne om ikkediskrimination, nøjagtige, rettidige og tilgængelige oplysninger og omgående og passende assistance. Se og download Europa Kommissionens app om passagerrettigheder: EU s politik har også gjort vores transport mindre forurenende og mere effektiv, tryg og sikker. EU har gjort fremskridt, både teknisk og lovgivningsmæssigt, på alle de vigtigste transportområder såvel inden for vej- og togtransport som luft- og søfart. EU s transportpolitik før og nu Transport var et af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs første fælles politikområder og stammer tilbage fra Romtraktaten. Men traktaten definerede ikke selve indholdet i den fælles transportpolitik. Det var op til medlemslandene at blive enige om en formulering. Der blev gjort meget langsomme fremskridt frem til 1980 erne, navnlig fordi regeringerne ikke var meget for at afgive kontrollen med deres nationale transportnet og på grund af de store forskelle i den måde, landenes transport- og reguleringssystemer var opbygget på. Efter mere end 25 år med politiske lappeløsninger besluttede Europa Parlamentet for første gang nogensinde at indbringe Rådet for EU Domstolen, fordi det ikke var lykkedes at udforme en fælles transportpolitik. Domstolens afgørelse i maj 1985 var en politisk saltvandsindsprøjtning, og der blev endelig gjort fremskridt med at udarbejde en fælles politik. Domstolens afgørelse fra 1985 blev hurtigt efterfulgt af en hvidbog fra Kommissionen om udviklingen af det indre marked. Den henviste også til transport og en række mål, der skulle nås inden SNCF CAV Udviklingen i EU s transportpolitik har gjort det hurtigere og lettere at rejse.

5 T R A N S P O R T : Den europæiske fælles akt fjernede kravet om enstemmighed og indførte kvalificeret flertal for EU beslutninger om luft- og søtransport. Dermed kom man ud af de foregående tiårs politiske dødvande. 1992: Maastrichttraktaten etablerede transeuropæiske net og gjorde miljøbeskyttelseskrav til en del af transportpolitikken. Denne udvikling blev styrket af Kommissionens hvidbog om den fælles transportpolitik fra samme år. Heri blev der lagt vægt på princippet om bæredygtig mobilitet samt på målet om at åbne transportmarkedet for konkurrence. Fra og med 1992 stod fundamentet for den fælles transportpolitik færdigt. 1997: Med Amsterdamtraktaten fik miljøbeskyttelse en endnu større plads i transportpolitikken. Den gav Europa Parlamentet medbestemmelsesret sammen med Rådet om næsten alle transportpolitiske aspekter. I de efterfølgende år undersøgte Kommissionen nationale og regionale forskelle i transportomkostninger, -afgifter og -priser i et forsøg på at skabe bedre konkurrencevilkår. Milepæle i EU s transportpolitik 2001: En anden hvidbog var et endnu større skridt på vejen til en mere miljøansvarlig transportpolitik for at tilpasse den til den ujævne vækst i forskellige transportformer, trængslen på Europas veje og togbaner og den stigende forurening. Den forudså, at trafikken ville vokse kraftigt, især vejog flytransporten, og at den øgede forurening ville give sundheds- og miljøproblemer. 2006: En statusrapport slog fast, at der skulle gøres mere for at bekæmpe transportens negative følgevirkninger for vores energiforbrug og miljø. Den kom bl.a. med forslag til en plan for logistik, intelligente eller»smarte«systemer til at gøre transporten mere miljøvenlig og effektiv og en plan for at opgradere de indre vandveje. 2011: En opfølgende hvidbog (»En køreplan for et fælles europæisk transportområde«) satte fokus på det, der stadig skulle gøres for at virkeliggøre det indre marked for transport. Den foreslog bl.a. at: opbygge integrerede transportnet, som forener forskellige transportmidler og -former skabe multimodale knudepunkter og fjerne årelange flaskehalse, såvel af teknisk, administrativ og kapacitetsrelateret art forbedre infrastrukturen i de lande, der har sluttet sig til EU i eller efter 2004 lægge vægt på forskning og innovation, investere i transport, der i fremtiden skal være uafhængig af olie, og ruste industrien til at nå skrappe mål for CO 2 -reduktioner, uden at det går ud over mobiliteten.

6 6 I N D B L I K I E U P O L I T I K Hvordan fungerer EU s transportpolitik? Fuldførelsen af det indre marked afhænger til dels af, at transportforbindelserne fungerer ordentligt mellem de 28 EU lande. Det betyder bl.a., at EU må udbedre manglende forbindelser og fjerne de mange tekniske og administrative barrierer, der hindrer en gnidningsløs trafik og samhandel og skaber unødvendige flaskehalse i Europas transportsystem. Det indebærer også at udjævne forskellene mellem de nationale transportpolitikker, der kan forvride konkurrencen, og at fjerne hindringerne for markedsadgang. I sidste ende er målet at skabe et fælles europæisk transportområde, som kan sikre Europas fortsatte konkurrencedygtighed ved at sørge for, at hele transportsektoren fungerer optimalt til gavn for alle. Hvis det skal lykkes, skal vi have velfungerende transportinfrastrukturer og -tjenester af topkvalitet, som bygger på forskning, innovation og solid langsigtet finansiering. Lovgivning Lovarbejdet bag det europæiske indre marked, som begyndte i 1980 erne, var et vendepunkt i transportpolitikken. Siden da har politikken været fokuseret på at fremme samhandelen med varer og tjenester på tværs af grænserne. VÆKST I TRANSPORTEN I EU ÅR 1995 = Passagerer (pkm) Varer (tkm) BNP, vægtet indeks Man har ikke kun arbejdet på at fjerne de tværnationale hindringer, men også på at integrere de nationale markeder. Transportlovgivningen sigter også mod at gøre markeder og infrastrukturer mere tilgængelige, sikre teknisk overensstemmelse f.eks. mellem rullende jernbanemateriel og fjerne andre tekniske og administrative hindringer for konkurrencen. Det har skabt vækst i EU landenes bruttonationalprodukt (BNP) og mere person- og godstransport. Markedsadgangen ledsages af EU regler inden for f.eks. køre hvile tider for vejgodstransport, garanterede rettigheder for passagerer uanset transportform og social lighed på vilkår, der sikrer en fair og åben konkurrence. Nogle af de vigtigste milepæle i EU s transportlovgivning er de tre jernbanepakker, der var starten på en gradvis liberalisering af de nationale jernbanemarkeder, regler om cabotagekørsel og -sejlads (transport af varer og passagerer mellem to steder i det samme land udført af transportører, der er registreret i et andet land) og de to programmer for et fælles europæisk luftrum, der fastsætter en række fælles luftfartsregler, som skal føre til et fælles luftrum i Europa. Infrastruktur Transportinfrastrukturen er ikke lige udviklet i hele Europa. I mange af de lande, der senest er kommet med i EU, er der ikke nogen egentlige højhastighedstogforbindelser. Motorvejsnettet er også i almindelighed mindre udviklet end i de gamle medlemslande. Ud over behovet for at bygge flere forbindelser bør meget af EU s transportinfrastruktur også udvides og moderniseres. Det er her, det transeuropæiske transportnet, eller TEN T, kommer ind i billedet. Det er et veletableret og ambitiøst projekt, der skal samle det kludetæppe af nationale dele, som vi ser i dag, og sikre et gnidningsløst transportnet, der forbinder alle dele af EU og samtidig gør bedst mulig brug af alle de forskellige transportmidler. EU s plan med TEN T er at stable et hovednet på benene inden 2030, som kan løse problemet med de manglende grænseoverskridende forbindelser og gøre nettet smartere. Der er fastsat frister for at sikre, at alle projekter, der bidrager til hovednettet, gennemføres som en prioritet.

7 T R A N S P O R T 7 Hovednettet støttes af et omfattende vejnet, som forsyner det både regionalt og nationalt. Der er fastsat normer for at sikre, at tog, skibe, fly, lastvogne og biler kan anvende infrastrukturen sikkert og uden tekniske problemer. Transportmidlerne under Connecting Europe faciliteten i (se senere afsnit om faciliteten) vil også fokusere på dette hovedtransportnet. Målet er at sikre, at størstedelen af Europas borgere og virksomheder gradvist og senest i 2050 højst vil være 30 minutters rejsetid fra dette omfattende net. Det vil ikke kun betyde lettere og hurtigere, men også sikrere rejser uden så meget trængsel. En af de allerstørste succeshistorier for TEN T er Øresundsbroen mellem Malmö og København. Det er Europas længste kombinerede vej- og jernbanebro, som forbinder de nordiske lande med det centrale Europa. Broforbindelsen har skabt øget økonomisk trafik mellem de to sider og givet store fordele for den lokale udvikling i regionen. Siden den åbnede for over ti år siden, er togtrafikken tiltaget med over 200 %. Forskning og innovation EU betragter forskning i ressourceeffektiv transport, der udviser miljøhensyn uanset rejseform, som et vigtigt led i transportpolitikken.»intelligent, grøn og integreret transport«er en af de udfordringer, der modtager støtte under EU s forskningsprogram»horisont 2020«for Det skal sikre, at Europa forbliver på forkant med den teknologiske udvikling på transportområdet. Teknologiske fremskridt er grundlaget for fremtidens europæiske transport, ikke mindst for at holde EU s transportindustri i spidsen af den globale konkurrence. De er også vigtige for at kunne mindske transportens CO 2 -emissioner, fordi innovation og fremskridt f.eks. er med til at gøre fly- og bilmotorer mere effektive ved at erstatte oliebaserede energikilder. Dette bliver særlig vigtigt i de kommende år, fordi vi er nødt til at ændre vores transportformer for at mindske olieafhængighed, drivhusgasemissioner og lokal forurening. Det kan vi gøre ved at bruge renere og ofte billigere alternativer som at rejse med tog eller færge. Forskning i og udvikling og anvendelse af intelligente, eller»smarte«, måder at forbedre den nuværende infrastruktur og IKT på for at sikre sammenhængende forbindelser mellem forskellige transportmidler vil også være med til at gøre transport renere, sikrere og mere effektiv. Vejtransport er et af de områder, hvor innovativ teknologi kan hjælpe billister med at mindske brændstofforbruget, føre dem til ledige parkeringspladser og undgå trafikpropper og ulykker. Inden for luftfarten viser forskningsprogrammet for lufttrafikstyring for det fælles europæiske luftrum (SESAR) den teknologiske vej til et fælles europæisk luftrum. SESAR vil tredoble kapaciteten i luftrummet og øge sikkerheden med en faktor på ti. Det vil betyde 10 % færre CO 2 -emissioner for hver flyvning og 50 % færre omkostninger til lufttrafikstyring. Formålet med SESAR er at kombinere et effektivt brændstofforbrug med optimeret flyadgang til lufthavne og flyrutestyring for at gøre luftfarten mere bæredygtig og effektiv. Europa Kommissionen Se videoklip: Forskning og innovation former vores fremtid: Øresundsbroen er den længste kombinerede vej- og jernbanebro i Europa.

8 8 I N D B L I K I E U P O L I T I K Hvilken betydning har EU s transportpolitik? Hvordan foretrækker vi at rejse? I 2010 rejste europæerne i gennemsnit ca km pr. person inden for EU s dengang 27 medlemslande. For privatpersoner er bilen stadig langt det foretrukne transportmiddel især til korte lokale ture og i landdistrikter, hvor der ikke er andre muligheder og tegnede sig for næsten 74 % af den samlede rejsedistance. Derefter kommer rejser med fly (8 %), bus med stort set samme andel, tog med 6 % og dernæst motoriserede tohjulede køretøjer, sporvogn og metro. Sørejser kom til sidst med under 1 %. Inden for godstrafik er det stadig lastbiler, der dominerer på korte og mellemlange distancer. En tilsvarende fordeling viser, at vejfragt tegnede sig for næsten halvdelen af godstransporten i 2010, efterfulgt af fragt ad søvejen og med jernbane og derefter fragt ad indre vandveje og olierør. Luftfragt lå sidst med under 1 % men på trods af den lille mængde er kostprisen ved denne fragtform ofte meget højere. Hvor meget forurener transporten? EU s transportsektor er i høj grad baseret på fossile brændstoffer. Oliebaserede brændstoffer tegner sig for ca. 96 % af sektorens samlede energiforsyning. Heraf stod vejtransporten for langt den største del af sektorens samlede energiforbrug. Det vil kræve store reduktioner af transportemissionerne at nå EU s klimamål transportens CO 2 -emissioner udgør mindst 20 % af EU s drivhusgasemissioner. For at nå målet om at reducere de globale emissioner med 80 %, som man regner med er nødvendigt for at holde klimaforandringerne inden for sikre grænser (en temperaturstigning på højst 2 C), er transportsektoren nødt til at reducere sine emissioner med 60 % inden Et vigtigt led i EU s politik er at skære ned på emissionerne fra transporten. Det understøttes af en række projekter og initiativer, der skal mindske trængslen i byerne, tilskynde til at bruge renere rejseformer, som f.eks. tog og indre vandveje, og udvikle alternative brændstoffer, der ikke er oliebaserede, inden for søfragt og biltransport. Vejtransport er den mest populære transportform og skaber mest forurening: Ca. 71 % af de samlede CO 2 - emissioner kommer fra vejtransport ifølge de seneste tal (heraf tegner personbiler sig for to tredjedele). Men andre sektorer forurener væsentlig mindre. Skibs- og luftfart tegner sig for henholdsvis 14 % og 13 %, mens transport ad indre vandveje kun står for 2 %. Tog er med under 1 % det mindst forurenende transportmiddel. Europa Kommissionen Eftersom en fjerdedel af EU s transportemissioner stammer fra byområder, spiller små og større byer en central rolle i bestræbelserne for at afbøde klimaforandringernes virkninger. Mange kæmper også for at mindske trængsel og forbedre dårlig luftkvalitet. Bilen er stadig EU borgernes foretrukne transportmiddel.

9 T R A N S P O R T 9 DRIVHUSGASEMISSIONER I EU PR. TRANSPORTSEKTOR 180 Samlet vandveje 14,6 % Andre 0,8 % Samlet civil luftfart 12,3 % Jernbane 0,6 % ÅR = Samlet civil luftfart Vejtransport Jernbaner Samlet vandveje Andre Transport i alt Vejtransport 71,7 % Kilde: Europa Kommissionen. EU støttede projekter viser allerede, at det er muligt at gå over til en bæredygtig mobilitet i byerne, især Civitasprogrammet, der støtter byinitiativer for lavemissionskøretøjer, større sikkerhed og mindre trængsel. Byer er en gengivelse af, hvad der kan opnås i en større skala, hvis man sikrer bred anvendelse af alternative brændstof- og energikilder og mindsker afhængigheden af olie. I byerne kan udbredelsen af sådanne alternative kilder sikres gennem et stort antal busser, taxier og varevogne, mens mange landdistrikter mangler den nødvendige infrastruktur. Det problem tager EU op i sin strategi for at fremme rene brændstoffer til transport, der skal støtte markedsudbredelsen, som hidtil er blevet hindret af manglende infrastruktur til opladning og påfyldning, høje bilpriser og manglende kundeinteresse.

10 10 I N D B L I K I E U P O L I T I K De vigtigste transportmidler Jernbane Inden for jernbanetransport har nationale hensyn hidtil vejet tungere end de internationale. Selv i dag små 200 år efter det første tog kom på skinner ejer mange medlemslande stadig deres nationale jernbaneselskab og tilrettelægger togtransporten på nationalt plan. Det har ført til et opsplittet jernbanesystem, fordi landene benytter forskellige tekniske standarder, signalsystemer, elektriske kredsløb og sporvidde. Alt dette hindrer en velfungerende jernbanedrift på tværs af grænserne og gør det svært at producere tog, der kan bruges i hele Europa. Sidst i 1980 erne var jernbaner og andre transportformer nødt til at tilpasse sig åbningen af det indre marked. Vejgodstransport var blevet mere konkurrencedygtig, og i sammenligning hermed klarede jernbanerne sig dårligt. Det første store skridt til at reformere jernbanetransporten blev taget i 1991, hvor man forsøgte sig med en forsigtig åbning af jernbanenettet for konkurrence. Liberaliseringen af jernbanesektoren, især inden for godstransport, blev båret frem af tiltag til at adskille infrastrukturer og drift ved hjælp af en række lovændringer kendt som de tre»jernbanepakker«. Efter mange års stagnering og nedgang siden 2001 har den europæiske jernbanesektor nu formået at øge passager- og godstransporten og stabilisere markedsandelen i forhold til andre transportformer. Men markedsandelen er ikke steget så meget, som man havde håbet. Det skyldes især en støt nedgang i mange medlemslande i syd og øst (opvejet af vækst i nord og vest) og fortsatte problemer med interoperabiliteten samt kundespørgsmål vedrørende priser, punktlighed og pålidelighed. Europas jernbaner er blandt de sikreste i verden. EU s politik for jernbanesikkerhed skal sikre fortsatte høje standarder og harmonisere kravene i hele EU. Selv om jernbanetransport er meget mere miljøvenlig og statistisk set mere sikker end vejtransport, har den svært ved at konkurrere, såvel på passager- som på godsmarkedet. Europas jernbaner udnytter stadig ikke deres fulde potentiale. En fjerde jernbanepakke skal højne sektorens profil, gøre den mere effektiv og øge dens markedsandel i forhold til andre transportformer i Europa. Sektoren skal også åbnes for mere konkurrence med en bedre og mere gnidningsløs tjeneste på tværs af grænserne. Se videoklip: DB AG/Gärtig Europas jernbanenet transporterer stadigt flere passagerer og varer.

11 T R A N S P O R T 11 TRANSPORTEN MED HØJHASTIGHEDSTOG I FORHOLD TIL DEN SAMLEDE TOGTRANSPORT I EU Procentdel pr. år Kilde: Europa-Kommissionen. Luftfart Luftfart er en strategisk vigtig sektor, der yder et stort bidrag til EU s økonomi og beskæftigelse. Den sikrer 5,1 millioner direkte og indirekte arbejdspladser og bidrager med 365 milliarder euro, eller 2,4 %, til EU s BNP. I de første år efter Romtraktaten var flytransporten snarere baseret på statsstyrede konkurrencevilkår end på det frie marked. Det førte til en række opsplittede markeder, nationale monopoler og meget høje afgifter. Dengang blev flytransport reguleret af bilaterale aftaler mellem medlemslandene. Luftfartsmarkedet er gradvist blevet liberaliseret ved hjælp af tre pakker med tiltag vedrørende udstedelse af licenser til luftfartsselskaber, markedsadgang og billetpriser. Dermed fjernede man de restriktioner, der havde begrænset luftfartsmarkederne i Europa og forhindret, at europæiske flyselskaber foretog grænseoverskridende investeringer. I 1992 blev kun 93 europæiske flyruter betjent af mere end to flyselskaber. I 2011 var der 482 sådanne ruter. Takket være EU s transportpolitik har flyrejsende nu langt flere valgmuligheder end for 20 år siden og betaler også meget lavere priser. Den Europæiske Union EU s transportpolitik har givet flypassagerer flere rejsemuligheder.

12 12 I N D B L I K I E U P O L I T I K Den tredje (og vigtigste) pakke indførte princippet om fuld frihed til at levere tjenesteydelser på det indre marked og udskiftede begrebet»nationale luftfartsselskaber«med europæiske luftfartsselskaber, der konkurrerer med hinanden. Det næste skridt var at gøre noget ved den store trængsel i luftrummet, som skabte lange forsinkelser på mange europæiske afgange, bl.a. fordi efterspørgslen på flyrejser forventedes at blive fordoblet frem til 2020 med deraf følgende pres på lufthavnskapaciteten. I 2004 iværksatte man et ambitiøst initiativ om et fælles europæisk luftrum for at strømline lufttrafikstyringen ved at forvalte luftrummet sammen. Formålet er at mindske såvel miljøbelastning som priser, da det pålægger flyselskaberne enorme omkostninger at operere på et så fragmenteret marked. En af grundtankerne er at erstatte de 28 nationale luftrumssystemer med ét fælles system for hele EU. Det vil give større effektivitet og mindske omkostningerne. Den teknologi, der kræves til det kommende fælles luftrum, kommer fra SESAR programmet for forskning i lufttrafikstyring, som tager sigte på at modernisere infrastrukturer og skabe større effektivitet gennem kapacitetsoptimering og dermed gøre det fælles luftrum til en realitet. En anden pakke med tiltag, kendt som det fælles europæiske luftrum II (SES II), fulgte efter i 2009 og satte navnlig fokus på miljø og omkostningseffektivitet. Europa er imidlertid langt fra at opfylde sine ambitioner for det fælles europæiske luftrum. Der skal gøres mere for at sikre, at vi kan nyde godt af fordelene ved et rigtigt integreret luftrum. En sikker luftfart både til lands og i luften Civil luftfart er stadig et primært angrebsmål for terrorister, som kan være meget fantasifulde i deres metoder. Derfor må EU konstant tilpasse sin sikkerhedspolitik til nye trusler og ny teknologi. Siden angrebene i USA den 11. september 2001 er terroristerne blevet stadigt mere innovative: skobombemanden (2001), andre bombemænd, der har prøvet at sprænge fly i luften med flydende sprængstoffer (2006), forsøget på at sprænge hul i et fly med sprængstoffer gemt i underbukser (2009) og to hjemmelavede bomber, der blev transporteret som luftfragt (2010). EU var hurtig til at reagere politisk på hver ny trussel. Man indførte begrænsninger for væsker, spray og gelé. Der blev indført nye regler for brugen af kropsscannere i EU s lufthavne. Og senest blev der vedtaget regler for flyselskaber, der fragter gods og post ind i EU fra lande uden for EU. EU s luftfartssikkerhed er blandt de bedste i verden takket være effektive standarder. Målet er at modernisere Europas lufttrafikstyringssystem, gennemføre det fælles europæiske luftrum og realisere det fælles europæiske luftfartsområde. Ingrid Friedl/Lufthansa EU s luftfartssikkerhedsforanstaltninger har givet EU et af de højeste sikkerhedsniveauer i verden.

13 T R A N S P O R T 13 Den Europæiske Union Bompenge bruges til at forbedre Europas vejnet. For at skabe endnu bedre sikkerhed i Europa har Kommissionen i samarbejde med medlemslandenes luftfartssikkerhedsagenturer forbudt flyselskaber med dårlig sikkerhed at operere i europæisk luftrum. EU har en såkaldt sortliste over alle de flyselskaber, der ikke må flyve i Europa. En anden liste omfatter flyselskaber, der kun må operere i Europa på særlige vilkår. Vejtransport Det er stadig vejene, der benyttes til at transportere flest passagerer og mest gods i Europa. Økonomisk set er vejtransport den mest udbredte måde at fragte gods på. Den tegner sig for langt størstedelen af den interne transport i EU og er vokset jævnt i de seneste tiår. Det tog EU ca. ti år fra midt-1980 erne til midt erne at åbne sit internationale vejgodsmarked og fjerne hindringerne for konkurrencen, som f.eks. de tilladelser, som vejgodstransportfirmaer skulle have for at få adgang til et andet lands marked, kvoter til at begrænse vejtrafikken og vejafgifter. DØDSULYKKER PÅ VEJENE I EU Dræbte pr. år Kilde: Europa Kommissionen.

14 14 I N D B L I K I E U P O L I T I K Markedsåbningen har haft gode resultater over hele EU. Det ses ved en stigning i international tredjelandstransport og cabotagekørsel, hvor transportfirmaer må tilbyde deres tjenester til indenlandske rejser i andre medlemslande. Cabotagekørsel tegner sig imidlertid kun for en lille del af det indenlandske vejtransportmarked og er stadig begrænset af lovgivning. Det er ikke gået helt så hurtigt at åbne markedet for passagertransport. I 1992 havde europæiske busselskaber tilladelse til at foretage international passagertransport mellem medlemslandene. Nu kan kommercielle EU busselskaber fragte passagerer på hele EU s vejnet ved hjælp af en europæisk tilladelse, der udstedes af deres etableringsland. Vejafgifter og bompenge har været et andet følsomt spørgsmål i vejtransportsektoren. EU s politik har to mål på dette område. For det første må afgifterne ikke være for høje eller diskriminere udenlandske billister i forhold til medlemslandets egne statsborgere. For det andet skal afgifterne ligge på linje med principperne om, at»brugeren betaler«og»forureneren betaler«, og være med til at betale vedligeholdelse og udvikling af transportinfrastrukturen. Eurovignettedirektivet fra 1999 gjorde en stor forskel ved at lade lastbiler betale for at bruge visse infrastrukturer som motorveje og flersporede veje, broer, tunneler og bjergpas. Eurovignette er et automatisk bompengesystem, hvormed et registreret køretøj kan slippe for at betale bompenge i Europa efter at have betalt en fælles afgift, der afhænger af dets vægt og størrelse. I visse regioner kan der blive opkrævet ekstra afgifter for at tackle miljøproblemer som f.eks. dårlig luftkvalitet eller for at investere i mere miljøvenlige transportformer som jernbaner. Fra og med først i 1990 erne begyndte man at fjerne en række hindringer for det indre marked ved hjælp af flere forskellige regler, der skulle harmonisere de tekniske og administrative standarder. De gik bl.a. ud på at fastsætte den maksimalt tilladte størrelse og vægt for visse køretøjer, formatet for kørekort, bilregistreringsdokumenter og minimumsstandarder for køreundervisning. Det tog medlemslandene mange år at blive enige om arbejdstimerne inden for vejgodstransport. Det viste sig at være et særlig følsomt område, til dels på grund af nationale forskelle i arbejdsmarkedsforhold og arbejdskulturer. EU har nu fælles regler for maksimal køretid og minimumshviletid for alle chauffører inden for vejgods- og passagertransport. Næsten 75 % af al indenlandsk fragt foregår som vejtransport mellem medlemslandene. Det gør det lettere for lastbilchaufførerne at planlægge deres europæiske ture og for myndighederne at tjekke deres køretider. Digitale fartskrivere er nu obligatoriske i nye lastbiler og busser. Sikkerhed er en integreret del af EU s vejpolitik, og der er sket store forbedringer gennem årene. Antallet af trafikdræbte er faldet med 43 % i løbet af de sidste ti år, og i 2012 blev der indberettet et rekordlavt antal dræbte på vejen. Antallet af ulykker varierer imidlertid meget fra land til land, og overordnet set er de europæiske veje stadig langt fra sikre. Selv om EU landene har gjort store fremskridt med at reducere antallet af trafikdræbte, er det samlede antal ulykker stadig alt for højt og falder slet ikke med samme hast. Man skønner, at næsten 1,5 millioner mennesker kom ud for en trafikulykke i 2010, og heraf led en kvart million alvorlig fysisk skade. Det skal sammenlignes med de dødsfald, som de europæiske veje tegnede sig for i For hver person, der lader livet i en trafikulykke, bliver ca. 4 handicappede for livet, 10 får alvorlige skader, og 40 får mindre skader. Kommissionens handlingsprogram for vejsikkerhed sigter mod at halvere antallet af trafikdræbte i EU frem til Det opfordrer til bedre sikkerhedstiltag for biler og lastvogne, bedre håndhævelse af vejregler, et nyt fokus på motorcyklister, fremme af moderne teknologi for at øge vejsikkerheden og en forbedring af beredskabstjenester og assistance til trafikofre. Det er blot nogle af programmets strategiske mål.

15 T R A N S P O R T 15 Port Autonome de Marseille EU s regler og standarder er blevet skærpet for at forebygge ulykker til søs. Lovpakkerne Erika I og Erika II medførte en udfasning af enkeltskrogede fartøjer, indførte en sortliste, der forhindrede skibe, som man gentagne gange havde konstateret var i dårlig stand, i at lægge til i EU s havne, og skabte et fælleseuropæisk system for overvågning af skibsfarten. Miljøhensyn er nu en integrerende del af søtransportreglerne. EU er med til at fastsætte globale regler for at nedbringe emissionerne og beskytte det sårbare havmiljø. EU sikrer, at reglerne for affald og udledninger fra skibe og standarderne for brændstof og emissioner efterleves. Sofistikerede overvågnings- og kontrolmekanismer hjælper EU landene med at opdage, forebygge og håndtere oliespild til havs. Kommissionens strategi for sikkerheden på passagerskibe bygger på tre målsætninger: Søtransport Søtransport har en enorm betydning for EU s handel. Næsten 90 % af EU s fragt til udlandet og 40 % af den interne fragt foregår ad søvejen. I mange år var der ikke nogen fælles EU politik for søfart. Det var først i 1986, at EU var klar til at vedtage sin første lovpakke med regler, som først og fremmest tog sigte på at åbne markederne for søtransport og søtransporttjenester. En anden pakke blev søsat i Den åbnede mulighed for, at søtransporttjenester kunne udføres af virksomheder fra et andet EU land (cabotagetransport). Det var med til at sikre, at ordentlige forbindelser mellem øer og mellem fjernereliggende maritime områder og det europæiske fastland blev opretholdt. Som det er tilfældet med andre former for transport har EU altid lagt stor vægt på sikkerheden samt på søfolkenes arbejdsbetingelser og uddannelse. Et rutineret mandskab er absolut nødvendigt for en sikker skibsfart af høj kvalitet. I 1990 erne var der desværre en række skibsulykker Aegean Sea (1992), Braer (1993) og Estonia (1994). Derefter kom Erika (1999) og Prestige (2002), som kostede menneskeliv og forårsagede olieudslip. Disse ulykker gav EU politisk medvind til at stramme sine regler og standarder for at forebygge ulykker til havs, navnlig på færger og olietankskibe. at sikre løbende forbedringer af den nuværende lovgivning for at beskytte passagerne på grundlag af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) standarder at håndhæve sikkerhedsreglerne for at sikre, at EU s og IMO s retsinstrumenter anvendes korrekt at opfordre skibsfartsindustrien til at gøre en frivillig indsats for at sikre løbende forbedringer. Samtidig skal EU s politik sikre et højt kvalitets- og innovationsniveau for at holde flåden ajour med den globale udvikling inden for design, teknologi og operationelle procedurer. Den største sikkerhedstrussel mod den internationale skibsfart er pirateri. Væbnede røverier mod skibe er en alvorlig trussel for besætningers og passagerers sikkerhed og for skibsfarten. De skaber også stor bekymring, fordi søtransporten er så vigtig for EU s samhandel med resten af verden. EU holder øje med, at reglerne for skibs- og havnesikkerhed efterleves, så man kan kontrollere, at alle de fartøjer, der ankommer til eller sejler i transit gennem europæiske farvande, er sikre nok. Havne er vigtige for både den maritime og andre sektorer og har et stort vækstpotentiale i de kommende år. Som indgangsporte til hele EU s transportnet er de drivkræfter for økonomisk udvikling og kilder til velstand for lande, byer og regioner.

16 16 I N D B L I K I E U P O L I T I K Europa Kommissionen Europas havne er en vigtig del af EU s transportinfrastruktur. Europa er dybt afhængig af sine havne, som håndterer 75 % af den varemængde, der handles med resten af verden. Havnene er også centrale for udviklingen af et integreret og bæredygtigt transportsystem, hvor nærskibsfart kan fungere som et alternativ til overfyldte landtransportkorridorer. Selv de mest forsigtige skøn over den økonomiske vækst viser, at mængden af gods i havnene i 2030 forventes at være vokset med 60 %, hvilket næsten helt sikkert vil medføre overbelastning. Om mindre end 20 år vil Europas hundredvis af havne stå over for massive udfordringer hvad angår produktivitet, investeringsbehov, bæredygtighed, arbejdskraft og integration med havnebyer og -regioner. De vil derfor blive nødt til at tilpasse sig og det vil EU gøre alt for give dem plads til for at forblive konkurrencedygtige og forberedte på den kommende vækst. Investering og finansiering: Connecting Europe faciliteten Det er dyrt at opbygge og vedligeholde infrastrukturer. Det anslås, at det vil koste op mod 1,5 billioner euro frem til 2030 at udvikle den infrastruktur, der er nødvendig for at dække den forventede stigning i behovet for transport i Europa. Alene frem til 2020 skønner Kommissionen, at der bliver brug for ca. 500 milliarder euro til at fuldføre det transeuropæiske net, og at det vil koste omkring halvdelen af dette beløb at fjerne de største flaskehalse. Der er afsat ca. 26 milliarder euro til transport, hvilket er størsteparten af midlerne under Connecting Europe faciliteten (det finansieringsinstrument, der i EU s budgetperiode for skal anvendes til at investere i transport, energi og IKT infrastrukturer).

17 T R A N S P O R T 17 Oslo Örebro Turku Naantali Helsingfors Hamina Kotka Tallinn Stockholm Europa Kommissionen Porto Aveiro Lissabon Sines Sevilla Cork Belfast Dublin Valladolid Bilbao Madrid Antequera/Bobadilla Algeciras Glasgow Edinburgh Göteborg København Malmö Trelleborg Ventspils Klaipėda Gdynia/Gdańsk Manchester Rostock Bremen Liverpool Szczecin/Swinoujscie Birmingham Felixstowe Amsterdam Hamburg Utrecht Osnabrück Rotterdam Magdeburg Berlin Poznań London Zeebrugge Hannover Frankfurt/Oder Warszawa Antwerpen Dover Düsseldorf Southampton Calais Gent Köln Dresden Wrocław Lille Prag Le Havre BruxellesLiege Frankfurt Würzburg Ostrava Katowice Luxembourg Mannheim Nuremberg Brno Metz Stuttgart Regensburg Žilina Paris Passau Wien Bratislava Strasbourg München Wels/Linz Dijon Innsbruck Basel Klagenfurt Graz Budapest Arad Vitoria Zaragoza Murcia Cartagena Bordeaux Barcelona Tarragona Valencia Udine Lyon Novara Verona Trieste Ljubljana Zagreb Venedig Koper Turin Milano Rijeka Bologna Ravenna Genoa La Spezia Ancona Perpignan Marseille Livorno Rom Napoli Gioia Tauro Palermo Bari Timişoara Taranto Riga Kaunas Vilnius Igoumenitsa Patras Braşov Bukarest Craiova Sofia Thessaloniki Athen/Piræus Burgas Sulina Constanța Limassol Nicosia Kilde: Kommissionens tjenestegrene. Valletta ØSTERSØEN ADRIATERHAVET NORDSØEN ØSTERSØEN MIDDELHAVET ORIENTEN/ØSTLIGE MIDDELHAV SKANDINAVIEN MIDDELHAVET RHINEN ALPERNE ATLANTERHAVET NORDSØEN MIDDELHAVET RHINEN DONAU Det transeuropæiske transportnet vil skabe bedre forbindelser, fjerne flaskehalse, opgradere infrastrukturer og strømline transporten på tværs af grænserne. Som led i støtten til transport under Connecting Europe faciliteten er et betydeligt beløb øremærket til de fattigste regioner i EU. Det beløb vil sikre en bedre forbindelse mellem øst og vest, og at der opføres vigtige forbindelser i og mellem de pågældende lande. Det skal bidrage til at færdiggøre det transeuropæiske transportnet, navnlig det planlagte centrale netværk. Tanken bag faciliteten er også, at den skal mobilisere en række private investeringer i de projekter, der anses for at være de vigtigste for at få det transeuropæiske transportnet færdigt, nemlig de centrale korridorer og grænseoverskridende strækninger. En anden måde at finansiere transporten i EU på er bl.a. ved hjælp af offentlig private partnerskaber, som giver klare fordele for de europæiske rejsende.

18 18 I N D B L I K I E U P O L I T I K Fremtiden for EU s transportpolitik Europa Kommissionens seneste transportoplæg stammer fra 2011 (»En køreplan for et fælles europæisk transportområde«). Den udstikker vejen frem for den europæiske transport frem til 2050 og kommer med anbefalinger til grundlæggende ændringer i den politiske tankegang. Oplægget ledsages af en række konkrete mål og initiativer. De vigtigste punkter er: Kommende udfordringer Efterspørgslen på transport vil stige (godstransporten alene ventes at stige med 80 % frem til 2015), og urbaniseringstendensen vil fortsætte. EU s transportsektor og navnlig vejtransport er næsten fuldstændigt afhængig af olie som brændstofkilde. Der skal findes pålidelige alternativer til fossile brændstoffer med tanke på de ustabile oliemarkeder og sandsynligheden for oliemangel i fremtiden. EU har forpligtet sig til at mindske sine drivhusgasemissioner med mindst 80 % frem til Transport tegner sig for en fjerdedel af EU s drivhusgasemissioner og er dermed en af de største forurenere. Derfor skal sektoren yde et væsentligt bidrag til at nå dette mål. Et af de største transportproblemer er trængsel, især på vejene og i luften. Trængsel koster EU, hvad der svarer til 1 % af dets BNP hvert år, og udleder også store mængder CO 2 og andre uvelkomne stoffer. Det må der rettes op på. Vores transport må gøres mere effektiv. Det betyder bl.a. bedre logistik og smartere rejsevaner ved at gøre bedst mulig brug af moderne IKT og satellitbaseret teknologi. Europa skal blive bedre til at kombinere alle former for transport og netværk frem for at anvende en enkelt rejseform. Det vil optimere brug og kapacitet. Hvis man fokuserer på forskning og innovation, vil EU s transportsektor kunne forblive konkurrencedygtig på det globale marked og fortsat være på forkant med den teknologiske udvikling. Infrastruktur: Målet er at færdiggøre det transeuropæiske transportnet, bedre integrere de forskellige rejseformer til lands, til vands (havet og indre vandveje) og i luften i en gnidningsløs logistikkæde, fjerne de største flaskehalse og etablere manglende forbindelsesled, navnlig på tværs af grænserne. Europas transportinfrastruktur skal moderniseres og vedligeholdes, og den nødvendige finansiering skal stilles til rådighed fra både offentlige og private kilder. Selv om der er gjort store fremskridt over hele transportlinjen for at gennemføre det indre marked, skal der stadig gøres meget inden for f.eks. jernbanesektoren for at åbne markederne og sikre en fair og åben konkurrence.

19 T R A N S P O R T 19 Fremtidige mål at have et europæisk fokus på at sammenkæde forskellige former for transportformer bedst muligt bil, bus, tog, fly og båd at fortsætte arbejdet med det transeuropæiske transportnet og skabe de sammenkoblinger, som er nødvendige for at udvikle det indre marked og gøre livet lettere for de rejsende at fremme investeringer i transport ved at sikre, at de nationale og europæiske lovrammer er hensigtsmæssige og på plads at udvikle innovative finansieringsinstrumenter for transportinfrastruktur, gøre bedst mulig brug af de allerede eksisterende redskaber under Connecting Europe-faciliteten og at finde metoder til at supplere national og regional finansiering fra de europæiske struktur- og investeringsfonde at fremme integration på tværs af transportsektorer, som i stadig højere grad er baseret på en ikkediskriminerende tilgang til generelle infrastrukturomkostninger, der finansieres af dem, der bruger dem: dvs.»brugeren betaler«princippet at udvikle fælles europæiske standarder for transportsikkerhed og styrke Europas rolle og indflydelse inden for international transport at fremme arbejdet med at afslutte projektet om det fælles europæiske luftrum og færdiggøre forhandlingerne om den fjerde jernbanepakke at samarbejde med større sektorselskaber i offentlig-private partnerskaber såsom SESAR og Shift 2 Rail for at tiltrække innovation til luftfartsog jernbanemarkedet til gavn for borgerne og erhvervslivet.

20 20 I N D B L I K I E U P O L I T I K NA DA-C Læs mere XX Europa Kommissionens website for mobilitet og transport: XX Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /12701

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. NAIADES II Et handlingsprogram til støtte af transport ad indre vandveje

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. NAIADES II Et handlingsprogram til støtte af transport ad indre vandveje Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(209)03 NAIADES II Et handlingsprogram til støtte af transport ad indre vandveje Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 209

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

MED TOGET UD I EUROPA

MED TOGET UD I EUROPA MED TOGET UD I EUROPA TOGTRANSPORT ER DEN SUVERÆNT MEST KLIMAVENLIGE TRANSPORTFORM OG UDLEDER I OMEGNEN AF 90% MINDRE CO2 PER KILOMETER SAMMENLIGNET MED FLYTRANSPORT. DERFOR SKAL VI SØRGE FOR, AT TOGET

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.8.2018 COM(2018) 568 final 2018/0299 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 for så vidt angår Det Forenede

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget

Læs mere

Regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

Regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen 8.3.2019 A8-0009/ 001-024 ÆNDRINGSFORSLAG 001-024 af Transport- og Turismeudvalget Betænkning Karima Delli A8-0009/2019 Regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0415 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0415 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0415 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 8. juli 2011 J nr. Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Rådets og Europa-Parlamentet om en ny strategi

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Til undervisningen den 16. marts 2007: Erhvervs- og regionalpolitikken i EU

Til undervisningen den 16. marts 2007: Erhvervs- og regionalpolitikken i EU Peter Nedergaard Til undervisningen den 16. marts 2007: Erhvervs- og regionalpolitikken i EU Disposition: 1. Generel erhvervspolitik i EU 2. Energipolitikken i EU 3. Transportpolitikken i EU 4. Begrundelsen

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 2012/2299(INI) 1.3.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om EU's luftfartspolitik over for tredjelande indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6693/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 28. februar 2017 til: delegationerne TRANS 82 MAR 47 FIN

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT 5. oktober 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT Resumé: I sin Hvidbog om EU's transportpolitik frem til 2010 lægger EUkommissionen op til et afgørende skifte.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.5.2012 2011/0299(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2014/2040(BUD) 8.7.2014 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget

Læs mere

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

DENMARK: Scandinavian-Mediterranean Corridor What are the key benefits? The new infrastructure policy in Europe

DENMARK: Scandinavian-Mediterranean Corridor What are the key benefits? The new infrastructure policy in Europe DENMARK: Denmark has 1 Core Network Corridor crossing its country: The Scandinavian-Mediterranean Corridor extends from the Finnish-Russian border and the Finnish ports of HaminaKotka, Helsinki and Turku-Naantali

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Tale til Transportens dag 2010 Indledning Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Vognen var ofte lastet med svin til slagteriet

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan

Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Socialdemokratiet vil samle Danmark. Det kræver investeringer i veje, broer og jernbaner. Ligesom havne, lufthavne, ja selv cykelstier er en hel uundværlig

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

EU's nye politik for transportinfrastruktur baggrund

EU's nye politik for transportinfrastruktur baggrund EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 17. oktober 2013 EU's nye politik for transportinfrastruktur baggrund Hvad er EU's infrastrukturpolitik? Transport er afgørende for den europæiske økonomi, for uden

Læs mere

EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten

EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten Danske Rederiers europapolitiske forslag 2019 og Kina lægger arm om handelspolitikken? Hvad betyder det for Danmark og Europa, når

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Transport- og Turismeudvalget 19.12.2011 2011/2196(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om fremtiden for regionale lufthavne og luftfartstjenester i EU (2011/2196(INI)) Transport- og

Læs mere

Den Europæiske Investeringsbank er Den Europæiske Unions långiver. Vi hjælper økonomien, skaber arbejdspladser og fremmer lighed.

Den Europæiske Investeringsbank er Den Europæiske Unions långiver. Vi hjælper økonomien, skaber arbejdspladser og fremmer lighed. Et blik på EIB 2019 1 Den Europæiske Investeringsbank er Den Europæiske Unions långiver. Vi er verdens største multilaterale långiver og den største udbyder af klimafinansiering. Vi hjælper økonomien,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om anvendelsen af forordning (EU) nr. 913/2010 i overensstemmelse med dens artikel 23

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om anvendelsen af forordning (EU) nr. 913/2010 i overensstemmelse med dens artikel 23 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.4.2018 COM(2018) 189 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af forordning (EU) nr. 913/2010 i overensstemmelse med dens artikel

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet

Læs mere

Fremskridt med den økonomiske situation

Fremskridt med den økonomiske situation #EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.2.2011 KOM(2011) 69 endelig 2008/0147 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR MOBILITET OG TRANSPORT

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR MOBILITET OG TRANSPORT EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR MOBILITET OG TRANSPORT Bruxelles, den 5. juli 2018 MEDDELELSE TIL INTERESSENTER DET FORENEDE KONGERIGES UDTRÆDEN OG EU-REGLERNE OM LUFTFARTS- OG SØFARTSSIKKERHED

Læs mere

Banebranchen 2011. Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?)

Banebranchen 2011. Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?) Banebranchen 2011 11. maj 11 Banebranchen 2011 Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?) Den politiske ramme -Danmark En grøn transportpolitik - januar 2009 Jernbanestrategien: debatoplæg september

Læs mere

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD)) 3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825

Læs mere

Sikkerhedskonference 2013

Sikkerhedskonference 2013 DI Transport 31. OKT 13 Sikkerhedskonference 2013 4. Jernbanepakke i et dansk perspektiv Den fælles ambition om det indre (transport-)marked Hvorfor pakkerne? Etableringen af et indre europæisk jernbanemarked

Læs mere

Biltrafikkens omfang og afvikling. Fordelingen på transportmåder. Tidsforbruget til persontransport. Udgifterne til persontransport

Biltrafikkens omfang og afvikling. Fordelingen på transportmåder. Tidsforbruget til persontransport. Udgifterne til persontransport UITP s database Dataindsamlingen Biltrafikkens omfang og afvikling Fordelingen på transportmåder Tidsforbruget til persontransport Udgifterne til persontransport UITP - database Demografi Infrastruktur

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

FORELØBIG DAGSORDEN samling i RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (TRANSPORT, TELEKOMMUNIKATION OG ENERGI)

FORELØBIG DAGSORDEN samling i RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (TRANSPORT, TELEKOMMUNIKATION OG ENERGI) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 3. december 2002 (OR. fr) 15008/02 OJ CONS 70 TRANS 311 TELECOM 64 ENER 301 FORELØBIG GSORDEN for: 2472. samling i RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (TRANSPORT,

Læs mere

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Stærke virksomheder i et stærkt samfund Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om beskatning af personbiler i EU (KOM(2002) /2260(INI))

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om beskatning af personbiler i EU (KOM(2002) /2260(INI)) P5_TA-PROV(2003)0486 Beskatning af personbiler Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om beskatning af personbiler i EU (KOM(2002) 431-2002/2260(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets

Læs mere

9715/17 pfw/lao/ipj 1 GIP 1B

9715/17 pfw/lao/ipj 1 GIP 1B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. juni 2017 (OR. en) 9715/17 FORELØBIG GSORDEN Vedr.: Dato: 8. og 9. juni 2017 Kl.: 10.00, 9.30 Sted: OJ CONS 32 TRANS 221 TELECOM 147 ENER 254 3545. samling

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0913 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0913 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0913 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Supplerende grund- og nærhedsnotat

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/0009(COD) 6.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Budgetudvalget

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR RETLIGE ANLIGGENDER OG FORBRUGERE GENERALDIREKTORATET FOR MOBILITET OG TRANSPORT

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR RETLIGE ANLIGGENDER OG FORBRUGERE GENERALDIREKTORATET FOR MOBILITET OG TRANSPORT EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR RETLIGE ANLIGGENDER OG FORBRUGERE GENERALDIREKTORATET FOR MOBILITET OG TRANSPORT Bruxelles, den 27. februar 2018 Rev1 MEDDELELSE TIL INTERESSENTER DET FORENEDE

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0922 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0922 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0922 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Grund og nærhedsnotat om forslag

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 27.4.2015 ARBEJDSDOKUMENT om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 25.10.2016 COM(2016) 710 final ANNEX 2 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0113 (COD) 9669/17 ADD 1 TRANS 213 CODEC 924 IA 99 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 1. juni 2017 til: Komm.

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0338 (CNS) 13732/16 ADD 3 FISC 172 IA 100 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

Statusnotat over væsentlige og aktuelle sager på Transportministeriets område under det slovenske EU-formandskab i første halvår af 2008.

Statusnotat over væsentlige og aktuelle sager på Transportministeriets område under det slovenske EU-formandskab i første halvår af 2008. Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 28. januar 2008 J. nr. EU- og Luftfartskontoret Michael E. K. Hansen Telefon 33 92 33 58 mic@trm.dk Statusnotat

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Aldrig mere fare vild

Aldrig mere fare vild Aldrig mere fare vild i EUROPA KOMMISSIONEN Mennesker har altid villet vide hvor de er... ET FAST HOLDEPUNKT I TID OG RUM Der skal mange enkeltoplysninger til for at bestemme hvor man er i tid og rum.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 20.3.2015 2014/2244(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om tilvejebringelse af multimodale integrerede billetsystemer i Europa (2014/2244(INI)) Transport-

Læs mere

Forbedring af konceptet om motorveje til søs

Forbedring af konceptet om motorveje til søs GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK TRANSPORT OG TURISME Forbedring af konceptet om motorveje til søs SAMMENDRAG Resumé Dette studie giver et overblik

Læs mere

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget, Energiudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Transportudvalget, Kommunaludvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING

***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2013/0013(COD) 21.10.2016 ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-

Læs mere

BILAG. til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE

BILAG. til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2015 COM(2015) 368 final ANNEX 2 BILAG til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i det stabiliserings-

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 11.10.2013 2013/0130(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2014 COM(2014) 527 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om EU's strategi og handlingsplan

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere