Sct. Georg. Distriktsforum Optakt til gildeting Til topmøde med en gildebror NUMMER FEBRUAR ÅRGANG

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Distriktsforum Optakt til gildeting Til topmøde med en gildebror Sct. Georg FEBRUAR ÅRGANG 1

2 LANDSGILDELEDELSEN Landsgildemester Steen C. Andersen Gl. Sellingvej 12, 8370 Hadsten Tlf.: Mobil: Landsgildekansler Bente Christensen Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund Tlf.: Landsgildeskatmester Jørgen Jakobsen Ranunkelvej 67 A, 9500 Hobro Tlf.: Mobil: International sekretær Rigmor Lauridsen Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft Tlf./fax: Uddannelsessekretær Margrethe Gybel Stenhusvej 43 A, 4300 Holbæk Tlf.: PR-sekretær Henning Rose Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen Tlf.: Øvrige landsgildeadresser på side REDAKTØR AF SCT. GEORG: Suzanne Poulsen Holstebrovej 60, 4200 Slagelse Tlf./fax: Bladet udsendes 6 gange: 12/2, 11/4, 10/5, 10/8, 11/10 og 10/12. Deadline: Den 15. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon , giro nr Telefax: Internet: kontoret@sct-georgs-gilderne.dk Kontortid: man.-tors Generalsekretær: Kirsten Christensen Arrangementer på landsplan: juli 2003: TRÆF 2003 på Gildecenter Rodbjerggaard september 2003: Landsgildeting 2003, Mols Internationale arrangementer: juni 2003: Den vesteuropæiske underregion holder træf i Molenheide, Belgien. Tilmelding senest 30. november juni 2003: Nordisk gildetræf i Akureyri, Island (Se kort omtale i bladet) 28. juni-5. juli 2003: Nordborggildets Gildehøjskole, Nordborg Slot august 2003: Den centraleuropæiske underregion holder træf i Slovakiet. Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Læs om What s on international... 4 Temamøde... 5 Kursusudvalget Rodbjerggaard. 7 Indkaldelse til landsgildeting 9 Distriktsforum Verdens flygtninge Opslagstavlen Forsiden: På Distriktsforum blev der arbejdet ihærdigt med gildernes fremtid. Oplag: eksemplarer. Produktion: O mega Kommunikation A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2

3 Godt Nytår! lidt sent, godt nok, men alligevel aktuelt her i det første nummer af Sct. Georg i Mit ønske til 2003 er, at det bliver et år, hvor Sct. Georgs Gilderne styrkes indadtil og udadtil. Indadtil i form af nye gildebrødre og et godt gildearbejde, udadtil med øget synlighed over for omverdenen, herunder ikke mindst over for spejderbevægelsen. Fundamentet er til stede, og det er op til os alle at udnytte det. Vi har et spændende år foran os med rigelige muligheder for et aktivt gildeliv. Den danske gildebevægelse runder 70 år til april, den internationale gildebevægelse ISGF 50 år til oktober. Begge dele skal markeres på en måde, så både vi og vore omgivelser får glæde af det. Der er Nordisk Gildetræf på Island, træf på Gildecenter Rodbjerggård og landsgildeting i september. Læg dertil alle de gode aktiviteter, der foregår rundt i landets mange gilder. at gøre livet gladere og lysere for andre, står der i gildeloven. Det får vi rige muligheder for i For at markere den internationale gildebevægelses 50 års jubilæum opfordres de gildebrødre verden over til at udføre mindst en Good Turn = en tjeneste. I Danmark er Spejderhjælpen 2003 valgt som det fællesprojekt, der skal binde indsatsen sammen på landsplan. Vi skal hjælpe med at koordinere og sikre trygge arbejdspladser for spejderne og i det hele taget være klar til at støtte, når en spejdergruppe henvender sig. Engagementet i Spejderhjælpen forhindrer ikke, at gildet supplerer med egne Good Turns. Blot er det vigtigt, at vi er realistiske med hensyn til, hvor meget vi kan gabe over. Kvantiteten må ikke fremmes på bekostning af kvaliteten. I forbindelse med Spejderhælpen skal spejdergrupperne gerne opleve gildebrødre som åbne, positive og ordholdende mennesker. Vi skal med andre ord sikre, at vi på ordentlig vis er i stand til at gennemføre de opgaver, vi påtager os. Jeg håber ved næste årsskifte at kunne se tilbage på 2003 som et år, hvor gilderne markerede sig positivt og synligt over for vore omgivelser og ikke mindst over for den spejderfamilie, vi selv er en del af. Jeg vil ønske, at 2003 bliver året, hvor antallet af gildebrødre atter begynder at øges. LGPR Henning Rose 3

4 What s on international? Gildekonference i Island Af Fanney Kristbjarnardottir, Island Islands landnam og islændingernes herkomst Landnamets begyndelse, baggrunden for det og islændingernes oprindelse. Altingets grundlæggelse i 930, den gamle islandske republik, religion, indførelsen af kristendommen. Grønlands bebyggelse og opdagelsen af Vinland/Amerika. Islands geologi Island er et»nyt«land, som er i en stadig udformning. Vulkanudbrud, gletchere og vand fra gletcherne former landet. Island er placeret, hvor de kontinentale plader, den europæiske og den amerikanske, skilles og fjerner sig fra hinanden lidt efter lidt. Davíd Stefánsson ( ) Davíd Stefánsson var Islands største romantiske digter og forfatter. Han forenede boheme og bondemand i en enkelt person. Man vil besøge digterens hus, Davídshús, som har stået uden ændringer som et museum fra digterens død. Der vil blive en kort gennemgang af hans livsværker med oplæsning. Ledsager er Erlingur Sigurdarson, forstander af Davídshús. david_files/frame.htm Islandske folkesagn Islandske folkesagn og folketro drøftes i et kort foredrag. Bagefter vil spørgsmål fra deltagerne svares og emnet diskuteres. Alver, trold, huldrer, kæmper og giganter omhandles med eksempler fra første islandske bebyggelse til nutiden. Alvebebyggelse vil blive introduceret og besøgt, hvis tid og lejlighed tillader. Ledsager er Ólafur Ásgeirsson, Islands national arkivar og Islands spejderchef. Gildevirksomhed og spejdere i Akureyri St. Georgs Gilderne i Akureyri bliver introduceret, deres historie samt samarbejde med spejderne i Akureyri. Spejderaktiviteter i Akureyri omhandles, deres historie og deres objekter i dag og i fremtiden. Spørgsmål besvares og der vil blive en åben diskussion, for eksempel sammenligning med forholdene i deltagernes hjemsteder. Spejderhuset»Hvammur«besøges, hvis tid og lejlighed tillader. Redningskorpsene - Landsbjörg Der fortælles om opbygning og historie af de islandske redningskorps, som er drevet af frivillige. Man vil høre om, hvordan spejdere rundt om i Island grundlagde»spejdernes hjælpekorps«, hvordan de trænede til redningsarbejde til trods for knappe midler og besværlige omstændigheder, hvordan de voksede og forbedredes både træningsmæssigt og udrustningsmæssigt. Man vil høre om udviklingen, hvordan hjælpekorps fra forskellige foreninger samlede sig i landsorganisationen»slysavarnafélagid Landsbjörg«med koordination af al redningsarbejde i Island. Redningskorpset i Akureyri besøges og lokaler og udrustning betragtes. Forelæser vil blive dr. Ólafur Proppé, rektor for Islands universitet for læreruddannelse. Han har været en af lederne i opbygning af redningsarbejdet i Island og har også været betroet forskellige ledelsesposter i spejderbevægelsen i Island. Indblik i fremtiden Et kort foredrag om gildernes arbejde og opgave i Norden, i Europa og internationalt. Hvad har gilderne udført? Hvad har det ef- 4

