Vi glæder os meget til 2. halvår af Hotspotchef / Sille Madsen

Transkript

1 Halvårsstatus forår 2011 Hotspot Brøndby Strand Et halvt år er gået i Hotspot. Det har været et halvt år med opstart, erfaringer og skarp fokusering på også at nå de mål, som vi i samarbejde med både interne og eksterne parter havde sat inden projektet blev skudt i gang 1. januar Vi har tilrettelagt arbejdet ud fra vores 4 fokuspunkter: Forebyggende kriminalpræventiv indsats, tryghed, nytænke vante arbejdsgange samt praktik og uddannelse til flere unge. Det har været spændende at søge/ nytænke vante arbejdsgange, at søsætte forebyggende pilotprojekter og ikke mindst få gang i dialogen med de unge på gadeplansniveau. Samarbejdet både internt med aktører, der har bidraget, stillet krav og udviklet har været fantastisk at indgå i, og med eksterne interessenter, der har stillet praktikpladser, talenttrænere mv. til rådighed. Det har været med en positivisme og en kampgejst ud over det forventelige, og det har været meget opløftende. Efterfølgende er et mere konkret oprids af de projekter, dialoger og samarbejder, som Hotspot har deltaget i de sidste knap 6 måneder. Dette arbejde har taget sit udgangspunkt i den fra Ministeriets nedsatte forandringsmodel (se bilag 1). En uddybning af forandringsmodellen findes i handlingsplanen, der kan rekvireres. Både forandringsmodellen og handlingsplanen er dynamiske størrelser, som vi håber mange vil bidrage med input til. Vi glæder os meget til 2. halvår af Hotspotchef / Sille Madsen 1

2 Medborgermøder Tryghed! Brøndby den 24. juni 2011 I tæt samarbejde med Café 13 har vi i Hotspot været aktive i forhold til en Tryghedsmøderække i foråret 2011, møderækken indeholdte tre aftner. 1. Den første aften var et oplæg fra to fængselsbetjente med efterfølgende debat. Til mødet deltog alle 3 Hotspotgademedarbejdere og Hotspotchefen, samt personale fra Café 13. Borgerne mødte talstærkt op, det er helt nødvendigt for sådanne møder at have en løbende hverdagskontakt med den med ældre del af målgruppen, boligafdelingernes beboere, hvilket Café 13 har. Der var ca. 25 ældre medborgere repræsenteret, hvilket gav en rigtig fin dynamik i forhold til den store ungegruppe ca. 20 stk., der mødte op til mødet. Dialogen var mest rettet mod dem fra fængselsvæsnet, der havde holdt oplægget, men det gav en meget fin fornemmelse af, hvad der rører sig hos den ældre del af befolkningen, og hvad de unge bekymrer sig om eller undrer sig over. 2. Den anden aften blev delt i to. Den ene var endnu et oplægsmøde, denne gang med en fra Det Kriminalpræventive Råd, og kun for den ældre del af befolkningen, men ligeledes afholdt i Café 13. Hotspot var denne gang repræsenteret med én Hotspotgademedarbejder og ved Hotspotchefen, desuden deltog personale fra Café 13. Oplægget handlede om, hvad statistikkerne fortæller omkring utryghed i området omkring Brøndby Strand, på regionalt niveau og på landsplan. Oplægget gav mulighed for en mere konkret diskussion omkring, hvor medborgerne føler sig utrygge henne og hvad der bliver anbefalet af sikkerhedsråd omkring forskellige situationer. Samtidig opstod en fin debat omkring tryghed i tal og tryghed som følelse. 2

3 Den anden del af dette møde var de unges del. De skulle mødes, dem som havde lyst, og med billeder lave en kollage eller andet, der fortalte hvor de føler sig mest trygge henne i Brøndby Strand. Denne del blev organiseret af to Hotspotgademedarbejdere og blev brugt på møde Det tredje møde i Tryghedsmøderækken var et dialogmøde med møde den yngre og ældre målgruppe. Et møde der igen som de andre startede med et oplæg, denne gang også fra en fængselsbetjent, men med fokus på de følelser der er inde i dem, som bliver anholdt. Lige fra politiet stopper der, hvor man har begået en lovovertrædelse til man har siddet i fængsel i mange mange år og ender på en udslusningsafdeling. Både de ældre der var ca.15 mødt frem og de unge, der var ankommet talrigt ca. 30 stk. syntes det var spændende at høre oplægget, og det gav et fint udgangspunkt for den efterfølgende dialog mellem de unge og de ældre. De drenge, der havde lavet plancherne udviste stort mod ved at stille sig frem foran resten af deltagerne. De fortalte, hvor de føler sig trygge henne med udgangspunkt i de fine billeder, som de havde taget af området. Efterfølgende var det de ældres tur. Der blev holdt et mundtligt oplæg omkring tryghed og det kom frem, at der var et paradoks i det, de 4-5 steder de ældre føler sig utrygge, er de 4-5 steder, som de unge føler sig trygge i. (Stationen, foran Brønden, Esplanaden, viadukterne, og i trappeskakterne). Set ud fra tredje parts vinkel er det rimelig håndgribeligt at tage fat i denne opgave. Dette gøres blandt andet via gadeplansindsats samt ungecrew, se punkter længere fremme i denne status og fremadrettet via dialogmøder, følordninger mv. 3

4 Gademedarbejdere Tryghed Forebyggende indsats Brøndby den 24. juni 2011 Gademedarbejdere: To af vores fire medarbejdere er gademedarbejdere, der har praktiske funktioner på gadeplan. Den første periode af projektet brugte vores medarbejdere på at opholde sig ved eksisterende tilbud eller steder hvor de unge befandt sig. Vi lavede aftaler med de øvrige gademedarbejdere i kommunen, for at lære de unge og området at kende, men også for at Hotspot kunne blive set sammen med de folk, der allerede var accepteret af de unge. På den måde blev de gode relationer overleveret til Hotspotmedarbejderne. De øvrige gademedarbejdere har spillet en vigtig rolle i forhold til vores rigtig gode opstart, men vores medarbejdere har også været meget opsøgende og har brugt rigtig mange timer i miljøet for bare at blive set og lære de unge at kende. Vores medarbejdere er stadig meget opsøgende og bruger stort set al deres tid på gaden i direkte kontakt med de unge. For relationsarbejde er tidskrævende og fordrer vedholdenhed og stabilitet. Men det bærer også frugt, hvis man gør det helhjertet. Hotspot er blevet et vellidt projekt og de unge kan godt lide det vi står for. Vi holder hvad vi lover, og vi handler på de aftaler vi indgår. De unge ved, hvor de har os. Vores gademedarbejdere er blevet populære og tiltrækker mange unge, når vi er på gaden, eller åbner dørene til vores nye lokaler. Vi sidder allerede med omkring bordet i SSP-regi, når der skal kortlægges og handles i forhold til problemstillinger i nærmiljøet. Fordi vi allerede har så meget viden om, hvad der sker i området, kan vi bidrage til opgaveløsningen. Vi bliver inviteret til bordet på lige fod med de eksisterende videnspersoner. Dette på trods af, at vi kun har været på gaden i under seks måneder. 4

5 Vi er i øjeblikket på gaden ca. 4 eftermiddage og aftener om ugen. Derudover er vi tilstede til de arrangementer der er i lokalområdet. I foråret har vi deltaget i Store Legedag, Kultur Weekend og vi er lige blevet spurgt om vi kan deltage i et Streetfodbold arrangement søndag d. 26/ Så Hotspot er rigtig godt repræsenteret på gadeplan efter de første seks måneder. Ungecrew Tryghed Forebyggende indsats Formålet med nedsættelsen af dette crew er at give de unge mulighed for at være aktive i deres eget område, at indgå i et synligt forpligtende fællesskab og derved blive rollemodeller i deres eget område. Vi ønsker på længere sigt at opstille en struktur, hvor de unge bliver forpligtet i crewet med kontrakter, der er målrettet deres individuelle behov, nogle kun til ad hoc arrangementer andre til dagligt rollemodelsarbejde, perioden kunne svinge fra et arrangement til ½ årlige kontrakter. Frem til nu har crewet været aktuelt 3 gange: Ved et dialogmøde i café 13, hvor to drenge stillede sig op og holdte et oplæg, ved Kultur- Weekenden, hvor 7 drenge var aktive i 3 hele dage og ved et fodboldstævne, hvor et par stykker indgik i crewet. Der er indkøbt crewtøj, hvilket vi søger at bevare, som noget særligt og noget, som man kan gøre sig fortjent til at få lov at benytte. Frem til nu har der været stor begejstring og stort ønske om, at få lov til, at indgå i crewet. Vi ønsker, fremadrettet at gøre crewet meget større og på den måde bruge drengene, som netop er med til at skabe utryghed i området til at skabe tryghed. Desuden antager vi, at det også har en kriminalpræventiv samt forebyggende effekt. 5

