Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?"

Transkript

1 Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Artiklen har tidligere være bragt i Vera no. 52 SEPTEMBER Christina Laugesen og Vera. Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Fokus på resultatet af den pædagogiske indsats er helt afgørende for, om professionen kan udvikle sig. Hvordan dokumenterer pædagoger, hvad der virker i den pædagogiske praksis? Og kan man skabe et evalueringssystem, der både tilvejebringer et kvalificeret styringsgrundlag, og som skaber kvalitetsudvikling og opbygger lokal evalueringskapacitet? Evalueringer af pædagogisk praksis iværksættes i mange former og med en række forskelligartede formål. Der har dog gennem de seneste årtier været et stigende antal forsøg på at dokumentere kvaliteten og evaluere effekten af de offentlige velfærdsydelser, og det pædagogiske felt er ingen undtagelse. På dagtilbudsområdet er den årlige evaluering af pædagogiske læreplaner et eksempel på et politisk krav om dokumentation af den faglige praksis, der skal give det administrative niveau en mulighed for at følge arbejdet og kvaliteten på det enkelte dagtilbud. På det socialpædagogiske område har der på det seneste været et stort politisk fokus på, hvilke indsatser der har den bedste effekt over for kriminalitetstruede børn og unge; her er både symbolpolitik, økonomiske interesser, social ansvarlighed og ønske om at opretholde lov og orden i spil. Der er altså på en række områder et politisk og forvaltningsmæssig ønske om at følge kvaliteten af de pædagogiske indsatser tæt. Og i kølvandet herpå et ønske om at kunne afgøre, hvilke pædagogiske indsatser og tiltag der virker bedst over for bestemte grupper af samfundsborgere. Uheldige enkeltsager, der viser et brist i kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser, har været med til at forstærke en tendens til at vægte evalueringer, der favoriserer overblik over nøglevariable på bekostning af mere praksisnære og udviklingsorienterede evalueringer, der også tilgodeser behovet for lokal kompetence- og kvalitetsudvikling. Der er dog også tydelige tegn på, at diskussionerne om øget kontrol og styring afløses af et stigende politisk fokus på afbureaukratisering. I tråd hermed vinder begreber som værdi- og tillidsbaseret kvalitetsudvikling i øjeblikket frem i diskussionerne om Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? side 1

2 kvalitet i de offentlige institutioner. Dette giver anledning til at overveje, hvordan der kan udvikles evalueringer, der ikke bare giver generel viden om kvaliteten i det pædagogiske arbejde, men som også bidrager til at skabe lokal kvalitetsudvikling, fx ved at opbygge evalueringskapacitet ude på institutionerne. Hvorfor evaluering? Evalueringen af den pædagogiske praksis må på den ene side (på et rimeligt niveau) kunne tilfredsstille et legitimt ønske fra det politiske og administrative niveau om at følge resultaterne og kvaliteten at de samfundsmæssigt udgiftstunge velfærdsydelser. Samtidig må der på den anden side også med rette kunne stilles et krav om, at evalueringer af den pædagogiske praksis skal tilvejebringe værdifuld og ny viden, som er med til at kvalificere tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. En evaluering må til hver en tid kunne sandsynliggøre, at denne faktisk giver et bedre grundlag for at tilrettelægge den gode indsats over for den enkelte borger. Spørgsmålet er så, hvordan disse to hensyn kan forenes? At vurdere effekten af en pædagogisk indsats og sammenligne kvaliteten af arbejdet i to forskellige institutioner på meningsfuld vis er en vanskelig udfordring. At opgaven er vanskelig, er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt at få bedre og mere kvalificeret viden om, hvad der virker i en pædagogisk sammenhæng. Jo mere afgrænset og målrettet en specifik pædagogisk indsats er, jo lettere er det at vurdere, om indsatsen fører til det forventede resultat eller har den ønskede effekt. Taler vi derimod om mere overordnede pædagogiske mål som alsidig udvikling, sociale kompetencer og trivsel, er det vanskeligere at vurdere, om det pædagogiske arbejde har en tilfredsstillende kvalitet, og om indsatsen har nået sit mål. En vigtig opgave i at evaluere resultaterne af det pædagogiske arbejde, er således at få pædagoger til at udfolde præcist hvad, de ser som målene for deres arbejde, og hvordan store mål som social udvikling og trivsel kan udfoldes til flere konkrete og målbare størrelser. Skal man vurdere, om en pædagogisk indsats eller et pædagogisk tilbud har været af høj kvalitet eller ej, må man altså have et tydeligt grundlag at vurdere kvaliteten ud fra. Og her rammer vi ofte den største udfordring i evalueringen af det pædagogiske område: at udvikle meningsfulde mål og få udfoldet sammenhængen mellem de enkelte elementer i den pædagogiske indsats og de kortsigtede og langsigtede mål, der er med indsatserne. Mine erfaringer fra evalueringer af pædagogisk praksis er imidlertid, at sådanne øvelser, uanset at de er vanskelige, vurderes som meget værdifulde og nyttige af de deltagende pædagoger, ikke blot som målestok til at vurdere resultaterne af deres indsats, men også i forhold til at udvikle den pædagogiske praksis. I de store og abstrakte pædagogiske diskussioner om kernen i det pædagogiske arbejde italesættes de forskelle i faglige tilgange og pædagogiske værdier, der kan være både internt i en personalegruppe og på tværs af institutioner. Samtidig skærper diskussionerne pædagogernes blik for, hvad der er særligt vigtigt i en indsats for at nå et bestemt mål. Dermed er diskussionerne med til at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser, der ligger bag iværksættelsen af én indsats frem for en anden. Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? side 2

