ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt"

Transkript

1 ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

2 Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1

3 Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Kobberets atomer hænger sammen ved metalbindinger: Side 2

4 Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Kobberatomet: Kobberets atomer hænger sammen ved metalbindinger: Side 3

5 Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Kobberatomet: Kobberets atomer hænger sammen ved metalbindinger: Atomets 3 partikler: Side 4

6 Partiklernes ladning: Elektrisk ladning Omkring elektrisk ladede partikler, Er der et elektrisk felt: Side 5

7 Partiklernes ladning: Elektrisk ladning Omkring elektrisk ladede partikler, Er der et elektrisk felt: Elektrisk ladede partikler påvirker hinanden: Side 6

8 Partiklernes ladning: Elektrisk ladning Omkring elektrisk ladede partikler, Er der et elektrisk felt: Kraften de påvirker hinanden med: F = k C Q 1 Q 2 r 2 N m2 k C = 8, C 2 (konstant) r = afstanden mellem ladningerne Q = Ladningsmængde målt i Coulomb Elektrisk ladede partikler påvirker hinanden: Side 7

9 Partiklernes ladning: Elektrisk ladning Omkring elektrisk ladede partikler, Er der et elektrisk felt: Kraften de påvirker hinanden med: F = k C Q 1 Q 2 r 2 N m2 k C = 8, C 2 (konstant) r = afstanden mellem ladningerne Q = Ladningsmængde målt i Coulomb Elektrisk ladede partikler påvirker hinanden: Partiklernes elementarladninger: Side 8

10 Definition: Elektrisk strømstyrke Hvis man betragter et udsnit af et elektrisk kredsløb, så er den elektriske strømstyrke (også blot kaldet strømmen) i dette kredsløb, lig med den ladningsmængde målt i Coulomb, der passerer en snitflade i dette kredsløb, hvert sekund Side 9

11 Definition: Elektrisk strømstyrke Hvis man betragter et udsnit af et elektrisk kredsløb, så er den elektriske strømstyrke (også blot kaldet strømmen) i dette kredsløb, lig med den ladningsmængde målt i Coulomb, der passerer en snitflade i dette kredsløb, hvert sekund Udtrykt med fysiske størrelser: I = Q t Strømstyrken = Ladningsmængden tiden Udtrykt med enheder: A = C s Ampere = Coulomb sekund Side 10

12 Definition: Elektrisk strømstyrke Hvis man betragter et udsnit af et elektrisk kredsløb, så er den elektriske strømstyrke (også blot kaldet strømmen) i dette kredsløb, lig med den ladningsmængde målt i Coulomb, der passerer en snitflade i dette kredsløb, hvert sekund Udtrykt med fysiske størrelser: I = Q t Strømstyrken = Ladningsmængden tiden 1 A (ampere) svarer til at 6, elektroner passerer en snitflade hvert sekund. Udtrykt med enheder: A = C s Ampere = Coulomb sekund Strømstyrke måles med et amperemeter, som symboliseres i et kredsskema med: Side 11

13 Definition: Elektrisk spændingsforskel En spændingsforskel i et elektrisk kredsløb, er den forskel i elektrisk potentiel energi, som en ladningsmængde har mellem to punkter i kredsløbet. Denne forskel er udtryk for at elektronerne har måttet udføre et arbejde undervejs i bevægelsen mellem de to punkter U AB = E pot A E pot B Q Side 12

14 Elektrisk spændingsforskel Definition: En spændingsforskel i et elektrisk kredsløb, er den forskel i elektrisk potentiel energi, som en ladningsmængde har mellem to punkter i kredsløbet. Denne forskel er udtryk for at elektronerne har måttet udføre et arbejde undervejs i bevægelsen mellem de to punkter Udtrykt med fysiske størrelser: U AB = W el AB Q Spændingsforskel = Work Ladningsmængde U AB = E pot A E pot B Q Udtrykt med enheder: V = J C Volt = Joule Coulomb Side 13

15 Elektrisk spændingsforskel Definition: En spændingsforskel i et elektrisk kredsløb, er den forskel i elektrisk potentiel energi, som en ladningsmængde har mellem to punkter i kredsløbet. Denne forskel er udtryk for at elektronerne har måttet udføre et arbejde undervejs i bevægelsen mellem de to punkter Udtrykt med fysiske størrelser: U AB = W el AB Q Spændingsforskel = Work Ladningsmængde U AB = E pot A E pot B Q Udtrykt med enheder: V = J Volt = Joule C Coulomb Spændingsforskel måles med et voltmeter, som i et kredsskema symboliseres med: Side 14

16 Resistans: Elektrisk Resistans Resistans i en leder skyldes at elektronerne (ladningerne), i deres bevægelse rundt i det elektriske kredsløb, interagere med ledermaterialets atomer. Denne interaktion eller kollision mellem elektron og atom i metalbindingen (hvis metal), er altså en slags modstand som elektronen skal overvinde. Samtidig er det arbejde som elektronen må udføre for at overvinde denne modstand, netop årsagen til at elektronernes energi falder, hvilket jo er det samme som spændingsforskel Side 15

17 Resistans: Elektrisk Resistans Resistansen i et kredsløb må afhænge af tre ting: Side 16

18 Resistans: Elektrisk Resistans Resistansen i et kredsløb må afhænge af tre ting: 1. Lederens længde (l) Side 17

19 Resistans: Elektrisk Resistans Resistansen i et kredsløb må afhænge af tre ting: 1. Lederens længde (l) 2. Lederens tværsnitsareal (a) Side 18

20 Resistans: Elektrisk Resistans Resistansen i et kredsløb må afhænge af tre ting: 1. Lederens længde (l) 2. Lederens tværsnitsareal (a) 3. Ledermateriale-konstant (ρ) Side 19

21 Resistans & Resistivitet: Elektrisk Resistans Resistansen i et kredsløb må afhænge af tre ting: 1. Lederens længde (l) 2. Lederens tværsnitsareal (a) 3. Ledermateriale-konstant (ρ) Resistansen (R) af et lederstykke måles i Ohm Ω og størrelsen af resistansen kan bestemmes af følgende sammenhæng (formel): R = ρ l a Ω Side 20

22 Resistans & Resistivitet: Elektrisk Resistans Resistansen i et kredsløb må afhænge af tre ting: 1. Lederens længde (l) 2. Lederens tværsnitsareal (a) 3. Ledermateriale-konstant (ρ) Resistansen (R) af et lederstykke måles i Ohm Ω og størrelsen af resistansen kan bestemmes af følgende sammenhæng (formel): R = ρ l a Ω Materialekonstanten for et ledermateriale kaldes for materialets resistivitet med symbolet ρ (Rho) To vigtige materialekonstanter: ρ Cu = 0,0155 ρ Al = 0,029 Ω mm 2 m Side 21

23 Resistans & Temperatur: Elektrisk Resistans Som påstået tidligere, så mister elektronerne energi ved deres interaktion med ledermaterialet rundt i det elektriske kredsløb, og så kunne man spørge: Hvor bliver den energi af? Side 22

24 Resistans & Temperatur: Elektrisk Resistans Som påstået tidligere, så mister elektronerne energi ved deres interaktion med ledermaterialet rundt i det elektriske kredsløb, og så kunne man spørge: Hvor bliver den energi af? Som vi ved er et materiales temperatur udtryk for at dets molekyler (atomer her) har en indre energi, og denne energi kommer til udtryk ved at molekylet vibrerer (kinetisk energi) Side 23

25 Resistans & Temperatur: Elektrisk Resistans Som påstået tidligere, så mister elektronerne energi ved deres interaktion med ledermaterialet rundt i det elektriske kredsløb, og så kunne man spørge: Hvor bliver den energi af? Som vi ved er et materiales temperatur udtryk for at dets molekyler (atomer her) har en indre energi, og denne energi kommer til udtryk ved at molekylet vibrerer (kinetisk energi) Når elektronerne kolliderer med molekylerne, vil den energi som elektronerne mister, overføres til molekylet, og det kommer til udtryk ved at molekylet vil vibrere lidt kraftigere vi siger at materialets temperaturen er steget, og da molekylet nu fylder mere pga. øget vibrering, så stiger resistansen også! Side 24

26 Resistans & Temperatur: Elektrisk Resistans Hvis resistansen kendes ved én temperatur, kan man finde resistansen ved en ny temperatur, med følgende sammenhæng: R t = R α T t T 0 R t = Resistansen man ønskes at kende for en leder ved bestemt temperatur (t) R 0 = Resistansen ved kendt temperatur α = Temperaturkoefficient for ledermaterialet C 1. (α er i sig selv temperaturafhængig) T t = Temperaturen ved hvilken man ønsker at kende resistansen ( C eller K) T 0 = Temperaturen ved hvilken man kender resistansen ( C eller K) Tabel over metallers resistivitet og Temperaturkoefficient på næste side! Side 25

27 Elektrisk Resistans Tabel: Resistivitet & Temperaturkoefficient Side 26

28 Resistans & Konduktans: Elektrisk Resistans Konduktans (G) betyder egentlig bare ledningsevne, og man kan derfor sige at konduktans blot er det modsatte af resistans. Sammenhængen er da også: R = 1 G G = Konduktans, med enheden Siemens (S) Side 27

29 Resistivitet & Konduktivitet: Elektrisk Resistans Akkurat som konduktans og resistans er hinandens reciprokke værdier, gælder det også at konduktivitet og resistivitet er hinandens reciprokke værdier ρ = 1 γ R a l = 1 γ R = l a γ l = lederlængde i enheden meter (m) a = Ledertværsnit oftest i enheden mm 2, men kan være i m 2 (afhængig af konduktivitetstabel) γ = konduktivitet med enheden 1 ρ Resistivitet kaldes også for specifik modstand og Konduktivitet for specifik ledningsevne Resistans måles med et Ohmmeter, som i et kredsskema symboliseres med: Side 28

30 Resistans: Elektrisk Resistans Den sidste bemærkning om resistans i denne omgang er blot en note som evt. kan læses og bruges senere, da den foregriber begivenhederne her en smule! Man bør være opmærksom på, at det der indtil nu har været omtalt, er det vi kalder statisk resistans, som egentlig kun vil gælde for det som kaldes lineærer komponenter. En komponent siges at være lineær, når sammenhængen i Ohm s lov er gældende for komponenten, altså vil man få en ret linje gennemløbende (0,0) i et koordinatsystem, hvor x-aksen er spændingen påtrykt komponenten, og y-aksen er strømmen som gennemløber komponenten. Uanset hvilken spændingen man påtrykker komponenten, vil strømmen følge proportionalt med. Dette gælder med en god tilnærmelse for alle deciderede resistorer som f.eks. et kabel eller et varmelegeme. Men man bør være opmærksom på, at der findes ikke-lineærer komponenter, der ikke opfylder ovenstående regler for at kunne betragte resistansen som statisk. Eksempler på dette er batterier, dioder og andre komponenter af halvledermaterialer. De ikke-lineærer komponenter har altså det man også kalder en dynamisk resistans, og selv om Ohms lov kan anvendes i visse spændingsområder for disse komponenter, vil det egentlig være mere korrekt at betragte disse situationer med en differentialkvotient: R = du di (OBS: maskinmesterstudiets teori omfatter dog primært statiske betragtninger) Side 29

31 Energi: Elektrisk Energi & Effekt For at give dig en god fornemmelse af hvad energibegrebet dækker over, har jeg i det følgende skrevet én længere forklaring (kan gribes an på andre måder!), som er mest egnet til selvstudium læs det og stil evt. spørgsmål: Begrebet energi er på en gang både ret vanskeligt at forholde sig til, og samtidigt ret simpelt. Mange vil argumentere for, at der helt grundlæggende kun findes 2 former for energi, nemlig; kinetisk og potentiel energi. Hvis man f.eks. løfter et lod på 10 kg 1 meter op over en plan, har man tilført loddet en potentiel energi på 100 J. Hvis samme lod bevæger sig med en konstant hastighed på 4,472 m/s hen ad planet, har loddet en kinetisk energi på 100 J. Med disse 2 koncepter, kan energibegrebet altså forklares fuldstændigt, forstået på den måde, at alle energiformer her har sit forklaringsmæssige udspring. Det skyldes at på et atomart plan, vil alle partiklers energi kunne forklares med deres masse, hastighed (eller fart) og relative position ift. hinanden, og hvis partiklernes energi kan forklares herved, følger det at de legemer som partiklerne evt. er en del af, også kan forklares på den måde. Men kan det virkelig passe, at man også kan forklare den elektriske energi på denne måde? Ja, det kan det! Fremstilling af elektrisk energi kan foregå på flere måder, men lad os følge energien i et kraftværk: Side 30

32 Energi: Side 31 Elektrisk Energi & Effekt Det første der sker rent procesmæssigt er en forbrænding, og en forbrænding er en kemisk proces hvori den molekylærer struktur ændrer sig, og denne molekylærer proces er egentlig bare en frigørelse af potentiel energi. Den potentielle energi fra forbrændingsprocessen frigives på 2 måder: Dels sker det ved, at forbrændingsmolekylerne overfører deres indre energi ved konvektion til kedlens vandmolekyler. Da den indre energi (termiske energi) blot er et udtryk for hvor meget molekylerne vibrerer, og altså at de har en eller anden fart, må denne energi blot være kinetisk energi. Dels sker denne frigørelse af energi ved elektromagnetisk stråling, som varmer kedelvandsrørene op, men stråling er blot måden hvorved elektroner frigiver potentiel energi efter, at have været blevet eksiteret, og igen skifter tilbage ind i deres oprindelige elektronskal. Stråling er altså også bare et udtryk for frigivelse af potentiel energi, helt analogt med at vi slap vores lod fra tidligere, og lod det falde tilbage ned på planet. Når vandet i kedlen er varmt nok, føres det som tør damp igennem en turbine, hvor termisk energi og trykenergi (potentiel) omdannes til mekanisk energi (kinetisk). Den mekaniske energi i form af en roterende aksel, driver, via en gearkasse, en magnetiseret rotor i en generator, som igen inducerer en elektromotorisk kraft (spændingsforskel) hen over generatorens statorviklinger (potentiel). Via magnetfeltet i rotoren har vi nu fået givet elektronerne i statorens kobberledere en potentiel energi, som der kan bruges til at drive en strøm rundt i et elektrisk kredsløb. Som vi husker fra kapitlet om ladning, så frastøder elektroner hinanden med en eller anden kraft, og denne kraft bruger vi netop til at transportere elektrisk energi (kinetisk), via el nettet, ud til forbrugerne.

33 Energi: Elektrisk Energi & Effekt Energi beskrives ofte med lidt forskellige symboler i de forskellige fagdiscipliner, men det skyldes primært praktiske årsager og tilfældigheder. Symbolet E anvendes dog ofte. Men selve begrebet energi, kan måske siges at være meget neutralt og uden relation til en sammenhæng. I en kontekst vil man derfor ofte møde begrebet arbejde (A) eller det Engelske work (W), som et udtryk for hvilket arbejde en given energimængde kan udføre, eller har udført, i en eller anden sammenhæng, men det er selvfølgelig to sider af samme sag. Energi kan ses opgjort i mange forskellige enheder, og årsagerne hertil er både historiske, geografiske og praktiske. Eksempler på enheder for energi er: J Joule. SI enhed, og således verdens fælles standardenhed for energi. Btu British thermal unit. 1 Btu er energimængden der skal til for at hæve 1 pund vand med 1 F. Energimængden svarer omtrentlig til 1055 J cal Kalorie. 1 kalorie er energimængden der skal til for at hæve 1 g vand med 1 C, fra 14,5 C til 15,5 C ved et tryk på 1 Atm. Energimængden svarer til 4, 185 J ev kwh Elektronvolt. 1 ev er den energimængde (kinetisk) 1 elektron mister ved gennemløbning af et spændingsfald på 1 V. Energimængden svarer til 1, J kilowatt time. 1 kwh er den energimængde som en forbruger på 1 kw bruger i løbet af 1 time. Energimængden svarer til 3, J Side 32

34 Elektrisk Energi & Effekt Effekt: I elektroteknikken defineres begrebet effekt slet og ret som: Energiforbrug pr sekund! Side 33

35 Effekt: Elektrisk Energi & Effekt I elektroteknikken defineres begrebet effekt slet og ret som: Energiforbrug pr sekund! Med denne simple betragtning, kan vi udlede effektformlen ud fra de to tidligere definerede sammenhænge for strømstyrke og spændingsforskel. Side 34

36 Effekt: Elektrisk Energi & Effekt I elektroteknikken defineres begrebet effekt slet og ret som: Energiforbrug pr sekund! Med denne simple betragtning, kan vi udlede effektformlen ud fra de to tidligere definerede sammenhænge for strømstyrke og spændingsforskel. Spændingsforskellen mellem 2 punkter (snitflader) på en elektrisk leder var: U AB = W el AB Q Strømstyrken gennem en elektrisk leder var: I = Q t Side 35

37 Elektrisk Energi & Effekt Effekt: Energiforbrug pr sekund! Spændingsforskellen mellem 2 punkter (snitflader) på en elektrisk leder var: U AB = W el AB Q Strømstyrken gennem en elektrisk leder var: I = Q t Den elektrisk effekt afsat i lederen fra punkt A til B bliver da: P = U I P = W el AB Q Effektformlen Q t P = W el AB t J s = W (Watt) Side 36

38 Elektrisk Energi & Effekt Effekt: Energiforbrug pr sekund! Den elektrisk effekt afsat i lederen (eller anden komponent) fra punkt A til B bliver da: P = U I W Effekt måles med et Wattmeter, som i et kredsskema symboliseres med: Selvom vi endnu ikke har snakket om Ohms lov (U = I R), så bør den alligevel nævnes her, da ovenstående effektformel vha. Ohms lov kan omskrives til brugbare formler til beregning af effekter begge disse går under nævnes Joules lov: P = U I P = I R I P = I 2 R W P = U I P = U U R P = U2 R W Side 37

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2. Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre

Læs mere

M4EAU1. Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015

M4EAU1. Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015 M4EAU1 Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015 Introduktion Præsentation af mig Præsentation af faget Historie Kursusbeskrivelse Skema Blackboard Kalender Fildeling Meddelelser Undervisningsmateriale Øvelser

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Htx

Læs mere

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4 El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.

Læs mere

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 1 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

Preben Holm - Copyright 2002

Preben Holm - Copyright 2002 9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Kristian Gårdhus

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Elektricitet Elektricitet, ordet stammer fra det græske ord elektron, der betyder rav. Elektricitet er et fysisk fænomen, der knytter sig til elektriske ladninger i hvile (elektrostatik) eller i bevægelse

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 (10/11)

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 (12/13) Københavns

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

E l - Fagets Uddannelsesnævn

E l - Fagets Uddannelsesnævn E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,

Læs mere

Elektriske grundbegreber

Elektriske grundbegreber Kompendium: Kompendiet er et forsøg på at gøre nogle af de elektriske grundbegreber mere forståelige fx vha analogier til andre måske kendte begreber. Forslag til forbedringer modtages gerne til evt. nye

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-juni 2018 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2013 juni 2014 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Uddannelsescenter

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015 Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2015 26. maj 2015 Opgave 1: Sous vide a) Når man regner med, at varmelegemet er en simpel modstand, gælder Ohms 1. lov U RI også, når det er vekselstrøm,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Fysik

Læs mere

Er superledning fremtiden for fusion?

Er superledning fremtiden for fusion? Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november 2008 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med i alt 17 spørgsmål. Bemærk at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/ Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en

Læs mere

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Dagsorden: Opladningens principielle forløb En matematisk tilgang til opladning (og kort om afladning afslutningsvis)

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2016 561247 - VUC Vest, Esbjerg Stx Fysik B Mette Lillistone 15FY61E15

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Januar 2010 maj2011 Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Marie Kruses Skole stx Fysik B Jørgen Ebbesen Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik B, 1c. 2012-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/august 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C B Thomas

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: Modulet tilrettelægges med i alt 136 lektioner Uddannelsesmål: Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne

Læs mere

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Q2-1 Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner i den separate konvolut før du starter på opgaven. Introduktion Bi-stabile ikke-lineære halvlederkomponenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 -juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2009 januar 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere