FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
|
|
- Jette Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
2 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer er, at pædagogerne får en mere fremtrædende rolle i skolen. Et stærkt samarbejde mellem pædagoger og lærere er afgørende for at nå reformens ambitiøse mål om, at alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan, uanset social baggrund, og samtidig skal trives. Derfor har pædagogerne i skolen også fået en ny rolle i den længere og mere varierede skoledag. Med det afsæt har KL udarbejdet dette materiale, der har til formål at inspirere kommuner og skoler i arbejdet med pædagogernes nye opgaver i folkeskolen. Materialet sætter fokus på pædagogernes kompetencer og opgaver og kan danne grundlag for kommunens og skolens arbejde med at videreudvikle rammer og strategier for pædagogernes arbejde i skolen og for det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere. KL s seneste undersøgelse af omstillingen af den nye folkeskole viser, at pædagogernes rolle i skolen er et af de områder, hvor mange kommuner føler sig udfordret og gerne vil ændre på praksis fremover. En af udfordringerne er at tydeliggøre pædagogernes kompetencer og arbejde i skolen og at udvikle samarbejdet mellem pædagoger og lærere, så de to faggrupper reelt supplerer og understøtter hinanden på måder, der fører til større læring og trivsel hos børn og unge. Materialet er udarbejdet på baggrund af dialog med en række kommuner og BUPL i foråret I materialet præsenteres de lovgivningsmæssige rammer for pædagoger i skolen. Derudover præsenteres temaerne: Pædagogernes faglighed og opgaver i skolen Tværfagligt samspil og teamsamarbejde Kompetenceudvikling Ledelse Til hvert tema er der knyttet en række refleksionsspørgsmål, som kan bruges i dialogen på skolen eller i kommunen. Derudover indeholder materialet udvalgte undersøgelsesresultater samt en række eksempler fra praksis. Fortsat god arbejdslyst med det tværprofessionelle samarbejde i skolen. KL, august 2015
3 Forord 3 Læsevejledning Materialet er inddelt i temaer. Hvis du ønsker at gå direkte til et af temaerne, klikker du på en boks nedenunder. 01 / Rammer for pædagoger i skolen 02 / Pædagogernes faglighed og opgaver i skolen Side 4 Side 5 03 / Tværfagligt samspil og teamsamarbejde 04 / Kompetenceudvikling Side 7 Side 9 05 / Ledelse 06 / Omstilling til en ny folkeskole Udvalgte resultater Side 11 Side 13
4 4 01 / Rammer for pædagoger i skolen 01 / RAMMER FOR PÆDAGOGER I SKOLEN Med folkeskolereformen er der nye rammer for, hvordan pædagoger indgår i folkeskolen. Det fremgår af Folkeskoleloven, at lærere og pædagoger på hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder løbende med den enkelte elev om at fastlægge de mål, der søges opfyldt. I børnehaveklassen kan pædagoger fortsat varetage undervisningen. Børnehaveklasselederen skal have pædagogfaglig baggrund. På klassetrin kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver i fag og emner inden for deres kompetencer og kvalifikationer. Det betyder, at pædagoger i et afgrænset omfang kan stå for undervisningen i fagene alene. En pædagog kan ikke varetage undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår alene. Der stilles fortsat krav om, at det er lærerens opgave at sikre, at undervisningen leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin. Ud over denne øvre grænse er det op til den enkelte skoleleder at vurdere, hvilke opgaver der svarer til den enkelte pædagogs kompetencer og kvalifikationer og beslutte fordelingen af opgaver på skolen. På alle klassetrin kan pædagoger varetage understøttende undervisningsopgaver. Understøttende undervisningsopgaver kan udføres både i forbindelse med undervisningen i fagene, hvor pædagogen har en understøttende rolle, og i tiden til understøttende undervisning, som pædagogen kan varetage alene. Pædagoger kan også som alle andre professioner ansættes som faglærere.