3 De Sociale Indikatorprogrammer De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) er en række dokumentationsværktøjer, der netop indsamler viden om resultater og indsatser på sociale tilbud. I udviklingen af programmerne har formuleringen af meningsfulde resultatmål i samarbejde med pædagoger og andre faggrupper på de medvirkende institutioner været et vigtigt udgangspunkt. Den gældende lovgivning formulerer alene de politiske mål og intentioner med den sociale indsats, men hvordan disse mål mere præcist skal nås, og hvilke elementer de består af, er sjældent entydigt. Her er en inddragelse af pædagoger og andre fagpersoners viden om tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats og målene for indsatsen altafgørende for at udvælge de mest centrale og relevante måleparametre. Når målene for evalueringen er udvalgt og dataindsamlingen igangsat, er den store udfordring at sikre, at resultaterne af evalueringsprogrammet løbende omsættes til en praktisk anvendelig viden i det pædagogiske arbejde. Denne udfordring vender vi tilbage til senere. Først skal vi se mere på, hvilke typer af viden der fra forskellig side efterspørges som output fra De Sociale Indikatorprogrammer. Viden på flere niveauer De Sociale Indikatorprogrammer er evalueringsprogrammer, der skal kunne tilvejebringe flere typer af viden, som er rettet mod forskellige formål. Regionerne, der står bag indikatorprogrammerne, har en interesse i at få en løbende dokumentation af aktiviteter og resultater på de deltagende institutioner gerne i en form, der er kvantificerbar, og som kan sammenlignes på tværs af de deltagende institutioner. Ledelsen på de deltagende institutioner lægger vægt på evalueringens duelighed i forhold til at give et overblik over institutionens arbejde på et niveau, der er mere detaljeret end den viden, som politikere og beslutningstagere efterspørger. Personalet på de deltagende institutioner har en interesse i, at programmerne kan anvendes i planlægnings- og udredningsarbejdet med fx borgeren med komplekse sindslidelser eller med den kriminelle unge. Samtidig er det vigtigt for det pædagogiske personale, at indsamlingen af dokumentation både skærper blikket for, hvornår og hvorfor en given indsats forløb godt, og samtidig bidrager til en fælles forståelse af, hvilke mål der lige nu prioriteres højest i den pædagogiske indsats. Forskere og evaluatorer i socialt og socialpædagogisk arbejde har til gengæld en interesse i at de data, der indsamles, kan anvendes i en større forskningsmæssig kontekst, og at data indsamles på en måde, så det lever op til samfundsvidenskabelige standarder for god forskning og eventuelle bias (fordomme) i forhold til indsamlingen af data minimeres. Krav til viden Udfordringen i evalueringer som denne er at sikre, at evalueringen ikke blot giver et overblik over resultaterne af indsatsen, der kan anvendes i en styringssammenhæng, men at evalueringen også leverer den type af viden, der efterspørges Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? side 3

4 hos de pædagoger, der har den daglige kontakt med den kriminelle unge eller den voksne med komplekse sindslidelser. Det er altså ikke en gangbar løsning blot at iværksætte evalueringer, der tilfredsstiller beslutningstageres behov for viden, hvis man samtidig har en forventning om, at evaluering også er et skridt på vejen til at udvikle kvaliteten. Sagt med andre ord, så vil en prioritering af viden, der alene tilgodeser politikere, institutionsledelser eller forskere for den sags skyld ikke nødvendigvis og af sig selv føre til bedre kvalitet i den pædagogiske praksis enten fordi denne viden ikke omsættes, eller fordi den leverede viden ikke passer ind i det vidensbehov, som pædagogerne på gulvet efterspørger. Et system, der både skal vurdere kvaliteten af det pædagogiske arbejde og bidrage til lokal kvalitetsudvikling, må altså i sig selv indeholde en refleksionsramme, der både sikrer, at resultaterne omsættes, at kvaliteten af arbejdet løbende styrkes, og at det pædagogiske arbejde udvikles. Hvordan løser man så denne udfordring? I De Sociale Indikatorprogrammer er hensynet til den praktiske anvendelighed af den viden, der løbende indsamles om hver enkelt borger, vægtet meget højt. Det betyder, at det i praksis er muligt at indsamle informationer i forhold til planlægning og løbende evaluering af det pædagogiske arbejde, som ikke nødvendigvis rapporteres til det politiske niveau. Derudover skal brugen af SIP tilrettelægges på en sådan måde, at vurderinger af indsatser og resultater for den enkelte borger understøtter det dokumentationsarbejde, der alligevel foreligger på institutionen. Det være sig i forbindelse med udarbejdelse af individuelle pædagogiske planer, opfølgninger på handleplaner, udredninger eller lignende. Samtidig er der i SIP lagt vægt på at kombinere statistiske oversigter over resultaterne på tværs af institutioner med fagfolks kvalitative vurderinger og nuanceringer. Konkret foregår dette som en struktureret tematisk drøftelse af de kvantitative resultater i evalueringen. Bag denne prioritering ligger en tro på, at pædagogerne og det øvrige personale på de deltagende institutioner ligger inde med en unik viden om, hvad der er på spil i den gode pædagogiske indsats. Pædagoger har en særlig viden om, hvilke tiltag der har været udslagsgivende for, at fx én institution har stor succes med at mindske misbruget blandt unge kriminelle, mens personalet på en anden institution er særligt dygtige til at forbedre de unges sociale kompetencer. Denne form for erfaringsudveksling pædagoger imellem og koblingen mellem viden på et abstrakt niveau og praksisviden er et godt bud på en evalueringsmodel, der både giver rum for at drøfte forskellige tilgange til den pædagogiske praksis, og som sætter forskellige videnstyper i spil over for hinanden til gensidig udvikling og inspiration. Den praktiske udfordring i at anvende viden fra evalueringsværktøjer som SIP er imidlertid, at det tager tid, før der er indsamlet en tilstrækkelig mængde data, der gør det muligt at lave statistiske analyser på tværs af flere sociale tilbud. Dette stiller store krav til medarbejdernes evne til selv undervejs at tolke egne resultater og anvende den viden, der kommer ud af SIP. Erfaringsmæssigt kræver dette, at der er evalueringsildsjæle til stede på institutionen, som brænder for netop denne disciplin, og som kan gå forrest i forhold til at fortolke oversigter over Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? side 4

5 data og sætte drøftelser af de lokale resultater på dagsordenen. Ellers kan den viden, der kommer ud af SIP, risikere at være skønne spildte kræfter i forhold til den løbende lokale kvalitetsudvikling og blive glemt i en travl hverdag, hvor en række andre pædagogiske udfordringer presser sig på. Succesfuld implementering Skal det fulde potentiale i evalueringsværktøjer som SIP udnyttes, er en succesfuld implementering en nødvendig forudsætning. En succesfuld implementering indebærer ikke blot, at dokumentation indsamles for alle borgere på rette tid og sted, men også at den viden, der indsamles undervejs, rent faktisk omsættes og diskuteres blandt det pædagogiske personale. For at dette skal lykkes, er en opmærksom ledelse, der giver medarbejderne opbakning, tid og rum til løbende at omsætte resultaterne for hver enkelt borger, uvurderlig. Samtidig er implementeringen selvfølgelig også helt afhængig af medarbejdernes oplevelse af, at den dokumentation, der indsamles, er anvendelig og relevant. Resultaternes anvendelighed i forhold til det pædagogiske arbejde er afgørende for pædagogernes vilje til at investere tid og ressourcer i evalueringsarbejdet. Her kan der potentielt opstå en konflikt mellem den viden, der efterspørges i en pædagogisk fagpraksis, og en evalueringsform, der tager afsæt i en samfundsvidenskabelig tradition. En kvantitativ evalueringsramme har ofte fokus på at indsamle information om borgerne i entydige og sammenlignelige svarkategorier, hvilket i nogle tilfælde konflikter med det pædagogiske fokus på det enkelte individs særlige vilkår og problemer. Dette kan i sig selv også udgøre en barriere, både i forhold til at anvende den viden, der produceres, men også i forhold til at udfylde de spørgeskemaer, der anvendes i SIP. Samtidig fordrer en succesfuld implementering også, at de pædagoger, der arbejder med SIP, godtager præmissen om, at det er muligt at beskrive en god faglig praksis og opstille mål for indsatsen. Opfattes pædagogik som et felt uden facitlister, som det blev formuleret af en pædagog, der skulle implementere SIP, så er det svært at se meningen med et evalueringsprogram, der forsøger at kortlægge, hvad der virker i en pædagogisk indsats. I SIP opbygges lokal evalueringskapacitet ved at uddanne pædagoger med en særlig interesse for dokumentation og evaluering til ressourcepersoner. Derved er der en vidensperson på hver institution, som er i stand til løbende at få et overblik over den dokumentation, der indsamles, og formidle denne til resten af personalegruppen. Denne kobling af resultaterne til det praktiske pædagogiske arbejde er afgørende for, at dokumentation og evaluering spiller sammen med udviklingen af den pædagogiske praksis. Implementering af evalueringsprogrammer lykkes, når der er: Ledelsesmæssig opbakning og fokus Løbende anvendelse af den viden, der indsamles En kobling mellem indsamling af viden og planlægningen af den konkrete indsats En tilpasning til institutionens eksisterende arbejdsgange og organisering Ildsjæle, der bærer viden om evalueringen ud i alle dele af institutionen Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? side 5

6 Diskussioner af den gode pædagogiske indsats Implementering af evalueringsprogrammer løber ud i sandet når: Viden fra evalueringen ikke er tilgængelig for alle medarbejdere Viden fra evalueringen ikke tænkes sammen med det øvrige pædagogiske arbejde Implementeringsprocessen aldrig når videre end til at udfylde skemaer Der er modstand i personalegruppen i forhold til at evaluere pædagogisk arbejde Der mangler viden om de faktiske anvendelsesmuligheder i organisationen Andre problemstillinger er mere presserende og lægger beslag på tid og ressourcer til refleksion og kvalitetsudvikling Pædagogisk handling Evalueringer af pædagogisk arbejde opstår og udvikles ofte i en styringssammenhæng, hvor politikere eller administratorer har brug for en viden, der fx kan kvalificere de fremtidige politiske beslutninger eller danne grundlag for uddeling af puljemidler til konkrete projekter. Et klassisk problem i evalueringer af socialt og pædagogisk arbejde er, at disse ofte slutter med en kortlægning i form af en skriftlig rapport. Dette markerer afslutningen på et evalueringsprojekt, der sjældent følges op med en lige så stor opmærksomhed på at formidle evalueringens resultater, endsige fokus på at implementere resultaterne på tværs af det felt, som evalueringen har kortlagt. Evalueringer af pædagogisk praksis eller dokumentationssystemer opleves derfor set fra pædagogernes perspektiv ofte som systemer, der er løsrevet fra en pædagogfaglig kontekst, og som har andre formål end at kvalificere det pædagogiske arbejde. Evalueringer og dokumentationssystemer kan bidrage til at udvikle det pædagogiske arbejde og være et kvalificeret afsæt for pædagogisk handling, hvis de udvikles med respekt for den viden, som pædagoger efterspørger. I De Sociale Indikatorprogrammer blev dokumentationen af både indsatser og resultater over for den enkelte borger et afsæt for de pædagogiske diskussioner om og med den enkelte borger. At interviewe hver enkelt borger om deres oplevelse af livskvalitet gav nye perspektiver på borgerens ressourcer og oplevelse af hverdagen. Sådanne oplevelser kan være med til at flytte det pædagogiske arbejde og give fælles retning og ny udvikling for både borgere og pædagoger. Hvad er De Sociale Indikatorprogrammer? Som en del af regionernes kvalitetsmodel på det sociale område har de danske regioner truffet beslutning om at udvikle og implementere en række evaluerings- og dokumentationsprogrammer på det sociale område. Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? side 6

7 Evalueringsprogrammerne betegnes De Sociale Indikatorprogrammer og forkortes SIP. Der er udviklet indikatorprogrammer for både voksne og unge på de sociale tilbud, og indikatorprogrammerne dækker følgende målgrupper: Voksne med autismespektrum forstyrrelse Voksne med udviklingshæmning Voksne med erhvervet hjerneskade Voksne med sindslidelser Unge på sikrede institutioner Unge på åbne døgninstitutioner Læs mere på: Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? side 7

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for voksne

De Sociale Indikatorprogrammer for voksne De Sociale Indikatorprogrammer for voksne De Sociale Indikatorprogrammer for voksne Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Evaluering af SIP-unge for sikrede døgninstitutioner

Evaluering af SIP-unge for sikrede døgninstitutioner Evaluering af SIP-unge for sikrede døgninstitutioner Evaluering af SIP-unge for sikrede døgninstitutioner Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Helle Berg Arvesen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige

Læs mere

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger 07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Vurdering og Handleplan

Vurdering og Handleplan Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril 4. marts 2011 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber hao/ril Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber Handicap- og psykiatriområdet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Hvad er SIP?

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Hvad er SIP? 07.04.11 Hvad er SIP? I denne video får I en kort introduktion til, hvad SIP egentlig er. Kort fortalt består SIP simpelthen af en række spørgeskemaer, der skal besvares af personalet eller borgeren. Det

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

SIP - Baggrund og formål

SIP - Baggrund og formål Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 07.04.11 SIP - Baggrund og formål Indledning Velkommen til de Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION Guldborgsund Kommune Økonomi og IT, Styringsenheden 10. februar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 OPFØLGNING, EVALUERING

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby

Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Præsentation Pia Vinther Dyrby: Evalueringskonsulent

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger

Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger Vedrørende: Notat - Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnavn: Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnummer: 27.12.00-K09-1-14 Skrevet

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for

Læs mere

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Børn-kvalitetstruktur

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Børn-kvalitetstruktur GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Børn-kvalitetstruktur Mødetidspunkt 14-04-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A + B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalg for Børn-kvalitet-struktur

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Marts 2017 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013.

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013. Virksomhedsplan 2013 CUP`s Virksomhedsplan 2013. Navn på fagligt fokusområde Formål hvorfor er der fokus på netop dette område? Udviklingen af Danmarks bedste læringsmiljøer for børn At arbejde med udviklingen

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Mere end flødeskum. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Mere end flødeskum. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Mere end flødeskum Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Side 1 Fakta om standardprogrammet Side 2 Holberghus - med løftet pande - og kvalitet Side

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12 Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Villa Kulla Adresse Rathsacksvej 12 Leder Julie Flarup Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 39 Normerede pladser

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere