Grundlæggende undervisningsmateriale

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde Udviklet af: Susanne Minds Social- og sundhedsskolen Århus Olof Palmes Allé Århus N Tlf.: April 2005

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB er og TAK er hører til i følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge 2726 Arbejde på klubområdet og i kulturhuse Pædagogisk arbejde med børn og unge Uddannelsen relaterer sig primært til følgende to tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK er): Medvirke til børns og unges udvikling og Igangsættelse af aktiviteter med og for børn og unge. Uddannelsen kan også relatere sig til de to resterende TAK er: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ift. børn og unge og Kommunikation og samarbejde inden for børne- og ungeområdet. Dette fordi uddannelsen omhandler tilegnelse af viden, metoder og redskaber til dokumentation og evaluering af den pædagogiske praksis. Uddannelsen vil være relevant for nogle af målgrupperne i FKB en, primært dagplejere og pædagogmedhjælpere ansat i pædagogiske dagtilbud for børn under skolealderen. Kompetenceudviklingen har derfor fokus på arbejdspladser inden for jobområdet dagtilbud i form af dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner (0-6 år). Arbejde på klubområdet og i kulturhuse Uddannelsen relaterer sig primært til følgende to tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer: Medvirke til større børns og unges udvikling og Igangsættelse af aktiviteter med og for større børn og unge. Uddannelsen vil være relevant for målgrupperne klubmedarbejdere og husmedarbejdere. Kompetenceudviklingen har derfor fokus på følgende arbejdspladser inden for jobområdet: Forskellige former for klubtilbud og kultur- og aktivitetshuse. 1 af 16

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Arbejdsfunktioner 1 Uddannelsesmålets sammenhæng til de to FKB er: Den primære arbejdsfunktion i dagtilbuddene i forbindelse med dokumentation og evaluering er at medvirke til at fremme børn og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Rammerne for arbejdet er overordnet beskrevet i lov om social service. Dokumentation og evaluering vedrører bl.a. iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af den pædagogiske praksis i forhold til opstillede mål (fx i forbindelse med arbejde med pædagogiske læreplaner 2 ) og i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis. Dokumentation af den pædagogiske praksis handler om at afklare, hvorvidt vi gør det, som vi siger, vi gør, og hvorvidt vi tror, vi når de mål, vi sætter os med det pædagogiske arbejde. Evalueringen handler om at vurdere erfaringernes relevans i forhold til målet og i forhold til en videre udvikling af den pædagogiske praksis. Dette kan vedrøre dokumentation og evaluering i forhold til bl.a.: Arbejde med pædagogiske læreplaner Planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter samt metoder hertil Samspil og relationer mellem børn og mellem unge Samspil og relationer mellem børn/unge og de pædagogiske medarbejdere Den pædagogiske medarbejders egen rolle og position i samspillet med børn og unge Mulighedsbetingelser for det pædagogiske arbejde og fx for arbejdet med pædagogiske læreplaner Uddannelsesmålets sammenhæng til TAK er Som ovenfor nævnt er uddannelsesmålet særligt relateret til følgende TAK er i FKB erne og skal kvalificere deltagerne inden for disse felter: a) Medvirke til (større) børns og unges udvikling b) Igangsættelse af aktiviteter med og for (større) børn og unge TAK a) Her står bl.a., at medarbejderne udfører pædagogisk og omsorgsrettet arbejde i pædagogiske dagtilbud i forhold til børn med almindelige behov herfor. Medarbejderne skal i det daglige arbejde kunne udfordre børns og unges potentialer, og de skal have forståelse for professionelles særlige ansvar for omsorg og udvikling af den pædagogiske praksis. 1 Se mere om arbejde med dokumentation og evaluering i afsnit om Ideer til tilrettelæggelse. 2 Pædagogiske læreplaner skal vedrøre mål for leg, læring og udvikling. 2 af 16

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Udvikling af kompetence til at gøre sig pædagogiske overvejelser og tilrettelægge aktiviteter, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og udviklingsmuligheder, er centralt i denne TAK. En sådan kompetence fordrer viden om dokumentation og evaluering samt kompetence til at medvirke til at dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde. I forhold til lov nr. 224 af 31. marts 2004 om pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn og unge bliver det særlig centralt, at de pædagogiske medarbejdere udvikler kompetencer til at dokumentere det pædagogiske arbejde med henblik på at evaluere de opstillede mål, aktiviteter og metoder og udvikle den pædagogiske praksis. Deltagerne skal kende til forskellige former for dokumentation, fordi dokumentationen, ud over at vedrøre varierende former for pædagogiske aktiviteter, også kan vedrøre de pædagogiske relationer og relationer mellem børn. Deltagerne skal inddrage de retslige og etiske aspekter i valget af dokumentationsformer. De retslige aspekter handler om bestemmelser ifølge forvaltnings- og persondataloven, som eksempelvis hvad det er tilladt at videregive af informationer, fotos m.v. De etiske aspekter handler om, hvad vi kan tillade os at observere, og om, hvorledes vi behandler og bearbejder informationer om kolleger og børn i dagtilbuddet. Hvordan omtaler vi børn og kolleger f.eks. ved kollegial supervision, på personale-, gruppe- og forældremøder? Hvordan omtaler og formidler vi dokumentationer og evalueringer? Medarbejderne arbejder selvstændigt og i samarbejde med barnets familie, kolleger og andre relevante samarbejdspartnere om opgaven. Kompetencen er udbredt på de fleste arbejdspladser i jobområdet. Derfor er der et behov for, at hver enkelt medarbejder kan deltage i at dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde, fx med henblik på at kunne arbejde med pædagogiske læreplaner. Der er også behov for, at den pædagogiske medarbejder kan videregive observationer til relevante samarbejdspartnere. Det vil dog være forskelligt, hvilke muligheder der på de konkrete arbejdspladser vil være for at arbejde med og deltage i dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. TAK b) Her står bl.a., at medarbejderne igangsætter og skaber rammer for aktiviteter og udtryksformer, der udfordrer børn og unge og giver dem mulighed for at tilegne sig kommunikative, kreative, sociale og praktiske færdigheder samt udvikler deres selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Aktiviteterne og udtryksformerne skal udfordre den enkeltes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling med udgangspunkt i den enkeltes potentialer. Det gælder praktiske, fysiske, æstetiske, sanselige, musiske, kulturelle og håndværksmæssige aktiviteter. 3 af 16

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Udvikling af kompetence til at gøre sig pædagogiske overvejelser og tilrettelægge aktiviteter, der udfordrer børn og unges udtryksformer, selvstændighed og sociale kompetencer er centralt i denne TAK. En sådan kompetence fordrer viden om og kompetence til at kunne dokumentere og evaluere de pædagogiske aktiviteter 3. Deltagerforudsætninger Deltagernes faglige forudsætninger i forhold til uddannelsesmålet vil afhænge af arbejdsorganiseringen på den enkelte arbejdsplads: Der vil være forskellige muligheder for at indgå i arbejdet med dokumentation og evaluering set i forhold til tildeling af ansvarsområder for uddannet og ikke-uddannet pædagogisk personale. I nogle dagtilbud vil pædagogmedhjælperen indgå på lige fod med pædagogerne i arbejdet med at dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde, f.eks. ift. dokumentation og evaluering af dagtilbuddets arbejde med mål opsat i de pædagogiske læreplaner. I andre tilbud vil dette primært være pædagogernes ansvarsområde, hvor pædagogmedhjælperen eller klubmedarbejderen kan deltage i at iagttage og beskrive den pædagogiske praksis med henblik på at kunne videregive observationer til pædagogerne. Dagplejeren arbejder ofte alene, men arbejder i nogle situationer sammen med dagplejepædagogen samt andre dagplejere i legestuer. Struktur Pædagogisk arbejde med børn og unge Det anbefales, at deltagerne har bevis fra uddannelsen Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner. Det vil være relevant, at deltagerne gennemgår denne uddannelse sammen med uddannelserne Pædagogiske læreplaner i dagtilbud og Planlægning af pædagogiske aktiviteter. Arbejde på klubområdet og i kulturhuse Det anbefales, at deltagerne har uddannelsesbevis fra Ungdomspædagogik i klubarbejde. 3 Se mere om arbejde med dokumentation og evaluering af pædagogiske aktiviteter i afsnit om Ideer til tilrettelæggelse. 4 af 16

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 2. Ideer til tilrettelæggelse Dette afsnit består af to dele: A. Først et afsnit, der overordnet giver et billede af, hvordan vi kan forstå og arbejde med observation og evaluering. B. Dernæst et afsnit om, hvilke temaer den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen kan tage afsæt i. A. Hvad forstår vi ved dokumentation og evaluering? Dokumentation Dokumentation kan forstås som et regnskab. Regnskabet indeholder i meget koncentreret form informationer, der kan give et retvisende billede af fx en institutions økonomi. I dette tilfælde drejer det sig om dokumentation af pædagogisk arbejde, men opgaven er grundlæggende den samme. Her kan dokumentation bruges som et bevis for, at en bestemt fremgangsmåde har en ganske bestemt effekt 4. Ved pædagogisk arbejde bygger dokumentation på beskrivelse og en fastfrysning af begivenhedsforløb med henblik på synliggørelse og offentliggørelse. Et vilkår for dokumentationen er en afstand mellem dokumentationsproduktet og det dokumenterede forløb. Dokumentationsproduktet kan aldrig være det samme som det faktiske forløb, som man ønsker at dokumentere. Ved dokumentation er der tale om en bevægelse fra det mangedimensionale, implicitte, strømmende til det entydige, ekspliciterede og fastholdte. Dokumentation skal have et modtager-perspektiv, fordi den henter sin værdi gennem formidlingen. Det giver ikke mening at tale om dokumentation, hvis ikke formidlingsaspektet er inddraget: Fra hvem? Til hvem? Med hvilket sigte? At dokumentere handler derfor om at udvælge et relevant og meningsfuldt område, som man retter sin opmærksomhed mod 5. Evaluering Ordet evaluere kan føres tilbage til det engelske ord: Evaluate, som betyder at bestemme værdien af noget. At evaluere betyder altså at tage stilling til, om noget er godt/skidt eller bedre/værre. Med evaluering er der altså tale om en værdisætning, en bedømmelse - en vurdering. Evaluering fordrer, at der er opsat kriterier for, hvornår noget er godt eller skidt. Evalueringen anvendes ofte som beslutningsstøtte, og forløbet kan være: Fra data til vurdering til beslutning. 4 Reference: Knud Ramian, Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt: Uddybende materiale om dokumentation og evaluering kan findes på 5 Reference: Søren Willert: Dokumentation i tid og rum. Foredrag ved konference om Dokumentation i pædagogisk arbejde, JCVU, Århus, juni af 16

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Evalueringen starter med dokumentation, og selve evalueringsopgaven ligger i vurderingsdelen og handler om at afgøre, hvad vi har opnået med de resultater, vi har nået er resultaterne gode nok? Evaluering kan altså ikke begrænses til blot at være dataindsamling. Evaluering er netop ikke en opremsning af det opnåede, men en vurdering af, om det opnåede er godt eller skidt i forhold til på forhånd fastlagte kriterier. Evaluering er derfor toleddet: 1. En bestemmelse af forløbets resultat, som er selve dokumentationsdelen en status: Det man har set, erfaret, opdaget, fundet ud af, lært. 2. En vurdering af resultatet. Det vil sige at tage stilling til resultatets værdi. Det kan fx gøres ved at vurdere: hvilken betydning resultatet vil få om resultatet er tilfredsstillende og hvis ikke, hvorfor? hvad der evt. kunne være gjort anderledes hvad det næste skridt er hvordan kan jeg/vi bruge den nye viden til næste Evalueringen starter altså med dokumentation, og selve evalueringsopgaven ligger i vurderingsdelen og handler om at afgøre, hvad der er opnået med de resultater, der er nået. Det er vigtigt at evaluere - ikke kun for at måle læreprocesser - men især også for at skabe læreprocesser. En sannhet som man oppdager med egne øyne om den enn er ufuldkommen er verd mere enn ti sannheder som man får fra andre, for foruten å øke ens kunnskaper, har den også økt ens evne til at se. Fridtjof Nansen. Iagttagelse, beskrivelse og analyse indgår som essentielle elementer i at kunne foretage en professionel og kvalificeret vurdering af den pædagogiske praksis. Pædagogisk og omsorgsrettet arbejde er traditionelt ikke værdisat som målrettet og indholdsbestemt og ej heller bevidstgjort. Dokumentation kan være en mulighed for at synliggøre et ofte usynligt pædagogisk arbejde. Det handler ikke længere kun om at gøre det bedste for barnet. En ting er at tale om, hvordan man bør handle, og hvordan man bør behandle børn. En anden ting er at fungere sammen med børn i den pædagogiske hverdag. Det handler ifølge Peter 6 af 16

