Kendelse fra Landinspektørnævnet. I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende:

Transkript

1 Om manglende orientering af grundejer efter afmærkning af skel efter matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og om at Landinspektørnævnet ikke har beføjelse til at fastslå om en af flere målinger er den korrekte. Landinspektør L afsatte et skel i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og nåede til det resultat, at soklen på hans rekvirents parcelhus var beliggende i en afstand af 2,52 m fra skel, og at tagudhænget på klageren A s carport overskred skellet med 10 cm. Landinspektør L gav ikke klageren lejlighed til at udtale sig, før skellet blev afsat, og han underrettede heller ikke efterfølgende klageren om skelafmærkningen. Foranlediget af de nævnte måleresultater skrev kommunen til klageren og bad ham om at redegøre for, hvorvidt der var ændret på byggeriet på hans ejendom siden opførelsen i Klageren rekvirerede herefter landinspektør N til at foretage en opmåling af den samme situation, og han nåede frem til, at nabohuset lå i mindre afstand end 2,52 m fra skel, samt at udhænget på A s carport ikke overskred skel. Uoverensstemmelserne mellem de to landinspektørers målinger førte til, at der blev gennemført en syns- og skønsforretning. I den forbindelse afgav de berørte grundejere erklæring om, at de som rette og gældende skel anerkendte skelmærkerne i marken, hvilke var afsat af landinspektør L og efterfølgende kontrolleret af landinspektør N. På baggrund af sin opmåling nåede landinspektør O frem til, at parcelhuset var beliggende i en afstand mellem 2,323m og 2,406 m fra skellet, mens klagerens carport i sin helhed lå på egen grund. Landinspektørnævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den målemetode, som landinspektør L havde anvendt til fastlæggelse af bebyggelsens placering i forhold til skel. Nævnet havde ikke grundlag for at fastslå, om der ved målingen er begået en fejl. Det bemærkes i den forbindelse, at det falder uden for Landinspektørnævnets beføjelser at fastlå hvilken måling, der er den korrekte og derfor også uden for nævnets beføjelser at annullere den opmåling, som L havde foretaget. Da ejendommenes ejere i forbindelse med skønsforretningen erklærede sig enige om beliggenheden af det skel, som L fastlagde, fandt hverken bestemmelserne i 4, stk. 1 eller stk. 2 anvendelse. Derimod fandt nævnet, at L ifølge bekendtgørelsens 4, stk. 3, burde have underrettet klageren i forbindelse med afmærkningen, navnlig når det tages i betragtning, at L s opmålingsplan viste, at tagudhænget på klagerens carport overskred skellet med 10 cm, og på baggrund heraf blev landinspektør L tildelt en irettesættelse. Kendelse fra Landinspektørnævnet I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende: I et brev af 3. juni 2005 og senere breve har A klaget over en opmåling, som landinspektør L den 13. december 2001 udførte for ejeren af matr.nr. 18dk. til fastlæggelse af afstanden fra dennes parcelhus til skellet mod A s ejendom, matr.nr. 18an smst. Det er A s opfattelse, at L s opmåling er fejlagtig, mangelfuld og misvisende, og at denne derfor har tilsidesat sine pligter som landinspektør. På baggrund af A s breve med bilag kan omstændighederne i forbindelse med opmålingen m.v. sammenfattes således: Ved opmålingen nåede L til det resultat, at soklen på parcelhuset på matr.nr. 18dk var beliggende i en afstand af 2,52 m fra skel, og at tagudhænget på A s carport overskred skellet med 10 cm. Den 17. december 2001 modtog. Kommune opmålingsplanen fra landinspektør L, som viste de nævnte måleresultater. Foranlediget heraf skrev kommunen den 7. marts 2002 til A og bad ham om at redegøre for, hvorvidt der var ændret på byggeriet på hans ejendom siden opførelsen i 1972, hvor landinspektør M havde udstedt en attest om, at de for ejendommen gældende byggeliniebestemmelser såvel mod naboskel som mod vej var overholdt. A bad landinspektør L om på ny at besigtige forholdene, hvilket imidlertid blev afvist af denne. marts