5 02 / Pædagogernes faglighed og opgaver i skolen 5 02 / PÆDAGOGERNES FAGLIGHED OG OPGAVER I SKOLEN Pædagogernes profession rummer relevante kompetencer i arbejdet med børn og unges motivation i forhold til læring og trivsel. Pædagogernes faglighed kan bringes i spil i arbejdet med klassens kultur, børnenes trivsel samt i udvikling af inkluderende fællesskaber. Pædagoger og læreres didaktiske kompetencer skal supplere hinanden. Ligeledes skal de to faggrupper supplere hinanden i arbejdet med børnene og de unges relationer og sociale kompetencer. I mange kommuner indgår pædagogerne i den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal have sigte på at understøtte alle elevers læring og trivsel. Pædagogerne indgår ligeledes i høj grad i indskolingen på skolerne, mens dette tilsyneladende er mindre udbredt på mellemtrinnet og i udskolingen. Refleksionsspørgsmål Hvad kendetegner pædagogers faglighed, og hvad kendetegner læreres faglighed? Hvordan understøtter de to fagligheder hinanden? Hvordan kan pædagogerne konkret bidrage til, at målene i reformen nås? Hvordan kan pædagoger tage afsæt i Forenklede Fælles Mål og læringsmål i henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen? Hvordan kan pædagoger i udskolingen arbejde målrettet med at understøtte overgang til ungdomsuddannelse? Hvilke forventninger og mål har ledelsen for samarbejdet mellem pædagoger og lærere? Hvordan kan pædagogernes faglighed understøtte alle elevers læring og trivsel? Hvordan kan pædagogernes arbejde i skolen virke forebyggende i forhold til indgribende foranstaltninger? Hvordan kan den nationale trivselsmåling bidrage aktivt til, at pædagoger og lærere arbejder ud fra et fælles afsæt med mål og målopfølgning?
6 6 02 Eksempler / Pædagogernes fra praksis faglighed og opgaver i skolen EKSEMPLER FRA PRAKSIS PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN Et team består af en pædagog og to lærere. Pædagogen er med i klassen i tolv lektioner om ugen. Resten af arbejdstiden er pædagogen i SFO en. Teamets samarbejde er båret af, at medarbejderne profiterer af hinandens fagligheder og kompetencer i og uden for klasserummet. I nogle lektioner deles klassen op, og pædagogen har fx billedkunst med pigerne, mens idrætslæreren har idræt med drengene. Når pædagog og lærer er sammen om klassen, har de hver især fokus på henholdsvis elevernes trivsel og relation og på elevernes faglige progression. To pædagoger samarbejder om et forløb i den understøttende undervisning. De har udviklet et stjerneløb med fokus på samarbejde og understøttelse af de enkelte fag. Læringsmål for stjerneløbet er, at børnene kan samarbejde i mindre grupper omkring de specifikke aktiviteter og opgaver i stjerneløbet. Stjerneløbet består af otte poster, der alle sætter fokus på at understøtte et fagligt emne eller en samarbejdsøvelse med tilhørende læringsmål og tegn. En skole sætter fokus på arbejdet med trivslen på mellemtrinnet i skoleåret 2015/2016. I et forsøg på at definere og positionere pædagogernes rolle vendes den traditionelle tænkning på hovedet, således at pædagogerne skal være tovholdere på et projekt i den understøttende undervisning, mens det er læreren, der følger trop med input. Det betyder konkret, at to pædagoger hver får to sammenhængende klokketimer ugentligt med hver deres årgang (ca. 30 elever). Undervisningen planlægger de sammen i et overordnet årshjul med fokus på trivselsfremmende projekter. Selve undervisningen gennemføres med en lærer som samarbejdspartner altså to voksne og 30 børn.
7 03 / Tværfagligt samspil og teamsamarbejde 7 03 / TVÆRFAGLIGT SAMSPIL OG TEAMSAMARBEJDE Det tværfaglige samspil mellem pædagoger og lærere skal først og fremmest understøtte udviklingen af læringsfællesskaber, der fremmer børn og unges læring og trivsel. Samspillet mellem de to fagligheder kan bidrage positivt til at tydeliggøre de to professioners særlige kompetencer og italesættelsen heraf. Samarbejdet på tværs kan bidrage til nye opdagelser af egen og andres faglighed og dermed styrke de to professioners forskellige profiler og tværfaglige samspil. Det tværfaglige samspil kan understøttes med en organisering, der gør det praktisk muligt for pædagoger og lærere at samarbejde. Samspillet kan fx hjælpes på vej af et årshjul for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Desuden kan fælles besluttede strukturer for planlægning og samarbejde støtte op om sammenhængen på tværs og derudover styrke teamsamarbejdet. Refleksionsspørgsmål Hvad kan ledelse og medarbejdere gøre for at understøtte et godt tværfagligt samspil og teamsamarbejde? Hvordan sikrer ledelse og medarbejdere, at der udvikles et reelt samarbejde og ikke blot et arbejdsfællesskab, hvor der udelukkende arbejdes parallelt? Hvordan kan fælles analyseredskaber og metoder understøtte praksisforandringer til gavn for børn og unges læring og trivsel? Hvordan kan sammensætningen af tværfaglige team bidrage til at understøtte samarbejdet samt udvikle de forskellige professioners profiler? Hvad karakteriserer gode rammer for teamsamarbejde?
8 8 03 Eksempler / Tværfagligt fra praksis samspil og teamsamarbejde EKSEMPLER FRA PRAKSIS PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN En skole har valgt at bruge pædagogressourcer på at styrke skole-hjem-samarbejdet målrettet de mest udsatte børn og unge. Det kan fx være elever, der har haft et stort fravær, hvor pædagogerne hjælper eleven i skole, sørger for morgenmad, hvis nødvendigt, og er med inde i klassen. Pædagogerne har udviklet et spil, der bygger på en gruppe drenges store interesse for fodboldkort, og som har det faglige mål at understøtte matematikfaglige læringsmål om statistik og gennemsnitsberegning. Spillet spilles i frikvartererne og i den understøttende undervisning. Pædagoger og lærere arbejder sammen om planlægningen inden skoleårets start. Pædagogerne indgår i teamsamarbejdet på årgangen ved at deltage i det ene af de to ugentlige teammøder. På årgang blev forløbet Følg din nysgerrighed afviklet i samarbejde mellem lærere og pædagoger. Eleverne skulle vælge et tema, som de ville fordybe sig i. De skulle beskrive, hvad de ville lære og hvordan. Pædagogerne havde en rolle som vejledere i forløbet med fokus på at skærpe elevernes opmærksomhed på, hvordan de nåede deres læringsmål. En skole har afskaffet klasselærerfunktionen og indført kontaktpersoner. Det betyder, at alle medlemmer af de pædagogiske team (lærere/pædagoger) er kontaktpersoner for en gruppe børn typisk børn. Kontaktpersonen har kontakten til hjemmet, gennemfører forældresamtaler og afholder minimum fire årlige elevsamtaler med alle kontaktbørn med fokus på læring og trivsel. I udarbejdelsen af elevplaner er kontaktpersonen ansvarlig for den overordnede beskrivelse af de sociale mål. Omstruktureringen fra klasselærer til kontaktperson medfører et fælles ansvar for alle børns trivsel og motiverer til gode samarbejdsrelationer mellem pædagoger og lærere.
9 04 / Kompetenceudvikling 9 04 / KOMPETENCE- UDVIKLING Kompetenceudvikling af pædagogerne er et vigtigt fokuspunkt. Der er allerede en del i gang rundt omkring i kommunerne. Opgaver i den understøttende undervisning er nye for mange pædagoger. Derfor kan der være et behov for kompetenceudvikling, for, at pædagogerne kan løfte disse opgaver, herunder pædagogisk didaktik. Begrebet klasserumsledelse eller læringsledelse har været højt på dagsordenen de seneste år. Pædagoger i skolen har med reformen fået nye opgaver med ledelse af elevernes læringsmiljøer og læringsforløb. Refleksionsspørgsmål Hvilke kompetencer har pædagoger brug for for at fremme målene for elevernes læring og trivsel? Hvordan kan kompetenceudviklingen i kommunen tilrettelægges, så den giver effekt i forhold til det tværfaglige samarbejde? Hvordan kan kompetenceudviklingen tilrettelægges, så der er en tæt kobling til praksis, og således at ny udvikling af praksis understøttes?
10 10 04 Eksempler / Kompetenceudvikling fra praksis EKSEMPLER FRA PRAKSIS PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN Pædagoger og lærere samarbejder i perioder om udeskole. Målgruppen for udeskolen er børnehaveklassen, 1. årgang og 2. årgang. I Udeskolen flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med hverdagen uden for skolen. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær. Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret undervisning, hvor ude- og indeaktiviteterne har nær sammenhæng. Eleverne lærer om virkeligheden i virkeligheden; dvs. om naturen i naturen, om samfundet i samfundet og om nærmiljøet i nærmiljøet. På en skole har hvert barn en målplakat med egne læringsmål, som hænger i klasselokalet. Det betyder, at alle voksne og børn er opdaterede og kan se, hvad det enkelte barn er i gang med at lære, og hvad barnet kan arbejde videre med i fordybelsestiden.
11 05 / Ledelse / LEDELSE Ledelse både på skolerne og i forvaltningen spiller en afgørende rolle i realiseringen af folkeskolereformen. Det gælder både i forhold til pædagoger i skolen og de nye elementer i reformen. Med folkeskolereformen er forvaltningens ledelsesopgave ændret markant. Der er kommet et øget fokus på, hvordan forvaltningen kan spille ind og understøtte skolernes ledelsesteam. Forvaltningen skal finde balancen i at sætte retning for et fælles skolevæsen og samtidig understøtte de enkelte ledelsesteam i forhold til deres specifikke udfordringer. Forvaltningen har ligeledes en ny opgave i forhold til fokus på ledelse af flere fagligheder og det styrkede tværfaglige samarbejde. Skoleledelser har en væsentlig opgave i forhold til at understøtte pædagogernes praksis i skolen og italesætte deres faglighed og opgaver. Flere steder ændres organisering og ledelsesstrukturer. Pædagoger og lærere indgår i stigende grad samlet i team i en afdeling eller lignende. Derfor har det betydning, at lederne har viden og kompetence til at lede flere fagligheder og det tværfaglige samarbejde. Det er vigtigt, at man som ledelse tager stilling til, hvordan man bedst støtter op om at realisere det nye samarbejde. Refleksionsspørgsmål for forvaltningen Hvordan understøtter forvaltningen pædagogernes arbejde og samarbejdet mellem lærere og pædagoger som helhed i kommunen og på de enkelte skoler? Hvordan kan overordnede rammer og retning, herunder den kommunale mødestruktur, understøtte skoleledelserne i arbejdet med flere fagligheder og det tværfaglige samarbejde? Hvordan kan ledelsesudvikling på kommunalt niveau understøtte udvikling af stærke ledelsesteam, der både kan lede flere fagligheder og det tværfaglige samarbejde. Refleksionsspørgsmål for skolerne Hvordan kan skoleledelsen understøtte pædagogernes arbejde i skolen? Hvilke fordele og ulemper kan der være i, at skolens ledelsesteam fastlægger fælles rammer for fx mødestrukturer, planlægning og samarbejde mellem pædagoger og lærere? Hvordan kan det sikres, at skolens samlede ledelsesteam har viden og kompetencer til at lede flere fagligheder og det tværfaglige? Både forvaltning og skoleledelse har en væsentlig opgave i at arbejde bevidst med betydningen af ledelsesteamets faglighed og kompetencefordeling. Det er vigtigt at udvikle ledelsestalenter blandt både pædagoger og lærere.
12 12 05 Eksempler / Ledelsefra praksis EKSEMPLER FRA PRAKSIS PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN En skole arbejder med relationsvoksne. Hver lærer eller pædagog er relationsvoksen for ca. 15 elever. Det vil sige. at det er dem, der primært tager kontakten til forældre ved manglende trivsel eller andet (ikke fagligt), og dem, som arbejder i relationsgruppen med børnene 40 min. om ugen. Pædagogerne arbejder med anerkendende samtaler med elever, der ikke trives eller ikke føler sig forstået i klassen/elevgruppen. I denne forbindelse er der også et udvidet samarbejde med forældrene og eksempelvis udfyldelse af "solstrålebog", så fokus kommer på det gode, som eleven kan og gør, frem for fejlfinding.
13 06 / Udvalgte undersøgelsesresultater / OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE UDVALGTE RESULTATER KL gennemførte i foråret 2015 en forvaltningsundersøgelse om status på folkeskolereformen. Undersøgelsen viser, at pædagogernes rolle i skolen er et af de områder, hvor mange kommuner føler sig udfordret og gerne vil gøre tingene på nye måder fremover. Figur 1. På hvilke områder oplever I i kommunen/på skolerne god udvikling, og på hvilke områder er udviklingen mindre god og udfordringerne mere grundlæggende? Figur 1 viser, at ca. en fjerdedel af kommunerne oplever en god udvikling og overkommelige udfordringer i forhold til pædagoger i skolen. Omkring halvdelen angiver, at udviklingen er nogenlunde god, dog med væsentlige udfordringer. Den sidste fjerdedel mener, at der er en mindre god udvikling og grundlæggende udfordringer med pædagoger i skolen. Ca. halvdelen af kommunerne angiver derudover, at pædagoger i skolen er et område, hvor de vil fortsætte i det nuværende spor. Den anden halvdel angiver, at de vil gribe området anderledes an fremover. Af disse har halvdelen fastlagt hvordan.
14 14 06 / Udvalgte undersøgelsesresultater Figur 2 viser, at kommunerne vurderer, at kompetenceudviklingsbehovet for pædagogerne er størst i forhold til målstyret undervisning (herunder anvendelse af og opfølgning på testresultater), klasseledelse og samarbejde mellem pædagoger og lærere. Desuden er der behov for kompetenceudvikling i forhold til almendidaktik/undervisningsdifferentiering, undervisningskompetence og specialpædagogik. Figur 2. Inden for hvilke områder vurderer kommunen, at kompetenceudviklingsbehovet er størst for at indfri folkeskolereformens mål for hhv. lærere og pædagoger? LINKS TIL ANDRE NOTATER OM OMSTILLINGEN AF FOLKESKOLEN: Inspirationsmateriale om den åbne skole juni 2015: Statusnotat om lektiehjælp og faglig fordybelse juni 2015: Statusnotat om samarbejde med forældre juni b%c3%b8rns%20l%c3%a6ring%20status%20og%20opm%c3%a6rksomhedspunkter.pdf Statusnotat om motion og bevægelse maj 2015: Ny praksis april 2015: Fritidstilbud under forandring august 2015:
15
16 KL august 2015 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Claus Ørsted, Jacob Carlsen Produktionsnr pdf ISBN pdf
Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereFællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014
FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mere2014_Stor møde_ny_indskoling_maj
1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereSå er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereVelkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereKære forældre. Om skolefusionen
Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereLæringsreformen på Hillerød Vest Skolen
Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen JUNI 2014 Folketinget har vedtaget en ny reform for folkeskolen. Reformen skal implementeres på landets folkeskoler fra det kommende skoleår. I Hillerød Kommune
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereKære kommunalbestyrelse 07-11-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014 Jeg
Læs mereEVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mere- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn
Tillæg til folderen Mål- og indholdsbeskrivelse for folkeskolens skolefritidsordninger Nedenstående punkter udfyldelse af den enkelte SFO, og lægges på skoleporten og i forældreintra. Basisoplysninger
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mere