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Ø. Andersen (2003) 6 også om at indtage en position, der får det pædagogiske arbejde til at danne mening og se fornuftigt ud for alle involverede parter. Pædagogiske medarbejdere skal ikke kun kunne legitimere deres arbejde; de skal også kunne vise, at deres arbejde har en klar betydning, som de skal kunne dokumentere på en sådan måde, at man både inden for professionen og i forhold til både forældre og offentligheden kan vise, at det vi gør, medvirker til det og det. I dag værdisættes det i højere grad, at den professionelle pædagogiske medarbejder vægter individuelle hensyn til det enkelte barn højt og vægter omsorgs- og udviklingshensyn højere end pasning og pleje. Den pædagogiske medarbejder skal i dag være professionel og kunne agere kompetent i forhold til fælles bestemte målbeskrivelser, fx med angivelse af aktiviteter og metoder, som er bestemt i relation til et fælles værdisæt. De offentlige dagtilbud gives i dag mere ansvar i forhold til at give barnet optimale udviklingsmuligheder, således at barnet kan klare sig i et foranderligt og fleksibelt videnssamfund. Den pædagogiske position handler ifølge Peter Ø. Andersen (2003) om at reproducere allerede eksisterende forhold ved at overføre normer, værdier, viden og vaner fra den ene generation til den anden. Men det kan i dag ikke lade sig gøre. I dag kan der ikke umiddelbart ske en overføring, fordi omstændighederne ændrer sig dramatisk fra generation til generation. Der er ikke længere en automatik i at overføre en række mønstre fra den ene generation til den anden. Derfor må forholdet mellem generationerne (mellem gamle værdier og nye værdier ) blive refleksivt. Og videre: Den del af opdragelsen, der må reflekteres, bliver større og større, fordi forskellen mellem generationerne hele tiden forandrer sig. Der findes ikke længere fælles retningslinjer; det er ikke givet, at man længere har nogen umiddelbar og relevant erfaring og viden at handle ud fra. Det er derfor nødvendigt at forholde sig refleksivt til forholdet mellem ens viden/erfaringer og den praksis, man ser. Der er således brug for, at den pædagogiske medarbejder kan forholde sig refleksivt til den pædagogiske praksis, og der er brug for evalueringer mere end foreskrivende tilgange som udgangspunkt for tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde. En forudsætning for at kunne evaluere det pædagogiske arbejde er en lødig og relevant dokumentation, fx af begivenheder, aktiviteter, egen praksis eller samspil og relationer. Det stiller ifølge Peter Ø. Andersen (2003) nye og anderledes krav til den pædagogiske medarbejder om at kunne indtage en observerende og beskrivende position i forhold til sin praksis og om at kunne tilegne sig et analytisk og beskrivende fagsprog. Dette ikke kun for at kunne afgøre, hvorvidt den 6 Reference: Peter Ø. Andersen: Pædagoger under forandringspres. I Asterisk nr Danmarks pædagogiske Universitet s10-12.pdf 7 af 16

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET pædagogiske praksis imødekommer de pædagogiske mål, men også for at skabe mulighed for dialog om det pædagogiske arbejde med henblik på fortsat udvikling af dette. Men det kan være uvant at arbejde med dokumentation og evaluering, fordi megen pædagogisk praksis er personbåret. Den pædagogiske praksis relateres traditionelt til en tavs kropslig viden, som er tilegnet i de tidlige omsorgsrelationer. Det betyder ifølge Jan J. Rothuizen 7, at pædagogiske medarbejdere i den daglige pædagogiske praksis ofte trækker på personlige kompetencer, som handler om kropslige orienteringer og kropslige fornemmelser for de gode handlinger på de gode måder. De gode handlinger har at gøre med at have dømmekraft, at kunne vurdere her og nu, hvad der er rigtigt at gøre. Dømmekraften er en slags intuition, en viden-i-handling. De handlinger, der udføres i det pædagogiske arbejde, bliver sjældent til efter en bevidst analyse og vurdering. Det er et falsum at tro, at pædagogiske medarbejdere gør det, de har planlagt. Samspillet og de konkrete handlinger har en tendens til at føre deres eget liv, som de fleste pædagogiske medarbejdere bevæger sig ubesværet i. Sådan er praksis til forskel fra teori. Det som karakteriserer en dygtig pædagogisk medarbejder er netop ikke, at hun følger en manual, men at hun har en god dømmekraft en praktisk sans for den rigtige handling i den givne situation. Det er derfor ifølge Jan J. Rothuizen særlig vigtigt, når vi arbejder med dokumentation, at der ikke blot er øje for dokumentation af, hvorvidt givne mål er realiseret, men også for, hvorvidt de udførte handlinger er relevante i en given sammenhæng. Det giver en bedre mulighed for at udvikle og vurdere de opstillede mål og valg af metoder. Jan J. Rothuizen taler om forskellige logikker som baggrund for dokumentationen. Han taler om planlægningslogik, hvor dokumentationen handler om at afgøre, hvorvidt regler/handlinger er fulgt. Her udvikles en regne det ud-viden. Denne form for dokumentation er knyttet til et ønske om en præcis forudsigelse af, hvad der vil ske. Her er det muligt at lave en analyse, der kan anvendes til at bestemme regler/handlinger, som efterfølgende skal efterleves. En sådan planlægningslogik kan ikke anvendes på pædagogisk arbejde. Pædagogisk arbejde er snarere knyttet til en samspilslogik, hvor relevans får stor betydning. Her er der mere brug for dokumentationsmetoder, som tager afsæt i at udvikle vurderingsrelevant viden. Vurderingsrelevant viden handler om at have dømmekraft, at kunne vurdere her og nu, hvad der er klogt/relevant at gøre. Jan J. Rothuizen foreslår, at man i stedet for at fokusere på forudsigelser kan konstruere 7 Reference: Jan Jaap Rothuizen: Dokumentation som læring. Foredrag ved konference om Dokumentation i pædagogisk arbejde, JCVU, Århus, juni af 16

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET pejlemærker, praksisfortællinger, dyder eller kernekvaliteter, som kan indgå i at skabe vurderingsrelevant viden og dermed udvikling af den pædagogiske praksis. Det er angiveligt vigtigt, at dokumentation og evaluering ikke alene bruges til at måle kvalitet, men også til at udvikle kvalitet! Pædagogisk arbejde knytter sig altså til en særlig logik en samspilslogik, hvor der tales om at skabe en vurderingsrelevant viden. I forhold til denne logik giver det ikke mening blot at vurdere handlinger alene ift. opsatte mål. Det er centralt også at inddrage et relevanskriterium i evalueringsarbejdet. Det kan gøres ved fx at arbejde med praksisfortællinger, som man bruger til finde/udpege pejlemærker, dyder eller kernekvaliteter, som kan indgå i det videre arbejde med at skabe vurderingsrelevant viden. Ovenstående gennemgang af de særlige elementer i dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde kan danne ramme for tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet. I afsnittet om litteratur er angivet henvisninger til mere fordybelse inden for ovenstående emner. B. Forslag til temaer i uddannelsesforløbet 1. Kendskab til forskellige former for dokumentation 2. Deltage i at iagttage, beskrive og analysere og vurdere pædagogisk praksis ift opstillede mål og udvikling af praksis 3. Formidling af observationer til relevante samarbejdspartnere 4. Inddragelse af retslige og etiske aspekter i valg af dokumentationsformer Det anbefales, at der tages afsæt i deltagernes egne praksiserfaringer, og at deltagerne arbejder med egne cases/praksisfortællinger. Disse cases/praksisfortællinger kan udvælges fra de i tema 1 nævnte fokusområder. Det kan være en del af uddannelsesforløbet at udarbejde casen/fortællingen. Tema 1 Deltagerne skal have kendskab til forskellige former for dokumentation, fordi dokumentationen kan have forskellige fokusområder. Deltagerne vælger fx en dokumentationsform og metode, som de særligt vil fordybe sig i under uddannelsesforløbet. Valget af dokumentationsform afhænger af, hvad deltagerne vil dokumentere, og af deres cases. Man kan fx tale om dokumentation og evaluering i forhold til 8 : 8 Se også vedlagte litteraturliste. 9 af 16

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Arbejde med pædagogiske læreplaner Planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter samt metoder hertil 9 Samspil og relationer mellem børn og mellem unge 10 Samspil og relationer mellem børn/unge og de pædagogiske medarbejdere Den pædagogiske medarbejders egen rolle og position i samspillet med børn og unge 11 Mulighedsbetingelser for det pædagogiske arbejde og fx for arbejdet med pædagogiske læreplaner 12 Andet Tema 2 Deltagerne skal deltage i at iagttage, beskrive, analysere og vurdere pædagogisk praksis ift opstillede mål og udvikling af praksis. Her arbejder deltagerne konkret med deres egen case/fortælling. Her kan sættes fokus på at forstå og skelne mellem beskrivelse, analyse og vurdering samt skelne mellem iagttagelse og tolkning 13. For at deltage i at udvikle praksis må en beskrivelse, analyse og vurdering kunne anvendes til at komme med forslag til nye handlemuligheder. Her er det også vigtigt at inddrage undren og refleksion som væsentlige elementer til at afklare et relevanskriterium. Tema 3 Deltagerne skal arbejde med formidling af observationer til relevante samarbejdspartnere. Her arbejder deltagerne med at formidle deres arbejde med egne cases/praksisfortællinger. Dette kan fx foregå i grupper blandt deltagerne i uddannelsesforløbet. Tema 4 Temaet kan behandles i sammenhæng med de øvrige 3 temaer. Deltagerne skal inddrage retslige og etiske aspekter i valg af dokumentationsformer. Her kan del- 9 Her er der fx udarbejdet meget materiale om dokumentation af pædagogiske aktiviteter og pædagogikken inden for Reggio Emilia-pædagogikken. 10 Her kan anvendes dokumentationsmetoder, som kan synliggøre de indbyrdes relationer og samspil, fx interaktionsanalyser. 11 Her kan anvendes praksisfortællinger, selvrefleksioner, logbog, dagbøger. 12 Med mulighedsbetingelser menes det, der fremmer eller hæmmer fx for at arbejde med opsatte mål. Her kan fx inddrages ydre faktorers betydning - fx institutionskultur, omgivelser, økonomi osv. 13 Følgende litteratur kan anbefales: Niels Jørgen Bisgaard: Iagttagelse psykologisk og pædagogisk. G.E.C Gad. København af 16

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET tagerne igen arbejde med deres eget materiale og lade det indgå i en fælles dialog om de retslige og etiske aspekter ved dokumentationsarbejdet. 3. Opgaver, undervisningsmaterialer Se afsnit om litteratur. 4. Afholdelsesformer Uddannelsen kan med fordel afholdes som splitforløb alene eller i et sammenhængende uddannelsesforløb. Dette kan ske, ved at deltagerne i perioder mellem undervisningen arbejder videre med egne cases/praksiserfaringer. Praksisnær undervisning eller virksomhedsforlagt undervisning kan også anbefales herved kan uddannelsesforløbet blive et fælles kompetenceforløb for en hel institution. 5. Litteraturliste Litteraturlisten er vejledende og ikke udtømmende. Alle web-adresser er besøgt oktober Litteratur til tema 1 & 2: Dokumentation, evaluering og analyse Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud: LOV nr 224 af 31/03/2004 (Historisk) Kan downloades fra: Generelt om dokumentation og evaluering: Dokumentation af det pædagogiske arbejde hvor er vi på vej hen? Abstract: Denne pjece indeholder oplæggene fra FOKUS gåhjemmøde den 24. april 2002 med titlen: Dokumentation af det pædagogiske arbejde hvor er vi på vej hen? På mødet blev der lagt op til debat om fordele og ulemper ved dokumentation af det pædagogiske arbejde. Tre oplægsholdere gav hver især deres bud på, hvad fokuseringen på 11 af 16

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET dokumentation betyder for det pædagogiske arbejde, og hvordan dokumentationen kan foretages, så den bliver til gavn for både brugere, pædagoger og samfundet som helhed. Denne pjece indeholder de tre oplægsholderes oplæg ved gåhjemmødet: Professor Peter Dahler-Larsen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, tager udgangspunkt i en diskussion af positionerne for og imod effektmåling og dokumentation. På baggrund af denne lægges op til, hvordan evaluering kan foretages mere kyndigt og kvalificeret. Formand Bente Sorgenfrey, BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk, sætter i sit oplæg fokus på, at det er vigtigt, at pædagoger selv sætter sig i spidsen for dokumentationen, så den kan bruges og passe til det pædagogiske arbejde. Forbundsformand Kirsten Nissen, Socialpædagogernes Landsforbund, lægger vægt på, at der er behov for dokumentation for, at man kan vide og ikke bare tro på at indsatsen virker. Samtidig fremhæves vigtigheden af, at dokumentationsarbejdet integreres i det daglige arbejde. Pjecen kan downloades fra: Pædagoger under forandringspres: I Asterisk nr. 9, 2003 Abstract: Et stigende pres på pædagoger er, at de over for omverdenen skal vise og dokumentere, at deres arbejde har en klar betydning, siger Peter Ø. Andersen, lektor ved Institut for pædagogisk sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitet. Men det kan være en vanskelig opgave, for der er langt fra teori til praksis. Artiklen kan downloades fra: ype=doc&fname=99_asterisk+9-s4-6.pdf Konference om dokumentation i pædagogisk arbejde. Afholdt 1. juni 2004 Konference med oplæg og foredrag af erhvervspsykolog Mette Møller, lektor Jan Jaap Rothuizen, netværkskoordinator Anders Hoff, universitetslektor Søren Willert og flere andre. Arrangeret af Pædagogisk Netværk, Århus Universitet og JCVU. Oplæggene kan downloades fra: Pædagogisk dokumentation som mulighed. Af Søren Smidt Abstract: Dokumentation er et af tidens modeord, og det bruges i forskellige betydninger. Artiklen argumenterer for, at pædagogisk dokumentation ikke bare handler om, at det pædagogiske personale beskriver de planlagte og voksenorganiserede aktiviteter. Dokumentation drejer sig også om at inddrage børn og forældre aktivt i institutionens liv og være i aktivt samspil med forvaltning og andre interesserede. Samtidig må man være opmærksom på, at arbejdet med dokumentation også virker tilbage på den pædagogiske praksis. Artiklen er fra Social Kritik nr. 88, Liv og læring i daginstitutioner Artikler om dokumentation i fagbladet Børn og Unge : EEE60!OpenDocument 12 af 16

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Artikler om pædagogisk faglighed i fagbladet Børn og Unge : a609053c1256cf70037d127!OpenDocument Artikler om pædagogiske læreplaner i fagbladet Børn og Unge : 8B5BE417A26E7C0AC1256E A37?OpenDocument Pædagogens praksis Af Peter Ø. Andersen. Munksgaard/Rosinante, Pædagogik, udvikling og evaluering: Om pædagogiske udviklingsprojekter Af Peter Ø. Andersen. Gyldendal Uddannelse, sider. Læreplaner i børnehaven : baggrund og perspektiver Redigeret af Tomas Ellegaard & Anja Hvidtfeldt Stanek; forfattere: Peter Østergaard Andersen et al. Kroghs Forlag, sider. Om dokumentationsformer og metoder: Iagttagelse psykologisk og pædagogisk Af Niels Jørgen Bisgaard. G.E.C Gad, Iagttagelse og fortælling: pædagogisk iagttagelse og beskrivelse af børn Af Søren Smidt og Henning Kopart. Børn & Unge, At studere praksis Af Carsten Rønn. Århus Dag- og Aftenseminarium, Pædagogisk dokumentation Af Christina Wehner-Godée. Socialpædagogisk Bibliotek, Ord på dagplejepædagogikken Et hæfte udgivet af Forbundet for Offentligt Ansatte, Pædagogisk Sektor, juni Vis hvad vi gør! Af Susan Klausen og Helle Grangaard. Forlaget Børn og Unge, Om dokumentation og rummets betydning i det pædagogiske arbejde. Iagttagelse og skæld ud-projektet Af Erik Sigsgaard & Karin Pharès. Artikel i Jagoo af 16

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Iagttagelse af børn, pædagogik, personale Tema, 0-14, pædagogisk tidsskrift nr Skældud Erik Sigsgaard. Hans Reitzels Forlag, Med kameraet på kursus Af Vibeke Bye Jensen, Artikel i Børn & Unge, nr. 25/ D480040BF50?opendocument Dokumentation som pædagogisk refleksion Af Hillevi Lens Taguchi. Dafolo Forlag, Om dokumentation af Reggio Emilia-pædagogik. De mange intelligenser i børnehaven Af Pia Madsen og Margit Thestrup. Dafolo Forlag, Om Gardners mange intelligenser. Pædagogisk beskrivelse og udvikling. Den røde tråd for børn i alderen 0-3 år Af Steen Hilling. Munkholm Forlag, Fantasi og forandring. Dokumentation og pædagogisk praksis i børnehaven Af Birgitta Kennedy. Hans Reitzels Forlag, Gør jeg det, jeg tror jeg gør? Af Trine Bech. Børn & Unge, s. Om interaktionsanalyse - iagttagelse af børn og pædagoger. Materiale fra Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt v. Knud Ramian Om metoder til dokumentation, evaluering og formidling. Fx brug af programteorien til dokumentation af pædagogisk arbejde. Kan downloades fra: Om dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde. Abstract: En håndbog, der fortæller om de konkrete erfaringer, som 3 tilbud inden for Handicapsektoren i Nordjyllands Amt har gjort sig vedr. arbejdet med at dokumentere og formidle det pædagogiske arbejde. Her anvendes programteorien som dokumentationsmetode. Kan downloades fra: 14 af 16

16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET PaedagogiskArbejde.htm Dokumentation af socialpædagogisk arbejde Abstract: Med denne pjece videregives erfaringer fra projekt Formidling af socialpædagogisk arbejde, FOSA ( ). FOSA blev sat i værk af Amtsrådsforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund og Det Kommunale Kartel som et personalepolitisk samarbejdsprojekt finansieret af penge afsat ved overenskomsten i Projektet har haft til formål at udvikle den socialpædagogiske sektors, institutionernes og medarbejdernes kompetencer til dokumentation og formidling af den pædagogiske praksis. Pjecen kan downloades fra: klvj2mpmhghrsg45so7dka4icstbdewiwexkwlzp4sfbcnf/dokumentationogformidl ingafsocialpaedagogiskarbejde.pdf Unge i døgnanbringelse indsats og resultatdokumentation (FOKUS) Abstract: En rapport, der gør status over, hvad der sker på døgnanbringelsesområdet, og giver et godt overblik og eksempler på en række forskellige metoder til dokumentation og kvalitetsmåling af indsatsen i forbindelse med døgnanbringelser af unge. Med praktiske eksempler gives en grundig indføring i, hvad de forskellige metoder kan anvendes til. Kan downloades fra: Litteratur til tema 3: Formidling Skriv din faglighed Artikel af Camilla Raymond i Børn og Unge 18/2002. Forord: Hvis pædagoger bliver bedre til at skrive ned, hvad de diskuterer, hvordan de handler, og hvordan de organiserer sig, styrkes fagligheden, mener psykolog og konsulent Camilla Raymond. Når iagttagelser, beslutninger og diskussioner står sort på hvidt, giver det større mulighed for at reflektere over dem og måske handle derefter. Artiklen kan downloades fra: 256BAD0059C014!opendocument Litteratur til tema 4: Retslige og etiske aspekter i valg af dokumentationsformer Persondataloven Kan downloades fra: Uddrag af forvaltningsloven: Lov nr. 571 af 19. december 1985 (Uddrag) om aktindsigt, partshøring og tavshedspligt. 15 af 16

17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Kan downloades fra: Design/0e.22Mapper.Sdrne/21.Love.Regler/Alle.Love+Regler/jr.forvaltn.lov.htm 16 af 16