Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014."

Transkript

1 Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli Hentet fra Mediestream dbffa-d3b7-453f-aeb9-5b4e I det følgende gengives indslag + interview i sin fulde længde og ordlyd. Teksten er gengivet med Toulminske tegn for at vise vurderingen af, hvilke udsagn der kan kobles på hvilke af Toulmins elementer. Elementerne er som nævnt Belæg (B), Påstand (P), Hjemmel (H), Styrkemarkør (S), Gendrivelse (G) og Rygdækning (R). Er der flere argumenter vil elementerne blive tildelt et tal bagved for at vise, hvilket argument de hører til, som fx P1 og B1. Udskrevet interview med indslag som optakt: Interviewer: Camilla Thorning (CT) Interviewperson: Christine Antorini (CA) Varighed med optakt til interview: Fra 8:44 til 21:50 inde i udsendelsen. Varighed interview alene: Fra 9:33-21:50 = 12 minutter og 23 sekunder. (P1, B1, R1, P2, B2, R2) Indledende speak af vært Camilla Thorning (CT): I fredags ringede det ud efter sidste time med folkeskolen, som vi har kendt den i årevis. Når elever og lærere kommer tilbage efter sommerferien, ja så er det første skoledag med heldagsskolen, eller helhedsskolen, om man vil. Men næsten halvdelen af lærerne har ikke et konkret billede af, hvordan elevernes skoledag skal foregå (P1, B1), og hele 86% ved ikke, hvordan den såkaldte understøttende undervisning skal fungere i praksis (P2, B2, R2). Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks lærerforening har lavet blandt tillidsrepræsentanter i folkeskolen (R1, R2). Klip til kommentar fra tillidsmand på skole i København (R1, R2) Tillidsmand og lærer på Ny Hollænderskolen i København Kristine Falgaard: Vi er usikre på, hvordan rammerne skal være til næste år. Vi er usikre på, hvordan den understøttende undervisning skal gå af stablen. Klip til kommentar fra formanden for Skole & Forældre (R1) Formand for Skole & Forældre, Mette With Hagensen: Bekymringen går jo ud på, hvordan kommer dagen til at se ud. Altså hvad er det for en skoledag, vi sender vores børn hen til. Vi ved

2 den er længere. Vi ved, der er et andet indhold, men hvordan det helt konkret bliver, det ved vi jo først til august. Tilbage til studiet, hvor Christine Antorini (CA) nu er kommet til CT: Ja velkommen undervisningsminister Christine Antorini. Er folkeskolen overhovedet klar til denne her reform? ( P4, B4, G4) CA: Ja, folkeskolen er rigtig langt. Øh, der har jo været arbejdet på højtryk på at gøre den nye skole klar. Det vil selvfølgelig være sådan, at, øh, det ikke er i alle hjørner, at det er fuldstændig klar her fra august, når dørene slår op. Men man vil møde den nye skole, ja. CT: Men nu siger du i alle hjørner. Når Danmarks Lærerforening spørger 971 tillidsrepræsentanter, og det svarer til ca. 75% af landets skoler, og de så svarer, øh halvdelen af dem svarer, at lærerne har ikke noget billede af ( ) de aner faktisk ikke, hvad der skal ske efter sommerferien, så er der vel mere end nogle hjørner, der ikke er fuldt ud CA: Jamen det er jo en meget stor og ambitiøs reform. Der er både nye fag. Der er anderledes måder, man skal undervise på. Der er et tæt samarbejde mellem lærere pædagoger og andre faggrupper. Den Åbne Skole 1 ( ) Så det er jo klart med så stor en reform, så er der meget, der er usikkerhed om, indtil man starter med dagen. Men ( ) Hun afbrydes af CT. CT: Så usikkerheden må godt være der inden? CA: Jamen sådan er det jo med store reformer. Og det tror jeg, vi alle sammen genkender, at når der sker store forandringer, så er det jo først, når man sidder med den nye skole, som det er her, som vil man sige, nåh men det er sådan her det er. Men man skal så også huske, der er faktisk meget, der er velkendt i det. Det at alle eleverne fx skal starte med engelsk fra 1. klasse, bare for at komme med et eksempel på det, det er der jo en række skoler, der allerede er startet med. Så mange af indholdstingene er jo prøvet af på forskellige skoler. Nu bliver det en fælles ramme for alle. CT: Men vi hører jo altså her både nogle forældre og nogle lærere, der er utrygge, der ikke ved, hvad det er for skoledag, øh, eleverne møder op til efter sommerferien om seks uger. Bliver du ikke som undervisningsminister også lidt utryg ved, at så mange ikke ved, hvad der skal foregå? 1 Den Åbne Skole er en del af den nye folkeskolereform og går i store træk ud på, at skolerne skal åbne sg over for det omgivende samfund ved at inddrage (eksempelvis) lokale idrætsforeninger (http://www.uvm.dk/den-nyefolkeskole/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag/den-aabne-skole).

3 CA: Altså det er jo lige præcis nu, det falder på plads. Man har jo siddet og arbejdet med fagfordeling, skemaplanlægning, og det er nu.. Afbrydes af CT. CT: Det har man jo gjort længe. Tilbage i april sagde du det samme: Det er lige nu, man sidder og laver det. Nu er der seks uger til, og de ved stadigvæk ikke, hvad de skal. (B5) CA: Det er jo nu. Og den der undersøgelse er jo også lavet, mens man sad og skulle få alle de her brikker til at falde på plads. Så det er nu, at lærerne går hjem med det, som er deres fag, deres opgaver, og det er nu, som eleverne også får deres skemaer. Og det vil være klart, alt det her vil være klart, når dørene slår op til den nye skole fra august (B5) : CT: Så i løbet af de næste seks uger, så vil den halvdel af lærerne, der lige nu ikke ved, hvad der skal ske, når de vender tilbage i august, det vil de få opklaret i løbet af de næste seks uger? (B5) CA: Selvfølgelig. Fordi alle ( ) Når man starter her til august, så vil alle lærerne jo vide, hvad er det for nogle klasser, hvad er det for nogle fag, hvad er det for nogle teams ( ) og eleverne har deres skemaer. Og der bliver det jo helt konkret. Så det er jo klart, at der har været en usikkerhed om, præcis hvordan kommer det nye til at se ud. Det ligger klart her efter sommerferien. CT: Og det er jo selvfølgelig også abstrakt, når vi taler om, hvordan det nye vil se ud, for det nye er mange ting. En af de ting, der ligger i det, er dette her begreb den understøttende undervisning, og der sagde jeg lige indledningsvis også, at næsten hver tiende af de her tillidsrepræsentanter ude på landets skoler svare, at lærerne ved ikke, hvad det her begreb egentlig indeholder. Det er vel også et problem lærerne står med, når de skal implementere noget nyt: De ved faktisk ikke, hvad det betyder. (P6) CA: Men jeg vil godt give nogle eksempler på, hvad det er. For så mystisk er den understøttende undervisning ikke. Det er, at man får noget mere tid til, både at man kan ligge ind i nogle af de ekstra timer, der kommer fx til dansk og matematik, og det betyder når man arbejder med dansk og matematik, så får man timer, man kan trække fra den understøttende undervisning, sådan at du kan gøre undervisningen konkret ved at du anvender dansk og matematik i udeskole, i Den Åbne Skole. Det er jo også en del af den understøttende undervisning. Det er, at man kan samarbejde med lokale virksomheder, den lokale idrætsforening, kulturliv. Det vil sige, at nogle af de ting har været svært at finde tid til inden for den nuværende, den gamle skole, som vi siger farvel

4 til. Nu er der ekstra tid til, at man kan gøre det, så mere mystisk er det ikke. Det er en pulje af tid til at understøtte den læring, børnene skal have. CT: Men det er vel stadigvæk noget, noget tid, som, som ligger og er skemalagt? CA: Det er noget tid, som er skemalagt, og det er jo lige præcis det, man har arbejdet med ude på skolerne, det er, hvordan skal man anvende den understøttende undervisning, bl.a. også til lektiecafe og faglig fordybelse. Det er også det, som den understøttende undervisning skal gå til. Kommentar [MSM1]: Her formår CA at skifte spor. CT: Ja, men når jeg siger ( ). Det bliver jo så ikke mere frit, og man kan ikke ligge det ind i forbindelse med noget andet undervisning ( ). CA (Afbryder): Jo, jo. CT (fortsætter): Den ligger onsdag fra 12 til 13. CA: Nej, det gør den ikke. Det er faktisk noget, som man lokalt tilrettelægger på de enkelte skoler. Det er jo derfor, at drøftelserne har jo været der mellem skoleledelsen og lærerne det er, hvordan er det, man bruger den tid bedst muligt til de mål, der er med folkeskolereformen, nemlig at alle børn skal blive så dygtige som muligt, og de lærer på forskellig vis. Så det kan være forskelligt fra skole til skole, hvordan den understøttende undervisning bliver lagt ind, bortset fra at det alle vil møde, det er mere bevægelse, faglig fordybelse, som er noget af det, der bl.a. skal tages fra den understøttende undervisning. Kommentar [MSM2]: Manglende research. CT: Det er i hvert fald noget, som ikke er feset ind hos formanden for Danmarks Lærerforening endnu, øh Anders Bondo Christensen. Lad os lige prøve at høre, hvad han siger om denne her understøttende undervisning. Indslag med kommentar fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen: Det er klart, at når man står med ansvaret for elevernes undervisning efter 1. august, så er det ikke tilfredsstillende, at man står med et begreb, som fx understøttende undervisning, og stadigvæk er i tvivl om, hvad søren er det her egentlig for noget? Tilbage i studiet CT: Ja, det der jo også er et diskussionspunkt, det er, hvem står for det. Er det lærerne eller er det de pædagoger, som også nu bliver en større del af folkeskolen?

5 CA: Det er lærerne, der har ansvaret for undervisningen, men meget gerne i tæt samarbejde med andre fagprofessionelle. Og pædagogerne får en stærkere og tydeligere rolle, fordi lærerne og pædagogerne kan med hver deres faglighed faktisk give et rigtig godt undervisningsmiljø for eleverne. Men det er lærerne, der har ansvaret for undervisningen. CT: Men det er også en lille smule fluffy. Hvis vi prøver at blive helt konkrete på det, så bestemmer læreren, hvad man skal lave i denne her time, eller den tid, der nu er skemalagt til det, og så kan de så bede pædagogerne om at udfylde et eller andet i den rolle, eller hvad? CA: Nej, fordi det er jo sådan, at i virkeligheden er der ( ) igen her har der jo i årevis været et godt samarbejde på mange skoler mellem lærere og pædagoger, hvor man jo sidder i et fælles team. Der sidder et team af lærere og pædagoger, som har ansvaret for flere klasser. Der tilrettelægger man undervisningen i de årsplaner der er, og også finder ud af, hvordan man supplerer hinanden. Og det betyder, fx i den understøttende undervisning, hvor man arbejder med Den Åbne Skole, at der er det ( ) kan det være et samarbejde med pædagoger eller med pædagoger, der varetager nogle af de forløb, der sker der, men det er noget, der er planlagt i fællesskab i lærerteamet. CT: Ja, og det er læreren, der har ansvaret for det, der foregår. CA: Læreren har i sidste ende ansvaret for, at eleverne lærer det, de skal i forhold til de fælles mål, der er for fagene, men det skal ske i et samarbejde med pædagoger og også andre fagprofessionelle, fordi det er jo også en del af Den Åbne Skole, at det kan jo fx være for de ældste elever, at undervisere, der er på en erhvervsskole ( ) ift. de ældste elever laver nogle forløb, hvor de også bliver en del af den værkstedsundervisning, der kan være på en erhvervsskole. CT: Jeg er ikke sikker på, at de svar nødvendigvis er noget, der har gjort Anders Bondo Christensen eller hans medlemmer så meget klogere, men der er det så også du siger, at det vil åbenbare sig, når først reformen træder i kraft efter sommerferien, når først den nye folkeskole er en realitet. CA: Det er jo ikke bare, at det vil åbenbare sig. Alle de nye elementer der er på indholdet af den nye folkeskole, det er faktisk noget, der er afprøvet på et antal skoler allerede i dag. Så den del af det, det er jo sådan set kendt. Man kan gå ind på undervisningsministeriets hjemmeside, der er en række eksempler på skoler, der allerede arbejder med alle de her elementer. Men det nye det er jo, hvordan man tilrettelægger arbejdsdagen, og det er jo også noget af den usikkerhed, der har været fra lærernes side, det er, at nu vil det være fremover, at man arbejder sammen. Der er

6 tilstedeværelse på skolen. Man sidder sammen. Man planlægger, man forbereder, man gennemfører undervisningen sammen i løbet af skoledagen, og det er jo noget, der har været en diskussion af, at det, øh, at det er anderledes, at man på den måde er der i løbet af dagen og tilrettelægger det sammen. CT: Og uanset hvad, så er det jo i hvert fald et faktum, at du står over for, at, at ( ) eleverne i folkeskolen står over for nogle lærere, der har haft en stor modvilje mod det her. Hele konflikten sidste år, som førte frem mod, at man lavede aftalen om folkeskoleforliget, har jo trukket nogle dybe spor. Det er afgørende, at læreren skal med. Det er flere enige om. Jeg kunne godt tænke mig at lige at prøve og vise dig et citat her. Det er Per Fibæk Laursen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Han sagde i Politiken den 9. juni: Alt det, politikerne vedtager, virker ikke direkte. Det påvirker ramme-betingelserne i skolen, men hvis ikke det bliver omsat af engagerede og entusiastiske lærere, kan man ikke forvente, at det vil give en positiv virkning. Derfor er der i høj grad grund til at være bekymret over lærernes holdninger. Når man lige nu står over for nogle lærere, der siger, vi ved ikke, hvad der skal ske, og vi forstår ikke det der med denne her understøttende undervisning. Hvordan det er, vi skal udføre det i praksis. Så har folkeskolen og reformen vel et grundlæggende problem. CA: Det er rigtigt, at det er jo afgørende, at man går ind i det, og at man bruger sin dybe professionalisme. Vi har rigtig dygtige lærere til at udfylde rammerne i den nye skolereform. Jeg må også sige, at det oplever jeg meget ude på skolerne ( ) det er, at der er jo rigtig mange steder, hvor man er inde i det. Man er godt i gang med at udfylde rammerne. Og at læreren sagtens kan se, hvordan de i virkeligheden får et tættere fagligt fællesskab på den måde, som den nye skole bliver organiseret om. Men det er rigtigt. Vi har en fælles forpligtigelse, og vi har en stor opgave, også i ministeriet og de beslutningstagere, der er, og gøre alt hvad vi kan og bakke op om, at denne her opgave skal vi altså løfte sammen. Og der vil der også være ting, der ikke er helt på plads her efter sommerferien, og det har vi også et medansvar over for, at vi får gjort sammen med lærerne, pædagogerne, skoleledelserne. Kommentar [MSM3]: Præmis som CA skal anerkende. Selviscenesættende. CT: Ja, fordi du forudsiger også selv, at der vil være nogle problemer efter sommerferien. Hvis er ansvaret for at sikre, at det så alligevel kommer til at forløbe, som det skal? CA: Altså vi har jo et fælles ansvar for at løfte denne her nye ramme. Og det har vi først og fremmest ( )

7 CT (afbryder): Det er både politisk og lærerne? CA: Det har vi. Det er os alle sammen, der skal løfte denne her ramme. Jeg må jo også sige, at jeg er ret fortrøstningsfuld ved, at det skal vi nok nå i mål med, fordi igen, der er mange genkendelige elementer. Altså det er jo ting, der er prøvet af på skoler, men elever får flere timer, dagen skal organiseres på andre måder, også i tættere lærer-pædagogsamarbejde. Det tror jeg godt, vi kan gøre sammen. Men vi har også et ansvar for at følge det tæt og hjælpe der, hvor der er behov for det. (B3) CT: Om det så rent faktisk også virker, det vil man jo så kunne se på et tidspunkt, fordi alt det her ( ) målet er jo, at vi skal gøre eleverne bedre og dygtigere. Hvornår skal man kunne måle det? Altså hvad er perspektivet på det her? Hvornår kan du konkludere, at det var en succes? CA: Vi har tre mål for folkeskolereformen. Det er for det første, at eleverne skal blive dygtigere år for år, og vi måler det i de to store kernefag, dansk og matematik, fordi vi kan se, hvis de bliver dygtigere i, øh, danske og matematik, dem der er dygtige til det, de klarer sig som regel også godt i de andre fag. Og der måler vi faktisk, at de år for år skal blive dygtigere. Nu skal skolen jo lige komme i gang, men det følger vi. Og det andet vi måler på, det er, at vi også får brudt den negative sociale arv, og de elever, som har det svært, at de bliver løftet ekstra, og vi måler faktisk også, at de dygtige skal blive dygtigere, fordi en fælles folkeskole skal være for alle. Og det sidste er, at der kommer et nyt trivselsmål, fordi vi ved, at hvis eleverne trives, så er det også bedste forudsætning for, at de lærer mest muligt i fagene. CT: Men når du så skal kunne måle på det og konkludere, om det også er lykkedes, og om folkeskolereformen har været en succes. Hvor meget dygtigere er eleverne så blevet? CA: Jamen de er samlet set blevet dygtigere i de forskellige fag. Og det vi har som mål, det er ( ) CT (afbryder): En lille smule dygtigere eller meget dygtigere? CA: Nej, det vi måler, det er, at de faktisk løfter sig et helt år, kan man sige. Altså det de kan i, øh, 9. klasse, det skal de kunne i 8. klasse. Og så følger vi år for år, at de rent faktisk bevæger sig i den retning, og når vi har valgt at sætte de mål, så er det fordi, at så har vi også en mulighed for, at hvis ikke det sker, så kan vi gå ind og sige, jamen hvordan kan vi understøtte de steder, de skoler, hvor det er, der er brug for en ekstra hånd. Bl.a. med de læringskonsulenter, som også er en nyskabelse. Nej men det er bare for at sige. Det vi jo arbejder med, det er samarbejde med dygtige

