K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200. DELRAPPORT Lisbjerg Dagtilbud Dagtilbud nr 601

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Lisbjerg Dagtilbud Dagtilbud nr 601 Århus Kommune Børn og Unge

2 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...8 Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

3 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

4 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Der arbejdes med udg. pkt. i de formulerede handleplaner fra DTB s LUP. Arbejdet systematiseres ved hjælp af SMTTE, - og med præcist formulerede mål og indikatorer bliver det tydeligere at se effekten af afdelingens/dtb s pædagogiske arbejde. I arbejdet med DTB s handleplan for sprog, - eksempler på aktuelle tiltag: Fokus på skriftsproglig udvikling, - dialogbaseret læsning, - det talte sprog, - opmærksomhed på kropssproget og dets betydning, - inkluderende sprog, - fokus på indretning, der tilgodeser mere stillesiddende aktiviteter. I vgst. tæt samarbejde med folkebiblioteket omk. bogkassen Kænguruen Karen, - i bhv. kontinuerlige biblioteksbesøg i tæt samspil med skolebibliotekar, - bibliotekets utallige muligheder udfordres, - indsats ift. børns omgang med og brug af bøger. Sproggruppe for de børn, der med afsæt i sprogvurderingen kunne profitere af en særlig målrettet indsats, - aldersopdelt samlingsstund inden frokost, - fremstilling af egne bøger, - sprogkompetencegruppe med afsæt i SUS, - sprogvejleder synlig/tilgængelig inspirator for DTB s afdelinger, - børns omgang med bøger.til eksempel ser vi følgende effekter i arbejdet med sprog: I dagtilbuddets afdelinger mødes vi af glade børn, der trives og udvikler sig i tæt samspil med andre børn. Børn, der gerne vil udfordres, der gerne vil stilles krav til og børn, der gerne vil forventes noget af. Vi ser børn, der etablerer sproglig kontakt med andre og bliver i stand til at kommunikere med andre gennem sprog. Børn, der forstår og gør aktivt brug af sprogets muligheder, de rimer remser, eksperimenterer, fortæller og genfortæller og skriver kruseduller og/eller øver bogstaver: hvordan skriver jeg? I DTB s vgst. ser vi, hvordan gentagelser og genkendelighed ift. aktiviteter gør barnet sikker på/tryg ved, hvad der skal ske, - barnet deltager gerne, når synges lille skorstensfejer går og siger : igen, igen. Kommunikerer med sin omverden, fx ved at efterligne el. ved at kommentere det, de andre børn siger eller gør. I DTB s bhv. arbejdes der med navnekort. Her ser vi, at børn helt ned til 3 år genkender eget navn og leger det er ligesom..i mit navn. Der er hængt papskilte op overalt som benævner ting i rummet (sofa, stol, bord, vindueskarm osv.)i forhold til indretning ser vi i børnehaven, at stillerummet giver optimale muligheder for læring og udvikling. Det er attraktivt. Der er ro, rum og mulighed for fordybelse enten alene eller i samspil med andre. Vi ser børn, der kan sidde i lang tid og koncentrere sig, lytte til bøger og bånd og være sammen med yngre, ældre, jævnaldrende børn og voksne omk. aktiviteter så som spil, lego plus-plus o.m.a. For de børn, der med baggrund i sprogvurderingen (3-årige) el. på baggrund af SUS (5 årige) indgår i hhv. sprog- eller kompetencegruppe, kan nævnes følgende eksempler på effekt: Børnene opøver færdigheder 3

5 i samspil med andre. Der er fx fokus på farver, begrebsforståelse, genfortælling el. tal. Vi ser børn, der bliver mere sikre, får lært begreberne, forstår og kan bruge dem, deltager i spil, fordi de nu kender farverne el. kan tælle prikkerne på terningen. Når der planlægges udfra et voskenperspektiv tilgodeser persoanalet barnets udvikling. Det betyder, at arbejdet tilrettelægges med en vekslen mellem leg, planlagte og strukturerede samt spontant opståede aktiviteter, - korte og/eller længerevarende forløb. Vi arbejder med at skabe en forankring i det lokale, det kendte og trygge på fx stuen/i gruppen, - hjemme således, at barnet bliver i stand til/drages af det store ukendte fx fællesrummet/verden udenfor institutionen, - det fælles ude og nysgerigt, interesseret og trygt udvider barnet sin arena og dermed sine muligheder. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats en fokuseret indsats 2 37 en særlig indsats 0 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Budget, s

6 Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Ingen data 353 Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats Ingen data 5 en fokuseret indsats Ingen data 174 en særlig indsats Ingen data 174 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. 5

7 - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning <3 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog <3 457 uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog <3 115 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 54% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 76% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 2 Budget, s Ibid. 6

8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 72% 68% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 79% 79% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 74% 69% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. 4 Folkeskoleloven 34, stk Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7

9 Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Afd s pædagogiske praksis tager udg. pkt. i de pædagogiske læringsmål, der er formuleret i DTB s læreplaner: barnets alsidige personlige udvikling og barnets sociale kompetencer. Her bidrager de formulerede indikatorer til at sikre, at vi er på rette vej. Vi arbejder med strategien for rummelighed over hele dagen, og for alle børn. Vi vægter en rummelig og inkluderende tilgang til hinanden. Vi behandler børn forskelligt for at give dem lige muligheder. I arbejdet med rummelighed, - eksempler på aktuelle tiltag: Personalet er rollemodel, - kodeks: vi er garanter for en god omgangstone, behandler hinanden og vores ting ordentligt Personalet værner om og giver plads til børns venskaber. Venskabsrelationer vægtes højt, der er i hverdagen fokus på, at alle børn bliver inkluderet i et fællesskab og indgår i interaktion med andre. Forestående projekt i bhv. fri for mobberi. I handleplanen omk. formidling og kommunikation har vi på fælles DTB s møde og på afdelingsmøder arbejdet med anerkendende pædagogik, anerkendelse i praksis og anerkendende relationer. Gennem arbejdet med KRAI, - er det barnets kompetencer og ikke dets alder, der er i fokus. Bhv. børn deles op til samling ift. alder og modenhed. Der tilrettelægges planlagte/spontane aktiviteter i såvel aldersopdelte som i aldersintegrede grupper. Til eksempel ser vi følgende effekter i arbejdet med rummelighed: Vi ser børn der viser andre på vej, - børn, der har overskud til at vise omsorg for andre, - selvstændige børn, der kender egen grænse og respekterer andres, - børn, der kan vente på tur, - børn, der lytter til andre. Børn, der har forståelse for, at vi ser forskellige ud. Vi ser børn, der lærer at kommunikere med følelser, - at have indlevelse i andre. Barnet hører og ser vi voksnes handleanvisninger og opøver kompetene til at handle aktivt selv. I vgst. er der gennem længere tid blevet arbejdet med at lære barnet at se på, hvordan andre reagerer, når det ikke kan lide, det der sker. En dag, hvor der er musik og bevægelse i fællerummet, bliver Y (2½ år) meget ked af det og vil ikke være med. Y græder højt og inderligt. Z på 1½ år rejser sig, skubber hende let i ryggen, ligger armen om hende, siger små trøste lyde, tager hendes hånd og ville have Y med hen til de andre Vi ser, at barnet lærer at indgå i samspil med andre, afhængig af alder og udvikling bliver det i stand til at mestre fælleskabets sociale spilleregler og indgå i forhandling. Lærer at indgå i rolle- og regellege og håndtere konflikter. Jeg er moren, - og det er moren, der bestemmer, hvem der må være med i legen. Okay men kun, hvis du bestemmer, at K må være med også, - for ellers har vi ingen hund i legen. Okay, så siger vi det. Legen og forhandlingen fortsætter. En lille gruppe børn i bhv. profiterer af at være inde i middagsstunden, men de øvrige er ude. De har masser af plads at agere på, de får et pusterum fra den store helhed, de får øje på hinanden og af den vej får de bedre mulighed for at etablere venskaber. Til samling i bhv. deles familiegrupperne op afhængig af barnets alder og modenhed. Det sikrer et niveau, hvor barnet har mulighed for at være med, - blive tilpas udfordret. Erfaringen for denne stund fortæller, at børnene er interesserede og aktive. Her synges, samtales, øves sociale spilleregler, dannelse og opdragelse: hvad er/gør en god ven?, hvordan behandler vi vores ting?. Der læses bø- 8

10 ger, leges regellege, kimsleg osv. I sværhedsgrad tilpasset den aktuelle børnegruppe. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 94% Udgået Udgået - 74% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 61% Udgået Udgået - 51% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 6 Budget, s

11 Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 87% Udgået Udgået - 63% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Der arbejdes med udg. pkt. i de formulerede handleplaner fra DTB s LUP. Arbejdet systematiseres ved hjælp af SMTTE, - med præcist formulerede mål og indikatorer bliver det tydeligere at se effekten af afdelingens/dtb s pædagogiske arbejde. I arbejdet med handleplan for krop og bevægelse, - eksempler 7 Ibid. 10

12 på aktuelle tiltag: Fredagsbal, ugentlige ture i hallen med DTB s 3 årige, samarbejde med Århus Musikskole i DTB s afdelinger i perioderne aug. til okt (bhv), okt til dec (vgst), jan. til marts (bhv) og igen april til juni (vgst), udbygning/opkvalificering af DTB s udendørs læringsrum, fokus på hygiejne, selvhjulpenhed. Et rigt udeliv, der prioriteres højt. Så vidt det er muligt kommer alle børn ud mindst en gang hver dag. De yngste sover ude. Fra marts iværksættes samarbejde med dansernes hus for DTB s bhv. børn. Fra forældrebetalt kostordning til obligatorisk kostordning. Effekten af arbejdet: Kendte rammer/nye rammer - giver barnet bedre betingelser for at øve sig/blive udfordret/være nysgerrig/prøve grænser osv. osv. Mestring kræver øvelse og gentagelser, tryghed, forudsigelighed. DTB har unikke muligheder, - vgst i fællesrummet og bhv. ved at gøre brug af dansesal/hal, der kan nås via trappen i hjemmesko. Børn, der allerede kan, udfordrer børn der øver sig, - det er sjovt, det ser spændende ud! Vi ser, at genkendelighed giver tryghed og øger det enkelte barns mod til at prøve egne grænser. Vi ser glade børn, der søger nye udfordringer, øver sig, for til sidst at kunne mestre. Fx trille, kravle op og hoppe ned. Først kunne jeg ikke, men så kunne jeg!, engang turde jeg ikke, men nu tør jeg, jeg er 5 år, osse mig, osse mig :siger den 1 årige, når gyngen sættes i gang. I arbejdet med kropslige aktiviteter ser vi, at barnet opnår øget kropsbevidsthed og en glæde ved at bruge kroppen. Barnet bliver over tid at i stand til at kunne koordinere sine grundbevægelser, være i balance med sin krop og have erfaring for, hvilke muligheder/begrænsninger, den rummer. - Barnet øver sig, efterligner, mester et stå på et ben, hopper, kravler og triller. Vi ser barnet, der løber og sparker til en bold, - barnet, der står stille og med dyb koncentration øver sig på at kaste og gribe. I udvidelsen af legepladsen, har vi haft fokus på etablering af mere fysiske og kropslige aktiviteter, - mooncarbane, hængekøjer, balanceklodser, graveområde mv. Fredagsbal i vgst, - en voksenstyret tilbagevendende aktivitet. I begyndelsen var børnene urolige, der var ikke megen deltagelse, meget var nyt og ikke kendt. Over tid er der kommet ro på. Når rundkredsen er dannet, sidder børnene forventingsfulde, deltager aktivt, de oplever høj grad af genkendelighed, - de ved, hvad der skal ske, er med og nyder det. Vi ser, at en skærpet bevidsthed hos personalet i forhold til, hvad der er legitim deltagelse, får flere med. - Vi ser, at det barn, der bare kigger på ofte efter en tid, får mod til at deltage. Til eksempel kan nævnes X, der indtager hallen ved at løbe rundt sammen med de andre børn. Når alle samles i rundkreds, sætter han sig et stykke væk og vil ikke være med. - Den voksne accepterer han deltagebane - han kigger på, han ruller lidt, han skifter stilling, han forstyrrer ikke. Efter flere forløb på den måde, indtager han scenen og er på. Han er med, han har luret de andre kunsten af og han er pavestolt! I DTB s afd arbejder vi med barnets selvhjulpenhed. Vi stiller krav, der passer til barnets alder og modenhed. - Det sker i garderoben, når der skal tages tøj af og på, - på badeværelset med håndvask, ved toiletbesøg/ved bleskift, - når der dækkes borde, tages af og ryddes op. Vi ser stolte børn, der gerne vil øve sig og arbejder med. Det lille barn, der løfter numsen, når der skal skiftes ble og det store barn, der selvstændigt mester toiletbesøg og siger: Jeg kan selv klare det, men du må gerne se, om det er fint I forhold til kostordningen ser vi børn, der spiser mad, de ikke tidligere har kunnet lide. Vi oplever børn, der spiser mere varieret. Når Y kan lide det, kan jeg også Vi skal lege sammen, fordi vi begge to spiser agurk. I bhv. sidder børnene i aldersintegrerede grupper, så de store kan hjælpe til og vise på vej. Vi ser, at børnene bliver mere selvhjulpne, de lærer bordskikke, og afhængig af alder og udvikling lærer de at øse op og sende rundt. Jeg kan godt lide suppe, når Bodil laver den, men ikke hjemme I håndteringen af børnenes forskellige kunstværker, er der kultur for, at de voksne respektfuldt hjælper værkerne færdige. De hænges op, sættes i rammer, sys sammen, monteres el. lign. Det gør vi for at give barnet en oplevelse af, hvor værdifuldt dets arbejde er. Vi ser, at det betyder meget, når det færdige resultat vises frem og beundres. Børnene inddrages i at gøre egen grupperum pænt, fx via udsmykning, klargøring af skuffer til nye børn, inddragelse i arbejdet med børnemapper osv. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var 11

13 tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 83% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 85% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 76% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. I handleplan for formidling og kommunikation, som er et aktiv i DTB s LUP 09-10, har vi bl.a. valgt at have fokus på forældresamarbejde og inddragelse. Det er af stor betydning og nødvendigt for at kunne 8 Budget, s

14 opnå gode resultater for og med børnene. Vi vil gerne, at vores forældre er aktive medspillere, at de er bekendte med DTB s mål og værdier samt med den hverdag, barnet møder, mens det er i DTB. Gennem tilbud om SUS på vej imod 3 år og på vej imod 6 år. - Dialog, aktiv forældredeltagelse, ansvarsfordeling og konkrete aftaler. Vi ser forældre, der går positivt til opgaven, bidrager og er velforberedte. Tilbud om sprogvurdering til alle DTB s 3 årige. Mange tager imod tilbudet og giver udtryk for stor tilfredshed med respons og opfølgning. Omlægningen af DTB tilbage i aug. 08, har stillet store krav til alle, - børn, ansatte og forældre. Specialet har de fysiske rammer i børnehaven budt på store udfordringer. Tilfredshedsundersøgelsen fra viser bl.a, at den ene af DTB s afdelinger ikke lå så højt placeret i tilfredsheden, som vi gerne vil og som, der reelt er grundlag for. Vi har undersøgt, hvad der lå bag forældrenes respons, - vi inviterede til forældremøde efter at have drøftet undersøgelsen i ledelsen, i personalegruppen, på forældreråd og i bestyrelsen. Vi fik afdækket, at en del af utilfredsheden skyldes de fysiske rammer (skolelokaler, - der ikke er bygget og indrettet til aldersgruppen) og en del et ønske om tydeligere kommunikation i hverdagen fra personalet. Vi fik afdækket, at det handlede om den daglige dialog, - nyhedsbreve, tavler og andet info, er der overvejende stor tilfredshed omkring. Med baggrund i kritikken er der iværksat konkrete tiltag, som vi endnu mangler at se den fulde effekt af, - tendensen er dog, at rigtig mange forældre efterfølgende har givet og giver udtryk for, at der er sket meget positivt siden undersøgelsen. Ex. på aktuelle tiltag, - opmærksomhed på optimering af de fysiske rum/øget opdeling, - etablering af mindre kroge, - skærpet fokus på barnets første tid i børnehaven: kontaktpædagogen holder samtale med forældrene den første dag barnet er i afd, gensidig forventningsafstemning - kontaktpædagogen er i tæt samspil med barnet de første dage. Meget vurderes nu af betyrelsen som fortid, - vi er på rette vej. DTB s vgst. afd, der har en meget høj forældretilfredshed, har valgt at tage udg. pkt. i den kritik, der fremkom i forældrekommentarerne. Med afsæt i disse, har de formuleret og iværksat nye tiltag. Målene herfor er: Bedre fordeling af børnene om morgenen. Bedre forældrekontakt om eftermiddagen. Effekten er tydelig, børnene får en mere rolig dag med færre skift, personalet trives med ændringerne, ligesom der er positive og konstruktive tilbagemeldinger fra forældreside. For DTB er følgende tiltag aftalt/effektueret: - udarbejdelse af gensidig forventningsafstemning til brug ved første møde, - oversigt over, de møder, der tilbydes omkring barnet, mens det er i DTB, - initiering og implementering samt udarbejdelse af retningslinier til brug af børneintra. Inddragelse af forældrene sker også gennem skriftlig information fx: - forældrepjece til nye børn, - hhv. vgst og bhv. - tilbud om sprogvurdering - udlevering af materiale vedr. SUS, - på vej imod 3 år og på vej imod 6 år - pjece fra børnehave til skole - pjece omk. arbejdet i kompetencegrupper - gennem kendsskab til hjemmeside og brug af børneintra - gennem referater fra diverse fora, - forældremøder, nyhedsbreve, forældreråd og bestyrelsesmøder. - tilbagemelding på diverse sedler Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet % Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: DTB s afdelinger er nye, - der har været stor interesse og opmærksomhed fra forældreside for begge afdelinger. Vi ser, at der er stor opbakning og interesse for traditionsbundne arrangemeneter i afdelingen, tæt ved 100 % deltagelse. Julefest, fastelavsfest, afd. s fødselsdag, sommerfest mv. Til forældremøder med oplæg fra hverdagen, ser vi omk % deltagelse. Til møder med valg til forældreråd og bestyrelse vurderes deltagelse på omk % Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 13

15 s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende I høj grad Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: For os tager et velfungerende samarbejde afsæt i DTB s mål og værdier. Vi vurderer, at kommunikationen foregår i en positiv og respektfuld atmosfære. I handleplanen omkring formidling og anerkendende kommunikation i DTB, har vi formuleret mål for samarbejdet. Mål vi i samspil med bestyrelse, forældreråd, på forældremøder, på afdelingsmøder, på fælles DTB s møder, på MED-møder, på ledelsesteammøder og i hverdagens forskellige samspilsrelationer søger at opfylde: 1) at al kommunikation i DTB foregår med en anerkendende tilgang 2) at personalet stiller deres faglighed til skue, - agerer anerkendende, er tydelige og informative 3) at forældrene læser den information, der gives via gives tavler, nyhedsbreve, deltager i møder mv. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 67% 61% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 63% 52% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 63% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 74% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 9 Budget, s

16 Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 83% 80% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 15

17 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. KRAI, kompetencegrupper, SUS fælles ydelse/fælles koncept, strukturplan på de voksne, der sikrer et højt aktivitetsniveau med børnene, kompetenceudviklingsforløb omk. pædagogiske tigerspring, samarbejde med folkebiblioteket omk. kænguruen Karen, kompetencegrupper med særligt fokus på sociale relationer/natur og naturfænomener/sprog, samarbejde med skolebibliotekar på Lisbjergskolen, sproggruppe dannet udfra sprogvurderingen. - Optimering af inderum, - fokus på indretning, rum til leg og læring, fokus på belysning i vgst. samt optimering af læringrum. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 16

18 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. En ekstra medarbejder 35 t/u i begge afdelinger fra okt 09 til om med marts 10, - muliggør arbejde i mindre grupper. Opdeling af børn ude/børn inde. Deltagelse i projekt fri for mopperi Udfra opsparet overskud, - iværksættes særlig indsats for børn i mindre gr, - børn, der venter på udredning, - børn, der har behov for særlig opmærksomhed for at opnå bedre udvikling og trivsel. Det pædagogiske arbejde tilrettelægges i en vekslen mellem kompetencedifferentiering og aldersintegrering. Busture fra vgst til bhv. med de ældste vgst. så de lærer bhv. at kende. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Obligatorisk kostordning, der består af morgenmad, mælk, frugt, frokost, eftermiddagsmad. Systematisk brug af hal og dansesal, fredagsbal og musikforløb i afd s fællesrum. Samarbejde og samspil med Århus Musikskole Samarbejde med indskoling, - forløb med dans for bhv. Optimering af afd. uderum, - med udbygning og etablering af mooncarbane, langhus og overdækning. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 17

19 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet I arbejdet med KRAI har vi inddraget og indbudt forældre til deltagelse i fokusgruppeinterview med henblik på midsvejsevaluering. I arbejdsgruppen omk. udvidelse og optimering af legeplads, var der forældredeltagelse. I områdets arbejde omk. RULL, er der gennem bestyrelsen sikret forældredeltagelse. Når et barns udvikling/trivsel giver anledning til bekymring, skabes der handling i tæt samspil med barnets forældre. Forældremøde med udg. pkt. i tilfredshedsundersøgelse, - vi ønskede at tydeliggøre, hvem vi er og hvad vi står for. Igennem inddragelsen af forældrene gør vi bl. a. brug af skriftlig information (se ovenstående i afsnittet omk. forældreinddragelse) Nye afdelinger, betyder nye traditioner. Vi træder nye stier og det kræver tæt samspil med forældregruppen. Traditioner bygger på fælleskab og bidrager til at skabe afd. historie og identitet. Vi justerer løbende, - og er lydhøre overfor konstruktiv kritik. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling se nedenfor. Sociale kompetencer do Sproglig udvikling do Krop og bevægelse do Natur og naturfænomener do 18

20 Kulturelle udtryksformer og do værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Arbejdet med de pædagogiske læreplaner indgår som en naturlig integreret del af DTB s pædagogiske arbejde. Vi bruger materialet fra SUS, som DTB har været med til at opkvalificere gennem deltagelse i KRAI. Vi tager udg. pkt i de pædagogiske læringsmål med tilhørende indikatorer, afstemmer/justerer afhængig af børnegruppes aktuelle behov. I arbejdet med kompetencegrupperne har der været særligt fokus på arbejdet omk. sprog, på sociale kompetencer og på udeliv. I alle sammenhænge er der udarbejdet SMTTE og der bliver løbende evalueret på arbejdet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn Ja børn med handicap Ja børn med dansk som andetsprog Ja Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: DTB har et enkelt h-barn, få udsatte børn og et barn med dansk som andetsprog. I DTB er der flere børn, der kræver særlig opmærksomhed, - børn, der giver anledning til bekymring. I disse tilfælde samarbejdes der tæt med barnets forældre, hvor der indgåes aftale om handling, indsatser og opfølgning. Praksis i begge afdelinger er, at der er nedskrevet arbejdspapir, der sikrer at ovennævnte børn bliver tilgodeset. Der udarbejdes i hvert enkelt tilfælde handleplan for den/de aftalte indsats/er og der sker løbende opfølgning/justering. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling Vi ser børn, der udviser empati, kan sætte sig i andres sted, - børn, som er psykiske robuste, tør ytre sig og sige deres mening, - børn, der med nysgerrighed og gå-på-mod skaber og danner egen identitet, hvem er jeg? og hvad kan jeg? Sociale kompetencer Vi ser børn, der øver sig i at kunne indgå i samspil med andre, - børn, der kan forstå fællesskabets sociale spilleregler, - børn, der knytter venskaber og som over tid mestrer at handle i sociale fællesskaber. Vi ser børn, der kan vente på tur, sætte sig i andres sted, - børn, der kan lytte, fortælle, svare og spørge, - være aktive medspillere i dialogen. Sproglig udvikling Vi ser, at de valgte tiltag tilgodeser og inspirerer vore børn i 19

21 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier alle aldre og på alle udvikingstrin. Indsatserne spænder vidt, - fra den yngste, der gennem lyde øver sig på at skabe kontakt til den ældste, der mestrer at bruge sproget til bl.a. konflikthåndtering. Vi ser børn, der leger med, der udfordres og som kan og vil. Evalueringen viser, at kropslige udfordringer har optimale betingelser i vores DTB og hele aldersgruppen 0-6 tilgodeses. Omkring selvhjulpenhed, ser vi, at vgst. generelt set afleverer dygtige og selvhjulpne børn til bhv, ligesom bhv. får tilbagemelding om selvhjulpne og dygtige børn fra indskolingen. Et tema, der ved evalueringen virkede lidt overset. Det har vi handlet på, bla. ved etablering af en kompetencegruppe, der gennem forskellige aktiviteter i naturen tilgodeser dette tema. Vi ser, at børnene oplever glæden ved at færdes i naturen, deres optagethed ved at kigge på dyrespor, at kunne eksperimentere og være nysgerrige/videbegærlige. De italesætter årstidernes særlige kendetegn og er opmærksomme på ikke at smide affald i naturen osv. Gennem den spirende rolleleg, ser vi vgst. barnet klæde sig ud og afprøve identiteter. Gennem mimik, fagtelege og sange får det lille barn indsigt i traditioner og højtider, der kendetegner den danske kultur. Kontinuerlige værkstedsaktiviteter betyder, at vgst. børn går fra at kigge på, til at male små klatter for til sidst med store armbevægelser at indtage hele papiret. Bhv. har indrettet sig med atelier, hvor der er adgang til og mulighed for at prøve forskellige teknikker af. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi ser, at jo tydeligere de pædagogiske læringsmål er formuleret, desto nemmere er det at måle/se effekten af indsatserne. Vi ser, at arbejdet med SUS har givet personalet fælles begreber/fælles forståelse af mål og dermed en fælles faglig platform. Samlet set, kan vi konkludere at gentagelse og genkendelighed krydret med en vis portion nyt giver tryghed og skaber udvikling og læring for barnet. Det styrker de relationer, barnet indgår i, - såkaldte øvebaner. Arbejdet med materialet omk. SUS synliggør, hvor barnet i særlig grad har behov for støtte/udfordring. I tæt samspil med forældrene prioriteres aftalte indsatser i DTB og derhjemme. Den samlede evaluering af arbejdet med læreplanerne viser, at vi i særdeleshed tilgodeser hele aldersgruppen 0-6 år indenfor temaerne, krop og bevægelse og sprog. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan juni Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Ved udarbejdelsen af LUP for Det viste bla. behov for ekstra indikatorer for barnet på vej imod 6 år. Afd. med vgst. børn besluttede at flytte samtalen på vej imod 3 år fra den måned, hvor barnet fylder 2 år til den måned, hvor barnet bliver 2,4 til 2,6 år. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 20

22 Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til Ja dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: SMTTE, SUS, iagttagelser til brug for samtaler omk. barnet, iagttagelser til pædagogernes bearbejdelse med fokus på guldet i den pædagogisk praksis samt behov for justering/ændring for at nå den/de ønskede mål. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Ja Hvis Ja, hvilke: Udstilling og indramning af børnens værker, dokumentation, børnemapper, børneinterview, fotos, billedfremviser i afd, collager mv. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov X for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen X I mødet med forældrene X Andet: Gennem systematisk arbejde med iagttagelser har vi påbegyndt arbejdet med reflekterende team. På fælles DTB s møder gør vi brug af videndeling både ift. praksis og ift. forældresamarbejde. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Ja, altid Børn med handicap Ja, altid Børn med dansk som andetsprog Ja, altid Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Jævnfør tidl. svar omk. læreplaner for disse børn. Når et barn giver anledning til bekymring, skærpes opmærksomheden omk. barnet. Proceduren har det sidste 1½ år været, at der for DTB s overskud sættes midler af for at iværksætte en særlig indsats. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 21

23 Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? Hver anden måned. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Barnets primærpædagog udarbejder handleplan. I tæt samspil med afd. PL sikres der opfølgning og justering, - ligesom der løbende informeres omk. status til alle afd s medarbejdere. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har ingen skoleudsatte børn haft i perioden. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens omfang og indhold? Se svar nedenfor Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: DTB har et meget værdifuldt og givende samarbejde med PPR psykolog og talepædagog. Positiv tilbagemelding omk. konsultative møder, - såvel indhold som form. Der sker løbende opfølgning på aftaler, omk. 1-3 mdr s ventetid. I samarbejde med Socialcenter Nord opleves en meget langsommelig, tidskrævende og uigennemskuelig proces, - den konkrete erfaring fortæller om 6-9 måneders ventetid. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? Udarbejdelse af handleplan for mulig indsats omk. barnet. Om muligt bringes opsparede midler i spil til ekstra hænder, så der kan iværksættes konkret handling ift. barnet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. 22

24 Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Kuno Beller Tegn til tale (TTT) Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog X X X X X X Butterfly Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS TRAS X X X Andet: iaggtagelser iagttagelser iagttagelser Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har ikke haft børn i målgruppen omk. tegn til tale, - men der er medarbejdere i DTB, der behersker dette. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Respekt for grænser er også respekten for, hvordan du indgår i interaktion med andre, - derfor har vi i DTB fokus på omgangstone, anerkendende tilgang i relationen mellem barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. Der arbejdes i alle lag for konstruktiv, respektfuld dialog og for en kultur med synlighed og hvor der er plads til at stille spørgsmål og undre sig højt. Der er til stadighed øget ledelsesmæsssig bevågenhed. Ved nyansættelser er proceduren, at der senest efter 14 dages ansættelse udleveres diverse pjecer, procedurer og principper mv. Ved 3. måneders samtalen italesættes DTB s nedskrevne principper og procedurer af PL. Emnet tages op på afd s møde 1. gang årligt. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 23

25 Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Respekt for grænser tages løbende op i forældreråd og i bestyrelse. Gennem referater og i nyhedsbreve italesættes emnet, - derudover er der opslag omk. mulighed for handling i afd s forgang. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 24

26 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. I områdesamarbejdet har RULL været omdrejningspunktet. Der er udarbejdet en områdevision for hele område 6: Global orientering og lokal forankring. Med udg. pkt. i denne vision har vi i Lisbjerg (DTB, skole og FU + bestyrelsesrep) arbejdet på en helhedsplan for Lisbjergskolen med tilhørende institutioner - i et 0-18 års perspektiv. Vi ønsker at fastholde og udbygge den tætte fysiske integration ml. skole og DTB. Da DTB i sommeren 2008 blev omstruktureret, har der i de nyetablerede personalegrupper været behov for at afdække, hvilke kompetencer den enkelte afdeling/det samlede DTB råder over, samt få synliggjort, hvor der aktuelt var behov for udvikling. Det har i resulteret i adskillige kurser af kortere el. lidt længere varighed. (se desuden nedenfor). Derudover deltager alle DTB s pædagoger i org. udv. projekt ( ) i tæt samarbejde med personalet fra Lisbjergskolen og konsulent fra VIA. Projektet hedder: engagement versus følelsesmæssig tilbagetrækning og har løbende fokus på trivsel. Der arbejdes aktuelt med selvbestemmelsens betydning i samspil med de 3 basisbehov (autonomi, social forbundethed og kompetence) samt trivsel i arbejdslivet. Deltagelse i pilotprojekt omk. KRAI, - hvor fokus skærpes på at tilrettelægge pædagogikken i en stadig vekslen mellem aldersintegration og kompetencedifferientiering. Initiering og implementering af børneintra. Der er indkøbt og monteret bærbare pc-ére til alle DTB ds grupper. DTB har uddannet 4 superbrugere, der kan betjene og vedligeholde oplysninger i systemet. Det er målet, at alle personaler i løbet af 2010 bliver fortrolige med brugen af intra. I en ½ års periode har DTB ansat en kommunikationsmedarbejder, der vederlagsfrit stiller sin ekspertise til rådighed. APV og Trivselsundersøgelsen har været i fokus i hver afdeling, - på baggrund af resultaterne har SH-gr. fundet frem til, hvilke emner, der for den kommende tid kræver særlig bevågenhed/indsats. På baggrund heraf har SH-gr. i afd. udarbejdet handleplaner, som drøftes og opkvalificeres i DTB s MED-udvalg. I blev DTB miljøcertificeret. Det har bl.a betydet kritisk blik på formulerede politikker og principper. Vi prioriterer uddannnet personale højt, - det har ført til, at vi fra foråret 2010 har to pædagoger på hver børnegruppe samt 1-2 medhjælpere. PL har børnetimer rundt på grupperne, - det giver bedre betingelser for at følge aftalte tiltag samt øget mulighed for sparring på konkrete problemstillinger mv. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. 25

27 Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 0% Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Endnu ikke effektueret. Er aftalt inddraget under MUS samtalerne, der afholdes april/juni Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Nej Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Delvist er vist det rigtigste svar, - se nedenfor. Der er ikke indgået flerårlige udviklingssamtaler specifikt formuleret for den enkelte medarbejder. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? DTB s vuggestuepædagoger deltager i et 9 dages kursusforløb sammen med vuggestuepersonale fra område 6 s andre DTB. Kurset hedder tigerspring og strækker sig fra efterår 09 til forår 10 Det er besluttet, at DTB s børnehavepædagoger skal deltage i et børnehaveudviklingsforløb sammen med børnehavepersonale fra område 6 s andre DTB. Kurset bliver afholdt fra efterår 10 til forår 11. (For DTB s opsparede midler er de r fuld vikardækning de dage, hvor der er medarbejdere på kursus). Derudover har vi bl.a. prioriteret følgende: 2 pædagoger på kursusforløb omk. børneinterview. Alle bhv. pæd. på kursus omk. sprogvurdering. SUS initiering og implementering i vgst.og fortsat implementering og opkvalificering i bhv. Org. udv. projekt for alle pædagoger i DTB, - koordinatorer m/tilknyttede læringsgrupper. Kompetenceudvikling for de pædagoger, der deltager i forløbene med pædagog fra Århus Musikskole. 2 pædagoger på kursus omk. udeliv. 2 pædagoger på kursus omk. indretning, - fokus på pædagogiske læringsrum. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve X Hjemmeside X Opslagstavle X Møder X Hjemmebesøg Andet: 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi samarbejder med ressourcestærke og meget travle familier, - der er interesserede i at være opdaterede og som efterspørger information. Da tiden kan være knap, oplever vi dog ikke sjældent, at den udsendte information ikke bliver læst, - hvilket udfordrer samarbejdet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 26

28 Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. Dialog i det omfang, det er muligt. Referater fra møder. Nyhedsbreve fra afdelingen/fra DTL. Information via opslag på tavler/på intra mv. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Øget bevågenhed omk. barnets trivsel og udvikling, - der arbejdes videre med det sete og der værksættes så høj en grad af særlig indsats som muligt. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende I høj grad Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Samarbejdet med PPR opleves i høj grad som velfungerende. Såvel talepædagog som psykolog opleves som kompetente samarbejdspartnere, der er lette at få fat på/el. ringer tilbage. Det generelle samarbejde med Socialcenter Nord opleves som tidskrævende, uigennemskueligt og langsommeligt! Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Ekstern leverandør Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kostordningen består dagligt af morgenmad, frugt til vuggestuen, lun frokostret el. rugbrød med diverse pålæg samt mælk, eftermiddagsmad m/hjemmebagt brød frugt og gnavegrønt. Kostordningen er etableret således, at DTB s vgst. børn får dagligt inden frokost leveret mad fra skolens kantine. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 27

29 Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde I nogen grad med børnene i dagtilbuddet? Evt. supplerende kommentarer: I vgst. øses maden op i skåle og serveres i grupperne ved mindre borde. Børnene hjælper med borddækning, sender rundt og øser op i det omfang, det er muligt. Afrydning af egen tallerken, glas og bestik til rullebordet foretages så vidt muligt af barnet. DTB s bhv. børn går ned af trappen og indtager deres mad ved mindre borde i skolens bespisningsområde. Børn og voksne dækker selv borde, øver i at sende rundt og øse op ved mindre borde og henter selv ekstra mad ved disken i kantinen. Medarbejdere og børn rydder af, tørrer borde af og fejer efter sig. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 28

30 Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. DTB har et MEGET stort akkumuleret overskud, som der aktuelt gøres brug af. I blev de ekstra midler hovedsagligt brugt på drift. Ny investeringer så som : Legeplads, ny gulvbelægning, overdækning, møbler for at tilgodese indretning, indendørs belysning mv. Fra okt. 09 til og med marts 10, er der ansat en ekstra 35 timers medhjælper i hver afd. for tilførte midler til brug ved langtidssygdom. Udfra konkret behov for særlig indsats. For år 2010 er det besluttet, at nogle af de opsparede midler, primært skal bruges på flere personaletimer i hver afd. I DTB er der et velfungerende og givende samarbejde såvel i den enkelte afdeling som det samlede DTB. Der arbejdes på tværs i DTB såvel i børne- som i voksenhøjde. Placeringen af DTB s børnehave, fysisk integreret på Lisbjergskolen, har betydning for de fysiske rammer/aktiviteter, der kan tilbydes vores børn. Hal/dansesal/bibliotek/fagfaglige rum mv. Begge afdelinger er indrettet med tumlerum, udklædnings- og dukkekroge, fællesrum hvor der åbnes og lukkes. Der samarbejdes tæt med personalet på Lisbjergskolen, - konkret gennem KRAi (primært børnehave og indskoling), omkring sprog (sprogvejleder, læsevejleder og bibliotekar) igennem RULL (hvor vi med udbygning af DTB/skole/FU samarbejder om at fastholde den tætte fysiske integration i et 0-18 års perspekitv) og endelig igennem org. udviklingsprojekt med DTB s pædagoger samt skolen lærere og pædagoger i tæt samspil med konsulent fra VIA. I projektet er der fokus på medarbejdernes trivsel og engagement. DTB er beliggende i Lisbjerg i et naturskønt område tæt ved skov og store åbne marker. En stor del af børnene kommer fra bevidste, ressourcestærke og travle familier, der bor i Lisbjerg eller i de omkringliggende landsbyer Terp, Kasted, Ølsted, Gl. Skejby og Trige. Den samlede forældregruppe, der har mange forskellige ønsker og forventninger til deres barns hverdag i DTB, stiller på en tydelig og respektfuld måde store krav til medarbejdernes fleksibilitet og faglige kunnen. Begge afdelinger har engagerede og kompetente pædagogiske ledere. Personalegruppen har en god bredde, hvad alder og erfaring angår. Nogle er unge, andre knap så unge, mange er kvinder, meget få er mænd, - nogle er uddannede, andre er ikke og det er forskelligt, hvilke spidskompetencer, den enkelte medarbejder har. Det tilstræbes, at personalet deltager i relevante kurser og temadage, ligesom det også forventes, at medarbejderne ønsker at dygtiggøre sig. 2 dage om ugen har vi ansat en dygtig kontorassistent, der varetager diverse administrative opgaver. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 29

31 Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Lokalområdet 2008 Lokalområdet Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 93% 92% Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt - 75% 68% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 90% 93%** 92% Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 55% 75% 82% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 90% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 78% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Lisbjerg skolen, område 6 og Skejby-Lisbjerg. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. ** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i private institutioner, hvilket tallene for gør. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Lokalområdet 2008 Lokalområdet 3% 1% 18% 30

32 s sammensætning Antal afdelinger i dagtilbuddet Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 2 - Vuggestue 1 - Børnehave 1 - Integreret institution 0 - Dagpleje 0 Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i dagtilbuddet. Børnesammensætningen Indskrevne børn Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv og. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor skoledistriktet Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor området Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/ % 31% - 22% 18% 30% 25% 16% 31

33 Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år* 0% 0% 13% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/ Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år* 0% 1% 16% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbuddet Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/ Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer 35 timer 45 timer 52 timer 25 timer * 35 timer 45 timer 52 timer 0,0% 20,0% 77,5% 2,5% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 0,0% 11,8% 81,6% 6,6% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. 32

34 Børn pr. medarbejder Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. Dagtilbud Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 6,5 5,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. * Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et teknisk børnetal der anvendes i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, 4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere s medarbejdere Medarbejdernes kompetencer For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten for Dagtilbud Andel uddannede pædagoger* 50% 57% Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 55% 61% Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. *Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. ** Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: Pædagoger 10,1 Pædagogmedhjælpere 10,2 Teknisk og administrativt personale 0 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 3,3 Dagplejere 0 Andet 0 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger indenfor kategorierne. I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller 33

35 efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien Andet'. Det har været et krav, at de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse Antal Uddannelsens indhold* Master 0 0 Diplom 2 diplom i pædagogisk arbejde. Enkelte moduler i diplom 0 0 Sprogvejlederuddannelser 1 Butterfly 0 Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 2 ISF (individuel forudsætningsanalyse) JCVU (7 ugers kursus i specialpædagogik) Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten * Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage ,3 10,1 20,5 7,2 9,2 9,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. Arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober 9. november. Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: - Trivsel hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. - Attraktiv arbejdsplads finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. - Jobtilfredshed medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. 34

36 Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. Medarbejdernes vurdering af : egen trivsel på arbejdet deres arbejdsplads som attraktiv egen tilfredshed med jobbet som helhed Kilde: Trivselsundersøgelse, Capacent Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Oplysningerne er leveret af Personale. Ja Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Oplysningerne er leveret af Personale. * Påbud fra Arbejdstilsynet Nej Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. s samlede budget for * s regnskab for * -3,90% s akkumulerede over- eller underskud for ** 19,00% Oplysningerne er leveret af Økonomi. * Budgettet og regnskabet for er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. ** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. Gennemsnitlige udgifter pr. barn Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret i forhold til antallet af indskrevne børn i perioden 1/1-31/

37 Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor Ressourcer afsat til børn med handicap Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner Ressourcer afsat til udsatte børn Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder Ressourcer afsat i relation til 4a Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. Fysiske rammer Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 78% 68% 70% de udendørs faciliteter og arealer 86% 64% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 78% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Rum til leg og læring (RULL) Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Over en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dag- og fritidstilbud ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende og fremtidssikrede læringsrum. RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor Århus Kommune i perioden investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer 36

38 - RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, hvor der ikke kræves væsentlige ændringer - 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser på områdeniveau - RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketanken har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Nej Til følgende projekt:0 Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 37

39 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Forældrebestyrelsen har læst og drøftet rapporten. Forældrebestyrelsen ønsker at fremhæve følgende: Jf. side 9 er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egene og andres livsformer. Bestyrelsen mener at den forholdsvis lave tilfredshed på 51% dækker over at man som forældre har svært ved at vide præcist hvad der her menes. Det skal bemærkes at dagtilbuddet har gennem længere tid arbejdet aktivt med kommunikation. Der har gennem det sidste år være flere justeringer og tiltag for at optimere kommunikationen mellem institutioner og forældre, og der er ved et forældremøde i børnehaven udtrykt tilfredshed med de forskellige tiltage samt viljen til kommunikation. Udfordringer, der skal fokuseres på i dagtilbuddet: Jf. side 10 Bestyrelsen bakker op omkring de tiltag der er taget i forhold til begrænsning af mobning. Der har været afholdt fyraftensmøde hvor man har fremlagt strategien for hvordan både institution, børn og forældre kan bakke op om arbejdet. I den forbindelse er også projektet Fri For Mobberi præsenteret. Jf. side 15. Den generelle tilfredshed i dagtilbuddets 2 institutioner på 80% dækker over 100% på vuggestue og 70% på børnehave. Vi vil i dagtilbuddet stile efter at øge tilfredsheden i børnehaven til 80%. Jf. side 17 Trivsel og sundhed. Det er besluttet at man vil fortsætte den fælles madordning i dagtilbuddet. Dette bidrager positivt på specielt børnehave området. Der er stor lærings værdi i det at være fælles om et måltid. På vuggestue siden er der større udfordringer med at have mad ordning, bla. Anretning, oprydning, opvaske mm. Der vil løbende blive vurderet på hvorledes man kan optimere spisesituationen og de praktiske omstændigheder omkring måltidet i vuggestuen. 38

40 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Skejby Dagtilbud Dagtilbud nr 602 Århus Kommune Børn og Unge

41 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...8 Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

42 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

43 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Samlet vurderes arbejdet med børnenes skriftssprog som værende implementeret i hverdagen. Der arbejdes dagligt på at skabe og bruge skriftsprogsstimulerende og dialogbaserede miljøer. Fokuseringen har bidraget til, at personalet har skriftssproget medtænkt i hverdagens pædagogik - dette skyldes i høj grad personalets optagethed og engagement. Personalet motiveres yderligere ved at se interessen og effekten hos børnene. Skriftssprog: Børnenes opmærksomhed er generelt blevet skærpet på skriftssproget. Det indgår som en daglig del i deres leg. Børnene kan genkende deres navn, dog undtaget de mindste vuggestuebørn. I vuggestuerne laver de 2,5-årige skriblerier, og de 2-årige er optaget af/kender deres forbogstav i navnet. Optaget af ordbilleder Optaget af bogstavsangen. Børnene leger/synger sangen uopfordret, hvor de søger hen til bogstaverne og peger for hinanden, mens de synger. Børnene søger tallene sammen eller alene, peger og tæller. Hos børnehavebørnene laver de 3-årige skriblerier, hvori der indgår bogstaver fra eget navn og de fleste børn på 4 skrive deres eget navn. Børnene er så optagede af bogstavlegen, at de øver og øver på at skrive deres navn. En pige med et langt navn viser gentagne gange, at hun gerne vil kunne skrive det, men siger jeg kan ikke. Pædagogen opmuntrer hende og siger sammen kan vi og de øver og øver sammen. Der leges med bogstaverne og de elsker ordkortene. F.eks. når der læses historie/samtales om historien, stopper børnene op ved det, der ligner bogstaver og taler om det Der har været fokus på sprogets brug i forhold til inklusion/eksklusion, samt skærpet betydning og opmærksomhed på omgangstonen mellem børnene. Se effekt under rummelighed. Læringsmiljø: Personalet tilrettelægger/prioriterer med baggrund i trivsel og læring, ser betydningen af at skabe rum til pædagogik og læring gennem hele dagen. De har meget fokus på at skabe læringsrum i hverdagens rutiner. Herved kan ses en umiddelbar effekt ift. børnenes grad af selvhjulpenhed. En yderligere effekt har været forældres reaktion på, at deres barn nu kan det. Musikprojekt i vuggestueafdeling: Pædago- 3

44 gikken er løftet i det målrettede arbejde med musik i hverdagen. Personalet understøtter bl.a. i højere grad børnenes initiativ ved eksempelvis at spille og tromme til børnenes igangsatte sang. Herudover indgår musik kontinuerligt i afdelingen. Hos børnene er flg. effekt set: Børnene leger mere med toner og ord end før. Eksempelvis siges ord og lyde højt og lavt. Og tre små kinesere - tri smi kinisiri.. Børnene synger mere, det indgår mere i deres leg nu. Når et barn synger udenfor aktiviteten, følger de andre børn med - de kender sangen og skaber fælleskaber om sangen. Børnene kender de udvalgte sange, som indimellem udvides med en enkelt ny. SUS er sat i gang slut og derfor ikke evalueret. Læringsstilsprojektet er i gang og derfor ikke evalueret. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats en fokuseret indsats 2 37 en særlig indsats 0 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Budget, s

45 Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats 0 5 en fokuseret indsats en særlig indsats Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. 5

46 - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning 0 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 61% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 75% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 2 Budget, s Ibid. 6

47 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 69% 76% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 74% 85% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 78% 81% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. 4 Folkeskoleloven 34, stk Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7

48 Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Sprogets brug ift. inklusion/ekslusion: Har bidraget til øget pædagogisk bevidsthed og dermed løbende refleksion over betydningen af sprogets brug i forhold til inklusion/eksklusion. Tilgangene er mere differentierede. F.eks. under dialogisk læsning, hvor dialog og spørgsmål i endnu højere grad har været tilstilet det enkelte barn og har betydet mere modig deltagelse af barnet. Børnene er i større grad opdelt efter alder/udvikling i børnehaven, hvilket har betydet større opmærksomhed fra børnene. Indsatsen ift. omgangstonen: Der ses en begyndende anden omgang hos børnene, en øget bevidsthed/opmærksomhed på, hvordan vi er ordentlige overfor hinanden: Eks.: store drenge ses nu afvise andre børn ved at snakke og forklare på en ordentlig måde. Eks.: B. (5 år) leger med 2 andre. A. (4,5) kommer og vil gerne være med. B. svarer: Nej, du kan ikke være med nu. Prøv at spørge de andre, om du kan være med i deres leg, må du ikke det, kan du komme tilbage og være med i vores leg Hverdagsetik er ikke færdig. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 6 Budget, s

49 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 95% Udgået Udgået - 84% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 81% Udgået Udgået - 68% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 88% Udgået Udgået - 80% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. 7 Ibid. 9

50 ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Indsatsen har betydet, at den øgede fokusering på de mindst motoriskaktive børn har haft en effekt. Børnene har udvist større opmærksomhed og der har kunnet spores en øget fysisk aktivitet hos disse børn. Hos flere af de børn, der ikke umiddelbart udfordrer deres krop, er det set, at de efter gentagelser af aktiviteten har kunnet motiveres til at prøve. Der er mange gode eksempler på, at der er skabt pædagogiske rum for børn, der ikke bevæger sig alsidigt i forhold til alderstrin. Der er taget udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone (NUZO) og vægten har ligget på de børn, der har et særligt behov indenfor motorik. Børnene har fået et øget kendskab til egen krop og tilegnet sig større bevægelsesglæde. Kost: Mange børn fik øget opmærksomhed på den sunde mad, hvilket gav lejlighed til mange gode snakke mellem børn, forældre og personale. I flere afdelingerne blev sukkerpolitikken taget op til revision. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var 10

51 tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 83% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 93% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 92% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. SUS er baseret på høj grad af forældreinddragelse ift. hjulet. Det har været overvejende positivt for forældrene, der har været med i at lave fælles fremadrettede mål for barnet for hjem og afdeling. 8 Budget, s

52 Hverdagsetik pt ikke afsluttet. Inddragelse af forældrene i arbejdet med indsatsområderne har betydet en større grad af interesse hos forældre. Helt konkret er der set eksempler på klar opbakning og derved styrkelse af effekten. Eks.: en vuggestue arbejdede med kost og selvhjulpethed, og i den forbindelse var de tydelige i det, de arbejdede med og hvad de som forældre kunne gøre. Rigtig mange forældre arbejde med på ideerne, hvilket betød at børnene blev mere selvhjulpne. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet % Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: De arrangementer som jule-/sommerfest, hvor børnene er med, er der næsten 100% deltagelse Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I høj grad Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 75% 73% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 71% 60% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 9 Budget, s

53 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 72% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 82% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 80% 89% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 13

54 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. Vi har arbejdet med sprog og inklusion og sat fokus på at arbejde med skriftssprog og dilogbaseret samtale. Der er blevet arbejdet dagligt på at skabe og bruge skriftsprogsstimulerende og dialogbaserede miljøer. Sprogvejlederne har været ressourcepersoner og i de enkelte afdelinger er der en sprogpædagog, hvor bl.a. sprogarbejdet med dansk som andetsprog er forankret. Musikprojekt i en vuggestue. For at understøtte børnenes læring og udvikling er der arbejdet med læringsrummene ude og inde. Udvikling af læringsstilstænkningen for vuggestue og børnehavebørnene i to af afdelingerne. har indført SUS, status- og udviklingssamtaler, fra efteråret. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 14

55 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. har arbejdet med sprog og inklusion som indsatsområde. Fokuseringen har bidraget til øget pædagogisk bevidsthed og dermed løbende refleksion af betydningen af sprogets brug i forhold til inklusion/eksklusion, samt skærpet betydning og opmærksomhed på omgangstonen mellem børnene Den skærpede indsats har bl.a. betydet, at to afdelinger har igangsat projekter, der omhandler omgangstonen blandt børnene. Mobbefrikampagne og STOP-kampagne. Vi har igangsat hverdagsetik som fælles indsatsområde det næste år. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Der har gennem en periode været arbejdet med krop og bevægelse som indsatsområde i dagtilbuddet, specielt med fokus på de børn, som ikke udfordrede deres krop så meget. Mad og måltider har været et indsatsområde i en periode, hvor afdelingerne satte fokus på sund mad på forskellig vis. Der var gensidig inspiration afdelingerne imellem til, hvordan de kunne arbejde med området. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet SUS er baseret på høj grad af forældreinddragelse. Hverdagsetik. Projektet udarbejdes i bestyrelsen, da 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 15

56 det er væsentligt med en høj grad af involvering fra forældrene. Det forventes, at projektet kommer til at køre i to spor: et forældre/bestyrelsesspor og et personalespor. Skærpet opmærksomhed på inddragelse af forældrene i arbejdet med indsatsområderne. Her tænkes på information, kommunikation og billeder. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Barnet udvikler en kompetence til: At have indlevelse i andre At tage vare på egen personlig integritet At være psykisk robust Sociale kompetencer Barnet udvikler en kompetence til: At etablere og fastholde venskaber At indgå i samspil med andre At handle i sociale fællesskaber Barnet er glad for at være sammen med andre Sproglig udvikling Barnet skaber kontakt Barnet kommunikerer med sin omverden Barnet udvikler og øger sit ordforråd Barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt Barnet eksperimenterer med skriftssproget Krop og bevægelse Barnet udvikler en kompetence til: 16

57 Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten At være selvhjulpen i hverdagen At være kropsbevidst Barnet kan lide at bruge sin krop og bevæge sig Barnet udvikler en kompetence til: At eksperimentere med naturens materialer Børn lærer at respektere miljø og natur At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelse Barnet udvikler en kompetence til: At have mod og lyst at udtrykke sig kreativt En begyndende forståelse af egen og andres kulturer at kunne forholde sig til etiske og moralske emner og dilemmaer Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn Nej børn med handicap Nej børn med dansk som andetsprog Nej Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Det samme der tilstræbes,med udgangspunkt i NUZO, nærmeste udviklingszone. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Børnene socialisering har konstant personalets fokus. Den anerkendende og værdsættende tilgang, relation, pædagogik, som for os er en forudsætning for at nå målene,kræver forsat refleksion og udvikling - livslang læring. Set ift. til de kompetencer vi arbejder mod at udvikle, viser det at vi langt hen af vejen lykkes i arbejdet med børnene. Der er større udfordrin- 17

58 ger i perioder, hvor der er igangsat relevante tiltag. Sproglig udvikling Se effekt under læring og udvikling. Krop og bevægelse Se effekt trivsel Natur og naturfænomener Vægtes i 2010 Kulturelle udtryksformer og værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der er ikke lavet en samlet evaluering af læreplanen. Afdelingerne arbejder med SMTTE og SUS, hvori der indgår evaluering løbende. som helhed har evalueret indsatsen ift til de før omtalte indsatser på effektmålene Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til Ja dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: SUS, SMTTE, BUTTERFLY, TRAS, KUNO BELLER Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Hvis Ja, hvilke: Billeddokumentation Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen I mødet med forældrene Andet: Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: X X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 18

59 Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Ja, altid Børn med handicap Ja, altid Børn med dansk som andetsprog Oftest Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? efter behov Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens omfang og indhold? ml 2-6 måneder Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Forskelligt, entydigt svar kan ikke gives, da det afhænger meget af situationen og den konkrete problematik. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? Tæt forældresamarbejde, sparring, netværksmøde, konsultativt møde, Kuno Beller Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 19

60 Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Kuno Beller Tegn til talt (TTT) Butterfly Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog X X X X X X X TRAS Andet: X X Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Sprogscreening Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Har lavet en politik, som personalet er orienteret om, samt drøftelse på personalemøde Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 20

61 Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker forældremøde, forældrerådsmøde, bestyrelsesmøde Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 21

62 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. Vi arbejder på at skabe en organisation, der understøtter udførelsen kerneopgaven bedst muligt, og som kan matche det udviklingstempo, som forandringerne fordrer. Vi opbygger rammer, der kan løfte og støtte en organisation med strukturer, der matcher nye krav til opgaver og udvikling. For at kunne løfte opgaven vil det også være en væsentlig faktor at kunne fastholde, udvikle og tiltrække kvalificerede medarbejdere. Derved handler det samtidig om at skabe en organisation, hvor der er trivsel, læring og udvikling for medarbejderne. Dette understøttes af dagtilbuddets vision om at skabe en reflekterende, lærende og evaluerende kultur. Vi har særligt prioriteret: - implementering af en evalueringskultur, der skaber refleksion og udvikling af den pædagogiske praksis. - dialogisk ledelse implementeres som et redskab til at skabe målrettethed, gennem fokusering, udfordring og støtte. Dialogisk ledelse ml. dtl og pl og ml. pl og den enkelte pædagog - Vidensdeling via netværkskultur og tværgående grupper forankret i aktuelle temaer. Sikkerhedsudvalget og lokale sikkerhedsgrupper har haft fokus på trivsel. Udover den løbende kompetenceudvikling, har vi prioriteret flg.: - Pædagogiske tigerspring. Samtlige vuggestuepædagoger og pædagogiske ledere gennemgår et 9 dages kursus - Lederuddannelse til de pædagogiske ledere. MED-uddannelse til medudvalgsmedlemmerne Opnormering. Samtlige afdelinger har fået tilført midler til ansættelse en ekstra medhjælper årets sidste 4 måneder + 2 måneder 2010 Områdesamarbejdet i skoledistriktet. - Rull - Fælles hjemmeside og forældreintra. - Arbejdet med etablering af en pavillon som samlingshus for dagtilbuddet Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå fler- 22

63 årige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 1,5% Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Ja Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? Pædagogiske tigersprings kursusforløb for alle vuggestuepædagoger og pædagogiske ledere MEDuddannelse for medlemmer i med udvalget Hygiejnecertifikat Praktikvejlederuddannelse Butterfly Certificering læringsstile Forskellige lederuddannelser: Den proffesionelle leder, Systemisk lederuddannelse Coach uddannelse Uddannelse af Marte Meo terapeut SUS Børneintra Førstehjælp Sikkerhedsuddannelse Sprogvejleder Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve Hjemmeside Opslagstavle Møder Hjemmebesøg Andet: Daglig kontakt/forventningsafstemning ved opstart/samtaler Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 X X X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 23

64 Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. Forældrene i dagtilbuddet kommer altid til forældresamtalerne. Derudover er det differentieret: Nyhedsbreve, daglig kontakt, personlige samtaler Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Meget forskelligt, alt efter registrerede/aktuelle behov. Ofte må der ventes på PPRindsatsen, dog med lidt anvisning til indsats i handleperioden. Fra det tidspunkt, der bliver taget kontakt til det konsultative møde går der ca. 1-2 måneder, hvilket er tilfredsstillende. De konsultative møder fungerer rigtig godt, og vi får god vejledning. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende I høj grad Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Virker mere fleksible. Samarbejdet fungerer bedre, vores behov understøttes i højere grad via konsultative møder. Desværre er der stadig for lang ventetid i perioder, bl.a. på specialteamet Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ekstern leverandør 24

65 Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde med børnene i dagtilbuddet? Evt. supplerende kommentarer: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I nogen grad 25

66 Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. Vores forældre- og børnegruppe er et bredt udsnit af tidens forældre, hvor opdragelse, social adfærd, empati m.m. fylder meget. Forældrene er meget optagede af og interesserede i deres børns hverdag Generelt er vores forældre og børn ressourcestærke og et udtryk for det område vi ligger i. 8,3 % af børnene har dansk som andet sprog. har et velfungerende tværgående samarbejde, hvor afdelingerne har hver sit særkende. Personalegruppen er gennemgående engageret, faglig ambitiøs og fremadrettet/konstruktiv /ressourceorienteret, hvor fællesskabet gør dagtilbuddet endnu stærkere/bedre. Afdelingernes særkender ses i høj grad i deres evner til at udnytte og udfolde de ressourcer og faglige såvel som personlige kompetencer, der er til rådighed i den enkelte afdeling. Trivsel har og har haft vores fokus, og afdelingerne arbejder udfra, at vi er hinandens arbejdsmiljø. Medarbejdergruppen består af pædagoger, 3 læreruddannede, medhjælpere, studerende og en enkelt sekretær med mange forskellige kompetencer. Den er bredt sammensat af praksis- og videnserfaring, alder, uddannelse. har en god økonomi, hvilket har givet flere muligheder, bl.a.opnormering gennem en periode. Vi har stillet os udfordringer: Brugertilfredshedsundersøgelsen får os til i flere afdelinger at sætte fokus på formidlingen af det pædagogiske arbejde. Vi vil arbejde på, at forældrene får større indsigt i det store pædagogiske arbejde der gøres, MEN på en måde, hvor det ikke tager mere tid fra kerneydelsen. Ledelsesopgaven i forhold til ledelsestiden i afdelingerne er udfordret og får opmærksomhed. Sygefraværet er rimeligt lavt i flere afdelinger. Året har været præget af enkelte langtidssygemeldinger, som primært handlede om udefrakommende årsager. I sygefraværet indgår også øget sygefravær på specielle stillinger. Der er løbende fokus på sygefraværet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 26

67 Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Lokalområdet 2008 Lokalområdet Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 94% 92% Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt - 70% 68% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 84% 89%** 92% Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 78% 76% 82% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 90% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 78% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Vorrevangskolen, område 6 og Christiansbjerg. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. ** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i private institutioner, hvilket tallene for gør. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Lokalområdet 2008 Lokalområdet 13% 17% 18% s sammensætning 27

68 Antal afdelinger i dagtilbuddet Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 5 - Vuggestue 2 - Børnehave 0 - Integreret institution 3 - Dagpleje 0 Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i dagtilbuddet. Børnesammensætningen Indskrevne børn Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv og. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor skoledistriktet Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor området Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/ % 31% - 26% 18% 42% 32% 16% Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år* 5% 6% 13% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. 28

69 * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/ Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år* 11% 10% 16% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbuddet Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/ Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer 35 timer 45 timer 52 timer 25 timer * 35 timer 45 timer 52 timer 5,7% 22,8% 69,1% 2,4% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 1,7% 15,0% 79,2% 4,2% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. Børn pr. medarbejder Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. Dagtilbud Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 6 5,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. * Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et teknisk børnetal der anvendes i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, 4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere 29

70 s medarbejdere Medarbejdernes kompetencer For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten for Dagtilbud Andel uddannede pædagoger* 57% 57% Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 61% 61% Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. *Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. ** Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: Pædagoger 31,4 Pædagogmedhjælpere 23,3 Teknisk og administrativt personale 0,9 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 5,7 Dagplejere 0 Andet 2,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger indenfor kategorierne. I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien Andet'. Det har været et krav, at de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse Antal Uddannelsens indhold* Master 0 0 Diplom 3 Ledelse, pædagogik Enkelte moduler i diplom 12 Individ og specialpædagogik, Individ og samfund, Praktikvejleder, Vejl. ml individ og samfund Sprogvejlederuddannelser 2 Butterfly 5 Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 52 Sikkerhedsuddannelse, supervisor uddannelse, procesorienteret ledel- 30

71 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: se, forældresamarbejde, Coach uddannelse, læringsstile, læreplaner, krop og sprog i bevægelse, musik og givetvis flere Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten * Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage ,0 24,3 20,5 7,3 11,4 9,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. Arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober 9. november. Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: - Trivsel hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. - Attraktiv arbejdsplads finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. - Jobtilfredshed medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. Medarbejdernes vurdering af : egen trivsel på arbejdet deres arbejdsplads som attraktiv egen tilfredshed med jobbet som helhed Kilde: Trivselsundersøgelse, Capacent 31

72 Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Oplysningerne er leveret af Personale. Ja Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Oplysningerne er leveret af Personale. * Påbud fra Arbejdstilsynet Nej Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. s samlede budget for * s regnskab for * -0,60% s akkumulerede over- eller underskud for ** 13,40% Oplysningerne er leveret af Økonomi. * Budgettet og regnskabet for er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. ** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. Gennemsnitlige udgifter pr. barn Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret i forhold til antallet af indskrevne børn i perioden 1/1-31/12-. Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor Ressourcer afsat til børn med handicap Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner. 32

73 2008 Ressourcer afsat til udsatte børn Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder Ressourcer afsat i relation til 4a Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. Fysiske rammer Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 60% 69% 70% de udendørs faciliteter og arealer 75% 68% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Rum til leg og læring (RULL) Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Over en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dag- og fritidstilbud ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende og fremtidssikrede læringsrum. RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor Århus Kommune i perioden investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer - RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, hvor der ikke kræves væsentlige ændringer - 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser på områdeniveau - RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres 33

74 læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketanken har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Nej Til følgende projekt:0 Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 34

75 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Forældrebestyrelsen for Dagtilbud Skejby behandlede udkastet til Kvalitetsrapport på sit møde mandag 19. April Generelt mener bestyrelsen, at kvalitetsrapporten indikerer at dagtilbuddet er velfungerende og alsidigt, illustreret ved at utrolig mange forældre er tilfredse med den pædagogiske indsats (81 %) samt at næsten alle forældre er tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet (93%). Bestyrelsen forundres over at forældrenes vurdering af dagtilbudets evne til at udfordre det enkelte barn er lavere end kommunens gennemsnit (61% versus 64%), når forældrenes vurdering af dagtilbuddets evne til at stimulere børnenes lyst til at lære ligger over kommunens gennemsnit (76% versus 73%). Bestyrelsen bemærker at tilfredsheden med forældrenes inddragelse i beslutninger vedrørende pasningstilbuddet er faldet fra 71% i 2007 til 60% i. Bestyrelsen er af den opfattelse, at dette i stor grad afspejler reaktioner mod manglende indflydelse i overordnede politiske beslutninger såsom indførelse af kostordning, modulpasning mm og vil gerne i denne forbindelse fremhæve at 82% af forældrene er tilfredse med personalets lydhørhed overfor forældrenes synspunkter i, hvilket må repræsentere tilfredshed med inddragelse i de lokale beslutningsprocesser. På baggrund af en trivselsundersøgelse blandt medarbejderne i efteråret tegner der sig også et billede af Dagtilbud Skejby som en velfungerende arbejdsplads. Bestyrelsen bemærker dog, at sygefraværet er steget væsentligt siden 2008 samt at det ligger lidt højere end i resten af kommunen i. Dette skyldes dog primært enkelte langtidssygemeldinger p.gra. længerevarende behandlingskrævende sygdomsforløb samt forhold der ikke skal henføres til dårlig trivsel på arbejdet (score 73 ud af 100 ved medarbejdernes vurdering af egen trivsel på arbejdet) men derimod mindre helbredsmæssige problemer ved ellers stabile medarbejdere. Der vil fortsat være fokus på at nedbringe sygefraværet i Dagtilbud Skejby i Tilfredsheden med de udendørs faciliteter og arealer er under kommunegennemsnittet. Der er dog allerede i investeret i udearealerne i 3 af dagtilbuddets institutioner hvor der bl.a. er opført en helt ny legeplads i en af de integrerede institutioner, hvilket bestyrelsen formoder i høj grad vil imødekomme mange forældres ønsker omkring udendørs faciliteter og arealer. Bestyrelsen ønsker at fremhæve den gode økonomi i Dagtilbud Skejby som har givet mulighed for forskellige initiativer bl.a. investeringer i udendørsarealer samt opnormering igennem en periode. Bestyrelsen ønsker også at fremhæve, at de forskellige emner som har været prioriteret i såsom skriftssprogsstimulering samt mobning har båret frugt, idet både forældre og personaler melder om konkrete fremskridt indenfor fokusområderne. Det bliver spændende at se hvorledes resultatet af den næste forældretilfredshedsundersøgelse vil se ud, da adskillelige spørgsmål var ændret i i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007 og det derfor i år ikke var muligt direkte at se på fremgang/tilbagegang i tilfredshed i disse spørgsmål. Slutteligt skal det understreges, at det er bestyrelsens opfattelse at forældrene til børn i området mener at Dagtilbud Skejby er et godt, trygt og fagligt kompetent pasningstilbud. 35

76 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Vorrevangen Dagtilbud nr 603 Århus Kommune Børn og Unge

77 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...7 Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

78 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

79 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Eksempel på det pædagogiske arbejde i. Hvordan pædagogerne fra børnehavegruppen Karrusellen oplever og tænker om deres arbejde med børnene det seneste halve år. Skrevet den 10. februar 2010: Vores børnegruppe er på 30 børn. Vi har delt børnene op i mindre grupper for at de skal få en fornemmelse af et mindre fællesskab m.h.t. venskaber, ansvar. Desuden er der en fast pædagog tilknyttet hver enkelt gruppe så vi sikrer nogle pædagogiske forløb, hvor de enkelte læreplanstemaer bliver integreret efter det enkelte barn og gruppens niveau og kompetencer. Vi prioriterer desuden, at den voksne skal fungere som primærpædagog i forhold til den gruppe børn som vi har speciel tilknytning til. For at formidle hverdagen til forældrene skriver vi hver uge på tavlen, hvad der skal foregå af ture, aktiviteter, fødselsdage o.s.v. I den kommende uges løb er vi meget opmærksomme på, at aktiviteterne dækker de seks læreplanstemaer og vi prioriterer for eksempel, at børn med motoriske vanskeligheder ofte er med til dans, gymnastik og lignende bevægelsesaktiviteter. Skolegruppen (det er de kommende børnehaveklassebørn) spiser sammen med en fast voksen hver dag. Her lægges planer i samarbejde med børnene for, hvad skolegruppen skal lave af aktiviteter. I forhold til arbejdet m. 4 a har vi for øjeblikket stor glæde af samarbejdet med Århus kommunes sprogkonsulent (Anette Dahl). Vi er i gang med at lave handleplaner på hvert enkel barn og hun hjælper med handleplaner i forbindelse med sprogscreeningen. Desuden har vi samarbejde med vores sprogvejleder (Jette Roed) som vi har fælles + individuel vejledning med. I hverdagen er vi blevet gode til, at alle personaler støtter de børn der har dansk som andetsprog, specielt ordforrådstilegnelsen, social/relationer. Vi tilbyder forældrene til disse børn særlige samtaler, som fokuserer på netop deres barns sproglige udvikling. For øjeblikket har vi fokus på hverdagsetikken i børnegruppen. Vi har udfyldt en SMTTE som vi arbejder ud fra. Vi taler om fremskridt og behov for regulering når vi har stuemøder ca. hver 3. måned. Stort set har vi mærket en stor fremgang i børnenes omgangsform, vi har grebet hurtigt ind før konflikten udvikler sig. Vi er kommet i gang med status-udv.-samtalerne vedr. de 3

80 kommende skolebørn. Vi er selv rimeligt tilfredse med formen, og har fået gode tilbagemeldinger fra forældrene. Vi mener at det er gået så godt fordi vi har brugt meget tid på forberedelse til hver samtale, og hver samtale har haft en varighed på ca. 3 kvarter. Med hensyn til forberedelse af samtalen har vi valgt fremover at være mindst 2 pædagoger. 2 gange har vi arbejdet ud fra fælles tema, en Viking-uge med værksteder og levende vikinger og et tema om fødevarer, Fra jord til bord, hvor der blev mostet, kværnet, bagt, stegt og spist. Vi har brugt en model (solen) som forberedelse til aktiviteterne. Pædagog Anne Helene Rydberg, Børnebakken Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats <3 636 en fokuseret indsats <3 37 en særlig indsats <3 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Budget, s

81 Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats <3 5 en fokuseret indsats <3 174 en særlig indsats <3 174 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. 5

82 - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning 1 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 54% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 71% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 63% 66% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 53% 76% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 54% 2 Budget, s Ibid. 6

83 Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 57% 72% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 54% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov 4 Folkeskoleloven 34, stk Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7

84 s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Børnehaven Fyrkatvej har skrevet følgende om effekt af det pædagogiske arbejde, der har været på fokusområdet venskaber, omgangsform og hverdagsetik: At børnene kan blive i en leg i længere og længere tid i forhold til, hvad de har kunnet før. At de leger hos hinanden privat - vi har set et udvikling, hvor børnene leger privat på tværs af etnicitet. At hvert barn har mindst en ven At børnene finder nye venskaber. At børnene klarer deres egne konflikter i højere grad. At de giver udtryk for, at de savner et andet barn, der holder fri eller er syg. At der er færre konflikter mellem børnene. At børnene spørger til hinandens følelser er du ked af det / glæder du dig. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 82% Udgået Udgået - 75% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 54% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 6 Budget, s

85 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 85% Udgået Udgået - 70% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 54% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 81% Udgået Udgået - 65% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 54% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 7 Ibid. 9

86 Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Som eksempel på det pædagogiske arbejde i vuggestuegrupperne fortæller pædagogerne fra Larven og Sommerfuglen følgende: Vi er gode til at udvikle børns fantasi og gode til at indgå i forskellige sammenhænge og lege. Når barnet starter i vuggestuen er det som en åben bog der skal lægges forskellige lærdomme i. Børnene er vant til at blive set og imødekommet, men ved også, at det er de voksne der bestemmer. Vi arbejder meget med at lege fantasilege og fortælle små historier i hverdagen. Dette arbejder vi med for at udvikle barnets fantasi og sproglige formåen. Vi laver også små teaterstykker om for eksempel nisser og trolde. Bruger sang med fagter. Vi viser børnene forskellige materialer og understøtter barnets lyst til at eksperimentere ved at lade dem prøve forskellige materialer på forskellige måder så processen bliver mere vigtig end produktet - for eksempel må børnene gerne male på sig selv og hinanden. Vi er opmærksomme på at støtte det enkelte barn på dets svage områder for eksempel, bruge muligheden for at øve balancen hvis det kniber for et barn. Vi ser på barnets styrker og støtter dem. Vi ser på det barnet kan, for vores holdning er, at alle børn er gode til noget. Vi deltager i forskellige ugeprojekter for eksempel tema uger som Fra jord til bord. Vi arbejder med solen. Samarbejde og inddragelse af forældrene: Vi oplever at have et godt samarbejde med forældrene. Det fortæller de selv. Vi er lydhøre overfor forældrenes meninger, vi kan berige hinanden. Forældrene ser nogle gange andre ting end vi gør. Vi vil gerne høre forældrenes ideer om, hvad vi evt. kan hjælpe barnet med, da vores holdning er, at det er forældrene der kender deres barn bedst på de fleste områder. I samarbejdet omkring barnet er det vigtigt for os, at vi trækker på samme hammel og støtter hinanden omkring barnet. Generelt arbejder vi med åbenhed og inddrager altid forældrene, især hvis der efter vores mening er problemer som vi vurderer, at vi må tage kontakt til de sociale myndigheder omkring. Vi arbejder med statusudviklingssamtaler og har fået dette op at stå siden efteråret. Rummelighed I vuggestuen er der sjældent problemer med rummeligheden. Vi arbejder med socialisering og har selvfølgelig af og til problemer med børn der skubber eller bider, eller tager andre børns ting. Vi opfatter 10

87 dette som en naturlig ting i børnenes socialiseringsproces og laver sjældent særlige tiltag i den anledning. Vi laver aktiviteter med hinanden især for at børnene får øje på hinandens gode sider og lærer at lege sammen. Dette lykkedes ofte, men vi må også erkende, at enkelte børn ikke bliver venner. Børnenes trivsel og sundhed For os hænger børnenes trivsel meget sammen med følgende. At barnet bliver set og hørt af den voksne. At barnets har relationer til voksne. At barnet føler sig hjemme i børnegruppen og efterhånden udvikler venskaber til andre børn. Vi er opmærksomme på børn der i perioder ikke trives. Hvis et barn ikke trives kigger vi først på vores egen indsats omkring barnet. Har det i perioder brug for mere tæt voksenkontakt? Har barnet brug for hjælp til at kontakte andre børn? Har det brug for større udfordringer? Vi taler også med forældrene om det, der er sket i barnets liv. Spørger forældrene om de har gode råd til os om, hvad vi kan gøre. Sundhed kan også være at vaske hænder, og det er vi gode til. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 62% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 80% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 54% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 78% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 8 Budget, s

88 Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vi har et godt åbent, ærligt og konstruktivt samarbejde med vore forældre. En meget stor del af den daglige kontakt mellem personale og forældre bygger på disse værdier. Hvis der opstår problemer er det meget vigtigt, at der bliver talt om problemerne inden de bliver store. Det er bedst for alle parter. Store problemer er ofte født af små problemer der ikke er taget handling på i tide. Samarbejdet på det mere formelle plan: Vi startede i sommeren med at øve status-udviklingssamtaler og har siden august tilbudt disse til vore forældre. Vi har i dagtilbuddet fået indarbejdet status-udviklingssamtalerne. Der høstes stadig erfaringer og der udvikles på afholdelsen af disse samtaler. Samarbejdet i forældreråd og bestyrelse er positivt og forældrene er engagerede i dagtilbuddets drift og vil gerne bidrage til dagtilbuddets udvikling. Som eksempel vedlægger jeg her to breve fra bestyrelsen som eksempel på deres engagement og opbakning. Det ene brev er til personalet og det andet til forældrene. Brev 1 Til Personalet i Vorrevangen: Bestyrelsens deltagelse i anerkendelse, diskussion og sparring understøtter en god arbejdsplads I 2008/ har bestyrelsen for Vorrevangen arbejdet med temaet Den gode arbejdsplads. Vores ønske var at sætte fokus på dygtige og tilfredse medarbejderes betydning for høj kvalitet i arbejdet med børnene i dagtilbuddet og dermed på nødvendigheden af at kunne rekruttere, fastholde og motivere dygtige medarbejdere. Det er afgørende for bestyrelsen at understøtte ledelsens arbejde med medarbejdernes motivation, arbejdsglæde og trivsel. Det har vi gjort ved at: -sætte emnet på dagsordenen. Først i bestyrelsen og siden i personalegrupperne. På den måde har vi markeret, at vi ønsker en ledelse, der prioriterer emnet højt. -diskuterer bestyrelsens rolle i forhold til medarbejderforhold i både bestyrelsen og personalegrupperne. Det store spørgsmål var: Hvordan kan bestyrelsen i højere grad være værdifuld også for medarbejderne? De væsentligste resultater fra diskussionen er: Det er dagtilbudslederens ansvar at sikre samarbejde, faglig udvikling, sygefraværspolitik osv. i samarbejde med de pædagogiske ledere og pædagogerne. Det vil sige, det konkrete daglige arbejde med medarbejdernes vilkår, udvikling, samarbejde og ledelse. Dette arbejde skal bestyrelsen ikke tage aktivt del i. Det er derimod bestyrelsens opgave at medvirke til at synliggøre og anerkende det pædagogiske arbejde og dermed være med til at motivere og inspirere medarbejderne. Vi kan som bestyrelse pege på og dermed anerkende og understøtte den gode kvalitet i arbejdet. Det er mere tilfredsstillende at lave noget godt, hvis der er nogen, der lægger mærke til det. Vi kan tage pædagogiske diskussioner og på den måde bidrage som sparringspartnere og med inspiration til det pædagogiske arbejde. Det er netop som sparringspartnere og ideudviklere, at bestyrelsen har sit største potentiale i forhold til at gøre dagtilbuddet Vorrevangen til en attraktiv arbejdsplads, fordi det giver ledelse og pædagoger en faglig tilfredsstillelse at diskutere og samarbejde med forældre om det pædagogiske arbejde. Forældredeltagelsen i bestyrelsen sikrer, at der kommer andre perspektiver, ideer og tanker ind i di- 12

89 skussionerne, et anderledes perspektiv som personalerepræsentanterne ofte giver udtryk for er inspirerende. Det er bestyrelsens mål, at alle medarbejdere får en opfattelse af bestyrelsen, som en bestyrelse der er til for at bidrage til en høj kvalitet og tilfredshed både for børn, for medarbejdere og for forældre. Vi har med fokuseringen på personalets arbejdsforhold ønsket at markere, at bestyrelsen også er interesseret i at tjene medarbejdernes interesser. Vi ved, at motiverede og tilfredse medarbejdere er grundlaget for at udvikle kvaliteten i dagtilbuddet. Vi vil efterfølgende formulere et brev til alle forældre, som peger på, hvad forældre kan gøre for at bidrage positivt i dagtilbuddet for at markere forældrenes medansvar og betydning. Alle forældre kan bidrage til at gøre dagtilbuddet Vorrevangen til en attraktiv arbejdsplads ved at: -udtrykke taknemmelighed over for det arbejde, der ydes for vores børn. -lægge mærke til og anerkende det, vi synes er godt.-være aktive og deltagende ved fester, arbejdsdage og i hverdagen. Nogen gange er der noget, der lidt nemmere kan realiseres, fordi 3 forældre tager med på en tur, eller forældrene tager maden med til festen, men det bliver også nemmere at få ting til at glide, når forældre selv kan finde den forsvundne sandal. For personalet er det væsentligt at mærke, at vi som forældre også gerne vil bidrage til at skabe et rigtigt godt dagtilbud. Vi ønsker alle medarbejdere en god sommer og vil gerne sig tak for den indsats I har gjort i det forløbne år. Mange hilsner Bestyrelsen Ved Vorrevangen Brev 2 Forældrebestyrelsens kommentar til brugertilfredshedsundersøgelsen Forældrebestyrelsen i Vorrevangen har diskuteret brugertilfredshedsundersøgelsen grundigt og har følgende kommentarer. Der er stor tilfredshed med resultatet af undersøgelsen. Det samlede tilfredshed er gået betragteligt frem i forhold til 2007 og er nu højere end i Det vidner om, at dagtilbuddet har arbejdet konstruktivt med den sidste brugertilfredsundersøgelse og har fastholdt et godt niveau. Tilfredsheden er ligeledes steget på centrale områder som personalets tid til det enkelte barn, indsatsen for at udvikle barnets sociale kompetencer, indsatsen for at stimulere barnets kreativitet og fantasi, aktiviteterne i dagtilbuddet og den daglige kontakt til personalet. Det er områder som bestyrelsen sammen med personalet vægter højt i det daglige arbejde, og vi er derfor glade for, at indsatsen belønnes med høj tilfredshed. På ingen områder er tilfredsheden med dagtilbuddet faldet, men tilfredsheden er fortsat mindst i forhold til de indendørs rammer og personalets tid til det enkelte barn. I forhold til de indendørsrammer er der sat et større ombygningsprojekt i gang og et andet er i støbeskeen. Tilfredsheden forventes derfor at stige, når disse tiltag er fuldførte. I forhold til personalets tid til det enkelte barn er det et område, hvor tilfredsheden i Århus generelt er lav. Det er dog på ingen måde tilfredsstillende. Som tidligere nævnt er tilfredsheden på dette område steget i Vorrevangen, og bestyrelsen vil fortsat støtte personalet i deres arbejde med henblik på at fastholde og fortsat øge det nye tilfredshedsniveau på dette centrale område. Tilfredshedsundersøgelsen og udviklingen i forhold til 2007 vidner om et pædagogisk velfungerende og dynamisk dagtilbud, som arbejder konstruktivt med udfordringer og kritik. Århus den 25. januar 2010 Bestyrelsen Ved Vorrevangen Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet % Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der er en tendens til at de sociale arrangementer er bedst besøgt. Vi har forsøgt os med forskelige udformninger af forældremøder, f.eks i september til forældrerådsvalget for at få flest mulige til at deltage. Det lykkedes at få valgt forældreråd på alle tre afdelinger. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 13

90 s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende I meget høj grad Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Pædagogerne oplever et godt og tillidsfuldt dagligt samarbejde med forældrene. Forældrene i forældreråd og i bestyrelsen er gode sparrings og samarbejdspartnere, der bakker personalets arbejde op. De er intereserede, spørger ind og kan undres, men er konstruktive. Bidrager gerne med forældrevinkler på mulige løsninger af problemer. Vi har haft store problemer med at opretholde en tilfresstillende drift af afdelingen Huset på Bakken, hvilket naturligt har medført, at en del forældre ikke har været tilfredse. Forældrene er blevet mødt med et højt informationsnivau, og deres bekymring er blevet anerkendt. Det har betydet, at der har været et forholdsvist positivt samarbejde med disse forældre også. De store problemer på afdelingen er formidlet til områdechefen og der er igangsat en proces. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 58% 65% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 68% 57% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 54% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 68% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 74% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 9 Budget, s

91 Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 65% 74% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 54% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 15

92 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. I vores arbejde med læring og udvikling lægger vi vægt på, at: Børn lærer af det, vi som personale har planlagt og igangsat. Men børnene lærer også noget, når de er i legens univers i den tid, hvor personalet ikke har lavet planlagte aktiviteter. Begge former for læring er betydningsfulde for børnenes læring. Vi skal som personale både skabe aktiviteter for børnene og gribe chancen og være klar, når børnene selv tager initiativ til at lære noget. Det er vores opgave at skabe en anerkendende og positiv atmosfære for læring og anerkende, at de enkelte børn lærer på forskellig måde. Læring foregår i relationen mellem mennesker. Vi har fokus på det enkelte barns ressourcer frem for begrænsninger. Vi giver børnene succes frem for fiasko i en læringsproces. Personalet møder barnet og arbejder med barnet der, hvor det er. Den voksne fungerer som inspirationskilde og viser vejen for barnet. Læring forudsætter motivation. Børnene får mulighed for at få stimuleret deres nysgerrighed og afprøve sig selv. De skal udvikle deres fantasi og forestillingsevne og bruge deres tidligere oplevelser og erfaringer. Læreproces: Indlæring er på den ene side noget, der foregår inde i barnet, en psykologisk proces, men på den anden side også noget, der altid foregår i en social sammenhæng, en social proces. Man påvirker og lader sig påvirke. Dagligdagen er fuld af rutiner og ting, som skaber orden og får dagen til at køre. Det er ikke dem, vi taler mest om, men i dagligdagen fylder de meget. Der er i disse rutiner masser af kontakt mellem børn og voksne. Vi arbejder på at gribe øjeblikke i denne kontakt og udvikle dem til en relation, som indeholder læring. Når fx lille Anton skal have huen på, kan det være, at han bare vil ud og lege, men denne kontakt rummer også muligheden for at finde ud af, hvordan det er gået med turen til mormor og morfar i weekenden, man kan snakke om huens form og farve, eller man kan sammen tælle knapperne på jakken. Hvis nogen spørger det pædagogiske personale om, hvad vi har lavet denne dag, er det oftest nemmere at sige, at vi har været på legepladsen, end at sige, at vi har haft et særligt øjeblik med An- 10 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 16

93 ton. Det gør læring til en mere håndterbar og målbar størrelse, hvis man tolker det som et udtryk for en aktivitet. Ikke desto mindre handler læring også om den daglige kontakt, mens vi hjælper Anton med at give ham hue på. Det er her læring starter. Leg er den bedste makker Læring foregår ikke kun i de aktiviteter, de voksne sætter i gang. Børnene lærer også gennem leg, som rummer relationer mellem børn. En leg kræver samarbejde og forhandling, og børnene skal fungere socialt sammen. Der er ingen læreprocesser, der er mere effektive end dem, der har det legeprægede over sig. Leg og læring skal integreres, idet legen altid er en læreproces, og den gode læreproces vil ofte være én, hvor det går som en leg. Med denne forståelse er vi gået til opgaven med at skabe læring og udvikling i børnenes hverdag i dagtilbuddet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud. 11 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. Indsatser: Vi har fulgt op på de handleplaner, der er i afdelingernes børnemiljøvurderinger. Vi har arbejdet for at udvikle barnets respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed. I 2010 har vi valgt, at dagtilbuddets børnehavegrupper arbejder med et særligt fokusområde: Hverdags etik børns relationer Den gode kammerat. s børnehavegrupper har udarbejder konkrete handleplaner og arbejdet målrettet med fokusområdet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 17

94 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Indsatser: Der har været fælles bevægelsesudflugter for dagtilbuddets børnehavebørn: I efterår og forår lejes trampolinhallen på Hvidkildevej. Børnene har oplevet et fysisk rum, der er indrettet til grovmotoriske bevægelser skæg og samvær. Udetid giver mange muligheder for forskelligt samvær, udetid er også en god mulighed for bevægelsestid. Vi har støttet op om en aktiv bevægelseskultur på legepladsen. I perioder har de voksne derfor også været igangsættere af forskellige bevægelseslege. Vi voksne er bevidste om, hvorfor og hvornår vi regulerer og indskrænker børns bevægelser med regler. Vi har haft ekstra fokus på de procent af børnene, der naturligt bevæger sig mindst, og vi har lavet målrettede initiativer, der gør dem aktive som del af et fællesskab. Vi arbejder for at børnene i forbindelse med det obligatoriske frokostmåltid oplever et sundt og varieret frokostmåltid og et fællesskab omkring spisning. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet Se tidligere beskrivelse - Vi er kommet i gang med status-udviklingssamtalerne. Vi er selv rimelig tilfredse med formen og har fået gode tilbagemeldinger fra forældrene. Vi mener, at det er gået så godt fordi vi har brugt meget tid på forberedelse til hver samtale, og hver samtale har haft en varighed på ca. 3 kvarter. Med hensyn til forberedelse til samtalen har vi valgt at være mindst 2 pædagoger. Vi skriver hver uge på tavlen, hvad der skal foregå af ture, aktiviteter, fødselsdage osv. Vi er meget opmærksomme på, at aktiviterne dækker lærerplanstemaerne og vi prioriterer at f.eks. børn med motoriske vanskeligheder ofte er med til dans, gymnastik og lignende kropslige aktiviteter. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 18

95 Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Se mål og indikatorer i status-udviklingssamtalematerialet for status - udviklingssamtaler for barnet 9-14 måneder, barnet på vej mod 3 år og barnet på vej mod 6 år. Sociale kompetencer Se mål og indikatorer i status-udviklingssamtalematerialet for status - udviklingssamtaler for barnet 9-14 måneder, barnet på vej mod 3 år og barnet på vej mod 6 år. Sproglig udvikling Se mål og indikatorer i status-udviklingssamtalematerialet for status - udviklingssamtaler for barnet 9-14 måneder, barnet på vej mod 3 år og barnet på vej mod 6 år. Krop og bevægelse Se mål og indikatorer i status-udviklingssamtalematerialet for status - udviklingssamtaler for barnet 9-14 måneder, barnet på vej mod 3 år og barnet på vej mod 6 år. Natur og naturfænomener Se mål og indikatorer i status-udviklingssamtalematerialet for status - udviklingssamtaler for barnet 9-14 måneder, barnet på vej mod 3 år og barnet på vej mod 6 år. Kulturelle udtryksformer og værdier Se mål og indikatorer i status-udviklingssamtalematerialet for status - udviklingssamtaler for barnet 9-14 måneder, barnet på vej mod 3 år og barnet på vej mod 6 år. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har brugt de læringsmål og indikatorer der er opstillet i materialet for status - udviklingssamtaler for barnet 9-14 månder, barnet på vej mod 3 år og barnet på vej mod 6 år. Det giver god mening i mål for det pædagogiske arbejde og sammenhæng i dialogen med forældrene. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn Ja børn med handicap Ja børn med dansk som andetsprog Ja Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Rummelighed - Børn med særlig behov. skal sikre, 19

96 at alle børn opnår de bedst mulige vilkår for deres opvækst. Det kræver, at vi har de faglige kompetencer til at opdage, når et barn har særlige behov. Vi bestræber os på at møde vores børn og familier med forståelse og anerkendelse af, hvem de er. Vi møder børn med særlige behov med en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats, for at de kan udvikle deres kompetencer. Definition: Et udsat barn er et barn, der har et eller flere af følgende karakteristika: -Barnet er præget af lavt selvværd -Barnets liv er præget af isolation og kamp for at bekæmpe isolationen -Barnet har en snæver omverdenserfaring -Barnet har en dårlig trivsel Børn med særlige behov kunne derfor være: -Børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne -Børn med anden etnisk baggrund end dansk, der har behov for sprogstøtte. -Børn med tale- og/eller sprog-problemer -Børn med sociale og emotionelle problemer -Børn med motoriske problemer -Børn i sorg -Børn, der stammer -Børn, der er særlig godt begavede I perioder kan børn, der har et almindeligt behov, have brug for ekstra støtte og opmærksomhed. Der kan for eksempel være tale om børn, hvis forældre bliver skilt, dødsfald i den nærmeste familie eller anden traumatisk oplevelse. Sammenhæng: -I Vorrevangen har vi børn med særlige behov, og vi er opmærksomme på, at det er vores ansvar, at få disse børn integreret i dagligdagen på lige fod med de andre børn. Det er vigtigt, at vi har en høj faglighed og møder dem med anerkendelse for at kunne støtte dem i en positiv udvikling. Mål: -Børnene udvikler respekt og ansvar for sig selv og andre -Børnegruppen udvikler sig til et fællesskab, der rummer forskellighed -Alle børn har mindst én ven Strategi: -Vi vil tilbyde børn med sociale og emotionelle problemer struktur, tryghed, genkendelighed og faste rammer i hverdagen. -Vi vil have fokus på børnenes ressourcer og kompetencer. -Vi vil tilbyde børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne trygge og genkendelige rammer. Vi vil inddrage dem i dagligdagen med de andre børn i det omfang, de formår. -Vi vil tilbyde børn med anden etnisk baggrund end dansk indførsel i kulturelle værdier og sprogstimulering i det omfang, det enkelte barn har behov for. Indsatser under strategi: -Vi vil tilbyde børn med tale- og eller sprogproblemer sprogstimulering i form af daglig opmærksomhed på sproget. -Vi vil tilbyde børn med motoriske vanskeligheder mulighed for at udfolde sig grov- og finmotorisk i hverdagen. -Vi vil tilbyde børn i sorg mulighed for at ytre sig sammen med nærværende voksne i et frirum. Vi vil skabe rammer for, at barnet kan sætte ord på sine følelser, og vi vil anerkende, at det er legalt at være ked af det. Det er vigtigt at være opmærksom på, at barnet kan have brug for støtte i en længere periode. -Vi vil tilbyde børn, der er særlig godt begavede, mulighed for at opøve deres særegne individuelle færdigheder og interesser og støtte dem i deres sociale udvikling. Ovenstående afhænger af det enkelte barns særlige behov, som kræver særligt tilrettelagte pædagogiske tiltag. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 20

97 Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling Ved at tage udgangspunkt i de mål og indikatorer der er beskrevet i status udviklingssamtale materialet, har vi fået et tydligere fælles udgangspunkt og forståelse for hvad børnene kan eller næsten kan, alt efter hvilken alder barnet har. Det er givtigt når der tales med kollegaer og med forældre. Det har betydet en større skarphed fra pædagogernes på arbejdet med børns læring, og en mere kvalificeret evaluering af det pædagogiske arbejde. Det har givet et mere ensartet opfattelse Sociale kompetencer Ved at tage udgangspunkt i de mål og indikatorer der er beskrevet i status udviklingssamtale materialet, har vi fået et tydligere fælles udgangspunkt og forståelse for hvad børnene kan eller næsten kan, alt efter hvilken alder barnet har. Det er givtigt når der tales med kollegaer og med forældre. Det har betydet en større skarphed fra pædagogernes på arbejdet med børns læring, og en mere kvalificeret evaluering af det pædagogiske arbejde. Det har givet et mere ensartet opfattelse Sproglig udvikling Ved at tage udgangspunkt i de mål og indikatorer der er beskrevet i status udviklingssamtale materialet, har vi fået et tydligere fælles udgangspunkt og forståelse for hvad børnene kan eller næsten kan, alt efter hvilken alder barnet har. Det er givtigt når der tales med kollegaer og med forældre. Det har betydet en større skarphed fra pædagogernes på arbejdet med børns læring, og en mere kvalificeret evaluering af det pædagogiske arbejde. Det har givet et mere ensartet opfattelse Krop og bevægelse Ved at tage udgangspunkt i de mål og indikatorer der er beskrevet i status udviklingssamtale materialet, har vi fået et tydligere fælles udgangspunkt og forståelse for hvad børnene kan eller næsten kan, alt efter hvilken alder barnet har. Det er givtigt når der tales med kollegaer og med forældre. Det har betydet en større skarphed fra pædagogernes på arbejdet med børns læring, og en mere kvalificeret evaluering af det pædagogiske arbejde. Det har givet et mere ensartet opfattel- 21

98 Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten se Ved at tage udgangspunkt i de mål og indikatorer der er beskrevet i status udviklingssamtale materialet, har vi fået et tydligere fælles udgangspunkt og forståelse for hvad børnene kan eller næsten kan, alt efter hvilken alder barnet har. Det er givtigt når der tales med kollegaer og med forældre. Det har betydet en større skarphed fra pædagogernes på arbejdet med børns læring, og en mere kvalificeret evaluering af det pædagogiske arbejde. Det har givet et mere ensartet opfattelse Ved at tage udgangspunkt i de mål og indikatorer der er beskrevet i status udviklingssamtale materialet, har vi fået et tydligere fælles udgangspunkt og forståelse for hvad børnene kan eller næsten kan, alt efter hvilken alder barnet har. Det er givtigt når der tales med kollegaer og med forældre. Det har betydet en større skarphed fra pædagogernes på arbejdet med børns læring, og en mere kvalificeret evaluering af det pædagogiske arbejde. Det har givet et mere ensartet opfattelse Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan september Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Evaluering af konkrete pædagogiske fokusområder sker på afdelingerne, på stuemøder og afdelingsmøderne. Pædagogerne bruger SMTTE materialet til at beskrive det pædagogiske arbejde, og heri er indbefattet en evaluering af indsatsen. Ledelsesteamet drøfter og evaluerer løbende hen over året arbejdet med fokusområder. Herunder også den ledelsesmæssige udfordring, der ligger i at understøtte og kvalificere det pædagogiske arbejde. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: Marianne Hedegaard Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Ja Hvis Ja, hvilke: Foto, børnefortælling, praksishistorier. Det kan være produkter, der er lavet i hverdagen af børnene, eller ting barnet har fundet på tur og har været optaget af. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 22

99 I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov X for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen X I mødet med forældrene X Andet: Det er meget vigtigt, at personalet i mødet med forældrene kan formidle - vi ser dit barn, vi ser hvad det er optaget af, vi ser at han eller hun gør sådan og sådan. Ser du også det? Det giver et fællesskab omkring barnets trivsel. læring og udvikling Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Ja, altid Børn med handicap Ja, altid Børn med dansk som andetsprog Oftest Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I dagtilbuddets 3 afdelinger har vi en del familier der har det svært. Vi har den del børn der har særlige behov og derfor har vi megen skriftlighed i forhold til samarbejde med eksterne samarbejdspartnere/ konsutativemøder, netværksmøder, tolk o.l. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? individuelt, som udgangspunkt 2 gange årligt Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 23

100 Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens omfang og indhold? Se bemærkning Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Det konsutative møde med PPR kan oftes afholdes i løbet af 1 md. Efterfølgende undersøgelse af talepædagog eller psykolog tager 2-3 mdr. Når deres rapport er afsluttet vil den blive vedlagt en indstilling til visitations konference. Det tager yderlig min ½ år. Når pædagogerne oplever at der er et barn der har særlige behov, indledes der et tæt samarbejde med forældrene, barnet observeres og beskrives og der arbejdes på at optimere hjælpen og støtten til barnet inden for den almindelige normering. Sideløbende aftales der indstilling til konsutativt møde Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? Inden for den givende normering forfølges de pædagogiske anbefalinger der ligger feks. fra konsutativt møde med PPR. Bufferpulje er søgt Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Kuno Beller Tegn til tale (TTT) Butterfly Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS TRAS Andet: Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog X X X X X X X X X X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 24

101 Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Afholdt fælles personalemøde i dagtilbuddet med Niels x. Der er udarbejdet fælles politik/beredskabsplan, senest gennemgået og revideret januar desuden udarbejdet konkrete anbefalinger på forebyggende adfær Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Tema er drøftet med bestyrelsen. Fælles vejledning er besluttet. Der er i afdelingerne tydelig og klar information til forældrene om, hvordan de skal og bør reagere for at få hjælp i tilfælde af mistanke. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 25

102 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. Hele ledelsesteamet og sikkerhedsgrupperne har i efteråret gennemført MED uddannelsen. MED- udvalgets arbejde er blevet opkvalificeret. Arbejde med fælles retningslinier og politikker. Arbejdet med Tema: Vorrevangen - en attraktiv arbejdsplads i sikkerhedsgrupperne, afdelingsmøder og ledelsesteam.- Fælles personalemøde i efteråret om Anerkendelse og personalesamarbejde med Jakob Fejel - Bestyrelsen har arbejdet med temaet - Vorrevangen - en god arbejdsplads - hvad kan forældre bidrage med. Bestyrelsen har bl.a. lavet særskilt nyhedsbrev om tema. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 0% Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: De pædagogiske ledere afholder MUS samtaler i april 2010 og her er det tanken at kompetenceudviklingsplan bliver en integreret del af denne samtale Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Ja Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I har alle pædagoger i vuggestuegrupperne været på et 9 dages tigerspringskursus fordelt på fire moduler, hvor teori i mellem modulerne skal afprøves i praksis. De pædagogiske ledere har i samme periode været på kursus i ledelsesmæssige strategier og værktøjer med henblik på at understøtte deres medarbejdere i at arbejde med deres nye viden i institutionerne sendes alle pædagogerne i børnehavegrupperne på et tilsvarende forløb med fokus på arbejdet med børnehavebørnene. Kurserne er et fælles initiativ fra område 6's dagtilbudsledere i samarbejde med videncenteret for pædagogisk udvikling, Århus. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 26

103 Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? Se ovenstående. Børnehavepædagogerne arbejder bl.a. med fokusområdet En god ven (Hverdagsetik) - Pædagogerne på 3 børnegrupper i dagtilbuddet har valgt at bruge materialet - Mobbekufferten fra Red barnet og har derfor været på kursus i dette materiale. Vi har fået diplomuddannet en praktikvejleder i efteråret Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve X Hjemmeside X Opslagstavle X Møder X Hjemmebesøg Andet: Forældrearrangementer af social art, sommerfester, jul o.l. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: har siden slut november haft ansat kommunikationsmedarbejder i løntilskud, med henblik på at kvalificere hjemmesider, børneintra, nyhedsbreve o.l. Børneintradelen vil først blive åbnet når vi er klar, forventet ca. 1. maj 2010 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. En bevidst bred vifte af informationsmetoder og en bevidst brug af forskellige mødeformer, Ud over intellektuelle middelklassemøder forsøger vi os også med samvær af praktisk karakter, hvor man som forælder kan føle sig værdsat for at yde et praktisk bidrag til samværet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Der bliver stillet skarpt på barnet, således at der er gode iagtagelser der kan kvalificere pædagogernes beskrivelse og forståelse af barnet. Der samarbejdes med forældrene. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Arbejdet med det konsutative møde er positivt I høj grad Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 27

104 Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Egenproduktion Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Her start februar 2010 har vi lige evalueret kostordningen i dagtilbuddet. Der er generel tilfredshed. Der er et ønske om mere varm mad end vi tilbyder p.t., hvis dette er muligt inden for den økonomiske ramme. Vi har nu en ordning der fungerer og er indstillet på at udvikle kosttilbuddet fremadrettet. Overgang fra obligatorisk frokostordning til frivillig skal debateres i bestyrelsen 18. marts 2010 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde I nogen grad med børnene i dagtilbuddet? Evt. supplerende kommentarer: Der er børn med til madproduktionen i begrænset omfang, men der er store pædagogiske muligheder i samværet omkring måltidet, fællesskabet omkring at hente maden i køkkenet, dække bordene o.s.v Det betyder også noget, at den mad der bliver spist bliver lavet på afdelingen. Børnene ved, hvem der laver deres mad og de kan med deres sanser ofte dufte, at der bliver lavet mad i køkkenet. Den bliver ikke leveret i engangsembalage i varmekasser efter en længere køretur fra et storkøkken. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 28

105 Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. Jeg føler at vores ressourcer er, at vi finder løsninger, der giver god mening. Vi tager udgangspunkt i det sted vi er med børn, forældre og personale. Vi tænker i helheder. Vi tænker i inklusion. Vi tænker i at rumme. Vi tænker i troværdighed. Vi lever op til vores værdigrundlag fra LUP'en så de kommer her: Værdigrundlag: Århus Kommunes værdier er de overordnede leveregler for vores arbejde: *Troværdighed Man skal kunne have tillid til os *Respekt Alle skal mødes anerkendende og ligeværdigt *Engagement Den enkeltes indsats gør en forskel, og vi skal gøre det endnu bedre. Vorrevangen har desuden formuleret følgende tre værdier som basis for det lokale arbejde: *Faglighed Vi går professionelt til opgaven *Anerkendelse Vi møder børn, forældre og kollegaer positivt *Leg Legen er grundlaget - fundamentet for barnets læring og udvikling Børn og Unge har desuden formuleret Den røde tråd, som sammen med kommunens overordnede værdier er pejlemærker for vores forståelse af helhed og sammenhæng: *Vi skal alle have et højt ambitionsniveau på alle børns vegne, men der er behov for en differentieret indsats baseret på det enkelte barns forudsætninger. Vi skal behandle børn forskelligt for at give dem lige muligheder. *Vi skal tænke i helheder og ikke i kasser. Det er børnene, som er i centrum. *Vi har en fælles platform og begrebsforståelse for læring og udvikling af faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer. *Vi vil inddrage forældrene og give dem mulighed for medbestemmelse i forhold til dagtilbuddets virke og samtidig stille krav til forældrene om at tage ansvar for deres børns udvikling. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 29

106 Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Lokalområdet 2008 Lokalområdet Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 94% 92% Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt - 70% 68% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 84% 89%** 92% Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 78% 76% 82% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 90% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 78% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Vorrevangskolen, område 6 og Christiansbjerg. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. ** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i private institutioner, hvilket tallene for gør. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Lokalområdet 2008 Lokalområdet 13% 17% 18% 30

107 s sammensætning Antal afdelinger i dagtilbuddet Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 3 - Vuggestue 0 - Børnehave 1 - Integreret institution 2 - Dagpleje 0 Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i dagtilbuddet. Børnesammensætningen Indskrevne børn Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv og. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor skoledistriktet Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor området Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/ % 31% - 13% 18% 26% 16% 16% 31

108 Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år* 31% 42% 13% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/ Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år* 31% 35% 16% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbuddet Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/

109 Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer timer timer 52 timer 25 timer * 35 timer 45 timer 52 timer 4,7% 20,9% 65,1% 9,3% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 3,4% 9,1% 81,8% 5,7% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. Børn pr. medarbejder Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. Dagtilbud Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 5,1 5,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. * Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et teknisk børnetal der anvendes i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, 4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere s medarbejdere Medarbejdernes kompetencer For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten for Dagtilbud Andel uddannede pædagoger* 49% 57% Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 54% 61% Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. *Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. ** Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. 33

110 Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: Pædagoger 14,9 Pædagogmedhjælpere 15,3 Teknisk og administrativt personale 2,3 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 4 Dagplejere 0 Andet 1,1 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger indenfor kategorierne. I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien Andet'. Det har været et krav, at de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse Antal Uddannelsens indhold* Master 0 0 Diplom 0 0 Enkelte moduler i diplom 1 praktikvejleder Sprogvejlederuddannelser 1 Butterfly 0 Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 12 Tigerspring - vuggestuepædagoger og Ledelsesteam Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten * Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage ,4 33,8 20,5 11,4 13,5 9,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. 34

111 Arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober 9. november. Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: - Trivsel hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. - Attraktiv arbejdsplads finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. - Jobtilfredshed medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. Medarbejdernes vurdering af : egen trivsel på arbejdet deres arbejdsplads som attraktiv egen tilfredshed med jobbet som helhed Kilde: Trivselsundersøgelse, Capacent Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Oplysningerne er leveret af Personale. Ja Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Oplysningerne er leveret af Personale. * Påbud fra Arbejdstilsynet Nej 35

112 Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. s samlede budget for * s regnskab for * -8,50% s akkumulerede over- eller underskud for ** 14,70% Oplysningerne er leveret af Økonomi. * Budgettet og regnskabet for er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. ** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. Gennemsnitlige udgifter pr. barn Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret i forhold til antallet af indskrevne børn i perioden 1/1-31/12-. Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor Ressourcer afsat til børn med handicap Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner Ressourcer afsat til udsatte børn Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder Ressourcer afsat i relation til 4a Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. 36

113 Fysiske rammer Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 42% 56% 70% de udendørs faciliteter og arealer 51% 58% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 54% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 56% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Rum til leg og læring (RULL) Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Over en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dag- og fritidstilbud ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende og fremtidssikrede læringsrum. RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor Århus Kommune i perioden investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer - RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, hvor der ikke kræves væsentlige ændringer - 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser på områdeniveau - RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketanken har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Nej Til følgende projekt:0 Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 37

114 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Vores kommentar falder i to kategorier: Kommentarer der handler om dagtilbuddets kvalitet og kommentarer der handler om kvalitetsrapporten som værktøj. Kommentarer til dagtilbuddets kvalitet: Generelt afspejler kvalitetsrapporten, at der i dagtilbuddet er to afdelinger, der har været inde i en positiv kvalitetsudvikling, som også afspejles i en øget forældretilfredshed og en generelt positiv stemning. Den sidste afdeling har derimod haft store problemer, som afspejles i både tilfredshed og sygefravær. Det vigtigste mål for det næste år er at få denne afdeling til at fungere bedre, så børn, forældre og personale kan trives og skabe grobund for udvikling af pædagogisk kvalitet. Bestyrelsen indgår aktivt i dette arbejde, sammen med ansatte og ledere. For hele dagtilbuddet gælder det, at der fortsat er brug for fokus på sygefravær. Vi er som bestyrelse tilfredse med den indsats ledelsen har valgt i forhold til sygefravær og forventer, at der vil ske en udvikling i positiv retning. Kommentar til kvalitetsrapporten som værktøj Vi mener det er en god ide at forholde sig til dagtilbuddets kvalitet årligt. Kvalitetsrapporten er dog unødigt lang (35 sider), vanskeligt tilgængelig (præget af statistiske modeller og et tilsvarende sprog) og præget af en del kommunikation uden reelt nyt indhold. (Modeller med tal for dagtilbuddet mellem 0 og 5, allerede kendte strategier fra kommunen, svar fra pædagogerne, som handler om generel pædagogik og ikke om det nye fra det forløbne år.) Det betyder at det er vanskeligt at få ret mange til at læse den til ende og vanskeligt at få den til at åbne for den vigtige diskussion af kvalitet og udvikling. Vi foreslår følgende. Det er vores opfattelse, at kvalitetsrapporten skaber en forestilling om, at øget kvalitet opnås ved at sætte mere i værk af noget. Denne kvalitetstankegang hvor kvalitet = aktivitet er efter vores opfattelse ikke så udbredt i afdelingerne. Det virker som om formen, (royemodel, 9 strategier, målinger) kalder på en bestemt slags svar. Svar som handler om, hvad pædagogerne har gjort og sat i værk af aktivitet. Dette er problematisk, da det spærrer for en dybere forståelse af pædagogisk kvalitet, som er at tilbyde det rigtige for det enkelte barn, for gruppen og for institutionen. Den dybere forståelse af hvad pædagogisk kvalitet er, bliver ikke synlig i rapporten og nok heller ikke i tilstrækkelig grad i diskussionerne. Men det er ikke et reelt billede af virkeligheden for denne dybere forståelse er i høj grad en del af den pædagogiske kultur og måske det vigtigste kendetegn overhovedet i Vorrevangen. Roye modellen fungerer ikke og burde forkastes som overordnet model. Det er tydeligt at modellen skaber en knudret omfangsrig rapport og den spærrer for en mere simpel løsning En mere effektiv og simpel løsning kunne være: En kvalitetsrapport der kun indeholdt: det nye kommunen vil satse på i det kommende år. Strategiske mål fx forældretilfredsheden op på 70%. Den sproglige indsats skal forbedres. Måling af dagtilbuddets indsats på gamle strategiske mål for det foregående år. Et nyt element. s egen evaluering af kvaliteten. Dvs. et dokument hvor dagtilbudslederen skriftligt skal forholde sig til, hvordan det står til med kvaliteten og hvilke tanker han/hun har for det kommende år. De tal kommunen har brug for at forholde sig til hele kommunens udvikling. Dette burde kunne reducere rapporten til 10 sider. Få meningen til at fremgå langt tydeligere og invitere flere til at deltage i diskussionen om kvalitet. 38

115 Vi foreslår altså at alt det grundlæggende, som gælder hvert eneste år, henlægges til dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner, som skal kunne skrives i et helt andet sprog end kvalitetsrapporten lægger op til, da det skal virke inspirerende for pædagoger, medhjælpere og forældre. Det kommunen har som grundlæggende kvalitetskrav, skal således heller ikke gentages år efter år, men være et fundament der er indarbejdet i de enkelt dagtilbuds pædagogiske læreplaner. Bestyrelsen i Vorrevangen 39

116 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Trøjborg Dagtilbud Dagtilbud nr 604 Århus Kommune Børn og Unge

117 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...7 Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

118 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

119 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå I arbejdet med børnenes læring og udvikling, kan vi se, at vi som fagpersoner er med til at gøre en forskel, når vi er nærværende og guider dem til at indgå i fælleskabet. Vi kan også se, at det er den voksnes nærvær som er med til at støtte og stimulerer det enkelte barn på vejen fra den ene udviklingszone til den næste. Vi kan se, at børnene bruger de erfaringer de gør sig, både når de eksperimenterer alene, men også når de interagerer med de børn og voksne, som de indgår i fælleskaber med. Samtidig er det nysgerrige børn, vi ser som gerne vil eksperimentere med den verden de er i. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder 3

120 I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats <3 636 en fokuseret indsats <3 37 en særlig indsats <3 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. 1 Budget, s

121 Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats <3 5 en fokuseret indsats <3 174 en særlig indsats <3 174 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. 2 Budget, s

122 Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning <3 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog <3 457 uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog <3 115 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 66% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 72% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 68% 73% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 74% 87% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 3 Ibid. 6

123 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 76% 79% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. 4 Folkeskoleloven 34, stk Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7

124 Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vi vurderer, at det er den voksnes rolle som har stor betydning i arbejdet med at være det gode spejlbillede for barnet og at det er vigtigt at skabe en kultur, hvor de voksne reflekterer over deres egen rolle i samværet med barnet. Nedenfor kan de indikatorer for rummelighed ses: -At det enkelte barn har venner. -At barnet anvender et anerkendende sprog. -At barnet benævner egne og andres følelser. -At barnet er glad for at komme i dagtilbuddet. -At barnet møder andre positivt med smil og invitation til leg. -At barnet eksperimenterer og tror på egne initiativer.-at de voksne spejler barnet anerkendende og møder barnet med en ydmyghed om at forstå barnet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 92% Udgået Udgået - 79% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 6 Budget, s

125 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 83% Udgået Udgået - 58% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 91% Udgået Udgået - 71% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 7 Ibid. 9

126 Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. I Trøjborg dagtilbud er der plads til forskellighed dette betyder ikke, at der er plads til alt, men at vi gennem en anerkendende tilgang, giver børnene gode vilkår for, at vokse op som den de er: med selvværd, troen på sig selv, tillid og mod til at møde livet, med de udfordringer det bringer med sig. Vi vil udvikle det talent, det enkelte barn har. Effekten af dette arbejde kan vi se på børnene, når de møder det nye i verden med en nysgerrighed og en tro på sig selv, som den de er - det er med til at gøre dem robuste. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 8 Budget, s

127 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 79% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 91% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 90% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. 11

128 Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vi er i gang med at skabe en kultur, hvor forældrene og det pædagogiske personale er sparringspartnere og samarbejder, både om det enkelte barn, men også om børnegruppens fælles vuggestue/børnehaveliv, så alle børn trives og udvikles. Indikatorerne kan ses her: -At forældre spørger personalet, når de undrer sig over den pædagogiske praksis eller andet. -At personalet spørger forældrene, når der er noget de undrer sig over i forhold til barnet og familien. -At alle bakker op om de pædagogiske tiltag, der er i børnehaven/vuggestuen. -At forældrene tager ansvar for at børnene kommer til tiden, når der er ture/aktiviteter. -At medarbejderne kommunikerer anerkendende med forældrene og tør at gøre den indre dialog til den ydre. -At forældre tager ansvar i forhold til bestyrelses og forældrerådsarbejde. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet % Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der er stor opbakning fra forældrene, når der er møder i de enkelte afdelinger. Når der er fælles arrangementer er der ikke helt så mange, der møder op. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende I meget høj grad Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi møder rigtig mange engagerede forældre i vores dagtilbud, som gerne vil gøre en indsats for fælleskabet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 9 Budget, s

129 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 66% 79% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 66% 70% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 75% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 75% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 74% 79% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 13

130 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. Fokus på den voksnes egen rolle og ansvar for relationen. Fokus på refleksion over den pædagogiske praksis, både i hverdagen og på fælles netværksmøder, hvor der deles viden mellem afdelingerne i dagtilbudet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud. 11 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. Fokus på sprog og relationer. Fælles foredrag med Trine Mors Larsen for personale og forældre om Det anerkendende sprog. 10 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 14

131 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Fokus på samarbejdet mellem de enkelte afdelinger, i forhold til de kommende skolebørn. Der har været fælles kunstprojekt og fælles ture for de største børn i dagtilbuddet, som har givet børnene mulighed for eksperimentere med at indgå i nye relationer, hvor der er opstået nye venskaber på tværs af afdelingerne. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet Vi har fokus på dialog med forældrene om deres barns liv og forældrene har i flere afdelinger været inddraget i arbejdet med at optimere Status og udviklingsmaterialet, så det er blevet et meningsfuldt dialogværktøj, der passer i den enkelte afdeling. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 15

132 De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Ubesvaret Sociale kompetencer Ubesvaret Sproglig udvikling Ubesvaret Krop og bevægelse Ubesvaret Natur og naturfænomener Ubesvaret Kulturelle udtryksformer og Ubesvaret værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: De enkelte afdelinger i dagtilbuddet har hver deres egen læreplan som er fundamentet, som den enkelte afdeling bygger på. I dagtilbuddet har vi gennem Den lokale udviklingsplan fokus på Sprog og relationer og Overgange i et 0-6 års perspektiv. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn børn med handicap børn med dansk som andetsprog Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja Nej Nej 16

133 Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi kan se, at børnene bruger de erfaringer de får, når de eksperimenterer i de sammenhænge de er i. Det er inden for alle temaer. Vi kan også se, når vi sætter fokus på f.eks. Overgange for de kommende skolebørn, at vi er med til at give dem nye muligheder for eksempelvis at skabe nye venskaber på tværs af afdelingerne i dagtilbuddet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi arbejder med at evaluere ud fra de temaer som er beskrevet i Den lokale udviklingsplan og det gør vi på pædagogiske netværksmøder i 2010 (vores 1. LUP er lavet pr. sept. ) Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: Praksisfortællinger. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja 17

134 Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Ja Hvis Ja, hvilke: Vi bruger billeddokumentation både til dialog med børn og forældre - praksisfortællinger bruges også til faglige refleksioner. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen I mødet med forældrene Andet: Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Nogle gange Børn med handicap Nogle gange Børn med dansk som andetsprog Nogle gange Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Nogle gange udarbejdes der handleplaner og andre gange arbejdes der med fokuspunkter. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: indsatsen i forhold til det enkelte barn evalueres kontinuerligt gennem faglige reflektioner i personalegruppen. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. 18

135 Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens omfang og indhold? fra 3 uger til 3 år. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Det er meget forskelligt, alt efter hvilket problem barnet har. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? Vi gør ikke noget typisk, da det ikke er ofte, vi har denne kategori af børn. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Kuno Beller Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog Tegn til tale (TTT) Butterfly Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS TRAS X X Andet: Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Nogle af afdelingerne har lavet deres eget materiale, med inspiration fra SUS materialet, men så det passer til dem. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 19

136 Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Alle afdelinger har fokus på fællesrefleksion over den pædagogiske praksis og ledelsesteamet har fokus på vigtigheden af synlig ledelse, hvor den pædagogiske leder er rollemodel og skaber rammer for refleksion, både for den enkelte i hverdagen og på fællesmøder. Samtidig er det et emne, der bliver præsenteret for nye medarbejdere. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vi er i dialog med forældrene i hverdagen, så de får tillid til medarbejderne og dermed kan komme og tale om det de har på hjertet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 20

137 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. Vi har prioriteret kursusforløb på 9 dage, for alle vuggestuepædagoger og pædagogiske ledere i område 6 og efterfølgende kursusforløb for alle børnehavepædagoger. Kurset er lavet i samarbejde med videnscentret for pædagogisk udvikling. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 0% Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Da vi lever i en verden, der hele tiden er foranderlig, arbejder vi men planer, der ikke strækker sig over mere end ca. et år. Men er der medarbejdere, der ønsker kompetenceudvikling, der rækker ud over et år er dette også muligt. Dette har ikke været tilfældet endnu. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Ja Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kursusforløb på 9 dage for alle uddannede pædagoger og pædagogiske ledere over ca. 1 år. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? Tigerspringskursus i samarbejde med videnscentret for pædagogiske udvikling. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 21

138 Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve X Hjemmeside Opslagstavle X Møder X Hjemmebesøg X Andet: 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vores hjemmesider er under udarbejdelse pga. nyt system. Vi forventer at alle fungerer inden sommeren Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. Vi er i dialog med dem i hverdagen. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Gennem dialog. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I høj grad Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen 22

139 Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Den er tilrettelagt forskelligt. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ubesvaret Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde med børnene i dagtilbuddet? Evt. supplerende kommentarer: Det er forskelligt i de enkelte afdelinger. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ubesvaret 23

140 Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. Vi står over for den udfordring, at ressourcerne ikke altid svarer overens med den viden, der er på området i forhold til, hvor mange voksne der bør være pr. barn, for at opnå kvalitet i børnenes liv. Vi vil gerne fremhæve, at vi har fokus på kvalitet i børns liv og er inspirerede af Otto Scharmers Teori U, om at være tilstede i nuet og arbejde med det, der i fællesskab giver os mening. Det overordnede mål for Trøjborg dagtilbud er, at skabe en kultur i alle afdelinger, hvor medarbejdere reflekterer, undres og nysgerrigt spørger ind til hinandens pædagogiske praksis, med det sigte at skabe læring og dermed en faglig bevidsthed, både for spørgeren og den der bliver spurgt. Alle skal opleve, at de bliver hørt, set og anerkendt. Vi har mange engagerede forældre, som stiller krav til deres børns hverdag og vi arbejder med at få dialogen og reflektionen ind i alle afdelinger både, når det handler om dialogen med børnene, medarbejderne og forældrene. Samtidig ser vi børnene som vores største lærermestrer, da det er dem, som er de virkelige eksperter på deres eget levede liv - kun ved at se på dem, kan vi finde frem til, hvad der er kvalitet for den enkelte. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 24

141 Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Lokalområdet 2008 Lokalområdet Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 87% 92% Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt - 70% 68% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 84% 89%** 92% Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 78% 76% 82% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 90% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 78% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Skovvangskolen, område 6 og Christiansbjerg. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. ** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i private institutioner, hvilket tallene for gør. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Lokalområdet 2008 Lokalområdet 13% 17% 18% 25

142 s sammensætning Antal afdelinger i dagtilbuddet Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 6 - Vuggestue 2 - Børnehave 0 - Integreret institution 4 - Dagpleje 0 Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i dagtilbuddet. Børnesammensætningen Indskrevne børn Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv og. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor skoledistriktet Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor området Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/ % 31% - 19% 18% 30% 19% 16% Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år

143 Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 4% 7% 13% år* Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/ Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år* 3% 6% 16% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbuddet Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/ Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer timer timer 52 timer 25 timer * 35 timer 45 timer 52 timer 3,3% 13,3% 80,0% 3,3% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 0,8% 8,9% 88,7% 1,6% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. Børn pr. medarbejder Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. Dagtilbud Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 5,9 5,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. * Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et teknisk børnetal der anvendes i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, 4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere 27

144 s medarbejdere Medarbejdernes kompetencer For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten for Dagtilbud Andel uddannede pædagoger* 61% 57% Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 65% 61% Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. *Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. ** Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: Pædagoger 33,3 Pædagogmedhjælpere 20,9 Teknisk og administrativt personale 1,9 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 6,6 Dagplejere 0 Andet 0,8 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger indenfor kategorierne. I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien Andet'. Det har været et krav, at de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse Antal Uddannelsens indhold* Master 0 Ubesvaret Diplom 5 Ubesvaret Enkelte moduler i diplom 2 Ubesvaret Sprogvejlederuddannelser 1 Butterfly 0 Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 2 Ubesvaret Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten * Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. 28

145 Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage ,8 24,1 20,5 8,3 8,6 9,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. Arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober 9. november. Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: - Trivsel hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. - Attraktiv arbejdsplads finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. - Jobtilfredshed medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. Medarbejdernes vurdering af : egen trivsel på arbejdet deres arbejdsplads som attraktiv egen tilfredshed med jobbet som helhed Kilde: Trivselsundersøgelse, Capacent Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. 29

146 Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Oplysningerne er leveret af Personale. Ja Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Oplysningerne er leveret af Personale. * Påbud fra Arbejdstilsynet Nej Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. s samlede budget for * s regnskab for * -1,40% s akkumulerede over- eller underskud for ** 5,70% Oplysningerne er leveret af Økonomi. * Budgettet og regnskabet for er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. ** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. Gennemsnitlige udgifter pr. barn Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret i forhold til antallet af indskrevne børn i perioden 1/1-31/12-. Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor Ressourcer afsat til børn med handicap Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner. 30

147 2008 Ressourcer afsat til udsatte børn Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder Ressourcer afsat i relation til 4a Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. Fysiske rammer Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 58% 59% 70% de udendørs faciliteter og arealer 57% 66% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 72% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Rum til leg og læring (RULL) Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Over en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dag- og fritidstilbud ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende og fremtidssikrede læringsrum. RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor Århus Kommune i perioden investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer - RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, hvor der ikke kræves væsentlige ændringer - 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser på områdeniveau - RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres 31

148 læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketanken har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Nej Til følgende projekt:0 Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 32

149 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Bestyrelsen fra trøjborg dagtilbud nr. 604 har bearbejdet kvalitetsrapporten og har efterfølgende ingen kommentarer til rapporten. Med venlig hilsen Tina Nikkel Hansen Dagtilbudsleder 33

150 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Christiansbjerg Dagtilbud nr 605 Århus Kommune Børn og Unge

151 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...8 Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

152 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

153 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Personalet har fokus på læringsforståelse. Det er et emne, der diskuteres både generelt, men også konkret i forbindelse med planlægning af pædagogiske forløb, børnemiljø vurderinger og de konkrete fælles indsats områder. Ligeledes sættes emnet i perspektiv til den voksne som rollemodel. Vi har en høj pædagogisk bevidsthed om, hvordan er vi med vores ageren, vores holdninger og kropssprog er med til at optimere læringsmiljøet bedst mulig? Hvordan kan vi ved en anerkendende tilgang være med til at skabe et inkluderende og rummeligt læringsmiljø, hvor alle børn har mulighed for udvikling? Vi har i dagtilbuddet en pædagog, der er ved at blive certificeret indenfor læringsstile, hvilket allerede har udviklet afdelingens måde at arbejde med læring på. Afdelingen har fokus på de enkelte børns kompetencer i forhold til læring, men også på, hvilken indflydelse den voksnes egen læringsstil har på børnenes læring. På sigt skal denne indgangsvinkel til læring implementeres i alle afdelingerne. Vi er i gang med at afvikle et kursus for pædagogiske ledere samt alle pædagoger, der arbejder med børn i alderen 0-3 år. Kurset er af 9 dages varighed og bidrager bl.a. med viden om det lille barns udvikling, kommunikation og læring. Endvidere bidrager kurset med viden om det at være en professionel pædagog med fokus på faglighed, kommunikation, anerkendelse og samarbejde. Således bidrager kurset til en kulturændring med værdier som f.eks. anerkendelse og med nye konkrete idéer og handlemuligheder til det daglige arbejde med de 0-3 årige og deres forældre. Effekten ses bl.a. ved, at vi kommunikerer mere omkring vores faglighed, - hvorfor gør vi, som vi gør? Effekten ses ligeledes i, at vores børn er aktivt deltagende i hverdagen, der eksperimenteres og leges, og der er lyst til udfordringer og nysgerrighed. Vi har endvidere fokus på, at børns kommunikative kompetencer er afgørende for, hvordan de klarer sig i sociale sammenhænge. Vi bringer sproget ind i de læreprocesser og læringsrum, der er i institutionen, og i vores indretning af de fysiske rum fremgår det, at vi arbejder aktivt med sprog og læringsrum. Dette opleves i hverdagen ved at vuggestuebørnene er begyndt at anvende babytegn og i børnehaverne er børnene meget optaget af at lege med sproget og i at øve lege-skrivning. Børnene er blevet bedre til bogstaver, de hopper deres navn på bogstav-tæppet og flere af de største er begyndt at skrive. En side- 3

154 gevinst er, at børnene også er begyndt at lege matematik. Flere børn har talforståelse op til 20. I forhold til at udvikle et berigende og udfordrende læringsmiljø for børnene er det vigtigt at opbygge en evalueringskultur, hvorigennem vi sikre en systematisk og skriftlig vurdering og opkvalificering af den pædagogiske praksis. Dette er en svær proces at få sat i system, men vi arbejder målrettet på at evalueringen bliver et dokumenteret redskab for udvikling. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats en fokuseret indsats 0 37 en særlig indsats 0 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Budget, s

155 Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats 0 5 en fokuseret indsats en særlig indsats Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. 5

156 - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning 0 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 74% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 78% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 2 Budget, s Ibid. 6

157 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 73% 77% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 81% 87% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 78% 81% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. 4 Folkeskoleloven 34, stk Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7

158 Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Rummelighed skal være i fokus, når vi arbejder med børn, og når vi arbejder i så stor en enhed. Børnenes forudsætninger for en sund og positiv udvikling er meget forskellige, og dette rummer vi både i den overordnede pædagogik og i planlægningen af de daglige aktiviteter. Vi sikrer, at alle børn bliver inkluderet i et socialt netværk, hvor de oplever succeser og får mulighed for at udvikle sig på de bedste betingelser. Dette opleves bl.a. i det daglige ved at børnene inddeles i grupper ved mange af de planlagte aktiviteter, hvor der tages individuelle hensyn alt efter behov. Indsatsen er individuel, hvilket bl.a. opleves ved at der er forskel på, hvordan børnene modtages om morgenen, der er forskel på, hvad vi kan forlange af de enkelte børn og der er forskel på, hvordan børnene bedst fordyber sig i en leg. Samtidig arbejder vi på at skabe en bevidsthed om, at eksklusion kan være nødvendig for at kunne rumme. De enkelte afdelinger arbejder også individuelt med rummelighed bl.a. i arbejdet med læringsforståelse og det inkluderende sprog. Ligeledes har begrebet en naturlig plads både i arbejdet med handicapintegration og i arbejdet med forståelse for kulturelle værdier. Sidstnævnte er meget aktuel i vores hverdag, da børnesammensætningen i dagtilbuddet er meget nuanceret. En aktiv indsats omkring anti-mobning har lært børnene at kommunikere på en ordentlig måde, hvilket smitter af på forskellige situationer som f.eks. konflikter. De er blevet bedre til selv at tackle konfliktsituationer. At have fokus på rummelighed opleves i det daglige ved: - At rummelighed opleves som en kultur i dagtilbuddet - At børnene viser forståelse for og hensyn til hinanden - At børnene med handicap inviteres med i lege og aktiviteter - At alle børn føler sig som en del af et fællesskab - At personalerne opsøger hinanden - At der sker en faglig videndeling afdelingerne imellem. - At dagtilbuddet opleves som én arbejdsplads Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af 8

159 spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 91% Udgået Udgået - 82% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 87% Udgået Udgået - 74% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to 6 Budget, s

160 tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 95% Udgået Udgået - 76% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Trivsel og sundhed er en forudsætning for at børn kan udvikle sig. Vi sikrer, at børnene trives i sociale sammenhænge, og at de føler sig anerkendte, respekterede, værdsat, set og hørt. Vi har fokus på børnenes følelsesmæssige udvikling, samtidig med at vi sikrer børnenes fysiske velbefindende. Børn oplever glæde ved fysisk udfoldelse og har kendskab til deres egen krop og dens grænser. Ligeledes lærer vi dem om sund livsstil og sunde kostvaner, sådan at de får de bedste betingelser for generelt at kunne leve et sundt liv. Når voksne trives i deres arbejde smitter det af på børnenes trivsel, derfor arbejder vi bevidst med arbejdsglæde og attraktive arbejdspladser. De enkelte afdelinger arbejder individuelt med trivsel og sundhed ud fra vores overordnede læreplan. At have fokus på trivsel og sundhed opleves i det daglige ved: 7 Ibid. 10

161 - At krop og bevægelse udtrykt på mange forskellige måder er en integreret del af vores hver dag. - At børnene stimuleres alsidigt. - At der er fokus på børnenes styrker. - At vi arbejder med børnenes relationer og venskaber. - At der arbejdes aktivt med mobbekufferten og Trin for Trin, således at børnene er blevet bedre til at håndtere konflikter. - At børnene har erfaringer omkring egne motoriske færdigheder - At børnene har bevægelsesglæde og respekt for egen kropslighed - At børnene udtrykke sig kropsligt med respekt for andre - At vores hverdag er tilrettelagt således, at børnene sikres en mulighed for fysisk udfoldelse, og at vi fremmer deres lyst og glæde ved at bruge kroppen. - At der skabes plads og mulighed for at børnene trives og udvikles på egne præmisser - At børnene får sund mad og medbringer sunde madpakker til eftermiddagsmåltidet. - At børnene nyder måltiderne. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 83% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 91% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 93% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 8 Budget, s

162 Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Forældresamarbejdet er et gensidigt tillidsfuldt, åbent og ærligt samarbejde, hvor der i det daglige er mulighed for dialog om stort og småt. Det giver mulighed for at forstå barnets adfærd som en helhed ud fra dets livsbetingelse. Denne forståelse er en vigtig forudsætning for, at forældre og pædagoger i fællesskab kan koncentrere sig om at skabe en positiv udvikling for barnet. Det er et fælles ansvar, at hverdagen fungerer for barnet, derfor stiller vi også krav til forældrene om at følge med i den enkelte afdelings liv og rutiner. Ud over den daglige dialog tilbyder vi status- og udviklingssamtaler, når barnet er på vej mod 3 og 6 år. Disse samtaler er en gensidig dialog om, hvordan barnet udvikler sig. Disse samtaler er en gensidig dialog om, hvordan barnet udvikler sig. Hvordan oplever pædagogerne barnets udvikling i institutionen, hvordan oplever forældrene barnets udvikling i institutionen og der hjemme, og hvilke tiltag kan vi i fællesskab sætte ind med for sammen at støtte op om barnets videre udvikling. Flere afdelinger oplever at status- og udviklingssamtalerne er med til at opkvalificere dialogen omkring barnet. I forlængelse af forældretilfredshedsundersøgelsen har vi i år afholdt et fælles møde for forældreråd og bestyrelse, hvor vi diskuterede, hvordan vi kunne gøre kommunikationen mellem forældre og institution endnu bedre. Vi ligge meget fint i undersøgelsen, men vil gerne gøre en endnu bedre indsats både i den generelle og i den daglige kommunikation/ dokumentation. De enkelte afdelinger har arbejdet individuelt med forældresamarbejde ud fra en overordnet plan. Der er generelt gode erfaringer med samarbejdet, men der er ingen tvivl om, at modulordningen kan være med til at mindske den daglige dialog. Samtidig er det nødvendigt at arbejde med en bevidsthed om, at kontrol i forhold til modul kan skabe en dårlig stemning i samarbejdet. At have fokus på forældresamarbejde opleves i det daglige ved: - At der er en god daglig kommunikation/ dialog mellem forældre og personale - At forældre spørger ind og undres, hvilket skaber positiv dialog - Gensidig forståelse, opbakning og anerkendelse - Fælles ansvarlighed - Fælles engagement - At personalet på respektfuld måde bidrager med vidensdeling og relevant information. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dag- 12

163 tilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet % Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi arbejder aktivt med at få vores forældre med anden etnisk baggrund til at deltage i møder og arrangementer og oplever faktisk en større tilslutning. Dette gør vi bl.a. ved at tale med den enkelte familie og fortæller om at deres deltagelse er vigtig, vi planlægger børnearrangementer i forbindelse med forældremøder osv. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I høj grad Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 69% 76% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 70% 64% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 79% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 78% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 9 Budget, s

164 Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 80% 86% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 14

165 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. En af afdelingerne er som tidligere nævnt ved at uddanne en pædagog inden for læringsstile. Dette skal på sigt implementeres i dagtilbuddet. Et 9 dages kursusforløb/ uddannelsesforløb for alle pædagoger i dagtilbuddet. Et højt fagligt niveau. En afvekslende og udfordrende hverdag. Fokus på sprog, læsning og kropslig udfoldelse. Status og udviklingssamtaler. Oplevelser med og i naturen. Kreative aktiviteter. Storbørnsgrupper, interessegrupper, grupper på tværs af alder, pigegrupper, drengegrupper mm. Fokus på anti-mobning. Fokus på kulturelle og musiske oplevelser Læring gennem kroppen. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 15

166 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. Fælles personalemøde i foråret 2010 omkring kulturforskelle. Høj faglig bevidsthed. Respekt for forskellighed. Integration af børn med handicap. Integration af udsatte børn. Stor indsats og erfaring omkring arbejdet med kulturelle og sociale forskelle. Fokus på relationer. Anti-mobning. Holdopdeling ved aktiviteter. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Fokus på bevægelse. Der arbejdes aktivt med mobning. Der er fokus på relationer. Arbejdsglæde. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet Fokus på dokumentation. Fælles møde mellem forældreråd og bestyrelse med henblik på at gøre dokumentation og dialog endnu bedre. Den daglige dialog og information vægtes højt. Stor indsats for at nå alle forældre i forhold til både mødeaktiviteter, tidlig indsats i forhold til barnets trivsel og udvikling og i den daglige dialog. Opstart af BørneIntra. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 16

167 De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Mål for de 0-3 årige: - At barnet har en begyndende empati. - At barnet har en oplevelse af selvværd og selvrespekt. - At barnet skal kende sine egne grænser og vide, hvem det er. - At barnet skal mestre samspil og kommunikation i det omfang alderen tillader det. - At barnet samarbejder. - At barnet får oplevelsen af, at jeg tør, jeg kan og jeg vil - At barnet har psykisk/ fysisk udholdenhed Mål for de 3-6 årige: - At barnet lærer og udøver empati. - At barnet føler sig tryg blandt børn og voksne, og opleve at det kan bruge sine færdigheder til at være sammen andre og til at finde egen identitet og personlighed. - At barnet opnår en viden om, og en oplevelse af, at kunne ændre egne vilkår. - At barnet passer på sig selv og sin integritet. - At barnet føler, at det har mulighed for at udtrykke sig og indgå i dialog med andre og at det bliver set og hørt. 17

168 Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener - At barnet lærer at respektere egne og andres grænser. - At barnet udvikler selvværd Mål for de 0-3 årige: - At barnet er glad for at være sammen med andre. - At barnet lærer at begå sig i et fællesskab. - At barnet kommunikerer med andre. - At barnet knytter sig til andre Mål for de 3-6 årige: - At barnet er glad for social kontakt og kan etablere venskaber - At barnet fortæller og er åben i sin kontakt til andre mennesker - At barnet har indsigt og færdigheder i sociale spilleregler Mål for de 0-3 årige: - At barnet skaber kontakt - At barnet kan give udtryk for sig selv - At barnet kommunikerer med sin omverden - At barnet udvikler og øger ordforråd og forståelse for sprogets regler - Daglig forældrekontakt så forældrene kan tale med barnet om hverdagen i institutionen Mål for de 3-6 årige: - At barnet har et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd - At barnet forstår og bruger sproget situations-uafhængigt - At barnet behersker normerne for adækvat kommunikation - At barnet viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget - At barnet er sprogligt opmærksomt Mål for de 0-3 årige: - At barnet er interesseret i at blive selvhjulpent med hensyn til hverdagens rutiner. - At barnet er kropsbevidst - At barnet udvikler rum- og retningssans. - At barnet er fleksibelt og koordinerende i forhold til grundbevægelser Mål for de 3-6 årige: - At barnet er selvhjulpent med hensyn til dagens rutiner. - At barnet er kropsbevidst - At barnet har lyst til at bevæge sig og bruger kroppen til erfaringsdannelse, beherskelse af nye færdigheder og til udvikling af større udholdenhed. - At barnet har en udviklet rum- og retningssans - At barnet mestrer fleksibilitet og koordinering i forhold til grundbevægelser. Mål for de 0-3 årige: - Barnet har glæde ved oplevelser med naturen. - Barnet hat viden om dyr, planter og materialer i naturen. - Barnet har kendskab til naturfænomener. - Barnet har tillid og er nysgerrig på naturen og naturfænomener. 18

169 Kulturelle udtryksformer og værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Mål for de 3-6 årige: - Barnet udforsker og eksperimenterer med naturens materialer. - Barnet har viden om naturfænomener. - Barnet kender til nogle dyrs og planters livsbetingelser. - Barnet kender til og viser respekt for færdselsreglerne i naturen. Mål for 0-6 årige: - At barnet er kreativ skabende - At barnet er opmærksomt på egen kultur og nysgerrig overfor andres kulturelle ståsted og traditioner. - At barnet er en del af et kulturelt fællesskab Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn Nej børn med handicap Nej børn med dansk som andetsprog Nej Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Målene i læreplanerne gælder for alle børn, men målene opnås på forskellig vis og på forskelligt niveau. Der er individuelle handlingsplaner i forhold til vores børn med handicap og de udsatte børn og børn med dansk som andetsprog. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling Det forgangne år er der blevet arbejdet rigtig meget med læringsforståelse i dagtilbuddet, og der er kommet et større fokus på, hvordan en anerkendende tilgang er med til at skabe et inkluderende og rummeligt læringsmiljø, hvor alle børn har mulighed for udvikling. På trods af dette må vi erkende, at vores ønske om at opbygge en evalueringskultur i dagtilbuddet langt fra er lykkes. Der er brugt meget tid på udarbejdelse 19

170 Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier af evalueringsskemaer og på selve implementeringen i de enkelte afdelinger, men evalueringen er ikke blevet et automatiseret arbejdsredskab i hverdagens praksis. Forståelse for læring skal altid være et centralt emne i dagtilbuddet, idet al pædagogisk praksis og udvikling skal tage udgangspunkt heri. Løbende evaluering i personalegrupperne. Vi mangler en grundig evaluering i ledelsesteamet. Vi har haft speciel fokus på sprog siden efteråret 2008 og oplever, der er sket en positiv udvikling med børnenes sprog. Børnenes behersker sproget bedre, de er bedre til at kommunikere og er mere nuancerede i deres anvendelse af sproget. Ligeledes er der sket en større pædagogisk bevidsthed omkring egen rolle i forbindelse med, hvordan vi kommunikerer med børnene Om den positive udvikling skyldes den ekstra pædagogiske indsats eller en ændring i børnesammensætningen er svær at vurdere, men der er ønske om at fortsætte den pædagogiske indsats, således at den bliver endnu dybere implementeret i de daglige relationer. Derfor vælger vi at have sprog som inkluderende redskab som fælles indsatsområde endnu et år. Vi vælger at fastholde de mål, tegn og planer, som vi allerede arbejder ud fra, da erfaringer viser, at de fungerer i alle afdelingerne. Løbende evaluering i personalegrupperne. Vi mangler en grundig evaluering i ledelsesteamet, men det løb, som Motalagade har haft arrangeret for dagtilbuddets børn, har været en succes for børn og personale. Der håbes på en gentagelse. Den fælles planlagte tur med Natour-bussen var en stor succes både for børn og voksne. Turen gentages og arrangeres af Norgesparken i Løbende evaluering i personalegrupperne. Vi mangler en grundig evaluering i ledelsesteamet. Der har løbende været inviteret til diverse ferniseringer til inspiration for hinanden, men de ferniseringer, der har været afholdt i Lillefod og Drivhuset har været stor succes. Både hvad angår inspiration og samarbejde i dagtilbuddet generelt. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har valgt at evaluere de fælles fokuspunkter i vores lederteam, hvor vi bl.a. ser på resultater. De øvrige læreplanstemaer evalueres grundigt i de enkelte afdelinger, mens vi i lederteamet hovedsagligt evaluerer, hvorvidt arbejdet er i gang, hvilke tiltag, der har været succes/ mindre succes osv. Der udveksles erfaringer til gensidig inspiration. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan august Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: De forskellige punkter i lærerplanerne evalueres løbende Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 20

171 Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til Ja dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: Smtte metoden og SUS anvendes i alle afdelinger til planlægning og dokumentation af pædagogiske aktiviteter. Herudover anvendes Roye, Tras, Butterfly, Kunobeller, MarteMeo m.fl. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Hvis Ja, hvilke: Billeder, skriftlige evalueringer Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen I mødet med forældrene Andet: I samarbejdet med PPR, sagsbehandlere, børnehospitalet mm. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten X X X Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Oftest Børn med handicap Ja, altid Børn med dansk som andetsprog Oftest Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? ca. hver 3. måned Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 21

172 Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi 4 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens omfang og indhold? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Fra en måned og optil 1 år. Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? På baggrund af et konsultativt møde iværksætter vi pædagogiske tiltag. Vi beder f.eks. forældrene gå til egen læge for evt. at blive henvist til Morten Kraft for hurtigere vurdering af barnet. Vi indkalder evt. til et netværksmøde eller vi retter henvendelse til specialpædagogerne ved Århus Kommune. Vi opstiller hypoteser, pædagogiske tiltag og laver handleplaner, der afprøves. Endvidere laver vi sparring i ledelsesteamet og udveksle erfaringer omkring lignende børn. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. 22

173 Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Kuno Beller Tegn til tale (TTT) Butterfly Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS TRAS Andet: Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog X X X X X X X X X X X X X X X X X X Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vi har diskuteret emnet både i ledelsesteamet, i samarbejdsudvalget og i sikkerhedsudvalget. Vi italesætter de problematikker, der kan opstå. Medarbejderne har været til café-møde i respekt for Grænser, og der er endvidere udarbejde en politik, hvori vi bl.a. sikre personalet på bedst mulig måde. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 23

174 Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Emnet har været oppe i både bestyrelse og de enkelte forældreråd. Der hænger opslag med henvisning til HotLine på forældretavlerne. Enkelte afdelinger har haft emnet oppe på et forældremøde. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 24

175 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. Vi har særligt prioriteret, at det skal være arbejdsglæde, der danner baggrund for vores arbejde. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads. Vi prioriterer, at der er et godt samarbejde mellem dagtilbudslederen, det pædagogiske lederteam og de enkelte afdelinger, og dette samarbejde skal være baseret på ærlighed, engagement og troværdighed og på et fundament, som medarbejderne i de enkelte afdelinger kan stå inde for og bakke op omkring. Vi har fokus på samarbejde ved at tage initiativer på tværs af afdelingerne det være sig f.eks. ferniseringer af forskellige udstillinger i de enkelte afdelinger, fælles motionsløb for børnene, fælles bowlingetur for personalet, fælles personalemøder, kurser på tværs af afdelinger mm. Vi har det sidste års tid været involveret i udarbejdelsen af en fælles vision for område 6. Vi arbejder meget med sparring og supervision for derigennem at styrke organisationen. Planlægning af kursusforløb for samtlige pædagoger i dagtilbuddet i samarbejde med de øvrige kommunale dagtilbud i område 6. Udpegning og uddannelse af personale med spidskompetencer. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 80% Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Bl.a. pga. af det fælles uddannelsesforløb/ kursuforløb, vi afvikler fra til Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: pga. af ovenstående Ja Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 25

176 Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? Se ovenstående Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve Hjemmeside Opslagstavle Møder Hjemmebesøg Andet: billeder Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Hjemmebesøg er sjældne. X X X X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. Vi taler med de enkelte forældre om vigtigheden af deres tilstedeværelse på møder, til arrangementer o.lign. Vi arbejder med læringsstile også i forbindelse med forældresamtaler. Introduktionsmøde for nye forældre. Nyhedsbreve. Forældrene får referat fra forældreråds- og bestyrelsesmøder. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Vi har et rigtig godt samarbejde med PPR, og bla. indførelse af det konsultative møde har været med til at lette sagsgangene. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I høj grad Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 26

177 Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: En afdeling har egenproduktion. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ekstern leverandør Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde med børnene i dagtilbuddet? Evt. supplerende kommentarer: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I høj grad 27

178 Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. Vores vigtigste mål er et godt børneliv, hvor børnene er i centrum. Det er en meget blandet forældregruppe, der bor på Christiansbjerg, hvilket betyder at der stilles mange forskellige ønsker og krav til det pædagogiske arbejde. Dette nødvendiggør både forskellige tilgange til pædagogisk praksis og en stor indsigt og fleksibilitet i forhold til professionalitet og faglighed. Denne forskellighed rummes i dagtilbuddet og er med til at inspirere til udvikling. Forskelligheden er udtryk for en bred faglighed, som er med til at udvikle dagtilbuddet, men det forudsætter, at der er et velfungerende og bredt samarbejde på flere forskellige niveauer i dagtilbuddet. opleves som en helhed. Vi har et højt fagligt niveau og interesse for det, der sker omkring os. Vi har fokus på udvikling. Nysgerrighed. Vi er i dialog med hinanden både i de enkelte afdelinger og på tværs af dagtilbuddet. startede med et økonomisk overskud, hvilket har givet gode rammer for udvikling og uddannelse af ledelsesteam og pædagogisk personale. I og med børnesammensætningen er meget forskellig på Christiansbjerg, er det vigtigt at rumme de forskellige børn og støtte deres udvikling på forskellig vis. Vi har bl.a. en del tosprogede børn, der skal støttes i deres sproglige udvikling. Dette arbejde tilrettelægges og udføres af sprogvejledere og sprogpædagogerne i de forskellige afdelinger. Gruppen af sprogpædagogerne mødes løbende med talepædagogen for at få inspiration og supervison til videre arbejde. Den sidste forældretilfredshedsundersøgelse viste en stor tilfredshed med pasningstilbuddet, og vi arbejder fortsat på at gøre det endnu bedre. I det daglige vægter vi dialogen med forældrene, og vi modtager gerne konstruktiv kritik, da det kan være med til at udvikle dagtilbuddet endnu mere. I dagtilbuddet er en meget engageret personale- og forældregruppe, hvilket tyder på, at vi arbejder i den rigtige retning. I det daglige ses glade børn, der trives med kammeraterne både når det handler om leg og planlagte aktiviteter. Børnene sprudler og er åbne for den læring, der finder sted i dagtilbuddet. Her er både børn og voksne, der gerne vil! Her er mod til at konfrontere sig selv og hinanden med stærke og svage side og vilje til at arbejde med det! Vi har en idrætsbørnehave, der står klar med inspiration til de øvrige afdelinger, og som arrangere fæl- 28

179 les idrætsarrangementer. Vi har en handicapafdeling og en afdeling med handicapintegration, der har stor erfaring med integration og den svære opgave, det kan være at arbejde med et barn med handicap. Afdelingerne deler gerne ud af sine erfaringer. En meget stor ressource er vores placering ved Vestereng, der er et attraktive naturområde med både er skov, sø og bæk. Dette område bliver flittigt brugt af alle afdelinger, men pga. den centrale beliggenhed har vi samtidig mulighed for at benytte os af Risskov skov, stranden og byens mange tilbud. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Lokalområdet 2008 Lokalområdet Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 88% 92% Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt - 60% 68% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 84% 89%** 92% Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 78% 76% 82% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 90% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 78% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Katrinebjergskolen, område 6 og Christiansbjerg. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. ** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i private institutioner, hvilket tallene for gør. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Lokalområdet 2008 Lokalområdet 13% 17% 18% 29

180 s sammensætning Antal afdelinger i dagtilbuddet Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 6 - Vuggestue 1 - Børnehave 0 - Integreret institution 5 - Dagpleje 0 Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i dagtilbuddet. Børnesammensætningen Indskrevne børn Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv og. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor skoledistriktet Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor området Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/ % 31% - 24% 18% 36% 26% 16% 30

181 Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år* 14% 0% 13% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/ Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år* 22% 0% 16% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbuddet Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/ Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer timer timer 52 timer 25 timer * 35 timer 45 timer 52 timer 1,3% 17,5% 76,3% 5,0% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 1,3% 10,8% 81,0% 7,0% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. 31

182 Børn pr. medarbejder Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. Dagtilbud Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 5,1 5,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. * Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et teknisk børnetal der anvendes i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, 4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere s medarbejdere Medarbejdernes kompetencer For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten for Dagtilbud Andel uddannede pædagoger* 65% 57% Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 68% 61% Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. *Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. ** Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: Pædagoger 36,4 Pædagogmedhjælpere 19,4 Teknisk og administrativt personale 2,8 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 6,8 Dagplejere 0 Andet 2,2 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger indenfor kategorierne. I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller 32

183 efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien Andet'. Det har været et krav, at de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse Antal Uddannelsens indhold* Master 0 Ubesvaret Diplom 3 Ubesvaret Enkelte moduler i diplom 7 Ubesvaret Sprogvejlederuddannelser 3 Butterfly 4 Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 60 Idræt, Tigerspring, Tegn til tale, Svømmelæreruddannelsen, Musik og Rytmik mm. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kandidat 1 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten * Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage ,4 18,5 20,5 8,9 8,7 9,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. Arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober 9. november. Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: - Trivsel hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. - Attraktiv arbejdsplads finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. - Jobtilfredshed medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. 33

184 Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. Medarbejdernes vurdering af : egen trivsel på arbejdet deres arbejdsplads som attraktiv egen tilfredshed med jobbet som helhed Kilde: Trivselsundersøgelse, Capacent Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Oplysningerne er leveret af Personale. Ja Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Oplysningerne er leveret af Personale. * Påbud fra Arbejdstilsynet Nej Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. s samlede budget for * s regnskab for * 4,44% s akkumulerede over- eller underskud for ** 19,00% Oplysningerne er leveret af Økonomi. * Budgettet og regnskabet for er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. ** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. Gennemsnitlige udgifter pr. barn Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret i forhold til antallet af indskrevne børn i perioden 1/1-31/

185 Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor Ressourcer afsat til børn med handicap Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner Ressourcer afsat til udsatte børn Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder Ressourcer afsat i relation til 4a Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. Fysiske rammer Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 62% 71% 70% de udendørs faciliteter og arealer 90% 89% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Rum til leg og læring (RULL) Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Over en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dag- og fritidstilbud ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende og fremtidssikrede læringsrum. RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor Århus Kommune i perioden investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer 35

186 - RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, hvor der ikke kræves væsentlige ændringer - 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser på områdeniveau - RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketanken har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Ja Til følgende projekt:glaspavillon til Idrætsbørnehaven Motalagade Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 36

187 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Forældrebestyrelsen har følgende bemærkninger til kvalitetsrapporten: Århus den 26. april 2010 Forældrebestyrelsen noterer sig med glæde, at der generelt er stor tilfredshed med blandt forældrene, og at tilfredsheden med dagtilbuddet alt i alt (målt som tilfreds eller meget tilfreds i forældretilfredshedsundersøgelsen) er steget fra 80 % til 86% fra 2007 til. Det er tydeligt i tilfredshedsanalysen, at det fokus, der har været i i forhold til henholdsvis læringsmiljø, sprog samt trivsel (både blandt børn og voksne) har båret frugt. Der er på bestyrelsesmøderne i årets løb blevet nævnt mange gode eksempler fra alle institutioner. Forældrebestyrelsen har i løbet af året med glæde noteret sig, at der i personalegruppen arbejdes ihærdigt på at bruge hinanden positivt på tværs af institutionerne i. Faglig vidensdeling har været et omdrejningspunkt, hvilket må antages at have resulteret i et samlet pædagogisk kompetenceløft. Der er i forældrebestyrelsen ligeledes stor tilfredshed med at man i bevidst arbejder med beliggenhed, indretning og arkitektur i arbejdet med at skabe kreative og rummelige lege- og læringsmiljøer. Forældrebestyrelsen noterer sig med bekymring, at der er sket et fald i tilfredsheden med henholdsvis indsatsen for at begrænse mobning samt barnets evne til a) at respektere andres holdning og b) at forstå egne og andres livsformer og kulturer. Hvor stort problemet reelt er, kan være svært at vurdere, da ordlyden i forældretilfredshedsanalysen på dette område er blevet ændret fra 2007 til. Forældrebestyrelsen ser med bekymring på den faldende tilfredshed med inddragelse af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet fra 70 % til 64 % fra 2007 til. Der er brug for en nærmere analyse af årsagerne til dette fald i tilfredsheden. Forældrebestyrelsen noterer sig med glæde at tilfredsheden med den daglige kontakt er steget fra 69 % til 76 % fra 2007 til Dette kan derfor ikke antages at være den forklarende årsag til ovenstående problematik. Kommunikationen i det daglige mellem forældre og personale er et emne, som der har været fokus på i bestyrelsens arbejde i indeværende år. Vi har i bestyrelsen et positivt indtryk af, at man i personalegruppen arbejder konstruktivt med dialogen, der skal bygge bro imellem barnets forskellige verdener. På Forældrebestyrelsens vegne Camilla Baunvig Elgaard Christina Friis Jensen 37

188 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Dagtilbud Skovvangen Dagtilbud nr 606 Århus Kommune Børn og Unge

189 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...8 Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Bilag 1: Oplysninger om dagplejen i dagtilbud Oplysninger om effekt Oplysninger om ydelser Oplysninger om organisation Oplysninger om ressourcer

190 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

191 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Sprog og læsning: Vores mål er at skabe læringsmiljøer, hvor børnenes sproglige færdigheder kan udvikles, så de: -har lyst til at fortælle, lytte og være i dialog med andre - kan udtrykke følelser, meninger, tanker og oplevelser - kan lytte til oplæsning og fortælling - udvikler et nuanceret og begrebsmæssigt ordforråd - udvikler interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal - viser interesse for at eksperimentere med skriftsproget - kan gængse faste udtryk og vendinger - sætte ord på de tilbagevendende daglige handlinger - kan sætte udtryk og begreber for nære konkrete ting - har et basisordforråd af især navneord og udsagnsord - kan farvernes navne og nogle ofte anvendte tillægsord og forholdsord, - udvikler kropsbevidsthed, balance og håndgreb alderssvarende. Indikatorer/tegn: Vi vil iagttage om børnene: - Tager initiativ til kontakt med andre - tør udtrykke sig kropsligt og sprogligt deltager aktivt i sang - leger med lyde og ord leger med rim og remser vil læse i bøger, sammen med andre og alene øver sig at skrive bogstaver - legeskriver og legelæser genkender kendte ordbilleder f.eks. sit navn lytter til fortællinger og ser teater genkender læseretningen 3

192 øver sig at fortælle små historier. Effekt: Personalet har gennem det særlige arbejde med sprog og gennem flere tiltag i dagtilbuddet oparbejdet en større bevidsthed og højere faglighed omkring sprogarbejdet i almindelighed og i særdeleshed i forhold til børn med dansk som andetsprog. Den særlige indsats på sprogarbejdet har tydeliggjort behovet for at arbejde særligt med børn med dansk som andetsprog. Dokmentationen for at arbejde med sprog sætter nu sine spor i det fysiske rum i form af ex. sangbøger og sprogkasser samt bogstaver og billedfortællinger der er ophængt i børnehøjde. Børns lyst til at lære: 75% af forældrene skal være tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til at stimulere børnenes lyst til at lære. Målet skal kunne aflæses i brugertilfredshedsundersøgelsen i Der skal ligeledes kunne måles en fremgang i 2011 på tilfredsheden med de udfordringer vi giver børnene og det omfang vi stimulerer til egne holdninger. Vi ønsker nysgerrige og eksperimenterende børn. Indikatorer/tegn: At børnene er nysgerrige og eksperimenterende. Personalet har fokus på læring, læringsrum, læringsbestræbelser og NUZO. Personale, der brænder for deres arbejde og får faglig bekræftelse gennem deres aktive og nærværende styring og deltagelse. Stunder, hvor børn og personale fordyber sig sammen. Hverdagsdokumentation, der synliggør pædagogiske tiltag og overvejelser. Dialog med forældre om børns læring og udvikling. Effekt: Personalet har en større bevidsthed om skabelse af både fysiske og psykiske læringsrum. Gennem arbejdet med aldersmæssige fordybelsesgrupper på tværs af stuer har vi udvidet børnenes oplevelse af fællesskaber. Det skaber følelse af at være en del af noget større, det åbner for nye relationer og dermed nye venskaber. Sidst har fokus på sanseintegration styrket grundlaget for at arbejde med børnenes lyst og evne til at lære. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 1 Budget, s

193 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats en fokuseret indsats 0 37 en særlig indsats 0 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. 5

194 Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats <3 5 en fokuseret indsats <3 174 en særlig indsats <3 174 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning 0 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år 2 Budget, s Ibid. 6

195 endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 73% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 77% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 71% 80% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 81% 88% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 79% 84% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 4 Folkeskoleloven 34, stk. 2. 7

196 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. I overensstemmelse med Århus kommunes politik for udsatte børn ønsker vi at bidrage til en god opvækst, som modvirker samfundsmæssig isolation og udstødning. Den fornemste opgave i forhold til udsatte børn er at sikre, at de er en del af fællesskabet, derfor må vi grundlæggende arbejde på at udsatte børn integreres i afdelingernes almindelige hverdag. Mål: Udsatte børn præsenteres for de læringstilbud, der er nødvendige for opnåelsen af de færdigheder, der kræves for at kunne fungere hensigtsmæssigt i det danske samfund. Den anerkendende pædagogik skal være i højsæde og der skal være høj fokus på barnets tilknytningsevne. At personalet oparbejder en bevidsthed om hvornår /hvordan sprog er inkluderende/ ekskluderende Indikatorer/tegn: At der er en anerkendende kommunikation blandt de voksne og med børnene. Den voksne tager ansvar for den gode relation. De udsatte børn skal drage nytte af fælles læring Alle børn har en ven. Effekt: Især blandt 0-3 års børnene ses resultat af arbejdet med børn med dansk som andetsprog. Det kommer bl.a. til udtryk i børnenes aktive ordforråd og at de oftere tager/får plads i fællesskabet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 5 Børn og Unges ledelsesinformationssystem 8

197 Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 94% Udgået Udgået - 83% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 87% Udgået Udgået - 77% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i for- 6 Budget, s

198 ældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 89% Udgået Udgået - 82% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Krop og bevægelse: Mål: Vi vil skabe læringsmiljøer, der bidrager til at skabe en bevidsthed og en kultur, som fremmer fysisk aktivitet. Vi tilstræber, at barnet skal: Bevæge sig aktivt mindst 60 min. om dagen. Øge den kropslige kontrol, kropsbevidsthed og fysisk udholdenhed. Opleve glæde ved at bevæge sig. Mestre fleksibilitet og koordinering af grundbevægelser (kravle, gå, løbe, hoppe, trille) i takt med sin udviklingsalder. Udvikle selvhjulpenhed på det motoriske plan (tage tøj af og på, kravle op og ned). 7 Ibid. 10

199 Indikatorer/tegn: Vi vil iagttage om barnet og personalet: Udviser glæde og stolthed ved at bevæge sig. Udnytter fleksible muligheder for fysisk aktivitet. Opmuntrer til grundbevægelser som en del af hverdagen (hop, løb, kravl, tril). Giver tid til at udholdenhed og selvhjulpenhed kan oparbejdes. Bevægelseskulturen afspejler sig i den fysiske indretning Effekt: Der bygges hele tiden på personalets kompetencer om krop og bevægelse, senest er viden om sanseintegration blevet allemandseje og indgår dermed i de daglige pædagogiske overvejelser. Gennem fysisk aktivitet ser vi glade børn der er i større ballance med sig selv. Børn der mestre sin krop udviser stort selværd. Selvværet indvirker på barnets lyst og evne til at lære. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 82% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 93% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 92% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 8 Budget, s

200 Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Mål: At styrke forældreinddragelsen og forældresamarbejdet, så indsatsen i forhold til det enkelte barn er et samarbejde mellem forældre og personale. At sikre et kvalificeret og nuanceret fokus på det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. Indikatorer/tegn: At der afholdes regelmæssige samtaler med forældre (ved start, 3 mdr. efter start, inden 3 år og ved 5 års alder) At dialogen med forældre styrkes og gøres mere konkret At forældrene vurdering af pædagogernes evne til at stimulere børnenes lyst til at lære højnes (i kvalitetsrapporten) At personalet taler om børnenes læring At personalet skriftligt opsamler iagttagelser på børnene Effekt: De forældre der p.t. har været inddraget i SUS har taget deres del af opgaven alvorligt og oplever en stor involvering og en større forståelse for det pædagogiske arbejde. I flere afdelinger har der været udvidelse af forældreaktiviteter i form af kaffedage, forældremøder eller arrangementer. Dette har der generelt været stor opbakning til. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet % Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I dagplejen er der stor opbakning til lokale arrangementer som dagplejerne arrangerer og mindre opbakning centrale møder. Forældrene kender ikke hinanden og mødes ikke i andre fora. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 12

201 s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I høj grad Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 81% 85% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 61% 73% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 80% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 80% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 80% 91% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 9 Budget, s

202 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. Struktureret og planlagt fordybelse med opdeling af børn og personale i mindre grupper, der skaber sammenhæng, faglig dybde og mindre tilfældighed. Hvor børnene inspireres af hinanden og flere tilsvarende lærings- og udviklingsbehov tilgodeses på samme tid. Tid til fordybelse med en vekslen mellem voksenstyret aktivitet (at gøre) og voksenobserveret leg (at være). Samarbejde på tværs, der giver fælleshed og bedre udnyttelse af ressourcer. Fokus på læring og udvikling, hvor det enkelte barns lærings- og udviklingsbestræbelser rummes i gruppen af børn. Arbejde med Status- og udviklingssamtaler Afklaring af børnenes forskellige læringsbehov, lærings- og udviklingsbestræbelser opdelt i aldersgrupper Fokus på, hvordan vi skaber de mest optimale læringsrum for børnene alt efter deres lærings- og udviklingsbestræbelser Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige 10 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 14

203 og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud. 11 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. Principperne for det anerkendende sprog sættes på dagsordenen i afdelingerne. Der arbejdes ud fra principperne om det anerkendende og inkluderende sprog. Der arbejdes bevidst med, at udsatte børn har et forspring i fælles læringssituationer, forstået på den måde at de får mulighed for at være anderledes forberedt. I tilfælde af mistrivsel/bekymring inddrager personalet forældrene i en fælles handleplan for barnet. Der inddrages evt. eksterne konsulenter fra Børn og Unges videnscentre. Efterfølgende indkaldes til netværksmøde, hvorefter der evt. skrives en underretning til de sociale myndigheder. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Krop og bevægelse De enkelte afdelinger udarbejder tiltag for egen afdeling på basis af dagtilbuddets handleplan. Nyindretning ude og inde med fokus på sansestimulering og motoriske udfordringer. Refleksion over hvordan eksisterende inde og uderum kan anvendes til motoriske udfordringer. 14. dags motorisk udfoldelse på tværs af dagtilbud. Prioritering af udeliv og udnyttelse af motoriske udfordringer i nærmiljø. Musik og rytmik i dagligdagen. At bruge sanges rytme og udtryk til at skabe bevægelse. Temadage for børnene med fokus på motorik og bevægelse. Særlig opmærksomhed på motorisk svage børn at give passende udfordringer. Personalemøde i dagtilbud og i afdelinger med fagligt og praktisk fokus på sansestimulering og læring. Vejledning til forældre om vigtigheden af at støtte børnenes udfoldelsesmuligheder. Selvhjulpenhed kobles sammen med ergonomi via principperne for Løft og Leg. Status-/udviklingssamtaler med forældre om barnets generelle trivsel og udvikling Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 15

204 kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet Forældresamtaler Introsamtaler og opfølgning ved opstart i dagtilbuddet Udfylde status-/udviklingshjul på enkelte børn på vej mod 3. og på vej mod 6 - efterår Vi udfylder hjulene, når barnet er 2,3-2,6 år og 5,4 år Inddrage enkelte forældre. - efterår Inddrage flere forældre, der udfylder hjul. - forår 2010 Inddrage de mere komplicerede samtaler. - efterår 2010 Formidling af handleplan til det øvrige personale. SUS bliver grundlag for overgange fra vuggestue/dagpleje til børnehave og videre til skole. Derudover kan der indlægges særlige samtaler efter behov. Tilbud om sprogvurdering af 3-årige Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 16

205 Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Målet er, at børnene udvikler først en begyndende og siden en egentlig kompetence til at have indlevelse i andre, handle selvstændigt og være psykisk robuste. Sociale kompetencer Sproglig udvikling Vi vil skabe læringsmiljøer, hvor børnenes alsidige udvikling styrkes, så de: opmuntres til at øve sig på alt det, de ikke kan og gerne vil kunne, anerkendes mere for at prøve og øve sig, end for at kunne. er nysgerrige og eksperimenterende udfordres og samtidig bliver støttet og føler tryghed hviler i sig selv og formår at ville/turde selv. tror på sig selv og tør agere med, og stå ved egne meninger. kan være midtpunkt og tage initiativ Målet er, at børnene udvikler først en begyndende og siden en egentlig kompetence til at etablere venskaber, indgår i fællesskabets sociale fællesskaber og kommunikerer med følelser. Vi vil skabe læringsmiljøer, hvor børnenes sociale udvikling styrkes, så de: oplever at der er plads til og brug for alle oplever at være en del af noget større og at venskaber er i højsæde yder og nyder og oplever fordelen af fællesskabet respekterer egne og andres grænser tager ansvar og agerer i frihed under ansvar Målet i forhold til det enkelte er, at barnet udvikler først en begyndende og siden en egentlig kompetence til at etablere sproglig kontakt, kommunikere med sin omverden og forstå sprogets regler. Vi vil skabe læringsmiljøer, hvor børnenes sproglige færdigheder kan udvikles, så de: har lyst til at fortælle, lytte og være i dialog med andre kan udtrykke følelser, meninger, tanker og oplevelser kan lytte til oplæsning og fortælling udvikler et nuanceret og begrebsmæssigt ordforråd udvikler interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal viser interesse for at eksperimentere med skriftsproget kan gængse faste udtryk og vendinger sætte ord på de tilbagevendende daglige handlinger kan sætte udtryk og begreber for nære konkrete ting har et basisordforråd af især navneord og udsagnsord kan farvernes navne og nogle ofte anvendte tillægsord og forholdsord, 17

206 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Målet er, at det enkelte barn udvikler først en begyndende og siden en egentlig kompetence til at være selvhjulpen i hverdagen, at være kropsbevidst og være rutineret med sine grundbevægelser Vi vil skabe læringsmiljøer, der fremmer børnenes motoriske udvikling, så de: Bevæger sig aktivt mindst 60 min. om dagen. Øger den kropslige kontrol, kropsbevidsthed og fysisk udholdenhed. Oplever glæde ved at bevæge sig. Mestrer fleksibilitet og koordinering af grundbevægelser (kravle, gå, løbe, hoppe, trille) i takt med sin udviklingsalder. Udvikler selvhjulpenhed på det motoriske plan (tage tøj af og på, kravle op og ned). Udvikler kropsbevidsthed, balance og håndgreb alderssvarende. Målet for det enkelte barn er, at barnet udvikler først en begyndende og siden en egentlig kompetence til: at have glæde ved oplevelser i naturen at have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen at være nysgerrig overfor naturen og dens fænomener Vi vil skabe læringsmiljøer, der udvikler børnenes: Kendskab til naturens forskellige udtryk og muligheder Respekt for natur og miljø Målet for det enkelte barn er, at barnet udvikler først en begyndende og siden en egentlig kompetence til: at være kreativ at være opmærksom på egen kultur at deltage i kulturelle fællesskaber Vi vil skabe læringsmiljøer, der udvikler børnenes: Kendskab til dansk kultur: herunder traditioner og værdigrundlag Variation af kreative udtryksformer, således at deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne nuanceres. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 18

207 Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn Nej børn med handicap Nej børn med dansk som andetsprog Nej Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der er ikke formuleret anderledes læreplan for ovenstående børn, men der arbejdes ud fra særlig pædagogik og særlige principper: Principperne for det anerkendende sprog er sat på dagsordenen i afdelingerne. Der arbejdes ud fra principperne om det anerkendende og inkluderende sprog. Der arbejdes bevidst med, at udsatte børn og børn med dansk som andet sprog, har et forspring i fælles læringssituationer, forstået på den måde at de får mulighed for at være anderledes forberedt på ny læring. Der arbejdes i særlige sproggrupper med børn med dansk som andetsprog. Her er der fokus på koncentreret sprogpåvirkning og på at det enkelte barn får plads. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling -se supplerende kommentarer Sociale kompetencer - se supplerende kommentarer Sproglig udvikling Særlig fokus har skabt en stor bevidsthed om sprog hos alle medarbejdere, dermed bliver sprog omdrejningspunktet i alle sammenhænge. Sprog er koblet på indsats omkring Børns lyst til at lære, hvilket har betydet særlig organisering af sprogarbejdet med sprogpædagoger i alle afdelinger og opdeling i mindre fordybelsesgrupper. Vidensdelen på tværs af afdelinger giver stor inspiration til arbejdsmetoder og materialevalg. Den pædagogiske kvalitet i arbejdet med børn med dansk som andet sprog er vokset samtidig med at der er etableret særlige sproggrupper i alle afdelinger 19

208 Krop og bevægelse Vidensdeling på tværs af afdelinger har betydet mere viden til alle og dermed opleves at flere tager ansvar og bidrager med indput på det motoriske område.der er generelt skabt større bevidsthed og nye arbejdsmetoder. Fysiske gode rammer og rigtige redskaber inspirerer børnene til øget bevægelse. Personalet har fået øje på at selv de små børn har stor glæde af de fysiske udfordringer de gode rammer byder på. Denne bevidsthed har skabt et behov for at give de fysiske rammer et kritisk eftersyn. Sansemotorik er ved at være en del af tilgangen til børn med særlige motoriske behov. Natur og naturfænomener - se supplerende kommentarer Kulturelle udtryksformer og - se supplerende kommentarer værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har arbejdet med fælles fokus på Sproglig udvikling og Krop og bevægelse. De øvrige læreplanstemaer har der været arbejdet individuelt med i de enkelte afdelinger. Der følges op på målene i forhold til det enkelte barn via SUS- samtalerne. Dermed bliver læreplansmålene hele tiden evalueret og læreplanen bliver en del af hverdagen. Det øgede fokus på Læreplanen gennem arbejdet med SUS har skærpet personalets bevidsthed og øget den pædagogiske kvalitet. Det opleves at læreplanen er blevet levende! Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan august Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I august blev krop og bevægelse evalueret. Sprog og herunder børn med dansk som andet sprog er et aktuelt indsatsområde og evalueres i øjeblikket løbende i personalegruppen og i lederteamet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til Ja dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: SUS samt formulering af SMTTE på små og store indsatsområder Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Hvis Ja, hvilke: Billededokumentation og små praksisfortællinger Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja 20

209 I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen I mødet med forældrene Andet: Som vidensdeling mellem afdelingerne Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten X X X Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Nogle gange Børn med handicap Oftest Børn med dansk som andetsprog Oftest Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har pt. fokus på sprogudviklingen for børn med dansk som andetsprog, i den forbindelse bliver der formuleret handleplaner for det enkelte barn Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Arbejdet med handleplaner på sprog er opstartet i december. Handleplanerne bør revurderes individuelt og mindst hver 3. måned Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi 2 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 21

210 Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens 3-4 uger omfang og indhold? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I aftalen mellem PPR og dagtilbuddene i område 6 er aftalen at et konsultativt møde skal kunne aftales inden for 3 uger. Beslutningen kan tages på det konsultative møde eller der kan være behov for endnu et møde, som kommer i stand inden for kort tid. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? Særligt fokus på barnet evt. særlige handlinger. Udvidelse af forældresamarbejdet med statusorientering og forberedelse til videre samarbejde Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Kuno Beller Tegn til tale (TTT) Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog X X X X X Butterfly Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS TRAS Andet: X X X Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Personalet i 0-3 års afdelingerne er netop blevet præsenteret for babytegn, som forventes taget i brug Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 22

211 Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Respekt for grænser er drøftet på personalemøder i alle afdelinger. Desuden introduceres nye medarbejdere for principperne for respekt for grænser Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Respekt for grænser er drøftet på de enkelte afdelingers forældrerådsmøder og er på dagsordenen i bestyrelsen Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 23

212 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. Alle dagtilbuddets 0-3 års pædagoger gennemgår fra oktober til juli kursusdage i samarbejde med resten af område 6. Kurset tager udgangspunkt i praksis. Der er fokus på det lille barns udvikling, den anerkendende relation, det at sætte ramme og retning for det pædagogiske arbejde og kommunikation - herunder den dialogiske kompetence. Alt sammen med udgangspunkt i den nyeste forskning på området. De pædagogiske ledere har kørt et parallelt kursusforløb med fokus på ledelse af og opbakning af pædagogiske udviklingsprocesser. Et tilsvarende forløb for pædagoger i 3-6 års gruppen er under planlægning og skal løbe af stabelen fra oktober 2010 til sommer I Skovvangen har vi etableret tema- netværksgrupper med repræsentanter fra alle afdelingerne: Bevægelsesudvalg og Sprogudvalg. Her planlægges fællesaktiviteter, sparres og videndeles I distriktet har overgange en særlig bevågenhed. Der er etableret sparrings- og vidensdelingsgrupper for henholdsvis 0-3 års personale og 3-6 års personale. I grupperne er der repræsentanter fra alle afdelinger i distriktet. Den interne integration i de enkelte afdelinger og på tværs af afdelinger ønskes styrket. Derfor er der sat fokus på samarbejdet internt i den enkelte afdeling og i den enkelte legestue. Indikatorer/tegn: Der arbejdes jævnligt i aldersopdelte grupper på tværs af stuerne og i legestuerne. Børn og personale mødes på tværs af afdelinger til bevægelse. Kommende skolebørn der mødes på tværs af afdelinger. Personale der vidensdeler. Særligt indskolingsprogram. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 0% Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Med udgangspunkt i værdien af fælles sprog og viden er der lavet fælles kompetenceudviklingsplan for alle personalegrupper. De pædagogiske ledere arbejder gennem MUS-samtaler med personlige kompetenceplaner for hver deres personalegruppe. Skovvangen rummer en stor gruppe pædagogmedhjælpere, hvor hovedparten er på gennemrejse for et år eller 1½. Nye medhjælpere gennemgår et grundigt introduktionsprogram, som sikrer stor kompetencetilegnelse især det første halve år. Halvdelen af personalet i Skovvangen er dagplejere for hvem der gælder særlige betingelser for fælles møder og kurser. Der arbejdes på at tilrettelægge et længerevarende kursusforløb for dagplejere på niveau med det tidligere omtalte kursus for pædagoger. I 2010 arbejdes der på at alle dagplejere får 1-2 kursusdage inden for egen organisation. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 24

213 Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Se kommentar ovenfor Ja Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? Pædagogiske Tigerspring for 0-3 årige pædagoger, samt parallelt kursus for pædagogiske ledere. Præsentation af SUS for alle pædagoger og særligt interesserede i dagplejen. Hele personalet i Skovvangen er præsenteret for særlig viden om tilegnelse af sprog for børn med dansk som andet sprog Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve X Hjemmeside X Opslagstavle X Møder X Hjemmebesøg X Andet: 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Hjemmebesøg anvendes i dagplejen som introduktion til dagplejen Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. Daglige garderobesnakke og særlige aftaler Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Aftaler om konsultative møder Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 25

214 s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende I meget høj grad Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Det konsultative møde har store kvaliteter. Det handler hurtigt, skaber personlige relationer, sikre at forældrene inddrages fra start. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Egenproduktion Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har egenproduktion i vuggestuerne og ekstern leverandør i børnehaverne Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde I nogen grad med børnene i dagtilbuddet? Evt. supplerende kommentarer: I børnehaverne deltager børnene i klargøring af frokostmåltidet Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 26

215 Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. I dagtilbuddet har vi en god sammensætning af nyuddannede og folk med stor praksiserfaring. Der er en positiv indstilling til samarbejdet i dagtilbuddet, hvilket giver sig udtryk i en god organisering af det pædagogiske arbejde på tværs af afdelinger ex. sprogudvalg og bevægelsesudvalg. Vi har en mangfoldig børnesammensætning der giver god balance i børnegrupperne. Vi er på vej til at færdiggøre fælles grunduddannelse for alle 0-3 års pædagoger og forbereder et lignende kursus for 3-6 års pædagogerne. Desuden arbejdes på fælles kompetenceudvikling for dagplejerne. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt Lokalområdet 2008 Lokalområdet % 92% - 70% 68% % 89%** 92% 78% 76% 82% 27

216 Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 90% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 78% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Skovvangskolen, område 6 og Christiansbjerg. * Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. ** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i private institutioner, hvilket tallene for gør. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Lokalområdet 2008 Lokalområdet 13% 17% 18% s sammensætning Antal afdelinger i dagtilbuddet Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 5 - Vuggestue 2 - Børnehave 2 - Integreret institution 0 - Dagpleje 1 Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i dagtilbuddet. Børnesammensætningen Indskrevne børn Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv og. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. 28

217 Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor skoledistriktet Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor området Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/ % 31% - 25% 18% 40% 27% 16% Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år* 16% 18% 13% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/ Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år* 27% 16% 16% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbuddet Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/

218 Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer timer timer 52 timer 25 timer * 35 timer 45 timer 52 timer 6,9% 21,6% 68,6% 2,9% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 0,0% 5,8% 78,3% 15,9% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. Børn pr. medarbejder Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. Dagtilbud Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 6,2 5,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. * Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et teknisk børnetal der anvendes i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, 4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere s medarbejdere Medarbejdernes kompetencer For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten for Dagtilbud Andel uddannede pædagoger* 55% 57% Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 60% 61% Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. *Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. ** Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. 30

219 Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: Pædagoger 24,7 Pædagogmedhjælpere 18,2 Teknisk og administrativt personale 2,9 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 6 Dagplejere 54,5 Andet 0,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger indenfor kategorierne. I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien Andet'. Det har været et krav, at de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse Antal Uddannelsens indhold* Master 0 Diplom 4 Diplom i pædagogik/psykologi Enkelte moduler i diplom 2 Modul i ledelse, modul i specialpædagogik Sprogvejlederuddannelser 0 Butterfly 2 Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten * Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage ,4 21,5 20,5 8,0 8,6 9,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. 31

220 Arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober 9. november. Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: - Trivsel hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. - Attraktiv arbejdsplads finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. - Jobtilfredshed medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. Medarbejdernes vurdering af : egen trivsel på arbejdet deres arbejdsplads som attraktiv egen tilfredshed med jobbet som helhed Kilde: Trivselsundersøgelse, Capacent Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Oplysningerne er leveret af Personale. Ja Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Oplysningerne er leveret af Personale. * Påbud fra Arbejdstilsynet Nej Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. 32

221 s samlede budget for * s regnskab for * 3,40% s akkumulerede over- eller underskud for ** 7,50% Oplysningerne er leveret af Økonomi. * Budgettet og regnskabet for er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. ** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. Gennemsnitlige udgifter pr. barn Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret i forhold til antallet af indskrevne børn i perioden 1/1-31/12-. Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor Ressourcer afsat til børn med handicap Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner Ressourcer afsat til udsatte børn Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder Ressourcer afsat i relation til 4a Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. Fysiske rammer Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 70% 72% 70% de udendørs faciliteter og arealer 71% 68% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 67% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. 33

222 ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Rum til leg og læring (RULL) Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Over en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dag- og fritidstilbud ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende og fremtidssikrede læringsrum. RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor Århus Kommune i perioden investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer - RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, hvor der ikke kræves væsentlige ændringer - 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser på områdeniveau - RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketanken har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Nej Til følgende projekt: Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 34

223 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten. Bestyrelsen for dagtilbuddet Skovvangen har læst og kommenteret rapporten. Vi hilser igen initiativer, der kan forbedre og sikre kvaliteten i vores og andre dagtilbud i Århus Kommune velkomne. Dette er den anden kvalitetsrapport i rækken, og det er tydeligt, at der er lyttet til de kommentarer, den første rapport fik med på vejen. Denne 2. generationsrapport fremstår som et redskab, vi kan bruge i den videre udvikling af dagtilbuddet for at leve op til de krav, Århus Kommune stiller og de forventninger, forældre til børn i dagtilbuddet har og kan forvente at få indfriet. Rapporten er denne gang lavet i en stille periode, hvor der ikke har været organisatoriske og strukturelle omvæltninger inden for området. Hermed menes, at oplysningerne som rapporten bygger på, er indhentet i et miljø, hvor de rammer og vilkår dagtilbuddet fungerer under, nu er indarbejdede og blevet til dagligdag for både de ansatte og forældrene. Omlægningen til Dagtilbud 606 er implementeret så der frem for fire institutioner og et dagplejeområde nu er et større samlet dagtilbud og én fælles bestyrelse for alle institutioner og dagplejere i dagtilbuddet. Sammensætningen i dagtilbuddet betyder dog stadig, at dagtilbuddet i en række sammenhænge adskiller sig markant ud fra gennemsnittet i Århus Kommune. Vi er et stort dagtilbud med en atypisk stor dagplejeafdeling tilknyttet, hvis dette ikke tages i betragtning kan give et misvisende billede af dagtilbuddet som helhed. Det er dog med stor tilfredshed, vi kan konstatere, at Skovvang i tilfredshed gennemgående ligger højere end gennemsnittet for Århus Kommune, og ikke mindre vigtigt er det, at dagtilbuddet på en lang række områder scorer højere end i den forrige undersøgelse. Vi har forbedret os på de indsatsområder, vi havde udvalgt. Det er vores mål at fokusere på de punkter, hvor ligger under eller kun ganske lidt over gennemsnittet i Århus Kommune. I forbindelse med denne generelle kommentar til kvalitetsrapporten har bestyrelsen i det følgende skrevet sine kommentarer til en række af afsnittene i rapporten. På bestyrelsens vegne Lene Johnsen, formand Bestyrelsens kommentarer til de afsnit i rapporten som bestyrelsen har vurderet kræver en uddybende kommentar. Læring og udvikling side 5 Bestyrelsens bemærkning: Af kvalitetsrapporten fremgår det, at dagtilbud 606 har gennemført 9 sprogvurderinger. Skal dette tal finde sin anvendelse, findes det hensigtsmæssigt, at 35

224 det angives, hvor mange det i dagtilbuddet kunne have været muligt at lave sprogvurderinger på. Ved en sådan sammenligning bliver det muligt at vurdere, om indsatsen for at få sprogvurderet børnene er god nok. Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer side 9 Bestyrelsens bemærkning: Det kan undre, hvorfor man lige på dette område har valgt at sætte en målsætning for tilfredshed og ikke også på andre områder. Målsætningerne for forældretilfredshed på henholdsvis 90 % og 92 % findes desuden meget høj. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning side 10 Bestyrelsens bemærkning: består ud over to børnehaveafdelinger af to store vuggestueafdelinger og en meget stor dagplejeafdeling, og det kan i de to sidstnævnte afdelinger være svært at forholde sig til mobbeproblematikken, idet der er tale om børn i alderen 0 3 år. Dette kunne være en del af forklaringen på den forholdsvis lave tilfredshed under dette punkt. Samtidig ses dette som et område, hvor dagtilbuddet fremadrettet kan arbejde for en større tilfredshed. Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov side 22 Bestyrelsens bemærkning: Af hensyn til læsevenligheden af rapporten i forældrebestyrelser ville en beskrivelse af de enkelte forkortelser i skemaet nederst på siden være givtig. En ikke faglig person har vanskeligt ved at vurdere punktet. Børn pr. medarbejder side 30 Bestyrelsens bemærkning: I skemaet Børn pr. medarbejder synes tallet 6,2 dels højt, og samtidig synes det, på trods af en lang note, svært gennemskueligt, hvordan tallet er beregnet. Medarbejdernes sygefravær side 31 Bestyrelsens bemærkning: Sygefraværet er højt i dagtilbuddet, og det er især i dagplejen, man kæmper med et meget højt langtidssygefravær. Dette er et indsatsområde for dagtilbuddet, og en seniorordning kunne være en løsning, så man undgik for tidlig nedslidning og udbrændthed. Arbejdsmiljø side 32 Bestyrelsen noterer sig, at der kun er en svarprocent på 77 %. Det fremgår dog ikke, hvor stor svarprocent der har været for dagtilbud % færre end i kommunen som helhed finder arbejdspladsen attraktiv, men i gennemgangen af området i bestyrelsen fremgik det, at spørgsmålene til netop dette punkt var blevet tolket vidt forskelligt blandt medarbejderne, hvilket kan være en mulig forklaring på den lave score. 36

225 Bilag 1: Oplysninger om dagplejen i dagtilbud 606 Som noget nyt udarbejdes i år et bilag med særskilte oplysninger for dagtilbuddets dagplejeafdeling. Dette gøres at sætte fokus på og sikre udvikling af kvaliteten i dagplejen. Bilaget indeholder udvalgte oplysninger fra kvalitetsrapporten, som i år omfatter: - Forældretilfredshed i forhold til budgetmål for - Dagplejens arbejde med de 6 læreplanstemaer i henhold til Dagtilbudsloven - Kompetenceudvikling af medarbejdere - Respekt for grænser - Sygefravær blandt dagplejerne Oplysninger om de 6 læreplanstemaer, kompetenceudvikling af medarbejdere og arbejdet med respekt for grænser er indsamlet via et supplerende indberetningsskema i forbindelse med dagtilbuddet indberetning til kvalitetsrapporten. Oplysninger om effekt Læring og udvikling Det er Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes og dagplejens evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 14 Andelen af forældre til børn i dagplejen, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagplejens evne til : Dagplejen * at udfordre det enkelte barn 83% 64% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagplejen: 66% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. Rummelighed I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. 15 Andelen af forældre til børn i dagplejen, der : er tilfredse eller meget tilfredse med dagplejens indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger Dagplejen * 86% 77% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagplejen: 66% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. Andelen af forældre til børn i dagplejen, der : er tilfredse eller meget tilfredse med dagplejens indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer Dagplejen * 75% 65% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagplejen: 66% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. 14 Budget, s Budget, s

226 Målsætningen er, at forældrenes tilfredshed med såvel dagtilbuddenes som dagplejens indsats for at begrænse mobning skal stige. 16 Andelen af forældre til børn i dagplejen, der : er tilfredse eller meget tilfredse med dagplejens indsats for at begrænse mobning Dagplejen * 88% 70% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagplejen: 66% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. Trivsel og sundhed Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes og dagplejens evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Andelen af forældre til børn i dagplejen, der er tilfredse eller meget tilfredse med : Dagplejen * deres barns trivsel i dagplejen 97% 91% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagplejen: 66% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. Forældresamarbejde I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. 18 Andelen af forældre til børn i dagplejen, der er tilfredse eller meget tilfredse med : Dagplejen * den daglige kontakt til personalet 91% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 70% 62% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagplejen: 66% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagplejen, der er tilfredse eller meget tilfredse med : Dagplejen * dagplejen alt i alt 96% 85% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagplejen: 66% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. 16 Ibid. 17 Budget, s Budget, s

227 Oplysninger om ydelser De 6 læreplanstemaer Mål som dagplejen har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Børn i Dagplejen Skovvangen skal have mulighed for igennem lydhøre, medlevende og engagerede voksne at udvikle deres alsidige personligheder. At det enkelte barn gennem fællesskab med andre oplever sig som medlem af en gruppe og en fælleskultur. Målet er, at børnene udvikler en begyndende kompetence til at have indlevelse i andre, handle selvstændig og være psykisk robust. Sociale kompetencer Børn i dagplejen Skovvangen skal have mulighed for at udvikle sociale fællesskaber gennem opbygning af relationer til andre. Målet er, at børnene udvikler en begyndende kompetence til at etablere venskaber, indgå i fællesskabets sociale fællesskaber og kommunikere med følelser. Sproglig udvikling I Dagplejen Skovvangen ønsker vi at skabe sproglige læringsmiljøer, hvor børnene får lyst til at lære sprog. Et læringsmiljø, hvor der er fokus på det enkelte barns nærmeste udviklingszone, så der er mulighed for at skabe differentiering. Det er også vores mål at sætte ekstra fokus på det tosprogede barns sprogtilegnelse, så alle børn får et alderssvarende sprog. Målet i forhold til det enkelte er, at barnet udvikler en begyndende kompetence til at etablere sproglig kontakt, kommunikere med sin omverden og forstå sprogets regler. Krop og bevægelse Vi vil skabe læringsmiljøer, der bidrager til at skabe en bevidsthed og en kultur, der fremmer fysisk aktivitet. Målet er, at det enkelte barn udvikler en begyndende kompetence til at være selvhjulpen i hverdagen, at være kropsbevidst og være rutineret med sine grundbevægelser. Natur og naturfænomener Børn i Dagplejen Skovvangen skal have mulighed for at opleve naturens forskellighed, ligesom de skal håndtere oplevelser med og i naturen. Målet for det enkelte barn er, at barnet udvikler en begyndende kompetence til: at have glæde ved oplevelser i naturen at have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen at være nysgerrig overfor naturen og dens fænomener 39

228 Kulturelle udtryksformer og værdier Børn i Dagplejen Skovvangen skal have mulighed for at være kreativ. Gennem deltagelse i kulturelle fællesskaber skal der skabes fokus på den kultur man er en del af. Målet for det enkelte barn er, at barnet udvikler en begyndende kompetence til: at være kreativ at være opmærksom på egen kultur at deltage i kulturelle fællesskaber Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har arbejdet med fælles fokus på Sproglig udvikling og Krop og bevægelse. De øvrige læreplanstemaer har der været arbejdet individuelt med i de enkelte afdelinger. Der følges op på målene i forhold til det enkelte barn via begyndende SUS- samtaler. Dermed bliver læreplanensmålene hele tiden evalueret og læreplanen bliver en del af hverdagen. Det øgede fokus på Læreplanen gennem arbejdet med SUS har skærpet personalets bevidsthed og øget den pædagogiske kvalitet. Det opleves at læreplanen er blevet levende! Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Respekt for grænser Respekt for grænser er titlen på Århus Kommunes vejledning til at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer med særligt fokus på mistanke om overgreb begået mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagplejen har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vejledningen er uddelt til alle medarbejdere og drøftet på et dialogmøde i legestuegrupperne med deltagelse af dagplejepædagog/pædadagogisk leder og dagplejere. Vejledningen uddeles ved nyansættelse og drøftes på introdag. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer som dagplejen har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vejledningen er uddelt til forældrerådet og drøftet på et forældrerådsmøde. Resten af forældregruppen er blevet informeret i et nyhedsbrev. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 40

229 Føler dagplejen sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja Oplysninger om organisation Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Ubesvaret Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagplejeafdelingen en fælles plan for kompetenceudvikling af dagplejerne? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Ja Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagplejen har valgt at prioritere i? Kurser på Social- og sundhedsskolen Èn eller flere dagplejere har været på flg. Kurser i fra to til fem dages varighed. Interkulturel pædagogik Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde Forældresamarbejde i pædagogiske Dagtilbud 3 ugers Grundkursus for nye dagplejere Børns motorik sansning og bevægelse Børns kompetenceudvikling Brug af PC på arbejdspladsen Arbejdet med for tidligt fødte børn Dagplejepædagoger og Pædagogisk leder: Tigerspringskurser Temapersonalemøder: Sproglig udvikling og tosproglig udvikling Fokus på trivsel Fokus på Det pædagogiske tilsyn Status-udviklingssamtaler 41

230 Dialogmøder i legestuegrupperne: Sproglig udvikling Respekt for grænser Opfølgning på mål Kompetenceudvikling 2010 cafémøde for alle dagplejere SUS Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Oplysninger om ressourcer Sygefraværet i dagplejen Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. Dagplejen 2008 Dagplejen 17,2 24,5 20,5 5,1 9,1 9,9 42

231 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Dagtilbud Riisvangen Dagtilbud nr 607 Århus Kommune Børn og Unge

232 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...8 Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

233 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

234 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Helt fra fødslen er barnet i besiddelse af et stort selvværd. Det er utroligt vigtigt, at dette selvværd styrkes, så barnet bevarer troen på sig selv og bliver et stærkt og rummeligt menneske. Den pædagogiske metode, som vi anvender, kaldes den anerkendende pædagogik. d.v.s. at vi ser og anerkender barnet som det er, og at barnet oplever, at det er værdifuldt for andre, sådan som det er. Læring handler om dannelse og udvikling, at blive sig selv i en verden og have relationer til andre. Barnet er født med lysten til at lære. Læring sker både gennem leg og med andre børn og via spontane oplevelser, samt ved at den voksne understøtter og udfordrer barnet i dets undren og efterfølgende undersøgende og udforskende virksomhed. Legen rummer en mangfoldighed af lære-processer. derfor ser vi det som vores opgave at skabe optimale rammer og rum samt give plads til børnens leg. Vi skelner mellem forskellige aktiviteter i tre forskellige læringsrum. der er aktiviteter, der udspringer af barnets eget initiativ,den voksenplanlagte og voksenstyrede aktivitet og endelig en aktivitet sat i gang af barnet, men som alligevel kræver en voksen støtte. Læringsrum: Voskenskabt læring : Den voksne går foran barnet Voksenstøttet læring: Den voksne går ved siden af barnet Leg og spontane oplevelser: Den voksne går bagefter barnet. For at indbyde til leg indretter vi rummene og omgivelser samt tilbyder materialer og legetøj, der appelerer til forskellige typer leg. Vi udnytter vores mange rum, så de kan ændres efter børnenes behov, så de dermed får mulighden for at være medskabere af egne omgivelser/legemiljøer. Vi er imødekommende overfor utraditionelle måder at anvende materiale og interiør på, samt påskønner deres initiativ og fantasi. Vi giver børnene mulighed for at lege på egne præmisser uden konstant(synlig) voksenopsyn. Men naturligvis er vi i nærheden, hvis der er brug for hjælp. Og vi lytter ved dørene, så vi kan gribe ind, hvis situationen kræver det. Vi strukturerer dagen, så der bliver tid til at lege. Dette vil sige, at legen ikke bliver til noget, der foregår i små sekvenser mellem de voksen tilrettelagte aktiviteter, men 3

235 derimod tages alvorligt. Når der er et godt flow i legen, bestræber vi voksne os på ikke unødvendigt at afbryde børnenes leg. Vi hjælper med at støtte dem i at minimere forstyrrende faktorer. Desuden tilstræber vi, at forberede dem på kommende afbrud i legen. Dermed udviser vi respekt for det de laver, og de får tid og ro til at afvikle legen på en tilfredsstillende måde Vi giver børnene tid til at forhandle og lader dem selv etablere legegrupper. Vi respekterer, at de laver afgrænsninger overfor andre børn og voksne, at de trækker sig tilbage og finder deres sted hvor de gerne vil være uforstyrrede. I forældretilfredshedsundersøgelsen fra giver 75% af forældrene i dagtilbuddet udtryk for at de er meget tilfredse/tilfredse med dagtilbuddets evne til at stimulere deres barn lyst til at lære. Ligeledes er 81% af forældrene meget tilfredse/tilfredse med dagtilbuddets evne til at stimulere barnets kreativitet og fantasi. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats <3 636 en fokuseret indsats <3 37 en særlig indsats <3 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Budget, s

236 Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Ingen data 353 Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats Ingen data 5 en fokuseret indsats Ingen data 174 en særlig indsats Ingen data 174 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. 5

237 - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Ingen data 606 Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning Ingen data 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog Ingen data 457 uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog Ingen data 115 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 79% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 79% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 2 Budget, s Ibid. 6

238 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 81% 83% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 82% 91% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 76% 88% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. 4 Folkeskoleloven 34, stk Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7

239 Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. I dagtilbuddet Riisvangen er alle børn forskellige og unikke og har lige ret til læring og udvikling. Vores børnegruppe består af en stor gruppe velfungerende børn, samt et fåtal af børn, der i perioder har det svært - børn, som er socialt følsomme. Det kan eksempelvis være børn, som ikke altid har de muligheder og betingelser i hjemmet, der skal til for, at de kan gøre værdifulde erfaringer. Det kan være børn, der oplever skilsmisse eller anden form for tab i familien. Endvidere rummer dagtilbuddet et mindre antal børn med andet hovedsprog end dansk og sidst, men ikke mindst har afd. Ellengårdens Børnehus et til to børn med handicap på hver stue. De handicappede børn kan have mange forskellige handicaps - det kan være udviklingsforsinkelser, kromosomfejl, fysiske handicaps eller børn med generelle udviklingsforstyrrelser. På baggrund af børnenes forskelligheder er vi bevidste om rummelighedens betydning i vores pædagogiske arbejde. Vi er bevidste om, at inklusion er midlet til at opnå rummelighed. Derfor har dagtilbuddet ud over den generelle rummelighed udarbejdet en rummelighedsstrategi i forhold til: Børn med handicap, udsatte børn og tosprogede børn. Barnet udvikler sociale kompetencer i samspil med med andre. Når barnet er socialt kompetent har det empati og evnen til tilknytning. Barnets sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor det leger, samarbejder og deltager i demokratiske processer.gennem legen dannes venskaber, hvor barnet afprøver og oplever den styrke og den betydning det har, at give og opnå anerkendelse. For at kunne fungere i en gruppe er det nødvendigt, at barnet lærer at tage hensyn til og udviser respekt for andre. I samværet med andre børn erfarer/lærer barnet noget om sig selv og samtidig lærer barnet, hvordan dets adfærd og reaktioner virker på omverdenen. I det sociale fællesskab har barnet rig mulighed for at lære at samarbejde, løse konflikter og forhandle. Det skal lære, at der i fællesskabet er plads til at give udtryk for, hvad det gerne vil og har lyst til (motiver), men samtidig kunne forstå og respektere, at de øvrige børn i gruppen kan have andre behov og hensigter. I forældretilfredshedsundersøgelsen fra giver 92% af forældrene udtryk for at de er meget tilfredse/tilfredse med dagtilbuddets evne til at udvikle/stimulere barnets sociale kompetencer Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. 8

240 I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 94% Udgået Udgået - 85% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 84% Udgået Udgået - 80% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to 6 Budget, s

241 tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 94% Udgået Udgået - 85% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vi arbejder på at udvikle sunde børn med stærke personlighedstræk. Det vil sige selvstændige børn med livsglæde, tro på sig selv og et højt selvværd. Børnene skal have de bedst tænkelige muligheder for at udvikle et høj selvværd. De skal tro på, at de er værdifulde mennesker, der har noget særligt og væsentligt at biddrage med til fællesskabet. Barnets selvværdsfølelse er selve fundamentet til at barnet kan tilegne/forholde sig til ny viden, nye erfaringer og udvikle nye egenskaber. I dagtilbuddet Riisvangen giver vi børnene livsbetingelser, som styrker deres sundhed, ernæring, hygiejne og en aktiv livsstil. I dagtilbuddet tilfører vi en del ekstra økonomiske ressourcer til frokostordningen. s fysiske rammer såvel inde som ude understøtter/udfordrer og inspirerer børnens naturlige lyst til udfolde sig. Forældretilfredshedsunderøgelsen fra viser, at 93% af forældrene er meget 7 Ibid. 10

242 tilfredse/tilfredse med dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 83% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 94% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 94% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 8 Budget, s

243 Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. De to afdelinger : Riisvangens - og Ellengårdens Børnehus danner tilsammen det selvejende dagtilbud Riisvangen.I den selvejende struktur har forældrene en stor indflydelse på alle forhold i dagtilbuddet. Både forældre med indmeldte børn og de forældre som står på venteliste(forældre som har besøgt dagtilbuddet) giver udtryk for, at de finder det meget positivt, at de inddrages i mange beslutninger. Der ud over sætter forældrene stor pris på dagtilbuddets overskuelighed. Flere forældre har ligeledes givet udtryk for, at de netop har valgt vores dagtilbud fordi det er selvejende. Forældrenes aktive deltagelse i forældreråds- og bestyrelsesarbejdet sætter også sit positive præg på samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældrene. Endvidere har dagtilbuddet hen over året adskillige traditionsrige arrangementer, som har en afgørende betydning for forældrenes engagement og tilhørsforhold til husene. 62 % af forældrene er meget tilfredse/tilfredse med vores evne til at inddrage dem i beslutninger vedr. pasningstilbuddet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten % s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I meget høj grad 12

244 Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 73% 82% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 73% 59% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 80% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 81% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 82% 97% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 9 Budget, s

245 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. Vi sikrer os, at børnene deltager i dagtilbuddets alsidige aktiviteter, som er basseret på de pædagogiske læreplans temaer. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud. 11 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. Vi har permanent fokus på udvikling af sociale kompetencer. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 10 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 14

246 Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Det nye frokostmåltid. Personalets faglige ekspertise i forhold til opmærksomheden på det enkelte barns generelle udvikling og trivsel. Fokus på krop, sprog i bevægelse. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet s selveje-status er med til at optimere forældreindflydelsen. Igennem et år afholdes der mange arrangementer og mærkedage i de to afdelinger, hvilket udvikler et stærkt tilhørsforhold hos forældrene. Desuden har dagtilbuddet to velfungerende forældreråd. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 15

247 De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle selvværd, troen på egen værdi og mærke, at det blive set og anerkendt som den person, det er. Barnet skal udvikle sig til at være et robust, handlekraftigt og selvstændigt barn, der selv kan tage initiativ.barnet skal opleve sig selv som en værdifuld deltager i og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab.barnet skal udvikle rummelighed og kunne udvise åbenhed og respekt over for andre Sociale kompetencer Barnet skal lære at mestre sociale spilleregler, udvikle empati og opleve sig som en medansvarlig del af et trygt fællesskab. Barnet udvikler empati, når det genkender og skelner mellem forskellige følelser og deres udtryk både hos sig selv og andre. Når barnet kan leve sig ind i andre situation og forstå, hvordan den anden har det. Når barnet kan respondere på en hensigtsmæssig, indfølende og medfølende måde, har det empatiske evner. Et barn mestrer sociale spilleregler, når det skelner mellem og kan begå sig i forskellige sfærer. Barnet kan indgå i et fællesskab, når det kan samarbejde og vise hensyn og forståelse for andres situation. Når barnet kender og husker regler, så ved det hvad det må og ikke må, mestrer det de sociale spilleregler. Et barn føler sig som en medansvarlig del af et trygt fællesskab, når det føler sig anerkendt og respekteret, samt har et tilhørsforhold til fællesskabet og dermed føler at fælleskabet har brug for det. 16

248 Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Barnet bruger sproget som redskab for at kommunikere med andre. Igennem sproget gives der udtryk for følelser og behov. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre for at deltage i lege eller anden form for samvær. Der findes mange forskellige former for sprog, som på hver sin måde har indflydelse på barnets udviklingsproces, f. eks. kropssprog, tegnsprog, mimik, billedsprog og skriftsprog. Det er vores opgave at støtte og stimulere barnet i dets udvikling af ordforråd og ordforståelse, så barnet forstår de udtryksformer og begreber der anvendes i det talte og skrevne danske sprog. Vi har opsat pædagogiske læringsmål indenfor 4 temaer: Generelle sprogfærdigheder: (Udvikle barnets ordforråd. Udvikle barnets kommunikative kompetencer. Bruge fælles oplevelser til at introducere relevante nye begreber og temaer. Gentage sprogmønste og udrtyk. Benytte bøger og billeder dialogisk og som udgangspunkt for samtaler. Synge og lege sanglege. Situationsafhængigt sprog: (Opfordre barnet til at tale om det, der sker, og det, der skal ske, og om noget, der ligger uden for den konkrete, aktuelle virkelighed. Stille opklarende spørgsmål, når barnet udtrykker sig uklart. Arbejde med børnenes genfortælling og genskabnnig af eventyr - fortælle. tegne, skrive og dramatisere. Sproglig opmærksomhed: Lege lyttelege. Lave rim og remser. Lege med stavelser. Lege medsproglyde Erfaring med litteratur, læsning og skrivning: (Anvende dialogisk oplæsning. Lade børnene gøre sig erfaring med legeskrivning og legelæsning. Anvende tydelig brug af skrift og tekst. Endvidere er der fokus på : Udsatte børns sproglige udvikling. Tosprogede børn. Skriftsprogstimulerende miljø. Sprogvurderinger og løbende sprogobservationer. Overgangsaktiviteter. Forældresamarbejde. Barnet skal opleve bevægelsesglæde og opleve, at der rart og energigivende at bruge sin krop. Barnets motorik skal stimuleres og udfordres således, at det får lyst og inspiration til at eksperimentere med den. Barnet skal tilegne sig viden om sin egen krop(belastning kontra afslapning) og få en god kropfornemmelse/bevidsthed. Barnet skal lære at sanse gennem kroppen. Barnet skal lære at blive selvhjulpent. Barnet skal udvikle respekt for og kendskab til naturen. Barnet skal opleve glæde og fortrolighed samt udvikle fantasi og nysgerrighed ved og i naturen. Det skal have kendskab til naturfaglige begreber og fænomener. Barnet skal lære at værne om og bevare naturen og tage hensyn til og få erfaring med dyreog planteliv samt vores forskellige naturmiljøer som f. eks. skov, mose, strand, hav m.m. Barnet skal have mangeartede oplevelser i og med naturen og bruge de muligheder naturen byder på. Det skal have erfaringer og viden om sammenhænge i naturen (ild - vand, kulde - varme, jord - luft) Barnet skal have kendskab til årstidernes skiften og få en begyndende forståelse for de sammenhænge og modsætningsforhold der er i naturen. Barnet skal have en grundlæggende viden om den danske kulturarv og tradition samt have en indsigt i og forståelse for andre kulturformer. Det skal møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt og alsidigt spekter af kulturelle og kunstneriske ud- 17

249 tryksformer. Barnet skal lære at arbejde med forskellige materialer, teknikker og redskaber, som kan give oplevelser og bidrage til barnets skabende / kreative og kuturelle aktiviteter. Barnet skal understøttes i de kulturelle udtryksformer, så deres æstetiske bevidsthed skærpes. Endvidere skal børnenes naturlige nysgerighed indenfor feltet stimuleres og understøttes. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn børn med handicap børn med dansk som andetsprog Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Nej Ja Ja Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling I orden. De mål vi har opstillet/fastsat indenfor udviklingsområdet, bliver i høj grad indfriet i forhold til alle børn. Sociale kompetencer I orden. De mål vi har opstillet/fastsat indenforudviklings området, bliver i høj grad indfriet i forhold til alle børn. Sproglig udvikling I orden. De mål vi har opstillet/fastsat indenfor udviklingsområdet, bliver i høj grad indfriet i forhold til alle børn. Krop og bevægelse I orden. De mål vi har opstillet/fastsat indenfor udviklingsområdet, bliver i høj grad indfriet i forhold til alle børn. Natur og naturfænomener I orden. De mål vi har opstillet/fastsat indenfor udviklingsområdet, bliver i høj grad indfriet i forhold til alle børn. Kulturelle udtryksformer og I orden. De mål vi har opstillet/fastsat indenfor udviklingsområdet, bliver i høj grad indfriet i forhold til alle børn værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 18

250 Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten januar 2010 Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til Ja dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: Ud over SUS anvendes også butterflymodellen. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Ja Hvis Ja, hvilke: Dagbogsbeskrivelser/praksisfortællinger med tilhørende billedserier. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen I mødet med forældrene Andet: Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten X X X Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Ja, altid Børn med handicap Ja, altid Børn med dansk som andetsprog Nogle gange Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 19

251 Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? Hver måned ( efter barnets behov) Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens omfang og indhold? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 1-2 uger Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? Der sættes ekstra fokus på barnet, og personalet på stuen arbejder målrettet med at støtte barnets bedst muligt. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog X X X 20

252 Kuno Beller Tegn til tale (TTT) Butterfly Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS X X X X TRAS Andet: X X X Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Status - og udviklingssamtalerne bliver anvendt som et suppleringsmateriale til de observations/iagttagelsesmetoder der i forvejen benyttes i dagtilbuddet. Disse giver et samlet helhedsbillede/beskrivelse af barnets udvikling og trivsel. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Emnet er blevet grundig debateret på flere personalemøder med udgangspunkt i et fyldigt og grundigt referat fra kurset. Der er blevet nedskrevet en politik på området i forhold til respekt for grænser, som er mere omfattende end blot overgreb. Medarbejderne har modtaget alle publikationer der er udgivet på området. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vi har har debateret emnet på bestyrelsesniveau. Forældrene er således blevet bekendt med de initiativer der blevet taget på området gennem referatet fra mødet. Ligeledes er forældrene blevet informeret via publikationer, som har været tilgængeligt på div. opslagstavler. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 21

253 Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 22

254 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. Ansvaret for at planlægge og udføre det pædagogiske arbejde er i høj grad uddelegeret til det uddannede personale, som er eksperter på denne opgave Medarbejdere og brugere har stor indflydelse på, hvordan de tildelte ressourser og kompetencer anvendes. Der en en klar og tydelig fordeling af ansvar samt tydelige beslutningsgange. Et konstant fokus på, at hver enkelt medabejder er bekendt med, hvilke opgaver hun/han forventes at løse, samt at medarbejderen magter sine opgaver. En stor opmærksomhed fra ledelsens side på den enkelte medarbejders velbefindende/trivsel og på om den enkelte medarbejder får passende faglige udfordringer til at vedligeholde sin arbejdsglæde. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 100% Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I medarbejderudviklingssamtalen er der fokus på medabejderens egne ønsker i forbindelse med kompetenceudvikling/videreuddannelse. Ligeledes kommer ledelsen med deres udspil vedr. kompetenceudvikling i forhold til den pågældende medarbejder, der tager udgangspunkt i dagtilbuddets samlede behov for efteruddannelse. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Alle pædagoger kommer på butterfly- kurser Ja Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? Vi har valgt at sætte fokus på Butterfly-kurset(ugekursus), således at mindst 50% af pædagogerne 23

255 har været igennem kursusforløbet ved udgangen af. Der har i hele dagtilbuddet været afholdt en fælles temadag, hvor kreative teknikker var på dagsordenen, under faglig vejledning af en professionel billedkunstner og keramiker. Løbende uddannelse af sprogvejleder. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve Hjemmeside Opslagstavle Møder Hjemmebesøg Andet: Den daglige kontakt når barnet afleveres og hentes. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 X X X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. Der udarbejdes altid referater fra bestyrelse -og forældrerådsmøder der afholdes i dagtilbuddet. Tilslutningen til forældremøder ligger meget tæt på de 100%, og derfor er refarater overflødige. Hvis der er forældre der har været forhindret i at deltage på et forældremøde, får disse, hvis de ønsker det, umiddelbart efter mødet en kort mundtligt orientering om mødtes centrale emner. Alle forældre deltager i forældresamtaler (en gang om året) der omhandler barnets tirvsel og udvikling. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Afholdelse af den konsultative samtale. En velfungerende foranstaltning. PPR giver gerne vejledning undervejs / i opstartsfasen. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I høj grad Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 24

256 Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Ekstern leverandør Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Frokostmåltidet får vi leveret fra Hornslet Hallerne Cafeteria / v. Henrik Johansen. Mandag, onsdag og torsdag får børnene et varmt måltid,mens de tirsdag og fredag får et koldt måltid. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde med børnene i dagtilbuddet? Evt. supplerende kommentarer: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I mindre grad 25

257 Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. Riisvangen er et selvejende dagtilbud. Dette giver optimale muligheder for et spændende og udviklende samarbejde pædagoger / pædagogmedhjælpere og forældre imellem. er beliggende i et område med mange ressourcestærke familier, hvilket giver masser af med - og modspil til udvikling af den allerbedste dagligdag for børnene. Personalet er veluddannet, engageret og stabilt og er en homogen blanding af uge og ældre. Ansatte (hovedsageligt pædagoger) med lang ansættelse i dagtilbuddet, medhjælpere som er ansat i kortere tid samt studerende fra pædagogseminarierne. Vi anser det som det en stor fordel, at vi er et forholdsvis lille dagtilbud med 2 afdelinger i samme lokalområde (med 400 meters afstand). Det, at vi samlet råder over 2 afdelinger af forskellig størrelse gør, at dagtilbuddet kan efterkomme forældrenes individuelle ønske om at gøre brug af en afdeling med henholdsvis mange børn (47 børn) og få børn (32 børn). Personalegruppens størrelse (ca. 26 personer) giver overskuelighed, dynamik og samtidig et bredt og alsidigt udbud af faglige og personlige kompetencer, som alle kan trække på. Endelig har dagtilbuddet en sund økonomi. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 26

258 Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Lokalområdet 2008 Lokalområdet Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 87% 92% Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt - 70% 68% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 84% 89%** 92% Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 78% 76% 82% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 90% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 78% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Skovvangskolen, område 6 og Christiansbjerg. * Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. ** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i private institutioner, hvilket tallene for gør. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Lokalområdet 2008 Lokalområdet 13% 17% 18% s sammensætning Antal afdelinger i dagtilbuddet Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 2 - Vuggestue 0 - Børnehave 0 27

259 - Integreret institution 2 - Dagpleje 0 Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i dagtilbuddet. Børnesammensætningen Indskrevne børn Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv og. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor skoledistriktet Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor området Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/ % 31% - 12% 18% 22% 12% 16% Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år* 7% 3% 13% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. 28

260 2008 Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år* 6% 4% 16% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbuddet Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/ Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer timer timer 52 timer 25 timer * 35 timer 45 timer 52 timer 0,0% 16,1% 83,9% 0,0% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 0,0% 5,9% 90,2% 3,9% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. Børn pr. medarbejder Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. Dagtilbud Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 4,6 5,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. * Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et teknisk børnetal der anvendes i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, 4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere 29

261 s medarbejdere Medarbejdernes kompetencer For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten for Dagtilbud Andel uddannede pædagoger* 50% 57% Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 54% 61% Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. *Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. ** Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: Pædagoger 11,2 Pædagogmedhjælpere 11,1 Teknisk og administrativt personale 0,7 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 2,8 Dagplejere 0 Andet 0,4 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger indenfor kategorierne. I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien Andet'. Det har været et krav, at de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse Antal Uddannelsens indhold* Master 0 0 Diplom 4 Ledelse og organisation / pædagogik / psykologi Enkelte moduler i diplom 6 Pædagogik, psykologi, billedpædagogik og specialpædagogik Sprogvejlederuddannelser 1 Butterfly 6 Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 12 Krop og sprog i bevægelse 30

262 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten * Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage ,9 31,5 20,5 10,6 8 9,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. Arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober 9. november. Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: - Trivsel hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. - Attraktiv arbejdsplads finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. - Jobtilfredshed medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. Medarbejdernes vurdering af : egen trivsel på arbejdet deres arbejdsplads som attraktiv egen tilfredshed med jobbet som helhed Kilde: Trivselsundersøgelse, Capacent Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. 31

263 Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Oplysningerne er leveret af Personale. Ja Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Oplysningerne er leveret af Personale. * Påbud fra Arbejdstilsynet Nej Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. s samlede budget for * s regnskab for * -1,40% s akkumulerede over- eller underskud for ** 5,00% Oplysningerne er leveret af Økonomi. * Budgettet og regnskabet for er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. ** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. Gennemsnitlige udgifter pr. barn Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret i forhold til antallet af indskrevne børn i perioden 1/1-31/12-. Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor Ressourcer afsat til børn med handicap Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner. 32

264 2008 Ressourcer afsat til udsatte børn Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder Ressourcer afsat i relation til 4a Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. Fysiske rammer Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 85% 86% 70% de udendørs faciliteter og arealer 85% 100% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 76% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Rum til leg og læring (RULL) Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Over en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dag- og fritidstilbud ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende og fremtidssikrede læringsrum. RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor Århus Kommune i perioden investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer - RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, hvor der ikke kræves væsentlige ændringer - 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser på områdeniveau - RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketan- 33

265 ken har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Ja Til følgende projekt:institutionsbus til de selvejende institutioner i område 6 Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 34

266 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Fra forældrebestyrelsens side glæder vi os over at kvalitetsrapporten overordnet set bærer præg af positive tilkendegivelser fra forældre og fra dagtilbuddets side omkring samarbejdet, samt kvaliteten og effekten af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Dette stemmer i høj grad overens med det indtryk vi har fra hverdagen i dagtilbuddet. Vi har yderligere kommentarer til to områder i rapporten: I kvalitetsrapportens afsnit omkring forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet (side 13) har vi bemærket, at andelen af forældre der er tilfredse/meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet er 59 %. Dette er lavere end B&Us målsætning og markant lavere end forældrenes tilfredshed med samarbejdet og kontakten på andre områder. Vi formoder, at dette er udtryk for, at der på tidspunktet for udfyldelse af spørgeskemaerne til kvalitetsrapporten var stor utilfredshed i en af afdelingerne med afskaffelse af en eftermiddagsmadordning og beslutningsprocessen omkring dette. Det vi som bestyrelse har erfaret med dette er, at vi kan blive bedre til at informere om de overvejelser, der ligger til grund for beslutninger og mere præcise omkring hvor i processen forældrene er inddraget. I kvalitetsrapportens afsnit om dagtilbuddets medarbejdere, arbejdsmiljø (side 31) har vi bemærket at medarbejdernes vurdering af egen trivsel på arbejdet (69) ligger et stykke under medarbejdernes tilfredshed med jobbet som helhed (83). Vi møder i dagligdagen positive og professionelle medarbejdere og har ikke indtryk af manglende trivsel. Vi har forhørt os og bedt ledelsen være opmærksomme på, hvad dette er udtryk for internt i dagtilbuddet; spiller det eks. en rolle, at der har været langtidssygemeldinger i begge afdelinger. Vi vil også gerne benytte lejligheden til at rette opmærksomheden mod politiske beslutninger omkring nedskæringer og færre økonomiske muligheder som følge af eks. modulordning, og om dette også spiller ind på medarbejdernes trivsel dvs. i dagligdagen at opleve begrænsede ressourcer og muligheder for at udføre det arbejde, man som helhed er tilfreds med. 35

267 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Dagtilbud Christian Sogns Menighedsbørnehave Dagtilbud nr 608 Århus Kommune Børn og Unge

268 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...8 Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

269 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

270 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Børnehavens vigtigste værdier er tryghed, omsorg og anerkendelse. Barnet skal føle sig værdsat og unikt samt vises tillid, således at de føler medansvar for deres hverdag. Vi ser det enkelte barn som et unikt menneske, som skal anerkendes og gives mulighed for medansvar for egen udvikling og egne handlinger. Vi møder barnet med gensidig respekt, omsorg, engagement samt tro på, at alle mennesker har samme værd og er noget særligt. Børn udvikles forskelligt ud fra deres særlige forudsætninger, derfor tager vi individuelle hensyn. Det er væsentligt, at barnet får plads og muligheder, så dets selvværd og tro på egne handlinger kan styrkes. Vi skaber plads og rum, hvor barnet mødes af troværdige voksne, der ser muligheder frem for begrænsninger. Derved sikres barnet optimale udviklingsbetingelser. Vi giver barnet den plads, tid, frihed og forståelse, - og de legemuligheder, udfordringer og opfordringer, som det enkelte barn har brug for til at lære sig selv, de andre og verden at kende. Vi motiverer børnene til at være undrende og undersøgende, vi skærper deres nysgerrighed, fantasi og opfindsomhed. De skal have mulighed for at udvikle empati for andre, udtrykke og tale om følelser, lytte og forstå andres følelser. Børnene skal opmuntres til at hjælpe hinanden i fællesskabet. Barnets udvikling bør ses i en helhed, derfor vægter vi at understøtte barnets kompetenceudvikling indenfor barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sproglige udvikling, krop og mulighed for bevægelse, oplevelse af naturen, kulturelle udtryksformer og oplevelser. Vores børn med specielle behov indgår og lærer på samme vilkår som den øvrige børnegruppe. Vi har øje for, at de ikke nødvendigvis når det samme læringsniveau som jævnaldrende børn, men væsentlig er, at det enkelte barn når så langt som muligt med de specielle forudsætninger, det har og under de samme udviklingsbetingelser som de øvrige børn. Vores børns læring vil være forskellig, men alle børn vil lære indenfor nærmeste udviklingszone. Alle børn, dvs. børn med specielle forudsætninger og den øvrige børnegruppe, kan i samvær med hinanden udvikle gensidig tolerance, forståelse for hinanden og accept af vores forskelligheder. Overnævnte opnås i hverdagen f.eks. ved, at der tages individuelle behov - der laves f.eks. individuelle rammer og aftaler for ophold i puderum, leg ved pc, mulighed for at lege alene på legeplads, retningslnier i forbindelse med spisning. I forhold til indikationer ser vi f.eks., at vores børn er spørgende, undersøgende og videbegærlige og at børnene som oftes har lyst og mod på at deltage i de aktiviteter vi sætter i gang i hverdagen. Vi ser, at børnene danner venskaber. Vi ser at børnene spørger til hinanden og viser hinanden omsorg. F.eks. ved at hente hjælp fra den voksne, hvis et andet barn bliver ked af det. Vi evaluerer løbebde vo- 3

271 res mål, for børnene, på vores stue- og personalemøder. Her snakker vi bl.a. om det enkelte barns udvikling, læring og trivsel. Dette sker også i samarbejdet med forældrene, både i den daglige kontakt, ved forældresamtaler og på forældremøder. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats en fokuseret indsats 0 37 en særlig indsats 0 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andet- 1 Budget, s

272 sprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Ingen data 353 Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats Ingen data 5 en fokuseret indsats Ingen data 174 en særlig indsats Ingen data 174 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. 5

273 Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Ingen data 606 Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning Ingen data 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog Ingen data 457 uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog Ingen data 115 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 59% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 79% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 2 Budget, s Ibid. 6

274 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 58% 73% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 79% 96% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 83% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 80% 83% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 83% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. 4 Folkeskoleloven 34, stk Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7

275 Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vi vægter rummeligheden højt, da vi har mange meget forskellige børn. Vi mener, at socialt samvær er noget af det vigtigste i barnets liv. Barnet har brug for at kunne indgå i relationer med andre børn og voksne for at gøre opdagelser i livet, for at kunne lære og udvikle sig. Dette er afgørede for alle børn. I børnehaven arbejder vi ud fra en anerkendende tankegang på at inkludere alle børn i fællesskabet. At inkludere betyder at alle børn er en naturlig del af fællesskabet. Ingen må fratages muligheden for at inkluderes. Hvis barnet er inkluderet, er det regnet med fra starten og deltager som den han/hun er. Hverdagen: Da vi er en H. institution, har vi vores pædagogiske praksis valgt at have en vis struktur for at tilgodese og for at kunne inkludere alle børn. Det enkelte barn er tilknyttet en stue for at skabe tryghed om barnet. Barnet spiser ved faste pladser. Inden frokost holder vi en lille samling, der skal skabe overgang fra at have leget til at skulle sidde stille. Samlingen giver mulighed for, at det enkelte barn bliver set og hørt, men samtidigt er den med til at styrke børnenes opmærksomhed på hinanden. Børnene skal lære at lytte og kunne indgå i dialog. Børnene skal styrkes i at udvikle sig bedst muligt og skal samtidigt udvikle en tolerance i forhold til hinanden. Børnene oplever, at vi er forskellige, at vi hver især har områder, hvor vi fungerer godt eller måske mindre godt. Da vores hus og vores legeplads er indrettet med mange små rum. skaber det mulighed for at børnene kan lege i mindre grupper, hvor der er tid til ro og fordybelse. I hverdagen sætter vi fokus på fællesskab og venskab. Børnene skal opleve glæde ved samværet med hinanden. Dette sker bl.a. ved, at børnene opfordres til at hjælpe hinanden. Vi arbejder ud fra at individ og fællesskab kun er noget i kraft af hinanden. For at udvikle et inkluderende miljø støtter personalet barnet i at kunne indgå i relationer med andre børn for senere at trække sig, når legen er godt i gang. Personalet er igangsættere for fælles aktiviteter, der kan skabe mulighed for, at alle kan være med så ingen afvises på forhånd. Dette kan f.eks. være værkstedsaktiviteter, sang eller ture ud af huset. Ved at tilrettelægge mange forskelligartede aktiviteter, vil det appellere til børnenes forskellige ressourcer. På denne måde kan personalet være med til at støtte barnet i at udløse dets potentialer, så barnet kan blive en aktiv del af det sociale fællesskab. Personalet i børnehaven arbejder ud fra et helhedssyn på barnet. Ved at være nærværende og anerkende barnet, med netop dets særkende, som et barn der tilhører gruppen, arbejdes der mod at undgå en ekskludering af gruppen. Af indikationer ser vi i børnehaven, at børnene ofte er gode til at kunne rumme hinandens forskelligheder. Et mål er, at alle børn skal have mindst en ven. De aller fleste børn har mindst en eller flere venner. Har barnet problemer med at danne venskaber, er der en særlig pædagogisk opgave i, at støtte det i at danne venskaber i børnehaven. I vores forældretilfredshedsundersøgelse fra, giver 96% af forældrene i institutionen udtryk for, at de er meget tilfredse eller tilfredse med børnehavens evne til at udvikle deres barns sociale kompetencer. 8

276 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 96% Udgået Udgået - 91% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 83% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 87% Udgået Udgået - 62% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 83% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 6 Budget, s

277 Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 95% Udgået Udgået - 86% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 83% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vores mål er, at alle børn skal have en god dag i børnehaven. Derfor vægter vi i vores arbejde, at børnene skal trives såvel fysisk som psykisk. På det fysiske område vægter vi udeliv og mulighed for motoriske bevægesesmuligheder. Vi vægter, at der er mulighed for at bevæge sig i forskelligartede miljøer 7 Ibid. 10

278 både ude og inde. Børnene har f.eks., når de har været på tur lettere ved at koncentrere sig og lære. Dette gælder for alle børn, men ses i særlig grad hos de børn der har nogle særlige forudsætninger. I hele året har vi haft et tæt samarbejde med Århus Musikskole, hvor vi har haft en musikpædagog i børnehaven en gang ugentlig. Her har alle børn været med i længerevarende musikforløb. Dette har styrket børnenes interesse og glæde for sang, leg og bevægelse. Børnene har nydt at blive præsenteret for nye sange og lege, men har også været begejstret, når det genkendelige er vendt tilbage i forløbene uge efter uge. I forhold til den psykiske trivsel er legen central i hverdagen. Legen er med til at udvikle det enkelte barns sociale relationer. Det er her barnet får mulighed for at udvikle venskber og styrke eget selvværd. Når barnet har gode venner i børnehaven, ser vi som oftest, at barnet trives. I forhold til vores kostordning vægter vi, i det omfang det er muligt, at maden er ernæringsmæssigt rigtig sammensat. Når børnene spiser den samme mad, påvirkes de ofte til at smage på nyt mad, som de efterhånden kan blive fortrolige med. Der udover er der en social dimension i, i fælles kostordning i og med, at børnene har mulighed fo at snakke om maden, hjælpe hinanden, skærpe opmærksomheden, f.eks. på om der er nok mad til alle. I forældretilfredshedsundersøgelsen fra giver alle forældrene i børnehaven udtryk for at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres barns trivsel. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 84% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 100% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 83% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 96% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 8 Budget, s

279 Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå.?børnehaven Arendalsvej er en selvejende institution, hvor forældrene har stor indflydelse på alle forhold i børnehaven. Vi vægter højt, at der er tid til samarbejde og dialog med forældrene, så vi i samarbejde kan sikre, at barnet trives og har så god en hverdag i børnehaven, som muligt, så forældrene kan være trygge ved at aflevere deres barn i børnehaven. Forældrene giver udtryk for, at det i dagligdagen er muligt at komme i kontakt med lederen. Der udover er der mulighed for at træffe hurtige beslutinger om nye tiltag. I forældretilfredshedsundersøgelsen fra giver 86% af forældrene i børnehaven udtryk for at de er meget tilfredse eller tilfredse med børnehavens evne til at inddrage forældrene i besluninger vedrørende deres barns dagligdag. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet % Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der kan være stor forskel på om det er et socialt arrangement eller om det er et forældremøde. Ved sociale arrangementer, så som vores sommerfest, er der meget stor tilslutning. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I meget høj grad 12

280 Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 67% 75% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 70% 86% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 83% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 67% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 83% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 88% 88% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 83% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 9 Budget, s

281 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. Der tages individuelle hensyn i forhold til at støtte det enkelte barns lærings- og udviklingsmuligheder. Der udfærdiges altid handlingsplaner i forhold til vores børn med særlige forudsætninger. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud. 11 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. Da vi er en h. institution har vi særlig fokus på at arbejde med inkluderende fællesskaber og styrke det enkelte barns selvværd. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 10 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 14

282 Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Vi har i personalegruppen fokus på det enkelte barns trivsel, såvel fysisk som psykisk. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet Vi sikrer som selvejende institution stor forældreinddragelse. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 15

283 De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Børnene skal have mulighed for: 1. At udvikle selvværd og selvtillid. 2. At udvikle empati. 3. At opleve sig selv som en del af fællesskabet. 4. At blive selvstændige Sociale kompetencer Børnene skal have mulighed for at: 1. At møde anerkendelse og respekteres som de personer de er. 2. At føle tryghed og tillid i relationer til bøde børn og voksne. 3. At føle et tilhørsforhold, et socialt fællesskab, hvor alle er aktive deltagere 4. At lege, samarbejde og danne venskaber i en udfordrende og sjov hverdag. 5. At styrke deres empatiske evner, og lære egne og andres grænser atkende. Sproglig udvikling Børnene skal have mulighed for: 1. At udvikle sproget gennem legen og hverdagens aktiviteter. 2. At anvende sproget til problemløsning og forståelse af egen og andres adfærd. 3. At ordforråd og begrebsdannelse stimuleres og udvikles ved at eksperimentere med forskellige udtryksformer og kommunikationsmidler 4. At udvikle nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, bog- 16

284 staver, tal og skriftsprog. Krop og bevægelse Børnene skal have mulighed for: 1. At udvikle lyst til og glæde ved at bevæge sig og bruge kroppen. 2. At udvikle motoriske færdigheder, såvel grov- som finmotoriske. 3. At bevæge sig i forskelligartede miljøer såvel ude som inde, for at udforske omverdenen gennem alle sanser. 4. At få erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og med at sætte grænser og lære at aflæse andre, så de udviser forståele og respekt for egen og andes kropslige udtryk, reaktioner og integritet. 5. At lære at spise sundt og varieret og få indsigt i kroppens funktioner og dens betydning for sundhd og velvære. Natur og naturfænomener Børnene skal have mulighed for: 1. At opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur g miljø. 2. At lære naturen at kende med alle sanser og opleve den som kilde til leg, oplevelser og udfordring. 3. At gøre erfaringer i naturen. 4. At blive udfordret motorisk og opleve naturen som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Kulturelle udtryksformer og Børnene skal hve mulighed for: værdier 1. At tilegne sig viden om forskellige kulturelle udtryksformer. F.eks. teater, musik og kunst. 2. At være skabende, kreativ og eksperimenterende i et miljø, der er motiverende. 3. At opleve glæden ved forskellige udtryksformer såsom at synge, danse, fortælle og høre historier. 4. At opnå erfaringer med både den danske kultur og de danske traditioner samt andre kulturer, religioner, levemåder og traditioner. 5. At lære børnehavens kultur at kende og selv være med til at præge den i hverdagen. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn børn med handicap børn med dansk som andetsprog Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja Ja Nej 17

285 Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling De fastsatte mål nås i stor udstrækning for det enkelte barn. Sociale kompetencer De fastsatte mål nås i stor udstrækning for det enkelte barn. Sproglig udvikling De fastsatte mål nås i stor udstrækning for det enkelte barn. Krop og bevægelse De fastsatte mål nås i stor udstrækning for det enkelte barn. Natur og naturfænomener De fastsatte mål nås i stor udstrækning for det enkelte barn. Kulturelle udtryksformer og De fastsatte mål nås i stor udstrækning for det enkelte barn. værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten marts Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til Ja dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: Butterfly og skriftlige observationer fra hverdagen. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Hvis Ja, hvilke: Vi anvender billeddokumentation og børneinterviews. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja 18

286 I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen I mødet med forældrene Andet: I mødet med eksterne eksterne samarbejdspartnere Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten X X X Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Ja, altid Børn med handicap Ja, altid Børn med dansk som andetsprog Ja, altid Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har kun et barn med dansk som andet sprog i børnehaven, men her er også udarbejdet en skriftlig handleplan. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? Handleplanerne revuderes løbende, men mindst ca. hver 2. måned. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har ingen Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 19

287 Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens omfang og indhold? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 1-2 måneder Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? Det kan ofte være beslutninger i forhold til at skabe en mere overskuelig hverdag, måske med mere strukturerede rammer for det enkelte barn. Der tages ofte også beslutninger om at tage banet mere fra i mindre grupper, i det omfang, det ressourcemssigt, kan lade sig gøre. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Kuno Beller Tegn til tale (TTT) Butterfly Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS TRAS Andet: Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog X X X X X X X X X X X X X Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi anvender materialet, når vi vurderer, at det giver god mening. I visse tilfælde, kan nogle børn være detaljeret beskrevet via handleplaner, hvorfor vi kan vælge f.eks. ikke at anvende status- udvilingssamtaler Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 20

288 Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vi har på vores personalemøde haft emnet oppe og har også haft emnet oppe på et fælles personalemøde med en børnehave vi har et tæt samarbejde med. Vi har nedskrevet retningslinier for, hvordan vi skal forholde os og for, hvordan vi skal agere, hvis vi kommer til at stå i sådanne svære situationer. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vi har haft emnet oppe på vores forældrebestyrelsesmøde, hvor vi har haft en snak med forældrene om dette emne. Forældrene er orientere om de kurser vi har deltaget i i forhold til emnet og er orienteret om og har set de retningslinier, der er besluttet og beskrevet i personalegruppen. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 21

289 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. Der er i børnehaven en fordeling af, hvem der har ansvar for de enkelte opgaver. Ansvaret for at tilrettelægge og udføre det pædagogiske arbejde i dagligdagen, er uddelegeret til det pædagogerne. Der afsættes tid til forberedelse, f.eks. af forældresamtaler, møder med eksterne samarbejdspartnere eller til planlægning af større aktiviteter/arrangementer med børnene. Når tiden er planlagt på denne måde, kan den enkelte medarbejder med ro gå fra børnegruppen. Da vi er en H. institution, har den enkelte pædagog med ansvar for et af vores H. børn også ugentlig forberedelsestid til dette arbejde. Det prioriteres at der afsættes midler til kurser og efteruddannelse. Det er f.eks. vigtigt, at alle vores pædagoger kommer på Butterflykurser og at vores H. pædagoger kommer på kurser, der er relevante i forhold til at kunne løfte denne opgave. På personalemøderne fordeles de opgaver, der er relevant for personalegruppen. Det betyder, at de ansatte har forskellige opgaver, men det betyder også at de ansatte ikke behøver tage ansvar for alle opgaver. Dette skulle gerne være medvirkende til at skabe ro og en overskuelig hverdag for personalet og således have en positiv afsmittende effekt på børnegruppen. Personalet holder jævnligt stuemøde. Her planlægges f.eks. stuens kommende aktiviteter. Der tales om, hvordan børnegruppen trives og evt. forældresamtaler forberedes. I børnehaven har vi fordelt opgaverne således: Lederen er ansvarlig for den daglige drift og den overordnede pædagogiske udvikling. Lederen tegner institutionen udadtil. Lederen har et mindre antal timer om ugen hos børnene. Souschefen er en del af ledelsen og træder til ved lederens fravær. Souschefen er samtidig pædagog ved børnene og deler sin tid mellem at være souschef og pædagog. Souschefen har også særlige arbejdsopgaver i forhold til børnegruppen på lige fod med den øvrige pædagoggruppe. Pædagoggruppen har det daglige arbejde med og ansvar for børnegrupperne. Det er dem der planlægger den største del af de daglige aktiviteter med børnene og i det daglige arbejder med børnenes trivsel, udvikling og læring. Medhjælperne indgår i samarbejde med pædagogerne i det daglige arbejde. Vi vægter vores samarbejde i området højt. Vi har tætte samarbejdspartnere med andre selvejende dagtilbud i området. I dette samarbejde er vi sparringspartnere og kan i fællesskab inspirere og udvikle vores pædagogiske praksis. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 22

290 Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 80% Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Det planlægges ved den årlige MUS samtale. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Ja Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der opfordres til, og gives plads til, at personalet får mulighed for at tage efteruddannelse af kortere eller længere varighed. Der arbejdes på at alle pædagoger får mulighed for at deltage i samme kurser, bl.a. projekt Tigerspring. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? Butterfly har været prioriteret højt og vi er nu ved at have haft alle pædagoger på kurset. Vi har haft fælleskurser om sprogstimulering og anerkendende kommunikation. En diplomudd. er gjort færdig i psykologi, specialpædagogik og vejledning. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve Hjemmeside Opslagstavle Møder Hjemmebesøg Andet: 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 X X X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 23

291 Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. Vi holder fester og har traditioner, f.eks. med fællesspisning til vores sommerfest, hvor vi oplever, at nogle af de familier, der ikke deltager ved forældremøder o.l., gerne vil være med. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Når vi vurderer at der er behov for en ekstern vurdering, aftaler vi så hurtigt som muligt at afholde en konsultativ samtale, hvor både talepædagog og psykolog deltager sammen med forældrene. Ved samtalen aftales evt. tiltag, vi kan gøre i vores pædagogisk praksis. det aftales ligeledes om PPR skal inddrages yderligere. Hvis dette er tilfældet skrives en henvisning til PPR. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende I meget høj grad Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Da vi er en H. institution kommer PPR regelmæssigt i vores institution og vi har derfor mulighed for at være i tæt samarbejde med dem. Vi har mulighed for løbende at samarbejde om børnene og justere tiltag i forhold til enkelte børn. Ligeledes har vi mulighed for at få løbende råd og vejledning. Vi laver for nogle af børnene handleplaner i samarbejde med PPR. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Ekstern leverandør Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Frokostmåltidet får vi fra Hornslethallerbnes cafeteria. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 24

292 Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde med børnene i dagtilbuddet? Evt. supplerende kommentarer: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I nogen grad 25

293 Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. Vi er en lille institution med mange små rum, som giver rum og plads til mange forskelligheder. Dette er en fordel for alle børn, men er især en fordel for de børn, der har nogle særlige behov. Vi er et personale bestående af nye og gamle. Herved er der både plads til at tilføre børnehaven nogle nye tiltag, men samtidig bevare nogle gode traditioner i huset. Vi har et tæt og godt forældresamarbejde, der er med til at udvikle børnehaven i positiv retning. Vi er i samarbejde med 5 andre selvejende dagtilbud i område 6, i gang med at starte et busprojekt op, som på sigt skal styrke samarbejdet i området og give børnene nogle gode naturoplevelser. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 26

294 Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Lokalområdet 2008 Lokalområdet Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 88% 92% Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt - 60% 68% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 84% 89%** 92% Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 78% 76% 82% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 90% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 78% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Katrinebjergskolen, område 6 og Christiansbjerg. * Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. ** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i private institutioner, hvilket tallene for gør. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Lokalområdet 2008 Lokalområdet 13% 17% 18% 27

295 s sammensætning Antal afdelinger i dagtilbuddet Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 1 - Vuggestue 0 - Børnehave 1 - Integreret institution 0 - Dagpleje 0 Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i dagtilbuddet. Børnesammensætningen Indskrevne børn Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv og. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. 28

296 Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor skoledistriktet Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor området Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/ % 31% - 26% 18% 33% 26% 16% Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år* 0% 0% 13% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/ Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år* 0% 3% 16% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbuddet Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/

297 Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer Ingen data 35 timer Ingen data 45 timer Ingen data 52 timer Ingen data 25 timer * 35 timer 45 timer 52 timer 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 0,0% 6,5% 90,3% 3,2% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. Børn pr. medarbejder Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. Dagtilbud Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 4 5,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. * Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et teknisk børnetal der anvendes i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, 4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere s medarbejdere Medarbejdernes kompetencer For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten for Dagtilbud Andel uddannede pædagoger* 62% 57% Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 70% 61% Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. *Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. ** Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. 30

298 Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: Pædagoger 3,9 Pædagogmedhjælpere 2,4 Teknisk og administrativt personale 0,4 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 1,7 Dagplejere 0 Andet 0 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger indenfor kategorierne. I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien Andet'. Det har været et krav, at de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse Antal Uddannelsens indhold* Master 0 0 Diplom 3 Diplom i psykologi, specialpædagogik, personale vejleding samt retningsdel og metodedel' Enkelte moduler i diplom 1 Diplom i sprog og specialpædagogik. Sprogvejlederuddannelser 0 Butterfly 8 Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 3 Kandidat i pædagogisk sociologi. Specialpædagogik og læsning. Folkeuniversistetet (psykologi) Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten * Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. 31

299 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage ,0 11,3 20,5 6,9 8,1 9,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. Arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober 9. november. Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: - Trivsel hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. - Attraktiv arbejdsplads finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. - Jobtilfredshed medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. Medarbejdernes vurdering af : egen trivsel på arbejdet deres arbejdsplads som attraktiv egen tilfredshed med jobbet som helhed Kilde: Trivselsundersøgelse, Capacent Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Oplysningerne er leveret af Personale. Ja Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Oplysningerne er leveret af Personale. * Påbud fra Arbejdstilsynet Nej 32

300 Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. s samlede budget for * s regnskab for * -10,10% s akkumulerede over- eller underskud for ** 2,80% Oplysningerne er leveret af Økonomi. * Budgettet og regnskabet for er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. ** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. Gennemsnitlige udgifter pr. barn Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret i forhold til antallet af indskrevne børn i perioden 1/1-31/12-. Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor Ressourcer afsat til børn med handicap Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner Ressourcer afsat til udsatte børn Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder Ressourcer afsat i relation til 4a Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. 33

301 Fysiske rammer Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 88% 96% 70% de udendørs faciliteter og arealer 80% 75% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 83% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 71% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Rum til leg og læring (RULL) Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Over en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dag- og fritidstilbud ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende og fremtidssikrede læringsrum. RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor Århus Kommune i perioden investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer - RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, hvor der ikke kræves væsentlige ændringer - 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser på områdeniveau - RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketanken har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Ja Til følgende projekt:institutionsbus til de selvejende institutioner i område 6 Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 34

302 35

303 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Generelt er bestyrelsen tilfreds med tallene i rapporten, og dette synes også at gælde de øvrige forældre, idet forældretilfredsheden ligger langt over gennemsnittet. De forhold, hvor forældretilfredsheden ikke er optimal, er der taget hånd om. (Se nedenfor). er meget velfungerende. Børnene har en rolig stabil og samtidigt stimulerende hverdag. Personalet er tidsmæssigt beskåret, men de gør en stor indsats for, at børnenes hverdag hænger sammen, hvilket lykkes. Læring og udvikling Børnehaven scorer lavere end gennemsnittet på spørgsmålet om hvorvidt børnehaven udfordrer det enkelte barn. Vi tænker at grunden til den lavere tilfredshed er, at der på det tidspunkt, hvor der er svaret på rapporten, ikke var nok ressourcer i dagtilbuddet, til at tage ud af huset. Situationen har ændret sig, da nyt personale har taget initiativ til at tage mere ud af huset på tur. Vi er derfor ikke bekymrede for resultatet i rapporten. Forældresamarbejde Der kan være stor forskel på andelen af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder de inviteres til af dagtilbuddet. Der hvor der er mindst tilslutning er til forældremøderne, hvor vi i bestyrelsen har snakket om, at der kan sættes mere handling på - som for eksempel: fælles spisning. I dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem er vi kommet med ideer til hvordan det kan forbedres: Det kan blandt andet være mere skriftlig information på opslagstavlerne. s medarbejdere Medarbejdernes vurdering af egen trivsel på arbejdet, deres arbejdsplads som attraktiv og egen tilfredshed med jobbet som helhed er 3-5% lavere end gennemsnittet. For det første, er det taget op i personalegruppen og for det andet, da der blevet svaret på spørgeskemaet var der en del udefra kommende krav som gjorde, at personalet ikke havde så meget medindflydelse på deres arbejde. Personalegruppen fortæller at de i dag ville svare, at der er kommet mere medindflydelse på jobbet. Forældrebestyrelsen fra Christiansbjerg Menighedsbørnehave (April 2010) 36

304 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Dagtilbud Katrinebjergparkens Vuggestue Dagtilbud nr 609 Århus Kommune Børn og Unge

305 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...7 Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

306 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

307 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Her i vuggestuen har vi fokus på at hjælpe barnet til at kunne.vi har fokus på, at samspillet mellem barn og voksen er anerkendende. Vi bruger video til at vurdere effekten af vores arbejde. Vi bruger Marte Meo modellen i analysearbejdet. Vi ser om der er vitalitet og glæde i samspillet. Vi arbejder ud fra barnets nærmeste udviklings zone. Vores vurdering er, at det at arbejde ud fra et fælles defineret udviklings rum, giver stor effekt på det enkelte barns læring og udvikling. Vi kan se at forældretilfredshedsundersøgelse fra, giver forældrene udtryk for at mere end 80% er tilfredse eller meget tilfredse med vores evne til at stimulere deres barns lyst til at lære. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. 3

308 - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats en fokuseret indsats 0 37 en særlig indsats 0 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. 1 Budget, s

309 Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Ingen data 353 Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats Ingen data 5 en fokuseret indsats Ingen data 174 en særlig indsats Ingen data 174 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Ingen data 606 Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. 2 Budget, s

310 Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning Ingen data 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog Ingen data 457 uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog Ingen data 115 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 76% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 78% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 72% 88% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 90% 97% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 3 Ibid. 6

311 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 84% 90% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Ingen data Ingen data Ingen data Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. 4 Folkeskoleloven 34, stk Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7

312 Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vi er opmærksomme på børns forskellige resourcer og arbejder bevidst for, at give alle børn lige muligheder for at opbygge en glæde ved livet, evnen til at kunne navigere og at kunne mestre de sociale sammenhænge som de indgår i. Livsglæden skal her være med hele vejen. De voksne omkring barnet spiller en central rolle, og skal hjælpe barnet på vej Vi har derfor fokus på, at samspillet mellem barn og voksen. Arbejder med at være anerkendende i samspillet og at barnet har en berettigelse, som den det nu er. Det handler mest om, med hvilke briller vi ser på barnet. Vi arbejder her med tre elementer. Barnet oplever tryghed, fordybelse og det betyder noget for andre. Vi ser børn, der er sociale og har lyst og glæde ved at være sammen med andre i deres færden rundt i huset. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 90% Udgået Udgået - 83% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 6 Budget, s

313 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 48% Udgået Udgået - 47% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 100% Udgået Udgået - 79% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 7 Ibid. 9

314 Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vi ser at færdigheder er absolut relevante aspekter af et godt børneliv, men det er også vigtigt at vores optagethed af læring, ikke kun har fokus på hvad barnet kan, men også hvordan de har det. Glæde ved livet er på dagsordenen her. Livsglæden kan hjælpe barnet til at forankre sig i livet, så de får større modstandskraft over for modgang, og at de føler samhørighed med omgivelserne. Barnets tidlige følelsesmæssige erfaringer grundlægger deres måder at tænke på og deres tilgang til verden. De voksne går her foran for at skabe en glædesfuld hverdag, med masser engagement og nysgerrighed. Vi oplever, at når vi selv har positive følelser og oplevelser og udstråler det, smitter det af og derved bliver barnet også mere åbne, nysgerrige og engagerede. Vi har også fokus på sundhed i form af sund levevis. Vi prioritere udeliv, bevægelse og økologisk fuldkost ordning højt. Mange på ventelisten har bl.a valgt institutionen på grund af den gode kostpolitik og kostordning der er i dagtilbuddet. I forældretilfredshedsundersøgelsen fra giver 100% af dagtilbudets forældre udtryk for at de er meget tilfreds eller tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 8 Budget, s

315 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 94% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 100% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 100% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. 11

316 Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Katrinebjergparkens vuggestue er et selvejende dagtilbud med 1 afdeling. Derfor er der mulighed for at forældrene kan have stor indsigt og indflydelse på deres barns dagtilbud. Mange forældre giver udtryk for at størrelsen og den overskuelighed der er, samt at kommandovejen er kort og Dagtilbudslederen er tilgængelig i dagligdagen, har været årsag tll at vælge institutionen som pasnings tilbud til deres barn. Forældrene giver også udtryk for at kendskab til vores fælles pædagogik giver et godt udgangspunkt for dialog og diskussioner. I forældretilfredshedsundersøgelsen fra giver 100% af dagtilbuddets forældre udtryk for at de er meget tilfreds eller tilfredse med dagtilbuddets evne til at inddrage forældrene i beslutninger vedr. pasningstilbuddet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Afhænger af, hvilket arrangement vi taler om, Hvis det er noget hvor børnene er med f.eks. fødselsdag eller julearrangement er det tæt 100%. Hvis det er Stueforældremøder Ca 80%. Specifikke arrangementer om vuggestuens pædagogik ca 40 til 50% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I meget høj grad Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 9 Budget, s

317 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 86% 83% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 70% 71% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 83% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 76% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 88% 100% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 13

318 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. At vi i har et fælles pædagogisk udgangspunkt og bruger Marte Meo modellen i vores daglige arbejde. At vi har en storbørnsgruppe, hvor vi kan se at børnene profitterer af samspil med mange på samme alder. Det gør dem klar til overgangen til børnehave Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 14

319 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. Personalets evne til altid at have fokus på at være tilstede i institutionen og tage udgangspunkt i muligheder og det positive hos de mennesker vi omgås her. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Vores fantastiske kostpolitik, hvor vores mål er at give børnene gode kostvaner og selv være et eksempel overfor børnene. Vores råvarer er økologiske og maden hjemmelavet. Vores køkkenleder er uddannet og har efteruddannelse i økologisk madlavning, og ved hvordan kosten til vuggestuebørn sammensættes, så måltiderne dækker børnenes behov for sund, varieret og næringsholdig kost. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet Selvejemodellen og personalets engagement i at få forældrene med i de beslutninger der skal tages omkring barnet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 15

320 De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Se læreplan på profilbog Sociale kompetencer Se læreplan på profilbog Sproglig udvikling Se læreplan på profilbog Krop og bevægelse Se læreplan på profilbog Natur og naturfænomener Se læreplan på profilbog Kulturelle udtryksformer og Se læreplan på profilbog værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn børn med handicap børn med dansk som andetsprog Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har ikke børn med synlige/afklaret handicap Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja Ja Ja 16

321 Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling At næsten alle børn udvikler sig aldersmæssigt, dog har enkelte brug for en ekstra indsats. Vi ser glade børn, der har mod på livet. Børn der viser kan give udtryk for deres følelser. Sociale kompetencer At næsten alle børn udvikler sig aldersmæssigt At det enkelte barn trives og har glæde af samspillet med de andre børn og voksne. At det enkelte barn er god til at lege og kan beskæftige sig selv i et stykke tid. Sproglig udvikling At næsten alle børn udvikler sig aldersmæssigt, Vi ser børn der trives i samspil med andre børn og voksne Dog har enkelte brug for en ekstra indsats. Krop og bevægelse At næsten alle børn udvikler sig aldersmæssigt. Vi ser børn der er optaget af deres krop og har lyst til bevægelse. At barnet viser kropsbevidsthed Dog har enkelte brug for en ekstra indsats. Natur og naturfænomener Vi ser børn der bruger naturen i deres daglige færden Vi ser børn der er nysgerrige på deres verden omkring sig Kulturelle udtryksformer og Vi ser børn der er optaget af de ting de møder i vuggestuelivet og de aktiviteter vi sætter i gang. De er nysgerrige og be- værdier arbejder deres oplevelser med mange udtryk Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi evaluere jævnligt vores læreplan og profilbog, da vi bryger det som et løbende arbejdsredskab for personale, bestyrelse og forældre der er her og som søger stedet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 17

322 Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: Marte Meo Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Hvis Ja, hvilke: Marte Meo, Foto Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen I mødet med forældrene Andet: Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: X X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Ja, altid Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog Nogle gange Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? 1 gang om måneden Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 18

323 Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens omfang og indhold? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ubesvaret Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? Ubesvaret Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 19

324 Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Kuno Beller Udsatte børn X Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog X Tegn til tale (TTT) Butterfly Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS TRAS Andet: Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Marte Meo 0 Marte Meo Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. 20

325 Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Respekt for grænser. Det sættes jævnligt på dagsordenen og vi arbejder kontinuerligt med at evaluere hinandens tilgang til barnet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Tages op i bestyrelsesarbejdet og på forældremøder. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 21

326 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. De uddannede pædagoger har ansvaret for at tilrettelægge og udføre det pædagogiske arbejde på de enkelte stuer, samt at vejlede og lede de uuddannede medarbejdere, så de udfører et arbejde der er i tråd med vores overordnede pædagogik og udviklingsplaner. Vi har en klar kompetence og ansvarsfordeling, samt tydelige beslutningsgange. Vi har særligt fokus på at den enkelte medarbejder, oplever at de kan være sig selv og have glæde ved arbejdet med børn. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 50,00 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der kan ikke laves flerårige planer for pædagogmedhjælpere, men de følger den undervisning vi har planlagt i den periode de er ansat. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Ja Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har specielt fokus på fælles kompetence udvikling af alle medarbejdere.nye medarbejdere får en grundig introduktion til det pædagogiske arbejde. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? Marte Meo generelt, samt dets brug ved forældresamtaler Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 22

327 Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve Hjemmeside Opslagstavle Møder Hjemmebesøg Andet: Video klip ved forældremøder og samtaler Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Masser af foto af børnenes aktiviteter. X X X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. Vi har ingen der ikke deltager Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Vi indkalder til et konsultativt møde. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I meget høj grad Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen 23

328 Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har en økologisk fuldkostordning Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Egenproduktion Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde I meget høj med børnene i dagtilbuddet? grad Evt. supplerende kommentarer: Kostordningen er højt prioriteret, både af hensyn til det pædagogiske og opdragelsesmæssige arbejde, samt trivsel og sundhed. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 24

329 Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. Katrinebjergparken er en selvejende vuggestue, hvor forældrebestyrelsen står bag det pædagogiske arbejde der udføres. Det giver et tæt samarbejde, hvor barnets trivsel er i centrum. Vi har mange forældre med mange ressourcer, hvilket er med til at give en god udviklende spiral. Personalet er erfaren, engageret og kompetent. Vi har en stabil gruppe af uddannede pædagoger, der har et professionelt tilgang til arbejdet, hvor der lægges megen sjæl i samspillet med det enkelte barn. Samtidig har vi unge medhjælpere, der jævnligt skiftes ud. Det giver en god dynamik i huset. Vuggestuen har en fornuftig størrelse, der gør den overskuelig, men også så stor, at vi ikke er specielt sårbare. Der er mange personaler at trække på, hver dag. Vuggestuen har en balanceret økonomi og vores sygefravær er i et fornuftigt leje. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 25

330 Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Lokalområdet 2008 Lokalområdet Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 88% 92% Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt - 60% 68% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 84% 89%** 92% Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 78% 76% 82% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 90% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 78% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Katrinebjergskolen, område 6 og Christiansbjerg. * Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. ** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i private institutioner, hvilket tallene for gør. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Lokalområdet 2008 Lokalområdet 13% 17% 18% 26

331 s sammensætning Antal afdelinger i dagtilbuddet Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 1 - Vuggestue 1 - Børnehave 0 - Integreret institution 0 - Dagpleje 0 Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i dagtilbuddet. Børnesammensætningen Indskrevne børn Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv og. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor skoledistriktet Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor området Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/ % 31% - 17% 18% 44% 19% 16% 27

332 Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år* 11% 19% 13% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/ Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år* 0% 0% 16% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbuddet Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/ Ingen data

333 Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer 35 timer 45 timer 52 timer 25 timer * 35 timer 45 timer 52 timer 4,2% 31,3% 56,3% 8,3% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. Børn pr. medarbejder Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. Dagtilbud Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 6,3 5,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. * Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et teknisk børnetal der anvendes i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, 4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere s medarbejdere Medarbejdernes kompetencer For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten for Dagtilbud Andel uddannede pædagoger* 52% 57% Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 52% 61% Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. *Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. ** Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. 29

334 Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: Pædagoger 7,2 Pædagogmedhjælpere 6,6 Teknisk og administrativt personale 0,9 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 1 Dagplejere 0 Andet 0 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger indenfor kategorierne. I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien Andet'. Det har været et krav, at de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse Antal Uddannelsens indhold* Master 0 0 Diplom 0 0 Enkelte moduler i diplom 0 0 Sprogvejlederuddannelser 0 Butterfly 0 Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 1 Marte Meo - Årskursus SPH Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Alle pædagoger har været på ugekurser med forskellige tema. Eks. Sprog- motorik- musik-natur-læreplaner. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten * Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage ,0 8,5 20,5 7,5 8,5 9,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. 30

335 Arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober 9. november. Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: - Trivsel hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. - Attraktiv arbejdsplads finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. - Jobtilfredshed medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. Medarbejdernes vurdering af : egen trivsel på arbejdet deres arbejdsplads som attraktiv egen tilfredshed med jobbet som helhed Kilde: Trivselsundersøgelse, Capacent Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Oplysningerne er leveret af Personale. Ja Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Oplysningerne er leveret af Personale. * Påbud fra Arbejdstilsynet Nej Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. 31

336 s samlede budget for * s regnskab for * 2,40% s akkumulerede over- eller underskud for ** 4,60% Oplysningerne er leveret af Økonomi. * Budgettet og regnskabet for er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. ** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. Gennemsnitlige udgifter pr. barn Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret i forhold til antallet af indskrevne børn i perioden 1/1-31/12-. Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor Ressourcer afsat til børn med handicap 0 Ingen data Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner Ressourcer afsat til udsatte børn Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder Ressourcer afsat i relation til 4a 0 Ingen data Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. 32

337 Fysiske rammer Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 58% 83% 70% de udendørs faciliteter og arealer 61% 67% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 63% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Rum til leg og læring (RULL) Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Over en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dag- og fritidstilbud ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende og fremtidssikrede læringsrum. RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor Århus Kommune i perioden investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer - RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, hvor der ikke kræves væsentlige ændringer - 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser på områdeniveau - RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketanken har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Ja Til følgende projekt:institutionsbus til de selvejende institutioner i område 6 Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 33

338 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Udtalelse fra forældrebestyrelsen til kvalitetsrapporten for dagtilbud nr. 609 Katrinebjergparkens Vuggestue Ud fra den sidste tilfredshedsundersøgelse, kan vi i forældrebestyrelse konkludere, at vi har særdeles tilfredse forældre tilknyttet vuggestuen. Ved et efterfølgende møde, som vi kalder Summemøde, hvor alle forældre er inviteret til yderligere at kommentere og debattere emner fra undersøgelsen, kom det ligeledes til udtryk at forældre til børn i vuggestuen er generelt meget tilfredse. Især blev der lagt vægt på den gode madordning, vuggestuen kan tilbyde. Vuggestuen har en madmor ansat, og kosten er meget varieret og fuld økologisk. Maden bliver lavet fra bunden og selve kostsammensætningen stemmer fuldt overens med Sundhedsstyrelsen kostråd. Desuden mener vi i forældrebestyrelsen, at det er sundt og ikke mindst vigtigt, at maden bliver tilberedt i vuggestuen, således at både nysgerrige og hjælpsomme børn har mulighed for være med i køkkenet, samt børnenes sanseindtryk bliver stimuleret. Kostordningen i vuggestuen er en succes og et stort aktiv for vuggestuen. Andre emner, som blev fremhævet under Summemødet, var fredagene med en musikpædagog, som kommer og synger sange og sanglege. Mange forældre har tilkendegivet deres begejstring over denne ordning og ønsker for, at det vil fortsætte. Det er med til at stimulere børnenes anser og motorik, og som forældre oplever vi ligeledes glæden ved at børnene deltager i sådanne arrangementer i forhold til børnenes genkendelsesglæde ved sangene og lysten til at synge og danse. I forældrebestyrelsen bakker vi meget gerne op om arrangementet. Slutteligt har vi i forældrebestyrelsen også en kommentar til personalets lydhørighed og samarbejdsvilje med forældrene i vuggestuen. Dette kom også til udtryk ved Summemødet i form af ros og anerkendelse af personalet fra forældrene. Der blev f.eks. ytret ønske fra forældrene om at skrive personalets mødetider på de enkelte stuers informationstavler. Dette imødekom personalet straks og er blevet indført på alle fire stuer. Samtidig oplever vi i forældrebestyrelsen meget højt fagligt engagement og samarbejde i bestyrelsesarbejdet fra personalets side. Det giver mulighed for spændende samarbejde og stor udveksling af nye idéer og tiltag mellem forældre og personale. På vegne af forældrebestyrelsen i Katrinebjergparkens Vuggestue Dorthe Kirstine Thomsen, bestyrelsesformand. 34

339 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Børnehaven Lauge Koch Dagtilbud nr 611 Århus Kommune Børn og Unge

340 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...7 Trivsel og sundhed...9 Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

341 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

342 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Vi har nogle børn, der rigtig gerne vil deltage i vore aktiviteter, og er nysgerrige på hvad der skal foregå - og samtidig er utrolig stolte af de kundskaber de erhverver sig eller de kunstværker de producerer. Børnene er gode til at videregive deres erfaringer til nye børn, og er eminente til at skabe interesse for aktiviteten hos børnene, der endnu ikke har deltaget deri Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder 3

343 I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats en fokuseret indsats 0 37 en særlig indsats 0 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Ingen data Budget, s

344 Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats Ingen data 5 en fokuseret indsats Ingen data 174 en særlig indsats Ingen data 174 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Ingen data 606 Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning Ingen data 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog Ingen data 457 uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog Ingen data 115 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 2 Budget, s

345 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 84% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 89% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 71% 89% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 57% 89% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 62% 80% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen 3 Ibid. 4 Folkeskoleloven 34, stk. 2. 6

346 kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Ingen data Ingen data Ingen data Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Generelt er børnene dygtige til at rumme - og meget bevidste om forskellighederne i blandt børnene, de kan tage hensyn og vise forståelse for et andet barns udvikling og behov - samtidig med at de formår at skabe plads til sig selv ex. et barn B skubber til et andet barn K ned fra en taburet, fordi B gerne vil sidde ved barnet A ved siden af K - K rejser sig op, og forklarer B du må sidde ved siden af mig - dette accepterer B ikke, og skriger i vilden sky - hvorefter pædagogen tager B væk. Samtidig forklarer K til A, at grunden til B s reaktion er at B øver sig. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. 5 Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7

347 Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 88% Udgået Udgået - 83% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 83% Udgået Udgået - 75% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 6 Budget, s Ibid. 8

348 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 84% Udgået Udgået - 88% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Bevægelse: Vi forsøger at give børnene et alsidigt tilbud set over dagen og hele ugen. Vi tilbyder forskellige muligheder for leg og fysiske aktiviteter, og tilstræber derved at hele børnegruppen får lyst til at bevæge sig, både de stille børn, udfarende børn og børn med motoriske vanskeligheder. Børnene udfordres på forskellige kompetencer, sanser og muskler afhængig af om de vælger at spille bold, cykle eller lege sørøver osv. Med til at gøre tilbudet alsidigt er også at børnene kan bevæge sig og lege i forskellige fysiske miljøer via uden og indendørs faciliteter i børnehaven og i byen, samt natur og udeliv. Børnene viser stor glæde for de ture vi har ud af huset - i skoven, til stranden osv, og efterspørger ofte nogle af de aktiviteter de tidligere har deltaget i, som f.eks klatreture, indianertema med forskellige fysiske aktiviteter i skoven (f.eks bakkeløb) osv. Børnene sætter selv gang i forskellige løbe -og fangelege, som f.eks ståtrold, og de bygger forhindringsbaner med planker og træstubbe. Mad og måltider: Vi er af den overbevisning at børn trives, når maden er sund, måltiderne hyggelige og rare. Det får børnene til at vokse, udvikle sig og fungere optimalt. En varieret og sund kost mætter og indeholder al den næring og energi, som barnets krop har brug for, mens måltiderne er med til at skabe rytme i hverdagen og udvikle barnets sociale kompetencer. Her i børnehaven arbejder vi for at måltidskulturen fremmer børnenes lyst til at spise, fællesskabet og den gode stemning. Måltiderne i løbet af dagen udgør et vigtigt sam- 9

349 lingspunkt for både børn og voksne. Her deles både mad og oplevelser i rigt mål. Fællesskabet omkring måltidet og måden, det foregår på, kan skærpe børnenes appetit og give dem lyst til at smage nyt. Rummet, borddækningen, bordskikkene, børnenes inddragelse i forberedelse og måltidets længde er alt sammen en del af måltidskulturen. Børnene viser stor interesse for spisesituationerne i børnehaven. De kommer selv og spørger om de må dække bord, og spørger dagligt ind til den mad der serveres. Af og til er de også ude i køkkenet for at få opskriften med hjem. Inde ved bordet sender børnene maden videre til hinanden, og spørger selv om at få noget. Vi snakker om hvordan det er hyggeligt at spise sammen, og det kommer til udtryk ved at børnene fortæller det videre til hinanden, og minder hinanden om de aftaler vi har lavet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 81% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 95% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 95% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 8 Budget, s

350 Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Institutionen er selvejende, og derfor har forældrebestyrelsen arbejdsgiverkompetencen, hvilket er den ypperste form for inddragelse. Generelt er forældrene meget intesserede i hvad der sker i børnehaven både overordnet og i hverdagen. At forældrene spørger ind til og kommenterer aktiviteter, forholder sig til kostordningen, samarbejde med andre institutioner osv. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet % Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Det drejer sig om arrangementer som ex. sommerfest, juletræ etc. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I høj grad Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der 11

351 er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 42% 80% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 77% 78% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 80% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 95% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 81% 90% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 9 Budget, s

352 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. Bred vifte af aktiviteter, der stimulerer børnenes mangfoldighed af kompetencer (eks. musik -og billedværksted, (herunder fællesprojekter som mosaik og musikinstrument fremstilling samt udførelse af store fællesbilleder hvor samarbejde har været i fokus), ture ud i naturen og kulturen osv.) Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 13

353 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. Inclusion af børn med handicap, samarbejdet med Svalen fra Gellerup - studerende og praktikanter fra forskellige uddannelser Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Egen kostordning, daglige aktiviteter ud af huset, ny legeplads med multi - og tarzanbane Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet Institutionsbestyrelsen Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 14

354 De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling at børnene udvikler evnen til at tage et hensigtsmæssigt selvstændigt initiativ i.f.t. at indfri deres umiddelbare behov. Sociale kompetencer at børnene mestrer at indgå i forskellige sociale fællesskaber Sproglig udvikling at børnene udvikler et rigt og varieret sprog at børnene får kendskab til bogstaver og tal Krop og bevægelse 1. at udvikle børnenes kropslige bevidsthed 2. at børnene udvikler varierede grovmotoriske færdigheder Natur og naturfænomener at udvikle børnenes respekt for natur og miljø at udvikle børnenes forståelse for naturens cyklus Kulturelle udtryksformer og 1. at børnene får kendskab til og viden om forskellige udtryksformer værdier 2...at børnene får kendskab til byens kulturelle seværdigheder og aktivt benytter byens kulturelle tilbud Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 15

355 Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn Nej børn med handicap Nej børn med dansk som andetsprog Nej Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet:.men læreplanerne er skrevet således at arbejdet med børn med handicap kan flettes sammen med, samt at børn med handicap også er tænkt ind i målet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer Børnene er blevet bedre til selv at finde løsninger, i stedet for at afbryde voksne i deres samtaler. Børnene går i gang med aktiviteter, hvor de selv finder materialer, fordeler roller samt rydder op. Sproglig udvikling Børnene læser, synger, fortæller, skriver og eksperimenterer med sproget hele tiden. Børn og voksne samtaler om for- og nutid, leger med ordene og opdeler begreber. Krop og bevægelse Med den nye legeplads er der kommet endnu flere muligheder i institutionen for krop og bevægelse - (tarzan - og multibane) - både kropslig udfoldelse, udfoldelse med bold o.m.m. Natur og naturfænomener Børnene færdes i forskellige naturtyper året rundt, og har også en forståelse for hvad der hører årstiderne til når vi taler om vejrtyper - men børnene har endnu ikke helt forståelse for årets gang i naturen generelt. Børnene er opmærksomme på hvad der skrald og hvad der hører hjemme i naturen Kulturelle udtryksformer og værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten At børnene får afprøvet forskellige udtryksformer - og at børnene selv efterspørger at komme på værksted, at synge, at optræde til samling osv. At børnene efterspørger genbesøg på diverse kulturinstitutioner, samt genfortæller og spørger ind til hvad de har oplevet. 16

356 Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Læreplanerne er evalueret på personalemøder Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten September Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til Ja dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: praksisfortælling,strukturerede skriftlig iagttagelser Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Hvis Ja, hvilke: Billeddokumentation, diasshow m. tilhørende praksisfortælling Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen I mødet med forældrene Andet: 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten X X X Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ingen børn i målgruppen Ja, altid Ingen børn i målgruppen 17

357 Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? hver uge Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens omfang og indhold? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. 18

358 Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Kuno Beller Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog Tegn til talt (TTT) Butterfly X Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS X TRAS Andet: Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: SMTTE Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Materialet er gennemgået på personalemøder, derudover har samtlige medarbejdere modtaget en udgave af pjecen, samt alle er bekendte med hvor de kan finde pjecen på kontoret. Derudover er det også delvist indskrevet i dele af vor procedurer. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. 19

359 Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vi har bl.a. haft det på som punkt på generalforsamling, hvor vi havde en konsulent fra VPU til at berette om emnet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 20

360 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. Vi har valgt at prioritere, at komme ud af huset hver dag, med minimum en gruppe børn. Vi har valgt at afsætte 1:1 arbejde i.f.t. de af vore børn med handicap der har behov derfor. Vi har prioriteret en kostordning. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 0% Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet:.. men der er noget undervejs s.f.a. MUS og opfølgningssamtaler, derudover er kræver diverse tiltag i institutionen og i området at specifikke kompetencer opøves. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Nej Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet:. men vor vision og værdiord (for voksne) er en kraftig indikation af hvor vi samlet går hen. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? praksisfortællinger, praktikvejleder, butterfly etc Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 21

361 Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve Hjemmeside Opslagstavle Møder Hjemmebesøg Andet: Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. Vi har ikke erfaring med forældre der ikke deltager i forældremøder Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Afhængig af problematikken kan vi vælge alt lige fra 1:1 kontakt til en struktur hvor vi ex. har målrettet fokus på barnets sprog i nogle skemalagte timer i løbet af ugen kontinuerligt Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I høj grad Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen 22

362 Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Egenproduktion Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde med børnene i dagtilbuddet? Evt. supplerende kommentarer: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I nogen grad 23

363 Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. Ubesvaret Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 24

364 Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Lokalområdet 2008 Lokalområdet Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 87% 92% Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt - 70% 68% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 84% 89%** 92% Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 78% 76% 82% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 90% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 78% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Skovvangskolen, område 6 og Christiansbjerg * Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. ** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i private institutioner, hvilket tallene for gør. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Lokalområdet 2008 Lokalområdet 13% 17% 18% 25

365 s sammensætning Antal afdelinger i dagtilbuddet Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 1 - Vuggestue 0 - Børnehave 1 - Integreret institution 0 - Dagpleje 0 Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i dagtilbuddet. Børnesammensætningen Indskrevne børn Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv og. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor skoledistriktet Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor området Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/ % 31% - 11% 18% 23% 11% 16% 26

366 Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år* 0% 0% 13% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/ Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år* 0% 0% 16% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbuddet Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/ Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer timer timer 52 timer 25 timer * 35 timer 45 timer 52 timer 0,0% 0,0% 100,0% 0,0% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 0,0% 23,1% 73,1% 3,8% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. 27

367 Børn pr. medarbejder Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. Dagtilbud Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 4,9 5,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. * Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et teknisk børnetal der anvendes i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, 4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere s medarbejdere Medarbejdernes kompetencer For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten for Dagtilbud Andel uddannede pædagoger* 91% 57% Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 94% 61% Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. *Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. ** Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: Pædagoger 3,9 Pædagogmedhjælpere 0,4 Teknisk og administrativt personale 0,5 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 2 Dagplejere 0 Andet 0 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger indenfor kategorierne. I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller 28

368 efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien Andet'. Det har været et krav, at de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse Antal Uddannelsens indhold* Master 0 0 Diplom 0 0 Enkelte moduler i diplom 0 Lotte Brian Arni Sprogvejlederuddannelser 0 Butterfly 6 Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 0 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten * Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage 2008 Ingen data 12,9 20,5 Ingen data 12,9 9,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. Arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober 9. november. Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: - Trivsel hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. - Attraktiv arbejdsplads finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. - Jobtilfredshed medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. 29

369 Medarbejdernes vurdering af : egen trivsel på arbejdet deres arbejdsplads som attraktiv egen tilfredshed med jobbet som helhed Kilde: Trivselsundersøgelse, Capacent Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Oplysningerne er leveret af Personale. Ja Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Oplysningerne er leveret af Personale. * Påbud fra Arbejdstilsynet Nej Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. s samlede budget for * s regnskab for * 0,50% s akkumulerede over- eller underskud for ** 18,90% Oplysningerne er leveret af Økonomi. * Budgettet og regnskabet for er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. ** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. Gennemsnitlige udgifter pr. barn Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret i forhold til antallet af indskrevne børn i perioden 1/1-31/

370 Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor Ressourcer afsat til børn med handicap Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner Ressourcer afsat til udsatte børn Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder Ressourcer afsat i relation til 4a 0 Ingen data Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. Fysiske rammer Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 62% 85% 70% de udendørs faciliteter og arealer 52% 75% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Rum til leg og læring (RULL) Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Over en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dag- og fritidstilbud ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende og fremtidssikrede læringsrum. RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor Århus Kommune i perioden investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer 31

371 - RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, hvor der ikke kræves væsentlige ændringer - 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser på områdeniveau - RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketanken har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Ja Til følgende projekt:ombygning af hytte og opmuring af udekøkken med rygeovn og institutionsbus til de selvejende institutioner i område 6. Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 32

372 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Udtalelse til kvalitets-rapporten fra bestyrelsen Generelt ser bestyrelsen et metodisk problem med Ad capacent/trivselsundersøgelsen. Besvarelses-procenten er 6/12 medarbejdere, hvoraf en er dagtilbudslederen. Det kræver således kun en medarbejder - der synes at være ret utilfreds med en række faktorer for at påvirke det endelige resultat markant (og det er i ret negativ retning). Med det forbehold tager vi selvsagt undersøgelsen alvorligt. Bestyrelsen har gennem det seneste år arbejdet aktivt for at forbedre medarbejdertrivslen og har også en forståelse af hvor potentielle problemer eller gnidninger kan forekomme. Der er sket en række ændringer i institutionen og der er arbejdet meget med at implementere vores LUP som er ret ambitiøs.vi har opfølgende personale-samtaler (MUS), vi har personaleweekender m.v. og der gøres meget for at diskutere målsætninger med personalet. I maj har vi fx arrangeret møde med medarbejdergruppen hvor bestyrelsen vil fremlægge sin forståelse af institutionens vision og udviklingsplan og forsøge at få skabt et fælles og konstruktivt afsæt som alle kan føle ejerskab over. LUPen indeholder en række visioner som medfører en del nye krav til vores personale bl.a at kunne arbejde væsentligt mere selvstændigt og kreativt. Vi er udmærket klar over at disse forandringer er en udfordring for enkelte medarbejdere selvom vores DTB bruger ganske mange ressourcer på at facilitere processen. Desuden synes kravene til dokumentation at fylde en del for enkelte medarbejdere. Vi er opmærksomme på at få hele medarbejder-staben med i denne proces men med det krav der er til dokumentation kan vi næppe gøre meget ved dette. Med hensyn til den store tilfredshed fra forældre-side kan vi jo kun glæde os over, at vi generelt har en høj tilfredshed såvel absolut som i forhold til BU s gennemsnit. 33

373 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Dagtilbud Kløverparkens Børnehave Dagtilbud nr 612 Århus Kommune Børn og Unge

374 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...7 Trivsel og sundhed...9 Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Bilag indsendt af dagtilbuddet Bilag 1: Evaluering af den pædagogiske læreplan

375 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

376 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Vores mål og opgaver indenfor læring og udvikling struktureres i væsentlig grad af dagtilbudslovens krav om inddragelse af læreplanstemaer. Vores arbejde med læring tilpasses hele tiden den aktuelle børnegruppe, og bærer præg af, at vi har mange rigtig kvikke og velfungerende børn. Børn er selv aktører i deres udvikling. Når børn trives, engageres og udfordres kan og vil de lære. Vores ansvar er at skabe alsidige læringsmuligheder, da børnene kun kan lære det, som er tilgængeligt for dem. Engagement er et brændpunkt for udvikling. Vi har gennem daglig kontakt, samspil og dialog med børnene øje for, hvor deres interesser er, og hvad der giver mening for dem. Man kan sige, at læreplansarbejdet er forankret i vores dagligdag. Ved samtaler med forældrene og på personalemøder evalueres børnenes udbytte af de aktiviteter, der foregår i børnehaven. I forhold til indikationer, ser vi, at vores børn med stor interesse og videbegærlighed stiller op til planlagte aktiviteter. Desuden har vi en børnegruppe, som i høj grad mestrer at finde på, organisere og bruge alverdens input i deres leg. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. 3

377 Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats en fokuseret indsats 0 37 en særlig indsats 0 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. 1 Budget, s

378 Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats <3 5 en fokuseret indsats <3 174 en særlig indsats <3 174 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. 2 Budget, s

379 Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning <3 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog <3 457 uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog <3 115 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 71% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 86% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 76% 76% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 81% 67% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 86% 82% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 3 Ibid. 6

380 Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Udvikling af rummelighed og sociale færdigheder er et omdrejningspunkt for vores pædagogiske praksis. Sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre, i venskaber, grupper og kulturer og er et menneskeligt redskab til at lære andre færdigheder. Udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på en gang vil barnet noget, og samtidig anerkender og involverer sig i barnets habitus, sociale kapital og personlighed. Vi ser ofte, børnene organisere lege, hvor mange kan være med uanset alder, køn m.v. Desuden oplever vi, at børnene er opmærksomme på hinanden, henter hjælp, hvis nogen har brug for det og er i stand til at glæde sig på andres vegne. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 4 Folkeskoleloven 34, stk Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7

381 Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 94% Udgået Udgået - 79% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 94% Udgået Udgået - 76% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i for- 6 Budget, s

382 ældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 94% Udgået Udgået - 74% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Sundhed og trivsel kan forstås på mange måder og på mange niveauer, - hermed et bud eller vinkel: For at blive et selvstændigt menneske, - for at lykkes i livet, med alt hvad det indebærer, er det helt afgørende med voksne, der involverer sig, skaber tryghed og nærvær, ikke mindst når noget går i smadder er det vigtigt med lydhøre voksne. Når børn bliver set, hørt og forstået udvikles deres selvværd. Når barnet starter i børnehaven er vi meget bevidste om, at skabe tillidsforhold mellem både barnet og de voksne, samt de øvrige børn. Vi guider og hjælper dem med, at forstå rammerne for social adfærd og de spilleregler, som barnet skal lære at beherske for at begå sig. Vi ønsker at gøre vores til, at bør- 7 Ibid. 9

383 nene får de bedst tænkelige muligheder, for at udvikle et højt selvværd: at være sig selv, - uden at være sig selv nok. Tegn på dette er bl.a. at vi har tillidsfulde, frimodige og åbne børn, der kan lege og har venner. De kan give og tage imod hjælp, de kan tà teten, og vente på tur og mange, mange andre ting.. Nogle formår i tilspidsede situationer at kunne sige : pyt og komme forbi en uretfærdighed! Se endvidere afsnittet: YDELSER, - under trivsel og sundhed. Her kan tilføjes at ingen af børnene er overvægtige, mange er udfordringsparate, de tør smage på for dem ukendte ting. Der er en høj grad af fysisk udfoldelse i vores dagligdag. Børnene bruger deres krop konstant, - og er vældig udholdende. De kan lege i puderummet, kravle i ribberne eller være på legepladsen i timevis. Mange går til svømning, gymnastik osv. udenfor børnehavens règi, hvilket også har en afsmittende virkning, på deres lege her i børnehaven Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 77% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 95% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 95% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 8 Budget, s

384 Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Børnehaven er en lille selvejende institution, hvilket indebærer, at forældreinddragelse er en naturlig del af hverdagen. Vores børnehave er overskuelig, kendetegnet ved nærhed og nærvær, leder og medarbejdere er tæt på alle børn og forældre. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet, de er engagerede og interesserede i livet i børnehaven. Der er stor tilslutning til arrangementer, mange har lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet og ofte er der forældre, som slår sig ned i kortere eller længere tid i dagligdagen. En gang om året arrangerer forældrene i bestyrelsen en hyttetur for alle forældre og børn. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet Ubesvaret Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Som afslutning på vores forårsprojekt, til julearrangementer o.lign. er der stort set 100% tilslutning. Til forældremøder kan fremmødet variere. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I meget høj grad 11

385 Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 72% 91% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 84% 90% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 82% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 90% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 77% 95% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 9 Budget, s

386 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. I Kløverparken arbejder vi bl.a. med læring og udvikling i henhold til de 6 læreplanstemaer, der er fastlagt i dagtilbudsloven 8. Nærmere beskrivelse kan ses under: Evaluering af den pædagogiske læreplan Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 13

387 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. Ydelse: Alle børn har brug for at lære, hvordan man opfører sig, - at kende de sociale spilleregler, for at blive accepteret i et socialt fællesskab. For at dette kan lykkes i børnehaven, tilskynder vi børnene til, at deltage i alle former for leg. Rollelege prioriteres højt, da vi ser disse, som meget vigtige læreprocesser. Vi er lydhøre for, hvordan det enkelte barn skal udfordres. Vi har blik for det enkelte barns ressourcer og møder det med anerkendelse. En særlig tæt voksenkontakt, er vigtig når det handler om udsatte børn, der ofte har oplevet svigt. Desuden har udsatte børn ofte svage sociale spilleregler med hjemmefra, og behøver derfor ekstra støtte i det sociale samspil. Også en bevidsthed om forskellige kulturelle baggrunde er vigtig i arbejdet med rummelighed. Vi arbejder i dagligdagen med fællesskaber på kryds og tværs af alder, køn, baggrund osv. f.eks. i fælleslege, sanglege, kreative aktiviteter, højtlæsning, og ved måltiderne. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Ud over at vi har opmærksomhed på det enkelte barns almene udvikling og trivsel (se ovenfor omkr. rummelighed) har vi også opmærksomhed på bevægelse og kost. Små børn er deres krop - konstant i bevægelse, konstant i udvikling. Barnet sanser og lærer gennem sin krop og er kropsligt forankret i verden. Krop og læring er uløseligt knyttet sammen, da barnet oplever og erkender sig selv og sin verden via kropslige erfaringer. Børn kommunikerer i høj grad med kroppen, hvilket også får stor betydning for den sociale og følelsesmæssige udvikling. Via indretning ude og inde har vi i flere år haft fokus på at skabe varierende bevægelsesmiljøer. I vores forståelse handler det om at skabe et miljø og en pædagogik, der naturligt opmuntrer, stimulerer og udvikler den medfødte bevægeglæde. Mad og måltider har altid været et vigtigt emne at forholde sig til. Gennem tiderne har fokus, normer og dilemmaer ændret sig. Med beslutningen om at genindføre en obligatorisk kostordning, kan man sige at gryden til stadighed holdes i kog. I Kløverparkens Børnehave har vi tradition for, at børnene har mulighed for, at få et sundt morgenmåltid indtil kl. ca For mange af børnene er der blot tale om et supplement, til det de har spist hjemmefra. Ud over at det handler om, at få noget indenbords, fungerer det for mange af børnene, som tryghedsskabende i afleveringssituationen. Frokostmåltidet får vi fra Hornslet Hallernes Cafeteria. Dette fælles måltid skaber et socialt fællesskab og er med til at påvirke børnene, til at turde prøve noget nyt. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 14

388 Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet At være forældre i en selvejende daginstitution indebærer at forældreinddragelse er en naturlig del af hverdagen. Selveje er en styreform, der i daglig praksis giver forældrene mulighed for, at gøre deres synspunkter gældende, og tage beslutninger på mange niveauer. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 15

389 Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling At børnene udvikler: Selvværd Fantasi Evne til at rumme egne følelser Fællesskabsfølelse Empati Omsorg for de andre børn Humor Ansvarlighed Evne til at få egne projekter til at lykkes Sociale kompetencer At børnene udvikler: Samarbejdsevne Evne til at løse konflikter Respekt Empati Fællesskabsfølelse Modenhed Ansvarlighed Rummelighed Sproglig udvikling At skabe et miljø, hvor børnene: Bevarer og opbygger lyst, nysgerrighed og mod på at kommunikere Får kendskab til det talte og skrevne sprog Opøver fortælleglæde og evne til at lytte Udvider deres ordforråd og kommunikative færdigheder Bruger sproget i sociale relationer og konfliktsituationer. Krop og bevægelse At børnene udvikler: Bevægelsesglæde - positive kropslige erfaringer Selvhjulpethed Gå-på-mod og udholdenhed Opmærksomhed på og lyst til sund mad Lyst til at øve sig og blive dygtigere både grov- og finmotorisk Erfaringer med kropslig nærhed og evne til at sætte grænser Natur og naturfænomener At skabe et miljø, hvor børnene: Finder udfordringer ved at være ude i al slags vejr Lærer at undres, glædes og holde af naturen Får kendskab til og respekt for naturen Tilegner sig faktuel viden og naturfænomener Får viden om vores fødevarer, hvor kommer de fra Kulturelle udtryksformer og værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten At børnene udvikler: Kendskab til forskellige udtryksformer Lyst til at øve og afprøve sig selv i forhold til forskellige materialer og udtryksformer Evne til at skabe egen kultur udfoldet i processer og relationer (samværsformer) Lyst til at deltage i kulturelle traditioner Kendskab til egne rødder, historie og værdier Forståelse for at verden er mangfoldig 16

390 Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn børn med handicap børn med dansk som andetsprog Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja Nej Nej Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling se bilag Sociale kompetencer se bilag Sproglig udvikling se bilag Krop og bevægelse se bilag Natur og naturfænomener se bilag Kulturelle udtryksformer og se bilag værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan oktober Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Læreplanstema: Anemoner, haletudser og andre forårstegn medsendes som bilag. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 17

391 Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til Ja dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: praksisfortællinger (både skriftlige og mundtlige), afklaringsskemaer, relationsskemaer, tras, Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse. Skemaer til brug ved konsultationer (i dette materiale bruger vi elementer fra SUS). Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Hvis Ja, hvilke: Billed dokumentation, film, børneinterviews Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen I mødet med forældrene Andet: evt. til brug ved PPR, overgang til skole. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten X X X Børn med særlige behov Skriftlige handleplaner Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Ja, altid Børn med handicap Ja, altid Børn med dansk som andetsprog Oftest Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? Efter behov Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 18

392 Handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi Folkeskolens 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i dagtilbuddet. Antal handleplaner for skole-udsatte børn i 4a-regi 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov Hvor lang tid går der i gennemsnit fra indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens omfang og indhold? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ubesvaret Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Anvendte pædagogiske tilgange I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: Status- og udviklingssamtaler Kuno Beller Udsatte børn Børn med handicap Børn med dansk som andetsprog Tegn til tale (TTT) Butterfly Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse PECS TRAS X X X X X X 19

393 Andet: Relationsskemaer. Afklaringsskemaer. Praksisfortællinger Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Relationsskemaer. Afklaringsskemaer. Praksisfortællinger Relationsskemaer. Afklaringsskemaer. Praksisfortællinger Respekt for grænser I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vi har haft emnet oppe på flere personalemøder. Vi har lavet skriftlige retningslinjer, så alle har kendskab til hvordan de skal forholde sig, hvis der opstår et problem. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker Vi har drøftet respekt for grænser på flere bestyrelsesmøder, de øvrige forældre har haft mulighed for at få kendskab til dette via referater. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke om overgreb? Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Ja 20

394 Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. I personalegruppen har vi forskellige talenter og færdigheder. Vi er opmærksomme på at bruge den enkeltes motivation og ressourcer, og vi giver gerne plads til ejerskab af projekter og arbejdsområder. Vi har uddelegeret mange praktiske og pædagogiske opgaver til de enkelte medarbejdere. For mange af opgaverne er der en klar og tydelig fordeling af ansvar og beslutningsgange. Da vi arbejder i så lille en institution, er kommandovejene korte og vi lægger vægt på, at alle medarbejdere har stor indflydelse i det daglige arbejde. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudvikling I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. maj blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som tages op ved årlige samtaler. Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 0% Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kursusforløb planlægges bl.a. ved MUS samtale, desuden når en særlig interesse eller et behov opstår. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: F.eks Pædagogiske tigerspring Ja Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i? Første halvdel af har været præget af en meget ressourcekrævende børnegruppe og langtidssygdom, vi har derfor mest prioriteret, at få dagligdagen til at hænge bedst muligt sammen. På grund af ovenstående har vi i forhold til kurser valgt, at deltage i korterevarende forløb. Her kan bl.a. nævnes temadage om sprog, foredragsrække om dannelse, kost, arbejdsglæde, selveje, børneintra, førsthjælp, ledelses kurser, kick off m.m. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 21

395 Samarbejde og inddragelse af forældre Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene Nyhedsbreve Hjemmeside Opslagstavle Møder Hjemmebesøg Andet: 0 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Det daglige møde med forældrene! X X X X Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke deltager i forældremøder, samtaler o.l. Det daglige møde med forældrene! Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Samarbejde om børn med særlige behov s tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I høj grad Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Kostordningen Af Dagtilbudslovens 16a fremgår det, at: Alle børn i daginstitutioner omfattet af 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen 22

396 Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører s tilrettelæggelse af kostordningen Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ekstern leverandør Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde med børnene i dagtilbuddet? Evt. supplerende kommentarer: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I nogen grad 23

397 Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til ressourcegrundlaget. Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er i dagtilbuddet. Det kendetegner personalet, at mange af os har arbejdet i Kløverparkens Børnehave i mange år. Vi kan lide og er stolte af vores arbejdsplads med alle de daglige gøremål, opgaver og udfordringer. Mest holder vi af at være sammen med børnene. Børnehaven er en lille selvejende institution med korte kommandoveje og et velfungerende forældre og personalearbejde. Vores lederteam er langt fra et rent kontorteam, men deltager i det daglige arbejde med børnene. Dette gør sig især gældende for vores souschef, som kun bruger en enkelt formiddag ugentligt på kontoret, men også vores leder indgår i mødeplanen med åbne- og lukkevagter og færdes dagligt blandt børnene. Det er relevant at nævne dette forhold i relation til skemaet over faggruppefordeling i kvalitetsrapporten. Her trækkes ledelsen ud som en faggruppe for sig, hvilket har en kraftig effekt i så lille en institution som vores. Tallene efterlader derfor et indtryk af en institution, hvor uddannet personale ikke fylder ret meget i arbejdet med børnene, hvilket langt fra er tilfældet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde Lokalområdet 2008 Lokalområdet Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 88% 92% Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der er indskrevet i eget skoledistrikt - 60% 68% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud* 84% 89%** 92% Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 78% 76% 82% Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området

398 Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* - 90% 92% Andel af de indskrevne børn i området, der er indskrevet i eget område - 78% 83% Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. tilhører følgende skoledistrikt, område og anvisningsdistrikt: Katrinebjergskolen, område 6 og Christiansbjerg. * Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. ** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i private institutioner, hvilket tallene for gør. Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 år med anden etnisk herkomst end dansk* Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1. * Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. Lokalområdet 2008 Lokalområdet 13% 17% 18% s sammensætning Antal afdelinger i dagtilbuddet Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 1 - Vuggestue 0 - Børnehave 1 - Integreret institution 0 - Dagpleje 0 Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i dagtilbuddet. Børnesammensætningen Indskrevne børn Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv og. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. 25

399 Børn fra andre anvisningsdistrikter Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor skoledistriktet Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor området Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor anvisningsdistriktet Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/ % 31% - 16% 18% 20% 16% 16% Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år* 0% 0% 13% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/ Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år* 23% 20% 16% Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1. * Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne børn i dagtilbuddet pr. 1/1. Børn med handicap Det gennemsnitlige antal børn med handicap i dagtilbuddet Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/

400 Fordeling af børn på moduler Andel af børn i alderen ½-2 år der er indskrevet Andel af børn i alderen 3-5 år der er indskrevet 25 timer timer timer 52 timer 25 timer * 35 timer 45 timer 52 timer 0,0% 50,0% 50,0% 0,0% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 0,0% 6,7% 83,3% 10,0% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. * Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. Børn pr. medarbejder Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. Dagtilbud Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 4,9 5,7 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. * Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et teknisk børnetal der anvendes i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, 4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere s medarbejdere Medarbejdernes kompetencer For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten for Dagtilbud Andel uddannede pædagoger* 32% 57% Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 49% 61% Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. *Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. ** Opgjort for hele året ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. 27

401 Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: Pædagoger 1,7 Pædagogmedhjælpere 3,6 Teknisk og administrativt personale 0 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 1,8 Dagplejere 0 Andet 0 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger indenfor kategorierne. I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien Andet'. Det har været et krav, at de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse Antal Uddannelsens indhold* Master 0 Diplom 1 journalistik Enkelte moduler i diplom 0 Sprogvejlederuddannelser 0 Butterfly 0 Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 3 jobrotations kurser Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 2 medhjælpere har været på pædagogisk grundkursus, 1 medarbejder har efteruddannelse i musik og bevægelse. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten * Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage ,8 18,4 20,5 3,8 6,6 9,9 Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/ / og 1/1-31/12. 28

402 Arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober 9. november. Alle månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: - Trivsel hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. - Attraktiv arbejdsplads finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. - Jobtilfredshed medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. Medarbejdernes vurdering af : egen trivsel på arbejdet deres arbejdsplads som attraktiv egen tilfredshed med jobbet som helhed Kilde: Trivselsundersøgelse, Capacent Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Oplysningerne er leveret af Personale. Ja Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Oplysningerne er leveret af Personale. * Påbud fra Arbejdstilsynet Nej Økonomi Økonomitallene er budgettal for samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. 29

403 s samlede budget for * s regnskab for * 3,60% s akkumulerede over- eller underskud for ** 12,80% Oplysningerne er leveret af Økonomi. * Budgettet og regnskabet for er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. ** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. Gennemsnitlige udgifter pr. barn Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret i forhold til antallet af indskrevne børn i perioden 1/1-31/12-. Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor Ressourcer afsat til børn med handicap Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende og private institutioner Ressourcer afsat til udsatte børn Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder Ressourcer afsat i relation til 4a Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. Fysiske rammer Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 71% 77% 70% de udendørs faciliteter og arealer 73% 64% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 65% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 69% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. 30

404 ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Rum til leg og læring (RULL) Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Over en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dag- og fritidstilbud ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende og fremtidssikrede læringsrum. RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor Århus Kommune i perioden investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer - RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, hvor der ikke kræves væsentlige ændringer - 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser på områdeniveau - RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketanken har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Ja Til følgende projekt: Institutionsbus til de selvejende institutioner i område 6 Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 31

405 Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Bemærkninger til kvalitetsrapporten Helt overordnet er det igen i år et meget positivt billede der tegnes af Kløverparkens Børnehave i kvalitetsrapporten og stadig et billede der i høj grad stemmer overens med vores meget positive oplevelse af Kløverparkens Børnehave. Men ligesom sidste år er vi stadig meget i tvivl om genren kvalitetsrapport og det overordnede formål med denne. Flere af rapportens opgørelser virker uigennemsigtige, og det kan være svært at se sammenhængen mellem opgørelsen af dagtilbuddets kvalitet og vores oplevelse af Kløverparkens kvalitet i dagligdagen. Vi finder det således stadig tvivlsomt, at der eksisterer en direkte sammenhæng mellem en overordnet oplevelse af generel kvalitet i 2010 og: Hhv. brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2007 og forældretilfredshedsundersøgelsen fra, der ganske vist tegner et yderst positivt billede af børnehaven, men som samtidig er et øjebliksbillede af brugertilfredsheden blandt de forældre, der i 2008 benyttede børnehaven Faktuelle demografiske oplysninger for hele skoledistriktet og indskrivningsmæssige forhold for Kløverparkens Børnehave Løsrevne budgetmæssige oplysninger og opgørelser af, hvilke børn der udløser diverse budgetmæssige tillæg En i denne sammenhæng misvisende opgørelse af det pædagogiske personales uddannelsesniveau i forhold til antallet af børn. I vores øjne er kvalitet meget andet og mere end det, som kvalitetsrapporten indeholder, og vi mener ikke, at kvalitetsrapporten i sig selv giver anledning til formulering af andre eller nye indsatsområder i forhold til de områder, der allerede er beskrevet i vores udviklingsplan. Derimod kan vi ikke helt lade være med at betragte den som lidt af en tidsrøver i forhold til det meningsfulde nemlig samværet med børnene. (I børnehavens svar til kvalitetsrapporten fint udtrykt i formuleringen Vi kan lide og er stolte af vores arbejdsplads med alle de daglige gøremål, opgaver og udfordringer. Mest holder vi af at være sammen med børnene s. 17). Derfor vælger vi at fortsætte med at fokusere på det vi syntes er vigtigst at holde fast i: Vi vil således fastholde den generelle pædagogiske linje i Kløverparkens Børnehave og samtidig bestræbe os på fortsat og løbende at stille spørgsmål til os selv og hinanden med hensyn til, hvad den aktuelle børnegruppe i børnehaven har brug for for at have det godt og udvikle sig, idet vi ser børnene som de primære brugere af børnehaven. Venlig hilsen Bestyrelsen i Kløverparkens Børnehave 32

406 Bilag indsendt af dagtilbuddet Bilag 1: Evaluering af den pædagogiske læreplan Anemoner, haletudser og andre forårstegn I foråret arbejdede vi i børnehaven for en periode struktureret og temaorienteret med emnet forår. Vores intentioner med projektet var for en tid at have et fælles udgangspunkt i dagligdagen for både børn og voksne og at undersøge, hvilken betydning et sådan projekt har for børnene. Vi startede projektet med en voksen brainstorm på idéer. Eneste krav var en forbindelse til emnet, og følgende aktiviteter blev foreslået og senere gennemført. Fælles indledning/ kick-off med børnene i to grupper. Formidling af projektet og snak, sang, boglæsning om forår. Fælles skovtur som indledning og afrunding af projektet Klipning og udsending af gækkebreve Såning af sommerblomster Bagning af påskeharer med æg i favnen i forbindelse med højtiden Såning af karse og montering i hjemmelavede kurve Brændenælde- og skvalderkålstur med plukning og senere suppekogning og bagning af boller med skvalderkål Tur til den krokusblomstrende Rådhuspark Klatretur på skrænterne i Risskov med reb Anemonetur med efterfølgende presning og kortfremstilling Tur til Peter Plys-søen i Risskov for at finde frøæg. Efterfølgende mulighed for at følge udviklingen til haletudse og frø i akvarium i børnehaven Kandisering af selvplukkede anemoner til kagepynt Afsluttende sanseudstilling om projektet med plancher, fotos, blomster, forårssange, indspillet fuglesang, duftposer, brændenældeshots og boller, chokolade m. kandiserede violer. Derudover indgik også i projektperioden to del-projekter, som traditionelt ligger på denne tid af året i børnehaven, nemlig et to-ugers skoleprojekt for de kommende skolebørn, som modtager undervisning i bestemte fag, sidder på faste pladser i et klasseværelse, har frikvarterer, der markeres med en klokke osv. Og ydermere et skraldeprojekt, hvor børn og voksne samler løst affald ind i området omkring børnehaven og snakker om forurening, miljø m.m. Efter brainstormen meldte vi os som voksne som ansvarlige for forskellige aktiviteter. To medarbejdere plottede aktiviteterne ind i en tidsplan og fastlagde, hvor mange voksne der deltog samt målgruppe blandt børnene. Nogle aktiviteter var for alle på én gang, andre for alle børn i løbet af en dag eller flere. Andre igen for afgrænsede grupper i forhold til alder eller køn.

407 Når vi i dag ser tilbage på projektet, er der flere ting, der træder frem. 1. Samarbejdsmæssigt var formen befordrende. Vi har i børnehaven et godt, trygt og udviklende samarbejde, men også et samarbejde lidt præget af enhver gør sit snarere end af store, fælles projekter. At have et fælles udgangspunkt gennem længere tid var spændende. Hvis man skal anfægte noget, endte vi nok mere eller mindre i kraft af interesser i de samme voksenkonstellationer, som vi plejer, i de enkelte aktiviteter. 2. Projekttankegangen forblev sandsynligvis en voksen tankegang selvom vi forsøgte at formidle til børnene, at der for en periode var en rød tråd i hverdagen, nemlig forårstemaet. Børn lever i nuet og det konkrete. Når de plukker anemoner, plukker de anemoner - men bruger næppe mange sekunder på at relatere det til et forårstema!. Derudover kunne der indimellem gå flere dage mellem, at det enkelte barn deltog i en projektaktivitet. Det er nok urealistisk at forestille sig, at børnene i mellemtiden sad og holdt fast i den røde tråd, mens de ventede på næste input fra forårsmaskinen. 3. I projektet kom vi rundt om hele barnet i forhold til læring og udvikling, og arbejdede dermed med de seks læreplanstemaer, der er fastlagt i dagtilbudsloven 8. Resten af denne skrivelse vil beskæftige sig med netop dette emne med eksempler på, at de mange aktiviteter kan anskues ud fra læreplanstænkningen. Sproglig udvikling. Alt, hvad vi gør i børnehaven, berører selvsagt den sproglige udvikling, for vi snakker jo med børnene! Vi læser med dem, hører dem, lytter til og støtter deres dialoger osv. osv. Men projektets aktiviteter er én af mange måder at styrke den sproglige udvikling på, og det er ikke svært at finde eksempler på dette. 1) Generelle sprogfærdigheder Hele projektet startede med en kick-off-dag for børnene, hvor vi introducerede emnet. Vi fortalte om årstiderne, snakkede med børnene om det særlige ved foråret, kiggede og læste bøger om emnet og sang forårssange. Der var kort sagt fokus på formidling/ læring og dialog om emnet. Børnene spurgte til årstidernes rækkefølge, kom med bud på det karakteristiske ved for eksempel vinter, huskede ting fra sidste sommer, rodede rundt i årstider og højtider og meget mere. Ligeledes har alle de øvrige aktiviteter været båret af sprog og kommunikation. Børnene har skullet have forklaringer på karsens vækst, frøæggets forvandling, meningen med de kandiserede violer og så videre. De er blevet introduceret til masser af nye ord, som kandiseret, skvalderkål, tagetes og mange flere. Og snakken har først og fremmest været dialogisk. Børnene har budt ind, formuleret sig og spurgt. Alt sammen en udvikling af de generelle sprogfærdigheder. 2) Situationsuafhængigt sprog Det situationsuafhængige sprog hviler på de generelle sprogfærdigheder. Når basis er på plads, lader det sig efterhånden gøre at snakke om noget, der ikke er der, noget der skete i går eller at forestille sig,

408 hvad der vil ske på sigt. Flere af aktiviteterne i projektet har kunnet inddrage netop det situationsuafhængige sprog i kraft af et længere tidsforløb. Haletudseturen og udviklingen fra æg til frø i akvariet er et godt eksempel på dette. Dagligt har børn siddet klistret til akvariet og fulgt de små dyr, og det har været oplagt at snakke om fremtid og datid. Kan I huske, da haletudserne ikke havde ben? Hvad bliver mon det næste, de udvikler? Jeg var med ude at hente frøæggene for lang tid siden er bare nogle af de mange kommentarer, udviklingsforløbet har givet anledning til. Vi har læst bøger om haletudsens udvikling og har dermed kunnet fodre vores forestillingsevne og bruge det i snakken om, hvad haletudserne på sigt ville blive til. Og da et par småfrøer undslap akvariet gennem et hul ved et hængsel og led udtørringsdøden i vores puderum, der mangler vandhuller, var der endnu mere basis for at snakke om det situationsuafhængige - altså at de små frøer havde været levende før weekenden. Vi laminerede en af de døde frøer og kunne kigge på den - og med de største børn snakke om, at for bare en uge siden havde det døde kræ siddet spillevende på bark-øerne i vores akvarium. Også andre aktiviteter har haft et tidsforløb, der har gjort det muligt at snakke situationsuafhængigt. Det gælder for eksempel opgravningen af et lille stykke skovbund i Risskov, som vi derefter kunne betragte hver dag i børnehaven og se, hvordan anemoner, et lille bøgetræ og andet spændende voksede frem - og huske på, at det fra start bare var jord. Også såning af blomster og ikke mindst karse giver barnet et synligt bevis for udvikling - og en invitation til at snakke om fortid og fremtid. Alsidig personlig udvikling. Det er selvfølgelig en vigtig pointe i alt, vi gør med børnene, at støtte dem i at udvikle selvværd og overskud. I projektperioden blev vi opmærksomme på et nyt aspekt i dette arbejde. I den normale dagligdag har børnene i børnehaven en ret udstrakt grad af selvbestemmelse. Vi arbejder bevidst med, at børnenes egne idéer tillægges værdi, og at de ofte selv afgør, om de vil være med til en given aktivitet. Måske takker de nej til et voksent forslag, fordi de selv har noget sjovere på programmet. I projektperioden var der imidlertid en række aktiviteter, der var obligatoriske for alle børn. Vi blev herigennem opmærksom på, at få bestemte børn havde meget svært ved at sige ja til noget voksent defineret - og at de samme børn, når de blev hjulpet til at deltage, blev meget glade og stolte. Det vil sige, at vi i vores vanlige praksis kan have tendens til at overse, at nogle børn har brug for i større grad at blive inddraget i fællesskabet og har behov for hjælp til at turde være med på en bunden opgave og dermed få større tillid til sig selv og andre. I projektformen fik børnene denne hjælp - og blomstrede! Et meget vigtigt eksempel på, at støtte til alsidig personlig udvikling nogle gange kræver nytænkning. Derudover gav mange af aktiviteterne børnene mulighed for at bruge og udvikle fantasi. Der var mange kreative elementer, hvor børnene kunne være skabende. Det gælder f. eks. fremstillingen af anemonekort, gækkebreve og påskeharer. Sociale kompetencer.

409 Som nævnt har de forskellige aktiviteter i projektet været forskelligt organiseret i små grupper, store grupper, aldersopdelte og kønsopdelte grupper. Men uanset organiseringsformen er gruppedannelse med til at udvikle sociale færdigheder. Det gælder for eksempel klatreturen på skrænterne i Risskov, hvor man skulle vente på hinanden, måske give hinanden en hånd med at komme op og så videre. Også brændenældeturen krævede socialt sindelag. Vi plukkede urter i én af børnenes haver. Børnene skulle forstå og tage hensyn til, at de ikke måtte trampe overalt i haven. De så hinanden blive forbrændte og kede af det, når handskerne ikke dækkede godt nok. Og de skulle samarbejde om at dele de gode pletter med skvalderkål, for vi var mange i en lille have. Også haletudseturen krævede samarbejde og modenhed. Peter Plys-søen var ikke ligefrem overfyldt med vand, men mindede snarere om et mudderhul på vej mod udtørring. Vi kunne kort sagt ikke uden videre komme frem til frøæggene, men var nødt til at bygge en primitiv gangbro at stå på. Børnene blev inddraget og hjalp med at slæbe grene, kvas og andet brugbart hen til broen. Større grene måtte de være flere om at bære. Der var brug for samarbejde. Da broen var en realitet, måtte børnene acceptere at vente på det spændende fiskeri, for der var kun plads til to på broen - og i øvrigt skulle vi deles om nettene. Det stillede store krav til børnene på denne måde at udskyde deres behov og blev en træning i fællesskabsfølelse, respekt og samarbejdsevne. Da et par børn fandt to salamandre var der igen noget på spil. For alle ville gerne holde de spændende dyr - og nødigt afgive retten, men det var samtidig let at forstå, at kammeraterne også gerne ville prøve. Naturen og naturfænomener. Grundet emnet har der været et væld af naturoplevelser i forårsprojektet. Den indledende og den afsluttende skovtur er et eksempel. Vi valgte at tage til samme plet i skoven begge gange for at henlede børnenes opmærksomhed på skovens udvikling. Vi kom første gang til en gold, bar vinterskov, men kunne skrabe i bladlaget i skovbunden og vise børnene de små spirer. Da vi kom anden gang var det unægtelig elendigt vejr - men ikke desto mindre havde træerne fået blade og skovbunden var grøn. Også mange af de andre aktiviteter har kunnet formidle viden til børnene om naturen og har forhåbentlig skærpet deres glæde ved naturen. Det gælder for eksempel haletudseturen, brændenældeturen, klatreturen, anemoneturen, turen til Rådhusparken og så videre. Kulturelle udtryksformer og værdier. Flere af projektets aktiviteter har sat fokus på kulturelle udtryksformer. Det gælder de kreative aktiviteter som fremstilling af påskeharer, gækkebreve, anemonekort og karsekurve. Børnene har i disse sammenhænge fået kendskab til forskellige faste udtryksformer og har samtidig fået lov at sætte et personligt, kreativt præg på aktiviteterne. Det gælder for eksempel påskeharerne, hvor oplægget var en hare med æg i favnen og øjne, næse og mund af rosiner. Men rosinerne fik selvfølgelig ben at gå på og blev til både knapper, fingre og meget andet. Også karsekurve, gækkebreve og anemonekort blev helt personlige.

410 Også den afsluttende sanseudstilling, hvor forældrene blev inviteret til at få et indblik i projektet, fik mange kulturelle udtryk. I denne sammenhæng var børnehaven et overflødighedshorn af udtryksformer, der ramte alle sanser. Sundhed og trivsel - herunder henholdsvis bevægelse og mad og måltider 1) Bevægelse. De mange ture ud i naturen har selvsagt givet gode udfordringer til motorikken. Det gælder klatreturene på skrænterne i Risskov, hvor en gruppe af de største børn udfordrede sig selv på vovemod, udholdenhed, fysisk styrke og balance. Det samme skete på haletudseturen, hvor naturens eget klatrestativ i form af et gigantisk væltet træ gav legemuligheder for de deltagende børn. Igen var det balance, klatreevner, mod og grundmotorik, der kom i spil og mange havde brug for en ekstra hånd for at turde give sig i kast med højderne. Grundmotoriske færdigheder som gang og løb har været aktiveret på alle ture. På den afsluttende skovtur, hvor regnen væltede ned, måtte vi også have gang i kroppen med sanglege for at holde varmen! Finmotorikken har været aktiveret utallige gange. Det er godt at kunne klippe præcist, når man skal samle brændenælder! Det samme gælder for gækkebrevsklipning og de mange andre kreative aktiviteter. 2) Mad og måltider. I foråret var madordningen endnu ikke indført i børnehaven, men vi var i vores daglige praksis vant til at inddrage madlavning som pædagogisk aktivitet. Det var derfor også naturligt at gøre det i projektet, og brændenældeturen var et forsøg på at formidle til børnene, at naturen kan spises - med begrænsninger. På turen hjalp vi børnene med at identificere de rigtige planter og snakkede om, at ikke alt kan spises. En forælder fortalte i dagene derefter, at hendes søn insisterede på at spise hver eneste blad, han fik øje på - så helt kom vi ikke igennem med budskabet! Fremstillingen af boller og suppe involverede selvfølgelig også børnene, og mange dristede sig til at smage på heksesuppen - nogle med velbehag, andre med afsky og en del med stor rædsel, fordi de -trods vores forsikringer om det modsatte - var sikre på, at suppen ville brænde. Hvad har man eller brændenælder til? Madlavningen satte fokus på at smage noget nyt, på naturen som spisekammer og på at lave maden fra bunden. Det samme gjaldt fremstillingen af de kandiserede violer, og der er nok ikke mange børn, der oplever dette i hjemmet - hvis de overhovedet bliver introduceret til kandiserede violer! Desværre var de smukke, sukkerdækkede blomster blevet for gamle, da de skulle udsmykke chokoladekagen til sanseudstillingen.

411 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Dagtilbud Skt. Johannses Sogns Menighedsbørnehave Dagtilbud nr 613 Århus Kommune Børn og Unge