FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN"

Transkript

1 FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

2 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer er, at pædagogerne får en mere fremtrædende rolle i skolen. Et stærkt samarbejde mellem pædagoger og lærere er afgørende for at nå reformens ambitiøse mål om, at alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan, uanset social baggrund, og samtidig skal trives. Derfor har pædagogerne i skolen også fået en ny rolle i den længere og mere varierede skoledag. Med det afsæt har KL udarbejdet dette materiale, der har til formål at inspirere kommuner og skoler i arbejdet med pædagogernes nye opgaver i folkeskolen. Materialet sætter fokus på pædagogernes kompetencer og opgaver og kan danne grundlag for kommunens og skolens arbejde med at videreudvikle rammer og strategier for pædagogernes arbejde i skolen og for det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere. KL s seneste undersøgelse af omstillingen af den nye folkeskole viser, at pædagogernes rolle i skolen er et af de områder, hvor mange kommuner føler sig udfordret og gerne vil ændre på praksis fremover. En af udfordringerne er at tydeliggøre pædagogernes kompetencer og arbejde i skolen og at udvikle samarbejdet mellem pædagoger og lærere, så de to faggrupper reelt supplerer og understøtter hinanden på måder, der fører til større læring og trivsel hos børn og unge. Materialet er udarbejdet på baggrund af dialog med en række kommuner og BUPL i foråret I materialet præsenteres de lovgivningsmæssige rammer for pædagoger i skolen. Derudover præsenteres temaerne: Pædagogernes faglighed og opgaver i skolen Tværfagligt samspil og teamsamarbejde Kompetenceudvikling Ledelse Til hvert tema er der knyttet en række refleksionsspørgsmål, som kan bruges i dialogen på skolen eller i kommunen. Derudover indeholder materialet udvalgte undersøgelsesresultater samt en række eksempler fra praksis. Fortsat god arbejdslyst med det tværprofessionelle samarbejde i skolen. KL, august 2015

3 Forord 3 Læsevejledning Materialet er inddelt i temaer. Hvis du ønsker at gå direkte til et af temaerne, klikker du på en boks nedenunder. 01 / Rammer for pædagoger i skolen 02 / Pædagogernes faglighed og opgaver i skolen Side 4 Side 5 03 / Tværfagligt samspil og teamsamarbejde 04 / Kompetenceudvikling Side 7 Side 9 05 / Ledelse 06 / Omstilling til en ny folkeskole Udvalgte resultater Side 11 Side 13

4 4 01 / Rammer for pædagoger i skolen 01 / RAMMER FOR PÆDAGOGER I SKOLEN Med folkeskolereformen er der nye rammer for, hvordan pædagoger indgår i folkeskolen. Det fremgår af Folkeskoleloven, at lærere og pædagoger på hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder løbende med den enkelte elev om at fastlægge de mål, der søges opfyldt. I børnehaveklassen kan pædagoger fortsat varetage undervisningen. Børnehaveklasselederen skal have pædagogfaglig baggrund. På klassetrin kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver i fag og emner inden for deres kompetencer og kvalifikationer. Det betyder, at pædagoger i et afgrænset omfang kan stå for undervisningen i fagene alene. En pædagog kan ikke varetage undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår alene. Der stilles fortsat krav om, at det er lærerens opgave at sikre, at undervisningen leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin. Ud over denne øvre grænse er det op til den enkelte skoleleder at vurdere, hvilke opgaver der svarer til den enkelte pædagogs kompetencer og kvalifikationer og beslutte fordelingen af opgaver på skolen. På alle klassetrin kan pædagoger varetage understøttende undervisningsopgaver. Understøttende undervisningsopgaver kan udføres både i forbindelse med undervisningen i fagene, hvor pædagogen har en understøttende rolle, og i tiden til understøttende undervisning, som pædagogen kan varetage alene. Pædagoger kan også som alle andre professioner ansættes som faglærere.