2 Landinspektør L har i breve af 25. oktober og 8. november 2005 afvist, at hans opmåling skulle være ukorrekt, misvisende og mangelfuld. Den 13. januar 2006 afholdt Landinspektørnævnet møde i sagen. Indklagede, landinspektør L, var mødt, og klageren, A, var mødt sammen med advokat B. Figur. Opmålingsplan udfærdiget af landinspektør L. A rekvirerede herefter landinspektør N til at foretage en opmåling af den samme situation, og han nåede frem til, at nabohuset lå i mindre afstand end 2,52 m fra skel, samt at udhænget på A s carport ikke overskred skel. Uoverensstemmelserne mellem de to landinspek tørers målinger førte til, at der den 28. oktober 2004 blev gennemført en syns- og skønsforretning under ledelse af landinspektør O. Under skønsforretningen afgav A og ejeren af matr.nr. 18dk erklæring om, at de som rette og gældende skel anerkender de skelmærker, som findes i marken. Disse skelmærker er afsat af landinspektør L og efterfølgende kontrolleret af landinspektør N. På bag grund af sin opmåling nåede landinspektør O frem til, at muren på bygningen på matr.nr. 18dk var beliggende i en afstand mellem 2,323m og 2,406 m fra skellet, mens A s carport i sin helhed lå på egen grund. Det er endvidere i sagen oplyst, at A i 2001 klagede til. Kommune over byggeriet på matr.nr. 18dk, idet byggeriet efter hans opfattelse blev opført for tæt på skel. Det er A s opfattelse, at kommunen i 2002 gav en dispensation til byggeriet på matr.nr. 18dk på et urigtigt grundlag, idet kommunen lagde landinspektør L s opmåling til grund. Det samme gjorde. Statsamt, da statsamtet efterfølgende behandlede hans klage over kommunens afgørelse. Efter syns- og skønsforretningen har A bedt kommunen om at lægge opmålingen herfra til grund for byggesagen, hvilket kommunen imidlertid har afvist i april Udover klagen over landinspektør L har A bedt nævnet om at fastslå, at den opmåling, som landinspektør O gennemførte som led i syns- og skønsforretningen, er den endegyldige og om at annullere landinspektør L s opmåling. Advokat B forklarede, at hans klient overvejer et sagsanlæg mod kommunen, hvilket efter fristerne herfor skal ske senest i februar Det har været frusterende for hans klient, at det fra kommunens side er udtalt, at den ene landinspektørs måling i denne sag kan være lige så god som den andens. Fra kommunen foreligger ingen begrundelse for ikke at vælge landinspektør N s opmåling, som må antages at være den rette, da den bekræftes af landinspektør O s opmåling fra syns- og skønsforretningen. For hans klient er det oplagt at spørge, om landinspektør L har gjort, hvad han skulle, da han foretog sin opmåling. Advokat B deltog i syns- og skønsforretningen, hvortil. Kommune ligeledes var indkaldt, men ikke var mødt. Da han modtog skønserklæringen, bad han kommunen om at genoptage behandlingen af byggesagen på matr.nr. 18dk. Kommunen fandt imidlertid ikke grundlag for at ændre sin afgørelse, da den anså den den ene måling for at være ligeså god som den anden. Landinspektør L forklarede, at han ved opmålingen og skelfastlæggelsen i 2001 tog udgangspunkt i det vestlige skel af matr.nr. 18dk, som han kunne fastlægge på grundlag af vejmålingen i.vej samt et skelmærke, som han genfandt i ejendommens sydvestlige hjørne. Han etablerede et lokalt system med 4 punkter og ved brug af de matrikulære mål til ejendommen, vejmålingen, ind målte hushjørner samt husets dimensioner, kunne han fastlægge huset placering i forhold til østskellet mod klagerens ejendom. Han foretog en kontrol til et punkt, hvor hækken var skarpt defineret, og konstaterede, at det passede inden for 1 cm. Han afmærkede herefter østskellet og skellet mod.vej. På opmålingstidspunktet var den nye sokkel støbt, men den oprindelige gasbetonmur bestod fortsat, hvorfor målene på skitsen er sokkelmål. Han indmålte desuden bygningens tagudhæng uden tagrende samt tagudhænget på A s carport. Han understregede, at der efterfølgende har været enighed om det skel, som han fastlagde mod klagerens ejendom. Han mente, at de uoverensstemmelser, der er imellem målene fra skel til bygninger, kan skyldes, at landinspektørerne har anvendt forskellige skel som udgangspunkt for målingerne. Han kunne erkende, at han måske burde have orienteret om den teknik, som han anvendte ved opmålingen. Han påviste ikke de afsatte skelmærker i østskellet for A, og han orienterede heller ikke A om, at tagudhænget på dennes carport overskred skellet. Han har heller ikke efter opmålingen sendt en skitse, der viser resultatet af opmålingen, til A. Efter hans opfattelse var der blot tale om en simpel skelafsætning og han ønskede derfor ikke at gøre mere ud af det. Han var i forvejen ikke klar over, at der forelå en nabostrid. Efterfølgende bad A ham om at komme derud på ny, 12 marts 2008

3 hvilket han imidlertid ikke var meget for, men han valgte alligevel den 26. april 2004 at besigtige forholdene, efter at A på ny havde bedt ham herom. Han har ikke foretaget opmålinger på stedet siden A påpegede, at L havde haft mulighed for at kontakte ham under opmålingen, idet han var hjemme og således kunne observere, at L sammen med naboen, der fungerede som målemedhjælp, bl.a. gik rundt i A s have. A oplyste, at han efterfølgende rekvirerede landinspektør N til indmåle bygningernes placering i forhold til skel. Først var N derude at måle, herefter blev målingen kontrolleret af en kollega fra samme landinspektørfirma, og endelig var N derude igen. Landinspektørnævnet har efterfølgende fra klagerens advokat modtaget situationsplanen vedrørende den opmåling, der blev foretaget af landinspektør N. Ved at sammenholde denne med den opmåling, der blev foretaget af landinspektør O har det vist sig, at disse opmålinger ikke er sammenfaldende, men begge disse målinger viser, at carporten på klagerens ejendom ikke overskrider skellet. Landinspektør N nåede således frem til, at soklen på nabohuset var beliggende i en afstand af 2,46 m fra skel, og at tagudhænget på A s carport var beliggende på egen grund i en afstand af 19 cm fra skel. Landinspektørnævnet udtaler: Landinspektørnævnet finder efter L s forklaring ikke grundlag for at kritisere den målemetode, som han har anvendt til fastlæggelse af bebyggelsens placering i forhold til skel. Nævnet har ikke grundlag for at fastslå, om der ved målingen er begået en fejl. Det bemærkes i den forbindelse, at det falder uden for Landinspektørnævnets beføjelser at fastlå hvilken måling, der er den korrekte og derfor også uden for nævnets beføjelser at annullere den opmåling, som L har foretaget. L fastlagde og afmærkede i forbindelse med opmålingen østskellet for matr.nr. 18dk., ind mod klagerens ejendom. Ifølge 4 i den dagældende bekendtgørelse nr. 498 af 6. juni 2000 om matrikulære arbejder skal landinspektøren ved afsætning af skel undersøge, om ejendomsgrænsen på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matriklens oplysninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller skelforretning. Hvis der er overensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, behøver landinspektøren ifølge bekendtgørelsens 4, stk. 2, ikke at give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren ifølge bekendtgørelsens 4, stk. 3, underrette naboejere om skelafmærkningen. Da ejendommenes ejere i forbindelse med skønsforretningen erklærede sig enige i beliggenheden af det skel, som L fastlagde, finder hverken bestemmelserne i 4, stk. 1 eller stk. 2 anvendelse. Derimod burde L ifølge 4, stk. 3, have underrettet klageren i forbindelse med afmærkningen, navnlig når det tages i betragtning, at L s opmålingsplan af 13. december 2001 viste, at tagudhænget på klagerens carport overskred skellet med 10 cm. Landinspektørnævnet tildeler på baggrund af det anførte L en irettesættelse for overtrædelse af bekendtgørelsens 4, stk. 3. Thi bestemmes: Landinspektør L tildeles en irettesættelse Lars Buh Sigrid Ballund Lars Bakholm Pedersen marts

4 Landinspektør overså, at en deklaration ikke var blevet tinglyst og undlod i reagere på flere henvendelser om deklarationen. I forbindelse med udstykningen af en landbrugsejendom uden bygninger i marts 1998 overså landinspektør L, at en deklarationen, hvis tinglysning var en betingelse for udstykningen, ikke var blevet endeligt indført i tingbogen. Jordbrugskommissionen, som skulle modtage den tinglyste deklaration fra landinspektøren inden udstykningens registrering i matriklen, rykkede ham flere gange herfor uden at landinspektøren reagerede på henvendelserne. I hvert fald i november 2004 fik L kendskab til, at deklarationen ikke var blevet tinglyst, men på trods af en efterfølgende rykker fra Jordbrugskommissionen i februar 2006 fik L først en ny deklaration tinglyst i maj Landinspektørnævnet pålagde landinspektør L en bøde på kr. I Landinspektørnævnets sag nr : Jordbrugskommissionen for Region. (tidligere Jordbrugskommissionen for. Amt) klager over landinspektør L afsagde nævnet den 30. marts 2007 følgende: I et brev af 31. marts 2006 har Jordbrugskommissionen for. Amt klaget over, at landinspektør L har tilsidesat sine pligter som landinspektør ved at undlade at tinglyse en samhørighedsdeklaration på to landbrugsejendomme på trods af påmindelser fra Jordbrugskommissionens side. I brevet står der bl.a.:. Jordbrugskommissionen gav med brev af 28. august 1997 tilladelse til, at landinspektør L ved udstykning kunne oprette en ejendom uden bygninger på betingelse af, at han inden udstykningen blev registreret i matriklen, ting lyste en samhørighedsdeklaration på såvel den ejendom, som udstykkes, dengang matr.nr. 5a m.fl.., nu matr.nr. 5h., som på ejendommen med bygninger, matr.nr. 8v m.fl.. Tilladelsen blev udnyttet jf. godkendelse af 9. marts 1998 (fra Kort- og Matrikelstyrelsen), men betingelsen blev ikke opfyldt, og trods rykkere herfra af 21. februar 2006, 18. november 2004, 23. maj 2001, 10. marts 1999, 25. marts 1998 samt en række telefoniske henvendelser har jordbrugskommissionen stadig ikke fået tilsendt deklarationen i tinglyst stand... I tilladelsen efter landbrugsloven, som blev givet i brevet af 28. august 1997 er følgende betingelse anført: Tilladelsen er betinget af, at der på både landbrugsejendommen matr.nr. 5a m.fl.. og på landbrugsejendommen matr.nr. 8v m.fl.., tinglyses en deklaration i overensstemmelse med vedlagte udkast. Tinglysning skal ske inden udstykningen registreres i matriklen. Den tinglyste deklaration skal indsendes til Jordbrugskommissionen til opbevaring inden 3 måneder fra dato.. Jordbrugskommissionen erindrede i de nævnte breve af 23. maj 2001, 10. marts 1999 og 25. marts 1998 L om, at kommissionen ikke havde modtaget den tinglyste deklaration til opbevaring. Jordbrugskommissionen gjorde i det nævnte brev af 18. november 2004 L opmærksom på, at samhørighedsdeklarationen ikke var blevet tinglyst. Af brevet fremgår det bl.a.:. Jordbrugskommissionen har modtaget deklarationen fra Kort- og Matrikelstyrelsen, som den 28. august 1997 har givet tilladelse til udstykning. Kort- og Matrikelstyrelsen er af den opfattelse, at deklarationen er lyst, jf. deklarationens side 3, hvilket også er en forudsætning for at tillade udstykning, jf. jordbrugskommissionens brev af 28. august Tinglysningskontoret har oplyst, at deklarationen ikke er lyst, hvilket fremgår af deklarationens side 3, da der er sat en streg over ordet Lyst. Man skal hermed på ny anmode Dem om at færdigbehand le sagen og foranledige deklarationen lyst og derefter indsende den til jordbrugskommissionen til opbevaring... Landinspektør L har i et brev af 28. maj 2006 afgivet bemærkninger til klagen. I brevet står der bl.a.:. I 1997 / 1998 udstykkede jeg landbrugsejendommen matr.nr. 5a m.fl.., hvor matr.nr. 5h., blev fraskilt som landbrugsejendom uden bygning til samdrift med landbrugsejendommen matr.nr. 4n m.fl.. Udstykningssagen blev approberet i KMS den , Forinden var den sædvanlige samdriftsdeklaration sendt til arkivering hos Jordbrugskommissionen. Deklarationen blev åbenbart kun lyst med frist, hvilket jeg beklageligvis har overset. 14 marts 2008

5 Jordbrugskommissionen har efterfølgende gjort mig opmærksom på at samdriftsdeklarationen er slettet. Jordbrugskommissionen mener i øvrigt ikke de nogensinde har modtaget den med frist lyste samdriftsdeklaration. Da originaldeklarationen åbenbart ikke kan tilvejebringes har jeg udfærdiget og tinglyst en ny. Denne deklaration er sendt til Jordbrugskommissionen. Kopi vedlægges.. Af den fremlagte kopi af den oprindelige samhørighedsdeklaration, fremgår, at den er modtaget af Retten i. den 22. oktober 1997, men at påstemplingen Lyst er overstreget. Af den vedlagte kopi af den nye samdriftsdeklaration fremgår det, at den er tinglyst servitutstiftende på de berørte ejendomme den 15. maj Jordbrugskommissionen for. Amt har i et brev af 13. juni 2006 bekræftet, at jordbrugskommissionen har modtaget samhørigheds-deklarationen tinglyst den 15. maj Efterfølgende har Jordbrugskommissionen for. Amt i et brev af 5. juli 2006 på nævnets forespørgsel meddelt, at Jordbrugskommissionen opretholder sin klage over L. I brevet står der bl.a.:. Jordbrugskommissionen opretholder klagen, principielt fordi det er utilfredsstillende for jordbrugskommissionen at anvende administrative ressourcer på sådanne sager. En reaktion i form af advarsel, irettesættelse eller bøde kan forhåbentlig bevirke, at jordbrugskommissionen ikke længere behøver at anvende ressourcer på sådanne sager. Landinspektøren har i sit brev af 28. maj 2006 til Landin spektørnævnet bl.a. skrevet, at den sædvanlige samdrifts deklaration var sendt til jordbrugskommissionen forinden udstykningen blev godkendt den 9. marts Hertil bemærkes, at det har stået klart for landinspektøren siden jordbrugskommissionens første erindringsbrev af 25. marts 1998, at jordbrugskommissionen ikke havde modtaget nogen deklaration. Landinspektørens efterfølgende forklaring her i 2006 kan derfor ikke tjene som undskyldning for, at deklarationen fortsat ikke blev ekspederet, og at jordbrugskommissionens skriftlige henvendelser ikke blev besvaret i 1998 og de følgende år.. Landinspektørnævnet udtaler: Landinspektør L har anført, at han, inden udstykningen blev registreret i matriklen den 9. marts 1998, havde sendt samdriftsdeklarationen til arkivering hos Jordbrugskommissionen. Jordbrugskommissionen har anført, at kommissionen ikke havde modtaget deklarationen fra L før registrereringen i matriklen. Nævnet lægger til grund, at L i hvert fald ved modtagelsen af Jordbrugskommissionens brev af 25. marts 1998 fik kendskab til, at kommissionen ikke havde modtaget deklarationen. Nævnet finder det kritisabelt, at L herefter - på trods af de efterfølgende rykkere herfor i brevene af 10. marts 1999 og 23. maj 2001 ikke foranledigede, at deklarationen blev sendt til Jordbrugskommissionen. Nævnet lægger desuden til grund, at L i hvert fald ved modtagelsen af Jordbrugskommissionens brev af 18. november 2004 fik kendskab til, at deklarationen ikke var blevet tinglyst. L har for nævnet erkendt, at han i forbindelse med udstykningen overså, at deklarationen ikke var blevet endeligt indført i tingbogen. Nævnet kan imidlertid ikke følge L i hans påstand om, at deklarationen har været tinglyst med frist. Deklarationen har været indleveret til tinglysning, men den blev tilsyneladende ikke lyst. Nævnet finder det yderst kritisabelt, at L - på trods af den efterfølgende rykker fra Jordbrugskommissionen i brevet af 21. februar først fik en ny deklaration tinglyst den 15. maj Nævnet antager endvidere, at den manglende tinglysning af deklarationen kunne have været opdaget meget tidligere, hvis L havde reageret på henvendelserne om, at Jordbrugskommissionen ikke havde modtaget deklarationen. Imidlertid kom sagen om samhørighedsdeklarationen sammenlagt til at versere i mere end 9 år. Nævnet finder med de overfor anførte kritikpunkter, at L har tilsidesat sine pligter som landinspektør, jf. landinspektørlovens 7. Sanktionen herfor fastsættes i medfør af samme lovs 10 til en bøde på kr. Thi bestemmes: Landinspektør L pålægges en bøde på kr. Lars Buhl Sigrid Ballund Niels Krogsgaard marts

6 Ministerielle skrivelser m.m. Om renholdelse af fortov og oversigtsareal har Vejdirektoratet i brev af 16. januar 2008 udtalt: Kommunen har i af 14. januar 2008 bedt Vejdirektoratet om en udtalelse om ovennævnte emne. Spørgsmålet drejer sig om et oversigtsareal ud for en privat ejendom. Oversigtsarealet ligger mellem selve fortovet og private ejendom. Forholdene er vist på et medfølgende kort. I oplyser, at oversigtsarealet er beplantet med græs, og at oversigtsarealet ikke kan anvendes som fortov. Vejdirektoratet kan oplyse Vejbestyrelsen kan efter forhandling med politiet bestemme, at ejere af ejendomme, der grænser til en offentlig vej i byer og bymæssige områder, bl.a. andet skal renholde fortovet ud for ejendommen. Det fremgår af vintervedligeholdelseslovens (Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, med senere ændringer) 5, stk. 1. Denne bestemmelse omfatter ikke vejrabatter herunder græsrabatter eller andre arealer, der kun anvendes til beplantning. Det omtalte oversigtsareal vil derfor ikke være omfattet. Det forhold, at der mellem en ejendom og fortovet findes et vejareal udlagt til beplantning mv., fritager dog ikke grundejerne for forpligtelserne vedrørende fortovet. Den pågældende grundejer vil derfor kunne pålægges at renholde og snerydde mv. fortovet langs oversigtsarealet. Den i 5, stk. 2, omtalte 10-meter regel omfatter kun bredden af det areal renholdelsespligten mv. omfatter, men ikke afstanden fra en ejendoms skel til fortovet. Vejdirektoratet 16. januar 2008 (Dok. 08/ Om tilsynspligt med respektafstand mellem ledningerrenholdelse af fortov og oversigtsareal har Vejdirektoratet i brev af 16. januar 2008 udtalt: Du har ved mail af 24. januar 2008 oplyst, at en borger fastholder, at kommunen som vejmyndighed har tilsynspligt i henhold til DS 475 overfor ledningsejernes placering af ledninger i forhold til hinanden. Du spørger, om dette er korrekt. Vejdirektoratet kan oplyse følgende: Dansk Standard (DS) er en standardiserings- og certificeringsvirksomhed. Det er en privat, selvejende virksomhed med et almennyttigt formål. Hvis der opstår behov for en ny standard, undersøger Dansk Standard mulighederne for at nedsætte et standardiseringsudvalg. Det fremgår af DS 475 om etablering af ledningsanlæg i jord, at en norm er en standard, som for et defineret område opstiller krav, der tilsigter opnåelsen af et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau. Normen gennemgår en offentlig godkendelsesprocedure, som sikrer en bred accept af dens indhold. Dansk Standards normer er ikke vedtaget med hjemmel i vejlovgivningen, men er udtryk for, hvad Dansk Standard ser som best practice på området. En norm fra Dansk Standard kan ikke i sig selv danne grundlag for myndighedsudøvelse, fx tilsynspligt med ledningers indbyrdes placering. Hvis vejmyndigheden har stillet det saglige vilkår for en gravetilladelse, at arbejdet skal være omfattet af DS 475, vil vejmyndigheden herefter kunne kræve, at denne norm overholdes ved det konkrete arbejde. Hvis vejmyndigheden har en (særlig) viden om de faktiske forhold, kan denne viden dog medføre, at vejmyndigheden bliver ansvarlig for eventuel skade, hvis denne viden ikke er tilfaldet de relevante parter, typisk ansøger. Dette følger af undersøgelsesprincippet. Ifølge dette princip har myndigheden pligt til at undersøge en sag i en 16 marts 2008

7 sådan grad, at den kan træffe en korrekt og saglig afgørelse. Har vejmyndigheden anført DS 475 som vilkår for tilladelsen, og ved den, at der i forvejen ligger en ledning, som ifølge DS 475 bør have en vis respektafstand til andre ledninger, vil vejmyndigheden kunne ifalde ansvar, hvis den ikke i forbindelse med gravetilladelsen gør ansøgeren opmærksom på tilstedeværelsen af denne ledning, og der derfor sker skade. Om den nye ledningsejer herefter vælger at følge eller sidde vejmyndighedens oplysninger overhørigt, må være ledningsejerens ansvar. Hvis du har spørgsmål til dette svar, er du velkommen til at ringe til mig. Vejdirektoratet, 30. januar 2008 (Sagsnr. 08/01466) marts