5 terladt? Hvilken er den bedste fremtidsudførelse? Er overbygningen blevet for omfangsrig og unødvendig? Hvad med de baltiske lande og gildearbejdet der? Hører det hjemme i NUR? Hvis det gør, på hvilken måde? Diskussioner og forespørgsler. Filtning Man introducerer den islandske fåreulds specielle egenskaber og hvordan ulden hjalp det islandske folk at overleve. Man fortæller om gamle metoder til uldens bearbejdelse. Man følger uldens hengang fra den blev klippet af fårene indtil den var blevet et færdiggjort klædningsstykke. Deltagerne vil selv lave en ting af islandsk filt under ledsagere fra»punkturinn«i Akureyri. Temamøde med Landsgildeledelsen Hvad vil vi dog med ISGF? Er internationalt arbejde bare en rejseklub for de udvalgte? Hvad laver internationalt udvalg? Skal vi ikke bare blive hjemme og passe vores gilder? Hvad er NUR? Skal ISGF ha lov til at pådutte os at lave Good Turns? Gildebrødre fra Niels Ebbesen -, Steen Blicher -, Århus -, Østjysk - og Vestjysk Distriktsgilde indbydes til temamøde lørdag den 22. marts kl til i Skjern Å Spejdercenter, Ånumvej 160, 6900 Skjern. Kom og vær med denne eftermiddag hvor vi vil prøve at svare på de spørgsmål, du måtte have. Vi vil også give jer en status på det internationale gildearbejde, og du kan blive dus med de mange aktiviteter, der kommer til at foregå i resten af Good Turns er med til at gøre året, hvor Sct. Georgs Gilderne i Danmark fylder 70 år og ISGF fylder 50 år, til noget særligt. Tilmelding senest mandag den 17. marts 2003 til DGM Per Christensen, tlf Max. deltagerantal 60 personer. Der kan købes kaffe/the og brød ved mødet. Landsgildeledelsen 5

6 Kursusudvalget meddeler Halvårsmøde i Odense Kursusudvalget (KU) og Distrikternes Udviklings Sekretærer (DUS) mødtes i november i Odense til halvårsmøde På mødet blev der arbejdet intenst i workshops med emner, hvor indholdet handlede om udvikling. Der blev drøftet struktur for svende- og væbnertid, og mange gode tanker er nu til videre behandling. På mødet besluttede vi i fællesskab at ændre lidt på mødestrukturen for de møder, der afholdes mellem KU og DUS. Fremover vil den to-årige periode mellem landsgildetingene omfatte fire ordinære møder. Tre møder vil fortsat være halvårsmøder, hvor KU og DUS mødes. Det fjerde møde vil være et udvidet møde, som afholdes i foråret i ulige årstal. Dette møde har vi døbt Udviklingsstævnet. Her mødes KU, DUS og gildernes udviklings sekretærer (i gamle dage kaldet GUM; betegnelsen har vi nu strøget definitivt). De tre ordinære halvårsmøder er heldagsmøder, men Udviklingsstævnet vil være et weekendstævne med en overnatning. Der er flere grunde til at afholde Udviklingsstævnet : Det er ønsket at få den bredest mulige debat og det bedst mulige debatforum for udviklingsinteresserede gildebrødre. Det er ønsket at knytte tætte bånd mellem distrikterne og gilderne. Det er ønsket at give gildernes udviklingssekretærer et netværk i arbejdet. Udviklingsstævnet planlægges og gennemføres af KU. I øjeblikket arbejder et udvalg under KU med at ridse stævnets kontur op. Igennem distrikterne er gilderne blevet opfordret til at budgettere kursusafgiften i de ulige år på samme måde som Internationalt Udvalgs LIS-Stævner, som afvikles i lige årstal. Det første Udviklingsstævne afholdes lørdag den 24. maj søndag den 25. maj I KU arbejder vi også med Rodbjerggård Søgnedage. Dette dækker over et ønske om at tilbyde gildebrødre, som af den ene eller anden grund kan disponere over hverdage, oplevelser i regi af Gildernes Højskole. Vi vil forsøge at tilrettelægge et eller flere endagskurser med bid i. Biddene kan være at indbyde foredragsholdere med noget væsentligt på sinde til at tilbringe en dag på Rodbjerggård sammen med gildebrødre. Rodbjerggård Søgnedage er tænkt afviklet i begyndelsen af september måned. Rodbjerggård ligger midt i landet. Alle kan bekvemt komme dertil. Vejle Ådal viser sig smukt i september. Luften og jorden er endnu lun, men især er et møde i Gildernes Højskole et møde med Den rette højskole med de skæve vinkler. Til slut kan vi meddele, at det lovede materiale Instruktion til Ridderforberedelse nu ligger klar hos Kirsten på kontoret, hvorfra det kan rekvireres af forberedere og distriktsgildeledelser. Kursusudvalget Margrethe Gybel Sten Frost Bodil Kjeldgaard 46

7 Gildecenter Rodbjerggaard TRÆF 2003 på Rodbjerggaard er ved at tage form. Dette års tema bliver Livets gang i Lidenlund og vi glæder os til at være sammen med alle indbyggerne i Bakkedraget, Østerbom, Vesterled og alle de andre gader i Lidenlund, som vi jo kender fra Gantriis herlige serie, i perioden juli Priserne for deltagelse bliver ligesom sidste år kr. 50,- pr. person pr. nat og kr. 10,- pr. nat for børn (6-14 år) børn under 6 år gratis. Ebbe Schousen og jeg, der af landsgildeledelsen har fået til opgave at planlægge og gennemføre TRÆF 2003, har studeret evalueringsskemaerne fra TRÆF 2001 grundigt, og det har givet os mange gode idèer - bl.a. var der mange, der gerne ville inddrages mere aktivt i afviklingen af aktiviteterne. Nøgleordene for TRÆF et skal derfor gerne være fællesskab, medbestemmelse, medansvar og kreativitet. Derfor har vi lavet en form for jobbørs, og vi håber meget, at de gildebrødre og ægtefæller, der har lyst til at være aktive medspillere, vil melde sig. Teknisk/praktisk Gruppe Gruppens opgaver vil være at hjælpe med løsning af akut opståede problemer, eksempelvis udskiftning af pakninger og småreparationer af forskellig art. Større opgaver kan også komme på tale, hvis én eller flere aktiviteter har behov for teknisk/praktisk hjælp. Kreativ Gruppe Her søger vi en række enkeltpersoner, der gerne vil bruge ca. 4 x 2 timer på at give instruktion i en række kreative fag efter eget ønske. Det kunne f.eks. være pileflet, sølv- eller læderarbejde og meget andet. Helt eksakt søger vi desuden én eller flere, der vil forestå fremstillingen af en række fuglekasser til Rodbjerggaard, men nogen kunne måske ønske sig også at lave én til den hjemlige have. Børnegruppe Denne gruppe skulle gerne bestå af både voksne og børn, som vil planlægge og gen nemføre en række aktiviteter for såvel små som store børn bl.a. har et børne-discotek været på ønskesedlen. Køkkengruppe Hvis nogen har lyst til at lede eller hjælpe til ved arbejdet i køkkenet er det denne gruppe, man skal melde sig til. Bargruppe Evalueringsskemaerne udtrykte mange ønsker om, at Stalden skulle være åben hele dagen og ikke lukke så restriktivt om aftenen. Det vil i hvert fald kræve, at der melder sig nogen til denne gruppe. Lejrbålsgruppe Traditionen siger Lejrbål fredag aften er der én eller flere, der kunne tænke sig denne opgave?? Det er NU, du skal træffe en rask beslutning og melde dig til en gruppe! Ved at henvende dig til Karin Boldsen, tlf , kb@thyholm.dk eller Ebbe Schousen, tlf , rita@delfidata.dk kan du få flere oplysninger. Vi holder vort næste møde den 15. marts og vil gerne høre fra dig inden da!! For en ordens skyld gør jeg opmærksom på, at der afholdes arbejdslejr på Rodbjerggaard i ugen før TRÆF, altså nærmere herom senere. Vi ses på Rodbjerggaard til Livets gang i Lidenlund! Ebbe Schousen & Karin Boldsen 7

8 QUO VADIS - Optakt til gildeting Af Niels Rosenbom, 3. Helsingør I hvilken retning går vi med vores bevægelse? (Hvis vi da overhovedet bevæger os!). I Sct. Georg, december kunne vi alle læse, at deltagerne i Ungdomsforum havde en god weekend med en givende dialog og gensidig inspiration. Men selv med nypudsede briller og gentagne læsninger af artiklen kunne jeg ikke finde resultater eller strømpile fra dialogen. Det synes jeg er lidt ærgerligt, fordi gildernes fremtid i høj grad er afhængig af den nytænkning, som fremelskes i netop den kreds. Men jeg fandt heldigvis de savnede udsagn i landsgildemesterens kvartalsbrev til de nationale spejderledere (kan hentes på landsgildets hjemmeside): Nogle af de ting, der gøres, er tilbage fra 30 erne. Ønske om inspiration i gildearbejdet. Ønske om yngre grupper af gildebrødre. Det holdningsprægede skal gøres mere synligt. Fjern logepræget. Arbejd mere med spejderting. Brug gildearbejdet som øjenåbner (fordomme pilles ned). Skal vi have ungdomssider i gildebladet? Arbejd med grendelt arbejdsstof. Nu kan man så være enig eller uenig i ovennævnte udsagn eller strømpile. Men hvis vi ikke forholder os konstruktivt til dem og udvikler gildebevægelsen, kan vi lige så godt begynde at indstille os på at lukke og slukke! Tanken om grendelt arbejdsstof er jeg varm tilhænger af. I grunden er det jo det bærende princip i projekt hus. Tilbage i 80 erne blev juniorgilder debatteret og droppet. Jeg mener, også, at det vil være en stor fejl at indføre junior- eller ungdoms-betegnelser i vor bevægelse. I stedet bør vi kraftigt overveje begreberne aktiv og passiv. For alderen er jo langt fra den afgørende faktor for aktivitetsniveauet. Grendelingen kunne så bestå i et antal niveauer, gående fra det 100 % aktive gilde til det passive hal(v)-gilde. I så fald ville det også være naturligt at gradbøje indflydelse og stemmeret på LGT (eksempelvis var der vist et voldsomt spring fra det store antal gilder, der pålagde LGL at arbejde for et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp til dem, der medvirkede aktivt på selve indsamlingsdagen). Med gildetinget lige om hjørnet vil jeg ønske, at alle gilder vil bruge en stor del af tiden og kræfterne på tinget til en debat om det kommende gildeår og også som konklusion vedtage nogle forpligtende mål for gildets (og ikke kun gildeledelsens) aktivitet. Det kommende gildeår bør præges af to store projekter, Good-turn 2003 og Projekt Hus. De ovenfor nævnte udsagn fra Ungdomsforum indeholder god inspiration til gildetingets fremadrettede debat. Vi har en god sag, men det er nu, vi skal sikre grundlaget for festligholdelsen af Sct. Georgs Gildernes 100-års dag. For en spejder er intet umuligt, og vi vil jo stadig gerne kaldes spejdere? Med ønsket om et konstruktivt og fremadrettet gildeting. Adresseændring skal altid meddeles din kansler ikke redaktøren! Evt. kan det meddeles Landsgildekontoret, tlf Ligeledes skal oplysninger om jubilæer meddeles Landsgildekontoret, ikke redaktøren! 8

9 Indkaldelse til landsgildeting Der indkaldes herved til ordinært landsgildeting der afholdes i FUGLSØCENTRET 8420 Knebel i dagene lørdag-søndag september 2003 Dagsorden i henhold til 8 i lovene. Forslag, der ønskes behandlet på landsgildetinget, skal være landsgildekontoret i hænde inden den 1. april Indkomne forslag offentliggøres i Sct. Georg maj nummeret Landsgildetinget består af: Landsgildeledelsen, en repræsentant fra hvert distriktsgilde, samt en repræsentant for hvert gilde. Hvert fremmødt medlem af landsgildetinget har én stemme og kan herudover ved skriftlig fuldmagt stemme for højst tre ikke mødte medlemmer af landsgildetinget. Stemmeseddel-kvittering/fuldmagt vil blive udsendt inden landsgildetingets afholdelse. 9

10 Fredslyset fra fødselskirken i Betlehem Af Maria Reynheim, KFUK-spejder, 10 år Det startede med at folk med forskellige religioner tændte lys i fødselskirken i Betlehem. Med dette ene lys tændte de masser af andre lys, som de sendte rundt i hele verden Og da fredslyset den 25. november 2002 kom til Helsingør, tog KFUK-spejderne og KFUM-Spejderne i Espergærde til Helsingør for at hente et fredslys, som de satte i Mørdrup kirken. Første søndag i advent tændte spejderne adventskransen i Mørdrup kirken med fredslyset. Alle som var interesseret fik mulighed for at få et fredslys med hjem, vi tændte vores egen adventskrans med fredslyset da vi kom hjem fra kirken. Meningen med at sende fredslys ud i verden, var at sprede budskabet om håbet om fred i verden. Og ved at sende mange fredslys ud i verden er at hvis et lys går ud kan man altid få tændt sit fredslys igen. Det samme gælder for håbet, for hvis du mister dit håb World Gazette Mondiale 2003 Nye abonnenter - fornyelse af abonnement. ISGF s internationale blad WORLD Ansøgning om økonomisk støtte til julelegat og julearrangement Mødrehjælpen takker mange gange for den tilsendte check kr til ovenstående arrangement. Det glæder os meget at vi igen i år er kommet i betragtning og på den måde kan glæde endnu fl ere børnefamilier. Endnu en gang tak! Med venlig hilsen Kirsten Røgenes chefsekretær Mødrehjælpen Fredsslysets ankomst til Rungsted Station, hvor gildebrødre og spejdere fra Sjælsø og Arresø distrikter henter lyset. kan du altid hente et nyt håb fra nogle af dine venner eller familie. Maria Der har nok været enkelte af os voksne gildemedlemmer, der har betvivlet Fredslysets budskab efter de voldsomme kampe om kirken i det forgangne år. Var du i blandt tvivlerne, så læs lige Marias budskab igen! Det er skrevet i en dansk-time i skolen. Jo, vist nytter det at kæmpe for en bedre verden! Niels Rosenbom DIS, Kronborg GAZETTE forventes udgivet 4 gange i år Abonnementet for hele år 2003 koster kr. 35,00 og bladet kan bestilles i enten engelsk - eller fransksproget udgave. Landsgildet har for år 2003 tegnet abonnement for vore DIS er, som vederlagsfrit vil få bladet tilsendt. Andre interesserede kan bestille/forny abonnement ved at indsende kr. 35,00 på giro til Landsgildekontoret, Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K, eller ved check. Ved begge betalingsformer gælder, at der endelig skal anføres navn og adresse på abonnementsmodtageren. Kirsten Christensen 10

11 Grossarlerlauget Den 16. november 2002, fejrede Grossarlerlauget i Danmark sit 25 års jubilæum, ved laugets efterårstræf i KFUK-spejdernes hus på Spejderbakken i Vejle. Fra Flensburg, Sjælland, Fyn og Jylland deltog gildebrødre med ledsagere i weekendtræffets festligheder, hvor gildehallen lørdag aften var festens højdepunkt, idet Helmut Hauer, som organiserer Det Europæiske Gilde Forum i Grossarl, var til stede for 10. år i træk. På grund af dette, og på grund af hans store arbejde i Grossarl for gildebevægelsen i al almindelighed, og for Grossarlerlauget i Danmark i særdeleshed, havde laugsledelsen besluttet at udnævne ham til laugets æresmedlem. I gildehallen talte laugsledelsen på skift for ham, inden laugsmester Kiss Messmann overrakte ham det smukke dokument, som bevis på hans æresmedlemsskab. Herefter holdt Helmut Hauer 5 minutters Sct. Georg, hvor temaet var det varme venskab der eksisterer mellem Det Europæiske Gilde Forum, ham selv personligt og medlemmerne af Grossarlerlauget. I sit indlæg nævnte Helmut bl.a., at han havde gennemgået statistikken for danske gildebrødres deltagelse i Grossarl. Det højeste danske deltagerantal var i 1989, med 110 per- soner og med den danske deltagelse i 2003, vil i alt 2153 danskere have deltaget, det er næsten 20% af de deltagere. Højdepunktet af forbindelsen mellem Grossarl og Danmark var i 1998, hvor Horsenskunstneren Kaj Rugholms flotte skulptur af»spejderhilsenen«blev indviet ved det 30. Forums åbning. Helmut sluttede sit indlægmed at takke Grossarlerlauget for æresbevisningen, som han var meget stolt af. På billedet ses, siddende fra venstre: Laugskansler Erik Messmann, laugsmester Kiss Messmann og laugsskatmester Karl Bligaard. Stående, fra venstre: Dørherold Louis Ludvigsen, Faneherold Svend Erik Jensen, æresmedlem Helmut Hauer og fanevagt Karen-Margrethe Kjeldsen. 11

12 Til topmøde med en gildebror Af John Høst Schmidt, 1. Køge gilde Sct. Georgs akkrediterede medarbejder Ladies and gentlemen: We have an agreement again. Med disse ord, som efterhånden var blevet et mundheld under det danske EU-formandskab, kunne statsminister Anders Fogh Rasmussen storsmilende fredag den 13. december 2002 med tre timers forsinkelse indlede EU-topmødets afsluttende pressekonference, hvor det store internationale presseopbud helt usædvanligt havde hilst ham med klapsalver. Men det var også en usædvanlig og historisk begivenhed, at det til sidst efter enorme Det store familiebillede fra topmødet med repræsentanter for såvel de 15 medlemslande som de 13 kandidatlande og EU-kommissionen samt ministerrådets generalsekretær og høje repræsentant. Alle applauderer den danske statsminister og udenrigsminister på første række fl ankeret af de to tilstedeværende statsoverhoveder, den franske og den finske præsident. anstrengelser var lykkedes for det danske formandskab at bane vejen for EU s hidtil største udvidelse med op til 10 nye medlemmer fra 2004 og dermed realisere sit slogan: Ét Europa. Det holdt ganske vist hårdt meget hårdt. Nogle af kandidatlandene prøvede til det sidste at presse EU til at forhøje tilbudene om såvel overgangsydelser som landbrugstilskud fra tiltrædelsestidspunktet. Ikke mindst viste 12 det største og folkerigeste ansøgerland, Polen, sig at være en virkelig hård forhandler, der næsten prøvede at presse citronen for meget så meget, at et af de lande, der allerede er medlem, Østrig, i sidste øjeblik forlangte nogle nye indrømmelser. Derfor forsinkelsen, som betød, at regentparret brændte inde med den champagne, som de skulle have trakteret stats- og regeringslederne med på Christiansborg Slot, hvor også den planlagte efterfølgende middag for toplederne med statsministeren som vært måtte aflyses. Det kunne dog ikke overskygge begejstringen over, at det trods alle besværligheder var lykkedes at realisere Danmarks ambition om, at EU s store udvidelse med først og fremmest de tidligere østbloklande skulle sikres i de selv samme rammer, hvor de generelle betingelser for optagelse de såkaldte Københavnskriterier - blev fastlagt på EU-topmødet ni år tidligere. Der er dog ingen garanti for, at alle 10 lande faktisk bliver optaget i De aftaler, de hver især har opnået, skal ratificeres (godkendes) af deres parlamenter, i nogle tilfælde ved folkeafstemninger. Og om det i samtlige tilfælde bliver et ja, afhænger bl.a. af, om EU-fjendtlige eller -kritiske partier skulle være kommet til magten ved valg i mellemtiden. Men selve betingelserne for optagelse blev sikret i København. Forud var gået et umådelig hårdt slid ikke blot i det halve år, Danmark sad i formands-

13 stolen, men næsten to år forinden med den detaljerede og minutiøse planlægning af landets hidtil største internationale opgave. I formandskabshalvåret var det Danmarks ansvar at få afviklet ikke mindre end 3000 møder de allerfleste af dem i Bruxelles, men også mange i Danmark på alle niveauer lige fra små arbejdsgruppemøder med maksimalt én embedsmand fra hvert medlemsland til det store afsluttende topmøde med ca delegerede og over 2500 akkrediterede (tilmeldte) pressefolk. Det betød en voldsom arbejdsbelastning for alle involverede i planlægning og afvikling af de mange møder, værst måske for de centrale personer på Danmarks EUrepræsentation i Bruxelles, hvor det under formandskabet var almindeligt med op til timers arbejdsdag, nul privatliv og parolen: sov, når du kan komme til det! Imponerende rammer Selve topmødet kunne kun rummes ét sted i Danmark i Bella Centret på Amager, hvor hver eneste kvadratmeter var taget i brug, lige med undtagelse af det permanente møbelmart. I alt blev det til m 2. Men det var også mange, der skulle rummes. Foruden de nævnte delegerede og pressefolk var det teknikere, sikkerhedsfolk, politifolk, tolke, læger, sygeplejersker, servicefolk, kokke og tjenere. I alt var der omkring 6000 mennesker i Bella Centret under topmødet. Der var indrettet mere end 100 kontorer og 29 delegationskontorer, hvoraf flere var på størrelse med et parcelhus. 28 nationale briefingrum til de 15 medlemslande og de 13 kandidatlande var anbragt på et 9500 m 2 stort område, mens pressecentret fyldte en hal på m 2. Bordene til den skrivende presse var specialkonstruerede og blev i vidt omfang brugt alle steder, hvor der under formandskabet var større møder med pressedækning, f.eks. Marienlyst i Helsingør og Eigtveds Pakhus/Gl. Dok i København. I Bella Centret anvendtes stole. Teknikken var selvsagt langt mere omfattende end ved det seneste EU-topmøde i Danmark i 1993 for slet ikke at tale om det første i 1973 i det gamle Bella Center på Bellahøj. Der var lagt 27 km el-kabler og installeret ikke mindre end 4800 ISDN-linjer med en kapacitet, der svarede til, at almindelige internetbrugere kunne arbejde på nettet samtidigt. Til brug for de 80 tilstedeværende TV-stationer og 27 radiokanaler var der 166 radio- og TV-bokse og 25 stand up positioner. Pressefolkene var journalister, fotografer, camerafolk og teknikere, som kom fra skrevne og elektroniske medier i 61 lande fra Canada i nord til Sydafrika i syd og fra Japan og Kina i øst til Chile i vest. Den største gruppe pressefolk kom fra Danmark, tæt fulgt af de fast stationerede udenlandske journalister i Bruxelles. Fra såvel Grækenland som Tyrkiet kom der over 100 pressefolk, i det første tilfælde, fordi Grækenland er formandskabsland fra 1. januar 2003, i det andet p.g.a. den særlige interesse, der var omkring det stærke tyrkiske pres for at få en dato for påbegyndelse af forhandlinger om landets medlemskab, hvilket som bekendt ikke eller kun delvis lykkedes. Uden mad og drikke Det er efterhånden blevet skik, at ikke blot delegerede og servicepersonale af alle slags, men også samtlige akkrediterede pressefolk bespises på værtslandets regning. Til det formål havde Bella Centret mobiliseret ikke mindre end 80 kokke, 150 tjenere, 50 opvaskere og 50 andre køkkenmedhjælpere til fra onsdag den 11. hver dag at servere en frokostbuffet og en middagsbuffet med flere retter til alle. Alene til en enkelt frokostbuffet medgik 3,5 tons mad. Daglig blev der brugt servicedele. Desuden var der i hele åbningstiden fri kaffe, sodavand, croissanter, småkager og frugt. Under hele topmødet blev der drukket ca kopper kaffe og lige så mange sodavand. En sponsoreret dansk pølsevogn i presseområdet havde også stor søgning. Det var en helt speciel oplevelse at færdes i 13

14 Bella Centret under topmødet. Alle hudfarver var repræsenteret, og der var en sand kakafoni af sprog. Men alt forløb i største fordragelighed. Selvfølgelig er der som altid konkurrence mellem journalister ved en sådan begivenhed, men også stor kollegialitet. Det er umuligt at dække alle pressekonferencer, og det er derfor helt almindeligt, at man træffer aftaler om, hvem der går til hvilke, og så udveksler noter bagefter. Det var suverænt Danmarks hidtil største internationale opgave, og vi fik stor ros fra alle sider for håndteringen af formandskabet, ikke blot p.g.a. de gode resultater, men også for den logistiske tilrettelægning og afvikling, herunder politiets administration af sikkerheden omkring mødestederne og på gader, veje og pladser. EU og gildebevægelsen Det kan vi som danskere jo alle sammen kun være glade for og stolte over, men hvad har alt dette i øvrigt at gøre i Sct. Georg, eftersom Sct. Georgs Gilderne jo er en upolitisk eller i hvert fald tvær- politisk organisation, der helt naturligt må formodes også at have medlemmer, der er imod eller kritiske overfor udvidelsen eller endog selve EU? Jo, det er der nu nok god mening i alligevel. For det første er Sct. Georgs Gilderne jo selv en international bevægelse om end en såkaldt NGO (non governmental organization) eller privat organisation oven i købet med oprindelse i Danmark, for 70 år siden, og således væsentlig ældre end EU og dets forgængere EF og EØF, og nu med hele 55 medlemslande organiseret i International Scout and Guide Fellowship (ISGF), altså mere end dobbelt så mange medlemmer som EU selv efter en maksimal udvidelse i For det andet er det et hovedformål med EU s optagelse af ikke mindst de tidligere østbloklande at fremme og styrke demokratiet og dettes værdier såsom retssikkerhed, ytringsfrihed, informationsfrihed og foreningsfrihed i disse lande i fineste overensstemmelse med den etik, vi hylder i spejderog gildebevægelsen. Og sidst, men ikke mindst, har vi jo allerede fra spejder- og gildebevægelsens side været medvirkende til, at spejder- og gildearbejde i flere af de forventede nye medlemslande, såsom Polen og de baltiske lande, er blevet styrket, genoprettet eller nyoprettet. Derfor kan de nye landes medlemskab af EU med den forventede styrkelse af deres demokratiske frihedsrettigheder kun yderligere bidrage til også at støtte og fremme mulighederne for spejder- og gildearbejde i disse lande. Sammenlignet med deres situation før 1990, er det et eventyr, de nu oplever. Og det er i grunden vist ikke så galt, som vor store eventyrdigter H.C. Andersen nok ville have udtrykt sig også om dette spørgsmål. Bella Centret havde virkelig lagt sig i selen med forplejningen, som klogeligt var i international snarere end i krampagtig dansk stil. Ved middagen på afslutningsdagen overraskede de med en dessertkage med det danske formandskabs logo i marcipan. 14

15 Distriktsforum 2003 Distriktsgildemestrene var i weekenden januar sammen med landsgildeledelsen samlet til distriktsforum på Vingstedcentret. Temaet for weekenden var»konsekvente beslutninger«, hvilket fik mange af deltagerne til at møde med et spørgsmålstegn i øjnene. Hvad havde landsgildeledelsen nu i ærmet? Det var såmænd ikke så dramatisk endda. Bag overskriften lå bl.a. et spændende indlæg fra Henrik Væver fra KFUM-Spejderne, som fortalte om baggrunden for KFUM-Spejdernes ændring af korpsmærket. Ændringen er kun ét synligt element i en proces, der tager sit udgangspunkt i, at KFUM-Spejderne ikke ville acceptere de senere års medlemstilbagegang. De satte en proces i gang, hvor de med hjælp fra eksterne konsulenter kritisk tog egne forhold op til vurdering for at få klarhed over, hvordan man udefra så på korpset. Derefter gik man så i gang, og det nye korpsmærke er kun ét element i processen - en konsekvens af de bagvedliggende beslutninger. Igangværende projekter De forskellige aktuelle projekter blev også gennemgået. Spejderprojekt Østeuropa, som er et projekt, hvor gilderne sammen med lokale spejdergrupper og danske virksomheder med datterselskaber i Østeuropa støtter spejderarbejdets udvikling i de pågældende lande, er under fortsat udvikling. Der har været fokus på Rusland, og den diplomatiske Debat Hvorfor Gildehal i kirkens rum? Så skete det igen. Iflg. et indlæg i sidste nummer af Sct. Georg blev der afholdt Fellowship Day med gildehal i Hasle Kirke. Hvornår og hvorfor er det blevet skik og brug inden for Sct. Georgs Gilderne at afholde gil- krise i efteråret har sinket fremdriften. Status i dag er dog, at den første gruppe (spejdere - gilde - virksomhed) er ved at være på plads. Dansk Flygtningehjælps landsindsamling fik også et par ord med på vejen. Vi nåede det mål, vi havde sat os i 2002, og nu skal vi så videre i udviklingen. Distriktsgildemestrene gav håndslag på at gå hjem og opfordre distriktets gilder til at sætte den kommende landsindsamling på årsprogrammet. Endelig blev der orienteret om et projekt, som forhåbentlig alle gildebrødre vil få at mærke i år. Sct. Georgs Gilderne i Danmark fylder 70 år i april, og i oktober er det den internationale gildebevægelse ISGFs tur med et 50 års jubilæum. Det skal bl.a. markeres med goodturn-projekter over hele landet, herunder et engagement i Spejderhjælpen, og der er planer om et»landsdækkende«fellowshipday-arrangement til markering af ISGFs jubilæum. Rodbjerggård Distriktsforum besøgte også det nærliggende Gildecenter Rodbjerggård, hvor man drøftede udviklingsmulighederne, herunder en evt. opførelse af en mindre hytteby i et hjørne af lejrpladsen. Landsgildeledelsen slog ved samme lejlighed fast, at der ikke vil blive tale om gennemgribende ombygninger af de eksisterende bygninger, bl.a. fordi et sådant projekt ikke vil være økonomisk bæredygtigt. LGPR dehaller i landets kirker? Kirkens rum er et indviet rum til Gudstjeneste, og som ordet siger til tjeneste for Gud. Det er stedet, hvor mennesker mødes for gennem tekstlæsninger, forkyndelse og ritualer at høre ordet om Altets skaber og opretholder og at takke og lovprise i bøn og salmesang. Gildehallen og det rituelle liv, der udfolder sig hèr, er ønsket om at videreføre spejderidealerne og skabe højtid omkring optagelser i gildebevægelsen, og at give gildebrødrene en fælles etik for 15

16 deres videre liv og samvær i gildebevægelsen. Nogle vil måske påstå, at der er mange fællestræk mellem gildehal og gudstjeneste. Det er der ikke! Der er tale om to vidt forskellige handlinger - eneste fællestræk er, at de hver især er bygget op omkring ritualer. At anbringe et Højsæde neden for Kirkens alter, og gennemfører en gildehal med de ritualer Sct. Georgs Gilderne overrakte før jul kroner til Dansk Flygtningehjælp. Pengene kommer fra Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond og bliver lagt oven i det indsamlede beløb fra årets landsindsamling. De vil blive brugt til Dansk Flygtningehjælps internationale arbejde med at hjælpe flygtninge i verdens brændpunkter. Sct. Georgs Gilderne trådte til som medlemsorganisation i Dansk Flygtningehjælp i foråret. De næsten 7000 danske gildebrødre har ikke blot meldt sig ind for syns skyld de har lagt handling bag indmeldelsen. Gildebrødrene er en værdifuld medlemsorganisation for Dansk Flygtningehjælp, både fordi vi deler værdigrundlag, og fordi Sct. Georgs Gilderne har en målsætning om at handle, sagde Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm, da han i dag fik overrakt checken på de kroner fra landsgildemester Steen Carsten Andersen. Checken i dag er et væsentligt bidrag til Dansk Flygtningehjælps arbejde for at hjælpe flygtninge i blandt andet Tjetjenien, hvor mere end mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem. Mange står nu over for den fjerde vinter uden tag over hovedet, varmt tøj eller tilstrækkelig mad til at kunne klare den russiske vinter. De er både afhængige af nødhjælp og af mere langsigtet hjælp til genopbygning og reparation af huse i Tjetjenien, der er blevet ødelagt under krigen. Landsgildemesteren forklarede, at Flygtningehjælpens arbejde ganske enkelt falder i god tråd med Sct. Georgs Gilderne idègrundlag. Vi er en international bevægelse med rødder i spejderbevægelsen. Flygtningearbejdet er en 16 og indhold en sådan har, er derfor for mig at se en stor misforståelse og en sammenblanding af verdsligt og kirkeligt. En sammenblanding, som giver gildehallen et skær af noget pseudoreligiøst, og det er vel ikke meningen. Hanne Thygesen, 2. Gilde, Aalborg Kontanter og aktiv støtte til verdens flygtninge Pressemeddelelse fra Dansk Flygtningehjælp god sag, og vi vil gerne være med til at gøre en forskel, sagde Steen Carsten Andersen. Checken i dag er kronen på værket efter et år, hvor de voksne spejdere er gået aktivt ind i arbejdet for at hjælpe flygtninge i verdens brændpunkter. En stor del af Sct. Georgs Gildernes næsten 7000 danske medlemmer gik aktivt ind i det store arbejde omkring Dansk Flygtningehjælps årlige landsindsamling. Gildebrødrenes store netværk hjalp os med at nå bredere ud, med at fået lukket store huller i Danmarkskortet og med at finde effektive og engagerede koordinatorer og indsamlere. Det havde stor betydning for det gode resultat i år, sagde Andreas Kamm. Du kan også selv vinde! Fra den 15. februar til den 12. april 2003 gennemfører DDS landslotteri. Gilderne har de sidste mange år været aktive og flittige sælgere af lodsedler for Det Danske Spejderkorps. Lotteriindtægten er med til at give grupperne og DDS en fast årlig indtægt. I forlængelse af de sidste års gode samarbejde om lodseddelsalget har vi kontaktet Landsgildeledelsen, som har givet tilsagn om at Gilderne kan deltage. Det er vi meget glade for. Derfor inviterer vi igen i år Sct. Georgs Gilderne i Danmark til at sælge lodsedler. Der er i år produceret lodsedler á 10 kr. stykket. For hver lodseddel uden returret får gildet 4,25 eller 2,00 kr. pr. solgt lodseddel med returret, gildet er således sikret en større del af lotterioverskuddet end korpset, da korpsets andel pr. solgt lod er max

17 Omkostningerne til produktion af lodsedler og præmier er ca. 3 kr. pr. lodseddel. På lodsedlens forside ser vi en spejder, der er i fuld gang med at lave pionerarbejde et billede der signalerer aktivitet og friluftsliv det synes vi giver et godt billede af spejderarbejde i dag. Yderligere oplysninger om lodsedelsalget samt bestillingsproceduren bliver sendt direkte til Gildemestrene. Vi håber, at alle gildebrødre vil tage positivt imod vores tilbud og være med til at sælge lodsedler. Der kan bestilles lodsedler i hele salgsperioden altså frem til den 12. april. Marianne Karstensen Formand for lotteriudvalget Opslagstavlen Århus Stadsgilde inviterer til Ridderhal lørdag den 31. maj 2003 hvor 3 svenske væbnere slås til riddere. Dagen starter kl med officiel modtagelse og reception på Århus Rådhus. Herefter Ridderhal i Kongreshuset, Amaliegade. Oplysning vedr. pris og det endelige program følger i næste nr. Tilmelding kan allerede nu ske til: H. C. Soré, tlf K. Fuhlendorff, tlf fuhlendorff@mail.tele.dk 4. Sct. Georgs Gilde København-Hvidovre indbyder til 60 års jubilæumsfest lørdag 12. april 2003 i»gildegården«, Vanløse Alle 41, 2720 Vanløse Program: Kl reception kl festgildehal kl festmiddag incl. underholdning. Pris kr Drikkevarer kan købes. Tilmelding og betaling senest 15. marts 2003 til skatmester Nicolai Bach, Gl. Køge Landevej 275 B, st. 3, 2650 Hvidovre pr. check eller på gildets giro Tlf Program 1. halvår 2003 Lørdag 1. marts (heldagstur) Vælg selv hvor langt du vil gå, 5, 10 eller 15 km. Denne gang i Frøslev Plantage. Madpakke spises i Frøslevlejren. Søndag 6. april Eftermiddagstur til Knivsbjerg. Vi går 6-7 km ad små veje. Lørdag 10. maj (eftermiddag) Nørreskoven og Naldmosehus. Sønderborggildets feriekoloni. Onsdag 21. maj (eftermiddag) Rundt om Sankelmark Sø, 10 km syd for Flensborg. Søndag 15. juni (heldagstur) Rudbøl Sø og Magisterkogen. Tur på digekronen langs Vidåen mellem Danmark og Tyskland. Abonnement på turprogrammer 90 kr. årlig. Kontakt Troels Olesen, tlf Sct. Georg bliver indlæst på lydbånd gennem Cimbrer Posten, Aalborg. Yderligere oplysninger fås hos Arne Andersen, tlf

18 Naturlaug Steen Blicher Årsprogram 2003 Lørdag 8. marts: Egebjerg Bakker. Lørdag 5. april: Wedellsborgskovene. Søndag 11. maj: Horne land med bål og madlavning på stranden - indsamling af fossiler. Søndag 1. juni: Avernakø. Lørdag 16. august: Flyvesandet og»den brændte eg«. Søndag 21. sept.: Rundt i det gamle Odense og årsmøde i Gildehuset med spisning. Fredag søndag 3., 4. og 5. oktober:»sletten«ved Julsø og Himmelbjerget arrangeret af de 4 naturlaug (begrænset antal pladser). Lørdag 6. december: Erholm skove og Erholm Slot med vinsmagning. Program for hver enkelt tur kr årligt. Kontakt Bent Andersen, tlf for nærmere oplysninger. Naturlaug Fyn samarbejder med 3 jyske naturlaug, og er man med i Naturlaug Fyn kan man også deltage i turene i Jylland Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 12,00 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8,00 Visitkort, gavekort, m. konvolut kr. 4,00 Minna og Ib Sandahl Christensen Damsbrovej 71, 7000 Fredericia Tlf Program 1. halvår 2003 Søndag 16. marts: Motionsvandring ved Busbjerg (Ulstrup). Søndag 6. april: På opdagelse i Kronheden. Søndag 4. maj: Gjern Bakker. 13., 14., 15. juni: Læsø. Søndag 24. august: Frederik VII s Kanal ved Løgstør. 3., 4., 5. oktober: Fælles naturlaugsarrangement ved FDF-lejren»Sletten«. Vil du vide mere: Klik på Familieabbonnement kr årlig. Kontakt Leif Stilling, Slugten 8, Hald Ege, 8800 Viborg, tlf Hold ferie på Fanø I den gamle skipperby Nordby på Fanø kan du leje vores gildehus. Huset er beliggende midt i byen i rolige omgivelser med en dejlig lukket have. Huset indeholder soveværelse, kammer, stor stue med åben køkken og badeværelse med brus ( i alt 5 sovepladser ). Radio og TV forefindes. Pris pr. uge: I skoleferierne kr. 2500,00 + el Udenfor skoleferierne kr. 1500,00 + el. Henvendelse til: Elsi Dall Hovedgaden 68, 6720 Fanø Tlf: eller Bedst før kl og efter kl jutta@krogjensen.dk 18

19 Gildehøjskole i Nordborg Sct. Georgs Gildet i Nordborg indbyder atter til familiehøjskole på Nordborg Slot fra lørdag den 28. juni til lørdag den 5. juli Alle gildebrødre med ægtefæller, børn, svigerbørn og børnebørn er hjerteligt velkomne. Vi håber på at gense mange af vore tidligere gæster og gerne en hel masse nye, der har hørt om familiehøjskolen på Nordborg Slots Efterskole. Vi stiller op, glade og forventningsfulde for at modtage gildevenner fra hele landet på det smukke slot, som danner ramme om opholdet. Programmet ser således ud - med forbehold for ændringer: Aktiviteter i og omkring Nordborg Slot Ringriderfest Gildehal Heldags bustur ud i det blå er inkluderet i prisen Vi skal også diskutere vor fælles interesse: gildebevægelsen Pétanque-turneringer Arrangementer for børnene, afhængig af alder og antal Og meget - meget mere Pris for en fuld uges ophold med helpension, incl. busudflugt og entréer: Voksne kr Børn fra 5-15 år kr og børn over 15 år kr Børn under 5 år kan vi af praktiske grunde desværre ikke modtage. Nu venter vi spændt på at høre fra gildevenner rundt omkring i Danmark. Skynd jer, der er kun plads til ca. 50 detagere. Ring, skriv eller mail til: Ib Arne Christensen, Bellisvej 11, Havnbjerg 6430, Nordborg Tlf ibarne@post.tele.dk Sct. Georgs Gildet i Nordborg Gildeledelsen Hans Lytken - Pia Topp - Anna Madsen Sct.Georgs Gildet i Godthåb afholder for 22. gang Tivoli i Nuuk/Godthåb august Tivoliet, der er årets byfest, vil i år bære præg af, at det er Nuuk bys 275 års jubilæum. Gildet tilbyder hvert år et antal gildebrødre den store oplevelse det er at deltagelse i en 3 ugers arbejdsferie i Grønland! Det er ikke kun et tilbud til gildebrødre, men også til deres ægtefæller. Tidligere ansøgere, der før har fået afslag, er også velkomne til at søge igen. Har du lyst til at deltage i denne arbejdsferie kan du rekvirere et ansøgningsskema, der i udfyldt stand skal fremsendes til Gildet i Godthåb. Ansøgningsfristen er den 1. marts 2003, og gildet vil give besked til de udvalgte senest den 15. marts De udvalgte ansøgere skal deltage i obligatorisk infomøde maj 2003 på Gildecenter Rodbjerggaard. Yderligere oplysninger kan rekvireres hos foreningen»nuuk Rejsehold«, der er forening for tidligere rejseholdsdeltagere. Vi sender dig en folder, der fortæller lidt om gildet, om de krav, der stilles til ansøgere og om de oplevelser, du kan forvente. Vi medsender samtidig et ansøgningsskemaet. Med gildehilsen f / Sct.Georgs Gildet i Godthåb og Nuuk Rejsehold Axel E. Hansen, Markedsgade 24, 8643 Ans, Telefon laksly@mail.tele.dk 19

20 TEMA-AFTEN Mandag den 24. februar 2003 kl på Slagelse Seminarium, Ingemannsvej 17, 4200 Slagelse Aftenens foredragsholder er Jytte Dreyer som vil fortælle om Livsglædens nødvendighed Jytte Dreyer har gennem næsten 40 år arbejdet i Danmarks Radio og har produceret programmer for både radio og TV. Jytte Dreyers foredrag handler om det alment menneskelige. Intet menneske slipper helt for sorger og bekymringer, men mange har alene valgt at fokusere på det negative. Det er vigtigt at holde fast i livsglæde, for livet er nu engang ikke det værste man har tænk bare på alternativet! Humor er et godt fundament for et rigt samvær. Derfor er sund latter en fast bestanddel i Jytte Dreyers foredrag. Arrangementet er åbent for alle så tag en ven eller bekendt med. Der vil være mulighed for at købe kaffe, øl og vand i løbet af aftenen. Forventet sluttidspunkt kl. ca PRIS: Kr. 50,00 som betales ved indgangen. TILMELDING helst gildevis: Senest mandag den 17. februar til SYDFRANKRIG - CEVENNERNE Tæt på Avignon og Nimes, men uden for vante turiststrøg udlejes 2 lejligheder til 2 hhv. 4 personer. Rabat til Gildebrødre. Dansk værtspar. TLF torben.dyrbak@wanadoo.fr Jubilæer Susanne Skjold Andersen Tlf Ingvard Skøtt Tlf Hans-Jakob Hansen Tlf Endnu et godt arrangement fra Vestsjællands Distrikt! 20

21 25 Gildejubilæer 60 års jubilæum 4. København - Hvidovre Nye gildebrødre 21

22 Internationalt udvalg (IU) Rigmor Lauridsen, formand for IU Adresse m.v. under Landsgildeledelsen Vagn Dalsgaard, Lumsås Strandvej 4 Lumsås, 4500 Nykøbing S. Tlf Kursusudvalget (KU) Margrethe Gybel, formand for KU Adresse m. v. under Landsgildeledelsen Sten Frost, Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf sf@esbkomm.dk Bodil Kjeldgaard, Kildemarksvej 54 A, 4700 Næstved. Tlf bodil.kjeldgaard@mail.dk PR-udvalget (PR) Henning Rose, formand for PR Adresse m. v. under Landsgildeledelsen Jens M. Blauenfeldt, Postbox 432, Lyngvej 5, 9100 Aalborg Tlf Fax Webmaster Kjeld Krabsen, Brørupvej 21, 8660 Skanderborg Tlf Fax kjeld@krabsen.dk Lauget - for kampen mod narkotikamisbrug Formand Verner Larsen, Rebæk Søpark 15, 1. th., 2650 Hvidovre. Tlf

23 Gambia Projekt Formand Hanne Monberg, Pilekrattet 42, Sønderby, 2630 Taastrup. Tlf Sct. Georgs Fonden Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde Tlf Formand for bestyrelsen Ib Ladefoged Pedersen, Stationsstræde 2, 8370 Hadsten Tlf Frimærkebanken v/ Hans Fink Postbox 55, 8310 Tranbjerg Tlf Gildetroplaug Rigmor Lauridsen, formand, Adresse m. v. under Landsgildeledelsen Good-Turn Mærket v/ formand Jørgen Olsen Gødvad Bakke 11, 8600 Silkeborg Tlf GILDECENTER RODBJERGGAARD: Bestyrer Hartvig Kjeldgaard, Ørvigvej 100, 6040 Egtved Tlf.: Mobil: Rodbjerggaards adresse: Vorkvej 73, 6040 Egtved Under ét minuts ærgrelse går tres værdifulde sekunders glæde over livet tabt. 23

24 Postbesørget blad (0900 KHC) Nyt fra Frimærkebanken Vi bliver i Frimærkebanken en gang imellem spurgt om, hvad formålet med frimærkebanken er og hvordan vi arbejder. Spørgsmålene kommer ofte fra de virksomheder og institutioner, som er»leverandører«af frimærker fra deres indkommende post, men såmænd også fra gildebrødre, der (forhåbentlig!) vil i gang med at indsamle brugte frimærker til Frimærkebanken. Og sådanne spørgsmål vil vi selvfølgelig gerne besvare. Frimærkebanken opretter en konto for hvert gilde, der deltager i indsamlingen. På denne konto»indsættes«det kvantum (vægt), som gildet indsender til bankens adresse: Postboks 55, 8310 Tranbjerg J. De indsendte frimærker skal være sorterede i danske og udenlandske frimærker og skal være renklippede som angivet i den fremsendte vejledning. Gildernes indeståender på kontoen bliver af frimærkebanken pakket og solgt, og i overensstemmelse med bankens vedtægter bliver de herved fremkomne midler tilsendt Sct. Georgs Gildernes danske og internationale hjælpefonde, hvor de hertil valgte bestyrelser videreformidler Berlin for gildebrødre, venner og familie pengene. Og at»mange bække små gør en stor å«ses tydeligt af, at Frimærkebanken hvert år i de seneste mange år har kunnet sende kroner til deling mellem de to fonde! Disse store beløb kunne vi jo ikke stille til rådighed for Sct. Georgs Gildernes hjælpefonde, hvis ikke de enkelte gilder havde kontaktpersoner i firmaer og institutioner, som dagligt lagde brugte frimærker til side til afhentning og senere fremsendelse til Frimærkebanken. Disse kontaktpersoner er vi stor tak skyldig, men da Frimærkebanken ikke kender dem, beder vi herved gilderne om at viderebringe denne tak. Vi har i Frimærkebankens bestyrelse vedtaget, at vi til landsgildetinget til efteråret udgiver en særkuvert, som vil blive stemplet med et stempel, fremstillet til lejligheden. Vi vil i et kommende nummer af Sct. Georg bede om bestilling af særkuverten, så vi kan få en indikation af, hvor mange, vi skal producere. Men nu er I forberedt! Et rigtig godt nyt frimærkeår til alle landets gilder fra Frimærkebanken. Nils Liljeberg»bankdirektør«Vi er en del fra Odder, Skanderborg og Århus, som sammen tager til Berlin august Jeg har arrangeret denne tur 8 gange, hvoraf mange gæster har været som gengangere. Vi kører i bus frem og tilbage med opsamling gennem Jylland fra Frederikshavn. I Vejle kan påstigning ske af øboerne. Bussen er hos os hele tiden og transporterer os på udflugter, byture, teater m. m. Vort hotel har vi helt for os selv, og det er så hjemligt og enestående, at det skal opleves. Har man været dér, har man venner for livet. Pris kr ,00 (+ 250,- for enkelt), der includerer luksusbus (4 stjerner), hotelophold med helpension (4 måltider daglig), teaterbillet til»cats«på det nye musicalteater på Potzdammerplatz. Byrundtur i vor bus med dansktalende guide, heldagstur til Potzdam med besøg bl. a. på Cecilienhof og Sanssouciparken. Vi skal sejle på Spree gennem Berlin, i TV-tårnet på Alexanderplatz (der serveres kaffe og kage). Endelig skal vi op i den nye kuppel på rigsdagsbygningen. Naturligvis bliver der også tid til at gå på egen hånd. Pensionsprisen starter med aftensmad 1. dag og slutter med madpakke på hejmturen. For nærmere program og tilmelding: Birthe Mikkelsen, Odder, tlf PS. Vi har en meget smuk stor dansesal til rådighed nogen fik måske lyst til at danse Les Lanciers eller lære det.