5 02 / Pædagogernes faglighed og opgaver i skolen 5 02 / PÆDAGOGERNES FAGLIGHED OG OPGAVER I SKOLEN Pædagogernes profession rummer relevante kompetencer i arbejdet med børn og unges motivation i forhold til læring og trivsel. Pædagogernes faglighed kan bringes i spil i arbejdet med klassens kultur, børnenes trivsel samt i udvikling af inkluderende fællesskaber. Pædagoger og læreres didaktiske kompetencer skal supplere hinanden. Ligeledes skal de to faggrupper supplere hinanden i arbejdet med børnene og de unges relationer og sociale kompetencer. I mange kommuner indgår pædagogerne i den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal have sigte på at understøtte alle elevers læring og trivsel. Pædagogerne indgår ligeledes i høj grad i indskolingen på skolerne, mens dette tilsyneladende er mindre udbredt på mellemtrinnet og i udskolingen. Refleksionsspørgsmål Hvad kendetegner pædagogers faglighed, og hvad kendetegner læreres faglighed? Hvordan understøtter de to fagligheder hinanden? Hvordan kan pædagogerne konkret bidrage til, at målene i reformen nås? Hvordan kan pædagoger tage afsæt i Forenklede Fælles Mål og læringsmål i henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen? Hvordan kan pædagoger i udskolingen arbejde målrettet med at understøtte overgang til ungdomsuddannelse? Hvilke forventninger og mål har ledelsen for samarbejdet mellem pædagoger og lærere? Hvordan kan pædagogernes faglighed understøtte alle elevers læring og trivsel? Hvordan kan pædagogernes arbejde i skolen virke forebyggende i forhold til indgribende foranstaltninger? Hvordan kan den nationale trivselsmåling bidrage aktivt til, at pædagoger og lærere arbejder ud fra et fælles afsæt med mål og målopfølgning?

6 6 02 Eksempler / Pædagogernes fra praksis faglighed og opgaver i skolen EKSEMPLER FRA PRAKSIS PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN Et team består af en pædagog og to lærere. Pædagogen er med i klassen i tolv lektioner om ugen. Resten af arbejdstiden er pædagogen i SFO en. Teamets samarbejde er båret af, at medarbejderne profiterer af hinandens fagligheder og kompetencer i og uden for klasserummet. I nogle lektioner deles klassen op, og pædagogen har fx billedkunst med pigerne, mens idrætslæreren har idræt med drengene. Når pædagog og lærer er sammen om klassen, har de hver især fokus på henholdsvis elevernes trivsel og relation og på elevernes faglige progression. To pædagoger samarbejder om et forløb i den understøttende undervisning. De har udviklet et stjerneløb med fokus på samarbejde og understøttelse af de enkelte fag. Læringsmål for stjerneløbet er, at børnene kan samarbejde i mindre grupper omkring de specifikke aktiviteter og opgaver i stjerneløbet. Stjerneløbet består af otte poster, der alle sætter fokus på at understøtte et fagligt emne eller en samarbejdsøvelse med tilhørende læringsmål og tegn. En skole sætter fokus på arbejdet med trivslen på mellemtrinnet i skoleåret 2015/2016. I et forsøg på at definere og positionere pædagogernes rolle vendes den traditionelle tænkning på hovedet, således at pædagogerne skal være tovholdere på et projekt i den understøttende undervisning, mens det er læreren, der følger trop med input. Det betyder konkret, at to pædagoger hver får to sammenhængende klokketimer ugentligt med hver deres årgang (ca. 30 elever). Undervisningen planlægger de sammen i et overordnet årshjul med fokus på trivselsfremmende projekter. Selve undervisningen gennemføres med en lærer som samarbejdspartner altså to voksne og 30 børn.

