E-læring i University College Sjælland

Transkript

1 E-læring i University College Sjælland (Notat til bestyrelsen i UCSJ) Karsten Gynther Sorø Oktober 2008

2 Indledning Der eksisterer mange myter om anvendelse af E-læring i professionsuddannelserne i Danmark, hvilket ikke er så mærkeligt, idet nogle professionshøjskoler (CVU-er) har anvendt E-læring i deres uddannelser gennem mange år, mens andre uddannelsessteder først lige er begyndt at tage denne udfordring op. Har man ikke lige overværet, deltaget i, undervist eller snakket med studerende, som har anvendt E-læring i deres professionsuddannelse kan man måske ligefrem betragte E- læring som et fremmed legeme i en uddannelse til en af menneskeprofessionerne, eller som noget der ikke passer til den målgruppe af studerende, som vælger en professionsuddannelse. Vi kender alle beskrivelserne af tidens medievante børn og unge. De anvender flydende og lynhurtigt en række nye kommunikationsformer (f.eks. sms og chat). De deltager i online netværk og bruger nettet til samarbejde. De anvender mange forskellige IT teknologier og tilegner sig uproblematisk nye teknologier. Og så kan de slet ikke leve uden at være on-line ja de er på nettet både dag, aften og i weekenden. Disse nye børn og unge kaldes Millennials. Det vil måske overraske nogle, at ovenstående karakteristik ikke er taget fra en undersøgelse af disse Millennials, men derimod stammer fra en helt ny undersøgelse af kvinder mellem 30 og 50 år, som studerede på en netbaseret pædagoguddannelse på en professionshøjskole i Danmark. For disse studerende var E-læring en helt nødvendig og selvfølgelig del af deres uddannelse. 1 Formål Formålet med dette notat er at give en kort introduktion til begrebet E-læring samt at beskrive, hvordan E-læring indgår i professionsuddannelserne i University College Sjælland. Eller sagt på en anden måde nærværende notat skulle gerne bidrage til at give en forståelse af, hvorfor E-læring er både en nødvendighed og en selvfølgelighed for de studerende, som i dag går på en af UCSJs professionsuddannelser. E-læring en begrebsafklaring I UCSJ anvendes begrebet E-læring som et overbegreb for integration og anvendelse af IT i forskellige organisations- og undervisningsformer i grund-, efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Med E-læring forstås den af regeringen anvendte definition: E-læring er en standardbetegnelse for kompetenceudvikling, hvor indholdet, eller dele heraf, formidles via informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Kommunikation og samarbejde mellem deltagerne indbyrdes og mellem deltagerne og underviseren kan også foregå helt eller delvist via IKT. E-læring kan anvendes enten til selvstudier eller som en integreret del af eksempelvis tilstedeværelsesundervisning og sidemandsoplæring. E-læring har et klart læringsformål, og forløbene kan være af et minut eller af flere års varighed. 2 Heraf ses det, at E-læring kan organiseres på mange måder og omfatte mange forskellige undervisningsformer. 1 Levinsen, Karin Tweddell (2008): Neomillenial Learning Styles og mønsterbrydere. In: Andresen mfl. (red.): Digitale medier og didaktisk design. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag 2 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007): National strategi for IKT-støttet læring. 2

3 UCSJ skelner mellem primært tre forskellige E-læringsformer i sine grunduddannelser. De forskellige organisationsformer retter sig mod forskellige grundlæggende behov hos de studerende. De tre forskellige E-læringsformer adskiller sig derfor også fra hinanden i måden de studerende og underviser kommunikerer og samarbejder på. E-læringsbaserede professionsuddannelser UCSJs E-læringsbaserede uddannelser (i nogle sammenhænge også kaldet netbaserede uddannelser eller virtuelle uddannelser) er organiseret på en måde, der dækker behovet hos en specifik målgruppe af studerende nemlig dem som af personlige, arbejdsmæssige, familiemæssige eller transportmæssige grunde ønsker - eller kun kan deltage i - et studie, hvor der er fremmøde nogle få dage om måneden. E-læring i en netbaseret uddannelse er her omdrejningspunktet såvel tidsmæssigt, organisatorisk som teknologisk for den måde uddannelsen er struktureret på. UCSJ udbyder E-læringsbaserede grunduddannelser inden for professionerne pædagog, lærer, ernæring og sundhed og sygeplejerske. De studerende optages på samme vilkår som de ordinære studerende og følger samme studieordninger og eksamensformer. De studerende kommer fra hele Sjælland (primært fra region Sjælland), men enkelte bor også på Fyn og i Jylland. Mellem 10 og 20 % af de studerende på pædagog-, lærer-, og sygeplejerskeuddannelserne går på de E- læringsbaserede uddannelser. Ca. en tredjedel af de studerende på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed deltager i denne uddannelsesform. UCSJs E-læringsbaserede grunduddannelser er organiseret som et blend af fremmøde og netbaseret undervisning. Der anvendes primært en model med 2-4 indkaldedage en gang pr. måned. Hertil kommer indkald til praktik. De studerendes hverdagsliv er ofte præget af erhvervsarbejde på deltid placeret på hverdage, og derudover har de fleste børn og dermed en række familiære forpligtigelser. En forudsætning for at kunne deltage i et studium er derfor, at det er tidsmæssigt fleksibelt. Kommunikationen med medstuderende og underviser kan ikke være fastlagt på bestemte faste tidspunkter, der er ens for alle, og derfor kan disse studerende ikke være forpligtiget på synkrone kommunikationsformer. Den asynkrone kommunikation i en E-læringsplatform er derfor det centrale i undervisningen. I den asynkrone kommunikation på en E-læringsplatform kan den studerende læse eller skrive indlæg, lytte til lydfiler, gennemse videoklip mv. præcis når det passer ind i deres hverdagsliv. Dette kan så suppleres med andre kommunikationsformer, og det er almindeligt, at studiegrupper aftaler et mødetidspunkt, der passer ind i alles hverdagsliv, hvor man kan chatte eller tale sammen ved hjælp af IP telefoni (f.eks. Skype) E-læringsplatformen (og andre netteknologier) bliver her det centrale undervisnings- og læringsmiljø i uddannelsen. Et citat fra en studerende på en af UCSJs E-læringsbaserede uddannelser kan illustrere den betydning, det virtuelle/ netbaserede miljø har for de studerende på disse uddannelser. Jeg har faktisk en følelse af at jeg er på seminariet 24 timer i døgnet, fordi det er mit liv. Det er der mit seminarium foregår. Jeg er godt nok heroppe fysisk og får nogle input, som jeg så skal bruge i konferencen, men det er faktisk konferencen (E-læringsplatformen KGY), der er det primære. Det 3

4 arbejde, der foregår der, det er der, jeg lærer mest. Det er der, hvor der foregår mest udvikling. Det er ligesom der, det foregår kommunikationen med de andre, som jeg lærer utrolig meget af. 3 E-læring i de ordinære uddannelser Den ordinære uddannelse er primært organiseret som fremmødeundervisning, der tilfredsstiller en stor målgruppes behov for social interaktion internt mellem de studerende. E-læring i den ordinære uddannelse kan enten opfattes som et supplement til fremmødeundervisningen, men man ser også i stigende grad uddannelser og undervisere, som forstår at kombinere og udnytte styrken i fremmødeundervisningen med mulighederne og styrken i undervisningsformer forskudt i tid og rum medieret af forskellige teknologier. Undervisningen i de ordinære uddannelser er organiseret omkring en interaktion, hvor de studerende er til stede på samme tid og på samme sted. Synkron mundtlig dialog og instruktion kombineret med gensidig iagttagelse er her udgangspunktet for undervisningen. Denne undervisningsform kan så suppleres eller spille sammen med E-læringsaktiviteter, som ligger før eller efter face to face undervisningen. Den mest udbredte brug af E-læring i UCSJs ordinære uddannelser er brugen af en E-læringsplatform til deling og lager af fælles digitale undervisningsmaterialer og andre ressourcer f.eks. i form af oplæg, opgaver mv. I de ordinære uddannelser ser man dog også ofte, at studiegrupper og underviser også anvender den tilknyttede E-læringsplatform (og andre netteknologier) til kommunikation og samarbejde før og efter face to face undervisningen f.eks. i forbindelse med projektgruppearbejde og til forskellige former for vejledning. Parallel undervisning Herudover har UCSJ også taget det første skridt til at oprette parallelle undervisningshold som organisationsform i den ordinære uddannelse. Parallel undervisning er undervisning, hvor en lærer underviser to mindre hold samtidig. Holdene befinder sig på forskellige lokaliteter, og undervisningen kan understøttes af mange forskellige teknologier, hvoraf videokonferencer, hurtige fildelingssystemer og fælles interaktive whiteboards er nogle af mulighederne. Målgruppen er de samme studerende som i den ordinære uddannelse, men parallel undervisning er et muligt svar på den udfordring, som UCSJ i dag står i med små hold i en række fag et problem som stadig vil være til stede i en del fag, selvom det bliver vedtaget at have færre uddannelsessteder i en ny udbudsstruktur for UCSJs udannelser. Desuden vil parallel undervisning med videokonferencer også i vid udstrækning kunne understøtte særlige kursus- og efteruddannelsesbehov i udkantsområder. På parallelle undervisningshold er omdrejningspunktet for undervisningen også synkrone kommunikations- og samarbejdsformer (som i den ordinære uddannelse), men disse er selvsagt teknologimedierede da studerende og underviser ikke er til stede i samme rum, men befinder sig på to eller flere fysiske lokaliteter. 3 Citatet er fra en større undersøgelse af netbaserede kommunikations- og samarbejdsformer i en af UCSJs E- læringsbaserede uddannelser. Undersøgelsen er publiceret i: Gynther, Karsten (2005): Blended Learning It og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv. Unge Pædagoger. 4

5 E-læring en del af vidensamfundet Der er flere grunde til, at UCSJ de seneste år har prioriteret E-læring som et vigtigt strategisk indsatsområde. For det første viser ovenstående oversigt over forskellige organisationsformer, at UCSJ i sine udbud af grunduddannelser forsøger at tiltrække mange forskellige målgrupper med forskellige behov, muligheder og forudsætninger. De E-læringsbaserede grunduddannelser har her været et tilbud til de lidt ældre studerende, som ofte har andre uddannelser med sig i bagagen, og hvor slagordet livslang læring først rigtigt har givet mening efter, at det har været muligt at tage en uddannelse, som var tidsmæssig fleksibel. For det andet er E-læring også en mere generel måde at tilegne sig viden på, i det som nogle kalder viden- og netværkssamfundet. E-læring giver nemlig udover fleksibiliteten - som både ordinære studerende og studerende på de E-læringsbaserede uddannelser efterspørger - også andre fordele. Internettet som et generelt fænomen og muligheden for at lade dele af undervisningen foregå i en E-læringsplatform betyder, at informationer og viden i form af digitale ressourcer er tilgængelige for den studerende på alle tidspunkter og på alle steder. Når den studerende har brug for en ressource er det blot at gå på nettet evt. logge sig på E-læringsplatformen og der hente ressourcen, som skal anvendes i det videre studiearbejde. Læsning, lytning eller se-ning af digitale undervisningsmaterialer eller andre ressourcer kan endda foregå mens den studerende er på farten i form af mobile medier som f.eks. podcast eller bærbare computere med internetopkobling. Anvendelsen af digitale undervisningsmaterialer gør det også muligt at differentiere i enten materialernes sværhedsgrad eller i måden, man tilegner sig materialerne på. Når underviseren f.eks. har lagt sine oplæg (eller andre materialer) på E-læringsplatformen, kan den studerende altid hente dem ned på sin computer og se dem i det tempo, han/hun ønsker det, og ligeså mange gange det er nødvendigt. Endelig er der også de helt nye kommunikations- og samarbejdsmuligheder som virtuelle netværk giver mulighed for. Virtuelle netværk - som kan understøttes af E-læringsplatforme eller andre netbaserede kommunikations- og samarbejdsmedier (Skype, MSN, Wikis og blogs mv) - er et af grundelementerne i UCSJs E-læringsbaserede grunduddannelser. Teknologierne anvendes til at etablere fleksible samarbejdsformer i tid og rum med fokus på kollaborativ læring, hvor de studerende deler og udvikler viden sammen i projektgrupper. Netværkene kan antage mange forskellige former som f.eks. læringsnetværk, hvor de studerende kalder op (Skyper) en studiekammerat, som de ved, har den information, de lige står og mangler. Læringshierarkier er en anden netværksform, hvor de studerende deltager i virtuelle netværk med mere kompetente personer, f.eks. når de henter inspiration i forumdiskussioner på nettet med færdiguddannede inden for deres profession, eller når de står i netværkskontakt med en praktikvejleder eller lignende. Men den mest udbredte kollaborative netværksform i UCSJs professionsuddannelser er netbaserede praksisfællesskaber, hvor rammen er en projektgruppe som har et fælles studieprojekt (f.eks. i form af en fælles opgave), som bliver udgangspunktet for et gensidigt engagement og en deling af viden mellem de studerende. Projektgrupperne kombinerer her ofte brugen af en E- læringsplatform med andre netbaserede samarbejds- og kommunikationsmedier. Især de nye Web 2.0 medier (også kaldet social software eller brugergeneret indhold ) vinder frem som nye sa- 5

6 marbejdsmedier for de studerende. Teknologier som f.eks. blogs og wikis anvendes her bl.a. til fælles tekstproduktion som baggrund for fælles konstruktion af viden i en studiegruppe. 4 Læringsnetværk, læringshierakier og praksisfællesskaber har til alle tider været udbredte måder at tilegne sig viden på, og det nye er blot, at disse læringsformer nu også kan foregå i netbaserede/virtuelle læringsmiljøer. Så vidensamfundets alment udbredte læringsformer giver mulighed for fleksibilitet, tilgængelighed, differentiering, netbaserede kollaborative læringsformer og brugergenereret indhold, og fra de studerendes perspektiv er det blot en nødvendighed og en selvfølgelighed at anvende disse fordele ved E-læring. E-læring er ikke svaret på alt Selvfølgelig er der også vanskeligheder og ulemper ved E-læring. Indholdet af de temaer, moduler og fag som indgår i UCSJs professionsuddannelser er meget forskellige såvel genstandsmæssigt som metodiske. UCSJs E-læringsbaserede uddannelser er derfor tilrettelagt forskelligt, idet det altid må være professionsspecifikke og fagdidaktiske overvejelser, som må ligge til grund for planlægningen af netundervisningen og fremmøde undervisningen. Dele af især nogle fag indeholder indholdsområder og arbejdsformer, der er vanskelige eller umulige at gennemføre som netundervisning. Disse indholdsområder må i de E-læringsbaserede uddannelser i stedet afvikles på fremmødeseminarer. Her bruges tiden typisk til f.eks. faglige oplæg med fokus på forståelseskontrol, kommunikationsformer med hurtige skift mellem afsender og modtager, faglige associationsprocesser, praktisk/musiske eller teknisk/manuelle aktiviteter og faglige aktiviteter, der er underlagt sikkerhedskrav eller som foregår i lokalområdet. Nogle professioner har desuden fagområder, der kan sætte meget stærke personlige følelser i gang hos de studerende, og her er det vigtigt, at disse fagområder behandles i tilstedeværelsesundervisningen. Et andet problem ved E-læring er, at netbaseret kommunikation ikke er så forpligtigende som face to face kommunikation. Det element af social kontrol, som altid træder i kraft, når vi mødes face to face eksisterer ikke på samme måde på nettet. Her findes der kun meget vage mekanismer, som kan anvendes til at motivere deltagerne til at deltage aktivt i netkommunikationen. Derfor anvendes indkaldeseminarer også til retningsgivende studieprocesser med fokus på styring og navigation i studiet samt til projektgruppedannelsesprocesser med fokus på at skabe tillid og lave aftaler, tidsplaner og deadlines. Overraskende nok ønsker de studerende ikke at prioritere meget tid på indkaldeseminarierne til sociale aktiviteter, hvilket bl.a. skyldes, at studerende på UCSJs E- læringsbaserede uddannelser er meget målrettede og går på uddannelsen af faglige grunde mindre end for at etablere nye venskaber. At samarbejdet i de netbaserede studiegrupper, så også ofte medfører et engagement i hinandens privatliv, er en anden sag. 4 Kendte web 2,0 medier i dag er YouTube og Facebook. I en uddannelsessammenhæng er det især Web 2,0 værktøjer som blogs, wikis mv., der er interessante. Med en social software som f.eks. Google Docs eller et wiki-værktøj kan de studerende oprette og skrive i fælles dokumenter, som kan gøres tilgængelige på nettet. Den mest kendte wiki lavet med et wiki-værktøj er 6

7 Myter om E-læring Ovenstående vanskeligheder eller ulemper ved E-læring er måske også årsagen til, at der eksisterer en række myter eller bekymringer ved brugen af E-læring. Den vigtigste bekymring er spørgsmålet om uddannelsens kvalitet og det faglige niveau. UCSJ er i gang med at etablere et system, der systematisk indsamler og sammenligner karaktergennemsnit og frafaldsprocenter mellem de ordinære studerende og studerende på de E-læringsbaserede uddannelser. En række stikprøver viser, at karaktererne enten ligger på linje eller er højere for de studerende, der går på de E- læringsbaserede uddannelser. 5 Hvad angår frafaldsproblematikken viser stikprøver ikke noget entydigt billede. Der findes hold, årgange og professioner, der har såvel højere som lavere frafaldsprocent på de E-læringsbaserede uddannelser i forhold til de ordinære uddannelser. Desuden er det ikke undersøgt om frafald skyldes, at undervisningen er E-læringsbaseret eller om det skyldes problemstillinger knyttet til disse studerendes særligt forpligtigende almindelige hverdagsliv. En anden myte er den opfattelse, at E-læring indgår i UCSJs uddannelser af besparelsesgrunde. Dette er på ingen måde tilfældet, idet der anvendes lige mange undervisningstimer på de ordinære hold som på de E-læringsbaserede hold. Når det gælder parallel undervisning kan der være tale om et økonomisk rationale (idet en lærer underviser to små hold samtidig), men dette skal imidlertid skal holdes op mod alternativet, som kan være at faget slet ikke udbydes pga. for lav søgning på et uddannelsessted. En sidste bekymring ved E-læring skal nævnes her. Det er den udbredte forestilling, at det er en ensom og dermed ikke social studieform at sidde alene foran en computer, mens man studerer. Opfattelsen er meget forståelig især for de generationer, som ikke er vokset op med computere og internet. Men såvel forskning som erfaringerne fra UCSJs E-læringsbaserede uddannelser viser, at det netbaserede samarbejdsmiljø, som uddannelserne bygger op, kan opleves endog særdeles tæt. For nogle vil nedenstående citat fra en studerende være overraskende og måske endda en smule provokerende. Jeg føler faktisk, at jeg er på seminariet hele tiden. Jeg kan altid få fat i de andre. Det er meget mere tæt egentlig. Der er overhovedet ikke noget, jeg går glip af. Der er på en måde en helt anden følelse det er på en eller anden måde vores det her. Det er et sted at høre hjemme. Det bliver et hjem ikk. Det er måske mere seminariet end at være her fysisk. Det er helt fantastisk. Det er den bedste måde vil jeg sige at blive lærer på. 6 Med venlig hilsen Karsten Gynther 5 En sammenligning af karaktergennemsnittet på et første årgangs fag i en E-læringsbaseret læreruddannelse i UCSJ viser fire årgange i træk, at gennemsnittet lå ca. en karakter højere end landsgennemsnittet. En anden stikprøveundersøgelse fra en E-læringsbaseret sygeplejerskeuddannelse i UCSJ viser, at bachelorkaraktererne ligger ca. 1,5 point højere end for de ordinære studerende. 6 Gynther, Karsten (2005): Blended Learning It og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv. Unge Pædagoger. 7