6 Fodboldpilotprojekt forebyggende - uddannelsesparathed Brøndby den 24. juni 2011 Kriminalpræventivt fodboldprojekt: Med præventivt fodboldpilotprojekt ville vi sammen med BIF, BRS lave en målrettet indsats for en gruppe drenge fra 5. klassetrin på Brøndby Strand Skole. Kriterierne for at være med var, at de ikke i forvejen skulle gå til sport eller anden fritidsaktivitet, da Hotspot ikke ønsker at konkurrere med eksisterende tilbud rundt i kommunen. Desuden skulle drengene kunne lide at spille fodbold. Drengene kommer desuden for 15/17 vedkommende fra de 10 boligafdelinger og har anden etnisk baggrund end dansk, flere af deres søskende er kendte navne på både SSP lister og på gadeplan rundt i Brøndby. Vi ønskede at indfange drengene, sådan de føler sig: Inkluderet, give dem en indsigt i deres eget område og en selvværdsfølelse. Her tænkes både på fornemmelsen af at være med i noget (på et hold, men også set bredere forstået, sådan de får en fornemmelse af at kunne bruge fritidslivet i Brøndby og der igennem få en forståelse af, hvad deres egen by kan). Motivation og succes: Vi har motiveret drengene ved blandt andet at dyrke dem som hold, de er blevet fragtet sammen til klubben, dette har vi samarbejdet med Tranemosegård Organisation om, da de har en minibus og har været villige til at stille den samt personale til rådighed de 10 gange drengene skulle af sted til BIF. Hjemtransporten har BRS betalt i buskort og en Hotspotgademedarbejder har afhentet dem og taget bussen sammen med dem. 6

7 Desuden har vi lavet en skriftlig evaluering med drengene, hvor de ytrede, at holdet og motivationen ville blive endnu bedre, hvis vi lavede noget sammen og hvis de som hold skulle spille en kamp. Dette fik vi op at stå, hvorfor drengene en tirsdag efter fodbold begav sig i samlet flok mod Tranemosegård Skole, som vi havde lånt til burgerarrangementet. Drengene lavede burgere selv, dækkede bord og sluttede af med et matematikorienteringsløb i haven. Derudover spillede de tirsdag inden sommerferien en rigtig fodboldkamp som hold. Det var en stor succes. 7

8 I evalueringen med drengene valgte vi også, at måle succesen via drengenes begejstring, fremmøde og lyst til at medvirke igen. Nedenstående diagram viser, hvordan drengene svarede. Det er interessant, at ud af de tre som ikke vil være med efter ferien, havde de to skrevet jo, hvis det er gratis. 1. Er du glad for at være med i fodboldprojektet? 2. Har du været væk fra fodbold? Hvis ja, hvor mange gange? 3. Vil du være med igen efter sommerferien, hvis du får muligheden? 8

9 Ja Nej % fravær Vi evaluerer på flere niveauer samtidig, hvilket betyder, at vi også søger at inddrage drengenes klasselærere. Hotspot og BRS har rundsendt et spørgeskema til alle drengenes klasselærere, således vi har en mulighed for at følge drengene på det faglige felt også, svarene på dette kommer efter sommerferien. 9

10 Forældreinddragelse: Vores forældreinddragelse har ikke været helt i top, vi har naturligvis fået bekræftet, at drengene må deltage i projektet, køre med bus og i private biler, samt deltage ved burgerarrangementer, men vi har endnu ikke lavet en forældredag eller lign. dette står umiddelbart for, når vi forhåbentligt fortsætter fra 1. sep Se næste afsnit. Koordinering og samarbejdsaftaler mellem aktørerne: Drengene blev i evalueringsskemaet adspurgt, om de ville være interesseret i at fortsætte på holdet efter sommerferien, hvis det kan lade sig gøre. Det kunne de, som ovenstående skema bekræfter, rigtig godt tænke sig. I den forbindelse har vi i Hotspot stor interesse i at køre holdet videre, både den forebyggende indsats taget i betragtning og fordi det er et interessant samarbejde. Flere aktører skal på længere sigt inddrages, herunder SSP, blandt andet fordi der i dette projekt er mulighed for at følge en gruppe drenge i en årrække og måle på en koordineret fælles indsats. Derfor er der afholdt dialogmøder mellem BIF og HOTSPOT samt mellem BRS og HOTSPOT sådan at de nærmere omstændigheder herunder økonomi bliver afstemt. Alle parter er indgået med stor velvillighed, så vi antager derfor at fodbolddrengene fortsætter fra 1. sep Helhedsprojekt for en gruppe piger med store personlige, private samt faglige udfordringer. Forbyggende - nytænke vante arbejdsgange - uddannelse Nedenstående samarbejde omkring en gruppe piger skal inkludere, samt skabe sammenhæng mellem skole og fritid. Samarbejdet er mellem: BRS, PIGEHUSET og HOTSPOT 10

11 Helhedsskolepilotprojekt for udvalgte piger i 8. klasse på BRS. Brøndby den 24. juni 2011 Tidsperiode: Fra uge 35 og 10 uger frem men med intention om forankring. Mål: At hjælpe pigerne med at få et mere aktivt, sjovt og indholdsrigt liv med fokus på fritid og bedre skolegang målet at gøre dem uddannelsesparate. Et helhedsorienteret pigeprojekt - sammenkobling mellem skole og fritid. Pigehuset Kursus, ture, mad mv. BRS Lektiecafé, sport mv. HOTSPOT Events herunder sport, crew, oplevelser mv. 11

12 Foreløbigt skema for projektet: Brøndby den 24. juni 2011 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag Pigehuset Kl Kurser, mad, oplæg, kreative forløb mv. BRS Lektiecafé Lektier, samvær mv. Hotspot Kl Events: Frisør, oplevelser. Sport mv. Job og praktikker i virksomheder kriminalpræventiv indsats praktik og jobs Job og praktikker på virksomheder/arbejdspladser: Et af vores fokuspunkter i Hotspot er at få flere unge ud i job og praktik. Vores udgangspunkt var, at det nok ville blive en af de store udfordringer grundet finanskrisen og et relativt lille lokalmiljø. Men vi kunne ret hurtigt konstatere, at virksomhederne og vores samarbejdspartnere absolut var samarbejdsvillige. Vi fik hurtigt de første aftaler på plads, og det er gået fremad siden. Vi har selv været meget opsøgende i forhold til at tage kontakt til virksomheder og samarbejdsparter, men vi har i projektet også et rigtig fint samarbejde med Foreningen Nydansker, som også har fundet en del af de praktikpladser vi i dag kan tilbyde de unge. 12

13 Når arbejdspladserne har indvilliget i at samarbejde omkring vores unge, aftales et møde, hvor samarbejdet bliver konkretiseret. Forud for det møde har vi i Hotspot udsendt/ eller selv udfyldt et profilskema på den unge. Kender vi ikke selv den unge, så udfylder den samarbejdspartner der er tættest på den unge skemaet. Det kunne være en skolelærer eller pædagog. Skemaerne bliver lavet så virksomhederne kan få et så reelt billede af den unge som muligt. Vi tror på at praktikken eller jobaftalen har størst chance for succes, hvis alle parter ved, hvad de går ind til fra start. Når praktikken starter følger vi i Hotspot forløbet på nært hold. Nogle forløb er vi selv tovholdere på, andre forløb følges af den unges nærmeste kontaktperson. På de forløb vi selv er tovholdere på har vi som minimum et ugentligt møde på virksomhederne/arbejdspladserne, samt at vi i Hotspot også følger op på de unge, når ikke de er er på arbejde. Vi er tilgængelige 24/7 i Hotspot. Det vil sige, at de unge altid kan ringe eller kontakte os, hvis der er noget de har behov for hjælp til. Vi er i Hotspot fire medarbejdere, så fokuspunktet omkring praktik og job tager en del af vores tid, men vi prioriterer det, fordi vi kan se, at vi gør en forskel for de unge her og nu. Unge der i forløb med Hotspot. S er en ung mand på 20 år. Han har været på kontanthjælp, men har siden februar været i praktik i Kvickly, hvilket har ført til jobtilbud. Der er aftalt møde med Netto i Brøndby Strand ang. en fastansættelse. B er en ung mand på 17 år. Han har afsluttet 9. klasse på Søholtskolen (nu Brøndby Strand Skole) i Brøndby Strand. Han har ikke været i gang med noget siden. Han ønsker at komme i gang med noget omkring transport til efteråret, men indtil da vil han gerne afprøve andre brancher. B vil gerne afprøve pædagogfaget. Der arbejdes derfor pt. på en praktik i en børnehave. 13

14 J er en ung mand på 16 år. Han har gået 10 år i skole, men har ingen eksamenspapirer. Han vil gerne afprøve mekanikerfaget, der er derfor lavet en aftale om en praktik på et lokalt autoværksted. N er en ung kvinde på 16 år. Hun har svært ved det danske sprog, og de vejledere, der er omkring hende mener ikke det vil være relevant at påbegynde en uddannelse før hendes sprogkundskaber er forbedret. N vil gerne arbejde inden for SOSU-området. Der er derfor lavet en praktikaftale med et lokalt ældrecenter, så hun både styrker sine sprogkundskaber og hendes kompetencer inden for det område hun gerne vil arbejde med fremover. J er en ung kvinde på 15 år. Hun går i 8. klasse på Brøndbyøster Skole, men er meget skoletræt. Hun vil gerne ind for frisørfaget. Der arbejdes derfor på at lave en praktikaftale nogle dage om ugen i en frisør, for at give et pusterum i forhold til skolen. M er en ung kvinde på 18 år (19 år til juli). Hun har gået på Bækkelund Skole i Brøndby Strand. Hun vil gerne afprøve frisørfaget, der arbejdes derfor på at skabe en praktikaftale i en frisørsalon. F er en ung mand på 16 år (17 år i juli). Han har gået på UCN, men har haft et forløb, der har været præget af stort fravær. F har ikke den store interesse for skolen. Samarbejdet er mellem UU og Hotspot. Vi arbejder på at finde en malerpraktik til ham. C er en ung mand på 16 år. Han har gået på UCN, men har haft et forløb, der har været præget af stort fravær. C har ikke den store interesse for skolen. Der arbejdes på at finde en malerpraktik til C. Y er en ung mand på 15 år. Han går i på Brøndbyvester skole. Han kedede sig og ønskede sig et fritidsjob. Hotspot lavede derfor en af- 14

15 tale med Super Brugsen på dusørlønsbasis. Den aftale kører nu på 4. måned og han er nu blevet lovet fast arbejde i butikken, næste gang de har et reelt job. M er en ung kvinde på 15 år. Hun går på Brøndbyvester Skole. M kunne ikke rigtig finde rundt i skolehverdagen og SSP koordinatoren på hendes skole vurderede sammen med hende, at et fritidsjob ville være godt for hende. Hotspot lavede en aftale med Shell i Brøndbyvester. Hun arbejder nu på Shell og er blevet tilbudt en reel halvtidsstilling. S er en ung mand på 17 år. Gik på Tranemosegård Skole sidste år, men har siden ikke lavet noget fast. Han er interesseret i at komme i gang med at lave noget igen, når han kommer fra ferie. Hotspot etablerer en praktik for ham, når han er tilbage i august. B er en ung mand på 21 år. B lavede ikke noget da Hotspot fik kontakt til ham. Han havde rod I flere dele af sit liv. Hotspot har hjulpet med at strukturere nogle af de ting, der var uoverskuelige. Herunder uro på hjemmefronten, da faren havde smidt ham ud (en konflikt vi gik ind i), en meget stor gæld, kriminel løbebane, job, udd. Mv. B vidste ikke hvad han ville, idet der var uro på alle fronter i hans liv, nu er overskuddet ved at vende tilbage og han har vist interesse for transportbranchen. Han skal starte på Tamu for at tage transportuddannelsen efter sommeren. Uddannelsen varer 8 måneder. Y er en ung kvinde på 15 år. Hun går på Tranemosegård Skole I Brøndbyvester. Hun vil gerne have et job, som hun kan kombinere 15

16 med sin skolegang. Hotspot lavede derfor en praktikaftale med Fakta i Brøndbyøster, for at Y kunne få mulighed for at prøve et sådan job af. Y var knap så begejstret for praktikken, og den er derfor ophørt. I et tæt samarbejde mellem Hotspot og hendes kontaktlærer på skolen fremkom en anden løsning og der er nu lavet en aftale med Shell I Brøndbyvester, om reelt arbejde i sommerferien. Håbet er at jobbet kan fortsættes efter sommerferien, og kombineres med skolegangen på Tranemosegård Skole. Korte skolepausepraktikker, i samarbejde med SSP fra flere skoler: M en ung mand på 13 år, der havde brug for en kort praktik, hvorfor han var i Brugsen i 2 måneder. Han fik et pusterum fra skolen. B en ung mand på 13 år, der havde brug for en kort pause fra sin skolegang. Han var i praktik i Brugsen i 14 dage. B en ung pige som var begyndt at pjække, hun blev samlet op af Hotspot og kom i praktik på Shell i 1 måned, men fortsatte derefter sin skolegang. Andre aftaler: En gademedarbejder bliver kontaktet af en ung kvinde S på 22 år. Hun er ikke tidligere kendt af systemet. Grundet private omstændigheder var hun blevet boligløs, og havde gennem venner hørt om gademedarbejderne fra Hotspot. Hun henvendte sig for at få hjælp til at finde en bolig. Hotspot hjælper nu pigen med at finde en bolig, så hun kan fortsætte sin uddannelse. Der er pt. 24 unge fra Brøndby i forskellige forløb med Hotspot Brøndby. 16

17 Samarbejds- og dialogmøder TaskForce: Vi har haft første møde i Hotspots TaskForcegruppe, der var fokus på de forskellige afdelingers tilgang til målgruppen mv. Fremadrettet kan emner diskuteres samt nye fokuspunkter. Dialog/præsentationsmøder: Gennem 1. halvår er der gået meget tid med samarbejdsmøder. Møder, hvor Hotspotkonceptet er blevet præsenteret og hvor nye projekter er blevet drøftet samt muligheder for samarbejde. Vi har ca. haft 1-2 af sådanne møder om ugen i dette 1. halvår. Men er derved også kommet vidt rundt i kommunen allerede, dog vil der stadig være samarbejdsparter, vi endnu ikke har nået at kontakte. Det ligger os fremadrettet meget på sinde at komme hele vejen rundt således, at flest muligt føler ejerskab og kan se muligheder med projektet. Virksomhedsmøder: Endvidere har vi haft fokus på at servicere de virksomheder, vi gerne ville i kontakt med samt med dem som vi allerede har samarbejde med. Tiden til disse møder anser vi som godt givet ud. Når vi kommer derfra med praktikpladser, reelle jobs, talenttrænere eller 100 gratis teaterbilletter mv. Derfor vil vi fremadrettet fortsat prioritere, at orientere bredt og indgå i møder med forskellige brancher, herunder blandt andet forskellige dele af både kultur, idræt og fritidstilbud. 17

18 Kommunal Tænketank Vi blev forespurgt om vi ville deltage i et orienteringsløb, iværksat af Jobcentret for deres personale, som post. Det ville vi naturligvis gerne og vi fortalte lidt til de forskellige grupper om Hotspot. Det var et super godt initiativ, samt effektivt, da vi på kun 2 timer fik orienteret om vores eksistens til over 40 mennesker. Samtidig fik vi ved den lejlighed mulighed for at starte vores Tænketank op, vi vurderede, at det gav god mening at komme i gang med den under dette arrangement, da vi på den måde fik rigtig mange ind over Tænketanken fra dens debut. 18

19 Forandringsmodel Brøndby Bilag 1 19