7 03 / Tværfagligt samspil og teamsamarbejde 7 03 / TVÆRFAGLIGT SAMSPIL OG TEAMSAMARBEJDE Det tværfaglige samspil mellem pædagoger og lærere skal først og fremmest understøtte udviklingen af læringsfællesskaber, der fremmer børn og unges læring og trivsel. Samspillet mellem de to fagligheder kan bidrage positivt til at tydeliggøre de to professioners særlige kompetencer og italesættelsen heraf. Samarbejdet på tværs kan bidrage til nye opdagelser af egen og andres faglighed og dermed styrke de to professioners forskellige profiler og tværfaglige samspil. Det tværfaglige samspil kan understøttes med en organisering, der gør det praktisk muligt for pædagoger og lærere at samarbejde. Samspillet kan fx hjælpes på vej af et årshjul for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Desuden kan fælles besluttede strukturer for planlægning og samarbejde støtte op om sammenhængen på tværs og derudover styrke teamsamarbejdet. Refleksionsspørgsmål Hvad kan ledelse og medarbejdere gøre for at understøtte et godt tværfagligt samspil og teamsamarbejde? Hvordan sikrer ledelse og medarbejdere, at der udvikles et reelt samarbejde og ikke blot et arbejdsfællesskab, hvor der udelukkende arbejdes parallelt? Hvordan kan fælles analyseredskaber og metoder understøtte praksisforandringer til gavn for børn og unges læring og trivsel? Hvordan kan sammensætningen af tværfaglige team bidrage til at understøtte samarbejdet samt udvikle de forskellige professioners profiler? Hvad karakteriserer gode rammer for teamsamarbejde?

8 8 03 Eksempler / Tværfagligt fra praksis samspil og teamsamarbejde EKSEMPLER FRA PRAKSIS PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN En skole har valgt at bruge pædagogressourcer på at styrke skole-hjem-samarbejdet målrettet de mest udsatte børn og unge. Det kan fx være elever, der har haft et stort fravær, hvor pædagogerne hjælper eleven i skole, sørger for morgenmad, hvis nødvendigt, og er med inde i klassen. Pædagogerne har udviklet et spil, der bygger på en gruppe drenges store interesse for fodboldkort, og som har det faglige mål at understøtte matematikfaglige læringsmål om statistik og gennemsnitsberegning. Spillet spilles i frikvartererne og i den understøttende undervisning. Pædagoger og lærere arbejder sammen om planlægningen inden skoleårets start. Pædagogerne indgår i teamsamarbejdet på årgangen ved at deltage i det ene af de to ugentlige teammøder. På årgang blev forløbet Følg din nysgerrighed afviklet i samarbejde mellem lærere og pædagoger. Eleverne skulle vælge et tema, som de ville fordybe sig i. De skulle beskrive, hvad de ville lære og hvordan. Pædagogerne havde en rolle som vejledere i forløbet med fokus på at skærpe elevernes opmærksomhed på, hvordan de nåede deres læringsmål. En skole har afskaffet klasselærerfunktionen og indført kontaktpersoner. Det betyder, at alle medlemmer af de pædagogiske team (lærere/pædagoger) er kontaktpersoner for en gruppe børn typisk børn. Kontaktpersonen har kontakten til hjemmet, gennemfører forældresamtaler og afholder minimum fire årlige elevsamtaler med alle kontaktbørn med fokus på læring og trivsel. I udarbejdelsen af elevplaner er kontaktpersonen ansvarlig for den overordnede beskrivelse af de sociale mål. Omstruktureringen fra klasselærer til kontaktperson medfører et fælles ansvar for alle børns trivsel og motiverer til gode samarbejdsrelationer mellem pædagoger og lærere.

9 04 / Kompetenceudvikling 9 04 / KOMPETENCE- UDVIKLING Kompetenceudvikling af pædagogerne er et vigtigt fokuspunkt. Der er allerede en del i gang rundt omkring i kommunerne. Opgaver i den understøttende undervisning er nye for mange pædagoger. Derfor kan der være et behov for kompetenceudvikling, for, at pædagogerne kan løfte disse opgaver, herunder pædagogisk didaktik. Begrebet klasserumsledelse eller læringsledelse har været højt på dagsordenen de seneste år. Pædagoger i skolen har med reformen fået nye opgaver med ledelse af elevernes læringsmiljøer og læringsforløb. Refleksionsspørgsmål Hvilke kompetencer har pædagoger brug for for at fremme målene for elevernes læring og trivsel? Hvordan kan kompetenceudviklingen i kommunen tilrettelægges, så den giver effekt i forhold til det tværfaglige samarbejde? Hvordan kan kompetenceudviklingen tilrettelægges, så der er en tæt kobling til praksis, og således at ny udvikling af praksis understøttes?

10 10 04 Eksempler / Kompetenceudvikling fra praksis EKSEMPLER FRA PRAKSIS PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN Pædagoger og lærere samarbejder i perioder om udeskole. Målgruppen for udeskolen er børnehaveklassen, 1. årgang og 2. årgang. I Udeskolen flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med hverdagen uden for skolen. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær. Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret undervisning, hvor ude- og indeaktiviteterne har nær sammenhæng. Eleverne lærer om virkeligheden i virkeligheden; dvs. om naturen i naturen, om samfundet i samfundet og om nærmiljøet i nærmiljøet. På en skole har hvert barn en målplakat med egne læringsmål, som hænger i klasselokalet. Det betyder, at alle voksne og børn er opdaterede og kan se, hvad det enkelte barn er i gang med at lære, og hvad barnet kan arbejde videre med i fordybelsestiden.

11 05 / Ledelse / LEDELSE Ledelse både på skolerne og i forvaltningen spiller en afgørende rolle i realiseringen af folkeskolereformen. Det gælder både i forhold til pædagoger i skolen og de nye elementer i reformen. Med folkeskolereformen er forvaltningens ledelsesopgave ændret markant. Der er kommet et øget fokus på, hvordan forvaltningen kan spille ind og understøtte skolernes ledelsesteam. Forvaltningen skal finde balancen i at sætte retning for et fælles skolevæsen og samtidig understøtte de enkelte ledelsesteam i forhold til deres specifikke udfordringer. Forvaltningen har ligeledes en ny opgave i forhold til fokus på ledelse af flere fagligheder og det styrkede tværfaglige samarbejde. Skoleledelser har en væsentlig opgave i forhold til at understøtte pædagogernes praksis i skolen og italesætte deres faglighed og opgaver. Flere steder ændres organisering og ledelsesstrukturer. Pædagoger og lærere indgår i stigende grad samlet i team i en afdeling eller lignende. Derfor har det betydning, at lederne har viden og kompetence til at lede flere fagligheder og det tværfaglige samarbejde. Det er vigtigt, at man som ledelse tager stilling til, hvordan man bedst støtter op om at realisere det nye samarbejde. Refleksionsspørgsmål for forvaltningen Hvordan understøtter forvaltningen pædagogernes arbejde og samarbejdet mellem lærere og pædagoger som helhed i kommunen og på de enkelte skoler? Hvordan kan overordnede rammer og retning, herunder den kommunale mødestruktur, understøtte skoleledelserne i arbejdet med flere fagligheder og det tværfaglige samarbejde? Hvordan kan ledelsesudvikling på kommunalt niveau understøtte udvikling af stærke ledelsesteam, der både kan lede flere fagligheder og det tværfaglige samarbejde. Refleksionsspørgsmål for skolerne Hvordan kan skoleledelsen understøtte pædagogernes arbejde i skolen? Hvilke fordele og ulemper kan der være i, at skolens ledelsesteam fastlægger fælles rammer for fx mødestrukturer, planlægning og samarbejde mellem pædagoger og lærere? Hvordan kan det sikres, at skolens samlede ledelsesteam har viden og kompetencer til at lede flere fagligheder og det tværfaglige? Både forvaltning og skoleledelse har en væsentlig opgave i at arbejde bevidst med betydningen af ledelsesteamets faglighed og kompetencefordeling. Det er vigtigt at udvikle ledelsestalenter blandt både pædagoger og lærere.

12 12 05 Eksempler / Ledelsefra praksis EKSEMPLER FRA PRAKSIS PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN En skole arbejder med relationsvoksne. Hver lærer eller pædagog er relationsvoksen for ca. 15 elever. Det vil sige. at det er dem, der primært tager kontakten til forældre ved manglende trivsel eller andet (ikke fagligt), og dem, som arbejder i relationsgruppen med børnene 40 min. om ugen. Pædagogerne arbejder med anerkendende samtaler med elever, der ikke trives eller ikke føler sig forstået i klassen/elevgruppen. I denne forbindelse er der også et udvidet samarbejde med forældrene og eksempelvis udfyldelse af "solstrålebog", så fokus kommer på det gode, som eleven kan og gør, frem for fejlfinding.

13 06 / Udvalgte undersøgelsesresultater / OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE UDVALGTE RESULTATER KL gennemførte i foråret 2015 en forvaltningsundersøgelse om status på folkeskolereformen. Undersøgelsen viser, at pædagogernes rolle i skolen er et af de områder, hvor mange kommuner føler sig udfordret og gerne vil gøre tingene på nye måder fremover. Figur 1. På hvilke områder oplever I i kommunen/på skolerne god udvikling, og på hvilke områder er udviklingen mindre god og udfordringerne mere grundlæggende? Figur 1 viser, at ca. en fjerdedel af kommunerne oplever en god udvikling og overkommelige udfordringer i forhold til pædagoger i skolen. Omkring halvdelen angiver, at udviklingen er nogenlunde god, dog med væsentlige udfordringer. Den sidste fjerdedel mener, at der er en mindre god udvikling og grundlæggende udfordringer med pædagoger i skolen. Ca. halvdelen af kommunerne angiver derudover, at pædagoger i skolen er et område, hvor de vil fortsætte i det nuværende spor. Den anden halvdel angiver, at de vil gribe området anderledes an fremover. Af disse har halvdelen fastlagt hvordan.

14 14 06 / Udvalgte undersøgelsesresultater Figur 2 viser, at kommunerne vurderer, at kompetenceudviklingsbehovet for pædagogerne er størst i forhold til målstyret undervisning (herunder anvendelse af og opfølgning på testresultater), klasseledelse og samarbejde mellem pædagoger og lærere. Desuden er der behov for kompetenceudvikling i forhold til almendidaktik/undervisningsdifferentiering, undervisningskompetence og specialpædagogik. Figur 2. Inden for hvilke områder vurderer kommunen, at kompetenceudviklingsbehovet er størst for at indfri folkeskolereformens mål for hhv. lærere og pædagoger? LINKS TIL ANDRE NOTATER OM OMSTILLINGEN AF FOLKESKOLEN: Inspirationsmateriale om den åbne skole juni 2015: Statusnotat om lektiehjælp og faglig fordybelse juni 2015: Statusnotat om samarbejde med forældre juni b%c3%b8rns%20l%c3%a6ring%20status%20og%20opm%c3%a6rksomhedspunkter.pdf Statusnotat om motion og bevægelse maj 2015: Ny praksis april 2015: Fritidstilbud under forandring august 2015:

15

16 KL august 2015 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Claus Ørsted, Jacob Carlsen Produktionsnr pdf ISBN pdf

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen JUNI 2014 Folketinget har vedtaget en ny reform for folkeskolen. Reformen skal implementeres på landets folkeskoler fra det kommende skoleår. I Hillerød Kommune

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014

Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014 Jeg

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj 1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer. SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning

Evaluering af understøttende undervisning Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere