Censorkorpset for Kemiingeniøruddannelserne. Årsberetning for Perioden 1. Juni 2006 til 30. Maj 2007

Transkript

1 1. juli 2007 Censorkorpset for Kemiingeniøruddannelserne. Årsberetning for Perioden 1. Juni 2006 til 30. Maj Indledning Censorkorpset for kemiingeniøruddannelserne er beskikket for perioden på de 4 institutioner, hvor der uddannes kemiingeniører, Aalborg/Esbjerg, Odense, DTU samt Ingeniørhøjskolen i Århus. Årsberetningen beskriver status for censorinstitutionen som sådan, nye bekendtgørelser og censordatabasen; men først og fremmest skal lyde en velkomst til alle nye censorer. Det er glædeligt, at så mange ønsker at påtage sig denne opgave, på trods af at aflønningen sjældent står mål med indsatsen. I beretningen skal specielt peges på omtalen af den nye karakterskala, der indføres efter sommerferien (Afsnit 8) og endvidere om censorhabilitet (Afsnit 10). 2. Censorkorpset De 4 institutioner indstiller nye censorer som supplement til de censorer, der blev beskikket i Fordelingen af nye censorer fremgår af nedenstående tabel: Institution Antal censorer Nye censorer I alt beskikket 2006 AAU DTU IOT/SDU IHÅ I alt Der er således i alt 349 censorer. En del af nybeskikkelserne er foranlediget af, at nogle censorer er blevet inhabile, efter at deres arbejdsplads er blevet fusioneret med den institution, hvor de hidtil har fungeret som censor. 3. Censordatabasen Alle censorer er samlet i databasen:

2 2 Databasen er et meget vigtigt værktøj og det er derfor yderst vigtigt, at hver censor checker sine egne data. Bemærk at man kun kan se sine egne data. Dette er ikke efter formandskabets ønske, men et krav fra persondataloven. Censordatabasen indeholder også links til alle bekendtgørelser af relevans for os. Udover at håndtere beskikkelserne anvendes CensorNet også til at udfylde tilbagemeldingsskemaer, og det er indført for nylig, at man får en kvittering for udfyldt tilbagemelding. Det er planlagt senere at koble udfyldning af tilbagemeldingen sammen med udfyldningen af censoraflønningen. Bemærk i øvrigt, at man på DTU, SDU og AAU ikke mere får sendt opgørelser på papirformat. Disse skal hentes i e-boks. Adgangen til basen sker via et password for at forhindre uhindret adgang til censorers adresser, telefonnumre og adresser. Hvis man har glemt sit password kan man automatisk få et nyt via CensorNet. I tvivlstilfælde kan man henvende sig til censorsekretariat for kemi-korpset ved Trylle Arnfred, DTU, via mail tca@adm.dtu.dk 4. Censor tilbagemeldinger Tilbagemeldingerne for sommereksamen 2006 og vintereksamen 2006/2007 giver kun anledning til få bemærkninger. Ved de to eksaminer er i alt benyttet 104 censorer, når der ses bort fra gengangere. Det svarer således til at mindre end 1/3 af K-censorerne er benyttet til de to eksaminer. I de foregående år er benyttet ca. halvdelen af censorerne, så den meget lave anvendelse i år må formentligt betyde, at ikke alle censorer har fået udfyldt tilbagemeldingen. Man bedes huske på, at man selv er ansvarlig for det, da der (endnu) ikke er noget check herpå. Der er registreret følgende antal tilbagemeldinger: Sommer 2006 og Vinter 2006/2007 AAU DTU IOT/SDU IHA I alt Det ses at antallet af tilbagemeldinger er større end antallet af censorer, da mange censorer har fungeret ved flere eksaminer og enkelte endda ved rigtig mange eksaminer, men så er det hovedsagelig projekteksaminer. Det er kun få censorer der har haft mere end et kursus med skriftlig eksamen. Der er bemærkninger på et antal skemaer. De fleste er blot supplerende og ofte positive kommentarer, men enkelte bør give anledning til overvejelse hos de berørte institutioner. Vi sendte en mail d. 18. december 2006 til alle K-censorer om at informere os om, hvorledes de nye regler for gruppeeksaminer fungerede. Vi havde nok forventet, at der ville være flere kommentarer om gruppeeksaminer, men årsagen kan være at de nye regler endnu ikke er endeligt implementeret på alle institutioner, da en overgangsbestemmelse er gyldig til 1. september i år. Der er bemærkninger på 3 skemaer fra AAU, som har givet anledning til at angive at eksamen er forløbet mindre tilfredsstillende. Disse er:

3 3 Tidspunkt for modtagelse af projekter er utilfredsstillende. Ud af 5 projekter blev 3 projekter fremsendt så sent, at der kun var henholdsvis 1, 2 og 4 dage til forberedelse. Jeg fik på forhånd ingen information om pensum, studieplan, målsætning og hvad der kunne forventes af den studerende, selv om jeg havde bedt om det i god tid. I situationen gik det så fint alligevel, da eksaminator var god til at forklare hvad der skulle ske. Men jeg var lidt ked af at jeg ikke kunne have kigget på det på forhånd, så det skal gøres bedre næste gang. Jeg har heller ikke modtaget noget materiale om honorering for censoratet eller om eventuel dækning af transportudgifter, hverken før eller under eksamen, hvilket jeg finder kritisabelt, da det er mit første censorat. Ellers en god eksamen, som dog var noget kortere end de annoncerede 4 timer pga. stort arbejdspres hos den hasteindkaldte eksaminator; det var vel rimeligt nok i den givne situation, men betød også at den eksterne vejleder og jeg ikke nåede at stille alle relevante spørgsmål. Eksamensformen med individuel udspørgen gav klart større differentiering hvad angår paratviden. Men desværre blev det meget skolepræget og den akademiske diskussion, der normalt er ved projekt eksaminer, gik tabt - hvilket er yderst beklageligt. Træning af studerende til deltagelse i akademiske diskussioner er centralt for vore universitetsstuderende. Det faglige niveau indenfor naturvidenskab (her molekylærbiologi) er lavere end forventeligt af 1. års universitetsniveau på naturvidenskab, hvilket muligvis skyldes, at der bliver lagt for stor vægt på "bløde værdier" i projekt arbejdet. Der er bemærkninger på 1 skema fra IOT/SDU: Det af SDU autoriserede, selvkopierende kvadrerede eksamenspapir har et alt for dominerende kvadratnet, der vanskeliggør læsning af mindre tydeligt skrevne besvarelser. Ved fremtidige genoptryk bør kvadratnettet trykkes langt mere afdæmpet, således som det ses på de sædvanlige kvadrerede A4-blokke i handlen. Der er bemærkninger på 10 skemaer fra DTU: To af rapporterne var meget omfangsrige - en af dem fra en enkelt studerende på 131 sider. Selv om mange af siderne omhandlede udredninger om den teoretiske baggrund for anvendte analysemetoder (essentielt lærebogsstof), tog det alligevel adskillige timer at læse en enkelt rapport - langt mere end de 40 min, som er afsat til formålet i honorarskemaet. Punktcensur; har bedømt 20 opgaver. Meget gode opgaver og omhyggelig vurdering af lærerne. God og velgennemført eksamen. Kritisk, men konstruktiv. Høje faglige krav. Fin "reeksamen" for en ellers skriftlig eksamen. Eksamen forløb tilfredsstillende. Det var både et godt projekt og en dygtig studerende! Eksamen forløb rigtigt fint! Det var et meget omfattende eksamensprojekt for en studerende >250 sider. Der blev afleveret 2 projekter; 1 individuelt og 1 gruppe. Det var således muligt at lave en individuel bedømmelse. Vi havde en god diskussion om den fremtidige eksamensform. En mundtlig eksamen med så mange studerende er ikke realistisk, så det er nok nødvendigt med en løbende skriftlig vurdering af de enkelte studerende. Alt fint. Ovenstående vil blive taget op med de enkelte institutioner.

4 4 5. Ankenævn Der har været et antal ankesager. På AAU ankede en studerende over, at delvis rigtige besvarelser på spørgsmål ikke var medregnet i den samlede vurdering af en reeksamination. Det var kun de rigtige besvarelser, der var med i bedømmelsen. Anken blev afvist. På AAU fik en studerende tilbudt omeksamination, da den mundtlige overhøring ved en gruppeeksamen var væsentligt kortere end den, der er angivet i studieplanen. Den studerende fik 8 og i den situation bør der eksamineres i fuld tid. På SDU har en studerende anket over evalueringen af et diplomafgangsprojekt, hvor der var givet karakteren 9. Den studerende blev tilbudt reeksamination med nye censorer. Sagen var meget gammel næsten 1 år på grund af kritisabel håndtering fra SDU s side. Det var ikke muligt på basis af lærers og censors kommentarer til den oprindelige klage på et fagligt grundlag at tage stilling til klagen. På DTU har der været en enkelt anke over en eksamen hvor der blev givet karakteren 5. Anken blev afvist. Vi har i øvrigt konstateret at de noter, som censor ifølge bekendtgørelsen skal tage i forbindelse med censurering, normalt ikke udleveres fra institutionerne. Det gør det næsten umuligt at afgøre ankesager, hvori der klages over den mundtlige eksamination, med anden kendelse end omeksamination. 6. Kemi-censormøder Der har ikke været afholdt censormøder i perioden. Som nævnt nedenfor (Afsnit 8) bliver den nye 7-trinsskala indført efter sommerferien. Alle institutioner vil snarest indkalde til orienteringsmøder i september, hvor også censorformandskabet vil være repræsenteret. 7. Nyt fra DTU-IOT/SDU-AAU-IHA Flere oplysninger findes på de relevante hjemmesider: Selv om totale optag til civilingeniører og diplomingeniører inden for kemiretningen stadig er lavt, er tallet dog pænt stigende. De nøjagtige tal er særdeles svære at ekstrahere; men det kan dog oply-

5 5 ses, at for DTU er der en fremgang, således at det seneste optag er (D54/C62), men på grund af lave optag de foregående år, bliver antallet af kandidater små i de kommende år. Der er sket nogle fusioner, som også har relevans for vores arbejde, da en censor ikke kan fungere på fusioneret institution. For K-området er Risø fusioneret med DTU, SDU og IOT er fusionerede Aarhus Universitet er fusioneret med DMU. Et af de nye tiltag, der diskuteres i lyset af diskussionen om kvalitet i uddannelsen, er akkreditering. Der er gennemført akkreditering af alle diplomingeniøruddannelserne i Se rapporterne på under Akkrediteringer. Det er også planlagt at akkreditere civilingeniøreruddannelserne og ligeledes skal alle nye uddannelser fremover akkrediteres før de må udbydes. 8. Bekendtgørelser Vi fungerer som censorer under to ministerier, der har separate bekendtgørelser. Diplomingeniøruddannelsen (professionsbachelor) hører under Undervisningsministeriet, UVM, mens civilingeniørerne (kandidatuddannelsen) hører under Ministeriet for Videnskab og Teknisk Udvikling, MVTU. De relevante bekendtgørelser for os er bekendtgørelserne for eksamen samt for censorvirksomheden. UVM har en eksamensbekendtgørelse der fastholder det landsdækkende censorkorps. MVTU nedsætter et udvalg efter sommerferien, som skal diskutere kvalitet, herunder censorinstitutionen. Ingeniørcensorkorpsene har påpeget overfor ministeriet, at censorerne i lighed med aftagerpanelerne er med til at sikre kvaliteten. Der er ingen nye bekendtgørelser eller tilføjelser vedr. eksamen. Begge ministerier har nu godkendt de nye karakterbekendtgørelser, som effektivt afliver 13-skalaen og indfører den nye 7-trinsskala, som er i overensstemmelse med den internationale ECTS skala, så det må vi alle hilse velkomment! Den nye skala er effektiv for diplomingeniørerne fra 1. august og for civilingeniørerne fra 1. september. Det er værd at bemærke, at der kun er visse undtagelser vedr. sygeeksamen (og de er endda ikke ens i de to bekendtgørelser), så vi skal alle bruge den nye skala efter sommerferien. Der findes en gennemgang af den nye skala på hvor der også er en sammenligning med 13-skalaen. Det er vigtigt at bemærke, at et element i den nye skala er, at karaktergivningen skal ske i forhold til fagets mål og ligeledes at der skal tilstræbes en normalfordeling af karaktererne, i det mindste ved store eksaminer og set over en årrække. Alle institutioner er således nu i gang med at opstille disse mål og dem må vi som censorer kende, før vi kan give karakterer. Endvidere er der gennemført lovforslag om en akkrediteringsinstitution med et akkrediteringsråd, hvis sammensætning og funktion for tiden diskuteres i pressen.

6 6 9. Samarbejde med de andre Censorkorps Der har været afholdt møder mellem formændene for alle ingeniør-censorkorpsene (november 2006 og maj 2007). Formanden for M-korpset Michael Vaag koordinerer disse møder og varetager specielt kommunikationen med ministerierne og som det kan forstås af ovenstående, er der stadig uafklarede punkter. Følgende emner har været diskuteret: Habilitet. (Se afsnit 10) Problemerne med censordatabasen. Tildeling af censorer til eksaminer. Bruges en censor regelmæssigt? Ny universitetsreform og censorformandskabets fremtid. Karakterskala Normer for censorarbejde. Af hensyn til nye censorer skal det bemærkes, at censur ikke aflønnes ens mellem de enkelte institutioner, og ligeledes at det bliver der ikke lavet om på. Vi ved heller ikke hvad der sker, når de nye regler vedr. individuel afhøring i gruppeeksaminer gennemføres. Deltagelse i møder med UVM og MVTU vedr. censorformandskabets rolle og herunder indholdet af årsrapporten. 10. Censorhabilitet Følgende ordlyd om censorhabilitet er diskuteret og afstemt med censorformændene for de øvrige i ingeniørkorps. Med mellemrum rejses der spørgsmål om en given beskikket censor i en konkret situation skal betragtes som inhabil. Hovedreglen må være den, at hvis censor er i tvivl, bør vedkommende af egen drift afstå fra at være censor ved den pågældende eksamen som helhed eller overfor en eller flere konkrete studerende. De generelle krav til habilitet, som en beskikket censor ved ingeniøruddannelserne skal overholde, er givet i de to eksamensbekendtgørelser. For diplomingeniører er det UVM bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj og for civilingeniører er de gældende regler i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 552 af 25. maj 1993., 10 stadig gyldige. I afsnittet om habilitetsregler for censorer henvises tillige i den første bekendtgørelse i 23 også til forvaltningslovens kapitel 2. En konkret henvisning findes ikke for censorerne ved civilingeniøruddannelserne, men forvaltningsloven gælder naturligvis også her. Det er på basis af disse bekendtgørelser, at en beskikket censor ikke kan fungere som censor ved den institution hvor vedkommende selv er tilknyttet, som fastansat eller timelærer. De nyligt gennemførte fusioner gør, at en medarbejder heller ikke kan fungere som censor ved en fusioneret institution, men vedkommende kan naturligvis fungere ved andre uddannelsessteder. En anden problemstilling kan opstå ved projekter, der gennemføres i en virksomhed med vejledere fra virksomheden. Her kan ingen anden medarbejder ved samme virksomhed være censor og man bør således afslå, hvis man bliver spurgt. Hvis der er forhold omkring fortrolighed og hemmelighol-

7 7 delse af projektresultater der gør, at værtsvirksomheden kræver, at censor kommer fra samme virksomhed, må det pågældende projekt nok opgives, hvis der ikke kan findes en uafhængig censor som virksomheden alligevel godt kan godkende. (Se også vores indlæg om fortrolighed og IPR på CensorNet). Gennemføres censuren alligevel med en sådan intern censor, vil der i tilfælde af anke altid blive krævet omeksamination med ny eksaminator og ny censor, som censorformandskabet skal udpege. (Dette var tilfældet med ovennævnte ankesag fra SDU). Det er censorformandskabets opfattelse at en censor, der har holdt en gæsteforelæsning ved en institution, ikke er afskåret fra at være censor ved samme uddannelsessted men kan naturligvis ikke fungere som censor ved det kursus, hvor forelæsningen har indgået. Det er ligeledes opfattelsen at en beskikket censor, der går på pension fra en uddannelsesinstitution efter årelang ansættelse, ikke senere kan være censor ved samme institution men naturligvis stadigvæk ved alle andre. 11. Formandskabet for K-området Censorformandskabet for K-området består af følgende: Lars J. Christiansen, Haldor Topsøe A/S. Formand. Thomas E. Mathiasen, TM-Innovation. Næstformand. DTU. Lars Wiebe, Danisco, Grindsted. Næstformand. Odense (IOT/SDU samt IHA). Jens Ejbye Schmidt, Institut for Miljø og Ressourcer, DTU (AAU) Adresser findes i censordatabasen. Der har været afholdt et enkelt møde i formandskabet i november Opgaverne i formandskabet vil fremover være: Anmodning om nybeskikkelser og ad hoc beskikkelser. Nedsættelse af ankenævn. Næstformanden for den pågældende institution er formand for ankenævnet. Kontakt til institutioner vedr. tilbagemeldingsskemaer og studieordninger. Ny karakterskala. Konsekvenser af nye regler for gruppeeksamen. Vi hører meget gerne kommentarer vedr. de opgaver, formandskabet har. På formandskabets vegne Lars J. Christiansen