Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?
|
|
- Mia Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se på, hvordan man med en øget fokus på kønsperspektivet i folkeskolen vil kunne bidrage til målet i 2015 om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Ud fra rapporten: Mehmet og modkulturen skulle workshopdeltagerne blandt andet formulere bud på, hvordan der ville kunne gives flere muligheder til tosprogede drenge for at klare sig ligeså godt som de tosprogede piger i folkeskolen, og derved give de to-sprogede drenge et bedre grundlag for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Oplægget fra workshoppen skulle give inspiration til Undervisningsministeriets videre arbejde med at styrke kønsligestillingen generelt i folkeskolen. Definition af oplæg fra workshoppen Følgende er et oplæg, udarbejdet af PricewaterhouseCoopers ved Manager Merete Riisager, på baggrund af workshop afholdt af Undervisningsministeriet d. 24. juni Oplægget er en dokumentation af resultaterne af workshoppen, og videregives hermed til Undervisningsministeriet som input til ministeriets arbejde med kønsligestilling og faglighed i folkeskolen. Oplægget er ikke vedtaget ved afstemning og er ikke verificeret af deltagerne efter workshoppens afslutning. Oplægget er således dokumenteret ud fra den proces, workshopdeltagerne gennemgik d. 24. juni 2010 og er uvildigt gengivet af Merete Riisager, PwC. Fagligt udgangspunkt Workshoppen tog fagligt udgangspunkt i rapporten Mehmet og modkulturen, der er udarbejdet af Rambøll Management Consulting i samarbejde med ph.d. Simon Calmar Andersen. Rapporten beskriver, hvorfor etniske minoritetsdrenge klarer sig dårligere end alle andre elever i folkeskolen inklusiv etniske minoritets-piger og giver samtidig nogle anbefalinger til mulige løsninger. Målgruppen defineres i det følgende som det enkelte barn/ den unge eller de to-sprogede drenge. 1
2 Deltagere 1. Skolestyrelsen to-sprogs task force, konsulent Mikkel Vidø 2. Integrationsministeriet, konsulent Kirsten Fischer 3. Integrationsministeriet, projektleder Preben Holm 4. KL, konsulent Anette Aunbirk 5. Danmarks lærerforening, konsulent Aksel Kramer 6. Skolelederne, konsulent Dorrit Bamberger 7. Formand for Skole og forældre og medlem af Skolerådet, Benedikte Ask Skotte 8. Skole og forældre, projektansat Anne Mette Omø Carlsen 9. Kønsforfatter, Bonnie Vittrup 10. Kønsforfatter, Cecilie Nørgaard 11. Ny-dansk ungdomsråd, Ahsan Bilal Ameen 12. Ny-dansk ungdomsråd, Senay Arikan 13. Ny-dansk ungdomsråd, Cagdas Citirikkaya 14. BUPL, konsulent Pauline Ansel-Henry 15. Medlem af skolerådet og Chef for Undervis. i Horsens kommune, Anna Marie Illum 16. Departementet, Kontor for folkeskolen. specialkonsulent Tina Fehrmann 17. Departementet, konsulent Charlotte Kazhel 2
3 Identificerede udfordringer Udfordringerne defineredes af workshopdeltagerne gennem gruppearbejde og debat i plenum. Nedenstående er et sammendrag af workshoparbejdet og plenumdiskussioner i forhold til at se problemstillingerne i et kønsperspektiv. 1. Lærere og forældre har behov for øget viden om kønsmæssige og etniske problemstillinger. 2. De kønnede forventninger skaber en selvopfyldende profeti (f.eks. er forventningen til de tosprogede drenge, at de ikke klarer sig godt fagligt. Forventningen til drenge generelt er, at de er fysisk aktive og ikke kan sidde stille og skrive og analysere.). 3. Børnenes personlige identitet bliver usynliggjort, hvis den etniske eller kulturelle kategorisering bliver fremtrædende på en unuanceret og negativ måde. Ved at blive kategoriseret negativt af lærere og/eller politikere, kan børnene komme til at føle sig marginaliserede. De reagerer ved at danne en modkultur. 4. Skolens undervisningskultur skal i højere grad sikre, at børn med forskellige profiler (læringsprofiler, køn og etnicitet mm.) bliver inddraget, motiveret og stimuleret. 5. Manglende anerkendelse af de to-sprogede drenge kan føre til, at drengene føler sig marginaliserede/ udgrænsede. Opsamlende kan man om de identificerede udfordringer sige, at de hænger sammen. Mangler man som pædagog, lærer eller forælder en grundlæggende viden om kønsmæssige og etniske problemstillinger, vil risikoen for at skabe kønnede eller etniske forventninger til børnene blive forstærket. Forventninger, der ikke udspringer af viden, vil igen risikere at kategorisere børnene således, at de først og fremmest ses enten som køn eller ses efter deres etniske tilhørsforhold. Kategorisering øger igen risikoen for, at man som voksen glemmer at anerkende det enkelte barn som det individ, det først og fremmest er. Implicit kan det betyde, at skolen uden tilstrækkelig viden ikke får etableret en tilstrækkelig bred faglig kultur, der tilgodeser det enkelte barns læringsbehov og dermed ikke reelt er i stand til at differentiere undervisningen. 3
4 Anbefalinger Følgende anbefalinger blev formuleret med udgangspunkt i de beskrevne udfordringer ud fra de fem temaer: Viden, Forventninger, Kategorisering, Kultur og Anerkendelse, og er fremført af workshopdeltagerne i grupper samt ved debat i plenum. Anbefalingerne er ikke et udtryk for samtlige deltageres holdninger, men er en uvildig gengivelse af de anbefalinger, der blev angivet og debatteret i forhold til kønsperspektivet i problemstillingerne. Viden 1. Der bør finde øget forskning sted om køn i folkeskolen, herunder særligt fokus på to-sprogede drenge og køn. Herunder er det vigtigt at: Forskning integreres direkte i lærernes hverdag. Forventninger 2. Der er behov for en generel indsats i forhold til efteruddannelse af lærere for at fremme kønsligestilling og faglighed i folkeskolen. Dette kan eksempelvis ske ved at tilbyde efteruddannelse indenfor: -Køn i folkeskolen forskningsbaseret undervisning. -Interkulturelle kompetencer. -Sproglige kompetencer (evne til at forklare problemstillinger på en forståelig måde). -Anerkendende undervisning / ledelse. Kategorisering Hvis vi håndterer køn ud fra stereotype forestillinger om køn og etnicitet kan det være stigmatiserende. Viden og refleksion over daglig praksis i forhold til håndtering af køn og etnicitet er nødvendig. Kultur 3. Ligestillingsloven fra 2000 skal udmøntes i praksis. Dette kan eksempelvis ske ved at: -Kønsmainstreame love og initiativer for folkeskolen. -Definere tydelige mål for progression indenfor kønsligestilling i folkeskolen. -Integrere principper for ligestilling i folkeskolen. -Bringe kønsperspektivet ind i curriculum og læseplaner for både seminarier og skoler. -Ansætte ressourcepersoner på skolerne (jf. Sveriges model med Genuspædagoger). 4
5 Anerkendelse 4. Skabe initiativer for de to-sprogede drenges fædre. Fædrene har en afgørende rolle ift. drengene. Hvis fædrene styrkes, kan de give ressourcer videre til deres børn. 5. Vejlede skolerne i udarbejdelse af sprogpolitik, hvor modersmålet inddrages og nyttiggøres i fagundervisningen og får betydning for anerkendelse og inddragelse af de to-sprogede børn særligt drengene. Opsamlende kan man sige, at der skal sættes forebyggende ind og iværksættes tiltag, der understøtter en nuancering af kønsopfattelser, således at stereotype kategoriseringer omkring køn modarbejdes. Det skal bl.a. ske i folkeskolen fordi, stereotype kønsopfattelser er medvirkende til at skabe de forskellige og ulige betingelser, der blandt andet resulterer i dannelsen af en modkultur omkring drenge med anden etnisk baggrund. Det er vigtigt for såvel pædagoger, lærere som forældre at være bevidste om, at kønsroller ikke er statiske, og at forskelle i opfattelsen af kønsroller, kan give grobund for konflikter. Det er blandt andet lærernes opgave, at være med til at skabe et rum, hvor opfattelsen af køn ikke virker begrænsende for det enkelte barn. Det er desuden vigtigt at være bevidst om, at køn og etnicitet spiller sammen. Når børn og unge er i en kultur, hvor kønsrollerne er klart definerede, får den enkelte sværere ved at afkode hhv. mænd og kvinder i andre kulturer, hvor kønsrollerne er anderledes og mindre klart definerede. Det betyder i nærværende problemstilling, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan kønsopfattelsen er i de lande, hvor den enkelte dreng er fra. Den selvforståelse og de forventninger det enkelte barn/ den unge får gennem sin etnicitet, køn og kultur kan også spille en afgørende rolle for, hvordan barnet/den unge reagerer i forskellige situationer. Viden er altså afgørende, når man som pædagog, forælder eller lærer har med det enkelte barn/ den unge at gøre. Som det kom frem flere gange i workshoppen indhentes viden ikke kun gennem forskning men i høj grad gennem at være spørgende og åben overfor det enkelte barn/den unge. At se og høre og inddrage barnet/den unge giver ikke kun barnet/den unge den anerkendelse og betydningsfulde voksne, de har brug for, det giver samtidig den voksne en unik mulighed for hele tiden at udvide sin viden og dermed sine handlemuligheder. Mette-bibliotek Mehmet og modkulturen Rambøll Management Consulting i samarbejde med post doc., ph.d. Simon Calmar Andersen, Århus Universitet Undervisningsministeriet om materialet Udsigt til indsigt Nørgaard, Cecilie & Vittrup, Bonnie (2009) Udsigt til indsigt om køn, etnicitet og ligestilling, Undervisningsministeriet, Nørgaard, Cecilie & Vittrup, Bonnie (2009) Brug din stemme! - om køn, etnicitet og demokrati, Københavns Kommunes Demokratifestival Nørgaard, Cecilie & Vittrup, Bonnie (red.) (2008) Køn og skole, tidsskriftet Unge Pædagoger nr. 1, Nørgaard, Cecilie & Vittrup, Bonnie (2006) Skolens bog om køn og ligestilling 5
6 Drenge i gråzonen Evaluering af regeringens handlingsplan: Lige muligheder for alle 6
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereBudget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet
Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereIntegrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1
Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Side 1 Side 2 Den næste halvanden time 1. Interkulturel kompetence 2. Centrale begreber hvad mener DFH og Integrationsnet? 3. Opmærksomhedspunkter
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015
BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre
Læs mere2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder
Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereDIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN
DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Svendborg Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereUdsat i børnehavens hverdag
Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereInterkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?
Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereIndhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23
Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,
Læs mereFOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL
FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL TILBUD MÅLRETTET BØRN OG UNGE, FORÆLDRE OG FAGPERSONER Denne pjece er henvendt til fagpersoner, der arbejder med børn, unge og forældre i Københavns Kommune. Pjecen er en
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereBørnerådet. Tirsdag den 11. november 2014
Børnerådet Referat Tirsdag den 11. november 2014 Børne- og Ungeudvalget: Henrik Klem Lassen ( I) Brigitte Klintskov Jerkel ( C) Bjarke Abel (A) Claus Engskov ( O) Lars Kilhof ( V) Forældrebestyrelsesformænd:
Læs mereVelkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet
Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereEn håndsrækning til læreren
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Kofoed Skole Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Holstebro Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereOrientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Professionshøjskolen Absalon (Tidligere University College Sjælland) Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Køge Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereSKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Lemvig Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereVELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE
1 VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE Vejledning Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereSkoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os
Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes
Læs mereSammen om en bedre skole
Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.
Læs mereFastholdelsesTaskforce indsats og samarbejde med erhvervsskolerne
Konferencen Pædagogik der virker FastholdelsesTaskforce indsats og samarbejde med erhvervsskolerne tirsdag 23. maj 2017 oplæg ved teamleder Preben Holm Et tilbageblik fra endestationen Hvad med fremtiden
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mere3: Tværgående indsats for unge i udsatte boligområder
3: Tværgående indsats for unge i udsatte boligområder Tværgående indsats for unge i udsatte boligområder Projektleder Peter Rasmussen, Fonden for Entreprenørskab Teamleder Pernille Berg, Fonden for Entreprenørskab
Læs mereTal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Lemvig Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereEn håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereStatens Administration
Statens Administration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Statsforvaltningen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens
Læs mereAli 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad
16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked
Læs mereKortlægning af vejledning af etniske minoriteter
Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter
Læs mereTest jeres klasse: Er du en god kammerat?
Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen
Læs mereKære Hassan Nur Wardere
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Hassan Nur Wardere, MB E-mail: Hassan_Nur_Wardere@br.kk.dk Kære Hassan Nur Wardere 20. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0124645
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Fælles mål for DUS
Punkt 5. Godkendelse af 2. behandling af Fælles mål for DUS 2017-027206 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 2. behandling af Fælles mål for DUS. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen
Læs mereMusik, mobning, inklusion, komposition og sang
Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela
Læs mereSpecialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning
Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Randers Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereProcedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Læs mereNORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT
NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University
Læs merehttps://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...
Side 1 af 5 WW8E-CKZM-6SMK KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereFVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU
www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Sct.Georgsgården Deltagere: Pædagog Lone Brix og Helle Fisker, Leder Michael Gunnersen, Dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder
Læs mere2. Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol ( )
2. Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol (2017-0192647) Bilag 1. Anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol Sagsfremstilling Indstilling
Læs mereFokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik
Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik 1 Den næste time Lidt om kultur og indvandrermedicinsk klinik Tilgang til patienter
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i
Læs mereResultatlønsaftale 2010-11
Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mere