8 fagprofessionelle. Dygtige lærere, dygtige skoleledere, dygtige pædagoger, som er ude og rådgive og spare om den bedste viden om, hvordan vi løfter børn, der lærer på meget forskellige måder. CT: Og hvor lang tid går der så? De skal blive dygtigere og dygtigere, nu sagde du ikke noget om præcis, hvor meget dygtigere, de skulle blive, men hvornår kan man konkludere, hvornår kan man sætte to streger under og sige: Yes, nu nåede vi målet? CA: Jamen en af de ting vi måler på, det er, at 80% af eleverne, de skal være dygtige ift. dansk og matematik. Vi måler det i forhold til de nationale test, der er på det, hvor man hører til gruppen af, kan man sige, gode læsere bl.a., hvis det er det, man måler på. Så vi har nogle ret præcise måltal, sådan at vi kan se på landsplan, bliver eleverne dygtigere. CT (afbryder): Jo, men er det nok, at det er 1% af eleverne, der er blevet dygtigere? Skal 5% af elverne blive dygtigere? Skal 20% af eleverne blive dygtigere? CA: Jo men det er jo derfor, jeg siger, at en af de ting, vi måler på helt konkret, når vi siger, at de skal blive dygtigere i forhold til Dansk og Matematik, så har vi et mål på, at 80%, de skal ende med at høre til gruppen af dygtige inden for Dansk og Matematik. CT: Og hvis er så ansvaret for, at det mål, det bliver nået? CA: Jamen det har vi jo et fælles ansvar for. Det har man jo selvfølgelig helt konkret ude på skolerne, at de skal følge med i, at eleverne løfter sig fagligt i fagene. Det er jo derfor, at man har elevplaner. Det er derfor, der er kvalitetsrapporter, sådan at kommunalbestyrelserne også kan følge med, og det er derfor, at vi har en forpligtigelse til at understøtte med den bedst tilgængelige viden til, hvordan er det, man arbejder, øh, bedst med meget forskellige børn. Så vi skal alle sammen være med til at løfte denne her opgave i et samrbejde. CT: Tak skal du have Christine Antorini.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014.

Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014. Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3ac60

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg.

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg. NOTAT Information 2 om lockout af lærere 1. marts 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0005110-1 Skoleafdelingen Kære forældre til børn i folkeskoler i Frederiksberg Kommune Forhandlingerne mellem Kommunernes

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis.

Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Forenklede Fælles Mål og den understøttende undervisning i Onsdag d. 17. september, 13.30-16.30 Thy Uddannelsescenter. 1 Dagens program Introduktion

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid 87 Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid Andreas Rasch-Christensen, VIA Kommentar foranlediget af Jan Sølberg, Jeppe Bundsgaard, Tomas Højgaard: Kompetencemål i praksis hvad

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Jobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter

Jobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter 11. juni 2014 Jobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter FOA har i perioden 28. april til 9. maj 2014 gennemført en undersøgelse om jobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE!

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE! OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE! 1. BEKYMRINGER OG FORSLAG I FORBINDELSE MED REFORM SYNLIGGØRES. BEHANDLES PÅ PRM 2. HVORDAN SER EN SKOLEDAG UD FOR VORES ELEVER MED DEN

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Den nye folkeskolereform

Den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

En ny udskoling. udskoling 2014/15

En ny udskoling. udskoling 2014/15 En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Skoleindskrivning 2017

Skoleindskrivning 2017 Skoleindskrivning 2017 Kære forældre - til nye skolebørn Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor dit barn fylder seks år. Det betyder, at alle børn, der fylder seks år i 2017,

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere